STATSMINISTERIET
Dato:
01-07-2024
Skriftlig afrapportering til Det Udenrigspolitiske
Nævn og Folketingets Europaudvalg
Møde i Det Europæiske Råd d. 27. juni 2024
Statsministeren deltog i mødet i Det Europæiske Råd d. 27. juni 2024.
Hovedtemaerne for mødet var Ukraine, Mellemøsten, sikkerhed og for-
svar
samt EU’s næste institutionelle cyklus
med fokus på udpegelse af
topposter og vedtagelse af
EU’s
strategiske dagsorden for 2024-2029.
Mødet indledtes med undertegnelse af EU’s sikkerhedstilsagn til Ukra-
ine med deltagelse af Ukraines præsident Zelenskyy, der underskrev
aftalen fra ukrainsk side.
Det Europæiske Råd afholdt herefter en drøftelse om Ukraine, hvor fo-
kus var på igangværende arbejdsspor
for EU’s støtte til Ukraine.
På mø-
det genbekræftede stats- og regeringscheferne den fortsatte politiske,
finansielle, humanitære og militære støtte til Ukraine og understregede
behovet for en optrapning af den militære støtte, herunder særligt luft-
forsvarssystemer, ammunition og missiler. Det Europæiske Råd drøf-
tede også vejen frem i forhold til at sikre yderligere lån til Ukraine for
ca. 50 mia. euro tilbagebetalt via de fremtidige renteindtægter fra im-
mobiliserede russiske aktiver i medfør af G7-aftale herom.
Situationen i Mellemøsten blev også drøftet på mødet, herunder både
støtte til Israels ret til selvforsvar i overensstemmelse med international
ret og den humanitære situation i Gaza. Det Europæiske Råd opfordrede
til at sikre, at mere nødhjælp kan komme ind i Gaza. Dertil blev resolu-
tionen i FN’s sikkerhedsråd om en våbenhvileplan budt velkommen.
Endelig understregerede Det Europæiske Råd sin støtte til en langsigtet
fred baseret på en to-statsløsning.
I opfølgning på Det Europæiske Råds møde i marts 2024 drøftede stats-
og regeringslederne behovet for at styrke europæisk sikkerhed og for-
svar. Det Europæiske Råd havde på den baggrund en første drøftelse af
spørgsmålet om at tilvejebringe finansiering til investeringer i den