Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24

Europaudvalget 2023-24
Rådsmøde 4031 - RIA Bilag 4
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

30. maj 2024

Internationalt Kontor

Aida Sharzad Asr

2024-00439

3201729

Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes be-

handlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni

2024

Side:

3-13

Punkt 2

Forordning om forebyggelse og bekæmpelse af

seksuelt misbrug af børn

- Fremskridtsrapport

Adgang til data for effektiv retshåndhævelse:

præsentation af resultaterne fra højniveaugrup-

pen

- Meningsudveksling

Konsekvenserne af Ruslands aggression mod

Ukraine: Indre sikkerhed

- Status

Imødegåelse af sikkerhedsudfordringer:

a) Vurdering fra Intelligence Advisory Board,

b) Forebyggelse og bekæmpelse af voldelig eks-

tremisme og terrorisme

- Præsentation

- Status

Bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret

kriminalitet: a) Rapport fra formandskabet, b)

Rådskonklusioner om kortlægningen af de mest

skadelige kriminelle netværk

- Status

- Vedtagelse

14-16

Punkt 3

17-20

Punkt 4

21-25

Punkt 5

26-29

Punkt 6

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - justitsdelen

30-49

Punkt 7

Direktiv om harmonisering af visse aspekter af

insolvenslovgivningen

- Fremskridtsrapport

Direktiv om bekæmpelse af korruption

- Generel indstilling

Direktiv om bekæmpelse af seksuelt misbrug og

seksuel udnyttelse af børn og materiale med sek-

suelt misbrug af børn mv.

- Orienterende debat

Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO)

- Status

Ruslands aggression mod Ukraine: Kampen

mod straffrihed

- Meningsudveksling

Bekæmpelse af organiseret kriminalitet: Rap-

port fra formandskabet

- Status

Rådskonklusioner om styrkelse og beskyttelse

af en fri, åben og informeret demokratisk debat

- Vedtagelse

Istanbulkonventionen, gennemførelse af EU-af-

talen

- Status

50-56

Punkt 8

57-66

Punkt 9

67-69

Punkt 10

70-73

Punkt 11

74-75

Punkt 12

76-78

Punkt 13

79-83

Punkt 14

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - justitsdelen

Dagsordenspunkt 2: Forordning om forebyggelse og bekæm-

pelse af seksuelt misbrug af børn

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.

Sagen er

ikke

omfattet af retsforbeholdet.

KOM (2022) 209

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet for retlige og indre anliggender

den 13.-14. juni 2024 med henblik på en fremskridtsrapport vedrørende for-

handlingerne om Kommissionens forslag af 11. maj 2022 til Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning om forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt

misbrug af børn. Det forventes, at det belgiske formandskab vil give en sta-

tus på de igangværende forhandlinger i Rådet om forslaget og den netop

vedtagne ændring af den midlertidige forordning nr. 2021/1232, som for-

længer udbyderes mulighed for at opspore seksuelt misbrug af børn online

med to år. Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærheds-

princippet og forventes at indebære lovgivningsmæssige og væsentlige

statsfinansielle konsekvenser. Regeringen har et stort og vedvarende fokus

på at komme digitale krænkelser til livs. Regeringen er derfor positivt ind-

stillet over for intentionerne om at forebygge og bekæmpe seksuelt misbrug

af børn online. Fra dansk side har fokus under forhandlingerne navnlig væ-

ret at sikre, at forordningsforslaget rammer en rimelig balance mellem på

den ene side hensynet til at forebygge og bekæmpe seksuelt misbrug af børn

og på den anden hensynet til retten til privatliv. Regeringen har endvidere

haft særlig fokus på forslagets forenelighed med grundloven, herunder det

uskrevne grundlovsforbud.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 11. maj 2022 forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om regler til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt

misbrug af børn.

Forordningen er efter Kommissionens opfattelse nødvendig, hvis indsatsen

med forebyggelse og bekæmpelse af misbrug af børn online skal være ef-

fektiv. Dette skyldes i høj grad, at flere medlemsstater er begyndt at indføre

national lovgivning for at forebygge og bekæmpe seksuelt misbrug af børn,

og at lande, der endnu ikke har indført sådanne regler, har overvejelser

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - justitsdelen

herom. Dette bevirker et fragmenteret digitalt indre marked. Desuden har

udbydernes tidligere frivillige indsatser vist sig at være utilstrækkelige.

Forordningsforslaget (KOM (2022) 209) har følgende tre overordnede for-

mål:

a) At etablere en klar og harmoniseret retlig ramme for forebyggelse og

bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn online.

b) At skabe retssikkerhed for udbyderne med hensyn til deres ansvar for at

vurdere og afbøde risici og om nødvendigt opspore, indberette og fjerne,

spærre for og ’deliste’ seksuelt misbrug af børn online.

c) At oprette et europæisk center til forebyggelse og bekæmpelse af seksu-

elt misbrug af børn online.

Kommissionen oversendte forslaget til Rådet i dansk sprogversion den 18.

juli 2022. Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæi-

ske Unions funktionsmåde (TEUF) artikel 114, idet forordningen sigter på

at harmonisere de nationale krav, der gælder for udbydere af relevante onli-

netjenester på det digitale indre marked. Forslaget skal behandles efter den

almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgø-

relse med kvalificeret flertal.

Forslaget har siden juni 2022 været genstand for forhandlinger i Rådets rets-

håndhævelsesgruppe (LEWP).

Henset til, at der ikke er opnået enighed om forslaget, vedtog Europa-Parla-

mentet og Rådet henholdsvis den 10. og 29. april 2024 Kommissionens for-

slag til ændring af den midlertidige forordning nr. 2021/1232, som giver

udbydere mulighed for at opspore seksuelt misbrug af børn online frem til

den 20. april 2026. Forhåbningen er, at forslaget på dette tidspunkt vil være

vedtaget og trådt i kraft.

3. Formål og indhold

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet for retlige og indre anliggender den

13.-14. juni 2024 med henblik på en fremskridtsrapport, hvor det belgiske

formandskab vil afrapportere om status for forhandlingerne vedrørende for-

ordningsforslaget. Det forventes, at det belgiske formandskab i den forbin-

delse vil nævne, at det under det belgiske formandskab heller ikke har været

muligt at nå til enighed i Rådet om en række væsentlige elementer, herunder

om forholdet til grundlæggende rettigheder, og at det derfor forventes, at

forhandlingerne fortsætter under det kommende ungarske formandskab.

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - justitsdelen

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294) medlovgiver.

Europa-Parlamentets udvalg om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre

Anliggender (LIBE) er udpeget som ansvarlig for sagen. Derudover er Eu-

ropa-Parlamentets udvalg om Kvinders Rettigheder og Ligestilling

(FEMM), Kultur- og Uddannelsesudvalget (CULT), udvalg om det Indre

Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO) samt Budgetudvalget (BUDG)

udpeget som rådgivende udvalg.

LIBE-udvalget vedtog den 14. november 2023 udkastet til betænkning, og

udvalgets beslutning om at indlede interinstitutionelle forhandlinger om for-

ordningsforslaget blev godkendt under Europa-Parlamentets plenarforsam-

ling den 22. november 2023. Det bemærkes, at Europa-Parlamentets for-

handlingsmandat adskiller sig væsentligt fra Kommissionens oprindelige

forslag, herunder særligt derved, at det foreslåede opsporingspåbud alene vil

kunne komme på tale efter en forudgående mistanke ligesom ”end-to-end”-

kryptering udelukkes fra forslagets anvendelsesområde.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at det er nødvendigt med en fælles EU-indsats,

hvis udfordringerne med seksuelt misbrug af børn online skal løses. Kom-

missionen fremhæver i den forbindelse bl.a., at nogle medlemsstater er be-

gyndt at indføre nationale regler til at forebygge og bekæmpe seksuelt mis-

brug af børn online, og at de medlemsstater, der endnu ikke har indført så-

danne krav, i stigende grad overvejer nationale foranstaltninger. Grundet

onlinetjenesters grænseoverskridende karakter medfører dette en fragmen-

tering af det digitale indre marked. Ud over at det medfører betydelige om-

kostninger for udbyderne, resulterer dette i, at indsatsen om forebyggelse og

bekæmpelse af misbrug af børn ikke bliver tilstrækkelig effektiv.

Kommissionen vurderer, at kun tiltag på EU-plan vil sikre harmoniserede

retlige rammer på området og fjerne eksisterende hindringer for levering af

relevante tjenester på det digitale indre marked samtidig med, at de krav,

udbyderne pålægges, er effektive i bekæmpelsen af seksuelt misbrug af børn

online.

Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering. Nærhedsprincippet

anses således for at være opfyldt.

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - justitsdelen

6. Gældende dansk ret

Der findes på nuværende tidspunkt ikke dansk lovgivning, der forpligter ud-

bydere af tjenesteydelser til at opspore, indberette, spærre for og fjerne eller

deliste materiale, der viser seksuelt misbrug af børn.

I sager om besiddelse og udbredelse af seksuelt overgrebsmateriale med

børn anvendes blokering af hjemmesider aktuelt i Danmark på aftalebaseret

basis i form af den

såkaldte ”Netfilterordning”.

Rigspolitiet har siden 2005 samarbejdet med Red Barnet og størstedelen af

internetudbyderne i Danmark

–

som deltager på frivillig basis

–

i bestræbel-

serne på at forhindre adgang via internettet til materiale vedrørende seksuelt

misbrug af børn. Som led i samarbejdet med internetudbyderne videregiver

Rigspolitiet løbende på grundlag af konkrete samarbejdsaftaler oplysninger

til internetudbydere om internetadresser, der efter Rigspolitiets vurdering

indeholder ulovligt materiale af den omtalte karakter. Internetudbyderen

iværksætter herefter en såkaldt DNS-blokering af hjemmesiden. En DNS-

blokering, der er iværksat i forbindelse med Netfilterordningen, medfører,

at man i forbindelse med forsøg på at tilgå en blokeret hjemmeside vil blive

mødt med en besked om, at adgangen til den hjemmeside, som man har for-

søgt at tilgå, er blokeret, fordi hjemmesiden indeholder materiale, som er

omfattet af straffelovens § 235 (om besiddelse og udbredelse af seksuelt

overgrebsmateriale med børn).

Europa-Parlamentet og Rådet vedtog den 14. juli 2021 Europa-Parlamentets

og Rådets forordning 2021/1232 om en midlertidig undtagelse fra visse be-

stemmelser i direktiv 2002/58/EF, for så vidt angår den anvendelse af tek-

nologier til behandling af personoplysninger og andre data, der foretages af

udbydere af nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester

med det formål at bekæmpe seksuelt misbrug af børn online. Forordningen

giver på visse betingelser udbydere af nummeruafhængige interpersonelle

kommunikationstjenester mulighed for at anvende specifikke teknologier til

behandling af personoplysninger og andre data, i det omfang det er strengt

nødvendigt for at opdage seksuelt misbrug af børn online på deres tjenester

og indberette det og for at fjerne online materiale, der viser seksuelt misbrug

af børn, fra deres tjenester.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - justitsdelen

En vedtagelse af forordningsforslaget vil medføre behov for vedtagelse af

dansk lovgivning, der supplerer forordningen. Der vil således være behov

for at fastsætte nærmere regler om bl.a. udpegning af en national koordine-

rende myndighed, der skal varetage en række opgaver efter forordningen,

ligesom der skal udpeges en eller flere kompetente myndigheder. Der skal

derudover fastsættes regler om sanktioner for overtrædelse af en række be-

stemmelser i forordningen.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget skønnes at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser, herun-

der for det danske EU-bidrag.

Forslaget skønnes at have statsfinansielle konsekvenser via det danske EU-

bidrag som følge oprettelse af EU-centeret, der lægges op til at blive finan-

sieres inden for EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-2027

ved

omprioritering fra finansieringsrammen for Fonden for Intern Sikkerhed, i

det omfang det falder inden for de nuværende finansielle overslag. I perio-

den 2022-2027 ventes de samlede udgifter afholdt af EU-budgettet at udgøre

ca. 46,1 mio. euro. Danmark finansierer ca. 2 pct. af EU’s budget. Forslaget

skønnes dermed isoleret at øge dansk EU-bidrag i samme periode ca. 6,9

mio. kr., da Danmark uden forslaget skønnes at kunne have modtaget en

refusion af tilsvarende beløb via det danske EU-bidrag.

Forslaget forventes desuden at medføre udgifter for det offentlige, herunder

for den samlede straffesagskæde. Det skyldes bl.a., at antallet af indberet-

ninger om seksuelt misbrug af børn forventes at stige som følge af initiati-

verne i forslaget. Omfanget af disse konsekvenser er på nuværende tids-

punkt under afklaring. Derudover forventes der merudgifter for den myn-

dighed, der bliver udpeget som koordinerende myndighed.

Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter afhol-

des inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsramme, jf. bud-

getvejledningens bestemmelser herom.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes at have erhvervsøkonomiske konsekvenser for udbydere

af relevante informationssamfundstjenester, udbydere af hostingtjenester el-

ler interpersonelle kommunikationstjenester og udbydere af internetad-

gangstjenester, der er etableret i Danmark. Omfanget af disse økonomiske

konsekvenser er på nuværende tidspunkt under afklaring.

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - justitsdelen

Det forventes, at forslaget vil medføre administrative konsekvenser for

dansk erhvervsliv.

Forslaget forventes at medføre administrative byrder for udbydere af ho-

stingtjenester og udbydere af offentligt tilgængelige interpersonelle kom-

munikationstjenester, der skal leve op til risikovurderingsforpligtelserne for

at minimere risikoen for, at deres tjenester udnyttes til seksuelt misbrug af

børn online.

Udbyderne efterlades en vis fleksibilitet til at udforme og gennemføre for-

anstaltninger, der er skræddersyet til den identificerede risiko og karakteri-

stika ved de tjenester, de udbyder, og de måder, hvorpå de pågældende tje-

nester anvendes. Som eksempler kan nævnes tilpasning af udbyderens ind-

holdsmoderations- eller anbefalingssystemer, beslutningsprocesser, tjene-

stens drift, funktioner, indholdet eller håndhævelsen af vilkår og betingelser

ved hjælp af passende tekniske og operationelle foranstaltninger og perso-

nale, styrkelse af udbyderens interne processer eller det interne tilsyn med

tjenestens funktion.

Forslaget forventes desuden at medføre administrative byrder for udby-

derne, der kan blive pålagt flere påbud efter forordningen.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Der vurderes ikke at være andre konsekvenser forbundet med forslaget.

8. Høring

Forslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for Politimæssigt og

Retligt Samarbejde den 10. august 2022 og den 5. september 2023.

Forslaget har endvidere i perioden fra den 30. november 2022 til den 20.

december 2022 været sendt i offentlig høring. Der er modtaget høringssvar

fra Advokatsamfundet, Børns Vilkår, Dataetisk Råd, Det Kriminalpræven-

tive Råd, Det Etiske Råd, Dansk Industri Hjælp Voldsofre, IT-Branchen, IT-

Politisk Forening, Joan Søstrene, Medierådet for Børn og Unge og Red Bar-

net.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar,

som er overvejende positivt indstillet over for forordningsforslagets formål,

om end der i flere høringssvar rejses bekymring for beskyttelsen af privatli-

vets fred og teknologiske udfordringer.

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - justitsdelen

Proportionalitet og retssikkerhed

Advokatsamfundet og Det Etiske Råd rejser bekymring om uforholdsmæs-

sige indgreb i kommunikationsfriheden og understreger behovet for propor-

tionalitet og retssikkerhed. Advokatsamfundet finder nogle af forslagets

centrale begreber vage og upræcise, hvilket efter Advokatsamfundets opfat-

telse udgør en risiko for tilsidesættelse af væsentlige retssikkerhedshensyn.

Advokatsamfundet advarer i øvrigt mod risikoen for masseovervågning,

mens IT-politisk forening

advarer mod statslig ’spyware’.

Det Etiske Råd bemærker uddybende, at der må være proportionalitet i form

af et rimeligt beskyttelsesniveau for udbydernes og brugernes retssikkerhed

og grundrettigheder. Det Etiske Råd fremhæver forslagets bestemmelser om

løbende evaluering af tiltag, det rådgivende teknologiudvalg under EU-cen-

teret, kravet om uafhængige tilsynsmekanismer og passende procedurer og

klagemekanismer som væsentlige elementer i den balancerede beskyttelse

af forskellige og til tider modsatrettede rettigheder. Det understreges dog, at

børn har en ret til særlig beskyttelse, og at børns rettigheder bør komme i

første række.

Lovlig kontakt og lovligt materiale

Ifølge Advokatsamfundet kræver sondringen mellem strafværdige forhold

og tilladelige kontakter mellem børn særlig opmærksomhed, ligesom IT-

Politisk Forening bemærker, at forordningsforslaget kan omfatte lovlig sek-

suel kommunikation mellem jævnaldrende børn. IT-Politisk Forening finder

det problematisk, at indholdet af en lovlig privat chatsamtale mellem to

jævnaldrende børn over den seksuelle lavalder, hvor der f.eks. udveksles

seksuelle billeder, kan risikere at opfylde kriterierne for grooming.

Red Barnet fremhæver, at materiale, som fremstår krænkende, men som

ikke er ulovligt, såsom nedværdigende eller seksualiserede personrettede

beskeder, eller Child Sexual Exploition Material (CSEM) kan være udfor-

drende at få fjernet fra platformene.

”End-to-end”-kryptering

Dansk Industri, IT-Branchen, og IT-Politisk Forening

fremhæver, at ”end-

to-end”-krypteret kommunikation bør være undtaget fra forslaget, da det vil

skabe sikkerhedsmæssige sårbarheder, eftersom kryptering spiller en vigtig

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - justitsdelen

rolle i forhold til at sikre privat og sikker kommunikation på nettet. Særligt

IT-Politisk

Forening er uforstående over for, at ”end-to-end”-krypteret

kom-

munikation er omfattet af forordningsforslaget, eftersom ”end-to-end”-

kryptering ifølge foreningen gør opsporing teknisk umulig. Red Barnet på-

peger, at forslaget giver anledning til bekymring for, at beskyttelsen af børns

data på chattjenester bliver forringet, især for opsporing i krypterede samta-

ler.

Risikovurdering og afbødningsforpligtelser

Børns Vilkår, Dansk Industri, IT-Politisk Forening og IT-Branchen betoner

værdien af risikovurdering, men henviser til, at forslaget især bør fokusere

på tjenester, der vurderes at indebære en høj risiko for misbrug. IT-Politisk

Forening påpeger i, at risikovurdering indebærer, at interpersonelle kommu-

nikationstjenester i sig selv vil kunne anses for at kunne udgøre en risiko.

For interpersonelle kommunikationstjenester er det ifølge IT-Politisk For-

ening endvidere uklart, hvordan udbyderen skal foretage den konkrete risi-

kovurdering efter forslagets artikel 3 samt vurdere den potentielle resterende

risiko efter risikobegrænsende foranstaltninger i medfør af artikel 4. IT-Po-

litisk Forening bemærker derudover, at udbyderne som led i risikovurderin-

gen kan tvinges til at indsamle oplysninger om brugerne, som ikke er nød-

vendige for tjenesten. I praksis vil det udelukke muligheden for anonym

brug af kommunikationstjenester og sociale medier.

Børns Vilkår anbefaler, at det i forhold til serviceudbydernes udarbejdelse

af risikovurderingen af deres ydelser udspecificeres, at risikovurderingen

skal udarbejdes for alle tjenesternes deleelementer, herunder de såkaldte

”features”.

