Rådsmøde nr. 4037 (landbrug og fiskeri) den 24. juni 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 24/6-24

Europaudvalget 2023-24
Rådsmøde 4037 - landbrug og fiskeri Bilag 1
Offentligt

EU og Internationalt

Den 11. juni 2024

FVM 360

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24. juni 2024

Rådskonklusioner om fremtidens landbrug i EU

-Vedtagelse af rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Side 2

Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet: Bæredygtigt

fiskeri i EU: Status og retningslinjer for 2025

- Præsentation fra Kommissionen og udveksling af synspunkter

KOM (2024) 235

Side 6

Kommissionens forslag til Rådets forordning om ændring af forordning

(EU) 2024/257 om fastsættelse for 2024, 2025 og 2026 af fiskerimulighe-

der for visse fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fiskerfar-

tøjer i visse andre farvande og om ændring af forordning (EU) 2023/194

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den

24. juni 2024, men forventes vedtaget på et kommende rådsmøde

KOM (2024) 213

Side 10

Rådsmøde nr. 4037 (landbrug og fiskeri) den 24. juni 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 24/6-24

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

Den 24. juni 2024

Rådskonklusioner om fremtidens landbrug i EU

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat

Resumé

Formandskabet har fremlagt udkast til rådskonklusioner om fremtidens landbrug i EU. Rådskonklu-

sionerne skal blandt andet ses i lyset af Kommissionens strategiske dialog om fremtidens landbrug i

EU, der blev lanceret i januar 2024, og som forventes at afrapportere i september 2024. I udkastet til

rådskonklusioner understreges bl.a. betydningen af en stærk og konkurrencedygtig landbrugssektor

i EU, fremme af innovation og samarbejde inden for sektoren, behovet for forenkling og reduktion af

administrative byrder, støtte til generationsskifte samt modstandsdygtighed over for klimaforandrin-

ger og bidrag til den grønne omstilling. Regeringen finder det vigtigt, at det langsigtede perspektiv

for landbrugets udvikling fremhæves, hvor der er fokus på grøn omstilling, forenkling og markedsori-

entering. Regeringen finder endvidere, at internationale handelsregler skal respekteres. Det er også

vigtigt, at hverken forhandlingerne om udvidelse eller

forhandlingerne om EU’s flerårige finansielle

ramme (MFF) og EU's budget foregribes. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fi-

skeri) den 24. juni 2024 med henblik på vedtagelse af rådskonklusioner.

Baggrund

Formandskabet har fremlagt udkast til rådskonklusioner om fremtidens landbrug i EU. Baggrunden for

rådskonklusionerne er blandt andet den strategiske dialog om fremtiden for EU’s landbrug, som Kom-

missionen igangsatte januar 2024.

Sagen er på dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24. juni 2024 med

henblik på vedtagelse af rådskonklusioner.

Formål og indhold

Udkastet til rådskonklusionerne understreger landbrugssektorens betydning for fødevareforsyningssik-

kerhed og EU’s åbne strategiske autonomi,

ligesom der er en anerkendelse af de udfordringer, som land-

brugssektoren i EU står over for. Der er især fokus på klimaforandringerne, geopolitiske spændinger,

behovet for en rimelig indkomst, kompleks lovgivning, administrative byrder og behovet for at sikre lige

konkurrencevilkår globalt og på det indre marked. I den forbindelse fremhæver udkastet, at visse med-

lemsstater ønsker en yderligere omfordeling af den direkte støtte mellem medlemsstaterne.

Der er fokus på landbrugets plads i fødevareværdikæden og betydningen af en samlet tilgang. I udkastet

til rådskonklusionerne henvises endvidere til, at landbrugssektoren er central i forhold til den økonomi-

ske, sociale og territoriale samhørighed i landdistrikterne, som er væsentlige bidragydere til EU’s gene-

relle velstand og økonomiske styrke.

Udkastet til rådskonklusioner understreger betydningen af en stærk og konkurrencedygtig landbrugs-

sektor i EU samt sektorens bidrag til en bæredygtig økonomisk vækst og potentiale bl.a. inden for bio-

økonomien. Dog bemærkes, at landbrugerne ofte er det svage led i fødevareværdikæden, og derfor op-

fordres Kommissionen til at fortsætte sit arbejde med at styrke landbrugernes stilling i fødevareværdi-

kæden, fremme nye kilder til indtjening og sikre en regelbaseret og fair konkurrence og effektiv imple-

mentering af det indre marked. Udkastet til rådskonklusioner fremhæver også betydningen af det regel-

baserede handelssystem for EU som nettoeksportør, såvel som behovet for diversifikation af EU’s han-

delspartnere samt fair og bæredygtig handel i overensstemmelse med WTO-reglerne.

Rådsmøde nr. 4037 (landbrug og fiskeri) den 24. juni 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 24/6-24

Landbrugets vigtighed i forhold til den kommende udvidelsesproces af EU noteres i udkastet til råds-

konklusioner. Udkastet påpeger endvidere behovet for øget robusthed og forbedrede kriseværktøjer som

følge af udfordringer som klimahændelser, ustabile markeder og geopolitiske omstændigheder.

Udkastet til rådskonklusioner fremhæver endvidere fremme af innovation og samarbejde inden for sek-

toren, som bl.a. understreger betydningen af forskning og innovation for en bæredygtig og konkurren-

cedygtig sektor i forhold til f.eks. landbrugspraksisser og -teknologier, herunder forarbejdning, natur-

baserede løsninger, bioøkonomi og cirkulær økonomi. Udvikling af rådgivningstjenester til udbredelse

af viden til landbrugerne fremhæves ligeledes som vigtigt.

Udkastet til rådskonklusioner understreger behovet for forenkling med henblik på at reducere de admi-

nistrative byrder for landbrugerne og medlemsstaternes myndigheder, herunder betydningen af en sta-

bil og forudsigelig regulerings- og finansieringsramme for landbrugerne og medlemsstaternes forvalt-

ninger. På baggrund af en igangværende undersøgelse af årsagerne til de administrative byrder og kom-

pleksiteten i forbindelse med EU-regler opfordres Kommissionen i udkastet til at undersøge muligheden

for at udvikle en mere resultatorienteret politik.

