Rådsmøde nr. 4039 (almindelige anliggender) den 25. juni 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 25/6-24

Europaudvalget 2023-24
Rådsmøde 4039 - almindelige anliggender Bilag 1
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

EUKOOR, sagsnr.: 24/00935

Den 13. juni 2024

Rådsmøde (almindelige anliggender) den 25. juni 2024

SAMLENOTAT

1. Direktivforslag om harmoniserede krav vedr. gennemsigtighed i interesserepræsentation på

vegne af tredjelande

- Orienterende debat

KOM(2023) 0637

Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

2. Forberedelse af møde i Det Europæiske Råd den 27.-28. juni 2024

–

konklusioner

- Politisk drøftelse

KOM-dokument foreligger ikke.

3. Retsstatsprincippet i Ungarn/ Artikel 7

- Politisk drøftelse

KOM dokument foreligger ikke

Rådsmøde nr. 4039 (almindelige anliggender) den 25. juni 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 25/6-24

1. Direktivforslag om harmoniserede krav vedr. gennemsigtighed i interesserepræsentation på

vegne af tredjelande

- Orienterende debat

KOM(2023) 0637

Nyt notat

1. Resumé

Der er på rådsmødet (almindelige anliggender) den 25. juni 2024 lagt op til en drøftelse af direktiv-

forslaget om harmoniserede krav vedr. gennemsigtighed i interesserepræsentation på vegne af tred-

jelande. Forslaget er en del af lovpakken om forsvar af det europæiske demokrati, der blev fremlagt

af Kommissionen d. 12. december 2023. Der er tale om en statusdrøftelse af direktivforslagets ind-

hold i forlængelse af de seneste måneders behandling på teknisk niveau mhp. at sætte retningen for

det videre arbejde. Direktivforslaget skal ifølge Kommissionen bidrage til at håndtere udfordringerne

ved udenlandsk indblanding i EU’s demokratiske processer

bl.a. ved at introducere fælles standarder

for gennemsigtighed og ansvarlighed i det indre marked for interessevaretagelse på vegne af tredje-

lande. Et kerneelement i forslaget er oprettelsen af et såkaldt åbenhedsregister. Det bemærkes, at

direktivforslaget stiller krav om, at medlemsstaterne skal indføre administrative bøder. Sådanne be-

stemmelser giver anledning til forfatningsmæssige betænkeligheder i Danmark.

2. Baggrund

Den 12. december 2023 fremlagde Kommissionen en lovgivningspakke om forsvar af demokratiet

forud for europaparlamentsvalget i 2024. Pakken om forsvar af demokratiet bygger på Kommissio-

nens tidligere initiativer til at beskytte det europæiske demokrati, herunder handlingsplanen for eu-

ropæisk demokrati. Pakkens primære element er et direktivforslag.

Kommissionen begrunder lovgivningspakken med et behov for at sikre harmonisering på området

for at undgå en fortsat stigende fragmentering af reglerne på medlemsstatsniveau. Med forslaget

ønsker Kommissionen således at lukke mulige huller, der kan udnyttes af tredjelande, såsom udnyt-

telse af forskelle i lovgivningskrav i et forsøg på at unddrage sig regulering i visse medlemsstater.

Det skal ske gennem fastsættelse af fælles standarder på tværs af medlemsstaterne for, hvordan

udenlandsk indflydelse håndteres på en strømlinet måde, idet flere medlemsstater endnu ikke har

indført et lobbyistregister eller regler på området.

Direktivforslaget er fremsat med hjemmel i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

(TEUF) artikel 114 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivninger vedr. det indre markeds

funktion. Direktivforslaget skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel

294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Direktivets

formål er skabe ensartethed i EU’s indre marked for åbenhed om interessenter, der på

vegne af tredjelande ønsker at påvirke eller søge indflydelse på politikere, beslutningstagere og den

demokratiske sfære, og derved modvirke strategisk omgåelse af den forskelligartede regulering af

området i EU.

