Rådsmøde nr. 4036 (økonomi og finans) den 21. juni 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/6-24

Europaudvalget 2023-24
Rådsmøde 4036 - økofin Bilag 1
Offentligt

7. juni 2024

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 21. juni 2024

1) Forslag om Moms i den digitale tidsalder (ViDA)

KOM(2022)701, KOM(2022)703, KOM(2022)704

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet og Skatteministeriet

2) Implementering af genopretningsfaciliteten (RRF)

KOM(2020)408, KOM(2022)231, KOM(2024)222 Final

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

3) Det europæiske semester 2024

–

udkast til landespecifikke anbefalinger mv.

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

4) Økonomiske konsekvenser af Ruslands krig i Ukraine

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

Side 1 af 45

Rådsmøde nr. 4036 (økonomi og finans) den 21. juni 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/6-24

Dagsordenspunkt 1: Forslag om Moms i den digitale

tidsalder (ViDA)

KOM(2022)701, KOM(2022)704, KOM(2022)703

1. Resume

Formandskabet ventes at søge politisk enighed om kompromisteksten for hele

eller dele af ViDA-lovpakken på ECOFIN den 21. juni 2024, efter det ikke

lykkedes at opnå enighed på ECOFIN den 14. maj 2024. Lovpakken består

overordnet af tre dele: (A) Indførelse af digitale rapporteringskrav baseret på

e-fakturering, (B) Ændrede regler for platformsøkonomien og (C) Én

momsregistrering i EU. Formålet med lovpakken er at modernisere og

digitalisere momssystemet samt at håndtere momsudfordringer i forbindelse

med platformsøkonomien. De foreslåede tiltag skal ved brug af den nyeste

teknologi dels opdatere det nuværende momssystem til den digitale tidsalder,

dels reducere de administrative byrder og omkostninger for virksomhederne

samt dels bekæmpe momssvig (dvs. bekæmpe, at virksomheder forsætligt

undlader at indberette korrekte oplysninger vedr. moms til

skattemyndighederne og dermed øge myndighedernes kontrol med, at den

rette moms indbetales).

Drøftelsen på ECOFIN forventes at dreje sig om forslaget vedr.

platformsøkonomien (B). Det er muligt, at formandskabet på ECOFIN vil

lægge op til et kompromis, hvor reglerne for platformsøkonomien enten udgår

eller gøres frivillige for EU-landene at anvende

gennem en ”opt-out”-model,

hvor EU-landene kan vælge dem fra.

Regeringen mener, at EU-landene bør have mulighed for at tilpasse reglerne

til de nationale forhold for ferieudlejning og konkurrencesituationen på

området. Regeringen finder det derfor positivt, at der i det seneste

kompromisforslag fastholdes fleksibilitet ift. at sætte kriterier for, hvilke typer

af korttidsudlejning der pålægges moms, så sommerhusudlejning fortsat kan

momsfritages. Regeringen er dog samtidig skeptisk over for den del af

kompromisteksten vedrørende platformsøkonomien, som holder fast i en

model, hvor platformene bliver momsansvarlige for korttidsudlejning og

levering af personbefordring, hvis disse nationalt er momsbelagte. Den

seneste kompromistekst giver dog EU-landene mulighed for at beslutte, at hvis

de underliggende udbydere af ydelserne har en momspligtig omsætning under

den nationale momsregistreringsgrænse (i Danmark 50.000 kr.), så skal

platformene ikke anses for momsansvarlige. Regeringen kan på den baggrund

støtte et muligt kompromis, hvor disse regler udgår eller gøres frivillige,

ligesom regeringen kan støtte et kompromis på linje med det, ECOFIN drøftede

Side 2 af 45

Rådsmøde nr. 4036 (økonomi og finans) den 21. juni 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/6-24

14. maj 2024, idet alle disse løsninger vurderes at ligge inden for rammerne af

mandatet givet af Folketingets Europaudvalg 1. december 2023.

For en mere detaljeret gennemgang af Kommissionens forslag henvises til

Skatteministeriets grund- og nærhedsnotat oversendt til Folketingets

Europaudvalg den 7. marts 2023.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 8. december 2022 en lovpakke med forslag til

ændringer af det fælles momssystem i EU for at tilpasse momsreglerne til

stigende grad af digitalisering. Med afsæt i den hastige teknologiske og digitale

udvikling samt behovet for at tilpasse momssystemet denne udvikling, foreslår

Kommissionen at indføre digitale rapporteringskrav om elektronisk fakturering

(e-fakturering), nye regler for platformsøkonomien, og at virksomheder som

hovedregel skal kunne nøjes med at have én momsregistrering i EU via bl.a. en

udvidelse af Moms-One-Stop-Shoppen (OSS).

E-fakturering er en automatiseret måde at sende og behandle fakturaer mellem

leverandør og kunde i et struktureret elektronisk format og dækker således ikke

over eksempelvis pdf-filer sendt via en mail. Ved offentlige indkøb (B2G) er det

i Danmark påkrævet, at køber og sælger anvender e-fakturering, mens det ikke

er påkrævet ved handel mellem virksomheder (B2B). På området for

indberetning og rapportering af moms er flere EU-lande enten i færd med eller

har iværksat nationale løsninger, herunder indførelse af obligatorisk B2B og

B2G e-fakturering. De nationale løsninger er meget forskellige EU-landene i

mellem, herunder i form af forskellige formater og indberetningskrav, hvilket

øger de administrative byrder for de virksomheder, der handler i og med flere

EU-lande.

Der er i de seneste år sket en udvikling i brugen af platformsøkonomier. En

platform er kendetegnet ved at formidle ydelser mellem en køber og sælger, der

typisk er internetbaseret, fx GoMore, sommerhusudlejningsportaler og Airbnb.

Kommissionen anfører, at udviklingen har skabt konkurrencemæssige

udfordringer i forholdet mellem traditionelle udbydere (fx hoteller) og udbydere

af fx ferielejligheder via platforme (fx udlejere på Airbnb). Dette ses særligt i

større europæiske byer, hvor momspligtig hoteludlejning konkurrerer med et

stort udbud af privatpersoners momsfri udlejninger af fx lejligheder via

platforme. Kommissionen ønsker derfor at skabe lige konkurrencevilkår

mellem traditionelle udbydere og udbydere, der benytter platforme, herunder

sikre at al korttidsudlejning bliver momspligtig samt øge platformenes rolle i

opkrævning og indbetaling af momsen.

One-Stop-Shop systemet (OSS) blev den 1. juli 2021 udvidet fra kun at omfatte

visse ydelser til at omfatte alle ydelser og fjernsalg af varer. Hermed er det

muligt for virksomheder at angive og betale moms for salg af varer og levering

af ydelser til forbrugere i andre EU-lande gennem systemet,

jf. figur 1.

Herudover blev der indført en Import-One-Stop-Shop (IOSS) for salg af varer

Side 3 af 45

Rådsmøde nr. 4036 (økonomi og finans) den 21. juni 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/6-24

fra virksomheder i lande uden for EU til forbrugere i EU. Hensigten med at

indføre OSS og IOSS var at gøre det nemmere for virksomheder, i og uden for

EU, at sælge til private forbrugere (B2C) i EU, således at momsen i

forbrugslandene opkræves direkte ved salget og betales gennem OSS/IOSS

uden krav om momsregistreringer i forbrugslande eller betaling af

importmoms. En given virksomhed undgår således generelt at skulle lade sig

momsregistrere i samtlige af de EU-lande, hvortil dennes varer eller ydelser

sælges.

Med indførelsen af OSS skal nogle virksomheder dog i visse tilfælde fortsat

momsregistreres i mere end ét EU-land. Det gælder eksempelvis ved overførsel

af egne varer til eget lager i et andet EU-land og ved bestemte handler, herunder

installering og montering, der fx finder sted i forbindelse med salg af

specialvarer som swimmingpool, eller et køkken, samt visse e-

handelstransaktioner, hvor leverandører sælger en vare, som befinder sig i et

andet EU-land på salgstidspunktet mv.

Figur 1

Afregning af virksomheders salg af varer og levering af ydelser via

One-Stop-Shop systemet (OSS)

Kilde:

Egen tilvirkning

Platforme har momspligt, når de videreformidler salg til private købere i EU fra

en underliggende

sælger uden for EU

(dvs. der er tale om varer fra tredjelande),

uagtet af, hvor platformen er etableret. Platformene kan bruge OSS-ordningen

til salg til forbrugere i EU, når disse tredjelandsvarer befinder sig i EU (fx på et

lager). Platforme har derimod ikke momspligt, når de videreformidler salg af

varer fra en underliggende

sælger i EU til forbrugere i EU

(dvs. formidler EU-

varer), da momspligten i så fald tilhører den underliggende sælger af varen (eller

ydelsen) i EU. Hvem der i dag har momspligt afhænger således af, hvor den

underliggende sælger er etableret

–

dvs. om der er tale om tredjelandsvarer eller

EU-varer.

Side 4 af 45

Rådsmøde nr. 4036 (økonomi og finans) den 21. juni 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/6-24

Nedenstående giver en prioriteret gennemgang af Kommissionens lovpakke.

For en mere detaljeret gennemgang henvises til Skatteministeriets grund- og

nærhedsnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 7. marts 2023.

Forslagene er fremsat med hjemmel i artikel 113 i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde (TEUF), der kræver høring af Europa-Parlamentet og

Det Økonomiske og Sociale Udvalg samt enstemmig vedtagelse i Rådet.

3. Formål og indhold

Formålet med forslagene er at modernisere og digitalisere momssystemet i EU.

Det betyder, at momsreglerne i højere grad skal afspejle virksomhedernes måde

at drive virksomhed på i dag, ligesom myndighedernes mulighed for kontrol

øges, så momssvig bedre kan konstateres og begrænses.

Den samlede lovpakke moderniserer momsindberetningsforpligtelserne,

indfører et generelt krav om e-fakturering ved grænseoverskridende EU-handel

mellem virksomheder, ajourfører reglerne for platformsøkonomi og ændrer

regler, så flere virksomheder kun får brug for én momsregistrering i EU.

Samlet set forventer Kommissionen, at indførelsen af lovpakken vil øge

momsprovenuet på EU-plan, mindske forskellen mellem, hvad der burde blive

opkrævet i moms efter gældende lovgivning, og hvad der faktisk opkræves

(”momsgabet”), samt reducerer

virksomheders administrative byrder på sigt.

Side 5 af 45

Rådsmøde nr. 4036 (økonomi og finans) den 21. juni 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/6-24

Tabel 1

Hovedelementer i Kommissionens forslag og kompromisforslag

Eksisterende regler

Kommissionens forslag

Kompromisforslag

Overordnet

Anvendelse

e- E-fakturering bliver obligatorisk ved E-fakturering bliver obligatorisk ved

fakturering forudsætter at grænseoverskridende B2B og B2G EU- grænseoverskridende B2B og B2G EU-

modtageren er indforstået. handel.

handel.

(A) Digitale

rapporterings-krav

Både køber og sælger skal indrapportere

oplysninger vedrørende

grænseoverskridende transaktioner

baseret på e-fakturering.

Platforme har ingen rolle i

opkrævning

indbetaling af moms på

personbefordring

korttidsudlejning.

Platforme bliver momsansvarlige, hvis

den

underliggende

ydelse

(personbefordring og korttidsudlejning)

er det.

De enkelte EU-lande kan vælge, at det

alene er sælger, der skal indrapportere

oplysninger

vedrørende

grænseoverskridende transaktioner.