I udkastet til rådskonklusioner fremhæves, at tilgangen af unge og nye landbrugere er nødvendig for at

sikre den langsigtede robusthed i EU’s landbrugssektor. Et positivt langsigtet perspektiv for sektoren

nævnes som en afgørende faktor i forhold til at tiltrække unge landbrugere. Det er desuden vigtigt med

tiltag, som understøtter etablering og adgang til jord.

Udkastet til rådskonklusioner omhandler modstandsdygtighed over for klimaforandringer og miljøbe-

skyttelse, idet der mindes om, at opretholdelse af økosystemer er afgørende for at sikre fødevareforsy-

ningssikkerhed og langsigtet modstandsdygtighed i EU’s landbrug. Udkastet fremhæver, at alle sektorer,

herunder også landbruget, skal bidrage til klimaindsatsen. I forhold til EU’s målsætninger

for bl.a.

klima, biodiversitet, miljø og dyrevelfærd anerkendes de fremskridt, der er gjort til dato, og at land-

brugssektoren bliver nødt til at fortsætte disse bestræbelser under hensyn til socioøkonomiske forhold,

konkurrencedygtighed og indtjening, da landbruget kan levere løsninger på miljø- og klimaudfordrin-

ger, herunder gennem kulstoflagring. Det fremgår desuden, at der er behov for at støtte landbrugerne i

overgangen til at indføre bæredygtige praksisser, og Kommissionen opfordres til at støtte en incita-

mentsbaseret tilgang, der belønner landbrugerne for økosystemtjenester ud over omkostninger og tabte

indtægter.

Afslutningsvis understreges, at andre offentlige og private instrumenter ud over den fælles landbrugs-

politik også bør spille en nøglerolle i forhold til at bistå landbrugere med at imødekomme EU’s miljø-,

biodiversitets- og klimaudfordringer.

I udkastet til rådskonklusioner opfordres den kommende Kommission til at adressere de ovenstående

emner, når der udarbejdes arbejdsprogram og politikker, som påvirker landbruget de kommende år.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om sagen.

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen

til konkrete forslag.

Rådsmøde nr. 4037 (landbrug og fiskeri) den 24. juni 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 24/6-24

Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller finansielle konsekvenser. Indholdet i konklusionerne

kan dog senere blive udmøntet i konkrete retsakter, der kan medføre økonomiske konsekvenser. Der vil

blive foretaget en særskilt vurdering af dette ved fremsættelsen af sådanne retsakter.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug).

Økologisk Landsforening støtter, at Kommissionen opfordres til at støtte en incitamentsbaseret tilgang,

der belønner landbrugerne for økosystemtjenester ud over omkostninger og tabte indtægter. Der er end-

videre en opfordring med at rette støtten mod resultater og skabe forenkling. Resultatorientering kræver

alt andet lige flere informationer om det enkelte landbrug, og Økologisk Landsforening mener, at resul-

tatorientering skal vægte højere end forenkling, ligesom det er afgørende, at budgettet til landbruget kan

demonstrere en reel værdi for klima, biodiversitet, miljø og dyrevelfærd. Landbruget står overfor nye

krav, og landbrugsstøtten bør bruges til at hjælpe landbruget med den nødvendige omstilling for at imø-

dekomme disse krav, der skal fremtidssikre erhvervet og den europæiske fødevareproduktion.

Økologisk Landsforening lægger vægt på, at det ikke er godtgjort, at det er krav til grøn omstilling i

landbruget, der har fremprovokeret demonstrationer i flere europæiske byer. Det er frustration over, at

landbruget ikke får en fair betaling for deres produkter og handelsaftaler, der forårsager en ulige kon-

kurrence. Økologisk Landsforening finder det vigtigt at tage hånd om disse forhold, og at Kommissionen

ikke i stedet fejlagtigt bremser op i indsatsen for omstilling. Økologisk Landsforening ser behov for at

give gode muligheder for generationsskifte i landbruget, samt at det kombineres med krav som under-

støtter den grønne omstilling.

Dyrenes Beskyttelse ser med stor vigtighed på arbejdet med at skabe rammerne for fremtidens landbrug

i EU, så sektoren understøttes i at skabe en bæredygtig, grøn omstilling, der sikrer EU’s fødevareforsy-

ning under hensyntagen til natur, biodiversitet og dyrevelfærd. Organisationen anerkender landbrugs-

sektorens betydning for fødevareforsyningssikkerheden i EU og finder, at opretholdelse af økosystemer

er afgørende for at sikre fødevareforsyningssikkerheden og langsigtet modstandsdygtighed i EU’s land-

brug, samt,

at landbrugssektoren skal efterleve EU’s målsætninger

for bl.a. klima, biodiversitet, miljø og

dyrevelfærd. Dyrenes Beskyttelse mener, at rammerne for fremtidens landbrug, herunder landbrugs-

støtten, skal understøtte bedre dyrevelfærd i landbrugssektoren. Dyrenes Beskyttelse bifalder at støtte

landbrugerne i at indføre mere bæredygtige praksisser og fremme nye kilder til indtjening, ligesom der

ses potentiale i fremme innovation i sektoren; bl.a. gennem et øget fokus på plantebaserede fødevarer

og alternative proteinkilder.

Dyrenes Beskyttelse anerkender klimaforandringerne og nødvendigheden af en omstilling af landbruget

som følge heraf. En klimaorienteret omstilling af landbruget skal dog ske under hensyntagen til biodi-

versitet og dyrevelfærd. Det er derfor efter Dyrenes Beskyttelse overbevisning afgørende, at rammerne

for EU’s fremtidige landbrug ikke understøtter tiltag, der kan blive på bekostning af dyrenes udfoldel-

sesmuligheder eller velfærd.

Landbrug & Fødevarer noterer med stor tilfredshed, at Kommissionen har iværksat en strategisk dialog

med landbrugs- og fødevareerhvervet. De store udfordringer, som EU står overfor, kræver et tæt sam-

arbejde med erhvervet. Et sådant samarbejde vil Landbrug & Fødevarer gerne løbende bidrage til, både

selv og gennem blandt andet de europæiske landmænds-og landbrugsandelsselskabers organisationer

(COPA & COGECA). Den strategiske dialog ses som en løbende proces gennem de kommende år, hvor

der skal tages store beslutninger med betydning for landbrugs- og fødevareerhvervet. Set med Landbrug

Rådsmøde nr. 4037 (landbrug og fiskeri) den 24. juni 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 24/6-24

& Fødevarers øjne, skal målet skal blandt andet være en sikring af den europæiske fødevareforsynings-

sikkerhed; opretholdelse af en markedsorienteret og konkurrencedygtig sektor; fastholdelse af produk-

tion og beskæftigelse i landdistrikterne; en meget mere klimaeffektiv landbrugs- og fødevareproduktion;

samt at bidrage til sikring af biodiversiteten i landbrugslandet.