Red Barnet bemærker, at kriterierne for, hvornår en digital tjeneste indebæ-

rer en risiko for grooming, er meget brede. Derudover efterspørger organi-

sationen information om, hvilke konkrete oplysninger børn skal opgive for

at verificere deres alder, samt hvilke forpligtelser tjenesterne har i forhold

til beskyttelse af disse oplysninger. Dataetisk Råd foreslår en række tiltag,

der relaterer sig til aldersbegrænsning, som mange onlinetjenester allerede

har, herunder fastsættelse af en væsentlig højere aldersgrænse for brug af

relevante onlinetjenester. Red Barnet opfordrer desuden til, at der føres til-

syn med den måde, hvorpå platformene forvalter risikovurderingsforpligtel-

sen, og at såkaldte ”trusted flaggers” involveres i vurderingen. Flere orga-

nisationer, herunder Børns Vilkår, Det Etiske Råd og Red Barnet, fremhæ-

ver vigtigheden af at inkludere ”safety-by-design” i risikovurderingerne.

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - justitsdelen

Dansk Industri og IT-Branchen bemærker, at der mangler klarhed i forhol-

det mellem forordningsforslaget og forordningen om digitale tjenester i for-

hold til risikovurdering.

Opsporing og grooming

IT-Politisk Forening bemærker, at det skal være muligt at detektere ukendt

materiale og grooming på et frivilligt grundlag med passende sikkerheds-

foranstaltninger. IT-Politisk forening henviser

til, at den brede term ”bety-

delig risiko” i forslagets artikel 7, stk. 5-7,

kan medføre, at et stort antal

udbydere kan modtage et påbud. Dataetisk Råd mener, at det bør overvejes

at udvide forslaget til også at omfatte opsporing og standsning af børn, der

groomer og krænker andre børn. Red Barnet mener, at opsporingspraksis

hos udbyderne bør monitoreres tæt. Red Barnet mener i øvrigt, at det bør

overvejes, om bemyndigelsen til at opspore bør ligge hos en uafhængig, na-

tional myndighed, fremfor hos udbyderne.

Teknologi

Dansk Industri og IT-Branchen påpeger behovet for teknologisk innovation,

da de eksisterende teknologier, f.eks. til opsporing, er utilstrækkelige. Dette

gør sig tillige gældende for aldersvurderingen. Forslaget bør ifølge Dansk

Industri således fokusere på at fremme frivillig innovation af teknologiske

løsninger, der kan gøre det muligt at identificere grooming, herunder ved at

tillade metadata. Red Barnet anser det for vigtigt, at forordningens definiti-

oner af risici følger med den teknologisk udvikling, så nye former for sek-

suelt misbrug af børn ikke overses.

Ressourcer og implementering

Det Kriminalpræventive Råd og IT-Politisk påpeger, at implementeringen

af forslaget vil kræve betydelige ressourcer både på EU-niveau og for min-

dre platforme, der muligvis ikke har de nødvendige økonomiske ressourcer.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget har været behandlet på adskillige møder i LEWP fra juni 2022 til

maj 2024.

Der er generelt støtte blandt medlemsstaterne til at etablere en klar og har-

moniseret retlig ramme for forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug

af børn online. Det er desuden generelt opfattelsen, at forordningen er nød-

vendig, hvis indsatsen med forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt mis-

brug af børn online skal være effektiv.

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - justitsdelen

Der er under forhandlingerne særligt rejst spørgsmål om proportionaliteten

af de forskellige påbud

–

særligt det foreslåede opsporingspåbud, der kan

udstedes over for tjenesteudbyderne, og forslagets forenelighed med de

grundlæggende rettigheder, herunder retten til respekt for privatliv og kom-

munikation.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen har et stort og vedvarende fokus på at komme digitale krænkel-

ser til livs. Regeringen er derfor positiv over for intentionerne om at fore-

bygge og bekæmpe seksuelt misbrug af børn online. Den teknologiske ud-

vikling indebærer, at seksuelt misbrug af børn, herunder grooming, i sti-

gende grad finder sted online, og regeringen er enig i, at udbydere af onli-

netjenester skal tage et større ansvar for, at børn og unge kan færdes trygt

og sikkert på nettet ved bl.a. at forhindre udbredelsen af materiale af seksuelt

misbrug af børn online samt at begrænse risikoen for platformenes brug til

grooming af børn mest muligt.

I lyset af det grænseoverskridende element i den måde, hvorpå materiale

spredes via nettet, er det efter regeringens opfattelse afgørende med en fæl-

les europæisk indsats på området. Regeringen er derfor overordnet set posi-

tivt indstillet over for formålet om at skabe en retlig ramme og en fælles,

koordineret tilgang til at forebygge og bekæmpe seksuelt misbrug af børn

online i EU for dermed at sikre en bedre opsporing, efterforskning og rets-

forfølgelse af lovovertrædelser vedrørende seksuelt misbrug af børn online.

Regeringen støtter desuden etableringen af et europæisk center med henblik

på koordinering, bistand og understøttelse af aktiviteterne på tværs af med-

lemsstaterne og udbyderne samt at fremme udveksling af viden og eksper-

tise på området.

Regeringen finder det afgørende, at forslaget er foreneligt med grundloven,

herunder det uskrevne grundlovsforbud, hvorefter det alene er danske myn-

digheder, der er enekompetente til at udøve myndighedsbeføjelser inden for

det danske territorium. Det skal bemærkes, at formandskabets seneste kom-

promistekst tager højde for dette.

Regeringen finder det tilsvarende afgørende, at forslaget lever op til EU’s

Charter om grundlæggende rettigheder.

Regeringen har noteret sig, at Den Europæiske Tilsynsførende for Databe-

skyttelse (EDPS) og Det Europæiske Databeskyttelsesråd (EDPB) har rejst

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - justitsdelen

spørgsmål om nødvendigheden og proportionaliteten i de indgreb i beskyt-

telsen af privatlivets fred og personoplysninger, som er en konsekvens af

forslaget. Regeringen har særligt fokus på, at der opnås en fornuftig balance

mellem hensynet til en effektiv forebyggelse og bekæmpelse af online mis-

brug af børn på den ene side og muligheden for, at borgerne kan udøve deres

grundlæggende rettigheder på den anden side.

Regeringen finder, at der med forordningen bør sikres et teknologineutralt

regelsæt, og at tjenester, som benytter ”end-to-end”-kryptering

ikke skal

udelukkes fra forordningens anvendelsesområde. Dette skal navnlig ses i

lyset af, at materiale, der omfatter misbrug af børn, efter politiets erfaring

oftest deles gennem krypterede tjenester, og en udelukkelse af krypterede

tjenester efter regeringens opfattelse kan medføre en udhuling af forordnin-

gens formål.

Endelig vil regeringen under forhandlingerne arbejde for, at arbejdsgangene

for den koordinerende og de kompetente myndigheder i forhold til medde-

lelse af påbud om fjernelse og spærring, hvor skadevirkningen er stor, og

tidsaspektet er afgørende, bliver så smidige som muligt og med mindst mu-

lige administrative byrder.

Regeringens endelige stillingtagen afventer en nærmere vurdering af de

statsfinansielle, samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er løbende blevet orienteret om sagen, senest i

forbindelse med forelæggelse af dagsordenen for rådsmødet for retlige og

indre anliggender den 1. marts 2024.

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - justitsdelen

Dagsordenspunkt 3: Adgang til data for effektiv retshåndhæ-

velse: præsentation af resultaterne fra højniveaugruppen

Nyt notat.

Sagen er

ikke

omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

13.-14. juni 2024 med henblik en præsentation af resultaterne fra den høj-

niveaugruppe, som blev nedsat af Kommissionen i juni 2023 med det formål

at identificere eventuelle udfordringer med adgang til data for de retshånd-

hævende aktører i EU samt at komme med anbefalinger til imødegåelse af

de skitserede udfordringer. Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har ikke lovgiv-

ningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side er man positiv

over for at drøfte mulighederne for at styrke de retshåndhævende aktørers

adgang til relevant data.

2. Baggrund

Højniveaugruppen (HLG) om adgang til data for effektiv retshåndhævelse

blev lanceret af Kommissionen i juni 2023 og har til formål at identificere

eventuelle udfordringer med adgang til data for de retshåndhævende aktører

i EU samt at komme med anbefalinger til imødegåelse af de skitserede ud-

fordringer.

Højniveaugruppen har afholdt fire plenarmøder henholdsvis den 19. juni

2023, 21. november 2023, 1. marts 2024 og 21. maj 2024. Gruppen består

af eksperter fra medlemsstaterne, Kommissionen og forskellige EU-agentu-

rer. Dertil er gruppen understøttet af tre tekniske arbejdsgrupper, som hver

har mødtes tre gange med det formål at diskutere mere specifikke emner.

Fra dansk side har en repræsentant fra Rigspolitiet deltaget i dele af arbejdet.

De deltagende eksperter har imidlertid ikke repræsenteret deres medlemsstat

eller en myndighed, men er nomineret personligt på baggrund af deres kom-

petencer på området.

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - justitsdelen

3. Formål og indhold

Sagen er på dagsordenen i forbindelse med rådsmødet for retlige og indre

anliggender (RIA) den 13.-14. juni 2024 med henblik en præsentation af

højniveaugruppens resultater.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ingen statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervs-

økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdning til dagsordenspunktet.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er man positiv over for at drøfte mulighederne for at styrke

de retshåndhævende aktørers adgang til relevant data. Det bemærkes i den

forbindelse, at justitsministeren den 2. maj 2024 har bedt Strafferetspleje-

udvalget om bl.a. at undersøge, om politiet har det nødvendige retlige grund-

lag til effektivt at aflytte og ransage nye kommunikationstjenester og be-

slaglægge digitalt materiale.

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - justitsdelen

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen vedrørende adgang til

data for effektiv retshåndhævelse ”going dark”

har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg i forbindelse med

forelæggelsen af rådsmødet for retlige og indre anliggender den 8.-9. juni

2023.

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - justitsdelen

Dagsordenspunkt 4: Konsekvenserne af Ruslands aggression

mod Ukraine: Indre sikkerhed

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.

Sagen er

ikke

omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

13.-14. juni 2024 med henblik på en status. Det forventes, at drøftelsen vil

være en fortsættelse af tidligere drøftelser af konsekvenserne af Ruslands

aggression mod Ukraine for EU’s indre sikkerhed på området for retlige og

indre anliggender. Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet

om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har hverken lovgivningsmæs-

sige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side er man positiv over for

en drøftelse af konsekvenserne af Ruslands aggression mod Ukraine for

EU’s indre sikkerhed.

2. Baggrund

2.1.

Rusland invaderede den 24. februar 2022 Ukraine. Som følge af Rus-

lands invasion besluttede EU’s justits-

og indenrigsministre den 14. oktober

2022 at iværksætte en kontinuerlig og struktureret dialog om den indre sik-

kerhed med de ukrainske myndigheder. Dialogen er baseret på de relevante

ukrainske myndigheders konkrete operationelle behov for at tackle centrale

udfordringer for den indre sikkerhed i både EU og Ukraine. Dialogen er ba-

seret på følgende fire områder: 1) grænsesikkerhed, 2) ulovlig handel med

skydevåben, 3) voldelige ekstremistiske udenlandske frivillige og 4) andre

sikkerhedsrisici. Det andet og seneste møde i den strukturerede dialog med

Ukraine blev afholdt virtuelt den 16. november 2023.

EU lancerede i december 2014 EU’s Rådgivende Mission til Ukraine

(EUAM Ukraine), der er en civil mission i regi af den fælles sikkerheds- og

forsvarspolitik (FSFP). EU’s civile missioner har bl.a. til formål at fremme

stabilitet og sikkerhed samt opbygge robusthed i skrøbelige miljøer i tredje-

lande.

EUAM Ukraine har til formål at bidrage til bæredygtige reformer af Ukrai-

nes civile sikkerhedssektor. Siden Ruslands invasion af Ukraine er EUAM

Ukraines mandat blevet udvidet to gange, og missionen har bl.a. fået tillagt

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - justitsdelen

nye ansvarsområder, herunder efterforskning og retsforfølgning af interna-

tionale forbrydelser samt forvaltning af grænseovergange mellem Ukraine

og EU. EUAM Ukraine deltager i den strukturerede dialog om indre sikker-

hed mellem EU og Ukraine samt yder strategisk rådgivning suppleret med

forskellige træningsaktiviteter.

2.2.

Det er Politiets Efterretningstjenestes (PET) vurdering, at der er en mar-

kant, bredspektret og vedvarende trussel fra fremmede staters efterretnings-

virksomhed mod Danmark. PET har i de seneste år afdækket flere sager, der

vidner om, at en række fremmede stater aktivt udfører efterretningsvirksom-

hed mod Danmark ligesom PET har kendskab til en række sager i udlandet.

PET kan konstatere, at de russiske efterretningstjenester i mange år har ud-

gjort og fortsat udgør den største spionagetrussel mod Danmark. Den trussel

er blevet skærpet med krigen i Ukraine. De russiske efterretningstjenester

har en vedvarende interesse for især danske udenrigs- og sikkerhedspoliti-

ske positioner, dansk forsvarspolitik, politik om Arktis, kritisk infrastruktur,

Forsvarets kapaciteter og konkrete sager med stor betydning for Rusland.

Der har henover de seneste par måneder været en række eksempler på, at

personer med mulig forbindelse til de russiske efterretningstjenester har

stået bag forskellige former for fysisk sabotage

–

eksempelvis ildspåsættelse

og groft hærværk

–

i en række europæiske lande.

Sagerne viser efter PET's vurdering, at Rusland udviser en højere risikovil-

lighed i forhold til at gøre brug af såkaldte hybride virkemidler mod og i

Europa. Formålet med de russiske aktiviteter er bl.a. at skabe frygt og usik-

kerhed, og at svække den folkelige opbakning i Europa til den fortsatte støtte

til Ukraine.

Danmark er en aktiv bidragsyder til Ukraine. Det er på den baggrund PET's

vurdering, at der er en skærpet trussel fra fysisk sabotage fra Rusland mod

både militære og civile mål i Danmark, der har tilknytning til støtten til

Ukraine.

PET har ikke kendskab til konkrete episoder med fysisk sabotage fra russisk

side i Danmark. Men PET tager situationen meget alvorligt og har som følge

af den aktuelle situation en væsentlig skærpet opmærksomhed på truslen.

Center for Terroranalyse (CTA) vurderer fortsat, at krigen i Ukraine ikke i

sig selv på nuværende tidspunkt har direkte indflydelse på terrortruslen mod

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - justitsdelen

Danmark. Krigen kan dog stadig have afledte effekter, som på sigt kan på-

virke terrortruslen, herunder via spredning af visse af de våben, som i dag

finder anvendelse i krigen.

2.3.

Det fremgår af EU’s seneste trusselsvurdering (for 1. halvår af 2023) på

terrorbekæmpelsesområdet, at trusselsniveauet i EU fortsat er højt og særligt

skyldes bl.a. krigen i Ukraine.

Det fremgår endvidere, at Ruslands uprovokerede og uberettigede militære

aggression mod Ukraine hidtil har haft begrænsede konsekvenser for terror-

truslen i EU, men at de mellemlange og langsigtede konsekvenser kan være

betydelige.

3. Formål og indhold

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet for retlige og indre anliggender den

13.-14. juni 2024 med henblik på en status. Det forventes, at drøftelsen vil

være en fortsættelse af tidligere drøftelser i EU-regi på området for retlige

og indre anliggender af konsekvenserne af Ruslands aggression mod Ukra-

ine for EU’s indre sikkerhed.

Punktet blev senest drøftet på rådsmødet for retlige og indre anliggender den

4.-5. marts 2024, hvor ministrene bl.a. fik et overblik over igangværende

drøftelser under den strukturerede dialog med Ukraine om indre sikkerhed.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ingen statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervs-

økonomiske konsekvenser.

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - justitsdelen

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen har ingen andre konsekvenser.

8. Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser af de øvrige EU-med-

lemsstaters holdninger til dagsordenspunktet.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er man positiv over for en drøftelse af konsekvenserne af

Ruslands aggression mod Ukraine for EU’s indre sikkerhed.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til oriente-

ring forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. marts 2024,

hvor dagsordenspunktet endvidere vedrørte konsekvenserne af konflikten i

Mellemøsten for EU’s indre sikkerhed.

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - justitsdelen

Dagsordenspunkt 5: Imødegåelse af sikkerhedsudfordringer:

a) Vurdering fra Intelligence Advisory Board, b) Forebyg-

gelse og bekæmpelse af voldelig ekstremisme og terrorisme

Revideret notat. Ændringerne er markeret med streg i marginen.

Sagen er

ikke

omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

13.-14. juni 2024 med henblik på henholdsvis en præsentation af og status

på underdagsordenspunkt a samt status på underdagsordenspunkt b. Det

forventes for så vidt angår underdagsordenspunkt a, at der vil være en præ-

sentation fra Intelligence Advisory Board (IAB), der leveres af formandska-

bet for Counter Terrorism Group (CTG) (p.t. den belgiske indenrigsefter-

retningstjeneste). Umiddelbart forventes IAB at fokusere på udfordringerne

med spionagetruslen mod EU, herunder truslen fra Islamisk Stat i Khor-

asan-Provinsen (ISKP) samt betydningen af Gaza-konflikten. Det forventes

endvidere for så vidt angår underdagsordenspunkt b, at der

–

i lyset af det

generelle fokus i EU-regi

–

vil være en drøftelse af forebyggelse og bekæm-

pelse af voldelig ekstremisme og terrorisme i EU, herunder bl.a. i lyset af

konflikten i Mellemøsten. Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Spørgs-

målet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har hverken lovgiv-

ningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side er man positiv

over for en status på henholdsvis sikkerhedsudfordringer i Unionen på bag-

grund af en præsentation fra Intelligence Advisory Board og forebyggelse

og bekæmpelse af voldelig ekstremisme og terrorisme.

2. Baggrund

2.1.

Intelligence Advisory Board (IAB) er et samarbejde mellem sikker-

heds- og indenrigsefterretningstjenesterne fra EU-medlemsstaterne samt

Norge, Schweiz og Storbritannien. IAB briefede senest medlemsstaterne om

sikkerhedsudfordringerne inden for Unionen på rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 4.-5. december 2023. Ministrene blev orienteret om aktu-

elle sikkerhedsudfordringer for Unionen på baggrund af vurderinger fra ef-

terretningssamarbejdet IAB.

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - justitsdelen

IAB er ikke en del af det formelle EU-samarbejde, men blev oprettet i 2020

og har en rådgivende funktion i EU-regi. IAB kommunikerer således tjene-

sternes perspektiver, erfaringer og rådgivning mv. vedrørende en række bre-

dere sikkerheds- og efterretningsrelaterede emner, herunder også terrorbe-

kæmpelse, som dog primært henhører under forummet Counter Terrorism

Group (CTG).

2.2.

Center for Terroranalyse (CTA) under Politiets Efterretningstjeneste

(PET) vurderer, at terrortruslen mod Danmark fortsat er i niveauet alvorlig

(niveau fire ud af fem på skalaen). CTA vurderer dog, at koranskændingerne

i 2023 samt konflikten mellem Israel og militante grupper i Palæstina har

medvirket til at skærpe terrortruslen inden for det aktuelle niveau. Disse dy-

namikker vurderes fortsat at få afgørende betydning for terrortruslen i 2024.

2.2.1.

CTA vurderer endvidere, at terrortruslen fra militante islamister fort-

sat er i niveauet alvorlig. Koranskændingerne i 2023 har reaktualiseret Dan-

mark som et prioriteret mål blandt militant islamistiske grupper, hvilket har

medført konkrete trusler rettet både mod mål i Danmark og mod danske in-

teresser i udlandet. Konflikten mellem Israel og militante grupper i Palæ-

stina har ligeledes en radikaliserende og mobiliserende effekt. Den 14. de-

cember 2023 blev flere personer i Danmark varetægtsfængslet (herunder

nogle in absentia), mistænkt for at planlægge et muligt terrorangreb. Ifølge

PET’s oplysninger er der i sagen forbindelser til Hamas og en forbudt ban-

degruppering.