Platforme bliver momsansvarlige, hvis

den

underliggende

ydelse

(personbefordring og korttidsudlejning)

er det. Landene kan beslutte, at hvis

udbydere af ydelserne har en

momspligtig omsætning under den

Udlejere af fast ejendom Alt

kortidsudlejning

anses

for nationale momsregistreringsgrænse (i

er momsfritaget undtagen hotellignende og derfor momspligtig.

Danmark 50.000 kr.), så skal

udlejere i hotelsektoren.

platformene

ikke

anses

for

momsansvarlige.

(B)

Platforms-økonomi

EU-landene får fuld fleksibilitet til at

fastsætte kriterier for, hvad der anses

som hotellignende korttidsudlejning og

derfor momspligtig.

Det er muligt at denne del udgår eller

gøres frivillig i et endeligt kompromis,

således at EU-landene kan vælge ikke at

anvende reglerne.

OSS muliggør at betale

moms i forbrugslandet

med en momsregistrering i

et andet EU land, dog

findes der fortsat tilfælde,

hvor momsregistrering i

moms-

flere EU-lande er

nødvendigt.

registrering

Udvidelse af OSS, så virksomheder i Udvidelse af OSS, så virksomheder i

følgende tilfælde kan nøjes med én følgende tilfælde kan nøjes med én

momsregistrering:

Overførsel af varer til eget lager i et -

andet EU-land.

Installering og montering af varer. -

Bespisning på skibe og fly.

Handel med gas/el.

Overførsel af varer til eget lager i et

andet EU-land.

Installering og montering af varer.

Bespisning på skibe og fly.

Handel med gas/el.

Platforme etableret i EU gøres ansvarlige Kommissionen skal inden for tre år

for momsbetaling af EU-varer.

undersøge behovet for at gøre platforme

ansvarlige for momsbetaling af EU-varer.

A. Digitale rapporteringskrav

I Kommissionens forslag skulle e-fakturering gøres obligatorisk ved

grænseoverskridende B2B og B2G EU-handel. Efter det gældende

momssystemdirektiv forudsætter anvendelse af e-fakturering, at modtageren af

Side 6 af 45

Rådsmøde nr. 4036 (økonomi og finans) den 21. juni 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/6-24

fakturaen er indforstået hermed. De enkelte EU-landene kan derfor ikke indføre

obligatorisk e-fakturering efter de gældende regler.

Kommissionens forslag indebar derudover, at det nuværende system for

udveksling af momsoplysninger (herefter ”VAT Information Exchange System”

–

VIES), der bygger på nationale systemer med månedlige indberetninger af

oplysninger fra sælger om det samlede salg pr. virksomhed til andre EU-lande,

skulle erstattes af et nyt centralt VIES-system (en fælleseuropæisk database).

Indberetning til det nye VIES-system skulle efter Kommissionens forslag ske

hurtigere end tilfældet er i dag, ligesom indberetningen skulle være

transaktionsbaseret og skulle ske fra både sælger og køber. Virksomhedernes

rapportering skulle kanaliseres via en national database til den nye centrale EU-

database

(”Central VIES”), hvilket kræver, at EU-landene

indfører obligatorisk

e-fakturering ud fra en fælles EU-standard. Central VIES skulle udvikles og

administreres af Kommissionen.

Det bemærkes, at Kommissionens oprindelige forslag alene lægger op til

obligatorisk e-fakturering for de

grænseoverskridende

transaktioner. Det er op

til de enkelte EU-lande, om de også vil indføre indrapporteringskrav vedrørende

nationale

momspligtige

transaktioner.

Evt.

nationale

indrapporteringsløsninger skal leve op til EU-standarden.

Den seneste kompromistekst indeholder en mulighed for, at EU-landene

nationalt kan fastsætte regler om, at det bliver obligatorisk at udstede e-

fakturaer for nationale momspligtige transaktioner, ligesom der vil kunne

fastsættes regler om, at køber ikke skal acceptere modtagelse af en e-faktura.

I Kommissionens forslag var fristen for udstedelse af en faktura to dage efter

den afgiftspligtige begivenhed. Oplysningerne skulle derefter indrapporteres to

arbejdsdage efter udstedelse af fakturaen.

Efter den seneste kompromistekst skal der indrapporteres oplysninger for hvert

enkelt transaktion i forbindelse med udstedelse af fakturaen eller på det

tidspunkt, hvor fakturaen skulle have været udstedt (som udgangspunkt 10 dage

efter den afgiftspligtige begivenhed).

Efter Kommissionens forslag skulle såvel sælger som køber indrapportere

fakturaoplysninger vedrørende grænseoverskridende transaktioner.

Den seneste kompromistekst indeholder en mulighed for, at det nationalt kan

besluttes, at køber ikke skal foretage indrapportering vedrørende

grænseoverskridende transaktioner. Det kompromis, der har kunnet opnås

under forhandlingerne, er begrænset ift. den harmonisering, der oprindeligt var

foreslået og giver ikke de tilsigtede muligheder for at gennemføre krydsrevision

i den nye centrale VIES-database og for at bekæmpe den grænseoverskridende

momssvig i samme grad som efter Kommissionens oprindelige forslag.

Muligheden for at gennemføre krydsrevision og have adgang til både køber og

sælgers indrapportering udgør en væsentlig del af forslagets forretningsværdi

Side 7 af 45

Rådsmøde nr. 4036 (økonomi og finans) den 21. juni 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/6-24

ift. at bekæmpe grænseoverskridende momssvig. Kompromisforslaget

indebærer dermed en begrænsning i forretningsværdien fsva. delelementet om

digitale rapporteringskrav baseret på e-fakturering.

For at øge incitamentet både for sælger og køber til at udstede korrekte e-

fakturaer

–

også i de tilfælde, hvor sælger ikke er forpligtet til at foretage

indrapporteringer

–

indeholder den seneste kompromistekst en bestemmelse

om, at køber kun har fradrag for købsmomsen, hvis vedkommende er i

besiddelse af en e-faktura for købet, der opfylder direktivets krav. Er der tale om

tilfælde, hvor det er køber, der på vegne af sælger udsteder faktura (udsteder

afregningsbilag), vil sælger dog skulle foretage indrapportering.

B. Ændrede momsregler for platformsøkonomi

Kommissionen anfører, at øget brug af platforme har skabt

konkurrencemæssige udfordringer i forholdet mellem traditionelle udbydere

(fx hoteller og taxaselskaber) og udbydere via platforme (fx udlejning via Airbnb

og udbud af taxakørsel via Uber). Kommissionen ønsker at skabe lige

konkurrencevilkår mellem traditionelle udbydere og udbydere, der benytter

platforme ved at øge platformenes rolle i opkrævning og indbetaling af momsen.

Efter EU-reglerne er udlejning af fast ejendom momsfritaget undtagen

udlejning i fx hotelsektoren, der er momspligtig. Af konkurrencemæssige

grunde har Kommissionen foreslået, at al korttidsudlejning af indkvartering på

under 30 dage, med eller uden tilknyttede serviceydelser (fx forplejning), som

udgangspunkt skal anses for ”hotellignende” og dermed bliver udlejningen

momspligtig. For udlejning over 30 dage kan EU-landene fortsat selv fastsætte,

hvad der er ”hotellignende” eller ikke. I mange EU-lande,

herunder Danmark,

vil forslaget udvide momspligten væsentligt, idet korttidsudlejninger uden

tilknyttede serviceydelser i dag ikke anses for hotellignende og derfor ikke er

momspligtigt.

I den seneste kompromistekst fastholdes fuld fleksibilitet for EU-landene ift. at

fastsætte nationale kriterier for, hvad der skal anses for ”hotellignende”

udlejning, hvilket vil betyde, at den danske momsfritagelse for bl.a.

sommerhusudlejning vil kunne opretholdes,

jf. tabel 2.

For så vidt angår

personbefordring, er hovedreglen, at ydelserne pålægges moms, men centrale

dele af persontransporten (fx international flytransport) er momsfritaget, og

enkelte lande har en særbestemmelse om momsfritagelse af indenlandsk

personbefordring. Disse regler foreslås ikke ændret og Danmark kan derfor

opretholde den gældende momsfritagelse for indenlandsk personbefordring,

som dog ikke gælder turistkørsel med bus.

Tabel 2. Pålægning af momspligt for korttidsudlejning i henhold til gældende regler og

kompromisteksten

National bestemmelse

Ansvarlig for momsbetaling

Gældende regler

ViDA

Side 8 af 45

Rådsmøde nr. 4036 (økonomi og finans) den 21. juni 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/6-24

Danmark fastholder momsfritagelse af al korttidsudlejning

Danmark indfører moms på korttidsudlejning udenfor

sommerhusområder

Danmark indfører moms på al korttidsudlejning

Udlejer

Platformen

1) I henhold til formandskabets seneste kompromistekst for ViDA

Anm.: Det bemærkes, at det fremgår af kompromisteksten, at det nationalt kan bestemmes, at platforme ikke vil blive gjort

momsansvarlig for ydelser leveret af SMV’er, hvis omsætning er under den nationale grænse for momspligt (i Danmark

50.000 kr. årligt).

Kilde: Skatteministeriet og Økonomiministeriet.

Kommissionen foreslår herudover for at skabe lige konkurrence mellem

traditionelle udbydere og udbud gennem platforme, at der indføres en model,

hvor det ikke er den enkelte virksomhed eller person, der anses som leverandør

af ydelsen og dermed er momspligtig, men derimod de platforme, der formidler

ydelsen til forbrugeren.

Konkret betyder denne model, at såfremt den underliggende sælger af ydelsen

–

fx ejeren af et sommerhus

–

ikke opgiver et momsregistreringsnummer, er det

platformen, der vil være ansvarlig for en eventuel momsbetaling. I leddet

mellem den underliggende sælger og platformen vil der ikke være momspligt.

Kommissionens forslag om at gøre platformene momsansvarlige indeholdt

momsneutralitetsproblemer, fordi momspligt ved salg og fradragsret for moms

af indkøb relateret til salget ikke hænger sammen, når platformene bliver

momsansvarlige. Hvis udlejning af sommerhuse fx blev momspligtigt, ville en

udlejningsplatform opkræve moms, men ikke have mulighed for at fratrække

moms af omkostninger forbundet med udlejningen (købsmoms). Hvis

udlejeren selv er momsregistreret, vil vedkommende efter forslaget kunne

oplyse platformen om, at vedkommende som udlejer selv vil stå for alle

momsforpligtelser, og dermed vil platformen ikke blive momsansvarlig. Udlejer

vil dermed både betale salgsmoms og have fradragsret for købsmoms.

I tilfælde af at den underliggende udbyder af ydelserne har en momspligtig

omsætning under den nationale momsregistreringsgrænse som SMV-

virksomhed (fx i DK med årlig omsætning under 50.000 kr.), vil

Kommissionens forslag betyde, at platformen altid vil blive momsansvarlig,

hvorved leveringen uanset SMV-reglen vil blive momset, men ingen vil have

fradragsret for moms af indkøb.

I henhold til den seneste kompromistekst vil platformene ikke skulle opkræve

moms af korttidsudlejning og personbefordringsydelser, hvis ydelserne er

omfattet af en national momsfritagelse. Kompromisteksten foreslår desuden en

undtagelse

for SMV’er således, at landene kan undtage

udlejere eller

leverandører af personbefordring, der har omsætning for mindre end den

nationale momsgrænse som SMV-virksomhed (dvs. i Danmark har en årlig

Side 9 af 45

Rådsmøde nr. 4036 (økonomi og finans) den 21. juni 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/6-24

omsætning under 50.000 kr.). Platformen bliver således ikke momsansvarlig,

når disse underleverandører bruger platformen som formidler.

