Europaudvalget 2023-24
Rådsmøde 4031 - RIA Bilag 5
Offentligt
2878369_0001.png
Notat
Samlenotat
Vedrørende de sager under Udlændinge- og Integrationsministeriets ressort,
der behandles på indenrigsdelen af rådsmødet (retlige og indre anliggender)
den 13. og 14. juni 2024.
3. juni 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Internationalt udlændingesamarbejde
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
Dagsordenspunkt
Side
Dagsordenspunkt 21. Konsekvenserne af Ruslands ag- s. 2
gression mod Ukraine: Gennemførelsesafgørelse om for-
længelse af den midlertidige beskyttelse, der blev indført
ved gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/382
= Politisk enighed/principiel enighed
Sagsbehandler
Ana Sophie Bisgaard Üsüdür
Tel.
Mail
Sags nr.
Akt-id
61 98 33 62
[email protected]
$dossier_f2casenumber$
$dossier_documentnumber$
KOM dokument foreligger ikke
Side
1/5
 Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 5: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - pkt. 21
Dagsordenspunkt 21
. Konsekvenserne af Ruslands aggression mod Ukraine:
Gennemførelsesafgørelse om forlængelse af den midlertidige beskyttelse, der
blev indført ved gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/382
= Politisk enighed/principiel enighed
KOM dokument foreligger ikke
Nyt notat
1. Resumé
Mulig forlængelse af den midlertidige beskyttelse for fordrevne fra Ukraine i
Europa er på dagsordenen for rådsmødet for retlige og indre anliggender den
13. juni 2024. Herudover forventes det, at der vil være en drøftelse af vejen
frem, både hvis krigen i Ukraine fortsætter, og hvis den ophører. Den midler-
tidige beskyttelse bevilget til fordrevne ukrainere blev forlænget med yderli-
gere ét år ved vedtagelse på rådsmøde den 28. september 2023. Sagen rejser
ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet, gældende dansk ret og har
ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Danmark
er som følge af retsforbeholdet ikke bundet af direktivet eller den tilknyttede
gennemførelsesafgørelse om forlængelse. Regeringen mener, at det er vigtigt
med et koordineret EU-samarbejde med henblik på en så organiseret og for-
svarlig håndtering af situationen for modtagelse af fordrevne ukrainere som
muligt, hvorfor den danske særlov i vidt omfang svarer til EU-lovgivningen.
Danmark er ikke forpligtet til at forlænge den danske særlov i takt med at
Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/382 af 4. marts 2022 forlænges,
men i forbindelse med forlængelsen i september 2023, valgte Danmark frivil-
ligt af forlænge den danske særlov med ét år.
2. Baggrund
Der er registreret mere end 32 millioner udrejser over land fra Ukraine til de
fire EU-frontlinjestater (Polen, Rumænien, Slovakiet og Ungarn) og Moldova
i løbet af de første godt 26 måneder af krigen. Et betydeligt antal af fordrevne
ukrainere ses at være vendt tilbage til hjemlandet, men det eksakte tal er pt.
ikke kendt, da det ikke er muligt at adskille permanent tilbagevenden fra cir-
kulære bevægelser. Ifølge tal fra Eurostat var der den 29. februar 2024 godt
4,2 millioner fordrevne fra Ukraine, som nød midlertidig beskyttelse i EU.
De fem EU-lande, der aktuelt har modtaget flest fordrevne fra Ukraine (målt
på antal registreringer om midlertidig beskyttelse pr. capita) er Tjekkiet, Li-
tauen, Polen, Estland og Letland. Ca. 3,39 millioner anslås af IOM (Interna-
tional Organization for Migration) for at være internt fordrevet i Ukraine pr.
31. marts 2024.
Side
2/5
 Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 5: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - pkt. 21
2878369_0003.png
På baggrund af forslag fra Kommissionen vedtog Rådet (retlige og indre an-
liggender) den 4. marts 2022 en gennemførelsesafgørelse om for første gang
at aktivere direktivet om midlertidig beskyttelse
1
(direktivet). Direktivet er
grundlaget for, at EU’s medlemsstater kan tildele midlertidig beskyttelse til
fordrevne ukrainere m.fl.
Danmark deltog ikke i vedtagelsen af gennemførelsesafgørelsen, der aktive-
rede direktivet, og er ikke bundet af direktivet grundet retsforbeholdet, men
Folketinget vedtog den 16. marts 2022
lov om midlertidig opholdstilladelse
til personer, der er fordrevet fra Ukraine
(særloven), der i lange stræk er på
linje med gennemførelsesafgørelsen og direktivet.
Der er pr. 26. maj 2024 meddelt ca. 44.140 opholdstilladelser i Danmark i
medfør af
lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet
fra Ukraine
(særloven). Heraf er ca. 30.800 personer registeret med bopæl i
Danmark, pr. 1. april 2024.
Den 28. september 2023 blev det vedtaget på rådsmøde, at Rådets gennemfø-
relsesafgørelse (EU) 2022/382 af 4. marts 2022 skulle forlænges med ét år.
Danmark meddelte samme dag, at den danske særlov ligeledes blev forlænget
med ét år.