I forhold til udkastet til rådskonklusioner finder Landbrug & Fødevarer mange gode takter, ikke mindst

i forhold til sikring af en stærk og konkurrencedygtig landbrugssektor, fair konkurrence og implemen-

tering af det indre marked, generelt fokus på forskning og innovation, generationsskifte, udvidelse af

EU og anerkendelsen af, at landbruget kan levere løsninger på miljø- og klimaudfordringerne. Det er

helt centralt at der er fokus på en grøn omstilling af den europæiske landbrugsproduktion, med streg

under produktion, og at det samtidig sikres, at landbrugsproduktionen er robust og konkurrencedygtig.

Derfor bifalder Landbrug & Fødevarer også opfordringen til Kommissionen om at støtte en incitaments-

baseret tilgang, der kan belønne landmændene ud over omkostninger og tabte indtægter, og at der skal

være forudsigelighed i regulerings-

og finansieringsrammen for EU’s landbrugspolitik.

Landbrug & Fødevarer noterer sig, at visse medlemsstater ønsker en yderligere omfordeling af den di-

rekte støtte mellem medlemsstaterne. Landbrug & Fødevarer mener det er vigtigt, at landbrugsstøtten

fordeles efter objektive kriterier, der sikrer, at støtten går de til lande og landmænd, der bidrager med

bæredygtig fødevareproduktion, og at også de varierende omkostningsniveauer i medlemsstaterne af-

spejles. Derfor er Landbrug & Fødevarer modstander af en yderligere omfordeling af støtten. Desuden

bemærker Landbrug & Fødevarer, at man ønsker fortsat frivillighed i forhold til at anvende kriseværk-

tøjer i EU’s landbrugspolitik, som for eksempel risikostyringsværktøjerne i søjle 2.

Det er vigtigt, at det

er muligt også at anvende andre offentlige og private instrumenter til at bistå erhvervet med at imøde-

komme EU’s miljø-,

biodiversitets-, og klimaudfordringer. Landbrug & Fødevarer understreger, at det

er vigtigt, at EU's landbrugspolitik forbliver en fælles landbrugspolitik, som det centrale element i hånd-

teringen af fremtidens landbrug; og

at EU’s statsstøtteregler

medvirker til at sikre, at initiativer uden for

EU’s landbrugspolitik ikke forvrider konkurrencen

mellem medlemsstaterne.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes som udgangspunkt opbakning til formandskabets udkast til rådskonklusioner om fremti-

dens landbrug. De største skillelinjer forventes at blive inden for tilgangen til handelspolitiske og bud-

getmæssige emner. En gruppe medlemsstater ønsker en øget mulighed for anvendelse af spejlklausuler

i handelspolitikken, mens andre medlemsstater er skeptiske over for øget anvendelse af spejlklausuler.

I forhold til budgetmæssige spørgsmål lægger nogle medlemsstater vægt på behovet for et tilstrækkeligt

landbrugsbudget. Visse medlemsstater ønsker desuden en yderligere omfordeling af den direkte støtte

mellem medlemsstaterne. En anden gruppe medlemsstater mener, at konklusionerne ikke må foregribe

forhandlingerne om den fremtidige flerårige finansielle ramme (MFF). Visse medlemsstater ønsker, at

der skal lægges op til overgangsbestemmelser for at begrænse negative konsekvenser af en kommende

EU-udvidelse med bl.a. Ukraine for europæisk landbrug, mens andre medlemsstater ikke ønsker at fo-

regribe udvidelsesforhandlingerne. Der ventes også forskellige holdninger til, i hvilket omfang konklu-

sionerne særligt skal fokusere på visse typer eller størrelser af landbrug. Endeligt er nogle medlemsstater

særligt optagede af indkomstsituationen i landbruget, mens andre fremhæver de muligheder, som den

grønne omstilling giver, og betydningen af landbrugets aktive indsats i forhold til bl.a. klima.

Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det vigtigt, at det langsigtede perspektiv for landbrugets udvikling fremhæves, her-

under i forhold til et styrket fokus på grøn omstilling,

behov for et styrket bidrag til EU’s klimaindsats

frem mod 2040 og et klimaneutralt EU i senest 2050 samt en resultatbaseret arkitektur for den fælles

landbrugspolitik. Det er også vigtigt, at behovet for styrket fokus på regelforenkling og bedre regulering

Rådsmøde nr. 4037 (landbrug og fiskeri) den 24. juni 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 24/6-24

indgår. Rådskonklusionerne bør understrege vigtigheden af et velfungerende indre marked for land-

brugsvarer i EU med lige rammevilkår, øget markedsorientering og færre afvigelser fra konkurrencelov-

givningen. Det er desuden vigtigt, at de internationale handelsregler respekteres. Regeringen finder det

vigtigt, at rådkonklusionerne ikke foregriber forhandlingerne om udvidelse af EU for så vidt angår land-

brugsområdet. Endelig er det vigtigt for regeringen, at rådskonklusionerne ikke foregriber forhandlin-

gerne om EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) og EU's budget.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet: Bæredygtigt fi-

skeri i EU: Status og retningslinjer for 2025

KOM (2024) 235

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen har fremlagt sin årlige meddelelse indeholdende en status for den fælles fiskeripolitik

og retningslinjer for fastsættelsen af fiskerimuligheder for 2025. Hensigten med meddelelsen er en

tidlig drøftelse af principper forud for fremlæggelsen af forslag til de årlige forordninger om fiskeri-

muligheder. I meddelelsen fremgår der blandt andet en status for fiskebestandene og en tidsplan for

fremlæggelsen af forslagene om fiskerimuligheder for 2025. Regeringen støtter det overordnede mål

om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) i den fælles fiskeripolitik og finder det vigtigt, at der opnås

aftaler om fiskerimuligheder for fælles bestande rettidigt med tredjelande, herunder UK og Norge.