Der er i Danmark i de senere år faldet dom i flere sager, hvor personer bosat

i Danmark er blevet dømt for forsøg på at gennemføre terrorangreb. I 2023

er flere trusler mod Danmark imidlertid kommet fra aktører bosat i udlandet,

herunder især fra enkeltaktører og små grupper af sympatisører med tilknyt-

ning til etablerede militant islamistiske grupper, som opererer i Europa eller

Europas nærområder. Trusselsbilledet er dog også fortsat præget af tilstede-

værelsen af militante islamister i Danmark, der bl.a. kan blive inspireret af

opfordringer til angreb i militant islamistisk propaganda eller via transnati-

onale kontakter online. CTA vurderer fortsat, at radikalisering, rekruttering

og andre terrorrelaterede aktiviteter i høj grad foregår virtuelt.

CTA vurderer, at de mest sandsynlige mål for et militant islamistisk terror-

angreb i Danmark, i ikke-prioriteret rækkefølge, er symbolmål, herunder jø-

diske og israelske mål, mål relateret til opfattede krænkelser af islam,

LGBT+-mål eller myndighedsmål, samt civile mål, såsom et offentligt be-

færdet sted.

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - justitsdelen

2.2.2.

Herudover vurderer CTA, at terrortruslen fra højreekstremister fortsat

er i niveauet generel (niveau tre ud af fem på skalaen). Den højreekstremi-

stiske trussel i Vesten og Danmark udspringer primært fra personer, der er

radikaliseret online. CTA vurderer, at mange af dem, der rekrutteres til de

højreekstremistiske virtuelle miljøer, er unge og mindreårige, herunder per-

soner med psykiske lidelser eller andre sårbarhedsproblematikker.

Det mest sandsynlige højreekstremistiske terrorangreb i Danmark er et an-

greb, der udføres af en onlineradikaliseret soloterrorist eller en mindre

gruppe af personer, der kan have både virtuelle og fysiske mødestrukturer.

I forlængelse heraf vurderer CTA, at der kan udgå en trussel fra personer i

periferien af etablerede højreekstremistiske netværk, der er sårbare over for

radikalisering, og som kan finde identitet, inspiration og fællesskab i det

højreekstremistiske miljø.

2.2.3.

Endelig vurderer CTA, at terrortruslen fra antimyndighedsekstremi-

ster fortsat er i niveauet begrænset (niveau to ud af fem på skalaen). Anti-

myndighedsekstremismen i Danmark har udviklet sig fra i høj grad at være

drevet af modstand mod de restriktioner, der fulgte covid-19-pandemien, til

at være kendetegnet af flere parallelle, bredtfavnende og omskiftelige dags-

ordner, hvilket gør, at det antimyndighedsekstremistiske miljø fortsat er ak-

tivt.

Det fortsat høje aktivitetsniveau er primært drevet af toneangivende og

dagsordenssættende aktører med mange følgere online. Disse aktører er i

stand til at dirigere og aktivere deres følgere til handling og derigennem

skabe intensivt negativt fokus på specifikke personer. Aktørerne søger ikke

nødvendigvis selv at anvende vold, men skaber og spreder propaganda, kon-

spirationsteorier og trusselsbærende narrativer på gængse platforme som Fa-

cebook og YouTube. Sådanne narrativer kan karakteriseres som ekstremi-

stiske, da de legitimerer vold og dermed kan anspore til voldsanvendelse.

2.3.

Det fremgår af EU’s seneste trusselsvurdering (for 1. halvår af 2023) på

terrorbekæmpelsesområdet, at trusselsniveauet i EU fortsat er højt og særligt

skyldes bl.a. konflikten i Mellemøsten.

2.4.

Den daværende regering (S) offentliggjorde i januar 2022

handlings-

planen mod antisemitisme,

der løber frem til og med 2025. Handlingsplanen

indeholder 15 initiativer, som skal sætte bredt ind mod antisemitisme. Hand-

lingsplanen har overordnet til formål at modvirke, at antisemitismen slår

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - justitsdelen

rødder og spreder sig i Danmark og fokuserer således bredt på bl.a. forsk-

ning, obligatorisk undervisning i Holocaust i folkeskolen og på de gymna-

siale uddannelser samt beskyttelse af danske jøder og jødiske institutioner.

I lyset af den seneste tids opblussen i antisemitisme i Danmark har justits-

ministeren

–

sammen med udlændinge- og integrationsministeren, uddan-

nelses- og forskningsministeren, kirkeministeren samt Børne- og Under-

visningsministeriet

–

den 2. april 2024 afholdt et møde med Folketingets

partier om antisemitisme. Regeringen er i forlængelse heraf ved at se på nye

og forstærkede initiativer mod antisemitisme.

3. Formål og indhold

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

13.-14. juni 2024 med henblik på henholdsvis en præsentation af og en sta-

tus på underdagsordenspunkt a samt status på underdagsordenspunkt b. Det

forventes for så vidt angår underdagsordenspunkt a, at der vil være en præ-

sentation fra Intelligence Advisory Board (IAB), der leveres af formandska-

bet for Counter Terrorism Group (CTG) (p.t. den belgiske indenrigsefterret-

ningstjeneste). Umiddelbart forventes IAB at fokusere på udfordringerne

med spionagetruslen mod EU, herunder truslen fra Islamisk Stat i Khorasan-

Provinsen (ISKP) samt betydningen af Gaza-konflikten. Det forventes end-

videre for så vidt angår underdagsordenspunkt b, at der

–

i lyset af det ge-

nerelle fokus i EU-regi

–

vil være en drøftelse af forebyggelse og bekæm-

pelse af voldelig ekstremisme og terrorisme i EU, herunder bl.a. i lyset af

konflikten i Mellemøsten.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - justitsdelen

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ingen statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervs-

økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen har ingen andre konsekvenser.

8. Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser af de øvrige EU-med-

lemsstaters holdninger til dagsordenspunktet.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er man positiv over for en status på henholdsvis sikkerheds-

udfordringer i Unionen på baggrund af en præsentation fra Intelligence Ad-

visory Board og forebyggelse og bekæmpelse af voldelig ekstremisme og

terrorisme.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Underdagsordenspunkt a har senest været forelagt for Folketingets Euro-

paudvalg til orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 4.-5. december 2023. Underdagsordenspunkt b har senest været forelagt

for Folketingets Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet (retlige

og indre anliggender) den 8.-9. juni 2023, hvor dagsordenspunktet vedrørte

bekæmpelse af voldelig højreekstremisme og terrorisme.

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - justitsdelen

Dagsordenspunkt 6: Bekæmpelse af narkotikahandel og or-

ganiseret kriminalitet: a) Rapport fra formandskabet, b)

Rådskonklusioner om kortlægningen af de mest skadelige

kriminelle netværk

Nyt notat.

Sagen er

ikke

omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

13.-14. juni 2024 med henblik på en status om prioriterede tiltag og vedta-

gelse af rådskonklusioner om kortlægningen af de mest skadelige kriminelle

netværk. For så vidt angår punkt a forventes det belgiske formandskab at

give en status på sine prioriterede tiltag vedrørende bekæmpelse af narko-

tikahandel og organiseret kriminalitet. For så vidt angår punkt b forventes

det, at rådskonklusionerne vedtages. Konklusionerne vedrører overordnet

en forpligtelse til at øge indsatsen mod narkotikahandel og organiseret kri-

minalitet ved bl.a. at sikre en halvårlige publicering af Europols rapport om

kortlægningen af de mest skadelige kriminelle netværk. Sagen er ikke om-

fattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke rele-

vant. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekven-

ser. Fra dansk side kan man tilslutte sig rådskonklusionerne.

2. Baggrund

Rapport fra formandskabet

Det belgiske formandskab har identificeret ti prioriterede tiltag vedrørende

retlige og indre anliggender under formandskabet:

1) mobilisering af EU’s

toldmyndigheder mod narkotikasmugling, 2) et offentlig-privat samarbejde

om bekæmpelse af narkotikasmugling og kriminel infiltrering, 3) kortlæg-

ning af de mest skadelige kriminelle netværk for samfundet, 4) et netværk

af specialiserede anklagere og dommere til at afvikle kriminelle netværk, 5)

facilitering af digitale efterforskninger, 6) et mere robust juridisk retsgrund-

lag mod organiseret kriminalitet, 7) forebyggelse af organiseret kriminalitet

gennem den administrative tilgang, 8) forebyggelse af rekruttering af børn

og unge af kriminelle netværk,

9) fremme EU’s samarbejde med lande i La-

tinamerika og Caribien i bekæmpelsen mod organiseret kriminalitet og 10)

styrkelse af retshåndhævelse og retligt samarbejde med tredjelande.

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - justitsdelen

Rådskonklusioner om kortlægningen af de mest skadelige kriminelle net-

værk

Kampen mod organiseret kriminalitet er en hovedprioritet under det belgi-

ske formandskab og var bl.a. genstand for drøftelser under det uformelle

rådsmøde for retlige anliggender i januar 2024.

Rådskonklusionerne har været drøftet i Den Stående Komité for det Opera-

tionelle Samarbejde om den Indre Sikkerhed (COSI).

Rådskonklusionerne skal ses i forlængelse af EU's strategi til bekæmpelse

af organiseret kriminalitet 2021-2025, som bl.a. har til formål at fremme det

retshåndhævende og retlige samarbejde, optrevle strukturer for organiseret

kriminalitet, eliminere udbytte fra organiseret kriminalitet og sikre et mo-

derne svar på de teknologiske udviklinger. Hertil kan peges på EU's strategi

for narkotika 2021-2025

og EU’s narkotika handlingsplan 2021-2025,

som

udgør den overordnede politiske ramme for narkotikapolitikken.

Med EU-køreplanen af 18. oktober 2023 om bekæmpelse af narkotikahan-

del og organiseret kriminalitet forsøgte Kommissionen at samle indsatsen.

Køreplanen indeholder 17 tiltag fordelt på følgende fire prioriterede områ-

der: 1) den europæiske havnealliance: styrkelse af logistiske knudepunkters

modstandsdygtighed, 2) optrevling af kriminelle højrisikonetværk, 3) fore-

byggelse og 4) internationalt samarbejde.

Det bemærkes hertil, at Europol den 5. april 2024 offentliggjorde en rapport

baseret på 821 kriminelle højrisiko-netværk (HRCN) med det formål at sam-

menligne og beskrive de vigtigste kendetegn ved netværkene. Hovedpoin-

terne i rapporten var bl.a., at HRCN er særdeles modstands- og tilpasnings-

dygtige, at de ofte er hierarkisk organiseret om et stærkt lederskab, og at de

generelt arbejder på tværs af landegrænser, men ofte med et regionalt fokus.

Dertil fremgik det, at narkotikasmugling er den mest udbredte kriminalitets-

form, og at en stor andel af netværkene gør brug af legale virksomhedsstruk-

turer samt vold og korruption som led i deres kriminelle aktiviteter.

3. Formål og indhold

Status på prioriterede tiltag

Sagen er på dagsordenen i forbindelse med rådsmødet med henblik på en

præsentation af formandskabets resultater for sine ti prioriterede tiltag.

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - justitsdelen

Rådskonklusioner om kortlægningen af de mest skadelige kriminelle net-

værk

Formålet med rådskonklusionerne er at understrege den fælles forpligtelse

til at tackle alvorlig og organiseret kriminalitet forårsaget af de mest skade-

lige kriminelle netværk, idet de udgør en vedholdende trussel mod tryghe-

den, sikkerheden og velstanden i EU.

I rådskonklusionerne opfordres medlemslandene blandt andet til,

de rets-

håndhævende myndigheder på tværs af EU og med tredjeparter skal kunne

dele relevante informationer,

udvikle nationale scannings- og opsporings-

metoder for at kunne identificere de mest skadelige kriminelle netværk i

medlemslandene samt

investere i træning og kapacitetsopbyggende initi-

ativer for ansatte ved de retshåndhævende myndigheder for at kunne for-

bedre deres evner til at opspore, efterforske, retsforfølge og nedbryde de

mest skadelige kriminelle netværk.

Dertil opfordres medlemslandene og Europol til

igangsætte en kortlæg-

ningsøvelse af de mest skadelige kriminelle netværk på halvårlig basis og

nå til enighed om en fælles definition af de mest skadelige kriminelle net-

værk.

Videre opfordres Kommissionen til

forsætte med at støtte EMPACT som

en platform for en multidisciplinær tilgang til at forhindre og bekæmpe or-

ganiseret kriminalitet, særligt gennem tilstrækkelige finansieringsmulighe-

der og

sikre yderligere fremgang i forhandlingerne af EU’s aftaler med

mellemøstlige og nordafrikanske lande (MENA) og de sydamerikanske

lande for at øge mulighederne for at dele personoplysninger med Europol

og Eurojust.

Endelig opfordres Europol til

publicere en rapport inden udgangen af

2024 om brugen af retlige forretningsstrukturer af de mest skadelige krimi-

nelle netværk og

publicere en rapport inden udgangen af 2024, der giver

mere indsigt i måden organiseret kriminalitet er forbundet med terroraktivi-

teter.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - justitsdelen

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv ingen statsfinansielle, samfundsøko-

nomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. Indholdet kan dog senere

blive udmøntet i konkrete retsakter, der kan medføre økonomiske konse-

kvenser. Der vil blive foretaget en særskilt vurdering af dette ved fremsæt-

telsen af sådanne retsakter.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen har ingen andre konsekvenser.

8. Høring

Der har ikke været foretaget en høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters

holdninger til sagen.

10. Regeringens generelle holdning

Status på prioriterede tiltag

Regeringen vil tage status til efterretning.

Rådskonklusioner om bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret krimi-

nalitet

For regeringen er bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret kriminali-

tet højt prioriteret. Regeringen deler således formandskabets ønske om at

styrke indsatsen på området, og man kan derfor fra dansk side tilslutte sig

rådskonklusionerne.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - justitsdelen

Dagsordenspunkt 7: Direktiv om harmonisering af visse

aspekter af insolvenslovgivningen

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.

Sagen er

ikke

omfattet af retsforbeholdet.

KOM (2022) 702

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

13.-14. juni 2024 med henblik på en fremskridtsrapport vedr. forhandlin-

gerne. Kommissionen har den 7. december 2022 fremsat forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv om harmonisering af visse aspekter af in-

solvenslovgivningen. Forslaget er modtaget i dansk sprogversion i Rådet

den 20. januar 2023. Forslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet. Forsla-

get har til formål at maksimere inddrivelsen af aktiver fra en insolvent virk-

somhed til dækning af krav fra virksomhedens kreditorer. Forslaget lægger

op til at forfølge dette mål ved at sætte fokus på inddrivelse af aktiver, ef-

fektive insolvensprocedurer, en højere grad af forudsigelighed og rimelig

fordeling af aktivmassen mellem kreditorerne. Forslaget er endvidere et

skridt i retning mod at fjerne hindringer for opnåelse af en fælles kapital-

markedsunion og sikre bedre finansieringsmuligheder på tværs af medlems-

stater.

Fra dansk side støtter man det overordnede formål med direktivforslaget.

Regeringen er dog kritisk over for de foreslåede regler om en forenklet pro-

cedure for likvidation af mikrovirksomheder. Der peges i den forbindelse

på, at langt størstedelen af alle insolvenssager i Danmark vedrører mikro-

virksomheder, og at de foreslåede regler ikke nødvendigvis vil medføre en

forenkling af de danske procedurer og kan vanskeliggøre statens mulighed

for at sikre, at der tages tilstrækkelig højde for offentligretlige hensyn.

Forslaget vurderes umiddelbart at kræve visse tilpasninger af dansk lovgiv-

ning. Forslaget må endvidere forventes at få både statsfinansielle, erhvervs-

økonomiske og samfundsøkonomiske konsekvenser, men det er ikke på nu-

værende tidspunkt muligt at foretage en præcis opgørelse af sådanne om-

kostninger.

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - justitsdelen

2. Baggrund

Siden 2015 har Kommissionen arbejdet på at skabe en fælles kapitalmar-

kedsunion (Capital Markets Union, CMU), der skal sikre finansiel og øko-

nomisk integration i EU og dermed vækst, arbejdspladser og investeringer.

Kommissionen har i den forbindelse peget på, at fraværet af harmoniserede

insolvensordninger i medlemslandene er en af de største hindringer for den

frie bevægelighed for kapital i EU og hæmmer udviklingen af CMU gene-

relt.

De eksisterende insolvensordninger i medlemslandene har således ifølge

Kommissionen forskellige virkninger på tværs af landegrænserne og har

forskellig grad af effektivitet, herunder særligt i forbindelse med sagsbe-

handlingstid og inddrivelsessatser. Dette medfører, at kreditorer og investo-

rer er mindre villige til at investere på tværs af landegrænser, hvilket svæk-

ker virksomheders tilgængelige finansieringsmuligheder.

Kommissionen har fremsat forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv om harmonisering af visse aspekter af insolvenslovgivningen den 7. de-

cember 2022. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 om

harmonisering i det indre marked og skal behandles efter den almindelige

lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kva-

lificeret flertal.

Direktivforslaget har til formål at maksimere inddrivelsen af værdier fra en

insolvent virksomhed til dækning af krav fra virksomhedens kreditorer. For-

slaget vil forfølge dette mål ved at fokusere på:

1. Inddrivelse af aktiver fra likviderede insolvensboer.

2. Effektive insolvensprocedurer.

3. Forudsigelig og rimelig fordeling af inddrevne beløb mellem boets

kreditorer.

3. Formål og indhold

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

13.-14. juni 2024 med henblik på en fremskridtsrapport vedr. forhandlin-

gerne om forslaget. Flere medlemsstater er kritiske over for Kommissionens

oprindelige forslag, herunder navnlig de foreslåede regler om pre-pack pro-

ceduren og likvidation af mikrovirksomheder, hvilket forventes at kunne

blive bragt op som eksempler på hindringer for forslagets fremskridt.

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - justitsdelen

I konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 17-18. april 2018 op-

fordrede stats- og regeringscheferne til omgående at fremme arbejdet i Rå-

det og Kommissionen med alle identificerede foranstaltninger, der er nød-

vendige for at skabe virkeligt integrerede europæiske kapitalmarkeder, her-

under ved harmonisering af relevante aspekter af nationale rammer for virk-

somheders insolvens.

For en nærmere gennemgang af direktivforslagets indhold henvises til revi-

deret grund- og nærhedsnotat af 29. november 2023.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294) medlovgiver. Der foreligger en udtalelse fra Europa-

Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg, der fastslår, at Kommissionens

forslag er et første skridt mod konvergens i hele EU, men at der stadig mang-

ler en effektiv harmonisering, og at forslaget lader det udestående spørgsmål

om insolvens i forhold til fysiske personer stå uløst.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har vurderet, at forslaget overholder nærhedsprincippet, da

medlemsstaternes forskellige insolvensregimer er en hindring for gennem-

førelsen af det indre marked generelt og oprettelsen af CMU i særdeleshed.

Afhjælpningen af denne hindring begrunder en mere ensartet EU-insolvens-

lovgivning. Fordi medlemsstaternes udgangspunkter er så forskellige, vur-

deres det ikke, at reformer på nationalt plan kan føre til fuldstændig konver-

gens og dermed forbedre den overordnede effektivitet af insolvensregimer.

Kommissionen vurderer, at en harmonisering af nationale regler på insol-

vensområdet kan føre til et indre marked, der fungerer homogent, og en re-

ducering i markedsfragmentering, som derved vil medføre lettere adgang til

finansiering og grænseoverskridende investering.