Direktivforslaget indeholder følgende krav til gennemsigtighed:

•

Registrering i et åbenhedsregister: Enheder, der udfører interesserepræsentationsaktiviteter

på vegne af et tredjeland, skal registreres i et åbenhedsregister. Medlemsstaterne vil blive

bedt om at oprette eller tilpasse eksisterende nationale registre til dette formål.

Rådsmøde nr. 4039 (almindelige anliggender) den 25. juni 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 25/6-24

•

Tilgængelighed for offentligheden: Centrale oplysninger om en sådan interesserepræsenta-

tion vil være offentligt tilgængelige, hvilket skaber større gennemsigtighed og demokratisk

ansvarlighed. Dette vedrører f.eks. årlige modtagne beløb, berørte tredjelande og aktivite-

ternes vigtigste mål.

Registrering: Enheder, der udfører interesserepræsentation på vegne af et tredjeland, skal

registrere centrale oplysninger eller materiale vedrørende interesserepræsentationsaktivite-

ten i en periode på fire år efter afslutningen af denne aktivitet.

Forslaget indeholder regler og sikkerhedsforanstaltninger, der skal sikre, at registreringskravene

ikke misbruges til at begrænse grundlæggende rettigheder såsom ytrings- eller foreningsfriheden,

eller uretmæssigt begrænser civilsamfundsmæssige råderum, nemlig:

•

Uafhængige tilsynsmyndigheder vil kun i behørigt begrundede tilfælde og afhængigt af for-

målet kunne anmode om begrænset adgang til de registrerede oplysninger.

•

Myndighederne skal sikre, at registreringen ikke får negative konsekvenser i form af f.eks.

stigmatisering, fordi en enhed har ladet sig registrere i overensstemmelse med bestemmel-

serne i direktivet.

•

Mulighed for at fravige kravet om offentliggørelsen af oplysninger i behørigt begrundede til-

fælde.

•

Den fulde harmonisering, der foretages med forslaget, forhindrer medlemsstaterne i at op-

retholde eller indføre yderligere krav og praksisser.

Forslaget indeholder desuden bestemmelser om kontrol og håndhævelse, som bl.a. indebærer, at

medlemsstaterne skal udpege nationale kontrolmyndigheder og fastsætte regler om sanktioner i

form af administrative bøder for overtrædelse af de nationale regler, der implementerer direktivets

krav til enheder, som udfører interesserepræsentationsaktiviteter på vegne af et tredjeland. Sankti-

onerne skal kunne pålægges direkte af kontrolmyndigheden eller af domstolene på baggrund af en

anmodning fra kontrolmyndigheden.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF art. 294) medlovgi-

ver på direktivforslaget. Der foreligger ikke en udtalelse, idet Europa-Parlamentet endnu ikke har

behandlet sagen.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen begrunder direktivet med et behov for at sikre harmonisering på området for at

undgå en fortsat stigende fragmentering af reglerne på medlemsstatsniveau. Med forslaget ønsker

Kommissionen således at lukke mulige huller, der kan udnyttes af tredjelande. Det skal ske gennem

fastsættelse standarder på tværs af EU’s medlemsstater for, hvordan udenlandsk indflydelse hånd-

teres på en strømlinet måde, idet flere medlemsstater endnu ikke har indført et lobbyistregister el-

ler regler på området.

Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering. Nærhedsprincippet anses således for at være

opfyldt.

6. Gældende dansk ret

Der findes på nuværende tidspunkt ikke dansk lovgivning, der regulerer interesserepræsentation på

vegne af tredjelande.

Rådsmøde nr. 4039 (almindelige anliggender) den 25. juni 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 25/6-24

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget kan medføre behov for tilpasning af dansk lovgivning, herunder lov om

beskyttelse af whistleblowere.

Økonomiske konsekvenser

Det fremgår af forslaget, at det vil have

konsekvenser for EU’s budget som følge af øgede admini-

strative omkostninger på i alt 2,5 mio. euro i perioden 2024-2027. Udgifterne finansieres under de

eksisterende rammer for EU’s budget. Det bemærkes, at Danmark finansierer ca. 2 pct. af EU’s bud-

get.