Regeringen støtter det overordnede mål om maksimalt bæredygtigt udbytte i den fælles fiskeripolitik

og finder det vigtigt, at der opnås aftaler om fiskerimuligheder for fælles bestande rettidigt med tred-

jelande, herunder UK og Norge. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24.

juni 2024 med henblik på præsentation og udveksling af synspunkter.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2024) 235 fremlagt den årlige meddelelse om en status for den fælles

fiskeripolitik til Europa-Parlamentet og Rådet. Meddelelsen er modtaget i en dansk sprogudgave den

07. juni 2024.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24. juni 2024 med henblik på præsen-

tation og udveksling af synspunkter.

Formål og indhold

Kommissionen har fremlagt sin årlige meddelelse vedrørende status for den fælles fiskeripolitik og de

politiske retningslinjer for fastsættelse af fiskerimulighederne for 2025 (TAC

/kvoteforordninger).

Kommissionen vil høre medlemsstaternes, de rådgivende råds, interessenters og offentlighedens hold-

ninger til den i meddelelsen beskrevne strategi.

I henhold til grundforordning 1380/2013 om den fælles fiskeripolitik er Kommissionen forpligtet til at

rapportere årligt til Europa-Parlamentet og Rådet om fremskridt i forhold til at opnå maksimalt bære-

dygtigt udbytte (MSY) for bestandene og bestandssituationen i øvrigt. Disse elementer er derfor inklu-

deret i meddelelsen. Endvidere er Kommissionen forpligtet til årligt at afrapportere om implementering

TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder

Rådsmøde nr. 4037 (landbrug og fiskeri) den 24. juni 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 24/6-24

af landingsforpligtelsen. Dette element er også inkluderet i meddelelsen. Endelig indeholder meddelel-

sen en kortfattet økonomisk analyse af fiskerierhvervet.

Meddelelsen indeholder en målsætning om, at fiskerimulighederne for 2025 vil blive fastsat i henhold

til målsætningerne i den fælles fiskeripolitik, særligt målsætningen om at fiske i overensstemmelse med

princippet om et maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY).

Det understreges i meddelelsen, at der overfiskes langt færre fiskebestande i dag sammenlignet med

2003. Fiskerne oplever socioøkonomiske gevinster fra de bestande, der er blevet forvaltet på et mere

bæredygtigt niveau i nogen tid. Det nævnes også, at en af de store omkostninger for

EU’s fiskerflåde i

2023-24 stadig er brændstof på trods af faldet i brændstofpriserne, hvilket fortsat underminerer de op-

nåede gevinster.

MSY og samspillet med flerårige forvaltningsplaner

Et vigtigt skridt til opnåelse af målsætningerne i den fælles fiskeripolitik er flerårige forvaltningsplaner.

Den flerårige forvaltningsplan for Østersøen blev vedtaget i 2016. I 2018 blev den flerårige forvaltnings-

plan for demersale bestande i Nordsøen vedtaget, og i 2019 blev den flerårig forvaltningsplan for de

demersale fiskerier i De Vestlige Farvande og for demersale bestande i Det Vestlige Middelhav vedtaget.

Kommissionen foreslår fiskerimuligheder i overensstemmelse med de flerårige forvaltningsplaner for

de arter, der er omfattet af forvaltningsplaner. Til de flerårige forvaltningsplaner har Det Internationale

Havundersøgelsesråd (ICES) udarbejdet et interval for værdier for en række bestande, der skal sikre, at

målsætningen om MSY kan opfyldes inden for dette interval, i stedet for at fastlægge MSY som én enkelt

værdi (punkt-værdi).

Forslag om fiskerimuligheder for 2025

Kommissionen forventes at foreslå fiskerimuligheder for 2025 på MSY-niveau for de bestande, hvor der

foreligger fuld analytisk rådgivning med MSY-estimater.

Er en bestand omfattet af en flerårig forvaltningsplan, forventes Kommissionen at lægge denne til grund

i sit forslag til fiskerimuligheder, medmindre forvaltningsplanen er blevet uanvendelig, for eksempel

fordi mål i denne ikke længere svarer til MSY. I sådanne tilfælde forventes det, at Kommissionen vil

foreslå fiskerimuligheder med udgangspunkt i MSY. Når ICES anbefaler nul-fangster af målarter, er

fokus på at genopbygge målarterne med afhjælpende foranstaltninger i henhold til de flerårige forvalt-

ningsplaner.

Landingsforpligtelsen blev gradvist indført i perioden 2015-19. Med indførelse af landingsforpligtelsen

fastsættes fiskerimulighederne under hensyntagen til, at TAC skal afspejle fangsterne. Der er indført

fleksibilitetsmekanismer, som kan indgå i forvaltningen af bestande under landingsforpligtelsen. Det

omfatter år-til-år-fleksibilitet, arts-fleksibilitet, de minimis-undtagelser og undtagelser baseret på høj

overlevelse. Der forudses at blive foretaget reduktioner i TAC-niveauer som følge af de-minimis undta-

gelser eller undtagelser for høj overlevelse.

Med

UK’s

udtræden af EU og vedtagelsen af handels- og samarbejdsaftalen mellem EU og UK (Brexit-

aftalen) fastsættes fiskerimulighederne for langt flere bestande nu i bilaterale og trilaterale aftaler. EU

og UK skal bilateralt konsultere om fiskerimulighederne for 2025 for de fælles bestande. Derudover skal

EU konsultere bilateralt med Norge om de fælles bestande i Skagerrak og Kattegat, og trilateralt med

Norge og UK om de bestande i Nordsøen, der er fælles for alle tre parter.

Rådsmøde nr. 4037 (landbrug og fiskeri) den 24. juni 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 24/6-24

Implementeringen af landingsforpligtelsen

Meddelelsen indeholder oplysninger om status for implementeringen af landingsforpligtelsen. Kommis-

sionen understreger, at kontrol og håndhævelse fortsat er en udfordring samt fremhæver i den forbin-

delse

vigtigheden af revisionen af EU’s fiskerikontrolsystem,

som blev vedtaget af Rådet og Europa-Par-

lamentet i 2023, og som nu implementeres gradvist.