3. Formål og indhold
Det belgiske formandskab lægger op til en indgåelse af en politisk aftale om
en forlængelse af opholdsgrundlaget for fordrevne fra Ukraine, der er omfat-
tet af direktivet. Den midlertidige beskyttelse, der meddeles efter direktivet,
er i øjeblikket gyldig indtil marts 2025, efter at være blevet forlænget med ét
år. Det er endvidere forventningen, at der på rådsmødet vil være fokus på,
hvad der skal ske efter marts 2025, når forlængelsen af gennemførelsesafgø-
relsen, der aktiverede det for Danmark retsforbeholdsbelagte direktiv om
midlertidig beskyttelse, udløber. Der forventes i denne forbindelse en drøf-
telse af mulige fremtidige opholdsgrundlag for fordrevne fra Ukraine, samt
en drøftelse af en koordineret EU-indsats i forhold til frivillig tilbagevenden
til Ukraine, når omstændighederne tillader det. Kommissionen har senest gi-
1
Rådets direktiv 2001/55/EF af 20. juli 2001 om minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse i
tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer og om foranstaltninger, der skal fremme en ligelig
fordeling mellem medlemsstaterne af indsatsen med hensyn til modtagelsen af disse personer og føl-
gerne heraf.
Side
3/5
 Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 5: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - pkt. 21
vet udtryk for, at man vil vurdere muligheden for at forlænge opholdsgrund-
laget efter direktivet ud over de tre år, som hidtil har været anset for at være
den øvre grænse efter direktivet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Gennemførelsesafgørelsen om forlængelse af den midlertidige beskyttelse,
der blev indført ved gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/382, er omfattet af
det danske retsforbehold. En afgørelse om forlængelse heraf vil således også
være retsforbeholdsbelagt og har derfor ikke i sig selv lovgivningsmæssige
eller økonomiske konsekvenser, herunder statsfinansielle, samfunds- eller er-
hvervsøkonomiske konsekvenser, for Danmark.
8. Høring
Sagen har senest været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandrings-
samarbejde (SPAIS) den 30. maj 2024.
DRC Dansk Flygtningehjælp havde følgende bemærkninger:
”
DRC Dansk Flygtningehjælp (DRC) støtter regeringens position om vigtig-
heden af, at Danmark løfter sin rimelige andel af ansvaret ift. EU-samarbejdet
om håndtering af situationen for modtagelse af fordrevne fra Ukraine. Det er
helt afgørende, at medlemsstaterne sikrer, at alle mennesker, som flygter fra
Ukraine til EU på grund af krigen, både ukrainske statsborgere, statsløse og
tredjelandsstatsborgere, der har boet i Ukraine, kan få
adgang til EU’s område
og til procedurer, som kan sikre beskyttelse, hvor det er nødvendigt. Det be-
tyder samtidig, at mennesker, som midlertidigt er taget tilbage til Ukraine,
også skal sikres adgang til beskyttelse, herunder muligheden for at kunne
vende tilbage til den medlemsstat, hvor de har opnået midlertidig beskyttelse,
hvis de kommer tilbage til EU. Vurderingen af, om et menneske har brug for
beskyttelse, skal træffes af civile asylmyndigheder i de enkelte EU-lande,
ikke af grænsevagter. Mennesker, som er flygtet fra krigen i Ukraine, har brug
for sikkerhed og forudsigelighed. Da krigen i Ukraine ser ud til at fortsætte i
længere tid, bør den danske regering og øvrige medlemsstater fastlægge en
Side
4/5
 Rådsmøde nr. 4031 (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024 - Bilag 5: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde RIA 13-14/6-24 - pkt. 21
langsigtet plan for at sikre beskyttelse af mennesker, som er fordrevet af kri-
gen i Ukraine. Hvis det midlertidige beskyttelsesdirektiv forlænges, mener
DRC Dansk Flygtningehjælp derfor også, at den danske særlov skal forlæn-
ges.
Foruden deler DRC Dansk Flygtningehjælp ECRE’s analyse af mulighe-
derne for fordrevne fra Ukraine, som
fremgår af ECRE’s policy paper ”Tran-
sitioning out of the temporary protection directive” (februar 2024).”
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-
staters holdning til sagen.
10. Regeringens generelle holdning
EU befinder sig i en helt ekstraordinær situation, og regeringen støtter over-
ordnet et tæt og velkoordineret EU-samarbejde med henblik på en så organi-
seret og forsvarlig håndtering af situationen for modtagelse af fordrevne ukra-
inere som muligt. Danmark bør i den forbindelse løfte sin rimelige andel af
ansvaret inden for rammerne af særloven. Samtidig er det også vigtigt, at EU-
landene ser fremad i forhold til, hvad der skal ske med de personer, der er
meddelt midlertidig beskyttelse i EU, hvis krigen varer ved. Regeringen støt-
ter en koordineret EU-indsats i forhold til en eventuel overgang til andre na-
tionale opholdsgrundlag for personer fordrevet fra Ukraine, samt en koordi-
neret EU-indsats i forhold til frivillig tilbagevenden til Ukraine, når omstæn-
dighederne tillader det.
Det er endnu ikke besluttet, om den danske særlov om midlertidig beskyttelse
skal forlænges, såfremt det besluttes, at den midlertidige beskyttelse, der blev
indført ved gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/382, og forlænget den 28.
september 2023, forlænges frem til marts 2026.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Side
5/5