Det er

–

af de af Kommissionen anførte grunde

–

regeringens vurdering, at

forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

6.1. Omstødelsesregler

Konkurslovens kapitel 8 indeholder regler om omstødelse af dispositioner,

som på den ene eller anden måde har været til skade for konkursboets kre-

ditorer.

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - justitsdelen

Omstødelse efter kapitel 8 er betinget af, at skyldneren er kommet under

konkurs, forebyggende rekonstruktion i form af tvangsakkord, rekonstruk-

tion, eller at der afsiges kendelse om gældssanering, og kan alene rejses af

boet. Almindeligvis skal dispositionen, der ønskes omstødt, have formind-

sket eller forrykket den aktivmasse, der ellers kunne have været anvendt til

at dække kreditorernes krav. Der kan ikke ske omstødelse, hvis beløbet ikke

kunne have tilgodeset de øvrige kreditorer.

De fleste regler i konkurslovens kapitel 8 er objektive omstødelsesregler, og

omstødelsen kan derfor ikke undgås ved at føre bevis for, at skyldneren ikke

var eller blev insolvent som følge af dispositionen (solvensbevis). Endvidere

er det uden betydning, om den begunstigede var i god tro om insolvensen.

Der kan ske omstødelse af gaver, jf. konkurslovens § 64, arveafkald, jf. §

65, urimelig løn til nærtstående, jf. § 66, betaling af gæld med usædvanlige

betalingsmidler, jf. § 67, visse tilfælde af modregning, jf. § 69, pantsætning

for ældre gæld, jf. §§ 70 og 70 a, og udlæg, jf. § 71. Disse dispositioner skal

være foretaget inden fristdagen (det tidspunkt, skifteretten modtog begæring

om konkurs). Derudover kan der kræves omstødelse af dispositioner, der er

foretaget efter fristdagen, jf. § 72, og endelig af utilbørlige dispositioner, jf.

§ 74.

Den almindelige omstødelsesfrist er tre måneder, dvs. at dispositionen skal

være foretaget senere end tre måneder inden fristdagen. Fristen er længere,

hvis den begunstigede er nærtstående til skyldneren, men i disse tilfælde er

der mulighed for at føre solvensbevis. Omstødelse af utilbørlige dispositio-

ner kan ske uden tidmæssige begrænsninger.

6.2. Sporing af aktiver

I dansk ret findes ikke regler, der er specifikt rettet mod sporing af aktiver i

forbindelse med insolvens.

Konkurslovens kapitel 11 indeholder dog en række tvangsmidler, der bl.a.

omhandler skyldnerens forpligtelser over for konkursboet, herunder regler,

der kan anvendes til sporing af aktiver. Det drejer sig f.eks. om skyldners

oplysningspligt (konkurslovens § 100), vidnepligt (konkurslovens § 240),

postspærring (konkurslovens § 104 a) og besiddelseskrav (konkurslovens §

112).

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - justitsdelen

Efter konkurslovens § 74 kan der ske omstødelse af utilbørlige dispositio-

ner, hvorved skyldnerens ejendele unddrages fra at tjene til fordringshaver-

nes fyldestgørelse, såfremt skyldneren var eller ved dispositionen blev in-

solvent, og den begunstigede kendte eller burde kende skyldnerens insol-

vens og de omstændigheder, som gjorde dispositionen utilbørlig.

6.3. Procedurer i forbindelse med insolvensbehandlinger

I dansk ret findes der forskellige procedurer, som kan anvendes i forbindelse

med, at en virksomhed bliver insolvent. I konkursloven findes der således

regler om forebyggende rekonstruktion, rekonstruktion og konkurs, ligesom

der i selskabsloven findes regler om tvangsopløsning, som dog ikke er ud-

tryk for insolvens, jf. mere herom nedenfor.

Konkursloven

Forebyggende rekonstruktion kan indledes, når en virksomhed som følge af

økonomiske vanskeligheder har sandsynlighed for at

blive

insolvent, og når

det begæres af skyldneren. Rekonstruktion kan indledes, når skyldneren

insolvent, og når det begæres af enten skyldneren eller fordringshaveren.

Under forebyggende rekonstruktion er der mulighed for at anmode om fyl-

destgørelsesforbud i en periode på op til ét år, således at kreditorerne ikke

kan kræve, at skyldneren opfylder sine forpligtelser over for kreditor. Under

rekonstruktion træder et fyldestgørelsesforbud automatisk i kraft. Ligeledes

kan skyldneren under forebyggende rekonstruktion anmode om en rekon-

struktør, hvor der ved rekonstruktion automatisk beskikkes en rekonstruk-

tør.

En skyldner under forebyggende rekonstruktion kan fremsætte forslag om

en rekonstruktionsplan, som f.eks. kan omfatte en tvangsakkord eller en

virksomhedsoverdragelse, som skal hjælpe med at få virksomhedens øko-

nomi på rette fod igen. Under rekonstruktion skal rekonstruktionsplanen

som minimum indeholde en virksomhedsoverdragelse, en tvangsakkord el-

ler et andet tiltag, der alene eller sammen med de øvrige dele af rekonstruk-

tionen medfører, at skyldneren ophører med at være insolvent.

Under forebyggende rekonstruktion bevarer skyldneren som udgangspunkt

retten til at foretage dispositioner over sine aktiver, medmindre der er be-

skikket en rekonstruktør. Under rekonstruktionsbehandling gælder om-

vendt, at skyldneren som udgangspunkt ikke må foretage væsentlige dispo-

sitioner uden rekonstruktørens samtykke.

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - justitsdelen

Konkursloven indeholder regler om vedtagelse af rekonstruktionsforslaget

og om, hvordan kreditorerne skal stemme om forslaget.

Endelig kan en insolvent skyldner tages under konkursbehandling. Under

konkurs mister skyldneren retten til at overdrage eller opgive sine ejendele,

modtage betaling og andre ydelser, modtage opsigelser, reklamationer og

lignende erklæringer, stifte forpligtelser eller på anden måde råde over sin

formue med virkning for boet, jf. konkurslovens § 29. Under konkurs opgø-

res konkursmassen, som omfatter skyldnerens formue ved afsigelsen af kon-

kursdekretet, og hvad der efter konkursen tilfalder ham, f.eks. som arv. Kon-

kursmassen anvendes til fyldestgørelse af dem, der ved konkursdekretets

afsigelse havde krav mod skyldneren. Alle krav mod skyldneren, som skal

fyldestgøres af konkursmassen, kan af boet fordres omsat til penge. Kon-

kursboet kan endvidere indtræde i gensidigt bebyrdende aftaler, som er ind-

gået af skyldneren og kan endvidere begære eller samtykke til tvangsauktion

over skyldnerens aktiver.

Kurator skal ved udførelsen af sit hverv varetage boets interesser, herunder

sikre boets aktiver og foretage de fornødne skridt til værn mod uberettigede

dispositioner over aktiverne.

Konkursloven indeholder også regler om gældssanering for fysiske perso-

ner. Skifteretten kan under nærmere angivne betingelser afsige kendelse om

gældssanering efter skyldners begæring, hvis skyldneren godtgør, at skyld-

neren ikke er i stand til

–

og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til

–

at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må antages, at gældssane-

ring vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold.

Der er i konkursloven fastsat regler, der skal sikre hurtig og effektiv behand-

ling af forebyggende rekonstruktion, rekonstruktion og konkurs. F.eks. skal

kurator fremme et konkursbos behandling mest muligt, og skifteretten kan

endvidere pålægge kurator at foretage det fornødne til at fremme boets be-

handling og slutning inden for en nærmere angivet frist. På samme måde er

der for forebyggende rekonstruktion og rekonstruktion fastsat en række tids-

frister, der skal sikre sagens fremme.

I konkursloven er der endvidere fastsat regler for skifterettens beskikkelse

og afsættelse af kuratorer og rekonstruktører.

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - justitsdelen

Selskabsloven

Selskabsloven finder anvendelse på alle aktie- og anpartsselskaber (kapital-

selskaber), dvs. selskaber, hvor kapitalejerne ikke hæfter personligt for ka-

pitalselskabets forpligtelser, men alene med deres indskud.

Selskabslovens kapitel 14 indeholder regler om kapitalselskabers opløsning.

Kapitel 14 indeholder både regler om opløsning ved erklæring og tvangsop-

løsning.

Opløsning ved erklæring kan ske, hvis alle kreditorer er betalt, og kapital-

ejerne over for Erhvervsstyrelsen afgiver erklæring om, at al gæld er betalt,

og at det er besluttet at opløse kapitalselskabet. Endvidere kan generalfor-

samlingen træffe beslutning om frivillig opløsning ved likvidation.

Selskabslovens § 225 fastlægger, at Erhvervsstyrelsen i en række forskellige

tilfælde kan anmode skifteretten om at opløse et kapitalselskab, herunder

f.eks. hvis Erhvervsstyrelsen ikke rettidigt har modtaget en godkendt års-

rapport eller selskabet ikke har registreret oplysninger om reelle ejere.

Tvangsopløsning efter selskabsloven er således ikke afhængig af, at selska-

bet er insolvent.

6.4. Ledelsens ansvar for at indgive begæring om insolvensbehandling

Selskabsloven indeholder regler om de pligter, der påhviler et selskabs le-

delse, herunder bl.a. i forhold til at sikre et forsvarligt kapitalberedskab. Le-

delsen skal således påse, at selskabets kapitalberedskab til enhver tid er for-

svarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde kapitalsel-

skabets forpligtelser, efterhånden som de forfalder, og bestyrelsen er således

til enhver tid forpligtet til at vurdere den økonomiske situation og sikre, at

det tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt. Ledelsen skal endvidere

sikre, at der afholdes generalforsamling senest 6 måneder efter, at det kon-

stateres, at selskabets egenkapital udgør mindre end halvdelen af den teg-

nede kapital. På generalforsamlingen skal det centrale ledelsesorgan rede-

gøre for selskabets økonomiske stilling og om fornødent stille forslag om

foranstaltninger, der bør træffes, herunder om kapitalselskabets opløsning.

Selskabsloven indeholder endvidere en bestemmelse om, at begæring om

rekonstruktionsbehandling eller konkurs kun kan indgives på selskabets

vegne af det centrale ledelsesorgan eller af likvidator, hvis selskabet er un-

der likvidation.

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - justitsdelen

Konkursloven indeholder ikke regler, der specifikt sigter mod at regulere

ledelsens ansvar for at indgive begæring om insolvensbehandling, men lo-

ven indeholder regler om konkurskarantæne, hvorefter personer, der har del-

taget i ledelsen af en skyldners virksomhed, kan fratages retten til at deltage

i ledelsen af en erhvervsvirksomhed under nærmere angivne betingelser,

hvis det må antages, at den pågældende på grund af groft uforsvarlig forret-

ningsførelse er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed.

6.5. Likvidationsprocedurer for mikrovirksomheder

Der findes ikke i dansk ret særskilte procedurer, der regulerer likvidation af

mikrovirksomheder.

Som nævnt ovenfor indeholder selskabslovens kapitel 14 regler om opløs-

ning, hvis al gæld er betalt, og det er besluttet at opløse selskabet. Det kræ-

ves endvidere, at der indhentes en erklæring fra Skattestyrelsen om, at der

ikke foreligger skatte- og afgiftskrav vedrørende selskabet. Kravet om, at

alle kapitalejere skal underskrive erklæringen, medfører, at denne opløs-

ningsmulighed primært anvendes af mindre selskaber med en begrænset

ejerkreds.

Reglerne om forebyggende rekonstruktion, rekonstruktion og konkurs, som

beskrevet oven for under pkt. 6.3, finder også anvendelse for mikrovirksom-

heder.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af direktivforslaget forventes umiddelbart at have lovgiv-

ningsmæssige konsekvenser.

Forslaget forventes at medføre behov for

–

som minimum

–

at ændre kon-

kursloven og selskabsloven. Dette gælder særligt for så vidt angår de fore-

slåede regler om en pre-pack-procedure og den forenklede procedure for li-

kvidation af mikrovirksomheder.

Direktivforslaget giver endvidere anledning til tvivl om, hvordan direktivets

regler om anfægtelsessøgsmål forholder sig til konkurslovens regler om om-

stødelse, herunder om konkurslovens nuværende regler om omstødelse kan

opretholdes set i lyset af direktivforslaget.

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - justitsdelen

Forslaget vil muligvis nødvendiggøre tilpasninger af selskabslovens regler

om ledelsesansvar grundet de foreslåede regler om virksomhedslederes for-

pligtelse til at indgive begæring om insolvensbehandling, da selskabsloven

i dag ikke pålægger ledelsen en forpligtelse til at indgive konkursbegæring

og dermed heller ikke indeholder en frist for at indgive begæringen.

Økonomiske konsekvenser

I forhold til de

statsfinansielle konsekvenser

er den foreløbige vurdering, at

forslaget forventes at medføre statsfinansielle konsekvenser. Domstolssty-

relsen har med stor usikkerhed vurderet, at de foreslåede regler om forenklet

likvidation af mikrovirksomheder og om sporing af aktiver samlet vil have

væsentlige statsfinansielle konsekvenser.

Afledte nationale merudgifter som følge af EU-retsakter holdes inden for de

berørte ministeriers eksisterende bevillinger, jf. budgetvejledningens pkt.

2.4.1.

I forhold til de

erhvervsøkonomiske konsekvenser

vurderer Erhvervsstyrel-

sen, at art. 41 i afsnittet om forenklet procedure for likvidation af insolvente

mikrovirksomheder potentielt kan medføre nye administrative byrder for

mikrovirksomhederne i form af øget tidsforbrug. Det er på nuværende tids-

punkt ikke muligt at opgøre byrderne nærmere.

For så vidt angår de

samfundsøkonomiske konsekvenser

kan det ikke ude-

lukkes, at flere af de foreslåede ændringer vil kunne indebære samfunds-

økonomiske konsekvenser. Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at

opgøre eventuelle samfundsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser

Der vurderes ikke at være andre konsekvenser forbundet med forslaget.

8. Høring

Direktivforslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for Politimæs-

sigt og Retligt Samarbejde i perioden 9. december 2023 til den 27. januar

2023 og endvidere til følgende myndigheder og organisationer mv.:

Østre og Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter, Den Dan-

ske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,

ADIPA, Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikerne, Arbejderbevæ-

gelsens Erhvervsråd, Association of Danish Intellectual Property Attorneys,

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - justitsdelen

ATP, Autobranchen Danmark, Autobranchens Handels- og Industrifor-

ening, Business Danmark, Bygherreforeningen, Centralorganisationernes

Fællesudvalg, Danmarks Aktionærforening, Danmarks Almene Boliger,

Danmarks Automobilforhandler Forening, Danmarks Eksportforening,

Danmarks Energi, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Forsikringsmæg-

lere og Forsikringsagenturer (FDFA), Danmarks Nationalbank, Danmarks

Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Ejendomskredit,

Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk

InkassoBrancheforening, Dansk Kredit Råd, Dansk Metal, Dansk Revisor-

forening, Dansk Told og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Arki-

tektvirksomheder, Danske Insolvensadvokater, Danske Rederier, Danske

Regioner, Danske Speditører, Datatilsynet, Den Danske Aktuarforening,

Det Faglige Hus, DJØF, EjendomDanmark, EKF Eksport Kredit Fonden,

Erhvervsstyrelsen, Fagligt Fælles Forbund (3F), FH, Finans Danmark, Fi-

nans og Leasing, Finansforbundet, Finansforeningen/CFA Society Den-

mark, Finansiel Stabilitet A/S, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Fi-

nanstilsynet, Fondsmæglerforeningen, Forbrugerrådet Tænk, Forenede

Danske Motorejere (FDM), Foreningen af Offentlige Anklagere, Forsikring

og Pension, Forsikringsmæglerforeningen, FRIE, FSR

–

Danske Revisorer,

Garantifonden for indskydere og investorer, Gartneri-, Land- og Skovbru-

gets Arbejdsgivere, Grundejernes Landsorganisation, HK Danmark, IDA,

Institut for Menneskerettigheder, Investeringsfondsbranchen (IFB), Interna-

tional Transport Danmark, Justitia, KL, Kommunale tjenestemænd og Over-

enskomstansatte, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kooperationen

–

Den Kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark, Kriste-

lig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kuratorforeningen, Kø-

benhavns Retshjælp, Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet),

Landbrug og Fødevarer, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsor-

ganisationen Danmark, Lederne, Lejernes Landsorganisation, Liberale Er-

hvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Garantifond, Politi-

direktørforeningen, Politiforbundet, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten,

Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigspo-

litiet, Skatteforvaltningen, SMVdanmark, Syddansk Universitet (Juridisk

Institut), Søfartsstyrelsen, Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus

Retshjælp, Aarhus Universitet (Juridisk Institut).

Det fremgår fejlagtigt af grund- og nærhedsnotatet af 16. februar 2023, at

følgende organisationer mv. er blevet hørt over den danske og engelske

sprogversion af direktivet: Danish Venture Capital and Private Equity As-

sociation, Danske Inkassoadvokater og FTF.

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - justitsdelen

Der er modtaget høringssvar fra Advokatrådet, CFU

–

Centralorganisatio-

nernes Fællesudvalg, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Advokater og

Danske Insolvensadvokater, Danske Regioner, Den Danske Aktuarfor-

ening, Domstolsstyrelsen, Fagbevægelsernes Hovedorganisation, Finans

Danmark, Finans og Leasing, Forbrugerrådet Tænk, Kuratorforeningen,

Københavns Byret på vegne af samtlige byretter og Sø- og Handelsretten,

Politiforbundet, Rigspolitiet, Vestre Landsret og Østre Landsret.

Dansk Arbejdsgiverforening, Vestre Landsret og Østre Landsret ønsker ikke

at udtale sig om direktivforslaget.

CFU

–

Centralorganisationernes Fællesudvalg, Domstolsstyrelsen, Finans

Danmark, Forbrugerrådet Tænk, Danske Regioner, Den Danske Aktuarfor-

ening, Politiforbundet og Rigspolitiet har tilkendegivet ikke at have be-

mærkninger til direktivforslaget.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

Generelle bemærkninger

Domstolsstyrelsen anfører, at Danmark er mere moderne på insolvensområ-

det end andre EU-lande, ligesom der de kommende år sker yderligere om-

fattende digitalisering af området. Domstolsstyrelsen har derfor en bekym-

ring

for, at en harmonisering af området kan få karakter af ”laveste fælles-

nævner”, hvilket ikke er i Danmark interesse.

Københavns Byret bemærker på vegne af samtlige byretter samt Sø- og

Handelsretten, at retterne ikke ønsker at udtale sig om indholdet af direktiv-

forslaget inden for den angivne frist. Med henblik på byretternes samt Sø-

og Handelsrettens tekniske bidrag til de kommende forhandlinger om direk-

tivforslaget foreslås det, at Justitsministeriet allerede på nuværende tids-

punkt inddrager relevante medlemmer af Konkursrådet i arbejdet. Det be-

mærkes i øvrigt, at Konkursrådet til sin tid i givet fald bør anmodes om at

gennemgå de relevante dele af direktivet og udarbejde lovudkast.

Advokatrådet kan tiltræde, at der gennemføres foranstaltninger, som har til

formål at gøre insolvensbehandlingen mere ensartet og effektiv, ligesom rå-

det kan bifalde, at der er valgt en målrettet harmoniseringsløsning. Derud-

over er det rådets overordnede vurdering, at tiltagene og redskaberne, som

har til formål at fremme insolvensbehandlingen, herunder adgang til person-

oplysninger, etablering af elektroniske auktionssystemer og standardiserede

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - justitsdelen

faktablade med centrale oplysninger om insolvensreglerne, vil fremme ind-

drivelsesraten. Derudover findes bl.a. revisionsbestemmelserne hensigts-

mæssige.

Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater er generelt positive over

for direktivforslaget, idet det dog bemærkes, at det indeholder elementer,

der bør ændres.