Sagen vil medføre statsfinansielle konsekvenser, idet Danmark ifølge direktivet vil skulle oprette et

nationalt åbenhedsregister med tilhørende tilsynsmyndighed. De nærmere omkostninger forbundet

hermed vil skulle afklares ifm. den tekniske behandling af forslaget. Den løbende indberetning til

registeret vil også medføre administrative byrder. Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som

følge af EU-retsakter afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsramme, jf.

budgetvejledningens bestemmelser herom.

Derudover vil sagen medføre administrative byrder for erhvervslivet, herunder for de registrerede

enheder.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen vil styrke beskyttelsesniveauet fsva. udenlandsk indblanding i EU’s demokratiske

processer.

8. Høring

Sagen har været sendt i høring i Specialudvalget for juridiske spørgsmål.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Den samlede lovgivningspakke for forsvar af demokratiet blev første gang drøftet på rådsmødet (almin-

delige anliggender) den 29. januar 2024. Der var blandt medlemsstaterne generelt opbakning til det

overordnede formål om at bekæmpe og forhindre indblanding og påvirkning fra tredjelande i demokra-

tiske processer, idet flere dog havde visse bekymringer ift. det konkrete direktivforslag. Det gjaldt sær-

ligt forholdet til grundlæggende frihedsrettigheder, risikoen for stigmatisering af registrerede enheder,

forslaget om totalharmonisering, omfanget af administrative byrder og valget af retsgrundlag (TEUF

art. 114).

Siden har direktivforslaget været på dagsordenen for i alt 11 møder på arbejdsgruppeniveau, hvor

medlemsstaternes holdninger er blevet uddybet. Der synes ikke at være enighed blandt medlemssta-

terne om, hvordan man bedst adresserer de rejste bekymringer nævnt ovenfor.

Der forventes på rådsmødet en statusdrøftelse af direktivforslaget, hvor medlemsstaterne ventes at

præsentere sine prioriteter for den videre behandling af sagen.

10. Regeringens generelle holdning

Det vurderes positivt, at Kommissionen vil øge gennemsigtigheden og den demokratiske ansvarlighed i

forbindelse med interesserepræsentationsaktiviteter på vegne af tredjelande. Regeringens endelige

stillingtagen til direktivforslaget vil dog kræve grundig forudgående analyse af forslagets konsekvenser

og det foreslåede retsgrundlag, herunder i lyset af de drøftelser, som har fundet sted på arbejdsniveau

i Rådet, idet regeringen i udgangspunktet forholder sig skeptisk til forslagets potentielle statsfinansielle

Rådsmøde nr. 4039 (almindelige anliggender) den 25. juni 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 25/6-24

konsekvenser samt omfanget af administrative byrder. Regeringen finder det vigtigt, at Kommissionens

udgifter finansieres inden for rammerne af administrationsområdet via omprioriteringer.

Det er centralt for regeringen, at Danmark ikke med direktivforslaget forpligtes til at skulle indføre ad-

ministrative bøder, idet administrative bøder giver anledning til forfatningsmæssige betænkeligheder.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 19. januar 2024 ifm. forelæggelsen

af lovpakken om forsvar af demokratiet forud for rådsmødet (almindelige anliggender) den 29. ja-

nuar 2024. Et grund og nærhedsnotat blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 19. februar

2024.

Rådsmøde nr. 4039 (almindelige anliggender) den 25. juni 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 25/6-24

2. Forberedelse af møde i Det Europæiske Råd den 27.-28. juni 2024

–

konklusioner

- Politisk drøftelse

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resumé

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 25. juni 2024 forventes et udkast til konklusioner for

mødet i Det Europæiske Råd (DER) den 27.-28. juni 2024 at blive præsenteret og drøftet. Udkastet til

konklusioner foreligger endnu ikke. Den foreløbige dagsorden for topmødet omfatter Ukraine, sik-

kerhed og forsvar, konkurrenceevne, eksterne relationer samt den næste institutionelle cyklus. Rege-

ringen vil arbejde for at fremme danske synspunkter i forhold til dagsordenen.

2. Baggrund

Der afholdes møde i Det Europæiske Råd den 27.-28. juni 2024. I henhold til forretningsordenen for

Det Europæiske Råd (artikel 3) forbereder Rådet (almindelige anliggender) møderne i Det Europæi-

ske Råd.