Kompromisteksten fastslår også, at reglen om at gøre platforme

momsansvarlige ikke vedrører anden national eller EU-lovgivning, som fx den

danske sommerhuslovgivning.

Med gældende momsregler (og evt. anvendelse af undtagelsen for

underliggende udbydere med en årlig omsætning under 50.000 kr., i tilfælde af

beslutninger om hel eller delvis ophævelse af momsfritagelserne) forventes

ingen platforme i Danmark gjort momsansvarlige.

Det foreslås endvidere i forslaget, at opkrævning af moms på formidlingsydelser

i relation til korttidsudlejning skal ske i det land, hvor den udlejede ejendom er

beliggende, og således der, hvor momsen af selve udlejningen skal betales. Efter

gældende regler betales moms af en formidlingsydelse i det land, hvor kunden

er etableret.

Det er muligt, at et nyt kompromisforslag vil lade reglerne om

platformsøkonomien udgå eller gøre dem frivillige for EU-landene at anvende

gennem en ”opt-out”-model,

hvor EU-landene kan vælge dem fra.

C. Én momsregistrering i EU

Selvom virksomheder, der sælger varer og ydelser til forbrugere i andre EU-

lande, kan anvende den gældende One Stop Shop-ordning (OSS), hvor de med

én momsregistrering i ordning kan angive og betale moms i forbrugslandene, er

der fortsat tilfælde, hvor virksomheder skal momsregistreres i flere EU-lande.

Momsregistreringer i flere EU-lande medfører administrative byrder for

virksomhederne. Kommissionen foreslår derfor en række udvidelser af OSS ud

fra et princip om, at flere virksomheder skal kunne nøjes med at have én

momsregistrering inden for hele EU, uanset hvilke momspligtige transaktioner,

der er tale om.

Det foreslås for det første, at OSS-ordningen med én momsregistrering også

skal gælde virksomheder, der overfører varer til eget lager i et andet EU-land,

hvor de ikke er etableret og derefter foretager salg fra lageret til forbrugere og

virksomheder i dette land.

I forbindelse med overførsel af varer til eget lager i et andet EU-land foreslås

det, at der laves et nyt OSS-modul, hvor virksomheder (eller platforme, hvis de

står for overførslen) skal kunne registreres og afgive oplysninger om de

overførte varer. Der skal ikke betales moms ved denne transaktion. Efter

gældende regler skal virksomheder/platforme momsregistreres i det land, hvor

lageret er beliggende, for at de kan angive og betale moms i dette lande, når

varerne efterfølgende sælges ”nationalt” til en forbruger (B2C-salg)

eller en

virksomhed (B2B-salg).

Side 10 af 45

Rådsmøde nr. 4036 (økonomi og finans) den 21. juni 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/6-24

For at denne momsregistrering kan undgås foreslås det, at

virksomhederne/platformene kan bruge OSS til angivelse og betaling af

momsen ved salg til forbrugere, og at de kan anvende regler om omvendt

betalingspligt ved salg til virksomheder

–

fx en butik,

jf. figur 2.

Omvendt

betalingspligt betyder, at det er køber, der skal angive og indbetale momsen via

sin momsregistrering i sit eget land. Samlet set betyder forslaget, at den

virksomhed, der sælger overførte varer, kun behøver at være momsregistreret i

ét EU-land.

Figur 2. Eksempel på Kommissionens forslag til én momsregistrering i relation til overførsel af varer

til eget lager og efterfølgende salg derfra.

Anm.: Ved Kommissionens forslag vil virksomhed A, som er etableret i Sverige og ejer et lager i Danmark, ikke skulle blive

momsregistreret i Danmark ved overførelse af egne varer til lager og videresalg til virksomhed B eller forbruger i

Danmark. Virksomhed A kan således nøjes med én momsregistrering i Sverige. Dette gælder også, hvis virksomhed

A overfører varen til eget lager ved brug af en platform.

Kilde: Skatteministeriet

For det andet foreslår Kommissionen mindre udvidelser af anvendelsesområdet

for OSS-ordningen til også at inkludere tilfælde med installering og montering

af varer i et andet land, end der hvor sælgeren er registreret, bespisning på

skibe/fly mv., handel med gas/el mv.

For det tredje indeholdt Kommissionens forslag bl.a. også forslag om at gøre

platforme etableret i EU ansvarlige for momsbetalingen af de EU-varer, som de

formidler salget af til forbrugere i andre EU-lande. Hermed ville disse platforme

blive momsansvarlige i stedet for sælgeren.

Den seneste kompromistekst indeholder ikke dette forslag, men i stedet en

bestemmelse om, at Kommissionen inden for 3 år skal evaluere de gældende

regler og undersøge behov for evt. udvidelse af reglen om at gøre platforme

momsansvarlige for salg inden for EU.

For det fjerde foreslog Kommissionen i relation til import af varer fra lande uden

for EU solgt via platforme til forbrugere i EU, at det blev obligatorisk at anvende

Side 11 af 45

Rådsmøde nr. 4036 (økonomi og finans) den 21. juni 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/6-24

Import One Stop Shop-ordningen IOSS, i stedet for at platformene efter

gældende regler kan undlade at bruge IOSS, hvorefter der vil blive opkrævet

importmoms af forbrugerne ved varernes ankomst. Flere EU-lande var dog

betænkelige ved dette forslag, idet man fandt det svært at håndhæve evt.

sanktionsbestemmelser. Samtidig var der dog enighed omkring, at forbrugerne

ikke længere skulle opkræves importmoms ved ankomst af varen.

For at balancere disse hensyn indeholder den seneste kompromistekst i stedet

regler om, at leverandører (herunder platforme) af varer fra tredjelande til

forbrugere i EU altid skal være ansvarlige for betaling af moms. Det vil dog ikke

være obligatorisk at anvende IOSS, så platforme, der ikke efterlever reglerne for

ordningen, kan udelukkes fra at bruge IOSS (dvs. den nuværende

sanktionsmulighed bevares).

Til sidst indeholder forslaget nogle mindre tekniske forbedringer og justeringer

af OSS og IOSS. Kommissionens forslag indeholdt regler vedrørende brugte

varer og kunstgenstande, men disse er udgået i kompromisteksten.

Der er i forslaget forskellige frister for, hvornår elementerne skal være

gennemført nationalt, hovedsageligt afhængigt af, hvorvidt og i hvilket omfang

elementet kræver it-udvikling, hvor der afsættes længst implementeringstid til

elementer, der indebærer omfattende it-udvikling. Det foreslås, som tidligste

gennemførelsesfrist, at EU-landene nationalt kan indføre regler om obligatorisk

e-fakturering i den nationale handel allerede fra forslagets vedtagelse og

offentliggørelse, sådan at der ikke som i dag kræves særlig EU-tilladelse til det.

Seneste gennemførelsesfrist for elementet om obligatorisk e-fakturering og

indrapportering i den grænseoverskridende handel er blevet forlænget af

hensyn til at sikre til tilstrækkelig tid til implementering.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal høres i overensstemmelse med TEUF artikel 113. I en

udtalelse af 22. november 2023 støttede Europa-Parlamentet Kommissionens

forslag, idet man dog anbefalede at alle ikrafttrædelsesdatoer blev udskudt med

1 år således, at erhvervslivet får god tid til at indrette sig.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at forslaget er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet. Kommissionen vurderer, at EU-landene ikke selv kan opnå

målene med initiativet, og at Kommissionen har ansvar for at sikre et smidigt

og velfungerende marked. Ukoordinerede nationale tiltag kan potentielt være

konkurrenceforvridende og besværliggøre grænseoverskridende handel internt

i EU, samt medføre betydelige administrative byrder og omkostninger.

Derudover vurderer Kommissionen, at momsgabet indikerer, at nationale tiltag

ikke er tilstrækkelige til at bekæmpe momssvindel, hvorfor der er behov for

koordinerede EU-tiltag.

Side 12 af 45

Rådsmøde nr. 4036 (økonomi og finans) den 21. juni 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/6-24

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering og vurderer, at

nærhedsprincippet er overholdt. Momssystemet bør på de væsentlige punkter

være harmoniseret både af hensyn til virksomheder, der driver

grænseoverskridende forretning, og af hensyn til skattemyndighedernes

kontrolarbejde mv.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

A) Digitale rapporteringskrav

Ved handel mellem danske virksomheder gælder i dag, at papirfakturaer og e-

fakturaer er ligestillet. Kun ved offentlige indkøb er e-fakturering påkrævet.

Der findes ingen fælles EU-regler om e-fakturering ved grænseoverskridende

handler, og for at skabe nationale regler på området skal der gives tilladelse fra

Rådet. Der er givet sådanne tilladelser, men de er alle tidsbegrænsede. De

gældende danske indberetningskrav til systemet VIES om grænseoverskridende

handel mellem virksomheder bygger på de gældende EU-regler. Det gældende

system har længe været kritiseret for ikke at være hensigtsmæssigt i relation til

fx kontrolformål ifm. momsafregning.

De fremsatte forslag til ændringer i momsdirektivet vil i den form, som de

vedtages, skulle gennemføres ved ændringer af momsloven og/eller

momsbekendtgørelsen, hvor der stilles krav om, at e-fakturering i den

grænseoverskridende handel bliver obligatorisk, og regler for, hvornår og

hvordan der skal foretages indberetninger af transaktionerne.

B) Platformsøkonomi

I overensstemmelse med gældende EU-regler er national personbefordring,

undtagen turistkørsel med bus, momsfritaget, og korttidsudlejning af fast

ejendom til indkvartering er ligeledes momsfritaget, hvis der ikke i forbindelse

med udlejning medfølger ydelser svarende til de ydelser, der leveres i

hotelsektoren

–

fx mulighed for forplejning og adgang til fællesfaciliteter. Det

betyder, at udlejning af fx almindelige sommerhuse ikke anses for at være

hotellignende og dermed ikke momspligtig.

I dag findes der hverken i EU-retten eller i dansk momslovgivning særlige regler

om, at platforme, der formidler persontransport eller korttidsudlejning af

indkvartering, anses for selv at have modtaget og leveret ydelsen. Platformene

anses derfor som formidler. Ligesom der er regler for, hvad der er

”hotellignende”.

De fremsatte forslag til ændringer i momsdirektivet vil i den form, som de

vedtages, skulle gennemføres ved ændringer af momsloven og/eller

momsbekendtgørelsen.

C. Én momsregistrering

Alle de nuværende EU-regler om One-Stop-Shop-ordningerne, samt de særlige

regler for platforme mv., der formidler salg af tredjelandsvarer til forbrugere i

Side 13 af 45

Rådsmøde nr. 4036 (økonomi og finans) den 21. juni 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/6-24

EU, er implementeret i dansk ret. Alle de nu foreslåede regelændringer vil kræve

dansk implementering.

De fremsatte forslag til ændringer i momsdirektivet vil i den form, som de

vedtages, skulle gennemføres ved ændringer af momsloven og/eller

momsbekendtgørelsen.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Skatteforvaltningen vurderede, at Kommissionens forslag om digitale

rapporteringskrav baseret på e-fakturering (A) ville have en positiv effekt på

momsprovenuet på grund af større regelefterlevelsen og markant bedre

muligheder for effektivt at kontrollere den grænseoverskridende EU-handel.