Tidsplan for forslag til fiskerimuligheder 2025

Forslaget om fiskerimuligheder for Østersøen i 2025 forventes fremlagt i slutningen af august 2024 med

henblik på politisk enighed på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 21.-22. oktober 2024. Forslaget om

fiskerimuligheder for Sortehavet/Middelhavet i 2025 forventes fremlagt i midten af september 2024,

mens forslaget om fiskerimuligheder for Nordsøen, Skagerrak og Kattegat forventes fremlagt i slutnin-

gen af oktober 2024 med henblik på politisk enighed på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 9.-10. de-

cember 2024.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en meddelelse fra Kommissionen.

Konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Meddelelsen har

ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser, men anvendelse af retningslinjerne i sammenhæng

med den videnskabelige rådgivning vil have betydning for fastsættelsen af de årlige fiskerimuligheder.

Uden kendskab til den samlede videnskabelige rådgivning er det ikke muligt at vurdere konsekvenserne

heraf.

Fastsættelse af fiskerimuligheder på baggrund af den videnskabelige rådgivning vil på kort sigt have

erhvervsøkonomiske konsekvenser. Der forventes både at være stigende og faldende fiskerimuligheder

af relevans for dansk fiskeri i de kommende forslag om forordninger om fiskerimuligheder for 2025.

Konsekvenserne for bruttoindtjeningen vil imidlertid blandt andet afhænge af den samtidige udvikling

i afsætningspriserne samt omkostninger, herunder brændstof, og af fiskerimønstre. Fiskerimuligheder-

nes størrelse har selvsagt også afledte erhvervsøkonomiske konsekvenser for forarbejdningsindustrien.

Høring

Sagen har været i høring § 5-udvalget (fiskeri).

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) støtter grundlæggende, at fiskerimuligheder

fastsættes efter FMSY, altså den fiskeridødelighed der indebærer, at man kan opnå maksimalt bæredyg-

tigt udbytte. DFPO ser dog med dyb bekymring på den måde, som Kommissionen for flere arter anven-

der den ellers fornuftige tilgang og teori bag et maksimalt vedvarende udbytte (MSY). Når man, for flere

arters tilfælde, fokuserer på, at kvoten hvert år skal fastlægges på grundlag af den fiskeridødelighed, der

på lang sigt i gennemsnit giver MSY, så rammes der ofte uden for skiven. Især fordi ICES løbende revi-

derer rådgivningen med ganske betydelige afvigelser fra hvad de udtalte året forinden. Dette medfører

de store udsving i kvoterne fra år til år, som er set for vigtige bestande inden for de seneste 5 år. Resul-

tatet af dette er en forvaltning, der ikke er i overensstemmelse med MSY, og som samtidig med de store

kvoteudsving indebærer manglende stabilitet i kvotegrundlaget til ugunst for fiskebestande og fiskeriet.

DFPO anbefaler en tilgang, hvor man fastsætter den politiske målsætning for fiskeriet på baggrund af

en videnskabelig vurdering og på den baggrund vælger en konkret forvaltning, der hvert år forsøger at

Rådsmøde nr. 4037 (landbrug og fiskeri) den 24. juni 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 24/6-24

bringe fiskeriet nærmere målet. Dette skal ske i erkendelse af, at det er den menneskelige aktivitet i

naturen, der reelt skal forvaltes og ikke naturen selv, der forvaltes. DFPO er enig i, at fiskeriet skal regu-

leres og forvaltes. Den anbefalede tilgang er en erkendelse af, at det ikke er rimeligt at bebrejde fiskeriet

eller forvaltningen af fiskeriet, hvis naturen ikke reagerer som forventet, eller hvis biologerne får en

anden opfattelse af bestandenes tilstand end den, der oprindeligt blev lagt til grund for de efterfølgende

beslutninger.

DFPO er indforstået med, at man kan forvalte ressourcerne på en måde, der giver et større udbytte på

langt sigt, men det må være muligt at gøre det på en måde, som også giver plads til fiskerierhvervet. I

forhold til de vedtagne forvaltningsplaner er det et stort problem, at disse bruges som ”undskyldning”

for at presse kvotereduktioner igennem uden nogen form for hensyn til de socioøkonomiske konsekven-

ser. Fiskeri er et historisk og legitimt erhverv. Er en bestand (for) lille, skal kvoten afspejle dette og der

skal ikke fiskes mere end, at bestanden kommer sig og vil være større året efter. Men det bør ikke være

afgørende om det tager et, tre eller fem år førend bestanden har kommet sig.

Endelig bør man på forhånd ikke afvise, at der kan være ekstraordinære omstændigheder, der gør, at

man må acceptere, at en bestand bliver mindre end, hvad der er blevet fastsat som mål på mellemlangt

sigt. Dette kan nemlig til dels skyldes biologiske forhold. For en række arter er kvoterne i dag sat under

det som biologerne har anbefalet. Dette er angiveligt sket i et ønske om at reducere fiskeriet på torsk,

men når man reducerer kvoterne på bestande i kraftig vækst og samtidig fastholder en nultolerance over

for discard, så bringes fiskerne i en svær situation. Ovenikøbet går samfundet følge DFPO derved glip af

betydelige tilførsler af klimavenlige fødevarer på grund af underudnyttelsen af de voksende bestande.

Hvis den bæredygtige forvaltning af fiskeriet skal give mening ikke bare i teorien, men også i praksis, er

efter DFPO’s opfattelse

det nødvendigt, at der i den fælles fiskeripolitik er en mere fleksibel tilgang til

implementering af forvaltningsplaner.

DFPO bemærker derudover, at Kommissionen ikke berører mange nye emner i meddelelsen. DFPO hen-

viser dog til, at situationen i Nordsøen og det nordlige område har ændret sig væsentligt i de senere år,

blandt andet grundet Brexit, og at man savner en bedre belysning af dette i Kommissionens meddelelse.

Marine Ingrediens Denmark (MID) bemærker, at Kommissionens tilgang til forvaltning af fiskerimulig-

heder i visse tilfælde har været i uoverensstemmelse med den videnskabelige rådgivning, og at man der-

for ikke finder, at Kommissionen i alle situationer agerer, som kommunikeret i meddelelsen.