Finans Danmark støtter overordnet tiltag, der kan sikre større klarhed om

retsstillingen på tværs af grænserne i EU, men finder, at Danmark som ud-

gangspunkt har et velfungerende insolvensretlige system.

Anfægtelsessøgsmål

Advokatrådet anfører, at visse af bestemmelserne om anfægtelsessøgsmål

på nogle punkter ikke afviger meget fra de gældende danske regler om om-

stødelse. Det bemærkes dog, at direktivforslaget opererer med en ugyldig-

hedskonsekvens, hvilket ikke eksisterer i de danske regler.

Rådet anfører endvidere, at anfægtelsesfristerne er lange, hvilket giver be-

vismæssige udfordringer, ligesom det efter rådets opfattelse bør være forud-

sat i bestemmelserne, at skyldneren har været insolvent i hele perioden, der

ligger inden for anfægtelsesfristerne.

Advokatrådet anfører herudover, at bestemmelserne om anfægtelsessøgs-

mål kan komme i konflikt med dødsboskiftelovens § 83, idet direktivforsla-

gets artikel 11 vil ændre på et grundlæggende princip om, at krav ikke er

fremsat før udløbet af et udstedt proklama i et dødsbo.

Kuratorforeningen anfører, at direktivforslagets definition af nærtstående til

skyldneren i kombination med den foreslåede formodning for ond tro for

nærtstående har som konsekvens, at løn betalt til lønmodtagere vil kunne

blive omstødt, hvis den ansatte ikke har udført et arbejde for betalingen. Ofte

fritstilles eller suspenderes lønmodtagere op til en konkurs, således at de får

løn i opsigelsesperioden, hvilket dermed ikke er for udført arbejde.

Foreningen anfører endvidere, at ordinære betalinger med fordel kan undta-

ges fra bestemmelsens anvendelsesområde, idet den nationale løngaranti-

ordnings refusionskrav og det vedhængende privilegerede skattekrav med-

fører, at behovet for udligning er begrænset.

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - justitsdelen

Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater bemærker, at forslagene

til bestemmelserne i flere tilfælde går videre end de eksisterende danske

regler, og at det i visse tilfælde kan have uhensigtsmæssige konsekvenser

for skyldners virksomhed.

Finans Danmark anfører, at flere af de foreslåede bestemmelser går længere

end de danske regler, herunder i forhold til tidsfrister for omstødelse og

hvem omstødelseskravet kan rettes mod, hvilket ikke er hensigtsmæssigt.

Derudover ønskes visse af de foreslåede regler præciseret, idet de giver an-

ledning til tvivl om, hvor tidligt der kan ske omstødelse af pant for gammel

gæld.

Finans og Leasing anfører, at de foreslåede bestemmelser om omstødelse

ses både at udvide og begrænse de danske omstødelsesregler. Det virker

utilsigtet, at omstødelse af betaling kan ske, blot betaling sker én dag før

forfald. Endvidere anføres det, at det er aldeles uholdbart, at fristen for an-

læggelse af en omstødelsessag udvides fra 1 til 3 år.

Pre-pack- proceduren

Advokatrådet anfører, at suspensionen af adgang til at foretage individuel

kreditorforfølgning under pre-pack-proceduren er svært forenelig med, at

salgsprocessen skal være fortrolig.

Rådet bemærker, at forberedelse af et salg af (en del af) skyldners virksom-

hed i en fortrolig proces er egnet til at give skuffelser i retsforhold, og at der

i direktivforslagsteksten er ikke givet fortrinsret til krav, som stiftes i forbe-

redelsesperioden. Det bemærkes endvidere, at bestemmelserne om pre-

pack-proceduren pålægger den tilsynsførende en stor risiko for at ifalde an-

svar.

Det bemærkes herudover, at artikel 34 indeholder regler, som skal beskytte

kreditorernes interesse, men at bestemmelsen ses at gå betydeligt videre end

reguleringen af pantesikrede fordringer efter konkurslovens § 10 a, stk. 2,

nr. 2.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) bemærker, at direktivforslaget

lægger op til, at pre-pack-procedurer skal undtages fra direktivet/loven om

medarbejderes stilling ved virksomhedsoverdragelse i medfør af reglen om,

at overdragelse fra konkursboer ikke omfattes af direktivet. Dette vil betyde,

at de tilfælde, hvor der kan ske virksomhedsoverdragelse, uden at de over-

dragne medarbejderes hidtidige lønkrav mv. sikres, udvides, hvilket er en

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - justitsdelen

klar forringelse af lønmodtagernes retsstilling. Ifølge FH er der ingen over-

bevisende argumentation for nødvendigheden af reglerne, hvorfor FH ikke

kan støtte sådanne regler.

FH anfører endvidere, at de foreslåede bestemmelser rejser spørgsmål om,

hvorvidt krav fra medarbejdere, som bliver afskediget i forbindelse med en

pre-pack-procedure, omfattes af dækning fra Lønmodtagernes Garantifond,

hvilket naturligvis må belyses.

FH anfører herudover, at bestemmelserne om pre-pack-proceduren rejser

spørgsmål om, hvorvidt de danske regler om henholdsvis forebyggende re-

konstruktion og rekonstruktion kan anses for at udgøre en pre-pack-proce-

dure.

Kuratorforeningen foreslår for yderligere at fremme mulighederne for over-

dragelse, at erhververen af en virksomhed efter pre-pack-reglerne kun ind-

træder i rettigheder og forpligtelser vedrørende lønmodtagere for tiden efter

indledningen af forberedelsesfasen.

Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater kan tilslutte sig, at det

afklares, hvad der med rette i perioden op til insolvensbehandling kan for-

beredes til, at der kan gennemføres en virksomhedsoverdragelse, således at

de særligt fordelagtige regler kan anvendes, herunder muligheden for over-

dragelse uden kreditorsamtykke og gensidigt bebyrdende aftaler. Det er dog

ikke helt klart, hvordan de to processer, forberedelsesfasen og likvidations-

fasen, adskiller sig fra hinanden. Derudover ses der store danske udfordrin-

ger i forhold til de foreslåede regler om overdragelse af gensidigt bebyr-

dende aftaler for det tilfælde, at reglerne skal forstås således, at der ikke kan

ske overdragelse til en aktør i samme marked. Derudover ses de foreslåede

regler om panthavers rettigheder at gå videre end de danske regler, hvilket

kan have stor betydning for panthaveres ageren.

Finans Danmark anser som udgangspunkt de foreslåede regler om pre-pack-

procedure for positive, idet reglerne dog giver anledning til tvivl om, hvor-

dan de vil skulle anvendes i praksis set i forhold til mulighederne i de gæl-

dende danske regler om virksomhedsoverdragelse.

Derudover anføres det, at det er afgørende, at panthaveres stilling ikke æn-

dres afgørende i forhold til de gældende danske regler, samt at kreditinsti-

tutter ikke er forpligtede til at videreføre kreditkontakter til en ny enhed.

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - justitsdelen

Finans og Leasing anfører for så vidt angår de foreslåede bestemmelser om

pre-pack-proceduren, at det ser ud til, at leasinggiveren vil blive betydeligt

dårligt stillet, hvis leasingtager (skyldner) modsætter sig udlevering af lea-

singgenstand ved vedvarende betalingsmisligholdelse. Det anføres endvi-

dere, at det har stor betydning ved et tvunget skyldnerskifte, at manglende

høring af kreditorerne ikke er reguleret i direktivforslaget, ligesom det an-

føres, at det vil være problematisk, hvis der kan ske overdragelse af gensi-

digt bebyrdende aftaler uden leasingselskabets samtykke.

Forpligtelse til at indgive begæring om indledning af insolvensbehandling

Advokatrådet anfører, at en frist på 3 måneder for virksomhedslederen til at

indgive begæring om indledning af insolvensbehandlingen, efter virksom-

hedslederen er blevet bekendt med insolvenssituationen, er alt for lang. Dog

kan fristen skærpes i national lovgivning.

Kuratorforeningen anfører, at det med fordel kan præciseres, at pligten til at

indlede en insolvensproces hviler på bestyrelsen, hvor der findes en sådan,

og ellers på direktionen.

Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater anfører, at indførelse af

en pligt til at indgive begæring om insolvensbehandling er ganske anderle-

des set i forhold til de gældende danske regler. Derudover ses den foreslåede

forpligtelse ikke at tage stilling til sammenhængen med reglerne om fore-

byggende rekonstruktion.

Finans Danmark anfører, at den foreslåede bestemmelse om forpligtelse for

direktøren til at begære konkurs er vidtgående og indskrænker mulighederne

for at redde nødlidende virksomheder, idet der ofte føres udenretlige for-

handlinger med nødlidende virksomheder om bl.a. fortsat finansiering, som

løber udover over de tre måneder. Derfor vurderes bestemmelsen at være en

uhensigtsmæssig stramning af dansk ret.

Mikrovirksomheder

Advokatrådet anfører, at bestemmelserne om likvidation af mikrovirksom-

heder samt gældssanering findes at kunne påføre det offentlige og kreditorer

større tab end nødvendigt, ligesom reglerne vurderes at kunne påføre med-

lemsstaterne yderligere omkostninger. Rådet anfører endvidere, at bestem-

melserne om, at personer, der hæfter personligt for mikrovirksomheder, kan

opnå fuld gældssanering, er vidtgående, idet mikrovirksomheder ikke er helt

ubetydelige virksomheder. Rådet anfører herudover, at bestemmelserne om

elektroniske auktionssystemer findes hensigtsmæssige.

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - justitsdelen

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) anfører, at det er centralt for FH,

at der ved harmonisering af medlemsstaternes insolvensregler ikke skabes

en øget mulighed for unddragelse af kreditorerne, hvorfor direktivforslagets

bestemmelser om mirkovirksomheder er problematiske. FH anfører endvi-

dere, at der i Danmark er et stort antal mikrovirksomheder, og at de foreslå-

ede bestemmelser om skyldners bevarelse af rådighed over sin virksomhed,

samt at der kun skal udpeges en likvidator i visse tilfælde, ses at afvige be-

tydeligt fra de danske regler. Disse foreslåede bestemmelser er problemati-

ske, idet reglerne vurderes at medføre, at det i høj grad vil blive muligt at

unddrage kreditorerne betalinger, herunder for lønkrav.

Kuratorforeningen skønner, at det er sandsynligt, at i hvert fald 90 pct. af

alle danske konkursdekreter afsiges over mikrovirksomheder. Foreningen

anfører endvidere, at en stor del af konkurserne i Danmark udspringer af, at

et selskab, der i første omgang tages under tvangsopløsning af Erhvervsmi-

nisteriet, ender med at blive taget under konkursbehandling, når likvidator

konstaterer, at selskabet er insolvent. Selskabet er ofte tømt for aktiver, in-

den selskaberne går til tvangsopløsning, hvorfor kurators væsentligste op-

gave ikke er at realisere de resterende aktiver, men derimod af afdække lov-

overtrædelser, herunder momsunddragelse mv. Foreningen skønner, at der i

ca. 20 pct. af konkurserne indgives en orientering til politiet i medfør af

konkurslovens § 110, stk. 4. Derudover foretages indberetning til Skattesty-

relsen i et stort antal sager, og det er en væsentlig opgave at vurdere, hvor-

vidt ledelsen har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse og dermed skal

indstilles til konkurskarantæne.

Foreningen anfører herudover, at det fremgår af Sø- og Handelsrettens års-

beretning for 2021, at der i løbet af året blev afsagt 3.173 konkursdekreter,

mens der blev modtaget 721 sager om konkurskarantæne. På den baggrund

mener foreningen, at tallene viser, at der er god grund til at insolvensbe-

handle mindre virksomheder, herunder fordi insolvensbehandlingen har en

præventiv effekt. Foreningen mener endvidere, at konsekvenserne af direk-

tivforslaget kan blive, at mange virksomheder vil blive afviklet uden kontrol

fra en insolvensbehandler, hvormed forslaget vil undtage en stor del af dan-

ske virksomheder fra at blive undersøgt for skatte- og momsunddragelse.

Foreningen mener, at de foreslåede bestemmelser om mikrovirksomheder

er kontraproduktive i forhold til de formål, som bobehandlingen skal tjene,

hvorfor det bør overvejes, om den forenklede afvikling af mikrovirksomhe-

der kan udgå eller gøres fakultativ for medlemsstaterne.

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - justitsdelen

Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater ser nogle betydelige ud-

fordringer med de foreslåede regler om mikrovirksomheder, bl.a. fordi reg-

lerne vurderes at ville omfatte mere end 60 pct. af alle konkursbehandlinger.

Det er således bekymringen, at reglerne øger risikoen for misbrugsmulighe-

der. Justitsministeriet opfordres til at offentliggøre dansk statistik om forde-

lingen af konkurser på mikrovirksomheder og andre virksomheder.

Finans Danmark anfører, at de foreslåede regler om mirkovirksomheder vil

øge misbrugsmulighederne, og at det er afgørende, at panthavers retsstilling

ikke ændres afgørende i forhold til gældende danske regler. Det anføres end-

videre, at der ikke bør ske automatisk gældssanering, uden at der tages stil-

ling til bl.a., om skyldner vil kunne betale sine forpligtelser inden for de

nærmeste år.

Finans og Leasing anfører, at forslaget ligner en blanding mellem insolvens-

behandling og likvidation, hvilket opfattes som værende reguleret i dansk

ret i form af solvent likvidation. Det anføres dog, at det kan tænkes, at ord-

ningen vil medføre en uhensigtsmæssig håndtering, hvis de gældende dan-

ske regler ikke skal finde anvendelse.

Kreditorudvalg

Advokatrådet anfører for så vidt angår bestemmelserne om kreditorudvalg

bl.a., at bestemmelserne er unødvendigt omfattende og regulerende.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) anfører, at det ikke fremgår tyde-

ligt, hvorvidt lønmodtagere kan være medlemmer af kreditorudvalget, og at

dette bør præciseres.

Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater anfører, at reglerne om

kreditorudvalg går unødigt videre end de danske regler, herunder ift. veder-

læggelse for udvalgets medlemmer og udvalgsmedlemmernes beføjelser.

Finans Danmark vurderer, at der er et begrænset behov for reglerne om kre-

ditorudvalg.

Øvrigt

Advokatrådet anfører, at direktivforslaget ikke indeholder en definitionsbe-

stemmelse om den tilsynsførende, og at direktivforslaget vil medføre øgede

udgifter for det offentlige til driften af såkaldte udpegede retter og admini-

strative myndigheder, herunder til etablering og drift af et nationalt elektro-

nisk auktionssystem.

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - justitsdelen

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) anfører, at det er centralt for FH,

at et eventuelt harmoniseringsdirektiv ikke kan medføre en forringelse af

placeringen af arbejdstagernes krav i den danske konkursorden.

Kuratorforeningen anfører, at det bør præciseres, at forslagets bestemmelser

om adgang til information om bankkonti ikke berører kurators nuværende

mulighed for at indhente bankoplysninger. Derudover kan det anbefales, at

medlemsstaterne gives ret til at benytte allerede eksisterende udbydere til

bortauktionering af skyldnerens aktiver.

Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater anfører, at Danmark ikke

har tiltrådt forordningen om gensidig anerkendelse af insolvensretlige be-

handlinger i andre EU-lande, hvorfor en konkurs i et andet medlemsland

ikke vil have virkning i Danmark, hvilket forslaget ikke ses at forholde sig

til. Det findes hensigtsmæssigt, at det i det forberedende arbejde sikres, at

Danmark trods retsforbeholdet kan få adgang til oplysninger mv. for sporing

af aktiver (afsnit III), og at andre medlemslande får tilsvarende adgang til

oplysninger, som befinder sig i Danmark.

Generelt er det opfattelsen, at en tilnærmelse mod en ensretning af både den

formelle og materielle insolvensret i alle EU-lande er til fordel for bl.a. spo-

ring af aktiver og for at undgå ”forum shopping”. Det indstilles, at det af-

klares, hvorfor alene 7 emner harmoniseres.

Finans Danmark anfører, at det er positivt, at direktivforslaget som udgangs-

punkt ikke regulerer sikrede kreditorers rettigheder, herunder i forhold til

kreditorernes rangordning, og det indstilles, at den danske regering arbejder

for, at direktivet ikke udvides til at omfatte sådanne forhold.

Det anføres endvidere, at det kan give anledning til tvivl, hvorvidt fysiske

personer er omfattet af direktivforslaget, hvilket ikke er hensigtsmæssigt.

Finans Danmark anfører endvidere, at de foreslåede regler om sporing af

aktiver overordnet kan støttes, idet det dog for så vidt angår det centrale

bankregister udelukkende bør være muligt at indhente oplysninger fra ban-

kerne om skyldneres forhold.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

En stor andel af medlemsstaterne har under de igangværende forhandlinger

udtrykt stærk skepsis over for Kommissionens forslag til en forenklet pro-

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - justitsdelen

cedure for likvidation af mikrovirksomheder. Derudover har flere medlems-

stater givet udtryk for, at forslaget ikke giver medlemsstaterne nok fleksibi-

litet til at opretholde nationale regler på området, herunder i lyset af mødet

i Rådet for Retlige og Indre Anliggender den 19.-20. oktober 2023, hvor

harmoniseringsniveauet for de foreslåede omstødelsesregler blev problema-

tiseret af en række medlemsstater.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt positivt indstillet over for tiltag, der har til formål at

styrke investeringsmulighederne på tværs af medlemsstater, og som kan bi-

drage til velfungerende og effektive insolvensprocedurer. Det kan også bi-

drage til at fremme velfungerende og effektive finansielle markeder og der-

med kapitalmarkedsunionen (CMU).

Regeringen støtter således det overordnede formål med direktivforslaget og

finder det i den forbindelse afgørende, at EU-retlig regulering på insolvens-

området sikrer en rimelig balance mellem på den ene side beskyttelse af

skyldneren og på den anden side beskyttelse af kreditorerne. Regeringen

finder det også generelt afgørende, at de foreslåede regler efterlader Dan-

mark en rimelig fleksibilitet i forhold til at opretholde og gennemføre nati-

onale regler på insolvensområdet.

Regeringen er dog kritisk over for de foreslåede regler om en forenklet pro-

cedure for likvidation af mikrovirksomheder. Der peges i den forbindelse

på, at langt størstedelen af alle insolvenssager i Danmark vedrører mikro-

virksomheder, og at de foreslåede regler ikke nødvendigvis vil medføre en

forenkling af de danske procedurer og kan vanskeliggøre statens mulighed

for at sikre, at der tages tilstrækkelig højde for offentligretlige hensyn.

Regeringen vil endvidere have fokus på at afklare samspillet mellem det

foreliggende direktivforslag og insolvensforordningen, herunder indvirk-

ningen på dansk ret, henset til at insolvensforordningen er omfattet af rets-

forbeholdet, mens direktivforslaget ikke er, samt at sikre en så meningsfuld

implementering af direktivet som muligt.

Regeringens endelige stillingtagen afventer en nærmere vurdering af de

statsfinansielle, samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - justitsdelen

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er den 22. februar 2023 oversendt grund- og nærhedsnotat af 16. februar

2023 om forslaget. Folketingets Europaudvalg er orienteret om sagen i for-

bindelse med rådsmøde for retlige og indre anliggender den 19.-20. oktober

2023. Der er herudover oversendt revideret grund- og nærhedsnotat om for-

slaget den 29. november 2023.