Merprovenuet kan dog ikke kvantificeres nærmere. Med den seneste

kompromistekst vurderes forslaget ikke at ville medføre en så stor

regelefterlevelse, som oprindeligt skønnet, ligesom forslaget heller ikke

vurderes at ville bidrage til effektivisering af kontrollen af den

grænseoverskridende EU-handel i så stort omfang, som Kommissionens forslag

ville have gjort.

Kommissionen vurderer, at forslaget vedrørende platformsøkonomien (B) vil

medføre et betydeligt merprovenu på europæisk plan. Efter kompromisteksten

vil den danske momsfritagelse af indenlandsk personbefordring og

korttidsudlejning kunne bevares, og forslaget vil derfor ikke påvirke det dansk

momsprovenu.

Forslaget om én momsregistrering (C) vil ikke påvirke dansk momsprovenu i

nævneværdig grad.

Skatteforvaltningen har foreløbigt og med stor usikkerhed skønnet, at

Kommissionens forslag vil medføre administrative konsekvenser for

Skatteforvaltningen for samlet op til 365 mio. kr., som især kan henføres til

udvikling af nyt it-infrastruktur som følge af forslagene vedrørende digitale

rapporteringskrav baseret på e-fakturering (A) og i mindre omfang én

momsregistrering (C). Hertil forventes betydelige afledte årlige udgifter, som på

nuværende tidspunkt ikke kan opgøres.

Der vil være risiko for, at it-implementeringen af et eller flere af elementerne

har en størrelse, der i sig selv giver anledning til betydelige risici. It-

understøttelsen skal desuden prioriteres sammen med andre højt prioriterede

it-udviklingsopgaver i Skatteforvaltningen. Derfor er det også positivt, at fristen

for gennemførelse af reglerne om obligatorisk e-fakturering og indberetninger i

den grænseoverskridende EU-handel mellem virksomheder i det seneste

kompromisforslag er blevet forlænget.

Det bemærkes, at det følger af budgetvejledningen, at udgifter som følge af EU-

retsakter, der medfører statslige merudgifter, skal afholdes inden for

eksisterende bevillinger.

Side 14 af 45

Rådsmøde nr. 4036 (økonomi og finans) den 21. juni 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/6-24

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Den foreliggende kompromistekst vedrørende platformsøkonomien (B), som

giver EU-landene fuld fleksibilitet ifm. definitionen af momspligtig

korttidsudlejning af indkvartering, vurderes at indebære, at forslaget ikke

umiddelbart vil have samfundsøkonomiske konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget skønnes at medføre både væsentlige administrative byrder og

administrative lettelser for erhvervslivet. Det har ikke været muligt at

kvantificere de erhvervsøkonomiske konsekvenser, idet der er usikkerhed ift.,

hvordan de konkrete artikler i Kommissionens forslag skal udmøntes.

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har vurderet, at

indførslen af digitale indberetningskrav og obligatorisk e-fakturering for den

grænseoverskridende handel mellem virksomheder medfører betydelige

omstillingsomkostninger for danske virksomheder.

Det vurderes, at erhvervslivet kan få administrative lettelser i forbindelse med

forslaget om én momsregistrering, da virksomhederne vil kunne nøjes med at

være momsregistreret i deres hjemland fremfor i hvert EU-land, de har salg til.

Der vil blive foretaget en nærmere vurdering af de administrative konsekvenser

i forbindelse med den danske implementering af direktivet. Kommissionen

vurderer, at harmonisering af rapporteringskrav og standarder på sigt vil

medføre betydelige administrative lettelser hos de virksomheder, der opererer i

flere EU-lande.

8. Høring

Forslaget er sendt i høring hos interessenter og erhvervslivet den 13. december

2022 med frist for afgivelse af høringssvar den 24. januar 2023. Høringen er

foretaget på baggrund af den engelske sprogversion af forslaget. Der er

modtaget høringssvar fra Advokatrådet, Danske Advokater/Danmarks

Skatteadvokater, Dansk Erhverv, Dansk Industri, De Samvirkende Købmænd,

EjendomDanmark, Feriehusudlejernes Brancheforening, Finans Danmark,

FSR

–

danske revisorer, Horesta og ITD

–

Brancheforeningen for den danske

vejgodstransport. Høringssvarene er kort gengivet nedenfor.

A. Digitale indberetningskrav

Danske Advokater, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Finans Danmark, FSR

–

danske revisorer og ITD - Brancheforeningen for den danske vejgodstransport

har i deres høringssvar adresseret forslaget om e-fakturering og digitale

indberetninger. Generelt udtrykkes forståelse for hensigterne bag forslaget og

opbakning til større ensartethed af reglerne

–

også hvis medlemslandene har

nationale indberetningskrav. Der gives dog bl.a. udtryk for, at forslaget vil

medføre ændringer hos virksomhederne med deraf følgende administrative

byrder.

Side 15 af 45

Rådsmøde nr. 4036 (økonomi og finans) den 21. juni 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/6-24

Dansk Erhverv og Finans Danmark anfører, at også forslaget om at fjerne

adgangen til at udarbejde summariske fakturaer vil øge de administrative

byrder og omkostninger for virksomhederne, når fakturaer fremadrettet skal

udstedes enkeltvis og reelt på daglig basis.

Dansk Industri er positiv over for et samlet realtidsrapporteringssystem, men

ikke den obligatoriske e-fakturering som skitseret. Det anføres, at fokus bør

være på de påkrævede datapunkter, som bør være harmoniserede, og som ikke

nødvendigvis bør følges op af obligatorisk e-fakturering. Mange virksomheder

har i dag velfungerende elektroniske interfaces med deres samhandelspartnere,

og her vil obligatorisk e-fakturering være en unødvendig byrde.

Danske Advokater anfører, at det ikke bør være de enkelte medlemslande, der

udvikler nye it-systemer, men at der i stedet bør udvikles et fælles EU-system,

hvilket vil gøre det lettere at udveksle oplysninger mv. medlemslandene

imellem.

Det anføres samstemmende, at den foreslåede frist for virksomhederne på 2

dage fra fakturaudstedelse til indberetning af oplysninger til

skattemyndighederne er alt for kort, da virksomhedernes interne kontroller

sættes under et for stort tidspres, og fejl/korrektioner bliver vanskelige at

håndtere samtidig med et meget broget billede ift. de forskellige medlemslandes

sanktioner. Dansk Industri foreslår, at fristen kan fastsættes til fx 7 dage, og

desuden bør der være en løsning i forhold til ferieperioder særligt af hensyn til

SMV-segmentet.

ITD anfører, at der med digital indberetning følger et øget ansvar for staten til

at understøtte virksomhedernes digitalisering. Dette gælder ikke mindst

SMV´er, som langt fra er digitaliserede alle sammen. I denne sammenhæng ser

ITD gerne, at transportvirksomheder også kan få støtte til fysisk IT-udstyr, IT-

softwareprogrammer og til cybersikkerhedssystemer mv.

Dansk Industri efterspørger mere fokus på skattemyndighedernes forpligtelse

til at gøre brug af/udnytte de nye indberettede data til kontrolformål, herunder

også at de bør være forpligtede til at anvende dataene hurtigt, især henset til de

korte frister virksomhederne bliver stillet over for.

ITD påpeger, at den digitale udvikling af myndighedssystemer skaber et øget

behov for klarere retningslinjer for, hvad myndigheder må indsamle af data, og

hvad disse data må anvendes til.

Dansk Industri anfører, at udover at sløjfe listeindberetningerne til det

nuværende VIESsystem, bør det også overvejes at fjerne Intrastat-

indberetningerne.

FSR og Finans Danmark ønsker information om, hvorvidt Danmark forventer

at indføre krav om digitale indberetninger af nationale transaktioner af hensyn

til implementering af virksomhedernes it-systemer og virksomhedernes

administrative byrder.

Side 16 af 45

Rådsmøde nr. 4036 (økonomi og finans) den 21. juni 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/6-24

B. Ændrede momsregler for platformsøkonomi

Af de høringsparter, der adresserede forslaget om platformsøkonomien udtalte

HORESTA, FSR og EjendomDanmark sig overvejende positivt. HORESTA

anfører, at der med de gældende regler er ulige konkurrenceforhold mellem

kortidsudlejning af helårs-boliger og anden korttidsudlejning

–

hoteludlejning. HORESTA bakker derfor

op om forslaget om ”deemed

supplier”-modellen

og er enige i, at korttidsudlejning af private boliger til

helårsbeboelse skal anses for ”hotellignende” og dermed momspligtig. FSR har

overordnet forståelse for hensynet til ensartethed i EU ift. håndtering og kontrol

af de store platforme, men at der med fordel kan være plads og tages hensyn til

mindre udlejningsportaler, der via en hjemmeside handler i eget navn og for

fremmed regning via en hjemmeside. FSR og EjendomDanmark finder, at der

bør være en nedre grænse for momspligt ved korttidsudlejning bl.a. af hensyn

til forskellene mellem medlemslandene eller på anden måde tages hensyn til

mindre udlejningsportaler, der handler i eget navn og for fremmed regning via

en hjemmeside.

Andre høringsparter, herunder Advokatrådet, Danske Advokater, Dansk

Erhverv, De Samvirkende Købmænd, Dansk Industri, Feriehusudlejernes

Brancheforening

udtalte

bekymringer

vedrørende

forslaget

platformsøkonomien

–

i særdeleshed forslaget om momspligt for udlejning af

sommerhuse og platformenes rolle i forhold hertil.

Som en væsentlig og generel bekymring anføres af flere, at forslaget kan bringe

den dansk sommerhusregel, som har til formål at afskære andre EU-borgere fra

at erhverve sommerhuse i Danmark, i fare.

Advokatrådet, Danske Advokater og Dansk Erhverv stiller spørgsmålstegn ved,

om forslaget om momspligt af lejeindtægter fra fx udlejning af et sommerhus

gennem en platform eller et bureau, er den faglige eller saglige rette løsning,

hvis problemet er utilfredshed med, hvordan platformsøkonomien fungerer. De

er af den opfattelse, at forslaget vil gøre reglerne uigennemskuelige og dermed

gå på tværs af retssikkerhedsmæssige hensyn.

Flere høringsparter, herunder Advokatrådet, Danske Advokater, Dansk Erhverv

og Feriehusudlejernes Brancheforening anfører, at det vurderes at være i

konflikt med momssystemet og neutralitetsprincippet, at lejeindtægter skal

beskattes fra første krone uanset nationale registreringsgrænser, og at der ikke

er fradragsret for købsmoms ved udlejning gennem platforme.

Særligt Dansk Erhverv, De Samvirkende Købmænd, Dansk Industri og

Feriehusudlejernes

Brancheforening

anfører,

momspligt

på

korttidsudlejning af sommerhuse vil medføre højere priser og mindre udbud

med den konsekvens, at turismeindustrien i Danmark vil blive negativt berørt,

da Danmark vil kunne tiltrække færre turister, hvilket igen vil gå ud over en lang

række erhverv, herunder detailhandel, forlystelser mv., der er placeret i

sommerhusområderne.

Side 17 af 45

Rådsmøde nr. 4036 (økonomi og finans) den 21. juni 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/6-24

Dansk Erhverv og Feriehusudlejernes Brancheforening giver desuden udtryk

for, at sommerhuse kun i ringe omfang er i konkurrence med fx hoteller, idet

der er tale om to forskellige oplevelser bl.a. på grund af beliggenhed og

omgivelser samt medfølgende ydelser.