Danmarks Pelagiske Producent Organisation (DPPO) DPPO støtter bemærkninger fra DFPO og MID og

bemærker derudover, at man finder, at Kommissionen i visse tilfælde har ageret politisk og strategisk i

samarbejdet med medlemsstater, og at man stiller sig kritisk over for denne tilgang. DPPO henviser til

Kommissionens håndtering af

UK’s

beslutning om at forbyde tobisfiskeri i engelsk farvand i Nordsøen

og skotsk farvand, som et eksempel på denne tilgang. DPPO hilser en tidlig start på konsultationerne

om fiskerimuligheder med tredjelande velkommen. DPPO vil gerne aktivt deltage i forberedelsen med

Kommissionen til konsultationerne med hhv. UK og Norge samt evt. Island og Færøerne om fiskerimu-

ligheder. DPPO bemærker, at EU står i et vanskeligt udgangspunkt i konsultationerne med Norge, da

man har en gæld på fiskerimuligheder fra aftalen om 2024. Derudover er der udfordringer i samarbejdet

mellem EU og Norge på fiskeriområdet.

WWF Verdensnaturfonden henviser til, at Kommissionen i visse tilfælde agerer ud fra et forsigtigheds-

princip i forvaltning af fiskerimuligheder, hvilket er vigtigt i en situation med usikkerhed om bestands-

situationen, og at man derfor finder, at Kommissionen ikke bryder med fastsatte forvaltningsprincipper.

Rådsmøde nr. 4037 (landbrug og fiskeri) den 24. juni 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 24/6-24

Foreningen for Skånsom Kystfiskeri Producent Organisation (FSK-PO) bemærker, at man er enig i, at

Kommissionens afvigende tilgang i visse situationer kan risikere at være en barriere for level playing

field.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at medlemsstaterne generelt vil støtte fastlæggelsen af generelle principper for fastsæt-

telse af fiskerimulighederne. Det forventes ligeledes, at medlemsstaterne generelt vil støtte målet om

MSY, som fastlagt i grundforordningen 1380/2013 om den fælles fiskeripolitik. Endvidere forudses

medlemsstaterne at fremhæve behovet for en sag-til-sag vurdering for bestande uden en fuld analytisk

bestandsvurdering i den videnskabelige rådgivning. Endelig forventes medlemsstaterne at fremhæve

vigtigheden af samarbejdet med henholdsvis UK og Norge.

Regeringens generelle holdning

Regeringen er positiv over for fastlæggelsen af generelle principper for vedtagelsen af fiskerimuligheder,

og den støtter det overordnede mål om maksimalt bæredygtigt udbytte for bestandene i overensstem-

melse med målsætningerne i den fælles fiskeripolitik.

Regeringen finder det vigtigt, at der opnås aftaler om fiskerimuligheder for fælles bestande rettidigt med

tredjelande, herunder UK og Norge.

Regeringen finder, at der, hvor det er relevant, bør gennemføres en harmonisering af regler for fiskeri-

forvaltningen med tredjelande som UK og Norge med henblik på at lette fiskeriet mellem farvande og

fiskerizoner.

Regeringen ønsker, at der findes praktisk anvendelige løsninger på udfordringer i forbindelse med lan-

dingsforpligtelsen, og at der arbejdes på hensigtsmæssige løsninger i forhold til overvågning og kontrol.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Kommissionens forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU)

2024/257 om fastsættelse for 2024, 2025 og 2026 af fiskerimuligheder for visse

fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre

farvande og om ændring af forordning (EU) 2023/194

KOM (2024) 213

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 16. maj 2024. Æn-

dringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag om ændring af Rådets forordning (EU) 2024/257 om fastsættelse

for 2024, 2025 og 2026 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande gældende for EU-farvande og for

EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande og om ændring af forordning (EU) 2023/194. Forslaget om-

handler blandt andet fastsættelse af fiskerimuligheder for brisling i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat

for perioden 1. juli 2024 til 30. juni 2025 og for rejer i Skagerrak og norsk del af Nordsøen. Forslaget

indeholder også visse andre fiskerimuligheder. Forslaget forventes at have en positiv virkning for be-

skyttelsesniveauet i Danmark og EU, da forslaget tager højde for bestandssituationen for berørte be-

stande. Der må forventes betydeligt faldende fiskerimuligheder for brisling i Nordsøen og Skager-

Rådsmøde nr. 4037 (landbrug og fiskeri) den 24. juni 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 24/6-24

rak/Kattegat, hvilket vil få negative erhvervsøkonomiske konsekvenser. Regeringen finder det gene-

relt vigtigt, at fiskeriet sker på baggrund af den bedste videnskabelige rådgivning, herunder at fiske-

riet sker i overensstemmelse med princippet om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY). Sagen er ikke

på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24. juni 2024, men forslaget forventes ved-

taget på et kommende rådsmøde.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2024) 213 fremsat forslag om ændring af Rådets forordning (EU) 2024/

257 om fastsættelse for 2024, 2025 og 2026 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande gældende for

EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande og om ændring af forordning (EU)

2023/194. Forslaget er fremsat den 22. maj 2024, men er endnu ikke modtaget i en dansk sprogudgave.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, og kan vedtages af Rådet med kvalificeret

flertal.

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24. juni 2024, men forslaget for-

ventes vedtaget på et kommende rådsmøde.

Formål og indhold

Brisling i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat

Kommissionens forslag indeholder blandt andet forslag om fastsættelse af fiskerimuligheder for brisling

i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat for perioden fra den 1. juli 2024 til den 30. juni 2025.

Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) har den 18. april 2024 fremlagt sin rådgivning for bris-

ling i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat for perioden fra den 1. juli 2024 til den 30. juni 2025. ICES giver

rådgivning baseret på maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) for hele området, som forvaltningsmæssigt

er delt på to TAC

-områder, henholdsvis Nordsøen og Skagerrak/Kattegat. ICES rådgiver, at med an-

vendelse af MSY-tilgangen må fangsterne fra den 1. juli 2024 til den 30. juni 2025 højest være på 75.321

tons samlet for de to TAC-områder. Dette svarer til et fald i rådgivningen på 48 pct. i forhold til rådgiv-

ningen for den 1. juli 2023 til den 30. juni 2024.

Hvor bestanden i Skagerrak/Kattegat i mange år har været fælles forvaltet mellem EU og Norge, er be-

standen

i Nordsøen, efter UK’s udtræden af EU, nu fælles forvaltet mellem EU og UK. Der

er således

gennemført konsultationer med både Norge og UK. Der er siden 2021 årligt aftalt en fordeling af bestan-

den mellem henholdsvis Nordsøen og Skagerrak/Kattegat, der indebærer en TAC-andel for Skagerrak

og Kattegat på 18,3 pct. af de samlede, fastsatte fiskerimuligheder for bestanden.