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - justitsdelen

Dagsordenspunkt 8: Direktiv om bekæmpelse af korruption

Revideret udgave. Ændringer er markeret med streg i marginen.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM (2023) 234

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

13.-14. juni 2024 med henblik på vedtagelse af en generel indstilling. Kom-

missionen fremsatte den 3. maj 2023 forslag til direktiv om bekæmpelse af

korruption, om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2003/568/RIA og kon-

ventionen om bekæmpelse af bestikkelse, der involverer tjenestemænd ved

De Europæiske Fællesskaber eller i Den Europæiske Unions medlemssta-

ter, og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

2017/1371 (direktiv om bekæmpelse af korruption). Direktivforslaget har til

formål at ajourføre EU’s retlige ramme for bekæmpelse af korruption, her-

under ved bl.a. at fastsætte fælles minimumsregler for, hvad der skal anses

for at udgøre korruption, sikre effektive, afskrækkende og forholdsmæssige

sanktionstyper- og niveauer for korruption samt fremme det grænseover-

skridende samarbejde om efterforskning og retsforfølgning. Forslaget vur-

deres at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Forslaget er om-

fattet af retsforbeholdet og har derfor hverken lovgivningsmæssige eller

økonomiske konsekvenser for Danmark. Rådets rammeafgørelse

2003/568/RIA om bekæmpelse af bestikkelse i den private sektor vil fortsat

være bindende for og finde anvendelse i Danmark. Fra dansk side er man

generelt positivt indstillet over for forslaget.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 3. maj 2023 forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv om bekæmpelse af korruption, om erstatning af Rådets

rammeafgørelse 2003/568/RIA og konventionen om bekæmpelse af bestik-

kelse, der involverer tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber eller i

Den Europæiske Unions medlemsstater, og om ændring af Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371. Forslaget er oversendt til Rådet

i dansk sprogversion den 30. maj 2023.

Direktivforslaget er fremsat med hjemmel i artikel 83, stk. 1, artikel 83, stk.

2, og artikel 82, stk. 1, litra d, i traktaten om Den Europæiske Unions Funk-

tionsmåde (TEUF).

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - justitsdelen

Efter TEUF artikel 83, stk. 1, kan Europa-Parlamentet og Rådet ved direktiv

efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294 fastsætte

minimumsregler for, hvad der skal anses for strafbare handlinger, samt for

straffene herfor, når der er tale om kriminalitet af særlig grov karakter, der

har en grænseoverskridende dimension som følge af overtrædelsernes ka-

rakter eller konsekvenser eller af et særligt behov for at bekæmpe dem på

fælles grundlag. Dette gælder for en lang række kriminalitetsområder, her-

under korruption. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Det gældende direktiv (EU) 2017/1371, som ændres ved det foreslåede di-

rektiv, har hjemmel i TEUF artikel 83, stk. 2. Heri fastsættes EU’s kompe-

tence til at fastsætte minimumsregler for, hvad der udgør strafbare handlin-

ger, samt

for straffene herfor på de af EU’s politikområder, der har været

genstand for harmoniseringsforanstaltninger, hvis dette er nødvendigt for at

sikre en effektiv gennemførelse på disse politikområder.

Det følger af TEUF artikel 82, stk. 1, litra d, at Europa-Parlamentet og Rådet

efter den almindelige lovgivningsprocedure vedtager foranstaltninger med

henblik på at fremme samarbejdet mellem judicielle eller tilsvarende myn-

digheder i medlemsstaterne i forbindelse med strafforfølgning og fuldbyr-

delse af afgørelser.

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling (forbeholdet

vedrørende retlige og indre anliggender), der er knyttet som bilag til trakta-

ten om Den Europæiske Union (TEU) og traktaten om Den Europæiske Uni-

ons Funktionsmåde (TEUF), deltager Danmark ikke i en kommende vedta-

gelse af det foreliggende direktivforslag, der således ikke vil være bindende

for eller finde anvendelse i Danmark, jf. også betragtning nr. 41 i præamblen

til Kommissionens forslag. Rådets rammeafgørelse 2003/568/RIA vil derfor

fortsat være bindende for og finde anvendelse i Danmark.

3. Formål og indhold

Direktivforslaget er på dagsordenen for rådsmødet for retlige og indre an-

liggender den 13.-14. juni 2024 med henblik på vedtagelse af en generel

indstilling. Det forventes, at der vil være politisk enighed om Rådets hold-

ning blandt et flertal af medlemsstaterne, på trods af at en række medlems-

stater advokerer for yderligere fleksibilitet i forslaget, herunder en hensyn-

tagen til national lovgivning.

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - justitsdelen

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294) medlovgiver. I Europa-Parlamentets betænkning (dok

nr. A9-0048/2024) foreslås det bl.a., at der indføres nye strafbare handlin-

ger, herunder hemmeligholdelse af formuegoder erhvervet ved korruption

samt misbrug af offentligt embede, jf. ændringsforslag 104-105. Derudover

foreslås det bl.a. at hæve minimumsfængselsstraffene, jf. ændringsforslag

112, og sikre at lovovertrædere ikke kan gemme deres kriminelle aktiviteter

bag juridiske enheder, jf. ændringsforslag 149.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har vurderet, at direktivforslaget er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet, jf. TEU artikel 5, stk. 3. Kommissionen har i den forbin-

delse bl.a. anført, at korruption er et tværnationalt fænomen, der påvirker

alle samfund og økonomier, og at foranstaltninger, som udelukkende træffes

på nationalt plan eller på EU-plan uden hensyntagen til koordinering og

samarbejde på internationalt plan, vil have utilstrækkelige virkninger. Kom-

missionen har i den forbindelse henvist til, at en nylig undersøgelse offent-

liggjort af Europa-Kommissionen viste, at manglen på en sammenhængende

europæisk ramme med bestemmelser om alle korruptionsrelaterede straf-

bare handlinger i henhold til internationale standarder er en kilde til lovgiv-

ningsmæssige og operationelle udfordringer i forbindelse med håndteringen

af grænseoverskridende korruption.

Kommissionen har endvidere anført, at korruption i en medlemsstat er af

direkte interesse for andre medlemsstater på grund af dens grænseoverskri-

dende virkninger, og at de retslige og de retshåndhævende myndigheder

fortsat vil have vanskeligt ved at håndtere mere komplekse sager om kor-

ruption, hvilket giver lovovertrædere mulighed for at gå efter EU-lande,

hvor retsreglerne om bekæmpelse af korruption ikke indeholder bestem-

melser om visse typer korruption, eller hvor disse er mindre effektive og

omfattende.

På den baggrund finder Kommissionen, at en EU-indsats vil have en mer-

værdi ved at sikre en indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes strafferet-

lige regler og være med til at sikre fælles spilleregler mellem medlemssta-

terne samt koordinering og fælles standarder.

Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering af, at nærhedsprin-

cippet anses for at være overholdt.

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - justitsdelen

6. Gældende dansk ret

6.1. Straffeloven

Reglerne om bestikkelse af offentligt ansatte findes i den danske straffelovs

§§ 122 og 144.

Efter straffelovens § 122 om aktiv bestikkelse straffes den, som uberettiget

yder, lover eller tilbyder nogen, der virker i dansk, udenlandsk eller interna-

tional offentlig tjeneste eller hverv, gave eller anden fordel for at formå den

pågældende til at gøre eller undlade noget i tjenesten, med bøde eller fæng-

sel indtil 6 år.

Efter straffelovens § 144 om passiv bestikkelse straffes den, der i udøvelse

af dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv, ube-

rettiget modtager, fordrer eller lader sig tilsige en gave eller anden fordel,

med bøde eller fængsel indtil 6 år.

Straffelovens § 299, stk. 2, kriminaliserer bestikkelse i den private sektor.

Det følger af bestemmelsen, at den, som ved varetagelse af en andens for-

mueanliggender for sig selv eller andre på pligtstridig måde modtager, for-

drer eller lader sig tilsige gave eller anden fordel, såvel som den, der yder,

lover eller tilbyder en sådan gave eller anden fordel, straffes med bøde eller

fængsel indtil 4 år.

Straffelovens § 304 a kriminaliserer bestikkelse af voldgiftsdommere. Efter

straffelovens § 304 a, stk. 1, straffes den, som uberettiget yder, lover eller

tilbyder nogen, der her i landet eller i udlandet virker som voldgiftsdommer,

en gave eller anden fordel for at formå den pågældende til at gøre eller und-

lade noget under udøvelsen af dette hverv, med bøde eller fængsel indtil 4

år. Efter bestemmelsens stk. 2 straffes på samme måde den, der her i landet

eller i udlandet virker som voldgiftsdommer, og som under udøvelsen af

dette hverv uberettiget modtager, fordrer eller lader sig tilsige en gave eller

anden fordel.

Straffelovens § 157 kriminaliserer embedsmisbrug. Efter straffelovens §

157, stk. 1, straffes den, som virker i offentlig tjeneste eller hverv og som

gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed

i tjenestens eller hvervets udførelse eller i overholdelsen af de pligter, som

tjenesten eller hvervet medfører, med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

Begås overtrædelsen af en person i en ledende stilling, kan straffes stige til

fængsel indtil 1 år, jf. stk. 2.

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - justitsdelen

Straffelovens § 278, stk. 1, kriminaliserer underslæb. Efter bestemmelsens

nr. 3 straffes den, som for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget

vinding uretmæssig forbruger ham betroede penge, selv om han ikke var

forpligtet til at holde disse afsondrede fra sin egen formue.

Straffelovens § 279 kriminaliserer bedrageri. Efter bestemmelsen straffes

den, som, for igennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, ved rets-

stridigt at fremkalde, bestyrke eller udnytte en vildfarelse bestemmer en an-

den til en handling eller undladelse, hvorved der påføres denne eller nogen,

for hvem handlingen eller undladelsen bliver afgørende, et formuetab.

Straffelovens § 280 kriminaliserer mandatsvig. Efter bestemmelsen straffes

den, som for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding påfører

en anden formuetab 1) ved misbrug af en for ham skabt adgang til at handle

med retsvirkning for denne eller 2) ved i et formueanliggende, som det på-

hviler ham at varetage for den anden, at handle mod dennes tarv.

Strafferammerne for overtrædelse af straffelovens §§ 278-280 er fastsat i §§

285-287. Efter § 285, stk. 1, er strafferammen fængsel indtil 1 år og 6 må-

neder. Straffen kan stige til fængsel indtil 8 år, når overtrædelsen er af sær-

ligt grov beskaffenhed navnlig på grund af udførelsesmåden, eller fordi for-

brydelsen er udført af flere i forening, eller som følge af omfanget af den

opnåede eller tilsigtede vinding, eller når et større antal forbrydelser er be-

gået, jf. § 286, stk. 2.

6.2. Whistleblowerdirektivet

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) nr. 2019/1937 af 23. oktober

2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten,

er implementeret i Danmark ved lov nr. 1436 af 29. juni 2021 om beskyttelse

af whistleblowere.

Formålet med whistleblowerdirektivet er navnlig at styrke håndhævelsen af

EU-retten

og EU’s politikker inden for specifikke områder ved at sikre et

højt beskyttelsesniveau for personer, der indberetter overtrædelser af EU-

retten. Whistleblowerlovens anvendelsesområde omfatter

–

ud over whist-

leblowerdirektivets minimumskrav, som kun omfatter overtrædelser af visse

områder af EU-retten

–

tillige indberetninger, som i øvrigt vedrører alvor-

lige lovovertrædelser og øvrige alvorlige forhold. Det udvidede anvendel-

sesområde har til formål at sikre en omfattende og sammenhængende

ramme for beskyttelse af whistleblowere i Danmark.

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - justitsdelen

Whistleblowerloven finder således anvendelse på 1) indberetninger, som

vedrører overtrædelser af EU-retten, og som er omfattet af anvendelsesom-

rådet for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om beskyttelse af perso-

ner, der indberetter overtrædelser af EU-retten, og 2) indberetninger, som i

øvrigt vedrører alvorlige lovovertrædelser eller øvrige alvorlige forhold, jf.

whistleblowerlovens § 1, stk. 1.

Ved alvorlige lovovertrædelser eller øvrige alvorlige forhold forstås, at der

som udgangspunkt skal være tale om forhold, hvis afdækning er i offentlig-

hedens interesse. Det vil i det enkelte tilfælde afhænge af en konkret vurde-

ring, om indberetningen kan anses for at angå en alvorlig lovovertrædelse

eller et alvorligt forhold i øvrigt.

Inden for bestemmelsens anvendelsesområde vil i almindelighed falde op-

lysninger om strafbare forhold, herunder overtrædelser af eventuelle tavs-

hedspligter, misbrug af økonomiske midler, tyveri, svig, underslæb, bedra-

geri og bestikkelse.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget har ingen statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervs-

økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen har ikke andre konsekvenser.

8. Høring

Forslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for Politimæssigt og

Retligt Samarbejde i perioden fra den 10.-22. maj 2023.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdninger til sagen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen deler ønsket om at styrke bekæmpelse af korruption i medlems-

staterne og er derfor umiddelbart positivt indstillet over for direktivforsla-

get.

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - justitsdelen

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg, men Fol-

ketingets Europaudvalg fik den 27. juni 2023 tilsendt et grund- og nærheds-

notat om direktivforslaget.

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - justitsdelen

Dagsordenspunkt 9: Direktiv om bekæmpelse af seksuelt

misbrug og seksuel udnyttelse af børn og materiale med sek-

suelt misbrug af børn mv.

Revideret udgave. Ændringer er markeret med streg i marginen.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM (2024) 60

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

13.-14. juni 2024 med henblik på en orienterende debat. Kommissionen har

den 6. februar 2024 fremsat et forslag til omarbejdning af Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv 2011/93/EU om bekæmpelse af seksuelt misbrug

og seksuel udnyttelse af børn og materiale med seksuelt misbrug af børn og

om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2004/68/RIA. Forslaget har til for-

mål at ajourføre det gældende direktiv fra 2011 set i lyset af den senere

teknologiske udvikling, herunder den øgede online tilstedeværelse af børn

og unge samt gerningspersoner. Forslaget udvider anvendelsesområdet for

direktivet, således at bl.a. online lovovertrædelser vedrørende seksuelt mis-

brug mv. omfattes af det strafbare område. Forslaget fastlægger endvidere

en minimumslængde for forældelsesfrister for seksuelt misbrug af børn mv.

og indeholder en udvidelse af bistanden til ofre samt krav til foranstaltnin-

ger til forebyggelsen af seksuelt misbrug af børn mv. Forslaget er omfattet

af retsforbeholdet. Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet. Forslaget har ikke lovgivningsmæssige, økonomiske eller

administrative konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegi-

velser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side

er man generelt positivt indstillet over for forslaget.

2. Baggrund

Kommissionen har den 6. februar 2024 fremsat forslag til Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel ud-

nyttelse af børn og materiale med seksuelt misbrug af børn og om erstatning

af Rådets rammeafgørelse 2004/68/RIA (omarbejdning).

Forslaget er en revision og udbygning af direktiv 2011/93/EU af 13. decem-

ber 2011 om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn

og børnepornografi og om erstatning af Rådets rammeafgørelse

2004/68/RIA (i det følgende benævnt

”direktiv 2011/93/EU”), der udgør

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - justitsdelen

EU's strafferetlige ramme på området for seksuelt misbrug og seksuel ud-

nyttelse af børn mv. Dette direktiv blev vedtaget for at fastsætte minimums-

standarder for forebyggelse og bekæmpelse af disse særligt alvorlige former

for kriminalitet, som er rettet mod børn, herunder definitionen af forbrydel-

ser og sanktioner på området seksuel udnyttelse af børn og for effektiv ef-

terforskning og retsforfølgning, bistand og støtte til ofre og forebyggelse af

seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn. Direktivet er omfattet af

retsforbeholdet.

I juli 2020 fremlagde Kommissionen en EU-strategi om en mere effektiv

bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn. Strategien anerkendte navnlig be-

hovet for at vurdere, hvorvidt direktiv 2011/93/EU fortsat er egnet til for-

målet i betragtning af de samfundsmæssige og teknologiske ændringer i det

seneste årti.

I 2022 foretog Kommissionen en evaluering for at vurdere gennemførelsen

af direktiv 2011/93/EU og kortlægge mulige lovgivningsmæssige mangler,

bedste praksis og prioriterede tiltag på EU-plan. Undersøgelsen konklude-

rede, at børns øgede onlinetilstedeværelse og den seneste teknologiske ud-

vikling skaber udfordringer for de retshåndhævende myndigheder, samtidig

med at der skabes nye muligheder for misbrug, som ikke fuldt ud er omfattet

af det nuværende direktiv.

Det blev i undersøgelsen også konkluderet, at de forskellige retlige rammer

i medlemsstaterne for efterforskning og retsforfølgning ikke giver mulighed

for en effektiv bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af

børn overalt i EU, navnlig fordi seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af

børn begået ved brug af nye og fremspirende teknologier ikke i tilstrækkelig

grad er strafbart. Endelig blev det fremhævet, at medlemsstaternes bestræ-

belser på at forebygge seksuelt misbrug af børn og bistå ofre fortsat er be-

grænsede og ukoordinerede, og at det er uklart, om de er effektive. Samtidig

viste evalueringen klart, at der er behov for en ny lovgivningsmæssig ramme

på EU-plan.

Forslaget supplerer andre EU-initiativer, der adresserer udfordringerne for-

bundet med seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn, herunder bl.a.

forslag til forordning om regler til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt

misbrug af børn, som vil pålægge udbydere af onlinetjenester at tage ansvar

for at beskytte børn, der bruger deres tjenester, mod seksuelt misbrug af børn

online. Dette forordningsforslag bygger på direktiv 2011/93/EU for så vidt

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - justitsdelen

angår definitionen af strafbare handlinger. Direktiv 2011/93/EU udgør såle-

des den strafferetlige søjle, som forordningen bygger på.

Direktivforslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde (TEUF) artikel 82, stk. 2, og artikel 83, stk. 1, som

er samme hjemmelsgrundlag som for direktiv 2011/93/EU. Forslaget skal

behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Forslaget er omfattet af retsforbeholdet, idet forslaget er fremsat med hjem-

mel i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), tredje

del, afsnit V. Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af direktivforsla-

get, ligesom direktivet ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i

Danmark.

Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 26. marts 2024.

Forslaget drøftes i arbejdsgruppen vedrørende Retligt Samarbejde i Straffe-

sager (COPEN), hvor den første drøftelse fandt sted den 8. april 2024. For-

slaget har endvidere været drøftet i Koordinationsudvalget vedrørende Po-

litisamarbejde og Retligt Samarbejde i Straffesager (CATS).

3. Formål og indhold

Direktivforslaget er på dagsordenen for rådsmødet for retlige og indre an-

liggender den 13.-14. juni 2024 med henblik på en orienterende debat.

Det forventes, at drøftelsen bl.a. vil fokusere på direktivets anvendelsesom-

råde, herunder om fiktivt materiale af seksuelt misbrug af børn mv. frem-

stillet via kunstig intelligens og såkaldte børnelignende sexdukker eller -ro-

botter bør omfattes samt hvilken strafferamme, der i givet fald bør gælde

herfor.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294) medlovgiver.

Europa-Parlamentets Udvalg om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre

Anliggender (LIBE) har afgivet et udkast til betænkning om forslaget.

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - justitsdelen

Udvalget anser forslaget for et vigtigt skridt fremad med hensyn til at takle

seksuelt misbrug af børn mv. Udvalget bifalder forslagets udvidelse af defi-

nitionen af materiale med seksuelt misbrug af børn til også at omfatte bille-

der genereret ved kunstig intelligens og instruktionsmanualer. Udvalget fo-

reslår dog en række centrale ændringsforslag, herunder at:

- Forslaget skal tilpasses forslaget til forordning om regler til forebyggelse

og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn mv.

- forslaget skal styrke det grænseoverskridende samarbejde mellem rele-

vante interessenter, herunder styrke samarbejdet mellem de kompetente na-

tionale myndigheder, Eurojust, Europol og EU-centret.