Endelig mener Advokatrådet, at den danske momsfritagelse

personbefordring kunne være i risiko for at blive undermineret.

for

Danske Advokater foreslår konkret, at såfremt det besluttes, at der skal betales

moms af formidlingsaktiviteten ved udlejning, kan der indføres en

fortjenstmargenordning på sommerhusområdet, som der findes ift.

rejsebranchen.

C. Én momsregistrering

Dansk Erhverv, Dansk Industri og FSR

–

danske revisorer giver udtryk for en

overordnet positiv holdning til forslaget.

Dansk Industri anfører, at forslaget om at udvikle momssystemet hen imod én

momsregistrering i EU, er et skridt i den rigtige retning, da udenlandske

registreringer giver virksomhederne en ikke uvæsentlig byrde. Dansk Industri

anfører, at der stadig ved en gennemførelse af forslaget vil være tilfælde, hvor

flere registreringer er nødvendige og/eller fordelagtige. Fx vil en række

virksomheder have en fordel ved en eller flere lokale momsregistreringer,

særligt hvis de har købsmoms i de pågældende lande som de ellers skal søge

tilbage på grund af, at den gældende OSS ikke indeholder mulighed for fradrag

af købsmoms. Dansk Industri efterlyser derfor en mere ambitiøs tilgang.

FSR

–

danske revisorer bakker op om forslaget om en obligatorisk omvendt

betalingsordning for B2B-leverancer af varer og ydelser, hvor leverandøren ikke

er etableret eller har et momsregistreringsnummer i det land, hvor momsen er

skyldig, men kunden er momsregistreret i det pågældende land. Der bakkes

ligeledes op om at gøre IOSS obligatorisk for platforme, der formidler handel

med varer fra tredjelande. Herudover anfører FSR

–

danske revisorer, at man

på det foreliggende grundlag ikke kan vurdere, om de foreslåede regler for

overførsel af egne varer de facto vil være en forenkling for handlende.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der var på ECOFIN den 14. maj enighed om kompromisteksten fra maj 2024

vedr. digitale rapporteringskrav (A) og én momsregistrering (C) men fortsat

ikke enighed om reglerne for platformsøkonomien (B).

Kommissionens forslag om nye regler for platformsøkonomien blev mødt med

betænkelighed fra en række EU-lande, herunder Danmark, som ønsker større

fleksibilitet ift. momspligt for korttidsudlejning af indkvartering (fx

sommerhusudlejning) og for personbefordring. Desuden har der været

betænkeligheder ved forslaget om, at platformene bliver ansvarlige for

momsbetalingen, hvilket bl.a. vurderes at være i strid med

Side 18 af 45

Rådsmøde nr. 4036 (økonomi og finans) den 21. juni 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/6-24

neutralitetsprincippet

og desuden bevirker, at virksomheder med lav

omsætning ikke længere vil kunne sælge momsfrit i henhold til særordningen

for små virksomheder. Forhandlingerne har medført væsentlige ændringer af

Kommissionens forslag. De fleste EU-lande kunne på ECOFIN i maj 2024

acceptere den del af kompromisteksten, som giver EU-landene fuld fleksibilitet

til at sikre national momsfritagelse af korttidsudlejning. Der var desuden støtte

til, at EU-landene får mulighed for at beslutte nationalt at undtage

underliggende udbydere med en momspligtig omsætning under den nationale

omsætningsgrænse

(SMV’er) fra reglen om at

gøre platforme momsansvarlige

således, at SMV´er fortsat kan være momsfritaget under de nationale grænser

derfor. Estland blokerede dog for enighed om pakken og foreslog, at pakken

enten deles op, så reglerne om digitale rapporteringskrav og om én

momsregistrering vedtages, mens platformreglerne udgår, eller at

platformreglerne gøres frivillige for EU-landene at anvende.

10. Regeringens generelle holdning

Generelt støtter regeringen en modernisering og forbedring af det nuværende

momssystem og en fælles harmonisering af EU-momsregler, der alt andet lige

fører til færre administrative byrder og en formindskelse af momsgabet og

momsundgåelse/svig. Regeringen finder det vigtigt, at de valgte løsninger er

effektive, mindst muligt omkostningstunge, samt at der er tilstrækkelig tid til

implementering efter vedtagelse. Regeringen kan støtte kompromisforslaget

vedr. digitale rapporteringskrav (A) og én momsregistrering (C), jf. samlenotat

oversendt 30. april 2024.

Kompromisteksten om nye regler for platformsøkonomien indebærer, at den

nuværende momsfritagelse for både indenlandsk personbefordring og

korttidsudlejning af fx sommerhuse kan bevares, hvilket er positivt.

Regeringen kan støtte en helt frivillig model for at gøre platforme

momsansvarlige for korttidsudlejning og levering af personbefordring, som

Estland foreslog på ECOFIN 14. maj 2024. Regeringen kan dog også støtte en

obligatorisk regel om at gøre platforme momsansvarlige med mulighed for

nationalt at undtage underliggende udbydere med en momspligtig omsætning

under den nationale momsregistreringsgrænse

(SMV’er), som der lægges op til

i kompromisteksten. Regeringen kan også støtte, at denne del af forslaget helt

udgår, som Estland også foreslog som mulighed.

Regeringen kan samlet set støtte et ventet kompromis på linje med det seneste

kompromisforslag for hele forslagspakken, som vurderes at ligge inden for

rammerne af mandatet givet af Folketingets Europaudvalg 1. december 2023.

Alternativt kan regeringen støtte en vedtagelse af (A) digitale rapporteringskrav

Neutralitetsprincippet indebærer, at momsen ikke må hvile som en økonomisk belastning for de

momspligtige virksomheder, dvs. at momspligtige virksomheder skal kunne fradrage den betalte

købsmoms i den salgsmoms, som virksomhederne opkræver på vegne af skattemyndighederne.

Side 19 af 45

Rådsmøde nr. 4036 (økonomi og finans) den 21. juni 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/6-24

og (C) én momsregistrering, hvis der ikke kan opnås enighed om (B) nye regler

for platformsøkonomien eller en model, hvor (B) gøres frivillig for EU-landene.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget er tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg

forud for ECOFIN den 8. december 2023 og til orientering forud for ECOFIN

14. maj 2024 samt ECOFIN 16. juni 2o23. Der henvises til samlenotat oversendt

til Folketingets Europaudvalg hhv. den 30. april 2024, den 23. november 2023

samt den 6. juni 2023 samt Skatteministeriets grund- og nærhedsnotat om

sagen oversendt til Folketingets Europaudvalg den 7. marts 2023.

Side 20 af 45

Rådsmøde nr. 4036 (økonomi og finans) den 21. juni 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/6-24

Dagsordenspunkt 2: Implementeringen af

genopretningsfaciliteten (RRF)

KOM(2020)408, KOM(2022)231, KOM(2024) 222 Final

1. Resume

ECOFIN har godkendt rådsbeslutninger vedr. alle EU-landes

genopretningsplaner og for mange lande også rådsbeslutninger om

opdaterede planer. Processen med udbetalinger til landene pba. gennemførte

milepæle og mål er ligeledes i gang.

ECOFIN ventes 21. juni 2024 at behandle Kommissionens forslag til revideret

rådsbeslutning vedr. Irlands reviderede genopretningsplan. Irland har i deres

reviderede genopretningsplan inkluderet et REPowerEU-kapitel med tiltag,

der bidrager til REPowerEU-målsætningerne om uafhængighed af russiske

fossile brændstoffer. Kommissionen har 21. maj 2024 fremlagt en samlet

positiv vurdering af Irlands reviderede plan, herunder ift. at planen fortsat

lever op til genopretningsforordningens kriterier, bl.a. vedr. prioriteringen af

grønne og digitale tiltag samt krav om kontrol- og revisionsmekanismer.

Regeringen støtter Rådets vedtagelse af den reviderede rådsbeslutning vedr.

Irlands reviderede genopretningsplan. Det gør Regeringen på baggrund af

Kommissionens forslag og på basis af en række principper i overensstemmelse

med forordningen om genopretningsfaciliteten, herunder at Kommissionen

har tildelt en samlet positiv vurdering af genopretningsplanen, som fastlagt i

mandatet givet af Folketingets Europaudvalg 12. maj 2023 forud for ECOFIN

16. maj 2023.

2. Baggrund

EU-landene har i lyset af COVID-19-krisen aftalt et genopretningsinstrument

(”Next

Generation EU”),

der tilvejebringer finansiering i form af fælles EU-

lånoptagelse på i alt 750 mia. euro, som udmøntes gennem en række EU-

programmer, særligt en genopretningsfacilitet

(”Recovery

and Resilience

Facility”)

på 672,5 mia. euro, heraf direkte støtte (tilskud) for op til 312,5 mia.

euro, som følger en fastlagt fordelingsnøgle, og udlån for op til 360 mia. euro

(alle 2018-priser).

Rammerne for genopretningsfaciliteten er fastlagt i en forordning, som trådte i

kraft 19. februar 2021. Forordningen er efterfølgende revideret mhp. at tage

højde for REPowerEU-planen, der har til formål at udfase EU's afhængighed af

fossile brændstoffer fra Rusland så hurtigt som muligt, jf. nedenfor. Den

reviderede forordning trådte i kraft 1. marts 2023.

For at modtage midler fra genopretningsfaciliteten har alle 27 EU-lande

udarbejdet nationale genopretningsplaner

(”Recovery

and Resilience Plans”),

hvor landene beskriver konkrete tiltag (reformer og investeringer), som den

Side 21 af 45

Rådsmøde nr. 4036 (økonomi og finans) den 21. juni 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/6-24

finansielle assistance fra genopretningsfaciliteten (direkte støtte og lån) skal

finansiere.

Kommissionen skal i sin vurdering af landenes genopretningsplaner tage

hensyn til en række forordningsbestemte kriterier

, herunder om planen kan

forventes effektivt at bidrage til at styrke et lands vækstpotentiale, at skabe

arbejdspladser, at fremme den økonomiske, institutionelle og sociale robusthed

samt effektivt vil bidrage til grøn og digital omstilling og til at adressere

landespecifikke udfordringer identificeret som led i det europæiske semester,

jf.

bilag 1 og boks 1.

Genopretningsplanernes reformer og investeringer er formuleret som konkrete

milepæle og mål, der ved implementering kan medføre gradvise udbetalinger af

genopretningsmidlerne pba. anmodning fra det pågældende land. Udbetalinger

af midler fra genopretningsfaciliteten til landene besluttes løbende af

Kommissionen på grundlag af de godkendte genopretningsplaner og i takt med,

at landene opnår de aftalte milepæle og mål for reformer og investeringer, som

er fastlagt ifm. godkendelsen af deres respektive genopretningsplaner.

På baggrund af positive vurderinger fra Kommissionen har Rådet siden juli

2021 behandlet og godkendt

alle EU-landenes genopretningsplaner. Processen

med udbetaling af midler fra genopretningsfaciliteten har været i gang siden

ultimo 2021. Mange lande har i 2023 desuden fået godkendt reviderede

genopretningsplaner i Rådet,

jf. bilag 2.

Mulig revision af genopretningsplanerne og rådsbeslutningerne

EU-landene har mulighed for at indsende en opdateret eller ny

genopretningsplan til Kommissionen og anmode om et forslag fra

Kommissionen til en revideret eller ny rådsbeslutning. EU-landene skal i det

tilfælde redegøre for årsagerne til, at den oprindelige plan, herunder konkrete

milepæle og mål, ikke er opnåelige. Kommissionen skal på baggrund heraf

vurdere, om anmodningen er berettiget, herunder om ændringerne skyldes

objektive forhold (”objective

circumstances”).