EU er den største kvoteholder på brisling, og Danmark har langt hovedparten af EU's fiskerimuligheder

efter brisling, henholdsvis ca. 95 pct. i Nordsøen og 72 pct. i Skagerrak/Kattegat. Sammen med tobis er

brisling traditionelt den vigtigste art i dansk industrifiskeri.

Kommissionen har i et efterfølgende non-paper fremlagt forslag vedrørende fiskerimuligheder for bris-

ling i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat for perioden 1. juli 2024 til 30. juni 2025 efter afholdelsen af

trilaterale drøftelser mellem EU, Norge og UK. Forslaget følger rådgivningen om samlede fiskerimulig-

heder på 75.321 tons og den aftalte fordeling af bestanden mellem henholdsvis Nordsøen og Skager-

rak/Kattegat. Endvidere vil der i overensstemmelse med konsultationerne være fuld fleksibilitet fra Ska-

gerrak/Kattegat til britiske og EU-farvande i Nordsøen.

Rejer i Skagerrak og norsk del af Nordsøen

TAC = Total Allowable Catches = Samlede Tilladte Fangstmængder.

Rådsmøde nr. 4037 (landbrug og fiskeri) den 24. juni 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 24/6-24

Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) har den 7. juni 2024 fremlagt en ny rådgivning for rejer

i Skagerrak og norsk del af Nordsøen for perioden 1. juli 2024 til 30. juni 2025. ICES rådsgiver, at ved

anvendelse af EU's og Norges langsigtede forvaltningsstrategi for rejer, skal de samlede fangster for om-

råderne i perioden 1. juli 2024 til 30. juni 2025 maksimalt være på 4.557 tons, hvilket er 25 pct. nedgang

sidste års TAC og 11 pct. nedgang fra sidste års rådgivning.

EU og Norge konsulterer om fastsættelsen af fiskerimuligheder på grundlag af rådgivningen fra ICES.

Kommissionens forslag er derfor uden tal i afventning af drøftelserne mellem EU og Norge, som finder

sted den 18.-19. juni 2024. Her forventes det også, at parterne diskuterer en potentiel forhøjelse af den

mængde rejer, der overføres fra Norge til EU i balancen.

EU og Norge blev ved sidste års konsultationer enige om at omlægge forvaltningen og rådgivningen for

rejer, så den forvaltes inden for et forskudt kvoteår fra 1. juli til 30. juni.

Andre elementer

Forslaget og Kommissionens supplerende non-papers indeholder også en række andre elementer.

Blandt disse kan fremhæves, at forslaget indeholder fastsættelse af fiskerimuligheder for brisling i Den

Engelske Kanal fra 1. juli 2024 til 30. juni 2025 og en fastsættelse for fiskerimuligheder for ansjos i De

Iberiske Farvande, som følger ICES' videnskabelige rådgivning for denne bestand. Endvidere indeholder

forslaget den endelige fastsættelse for fiskerimuligheder for lyssej i Biscayen og en forhøjelse af

mindstemål for lyssej i afventen af en delegeret retsakt om dette. Desuden indeholder forslaget visse

bestemmelser, som implementerer regler, vedtaget inden for rammerne af regionale fiskeriforvaltnings-

organisationer, herunder Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlan-

terhavet (ICCAT) og Det Nordlige Stillehavs Fiskerikommission (NPFC). Endelig indeholder forslaget

en midlertidig fastsættelse af fiskerimuligheder for rødfisk i nordøst Atlanten.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

Konsekvenser

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget har ikke konse-

kvenser for EU’s budget.

Fastsættelse af fiskerimuligheder har erhvervsøkonomiske konsekvenser. For brisling må forventes be-

tydeligt faldende fiskerimuligheder for brisling i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat sammenlignet med

fiskeriåret 2023-24, hvilket vil få negative erhvervsøkonomiske konsekvenser. For rejer må der forven-

tes et mindre fald i fiskerimulighederne, som ligeledes kan få negative erhvervsøkonomiske konsekven-

ser.

Konsekvenserne for bruttoindtjeningen vil derudover også afhænge af blandt andet udviklingen i afsæt-

ningspriserne samt omkostninger, herunder brændstof, og af fiskerimønstre. Fiskerimulighedernes

størrelse afleder selvsagt erhvervsøkonomiske konsekvenser for forarbejdningsindustrien.

Forslaget skønnes at have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da forslaget

tager højde for bestandssituationen for berørte bestande.

Rådsmøde nr. 4037 (landbrug og fiskeri) den 24. juni 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 24/6-24

Høring

Sagen har været i høring i § 5-udvalget (fiskeri).

Marine Ingredients Denmark er af den opfattelse, at udgangspunktet for fastsættelse af fiskerimulighe-

der og kvoter altid bør være den videnskabelige rådgivning fra ICES. Marine Ingredients Denmark an-

befaler derfor, at man følger ICES rådgivningen for brisling i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat for peri-

oden fra den 1. juli 2024 til den 30. juni 2025, hvilket er på 75.321 tons. Desværre må der også forventes

et fald i fiskerimulighederne for brisling i området, eftersom ICES rådgivningen i perioden fra den 1. juli

2023 til den 30. juni 2024 var på 143.598 tons. Dette vil ligeledes betyde, at de danske fiskemel- og

fiskeolieproducenter højst sandsynligt vil få negative erhvervsøkonomiske konsekvenser, da råvaretil-

førsel til produktionen i form af brisling forventes at være faldende. Marine Ingredients Denmark finder

desuden, at rådgivningen på kortlivede arter bør forbedres.

Danmarks Fiskeriforening PO (DFPO) udtrykker dyb bekymring over den fraværende konsistens i den

biologiske rådgivning for brisling. Når der, på biologisk anbefaling, sættes en kvote på godt 140.000 tons

i det ene år, i forventning om en vækst i gydebiomassen på mere end 20 pct. og så efterfølgende konsta-

terer, at gydebiomassen er mere end halveret, så er der noget grundlæggende galt med troværdigheden

af rådgivningen og forvaltningen af bestanden.

Dette skal ikke tages som kritik af, at biologerne ikke altid kan forudsige hvad der sker med alle bestande.