- forslaget skal styrke efterforskningen af hvervning af børn og tage hensyn

til børns psykiske og fysiske tilstand.

- de foreslåede forældelsesfrister i forslaget skal forlænges.

- forslaget skal at skabe en retlig ramme for organisationer, der arbejder i

offentlighedens interesse og give dem mulighed for at indlede anmeldelses-

og fjernelsesprocedurer direkte med tjenesteudbydere.

- ofrets alder skal være en skærpende omstændighed, som sikrer, at straffene

for voldtægt af børn ikke bliver nedsat, fordi ofret tilfældigvis er over den

seksuelle lavalder.

- forslagets terminologi skal ajourføres i overensstemmelse med de retnings-

linjer, som blev fastlagt af den tværinstitutionelle arbejdsgruppe i Luxem-

bourg i 2016.

- forslaget skal støtte og forbedre anmeldelsesmekanismerne og sikre, at der

gribes hurtigt og effektivt ind over for gerningspersoner.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har vurderet, at forslaget er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet. Kommissionen har fremhævet, at den grænseoverskridende

karakter af lovovertrædelser i form af seksuelt misbrug og seksuel udnyt-

telse af børn, som begrundede vedtagelsen af det gældende direktiv, er ble-

vet endnu mere udtalt i det seneste årti med den øgede udbredelse af brugen

af onlineteknologier, der muliggør, letter og forstærker virkningen af så-

danne lovovertrædelser. For at sikre både effektiv retsforfølgning af lov-

overtrædere og beskyttelse af ofre overalt i EU fastsætter dette forslag fælles

minimumsstandarder for definitionen af lovovertrædelser og sanktionsni-

veauer, hvilket er et mål, som medlemsstaterne ikke vil kunne nå hver for

sig, og som kun kan nås ved en indsats på EU-plan. I betragtning af online-

dimensionen af disse forbrydelser, vil medlemsstaterne i mangel af fælles

regler ikke effektivt kunne: i) forebygge, at der begås lovovertrædelser i

KOM (2022) 209

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - justitsdelen

form af seksuelt misbrug af børn på deres område, ii) efterforske og retsfor-

følge forbrydelser i form af seksuelt misbrug af børn med en indsats på EU-

plan, og iii) identificere ofre og yde den rette bistand til dem.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at forslaget er i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

6.1. Strafbare handlinger og sanktioner

6.1.1. Seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse

Efter straffelovens § 216, stk. 2, straffes for voldtægt den, der har samleje

med et barn under 12 år, med fængsel indtil 12 år. På samme måde straffes

den, som er fyldt 22 år og har samleje med et barn under 15 år.

Efter straffelovens § 222, stk. 1, straffes den, som har samleje med et barn

under 15 år, med fængsel indtil 8 år, medmindre forholdet er omfattet af §

216, stk. 2. Har gerningspersonen skaffet sig samlejet ved udnyttelse af sin

fysiske eller psykiske overlegenhed eller ved brug af enten tvang eller frem-

sættelse af trusler, kan straffen stige til fængsel indtil 12 år, jf. § 222, stk. 2.

Det skal ved fastsættelse af straffen efter stk. 1 indgå som en skærpende

omstændighed, at gerningspersonen har skaffet sig samlejet ved at udnytte

sin fysiske eller psykiske overlegenhed, jf. § 222, stk. 3.

Efter straffelovens § 223, stk. 1, straffes den, som har samleje med eller ved

uanstændigt forhold krænker blufærdigheden hos en person under 18 år, der

er den skyldiges stedbarn eller plejebarn eller er betroet den pågældende til

undervisning eller opdragelse, med bøde eller fængsel indtil 4 år. På samme

måde straffes den, som under groft misbrug af en på alder og erfaring bero-

ende overlegenhed forfører en person under 18 år til samleje, jf. § 223, stk.

Efter straffelovens § 224, stk. 1, straffes den, der medvirker til, at en person

under 18 år mod betaling eller løfte om betaling har samleje med en kunde,

med bøde eller fængsel indtil 6 år. Den, der som kunde mod betaling eller

løfte om betaling eller løfte om betaling har samleje med en person under

18 år, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år, jf. § 224, stk. 2.

Bestemmelserne i §§ 216-224 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til

andet seksuelt forhold end samleje, herunder hvor gerningspersonen formår

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - justitsdelen

forurettede til at udføre seksuelle handlinger på sig selv, jf. straffelovens §

225.

Efter straffelovens § 231 straffes for grooming den, som systematisk eller

ved manipulation og under udnyttelse af en på alder og erfaring beroende

overlegenhed opbygger en relation til en person under 18 år med forsæt til

at udsætte den pågældende for en seksualforbrydelse.

Efter straffelovens § 232, stk. 1, straffes den, som ved uanstændigt forhold

krænker blufærdigheden, med bøde eller fængsle indtil 2 år eller, hvis for-

holdet er begået over for et barn under 15 år, med bøde eller fængsel indtil

4 år. Ved fastsættelse af straffen skal der lægges vægt på den særlige kræn-

kelse, der er forbundet med lovovertrædelsen, jf. § 232, stk. 2.

Efter straffelovens § 233, stk. 1, straffes for rufferi den, der driver virksom-

hed med, at en anden mod betaling eller løfte om betaling har seksuelt for-

hold til en kunde, med fængsel indtil 4 år. Den der i øvrigt udnytter, at en

anden erhvervsmæssigt mod betaling eller løfte om betaling har seksuelt

forhold til en kunde, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år. Det samme

gælder den, der fremmer, at en anden mod betaling eller løfte om betaling

har seksuelt forhold til en kunde, ved for vindings skyld eller i oftere gen-

tagne tilfælde at optræde som mellemmand, jf. § 233, stk. 2. Den, der udlejer

værelse i hotel til brug for, at en anden erhvervsmæssigt mod betaling eller

løfte om betaling har seksuelt forhold til en kunde, straffes med bøde eller

fængsel indtil 1 år, jf. § 233, stk. 3.

6.1.2. Seksuelt materiale af personer under 18 år

Efter straffelovens § 226 straffes den, der optager seksuelt materiale såsom

fotografier, film, el.lign. af en person under 18 år med forsæt til at sælge

eller på anden måde udbrede materialet, med bøde eller fængsel indtil 6 år.

Efter straffelovens § 227, stk. 1, straffes den, der medvirker til, at en person

under 18 år deltager i en forestilling med seksuel optræden, med bøde eller

fængsel indtil 2 år. Den, der som tilskuer overværer en forestilling som

nævnt i stk. 1 med deltagelse af en person under 18 år, straffes med bøde

eller fængsel indtil 2 år, jf. § 227, stk. 2.

Efter straffelovens § 235, stk. 1, straffes den, som udbreder seksuelt materi-

ale såsom fotografier, film, andre visuelle gengivelser el.lign. af personer

under 18 år, med bøde eller fængsel indtil 2 år eller under særligt skærpende

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - justitsdelen

omstændigheder med fængsel indtil 6 år. Som særligt skærpende omstæn-

digheder anses navnlig tilfælde, hvor barnets liv udsættes for fare, hvor der

anvendes grov vold, hvor der forvoldes barnet alvorlig skade, eller hvor der

er tale om udbredelse af mere systematisk eller organiseret karakter.

Efter straffelovens § 235, stk. 2, straffes den, som besidder eller mod veder-

lag eller gennem internettet eller et lignende system til spredning af infor-

mation gør sig bekendt med seksuelt materiale såsom fotografier, film, an-

dre visuelle gengivelser el.lign. af personer under 18 år, med bøde eller

fængsel indtil 1 år. Bestemmelsen i stk. 2 omfatter dog ikke besiddelse af

seksuelt materiale af en person, der er fyldt 15 år, hvis den pågældende sam-

tykker i besiddelsen, jf. § 235, stk. 3.

6.1.3. Børneattest

Det følger af § 32 i bekendtgørelse nr. 1860 af 23. september 2021 om be-

handling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalre-

gisteret), at politiet efter begæring

–

til brug for ansættelse eller beskæfti-

gelse af personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte

kontakt med børn under 15 år

–

kan videregive oplysninger om afgørelser

fra Kriminalregisteret, som vedrører overtrædelse af en række bestemmelser

i straffeloven om bl.a. seksuelle krænkelser af børn under 15 år og børne-

pornografi.

6.1.4. Skærpende omstændigheder

Straffelovens § 81 oplister en række forhold, der i almindelighed skal indgå

som skærpende omstændigheder ved straffastsættelsen. Opregningen i be-

stemmelsen er ikke udtømmende, og der kan således forekomme andre hen-

syn, som kan tillægges betydning i skærpende retning. Eksempelvis vil det

i almindelighed skulle indgå som skærpende omstændighed, at gerningsper-

sonen tidligere er straffet af betydning for sagen, jf. § 81, nr. 1.

6.1.5. Rettighedsfrakendelse

Efter straffelovens § 79 kan den, der ved dom findes skyldigt i et strafbart

forhold, frakendes retten til fortsat at udøve virksomhed, som kræver en sær-

lig offentlig autorisation eller godkendelse, eller til at udøve den pågældende

virksomhed under visse former, såfremt det udviste forhold begrunder en

nærliggende fare for misbrug af stillingen. Det samme gælder ved udøvelse

af anden virksomhed (herunder virksomhed, der indebærer hyppig kontakt

med børn), når særlige omstændigheder taler derfor.

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - justitsdelen

6.1.6. Strafansvar for juridiske personer

Efter straffelovens 5. kapitel kan juridiske personer straffes med bøde, når

det er bestemt ved eller i medfør af lov. Efter straffelovens § 27 forudsætter

strafansvar for en juridisk person, at der inden for dens virksomhed er begået

en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til den juridiske person knyt-

tede personer eller den juridiske person som sådan.

6.1.7. Forældelsesfrister i sager om seksuelt misbrug af børn

Straffelovens regler om forældelse findes i lovens kapitel 11. Efter straffe-

lovens § 93, stk. 1, nr. 1-3, er forældelsesfristen henholdsvis 2, 5 eller 10 år,

når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i henholdsvis 1, 4 eller 10

år for overtrædelsen.

For en række overtrædelser, herunder straffelovens § 216 om voldtægt gæl-

der det, at der ikke indtræder forældelse, hvis overtrædelsen begås over for

en person under 18 år, jf. straffelovens § 93 b, stk. 2. For overtrædelser af

straffelovens § 231 om grooming og § 232 om blufærdighedskrænkelse over

for et barn under 15 år regnes forældelsesfristen tidligst fra den dag, den

forurettede fylder 21 år, jf. straffelovens § 94, stk. 4. Overtrædelser af bl.a.

straffelovens § 233 om rufferi forældes efter 5 år, jf. § 93, stk. 1, nr. 2. Der-

udover gælder det, at overtrædelser af straffelovens § 235 om udbredelse og

besiddelse af seksuelt materiale af personer under 18 år som udgangspunkt

forældes efter 5 år, jf. § 93, stk. 1, nr. 2, og efter 10 år, hvis forholdet er

begået under særligt skærpende omstændigheder, jf. § 93, stk. 1, nr. 3.

6.1.8. Ofrets stilling under efterforskningen og straffesagen

Efter retsplejelovens § 750 kan politiet foretage afhøringer, men kan ikke

pålægge nogen at afgive forklaring, og ingen tvang må anvendes for at få

nogen til at udtale sig.

Det følger af retsplejelovens § 168, stk. 1, at enhver som udgangspunkt har

pligt til at afgive forklaring for retten som vidne.

Efter retsplejeloves § 745 e, stk. 1, kan politiets afhøring af et barn optages

på video med henblik på anvendelse af optagelsen som bevis under hoved-

forhandlingen efter retsplejelovens § 872. Den nærmere fremgangsmåde for

videoafhøringen fremgår af Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om videoaf-

høring af børn, fra 7. september 2022. Det fremgår bl.a. af meddelelsen, at

politiet, hvis der et særligt behov for at styrke barnets tryghed, skal sørge

for, at det er en tryghedsskabende person til stede i afhøringslokalet, hvilket

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - justitsdelen

f.eks. kan være en pædagog fra barnets daginstitution eller en bedsteforæl-

der, som ikke forventes senere at skulle afgive vidneforklaring.

Det følger af retsplejelovens § 741 a, stk. 1, at retten i sager om bl.a. seksu-

alforbrydelser beskikker en bistandsadvokat for den forurettede, når den på-

gældende fremsætter begæring om det. Beskikkelsen skal dog ske i visse

sager om seksualforbrydelser, medmindre den pågældende efter at være ble-

vet vejledt om retten til beskikkelse af advokat frabeder sig det, jf. § 741 a,

stk. 2.

Efter dansk ret (offererstatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1209 af 18.

november 2014) yder staten erstatning og godtgørelse for personskade, der

forvoldes ved overtrædelse af straffeloven, hvis overtrædelsen er begået i

Danmark. Erstatning kan i særlige tilfælde ydes for skader, der forvoldes

ved handlinger begået uden for den danske stat, hvis skadelidte f.eks. har

bopæl i Danmark eller har dansk indfødsret. Det er bl.a. en forudsætning, at

de almindelige erstatningsbetingelser er opfyldt. Er ofrets krav på erstatning

og godtgørelse fra skadevolderen afgjort ved dom, ydes den statslige erstat-

ning som udgangspunkt med det beløb, som er fastsat ved dommen.

7. Konsekvenser

Forslaget er omfattet af det danske retsforbehold. Danmark deltager således

ikke i vedtagelsen af direktivforslaget, ligesom forslaget ikke vil være bin-

dende for eller finde anvendelse i Danmark.

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget har ingen statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervs-

økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Forslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for Politimæssigt og

Retligt Samarbejde i perioden fra den 5.-12. april 2024.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til forslaget.

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - justitsdelen

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt positivt indstillet over for intentionerne bag forsla-

get, dels set i lyset af den grænseoverskridende karakter af lovovertrædelser

i form af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn, dels henset til den

øgede onlinetilstedeværelse af børn, unge og gerningspersoner, og dels hen-

set forslagets formål med at sikre en ensartet regulering heraf på tværs af

EU-medlemsstaterne.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg, men

udvalget fik den 24. april 2024 tilsendt et grund- og nærhedsnotat om for-

slaget.

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - justitsdelen

Dagsordenspunkt 10: Den Europæiske Anklagemyndighed

(EPPO)

Revideret notat. Ændringerne er markeret med streg i margenen.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

13.-14. juni 2024 med henblik på en status på EPPO’s

arbejde

for 2023.

Det forventes, at der på rådsmødet orienteres om

EPPO’s resultater og mu-

lige forestående udfordringer. Sagen er omfattet af retsforbeholdet. Spørgs-

målet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har i sig selv hverken

lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side støtter

man en

meningsudveksling om EPPO’s årsberetning.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte i juli 2013 med hjemmel i TEUF artikel 86 et for-

ordningsforslag om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed

(EPPO). Forordningen blev vedtaget på rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) den 12.-13. oktober 2017. Der er på nuværende tidspunkt 23 med-

lemsstater, som deltager i samarbejdet om EPPO som led i et såkaldt for-

stærket samarbejde.

Der er løbende gjort status på implementeringen af EPPO på rådsmøderne

for retlige og indre anliggender (RIA), hvor spørgsmålet om implemente-

ringen af EPPO-forordningen har været et tilbagevendende punkt.

3. Formål og indhold

Formålet med punktet er en status om EPPO’s arbejde.

EPPO udgiver hvert år en rapport med en status over deres arbejde i det

forgangne år. Ved udgangen af 2023 havde EPPO over 1900 åbne sager

vedrørende svindel estimeret til 19 mia. euro. Heraf fremgår, at 11,5 mia.

havde relation til momssvindel, og at dette kun var muligt på grund af in-

volvering fra organiserede kriminelle netværk. Det fremgår desuden af rap-

porten, at efterforskningen af svindel med EU-midler hidtil har været util-

strækkelig, og at kriminelle organisationer derfor har anset momssvindel og

svindel med EU-midler som nærved risikofrit.

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - justitsdelen

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Danmark har indgået en samarbejdsaftale med EPPO. Aftalen blev under-

skrevet af justitsministeren og EPPO’s chefanklager, Laura Codruţa

Kövesi,

den 31. august 2023.

Aftalen har til formål at lette og smidiggøre det praktiske samarbejde mel-

lem den danske anklagemyndighed og EPPO ved at sikre klare og operatio-

nelle rammer for dette. For at opnå dette, er der i aftalen bl.a. fastsat bestem-

melser, som opregner, hvilket retsgrundlag parterne samarbejder på bag-

grund af, og bestemmelser om samarbejde i relation til databeskyttelse efter

de gældende regler. Derudover er der bestemmelser om bl.a. kommunikati-

onsgange og kontaktpunkter samt afholdelse af møder og konferencer mv.

Endelig giver aftalen mulighed for, at Danmark kan udstationere en ankla-

ger til EPPO’s hovedkvarter i Luxembourg.

Det bemærkes, at samarbejdsaftalen mellem Danmark og EPPO ikke udgør

eller ændrer retsgrundlaget for samarbejdet mellem parterne, der fortsat vil

bestå af eksisterende Europaråds- og EU-retsakter mv. Samarbejdsaftalen

skal altså blot lette og smidiggøre det samarbejde, som allerede finder sted

på grundlag af bl.a. disse retsakter.

I forbindelse med indgåelsen af aftalen blev der i sommeren 2022 desuden

indsat en bestemmelse i retsplejeloven, som præciserer retsgrundlaget for

danske myndigheders og domstoles samarbejde med EPPO.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen giver ikke anledning til lovgivningsmæssige konsekvenser.

Lov nr. 897 af 21. juni 2022, Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige

andre love (Effektivisering af straffesagskæden og nævnsprocessen m.v. i Ungdomskrimi-

nalitetsnævnet, øget adgang til videregivelse og optagelse af fotografier, forbedring af po-

litiets muligheder for efterforskning m.v.)

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - justitsdelen

Økonomiske konsekvenser

Sagen har ingen statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkono-

miske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til andre konsekvenser.

8. Høring

Der har ikke været foretaget en høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdninger til sagen.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side støtter man drøftelser

om EPPO’s arbejde, herunder mulige

forbedringer.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sager relateret til EPPO har af flere omgange været forelagt for Folketingets

Europaudvalg, senest i forbindelse med forelæggelsen af rådsmødet for ret-

lige og indre anliggender den 4.-5. december 2023, hvor dagsordenspunktet

angik evaluering af EPPO.

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - justitsdelen

Dagsordenspunkt 11: Ruslands aggression mod Ukraine:

Kampen mod straffrihed

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.

Sagen er

ikke

omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

13.-14. juni 2024 med henblik på en meningsudveksling. Det forventes, at

der vil blive orienteret om den hidtidige indsats og drøftet eventuelle yder-

ligere retlige modsvar og indsatser i kampen mod straffrihed for internati-

onale forbrydelser begået i forbindelse med Ruslands aggression mod

Ukraine. Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nær-

hedsprincippet er ikke relevant. Sagen har i sig selv hverken lovgivnings-

mæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side er man generelt

positivt indstillet over for at styrke indsatsen for retsforfølgelse af interna-

tionale forbrydelser begået i Ukraine.

2. Baggrund

Siden Rusland indledte sin aggression mod Ukraine den 24. februar 2022,

har der på justitsområdet været afholdt en række møder i EU-regi vedrø-

rende forskellige koordinationstiltag samt relevante lovgivningsinitiativer i

lyset af krigen i Ukraine, herunder indsamling af beviser for potentielt be-

gåede internationale forbrydelser.

Dagsordenspunktet har været på rådsmødet for retlige og indre anliggender

(RIA) ad flere omgange. På rådsmødet for retlige og indre anliggender den

8.-9. december 2022 vedtog man rådskonklusioner om bekæmpelse af straf-

frihed for forbrydelser begået i forbindelse med Ruslands aggression mod

Ukraine. Sagen var senest på dagsordenen for rådsmødet for retlige og indre

anliggender den 4.-5. marts 2024.