Det kunne fx handle om, hvorvidt

omkostningsskøn for en konkret investering i genopretningsplanen ikke

længere er realistiske som følge af den høje inflation, og at en investering derfor

ikke længere er realiserbar. Opdaterede planer kan også være et resultat af, at

der er fundet mere hensigtsmæssige måder at efterleve en ambition med et

tiltag, som kræver ændringer i beskrivelsen af tiltaget og dets tilhørende mål og

milepæle.

Anneks V i revideret forordning af 28. februar 2023 vedr. genopretningsfaciliteten:

EUR-Lex -

32023R0435 - EN - EUR-Lex (europa.eu)

Kommissionen har op til to måneder til at vurdere en betalingsanmodning. Kommissionen

træffer beslutning

om de enkelte udbetalinger efter høring af EU’s økonomiske og finansielle

Udvalg (EFC). Hvis et eller flere EU-lande undtagelsesvis finder, at der er alvorlige afvigelser fra

en tilfredsstillende opnåelse af de relevante milepæle og mål, kan de anmode formanden for Det

Europæiske Råd om at henvise sagen til det Det Europæiske Råd.

Rådsbeslutningerne godkendes med kvalificeret flertal.

Side 22 af 45

Rådsmøde nr. 4036 (økonomi og finans) den 21. juni 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/6-24

EU-landene har også mulighed for at indsende en opdateret eller ny

genopretningsplan i lyset af den endelige maksimale tildeling af finansiel støtte

fra genopretningsfaciliteten til hvert EU-land, som Kommissionen

offentliggjorde 30. juni 2022, og som generelt indebærer mere eller mindre

støtte til de enkelte lande end oprindeligt skønnet, afhængig af landenes

respektive økonomiske udviklinger.

Fordelingen af EU-genopretningsmidlerne fulgte en fordelingsnøgle, hvor 70

pct. af den direkte støtte blev tildelt EU-landene efter deres økonomiske

situation før COVID-19. Fordelingen af de resterende 30 pct. var baseret på

udviklingen i EU-landenes BNP i 2020 og 2021 mhp. at målrette midler til

lande, der var økonomisk hårdest ramt af COVID-19-krisen. Udarbejdelsen af

alle EU-landes genopretningsplaner var derfor baseret på skøn. I opgørelsen af

den endelige maksimale tildeling af finansiel støtte fra genopretningsfaciliteten

til hvert enkelt EU-land erstattede Kommissionen skøn fra sin efterårsprognose

i 2020 med faktiske BNP-tal.

Finansiering af REPowerEU-planen via genopretningsfaciliteten

Kommissionen fremlagde 18. maj 2022 et forslag til tilpasning af

genopretningsfaciliteten som led i REPowerEU-planen, der har til formål at

udfase EU's afhængighed af fossile brændstoffer fra Rusland så hurtigt som

muligt.

Det tjekkiske EU-formandskab nåede 14. december 2022 til enighed

med Europa-Parlamentet om en foreløbig aftale om finansiering af

REPowerEU, der efterfølgende blev godkendt i Rådet 20. december 2022.

Forslaget blev endeligt vedtaget 21. februar 2023 og den reviderede forordning

vedr. genopretningsfaciliteten trådte i kraft 1. marts 2023.

Med aftalen om finansiering af REPowerEU blev afsat ny direkte støtte fra EU

på 20 mia. euro finansieret inden for EU’s kvotehandelssystem.

I tillæg hertil

blev åbnet op for, at ubrugte lånemidler under genopretningsfaciliteten kan

tages i anvendelse samt at EU-landene kan overføre midler fra deres

landekonvolutter under EU’s Brexit-tilpasningsreserve.

For at udmønte midlerne, skal EU-landene tilføje et REPowerEU-kapitel til

deres eksisterende genopretningsplaner med reformer og investeringer

igangsat efter 1. februar 2022 inden for bl.a. følgende områder:

a) Forbedre energiinfrastruktur og -faciliteter, herunder infrastruktur til

håndtering af flydende gas

b) Fremme energieffektiviteten i bygninger, dekarbonisere industrien, øge

produktionen og udbredelsen af bæredygtig og vedvarende energi

c) Bekæmpe energifattigdom

d) Tilskynde til reduktion af energiefterspørgslen

Der henvises generelt til tidligere samlenotater og forelæggelser af forslaget i Folketingets

Europaudvalg, senest 30. september 2022 forud for ECOFIN 4. oktober 2022.

Side 23 af 45

Rådsmøde nr. 4036 (økonomi og finans) den 21. juni 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/6-24

e) Afhjælpe flaskehalse ift. energitransmissionen og

–distributionen

samt

bedre lagring af elektricitet og integrationen af vedvarende energikilder

f) Styrke arbejdsstyrkens grønne færdigheder

De nye kapitler skal indsendes af de enkelte EU-lande til Kommissionen.

Herefter skal Kommissionen fremsætte forslag til rådsbeslutninger om de

udvidede planer med henblik på godkendelse i Rådet.

Ifølge Kommissionen har 10 lande oplyst, at de påtænker at anmode om

(supplerende)

lån

fra forordningen om genopretningsfaciliteten.

Ultimo maj 2024 havde 25 lande

afleveret REPowerEU-kapitler til

Kommissionen, hvoraf 23 allerede er godkendt i Rådet, herunder Danmarks

REPowerEU-kapitel.

Forordningsbestemte kriterier

Kommissionen vil i sin vurdering af landenes opdaterede eller nye

genopretningsplaner fortsat tage hensyn til de forordningsbestemte kriterier for

godkendelse af genopretningsplaner, herunder at de pågældende planer fortsat

bidrager til at adressere landespecifikke anbefalinger som led i det økonomiske

samarbejde i EU (det

europæiske semester)

samt grøn omstilling mv. I den

reviderede forordning om genopretningsfaciliteten blev foretaget enkelte

justeringer af kriterierne for at tage højde for REPowerEU,

jf. boks 1 og bilag 1.

Boks 1

Forordningsbestemte vurderingskriterier for genopretningsplaner

efter

REPowerEU

(tilføjelser

sammenlignet med de oprindelige vurderingskriterier er markeret med understregning)

Bidrager til de 6 søjler:

grøn omstilling,

ii)

digital omstilling,

iii)

bæredygtig og inklusiv vækst,

iv)

samhørighed,

Sundhedsmæssig robusthed,

vi)

børn og unge

Adresserer anbefalinger i det europæiske semester

Skaber vækst, arbejdspladser, social robusthed mv.

Alle initiativer efterlever "do-no-significant-harm" (tiltag til energiinfrastrukturforbedringer, der understøtter

aktuelle behov vedr. energiforsyningssikkerheden relateret til gas og olie kan under særlige tilfælde

undtages. Negative klima- og miljømæssige konsekvenser af sådanne tiltag begrænses og skal være

afstemt med 2050-klimamål. Hertil kan højest 30 pct. midlerne af et REPowerEU-kapitel undtages.

)

Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct. (REPowerEU-kapitel i udgangspunktet undtaget)

Genopretningsplanen har varig virkning

Bulgarien og Luxembourg havde ultimo maj ikke afleveret et REPowerEU-kapitel til

Kommissionen.

”Do-no-significant-harm”-princippet

skal fortsat finde anvendelse på de reformer og

investeringer, med én særlig undtagelse, når det gælder energisikkerhed i EU. I betragtning af

målsætningen om at diversificere energiforsyningen væk fra russiske leverandører skal de

reformer og investeringer, der er fastsat i REPowerEU-kapitlerne, og som er nødvendige for at

forbedre energiinfrastrukturen og -faciliteterne for at opfylde det umiddelbare behov for gas, være

berettigede

til finansiel støtte fra faciliteten, selv om de ikke overholder ”do-no-significant-harm”-

princippet. Olieinfrastruktur og -faciliteter, der er nødvendige for at opfylde de umiddelbare

forsyningssikkerhedsbehov, kan undtagelsesvist medtages i REPowerEU-kapitlet for et EU-land,

der på grund af dens særlige afhængighed af råolie og dens geografiske beliggenhed har været

omfattet af den ekstraordinære midlertidige undtagelse i Rådets forordning (833/2014) om

restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i

Ukraine.

Side 24 af 45

Rådsmøde nr. 4036 (økonomi og finans) den 21. juni 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/6-24

Effektive mål og milepæle for gennemførelsen

Rimelige og plausible omkostningsskøn

10.

Tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer

11.

Indeholder reformer og investeringer

12.

REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag, der bidrager effektivt til REPowerEU-målsætninger

13.

REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag med forventede grænseoverskridende effekter, der bidrager

positivt til

energisikkerheden i EU, mindsker afhængigheden af fossile brændstoffer eller reducerer energiefterspørgslen

Kilde: Revideret forordning af 28. februar 2023 vedr. genopretningsfaciliteten:

EUR-Lex - 32023R0435 - EN -

EUR-Lex (europa.eu)

For hvert af de 13 kriterier gives enten vurderingen A (høj

grad af opfyldelse),

B (middel

grad af opfyldelse)

eller C (lav

grad af opfyldelse).

samlet positiv

vurdering af en genopretningsplan tildeles under flg. betingelser:

•

kriterierne 2, 3, 4, 5, 6, 10 og 12 skal alle tildeles vurderingen A

, og

•

for de øvrige kriterier

skal

der tildeles mindst to

A’er og ingen C’er.

Såfremt Kommissionen tildeler en samlet positiv vurdering af den opdaterede

eller nye genopretningsplan, vil Kommissionen fremlægge forslag til en

rådsbeslutning.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes 21. juni 2024 at behandle Kommissionens forslag til revideret

rådsbeslutning vedr. Irlands opdaterede genopretningsplan. Det er muligt, at

Kommissionen på rådsmødet også vil give en generel status på implementering

af genopretningsfaciliteten.

Irland

har i sin reviderede genopretningsplan tilføjet et REPowerEU-kapitel,

med en ny reform og 5 nye investeringer, som bidrager til omstillingen væk fra

fossile brændstoffer. Irland har anmodet om yderligere 240 mio. euro i

tilskudsmidler til tiltagene under REPowerEU-kapitlerne. Kommissionen

fremhæver bl.a. følgende i sin vurdering af Irlands reviderede plan:

•

I den

reviderede plan

inklusiv REPowerEU-kapitlet er de estimerede

totale omkostninger opgjort til 1,16 mia. euro (sammenlignet med 0,91

mia. euro i den oprindelige plan). Den samlede

finansielle assistance

fra EU

udgør i alt 1,15 mia. euro og består udelukkende af tilskud.

Irlands

REPowerEU-kapitel

indeholder blandt andet en reform til

udbygningen af kapaciteten for vindenergi og investeringer i

produktionen af biomethan, energibesparende renoveringer af skoler og

hospitaler og udbygning af grøn togtransport.

I den opdaterede plan er enkelte tiltag ændret pga. objektive forhold.

Eksempelvis har et stærkere end ventet arbejdsmarked efter Covid-19

ledt til mindre efterspørgsel for kurser i informationsteknologi, hvorfor

milepælen for antal af kursister ændres til at tage højde for dette.

•

Betingelserne for en samlet positiv vurdering af genopretningsplanen følger generelt af

forordningen om genopretningsfaciliteten, mens kravet om A til kriterie 4 og 10 følger af hhv.

taksonomi-forordningen,

KOM(2018)354,

og finansforordningen.