3. Formål og indhold

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 25. juni 2024 forventes et udkast til konklusioner for

mødet i Det Europæiske Råd (DER) den 27.-28. juni 2024 at blive præsenteret og drøftet. Udkastet

til konklusioner foreligger endnu ikke. Den foreløbige dagsorden for topmødet omfatter Ukraine,

sikkerhed og forsvar, konkurrenceevne, eksterne relationer samt den næste institutionelle cyklus.

Ukraine

Drøftelsen af Ukraine forventes for indeværende at fokusere på EU's fortsatte støtte til landet samt

de arbejdsspor, som EU har igangsat, herunder militær støtte.

Sikkerhed og forsvar

Drøftelsen forventes at fokusere på styrkelse af europæisk forsvarsindustri, herunder spørgsmålet

om finansiering.

Konkurrenceevne

Drøftelsen forventes at følge op på konklusionerne om konkurrenceevne fra det ekstraordinære

møde i Det Europæiske Råd i april 2024, herunder særligt kapitalmarkedsunionen.

Eksterne relationer

Det er aktuelt forventningen, at der vil være en drøftelse situationen i Mellemøsten og Georgien.

Drøftelsen om Mellemøsten vil afhænge af udviklingen frem mod topmødet. Drøftelsen om Geor-

gien forventes at fokusere på, hvordan EU bør reagere på den seneste tids udvikling i Georgien, her-

under vedtagelsen

af en såkaldt ”fremmedagentlov”.

Næste institutionelle cyklus

Det er forventningen, at Det Europæiske Råd vil drøfte og vedtage EU’s strategiske dagsorden 2024-

2029 samt en køreplan for interne reformer i EU. Stats- og regeringscheferne forventes også at

drøfte EU-topposter for den næste institutionelle cyklus.

Det er muligt, at dagsordenen for mødet i Det Europæiske Råd den 27.-28. juni vil blive justeret

frem mod topmødet.

Rådsmøde nr. 4039 (almindelige anliggender) den 25. juni 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 25/6-24

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Udkastet til konklusioner for mødet i Det Europæiske Råd den 27.-28. juni 2024 forventes ikke i sig

selv at indebære statsfinansielle

konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget, for samfunds-

økonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Det er dog muligt, at mødet i Det Eu-

ropæiske Råd vil blive fulgt op af konkrete retsakter, målsætninger, konklusioner eller andet, der vil

kunne få sådanne konsekvenser. Konsekvenserne af disse vil først kunne vurderes, når der forelig-

ger konkrete forslag

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Idet der endnu ikke foreligger et udkast til konklusioner, kendes andre landes holdninger ikke på nu-

værende tidspunkt.

10. Regeringens generelle holdning

Der er tale om en vigtig drøftelse af udkastet til konklusioner for Det Europæiske Råd, som finder

sted få dage før topmødets afholdelse. Fra dansk side vil man arbejde for at fremme danske syns-

punkter i forhold til dagsordenen.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 4039 (almindelige anliggender) den 25. juni 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 25/6-24

3. Retsstatsprincippet i Ungarn/ Artikel 7

- Politisk drøftelse

KOM dokument foreligger ikke

Nyt notat

1. Resumé

Europa-Parlamentet vedtog ved afstemning den 12. september 2018 at aktivere proceduren i EU-

traktatens artikel 7, stk. 1, over for Ungarn på baggrund af

Ungarns manglende efterlevelse af EU’s

grundlæggende værdier. Sagen behandles aktuelt af Rådet (almindelige anliggender). På rådsmødet

den 25. juni 2024 forventes en høringssession af Ungarn. Regeringen er fortsat bekymret over udvik-

lingen i Ungarn på en række områder og bakker på den baggrund op om artikel 7-proceduren mod

landet.

2. Baggrund

Europa-Parlamentet vedtog den 12. september 2018 at aktivere artikel 7, stk. 1, i Traktaten om den

Europæiske Union (TEU) over for Ungarn ved at sende et begrundet forslag til Rådet. For beslutnin-

gen stemte 448, mens 197 stemte imod. Ungarn blev dermed det andet medlemsland imod hvilket,

der er åbnet en procedure efter TEU artikel 7, stk. 1.