Opgaven at forudsige, hvad der sker i naturen, er altid svær, og når der er tale om udviklingen i kortlivede

arter med stort prædationstryk, bliver det nok endnu sværere. Denne konstatering sætter dog et stort

spørgsmålstegn ved relevansen af en forvaltning der, i den grad

–

som det er tilfældet for den fælles

fiskeripolitik

–

er bundet op på det seneste estimat fra biologerne. DFPO ønsker derfor på lidt længere

sigt, at der findes en bedre måde at forvalte fiskeriet af de kortlivede arter. Der er behov for et styrket

datagrundlag, så beslutningerne om fastsættelse af fiskerimulighederne kan træffes på et mere oplyst

grundlag.

DFPO understreger, at forslaget vil have erhvervsøkonomiske konsekvenser. DFPO mener ikke, at for-

slaget har en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU. DFPO er endvidere ikke over-

bevist om, at der på det foreliggende biologiske grundlag, rent faktisk tages højde for den faktiske be-

standssituation. På denne baggrund ser DFPO gerne, at fiskerimulighederne for 2024-25 fastsættes på

samme niveau som for 2023-24, hvilket, efter den seneste biologiske rådgivning, vil øge gydebiomassen

med mere end 60 pct. og bringe den op over forsigtighedsgrænsen allerede på et enkelt år.

DFPO er generelt undrende over for rådgivningen for rejer i Skagerrak. Sidste år ændrede ICES sin råd-

givning radikalt. Det skete til stor overraskelse for alle interessenter, og særligt fordi det tilsyneladende

skete uden skelen til den eksisterende forvaltningsstrategi mellem EU og Norge. Den ændrede rådgiv-

ning har tilsyneladende ikke givet en bedre forvaltning af rejebestanden, da der stik imod hvad der blev

stillet i udsigt ved sidste års kvoterådgivning, i år igen anbefales en reduktion af fiskerimulighederne for

dybvandsrejer. Dette til trods for, at ICES er opmærksom på, at gydebiomassen faktisk er øget. Proble-

met er tilsyneladende ifølge DFPO, at det ifølge ICES' vurdering ikke slår igennem på rekrutteringen.

Dette kan formodentlig bl.a. skyldes, at der er behov for en bedre dataindsamling, bl.a. i forbindelse med

gennemførelse af de videnskabelige togter, som er med til at danne grundlag for rådgivningen. Togtet

blev i år reduceret både i tid og antal stationer, hvilket har en stærk negativ indflydelse på rekrutterings-

estimatet. Fiskerne ser ikke tegn på, at rekrutteringen er mindre, end de har set tidligere, men de har

bemærket, at de nye små rejer er dukket op senere end i andre år og det faktum, at togtet er afsluttet

tidligere i år, kan være forklaring på de forskellige opfattelser. DFPO er derfor overbevist om, at bestan-

den er i en langt bedre tilstand, end det fremgår af ICES' vurdering. Fiskeriet er bedre, end det har været

Rådsmøde nr. 4037 (landbrug og fiskeri) den 24. juni 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 24/6-24

i flere år, med gode fangster af store rejer, hvilket er i overensstemmelse med biologernes vurdering.

Fiskeriet er nu ifølge DFPO hårdt presset af de urimeligt lave kvoter, og det er derfor vigtigt, at der findes

en socioøkonomisk balanceret løsning for kvotefastsættelse for det kommende kvoteår.

WWF Verdensnaturfonden støtter forslaget og kan dermed bakke op om den videnskabelige rådgivning

fra ICES. WWF anerkender, at der er tale om et betydeligt fald i landinger og indtægter til fiskeriet. Men

i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitiks artikel 2.2. mener WWF, at udnyttelsen af havets le-

vende biologiske ressourcer skal foregå sådan, at det sikrer opretholdelse og genopretning af populatio-

ner på niveauer, som kan give maksimalt bæredygtigt udbytte. Derfor skal man følge ICES' anbefaling.

Dette er både det bedste for bestanden, men også for fiskerierhvervets økonomi på længere sigt. WWF

støtter op om målene for den fælles fiskeripolitik, hvor fangstkvoterne skal sættes på bæredygtige ni-

veauer.

Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) er tilfredse med, at der er en aftale med Norge og

UK om TAC-fastsættelse for brisling, og at den forhenværende områdefleksibilitet er videreført. DPPO

bemærker, at Kommissionen håndterer forhandlingerne på arter såsom brisling og tobis anderledes end

f.eks. de årlige konsultationer om fiskerimuligheder mellem EU og Norge eller kysstatsforhandlingerne,

hvor Kommissionen sædvanligvis har løbende, systematisk dialog med interessenter, erhvervet og

NGO'er. Den procedure har man ikke, når Kommissionen konsulterer med tredjelande om kortlivede

arter i forskudte kvoteår. DPPO ønsker sig mere transparens fra Kommissionens side fremadrettet, for

at interessenter kan få en bedre forståelse på forvaltningen af kortlivede arter og være med til at forbe-

rede konsultationerne inden Kommissionen indleder dialogen med tredjelande.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes generelt støtte til Kommissionens forslag i Rådet.

Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det generelt vigtigt, at fiskeriet sker på baggrund af den bedste videnskabelige råd-

givning, herunder at fiskeriet sker i overensstemmelse med princippet om maksimalt bæredygtigt ud-

bytte (MSY), og at fiskerimulighederne for brisling i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat og for rejer i Ska-

gerrak og i norsk del af Nordsøen fastsættes i overensstemmelse hermed.

Regeringen finder, at der for brisling bør fastsættes fleksibilitet fra Skagerrak/Kattegat ud i Nordsøen,

så det er muligt at fiske Skagerrak/Kattegat-kvoten i Nordsøen som hidtil med henblik på at sikre en

bedre kvoteforvaltning. Desuden er det vigtigt, at fiskeriet efter brisling kan påbegyndes den 1. juli 2024,

da hovedsæsonen for fiskeriet er i 2. halvår.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 24. maj 2024 forud for rådsmøde

(landbrug og fiskeri) den 27. maj 2024 for så vidt angår brisling i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat, jf.

samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 16. maj 2024.

Forslaget til Rådets forordning (EU) 2024/257 om fastsættelse for 2024, 2025 og 2026 af fiskerimulig-

heder for visse fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande

og om ændring af forordning (EU) 2023/194 blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlings-

oplæg den 17. november 2023, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 9. november

2023.

Notaterne er ligeledes oversendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.