Side 25 af 45

Rådsmøde nr. 4036 (økonomi og finans) den 21. juni 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/6-24

•

I den

reviderede plan

udgør de skønnede omkostninger til

klimatiltag

forbundet med genopretningsplanen 50,2 pct. af den finansielle støtte.

De skønnede omkostninger til

digitale tiltag

udgør 34,2 pct. pct. af den

reviderede plan ekskl. tiltag i REPowerEU-kapitlet.

Planen tildeles

en samlet positiv vurdering

fsva. vurderingskriterierne

fastlagt i forordningen om genopretningsfaciliteten, herunder bl.a. ift. de

skønnede omkostninger til hhv. klimatiltag og digitale tiltag, opfyldelse af

kravet om at adressere alle eller størstedelen af landets anbefalinger i det

europæiske semester, opfyldelse af “do no significant harm”-princippet

samt

krav om kontrol- og revisionsmekanismer, jf. tabel 1.

Tabel 1

Kommissionens vurdering af Irlands reviderede genopretningsplaner

Vurdering

1. Bidrager til de 6 søjler:

grøn omstilling,

ii)

digital omstilling,

iii)

bæredygtig og

inklusiv vækst,

iv)

samhørighed,

Sundhedsmæssig robusthed,

vi)

børn og unge

2. Adressere anbefalinger i det europæiske semester

3. Skabe vækst, arbejdspladser, social robusthed mv.

4. Alle initiativer efterlever "do no significant harm" (tiltag til

energiinfrastrukturforbedringer, der understøtter aktuelle behov vedr.

energiforsyningssikkerheden relateret til gas og olie kan under særlige tilfælde

undtages. Negative klima- og miljømæssige konsekvenser af sådanne tiltag

begrænses og skal være afstemt med 2050-klimamål. Hertil kan højest 30 pct. af

et REPowerEU-kapitel undtages.)

5. Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

6. Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct. (REPowerEU-kapitlet er i udgangspunktet

undtaget)

7. Genopretningsplanen har varig virkning

8. Effektive mål og milepæle for gennemførelsen

9. Rimelige og plausible omkostningsskøn

10. Tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer

11. Indeholder reformer og investeringer

12. REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag, der bidrager effektivt til REPowerEU-

målsætninger

13. REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag, med forventede grænseoverskridende

effekter, der bidrager positivt til energisikkerheden

Samlet positiv vurdering af genopretningsplan

Kilde: Kommissions forslag til rådsimplementerende beslutning vedr. Irlands genopretningsplan.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om ECOFIN-drøftelsen om

implementering af genopretningsfaciliteten samt Rådets godkendelse af

Kommissionens evt. forslag til rådsbeslutninger for de enkelte landes

genopretningsplaner,

herunder

med REPowerEU-kapitler.

Europa-

Parlamentet lægger generelt vægt på, at lande som modtager finansiering fra

genopretningsfaciliteten efterlever EU’s fundamentale rettigheder og

retsstatsprincippet, og at genopretningsplanerne bidrager til bl.a. grøn og

digital omstilling, samhørighed samt en styrket krisehåndtering.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Side 26 af 45

Rådsmøde nr. 4036 (økonomi og finans) den 21. juni 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/6-24

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Rådets godkendelse af Kommissionens forslag til rådsbeslutninger for de

enkelte landes genopretningsplaner har ikke i sig selv lovgivningsmæssige

konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv

statsfinansielle konsekvenser. Opdateringen af Irlands genopretningsplan har

ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten vil have direkte negative

statsfinansielle konsekvenser for Danmark, idet Danmark ikke vil modtage

direkte støtte fra genopretningsfaciliteten i et omfang, som svarer til den andel

den

direkte

støtte,

som

Danmark

skal

finansiere

med

genopretningsinstrumentet og REPowerEU.

Genopretningsplanerne kan have afledte positive statsfinansielle konsekvenser,

i det omfang de opnår formålet med genopretningsfaciliteten, herunder

økonomisk genopretning, grøn og digital omstilling samt vækst og

arbejdspladser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv

samfundsøkonomiske konsekvenser.

Udmøntningen

genopretningsfaciliteten

kan

have

positive

samfundsøkonomiske konsekvenser, i det omfang planerne opnår formålet med

genopretningsfaciliteten, og REPowerEU-tiltag i landene bidrager til hurtigere

og effektiv udfasning af russisk fossil energi i EU. Midler til Danmark som led i

udmøntningen af genopretningsfaciliteten kan understøtte vækst,

arbejdspladser samt grøn og digital omstilling i Danmark.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten forventes at have positive

erhvervsøkonomiske konsekvenser, idet det også potentielt kan styrke

erhvervslivets rammevilkår. Det nærmere omfang vil afhænge af den konkrete

implementering. Der vurderes at være et stort potentiale for danske

eksportvirksomheder i forbindelse med udmøntning af midler fra

genopretningsfaciliteten i andre EU-lande.

8. Høring

Forslaget har ikke været i ekstern høring

Side 27 af 45

Rådsmøde nr. 4036 (økonomi og finans) den 21. juni 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/6-24

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at støtte de reviderede rådsbeslutninger vedr.

opdaterede genopretningsplaner inklusiv eventuelle REPowerEU-kapitler på

baggrund af Kommissionens forslag, der ventes godkendt med et kvalificeret

flertal ifm. ECOFIN 21. juni 2024.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen lægger stor vægt på, at der sikres effektiv implementering af

genopretningsfaciliteten, der leverer på aftalen af 21. juli 2020 i Det Europæiske

Råd om EU’s flerårige finansielle ramme og genopretningsinstrument (Next

Generation EU) samt forordningen om genopretningsfaciliteten, og således

bidrager til en grøn genopretning.

Regeringen støtter overordnet ambitionen i REPowerEU om en hurtig

udfasning af russisk fossil energi. Regeringen forholder sig til beslutninger om

tilføjelse af REPowerEU-kapitler til EU-landenes genopretningsplaner i takt

med, at der foreligger konkrete forslag.

Regeringen kan støtte Rådets vedtagelse af de reviderede rådsbeslutninger vedr.

de enkelte EU-landes opdaterede genopretningsplaner inklusiv eventuelle

REPowerEU-kapitler på baggrund af Kommissionens forslag og på basis af en

række

principper

overensstemmelse

med

forordningen

genopretningsfaciliteten, herunder at Kommissionen har tildelt en samlet

positiv vurdering af genopretningsplanen, som fastlagt i mandatet givet af

Folketingets Europaudvalg 12. maj 2023 forud for ECOFIN 16. maj 2023. Det

gælder den reviderede rådsbeslutning for Irland.

Regeringen finder det generelt vigtigt, at modtagerlandene efterlever EU’s

fundamentale rettigheder og retsstatsprincippet og lægger stor vægt på, at

Kommissionen anvender alle tilgængelige instrumenter til at sikre overholdelse

heraf.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen

implementering

genopretningsfaciliteten,

herunder

rådsbeslutninger vedr. EU-landenes genopretningsplaner, blev i 2021 forelagt

Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg 8. juli forud for ECOFIN 13.

juli, samt til orientering 22. juli (skriftlig), 3. september, 1. oktober, 15. oktober,

4. november og 2. december forud for ECOFIN hhv. 26. juli, 6. september, 5.

oktober, 28. oktober, 9. november og 7. december 2021. I 2022 er sagen blevet

forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN 18. januar

2022, ECOFIN 2. maj 2022 (skriftlig), ECOFIN 17. juni 2022, ECOFIN 8. juli

2022, ECOFIN 4. oktober 2022, ECOFIN 8. november 2022 og ECOFIN 6.

december 2022. I 2023 er sagen forelagt Folketingets Europaudvalg til revideret

forhandlingsoplæg 12. maj forud for ECOFIN 16. maj samt til orientering forud

for ECOFIN 17. januar, 14. februar, 14. marts, 16. juni, 14. juli, 17. oktober, 8.

november og 8. december 2023. I 2024 er sagen forelagt Folketingets

Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN 12. marts, 12. april og 14. maj

Side 28 af 45

Rådsmøde nr. 4036 (økonomi og finans) den 21. juni 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/6-24

2024. Samlenotat om implementering af genopretningsfaciliteten blev desuden

oversendt til Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 15. marts 2022 og

ECOFIN 5. april 2022 (sagen blev dog efterfølgende taget af dagsordenen for

begge ECOFIN).

Samlenotat om forordningen om genopretningsfaciliteten tilgik Folketingets

Europaudvalg forud for ECOFIN 9. juni 2020, forud for forelæggelse til

forhandlingsoplæg 16. juni 2020, og forud for ECOFIN 6. oktober 2020, 19.

januar, 16. februar, 16. marts, 16. april og 18. juni 2021.

Grund- og nærhedsnotat om genopretningsfaciliteten blev oversendt til

Europaudvalget 25. juni 2020.

Sagen om REPowerEU-finansieringsforslaget blev forelagt Folketingets

Europaudvalg til forhandlingsoplæg 8. juli forud for ECOFIN 12. juli 2022, samt

til orientering 30. september forud for ECOFIN 4. oktober 2022. Grund- og

nærhedsnotat om genopretningsfaciliteten blev oversendt til Europaudvalget

22. juni 2022.

Side 29 af 45

Rådsmøde nr. 4036 (økonomi og finans) den 21. juni 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/6-24

Bilag 1: Vurderingskriterier for genopretningsplaner fastsat i forordningen for

EU's genopretningsfacilitet

Bilagboks 1

Vurderingskriterier for genopretningsplaner fastsat i forordningen for EU's genopretningsfacilitet

Genopretningsplanen indebærer en fyldestgørende og tilstrækkelig afbalanceret reaktion på den

økonomiske og sociale situation og bidrager derved på behørig vis til de seks søjler 1) grøn omstilling, 2)

digital omstilling, 3) smart, bæredygtig og inklusiv vækst, herunder økonomisk samhørighed, arbejdspladser,

produktivitet, konkurrenceevne, forskning, udvikling og innovation og et velfungerende indre marked med

stærke SMV'er, 4) social og territorial samhørighed, 5) Sundhedsmæssig og økonomisk, social og

institutionel robusthed, herunder med henblik på øget krisereaktionskapacitet og kriseberedskab, og 6)

politikker for den næste generation, børn og unge, herunder uddannelse og færdigheder, idet der tages

højde for de berørte EU-landes specifikke udfordringer og det økonomiske tilskud fra

genopretningsfaciliteten til det pågældende EU-land.

Genopretningsplanen kan forventes effektivt at bidrage til at adressere landets udfordringer som identificeret

i anbefalingerne til landet som led i det europæiske semester.

Genopretningsplanen kan forventes effektivt at bidrage til at styrke et lands vækstpotentiale, arbejdspladser,

økonomiske, institutionelle og sociale robusthed, bidrage til implementeringen af den europæiske søjle for

sociale rettigheder, herunder gennem fremme af politikker for børn og unge, imødegå økonomiske og

sociale konsekvenser af krisen, og dermed fremme økonomisk, social og territorial samhørighed samt

konvergens.

Reformer og investeringer inkluderet i genopretningsplanerne må ikke gøre betydelig skade mod EU’s miljø

og klimamål (“do no significant harm”-princip).

I REPowerEU-kapitlet må der gøres midlertidige undtagelser

fra ”do no significant harm”-princippet til fordel for tiltag, der sikrer EU’s nuværende energisikkerhed, hvis

tiltaget samtidig minimerer miljøskaden og ikke bringer EU’s klimamål i fare.