Et af de områder, der løbende drøftes, er retsforfølgelse af internationale

forbrydelser i Ukraine. En særlig udfordring i denne sammenhæng vedrører

den såkaldte ”aggressionsforbrydelse”, der indebærer et strafferetligt ansvar

for et lands øverste ledelse for en beslutning om ulovlig militær magtanven-

delse mod en anden stat. ICC har

–

i forhold til situationen i Ukraine

–

kun

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - justitsdelen

jurisdiktion over krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og

folkedrab begået i Ukraine, men ikke over aggressionsforbrydelsen.

Da ICC ikke har jurisdiktion til at retsforfølge Ruslands aggression mod

Ukraine, har Ukraine foreslået oprettelsen af et særtribunal for retsforføl-

gelse af aggressionsforbrydelsen. Den danske regering har siden januar

2023 deltaget i en ukrainsk-ledet kernegruppe af lande, der undersøger mu-

lighederne for etablering af et sådant særtribunal.

Der er flere praktiske og juridiske udfordringer forbundet med etablering af

et særtribunal. Mens der i EU synes at være generel støtte til at arbejde for

et særtribunal, er der ikke enighed om, hvad der er den bedste model. Løs-

ningen skal være juridisk holdbar, ligesom det vil være afgørende, at der

opnås bred støtte på internationalt plan for at sikre legitimitet

–

også frem-

adrettet.

Der findes yderligere indsatser, hvad angår efterforskning og bevisindsam-

ling af internationale forbrydelser i Ukraine. Danmark har bl.a. støttet ICC

med finansielle bidrag og sekundering af national ekspertise. Det bemærkes

i den forbindelse, at ICC har indledt en efterforskning af situationen i Ukra-

ine.

Hertil kommer, at Rigspolitiet i august 2023 sendte et efterforskningshold

bestående af fem kriminalteknikere og en retsmediciner til Ukraine i regi af

ICC i fire uger. Efterforskningsholdet har bidraget til efterforskningen af

krigsforbrydelser i Ukraine. Det er herudover forventningen, at Danmark

også i løbet af anden halvdel af 2024 kan sende et efterforskningshold til

Ukraine i regi af ICC. Belgien, Frankrig, Nederlandene, Tjekkiet og

Schweiz har ligeledes haft udsendt efterforskningshold til Ukraine under

ICC’s kriminaltekniske rotationsmodel i perioden fra maj

til december

2023.

3. Formål og indhold

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet for retlige og indre anliggender den

13.-14. juni 2024 med henblik på en status. Det forventes, at der vil blive

orienteret om og drøftet eventuelle yderligere retlige modsvar og indsatser

blandt EU-medlemsstaterne i kampen mod straffrihed for internationale for-

brydelser begået i Ukraine.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - justitsdelen

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Statutten for ICC blev ved lov nr. 342 af 16. maj 2001 om Den Internationale

Straffedomstol inkorporeret i dansk ret. Ved statutten fik ICC mulighed for

at strafforfølge folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden samt krigsfor-

brydelser. Det følger dog af komplementaritetsprincippet, at ICC kun har

jurisdiktion, hvis Danmark ikke selv gennemfører en effektiv efterforskning

og retsforfølger de pågældende personer.

Danmark har ikke ratificeret den senere tilføjelse til ICC-statutten om ag-

gressionsforbrydelser.

Der er i medfør af straffelovens regler om dansk straffemyndighed mulighed

for at retsforfølge bl.a. krigsforbrydelser omfattet af ICC-statutten, der er

begået i Ukraine, hvis gerningspersonen efterfølgende befinder sig i Dan-

mark.

Krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden er i al væsentlighed

strafbare efter straffelovens almindelige bestemmelser om bl.a. drab, vold,

voldtægt og frihedsberøvelse. Disse bestemmelser finder ligeledes anven-

delse på handlinger begået i udlandet. Bestemmelserne om dansk straffe-

myndighed sammenholdt med de materielle straffebestemmelser muliggør

således, at personer, der har begået bl.a. krigsforbrydelser, kan holdes straf-

feretligt ansvarlige i Danmark.

Regeringen er den af opfattelse, at selvstændige straffebestemmelser om

forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og tortur vil sende et

klart og vigtigt signal til omverdenen og ikke mindst ofrene for sådanne for-

brydelser. For at give de bedste rammer for udformningen af sådanne straf-

febestemmelser nedsatte justitsministeren i juni 2023 et udvalg, der fik til

opgave at udarbejde forslag til, hvordan en selvstændig kriminalisering af

forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og tortur bedst gen-

nemføres, samt et beslutningsgrundlag for regeringens stillingtagen til, om

Danmark skal ratificere ændringen af ICC-statutten om aggressionsforbry-

delsen.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - justitsdelen

Økonomiske konsekvenser

Sagen har ingen statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkono-

miske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der har ikke været foretaget en høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes generelt bred enighed på EU-plan om at støtte op om kampen

mod straffrihed i forhold til begåede forbrydelser i Ukraine.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen fordømmer på det kraftigste den russiske aggression mod Ukra-

ine, ligesom regeringen udtrykker sin fulde solidaritet med Ukraine og den

ukrainske befolkning.

Fra dansk side er man generelt positivt indstillet over for at styrke indsatsen

for retsforfølgelse af internationale forbrydelser i Ukraine.

Endvidere anser man det for vigtigt, at indsatsen med hensyn til indsamling

og opbevaring af beviser er effektiv og velkoordineret, herunder på EU-

plan.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Indsatsen for at sikre retsforfølgelse af internationale forbrydelser begået i

Ukraine er et tilbagevendende emne, som senest været forelagt for Folketin-

gets Europaudvalg til orientering i forbindelse med rådsmødet for retlige og

indre anliggender den 4.-5. marts 2024.

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - justitsdelen

Dagsordenspunkt 12: Bekæmpelse af organiseret kriminali-

tet: Rapport fra formandskabet

Nyt notat.

Sagen er

ikke

omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

13.-14. juni 2024 med henblik på en status om prioriterede tiltag. Det for-

ventes, at det belgiske formandskab vil give en status på sine prioriterede

tiltag vedrørende retlige og indre anliggender under formandskabet. Sagen

er ikke omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er

ikke relevant. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske kon-

sekvenser. Fra dansk side er man positivt stillet over for en status.

2. Baggrund

Det belgiske formandskab har identificeret ti prioriterede tiltag vedrørende

retlige og indre anliggender under formandskabet:

1) mobilisering af EU’s

toldmyndigheder mod narkotikasmugling, 2) et offentlig-privat samarbejde

om bekæmpelse af narkotikasmugling og kriminel infiltrering, 3) kortlæg-

ning af de mest skadelige kriminelle netværk for samfundet, 4) et netværk

af specialiserede anklagere og dommere til at afvikle kriminelle netværk, 5)

facilitering af digitale efterforskninger, 6) et mere robust juridisk retsgrund-

lag mod organiseret kriminalitet, 7) forebyggelse af organiseret kriminalitet

gennem den administrative tilgang, 8) forebyggelse af rekruttering af børn

og unge af kriminelle netværk,

9) fremme EU’s samarbejde med lande i La-

tinamerika og Caribien i bekæmpelsen mod organiseret kriminalitet og 10)

styrkelse af retshåndhævelse og retligt samarbejde med tredjelande.

3. Formål og indhold

Sagen er på dagsordenen i forbindelse med rådsmødet for retlige og indre

anliggender (RIA) den 13.-14. juni 2024 med henblik på en præsentation af

formandskabets resultater for sine ti prioriterede tiltag.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - justitsdelen

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen har ingen statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkono-

miske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen har ingen andre konsekvenser.

8. Høring

Der har ikke været foretaget en høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters

holdninger til sagen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tage status til efterretning.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - justitsdelen

Dagsordenspunkt 13: Rådskonklusioner om styrkelse og be-

skyttelse af en fri, åben og informeret demokratisk debat

Nyt notat.

Sagen er

ikke

omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

13.-14. juni 2024 med henblik på vedtagelse af rådskonklusioner om styr-

kelse og beskyttelse af en fri, åben og informeret demokratisk debat. Sagen

er ikke omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er

ikke relevant. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske kon-

sekvenser. Fra dansk side er man positivt stillet over for udkastet til råds-

konklusioner, som Danmark derfor kan tilslutte sig.

2. Baggrund

Det belgiske formandskab har udarbejdet et udkast til rådskonklusioner om

styrkelse og beskyttelse af en fri, åben og informeret demokratisk debat, der

er sat på dagsordenen for rådsmødet for retlige og indre anliggender (RIA)

den 13.-14. juni 2024 med henblik på vedtagelse.

Første udkast af rådskonklusionerne blev udsendt af formandskabet den 1.

marts 2024, og rådskonklusionerne har herefter været behandlet i Rådets

arbejdsgruppe for grundlæggende rettigheder, borgerlige rettigheder og fri

bevægelighed for personer (FREMP) på fire arbejdsgruppemøder.

3. Formål og indhold

Udkastet til rådskonklusionerne indeholder en række opfordringer til med-

lemsstaterne, der har til formål at styrke og beskytte en fri, åben og infor-

meret demokratisk debat. Medlemsstaterne opfordres bl.a. til

fremme op-

lysningskampagner samt forebyggende og uddannelsesmæssige initiativer

med henblik på at udstyre individer med medborgerkompetencer samt me-

diekompetencer og evne til kritisk tænkning og at kunne genkende pålidelig

information, og

fremme informeret, respektfuld og inkluderende diskus-

sion både i virkeligheden og online for at imødegå de ødelæggende følger

af had og polariserende narrativer.

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - justitsdelen

Desuden opfordres medlemsstaterne til

støtte nationale menneskeret-

tighedsorganisationers og ligestillingsorganers rolle i at fremme en fri og

informeret demokratisk debat,

fremme frie, uafhængige og pluralistiske

medier og

styrke kapacitet og koordination mellem myndigheder med

henblik på

–

i overensstemmelse med relevant lovgivning og grundlæg-

gende principper om pressefrihed og ytringsfrihed

–

at monitorere og adres-

sere ulovligt indhold, der tilskynder til diskrimination, racisme eller had.

Videre opfordres Kommissionen bl.a. til at følge op på implementeringen af

initiativerne i den fælles udtalelse af 6. december 2023 fra Kommissionen

og EU’s højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspo-

litik om bekæmpelse af de destruktive virkninger af polarisering, hadefulde

ytringer og desinformation.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. Indhol-

det i meddelelsen kan dog senere blive udmøntet i konkrete retsakter, der

kan medføre økonomiske konsekvenser. Der vil blive foretaget en særskilt

vurdering af dette ved fremsættelsen af sådanne retsakter.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - justitsdelen

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være bred opbakning til rådskonklusionerne blandt med-

lemsstaterne, og at medlemsstaterne vil kunne tilslutte sig rådskonklusio-

nerne.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er man positivt stillet over for udkastet til rådskonklusioner,

som Danmark derfor kan tilslutte sig.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - justitsdelen

Dagsordenspunkt 14: Istanbulkonventionen, gennemførelse

af EU-aftalen

Nyt notat.

Sagen er delvist omfattet af retsforbeholdet.

KOM (2024) 37

KOM (2024) 38

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

13.-14. juni 2024 med henblik på en status. Det forventes, at der vil blive

gjort status over arbejdet med rådsafgørelserne om EU’s holdning til æn-

dringerne af forretningsordenen for Komitéen af Kontraherende Parter til

Istanbulkonventionen som følge af EU’s tiltrædelse heraf. Danmark har til-

trådt Istanbulkonventionen. Forslaget

til rådsafgørelse om EU’s holdning

til ændringerne af forretningsordenen for så vidt angår spørgsmål vedrø-

rende retligt samarbejde i straffesager, asyl og non-refoulement er omfattet

af retsforbeholdet. Forslaget

til rådsafgørelse om EU’s holdning til ændrin-

gerne af forretningsordenen for så vidt angår EU’s institutioner og offent-

lige forvaltning er ikke omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nær-

hedsprincippet er ikke relevant. Sagen har hverken lovgivningsmæssige el-

ler økonomiske konsekvenser. Fra dansk side vil man tage status til efter-

retning.

2. Baggrund

EU undertegnede den 13. juni 2017 Europarådets konvention om forebyg-

gelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkon-

ventionen). EU afsluttede tiltrædelsesproceduren med deponering af to god-

kendelsesinstrumenter den 28. juni 2023, hvorved konventionen trådte i

kraft for EU den 1. oktober 2023.

Danmark har underskrevet og ratificeret Istanbulkonventionen, som trådte i

kraft i Danmark den 1. august 2014.

Som konsekvens af EU’s tiltrædelse af Istanbulkonventionen skal der fore-

tages visse tilpasninger af forretningsordenen for Komitéen af Kontrahe-

rende Parter med henblik på at fastlægge, hvordan EU skal udøve sin stem-

meret som part i konventionen. Komitéen er det politiske organ i konventi-

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - justitsdelen

onens overvågningsmekanisme, der består af repræsentanter for de kontra-

herende parter i konventionen. Det bemærkes, at alle EU-medlemsstater har

undertegnet konventionen, men at Bulgarien, Litauen, Slovakiet, Tjekkiet

og Ungarn mangler at ratificere den.

Den 28. august 2023 fremsendte Komitéens sekretariat et udkast til ændrin-

ger af forretningsordenen,

som skal afspejle følgerne af EU’s tiltrædelse af

Istanbulkonventionen. Komitéens sekretariat har anmodet om bemærknin-

ger til det foreslåede ændringsforslag, som skal drøftes og om muligt vedta-

ges på det 16. møde i Komitéen af Kontraherende Parter den 31. maj 2024.

Kommissionen har den 24. januar 2024 fremsat forslag til Rådets afgørelser

EU’s

holdning til ændringer af Komitéens forretningsorden for så vidt

angår spørgsmål vedrørende Unionens institutioner og offentlige forvalt-

ning (KOM-52024PC0037) og spørgsmål vedrørende retligt samarbejde i

straffesager, asyl og non-refoulement (KOM-52024PC0038). Forslaget er

oversendt til Rådet den 29. januar 2024 i dansk sprogversion. Forslaget er

fremsat med hjemmel i TEUF artikel 218, stk. 9, artikel 78, stk. 2, artikel

82, stk. 2, og artikel 84.

Danmark er som følge af retsforbeholdet ikke bundet af EU’s udøvelse af

kompetence i spørgsmål om retligt samarbejde i straffesager, asyl og non-

refoulement. Under hensyntagen til henholdsvis Danmarks og Irlands rets-

forbehold, er der således blevet udarbejdet to indholdsmæssigt ens forslag

til rådsafgørelser om den holdning,

der skal indtages på EU’s vegne i Ko-

mitéen til ændringer af Komitéens forretningsorden. Danmark deltager kun

i vedtagelsen af den afgørelse, som vedrører ændringer af forretningsorde-

nen for så vidt angår EU’s institutioner og offentlige forvaltning. Det er kun

denne afgørelse, der er bindende for og finder anvendelse i Danmark.

Der lægges i forslagene til rådsafgørelserne op til, at EU tilslutter sig forsla-

gene fra Komitéens sekretariat til ændringer af forretningsordenen, men fo-

retager en række tilpasninger, som gennemgås nedenfor.

Komitéen har foreslået, at den almindelige afstemningsregel i forretnings-

ordenens artikel 20 suppleres af en bestemmelse om ikkeadditionalitet

(”non-additionality”) og et krav om dobbelt flertal.

Den foreslåede bestemmelse om ikkeadditionalitet medfører, at det enten er

EU eller medlemsstaterne, der kan stemme om et givent spørgsmål. Der

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - justitsdelen

lægges i forslagene til rådsafgørelserne op til, at bestemmelsen om ikkead-

ditionalitet accepteres af EU, bl.a. fordi princippet om ikkeadditionalitet al-

lerede er indarbejdet i andre af Europarådets konventioner, som EU har til-

trådt. Der lægges i forslagene til rådsafgørelserne dog også op til, at EU

sikrer, at ordlyden tilpasses til det forhold, at EU udøver sin stemmeret med

et stemmeantal, der som følge af de danske og irske forbehold skifter alt

efter emnet for afstemningen.

Det foreslåede krav om dobbelt flertal indebærer, at en afgørelse kun kan

vedtages med et kvalificeret flertal (to tredjedele af de afgivne stemmer),

hvis et simpelt flertal af de stater, der deltager i konventionen, og som ikke

er EU-medlemsstater, stemmer for. Der lægges i forslagene til rådsafgørel-

serne op til, at kravet om dobbelt flertal accepteres af EU, bl.a. fordi kravet

danner modvægt til det forhold, at EU har et simpelt stemmeflertal i Komi-

téen, således at eventuelle betænkeligheder, som deltagende tredjelande

måtte have med hensyn til vægten af

EU’s stemme, imødegås. Der lægges i

forslagene til rådsafgørelserne også op til, at kravet kun finder anvendelse i

de tilfælde, hvor EU deltager i en afstemning, og at ordlyden tilpasses til det

forhold, at EU udøver sin stemmeret med et stemmeantal, der som følge af

de danske og irske forbehold skifter alt efter emnet for afstemningen.

Komitéen har desuden foreslået ændringer til de særlige regler for valg af

medlemmer til Ekspertgruppen for Indsatsen mod Vold mod Kvinder og

Vold i Hjemmet ("GREVIO") samt for afgørelser om anmodninger om til-

bagetrækning af kandidater, som ikke opfylder kravene til medlemskab af

GREVIO. Forslaget til stemmereglerne for valg af medlemmer til GREVIO

indebærer, at EU tildeles én stemme udover de enkelte medlemsstaters egen

stemme. Forslaget til stemmereglerne for afgørelser om anmodninger om

tilbagetrækning af kandidater indebærer, at det almindelige krav om kvali-

ficeret flertal suppleres af et krav om dobbelt flertal som beskrevet ovenfor.

Der lægges i forslagene til rådsafgørelserne op til, at EU accepterer forsla-

gene, navnlig henset til de nævnte afgørelsers ekstraordinære karakter.

Komitéen har endvidere foreslået, at det almindelige krav om kvalificeret

flertal for ændringer af forretningsordenen suppleres af et krav om dobbelt

flertal, som beskrevet ovenfor. Der lægges i forslagene til rådsafgørelserne

op til, at kravet om dobbelt flertal accepteres af EU, såfremt det præciseres,

at princippet om ikkeadditionalitet ikke finder anvendelse her.

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - justitsdelen

I forslagene til rådsafgørelserne lægges der op til visse tilpasninger af Ko-

mitéens forslag, der tager hensyn til Danmarks særlige stilling. Det indebæ-

rer bl.a., at når der stemmes om spørgsmål, der er omfattet af retsforbehol-

det, afgiver Danmark sin stemme sammen med statsparter, der ikke er EU-

medlemsstater. Hvis en sådan afstemning er omfattet af det foreslåede krav

om dobbelt flertal, vil Danmarks stemme således skulle medregnes i vurde-

ringen af, om der er opnået det påkrævede simple flertal blandt de stemmer,

der er afgivet af statsparter, der ikke er EU-medlemsstater.

3. Formål og indhold

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

13.-14. juni 2024. Det forventes, at der vil blive gjort status over arbejdet

med rådsafgørelserne om EU’s holdning til

ændringerne af forretningsorde-

nen for Komitéen af Kontraherende Parter til Istanbulkonventionen som

følge af EU’s tiltrædelse heraf.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen har ingen statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkono-

miske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der har ikke været foretaget høring vedrørende sagen.

Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - justitsdelen

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige EU-med-

lemsstaters holdning til sagen.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side vil man tage status til efterretning.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.