Europa-Parlamentet havde som baggrund for afstemningen udarbejdet en rapport

(”Sargentini-rap-

porten”; 2017/2131 (INL)), som kritiserer forholdene i Ungarn på en række områder:

- Den måde hvorpå forfatningen og valgsystemet fungerer

- Retsvæsenets uafhængighed

- Korruption og interessekonflikter

- Privatlivets fred og databeskyttelse

- Ytringsfrihed

- Akademisk frihed

- Religionsfrihed

- Foreningsfrihed

- Retten til ligebehandling

- Rettigheder for personer, der tilhører mindretal, herunder romaer og jøder

- Migranters, asylansøgeres og flygtninges grundlæggende rettigheder

- Økonomiske og sociale rettigheder

Første del af proceduren efter artikel 7, stk. 1, er en høringsproces af Ungarn i Rådet (almindelige

anliggender). Seks høringssessioner er blevet gennemført siden 2019, senest ved rådsmødet (almin-

delige anliggender) den 30. maj 2023. Rådet er desuden blevet orienteret af Kommissionen om sta-

tus på sagen en række gange, senest ved rådsmødet (almindelige anliggender) den 25. november

2023.

Situationen for retsstatsprincippet og grundlæggende værdier i Ungarn giver fortsat anledning til

bekymring. Den ungarske regering forsøger fortsat gennem reformer at få adgang til tilbageholdte

EU-midler, men processerne er gået en smule i stå siden årsskiftet. Tilbageholdelsen sker på bag-

grund af Rådets vedtagelse af passende foranstaltninger mod Ungarn i medfør af retsstatskonditio-

naliteten samt milepælene i den ungarske genopretningsplan. Kommissionen betinger også udbeta-

lingen af midler til ungarske samhørighedsprogrammer med overholdelsen af relevante bestemmel-

ser i EU’s charter om grundlæggende rettigheder.

Rådsmøde nr. 4039 (almindelige anliggender) den 25. juni 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 25/6-24

Kommissionen frigav den 13. december 2023 10,2 mia. euro af de tilbageholdte midler til Ungarn

under samhørighedspolitikken. Det skete på baggrund af Kommissionens vurdering af, at Ungarn nu

lever op til det horisontale princip om et selvstændigt retsvæsen. Desuden blev der i marts 2024 fri-

givet yderligere 2 mia. euro efter Ungarn levede op til to af de tematiske betingelser. Det betyder,

at der nu tilbageholdes 9,7 mia. euro af samhørighedsmidlerne, hvilket fortsat er inklusiv de 6,35

mia. euro under retsstatskonditionaliteten. I marts 2024 besluttede Europa-Parlamentet (EP), at

man vil anlægge sag mod Kommissionen for frigivelsen af de 10,2 mia. euro i december 2023. Under

Genopretningsfaciliteten har Ungarn fået frigivet ca. 920 mio. euro i slutningen af sidste år, da alle

lande kan få forudbetalinger, der ikke er afhængigt af supermilepælene. De resterende tilbage-

holdte midler på omkring 9,5 mia. euro har Ungarn fortsat ikke mulighed for at få udbetalt. Samlet

er der således stadig tilbageholdt 19,2 mia. euro fra Ungarn under de tre forskellige, men sammen-

hængende processer. Som yderligere konsekvens af Rådets vedtagelse af passende foranstaltninger

under retsstatskonditionaliteten har 2/3-dele af ungarske universiteter (21 stk.) pt. ikke mulighed

for at deltage i EU-programmerne for studerende og forskere hhv. Erasmus+ og Horizon Europe, når

det nye semester går i gang efter sommerferien. Her fremstår forhandlingerne med Kommissionen

også som fastlåste.

Kommissionen anlagde den 19. december 2022 et traktatbrudssøgsmål ved EU-Domstolen mod Un-

garn med påstand om, at Ungarn har tilsidesat sine EU-retlige forpligtelser ved at vedtage den så-

kaldte ”anti-LGBT+-lov”, som ifølge Kommissionen diskriminerer mod personer på baggrund af de-

res seksuelle orientering og kønsidentitet. Den danske regering har sammen med en række af lige-

sindede medlemslande samt Europa-Parlamentet interveneret i sagen til støtte for Kommissionen.

Der verserer tillige et traktatbrudssøgsmål om mediepluralisme ved EU-Domstolen anlagt af Kom-

missionen den 17. februar 2023. Sagen drejer sig om det ungarske medieråds afslag på sendetilla-

delse for den største regeringskritiske radiostation i Ungarn. Regeringen har interveneret i sagen til

støtte for Kommissionen.

Artikel 7-proceduren i Traktaten om Den Europæiske Union

Artikel 7-proceduren henviser til bestemmelsen i artikel 7 i Traktaten om den Europæiske Union

(TEU) og kan i sidste ende føre til suspension af et medlemslands rettigheder, herunder stemmeret-

tigheder i Rådet, hvis landet systemisk overtræder

EU’s grundlæggende værdier.

Proceduren indebærer, at der stilles et begrundet forslag om at indlede artikel 7-proceduren af en-

ten 1/3 af medlemslandene (dvs. mindst 9 medlemslande), Europa-Parlamentet eller Kommissio-

nen, hvorefter Rådet med et flertal på 4/5 af medlemslandene (minus det pågældende land, dvs.

aktuelt 21 medlemslande), og efter godkendelse af Europa-Parlamentet, kan fastslå, at der er en

klar fare for, at et medlemsland groft overtræder EU’s grundlæggende værdier nævnt i artikel 2

TEU. Inden Rådet fastslår en sådan klar fare, skal Rådet have foretaget høring af det berørte med-

lemsland. Rådet kan også vælge at rette henstillinger til det berørte medlemsland, før Rådet fastslår

en klar fare.

Artikel 7-proceduren kan ligeledes indledes med et forslag fra enten 1/3 af medlemslandene eller

Kommissionen og efter godkendelse fra Europa-Parlamentet. Herefter kan Det Europæiske Råd med

enstemmighed - og efter at have opfordret det berørte medlemsland til at fremsætte sine bemærk-

ninger - fastslå, at et medlemsland groft og vedvarende overtræder værdierne nævnt i artikel 2 TEU.

Hvis en grov og vedvarende overtrædelse måtte blive fastslået af Det Europæiske Råd, kan Rådet

med kvalificeret flertal (dvs. mindst 19 medlemslande) beslutte at suspendere visse af medlemslan-

dets rettigheder, herunder dets stemmerettigheder i Rådet.

Rådsmøde nr. 4039 (almindelige anliggender) den 25. juni 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 25/6-24

3. Formål og indhold

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 25. juni 2024 forventes en høring af Ungarn.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Proceduren efter artikel 7, stk. 1, er igangsat af Europa-Parlamentet, der den 12. september 2018

vedtog det begrundede forslag til Rådet. Europa-Parlamentet vedtog den 15. september 2022 en

beslutning om proceduren.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-

serne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

En større række medlemslande har løbende udtrykt bekymring over situationen i Ungarn og støtte

til artikel 7-proceduren mod landet. Enkelte lande har været mere tilbageholdende.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er på en række områder bekymret over udviklingen i Ungarn og bakker på den baggrund

op om artikel 7-proceduren. Regeringen har også løbende udtrykt bekymring i forbindelse med bila-

terale møder med repræsentanter for den ungarske regering.

Regeringen finder

det afgørende, at alle medlemslande lever op til EU’s grundlæggende værdier,

herunder demokrati og retsstatsprincippet. EU’s grundlæggende værdier er afgørende for legitimi-

teten og effektiviteten af EU-samarbejdet, herunder eksempelvis også hvad angår det indre marked.

Regeringen bakker derfor aktivt op om, at man holder artikel 7-proceduren på dagsordenen i Rådet

for at opretholde det politiske pres, herunder også ved fortsatte høringssessioner. Regeringen fin-

der det vigtigt, at forholdene i Ungarn vurderes ud fra et solidt og velbelyst grundlag.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering den 10. november

2023.