Genopretningsplanen, ekskl. et eventuelt REPowerEU-kapitel, indeholder tiltag, som udgør effektive bidrag

til den grønne omstilling og til udfordringer forbundet hermed. Klimatiltag skal udgøre mindst 37 pct. af de

skønnede omkostninger forbundet med genopretningsplanen. Eksempler herpå kan fx være

energieffektivisering, udvikling og omlægning til vedvarende energi, bæredygtig industri, herunder landbrug

og transport mv.

Genopretningsplanen, ekskl. et eventuelt REPowerEU-kapitel, indeholder tiltag, som effektivt bidrager til

den digitale omstilling og til udfordringer forbundet hermed. Digitaliseringstiltag skal udgøre mindst 20 pct. af

de skønnede omkostninger forbundet med genopretningsplanen. Det kan fx være digitale netværk og

infrastruktur, cybersikkerhed eller digitalisering og udvikling af offentlig administration.

Genopretningsplanen kan forventes at have en varig virkning for det pågældende land.

De af landet foreslåede tiltag er tilstrækkelige til at sikre en effektiv overvågning og gennemførelse af

genopretningsplanen, herunder milepæle og mål.

Et lands begrundelse for, at størrelsen af finansieringsbehovet forbundet med dets genopretningsplan er

rimeligt og plausibelt, er på linje med principper om omkostningseffektivitet og står mål med den forventede

nationale økonomiske og sociale effekt.

De ordninger, der foreslås af det pågældende EU-land ift. tilsyn og kontrol, forventes at forhindre, afsløre og

udbedre korruption, svig og interessekonflikter ifm. udmøntningen af genopretningsmidlerne, herunder

dobbeltfinansiering fra andre EU-programmer.

Genopretningsplanen indeholder tiltag til at gennemføre reformer og investeringer, der repræsenterer sam-

hørighedsfremmende tiltag.

REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag, der bidrager effektivt til REPowerEU-målsætninger om at bidrage

effektivt til energisikkerhed,

øge EU’s energiforsyning, forøge brugen af vedvarende energikilder og

energieffektivitet, forøge energiopbevaringsfaciliteter eller mindske afhængigheden af fossile brændsler før

2030.

REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag med forventede grænseoverskridende effekter, der bidrager positivt til

energisikkerheden i EU, mindsker afhængigheden af fossile brændstoffer eller reducerer

energiefterspørgslen.

10.

11.

12.

13.

Kilde: Revideret forordning af 28. februar 2023 vedr. genopretningsfaciliteten:

EUR-Lex -

32023R0435 - EN - EUR-Lex (europa.eu)

Side 30 af 45

Rådsmøde nr. 4036 (økonomi og finans) den 21. juni 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/6-24

Bilag 2: Status for EU-landenes genopretningsplaner– ultimo maj 2024

REPowerEU (mia. euro)

Land

Beløb

i alt

Lande

i alt

Beslutningsforslag

23. juni 2021

7. april 2022

8. juli 2021

17. juni 2021

5. oktober 2021

4. oktober 2021

23. juni 2021

17. juni 2021

16. juli 2021

22. juni 2021

8. juli 2021

22. juni 2021

2. juli 2021

18. juni 2021

16. september 2021

8. september 2022

1. juni 2022

16. juni 2021

27. september 2021

21. juni 2021

2. juli 2021

16. juni 2021

29. marts 2022

19. juli 2021

22. juni 2021

30. november 2022

21. juni 2021

Evt. revideret

beslutningsforslag

16. november 2023

21. november 2023

16. november 2023

19. oktober 2023

9. marts 2023

21. november 2023

26. juni 2023

21. november 2023

21. maj 2024

26. april 2024

21. november 2023

16. november 2023

24. oktober 2023

9. december 2022

26. juni 2023

29. september 2023

21. november 2023

22. september 2023

21. november 2023

26. juni 2023

29. september 2023

22. april 2024

19. oktober 2023

26. september 2023

16. november 2023

23. november 2023

19. oktober 2023

5,8

0,2

18,1

27,6

3,9

0,07

0,73

2,8

0,9

1,44

0,4

0,12

5,2

0,27

0,7

1,7

22,5

0,1

0,2

0,09

0,12

2,8

0,82

0,24

2,8

0,28

0,14

0,2

0,55

2,6

Direkte

støtte

0,5

Videreførte

lån

0,21

Finansiel assistance

ekskl. REPowerEU

(mia. euro)

Direkte

Lån

støtte

4,5

5,7

0,9

1,4

0,86

1,82

37,5

17,4

0,9

69,0

5,5

1,83

2,1

0,1

0,3

4,7

22,5

15,5

12,1

6,0

1,5

77,9

3,2

7,7

28,0

5,8

3,8

338,5

0,05

0,0

0,2

0,0

17,7

0,0

122,6

1,6

0,0

1,0

0,0

12,0

5,9

14,9

0,0

1,1

81,5

0,0

0,8

0,0

0,02

0,0

259,9

1,1

2,3

0,1

0,5

40,7

0,8

26,2

0,7

107,6

57,9

1,6

4,0

0,6

2,0

2,1

0,9

0,3

10,1

4,5

0,4

1,9

0,3

2,7

4,1

3,6

1,8

0,3

28,0

0,3

3,6

1,3

1,7

9,5

0,9

0,3

0,01

0,1

15,9

0,5

0,1

32,0

2,3

0,2

0,6

0,02

0,1

0,4

45,0

0,2

0,1

0,3

5,7

2,5

0,03

1,7

Forudbetalinger

(mia. euro)

Direkte

støtte

0,9

Lån

0,04

1,4

0,1

0,7

0,4

0,2

17,7

5,1

5,6

Udbetalinger

(mia. euro)

Direkte

støtte

Lån

Anm.: Beløb i løbende priser.

Dato for Kommissionens forslag til rådsbeslutninger om genopretningsplaner. Forslag, hvor dato for fremlæggelse er i kursiv, er rådsgodkendt.

Dato

for Kommissionens forslag til reviderede rådsbeslutninger om genopretningsplaner. Forslag, hvor dato for fremlæggelse er i kursiv, er rådsgodkendt.

Finansiering til REPowerEU-

kapitlet i form af ny direkte støtte via EU’s kvotehandelssystem, samt evt.

midler fra Brexit Reserven.

Den endelige tildeling fra EU’s genopretningsfacilitet blev fastlagt 30. juni

2022 pba. den faktiske udvikling i EU-landenes BNP fra 2020-21. Fordelingskriterierne fremgår af forordningen om genopretningsfaciliteten samt

https://ec.europa.eu/info/live-

work-travel-eu/health/coronavirus-response/recovery-plan-europe/pillars-next-generation-eu_en.

EU-landene har i de fleste tilfælde ansøgt om mere finansiel assistance, end

der tildeles de respektive lande i genopretningsfaciliteten, herunder fordi der på ansøgningstidpunkterne var usikkerhed om den endelige tildeling fra genopretningsfaciliteten.

Differencer ift. den endelige finansielle assistance kan bl.a. håndteres via egen finansiering eller under bestemte betingelser ved justeringer af landenes genopretningsplaner.

Baseret på Kommissionens forslag til rådsbeslutninger om genopretningsplaner. Lån til et land kan som udgangspunkt udgøre op til 6,8 pct. af dets BNI i 2019. I forordningen om

genopretningsfaciliteten er fastsat et loft på 360 mia. euro for den samlede tildeling af lån til EU-landene.

Udbetalinger på baggrund af opfyldte milepæle og mål (dvs. i tillæg til

forudbetalinger).

Knap 1,5 mia. kr. udbetalt 2. september 2021.

Kilde:

Komissionens

pressemeddelelser

indleverede

genopretningsplaner

udbetalinger

samt

Kommissionens

genopretningsscoreboard:

http://www.ec.europa.eu/economy_finance/recovery-and-resilience-scoreboard/.

Side 31 af 45

Rådsmøde nr. 4036 (økonomi og finans) den 21. juni 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/6-24

Dagsordenspunkt 3: Det europæiske semester 2024 -

udkast til landespecifikke

anbefalinger mv.

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

Kommissionen ventes 19. juni 2024 at offentliggøre en pakke vedr. det

europæiske semester og det finanspolitiske samarbejde i EU. Pakkens

overordnede indhold ventes præsenteret på ECOFIN 21. juni 2024.

Pakken ventes bl.a. at indeholde Kommissionens udkast til landespecifikke

anbefalinger samt landerapporter, der giver indsigt i Kommissionens

analyser liggende til grund for de landespecifikke anbefalinger. Pakken ventes

også at indeholde Kommissionens konklusioner om tilstedeværelse af

makroøkonomiske ubalancer i de 12 lande, der blev vurderet at have risici for

makroøkonomiske ubalancer i varslingsrapporten 2024 fra november 2023

og derfor blev undersøgt nærmere i dybdegående analyser i marts 0g april

2024. Kommissionens pakke ventes desuden at indeholde en rapport om EU-

landenes efterlevelse af de finanspolitiske regler. Endeligt ventes pakken at

inkludere en horisontal meddelelse, der opsummerer pakkens budskaber.

Pakken ventes efter præsentationen på ECOFIN 21. juni 2024 at blive

behandlet på ECOFIN 16. juli 2024, hvor Rådet bl.a. ventes at vedtage

landespecifikke anbefalinger.

Regeringen ventes at kunne notere sig Kommissionens præsentation af pakken

på ECOFIN 21. juni 2024. Regeringens holdning til pakken vil blive fastlagt

efter offentliggørelsen af pakken og forud for ECOFIN 16. juli 2024.

2. Baggrund

Kommissionen ventes 19. juni 2024 at offentliggøre en pakke vedr. det

europæiske semester og det finanspolitiske samarbejde i EU. Pakken ventes

bl.a. at indeholde Kommissionens udkast til Rådets landespecifikke

anbefalinger samt Kommissionens landerapporter, konklusioner vedr.

makroøkonomiske ubalancer, rapport vedr. EU-landenes offentlige finanser og

en horisontal meddelelse om pakkens overordnede budskaber.

Kommissionens pakke offentliggøres normalvis i slutningen af maj mhp.

substansbehandling og godkendelse af landespecifikke anbefalinger på ECOFIN

i juni. I år offentliggøres pakken senere pga. Europaparlamentsvalget 6.-9. juni

2024, hvorfor der på ECOFIN 21. juni 2024 blot ventes en indledende

præsentation af anbefalingerne. Rådets godkendelse af anbefalingerne ventes i

år at finde sted på ECOFIN 16. juli 2024.

Side 32 af 45

Rådsmøde nr. 4036 (økonomi og finans) den 21. juni 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/6-24

Landespecifikke anbefalinger

Som led i det europæiske semester fremlægger Kommissionen hvert år udkast

til landespecifikke anbefalinger vedr. EU-landenes økonomisk-politiske

udfordringer, som hvert land bør efterleve i løbet af det følgende år.

Anbefalingerne vedrører traditionelt EU-landenes finans- og strukturpolitikker,

herunder fx håndteringen af for store offentlige underskud og

arbejdsmarkedspolitikker, men har de seneste år også vedrørt investeringer,

herunder bl.a. behovet for investeringer i grøn omstilling. Anbefalingerne til

lande, der vurderes at opleve makroøkonomiske ubalancer, vil også adressere

disse ubalancer. Anbefalingerne vil derudover bl.a. også vedrøre

samfundsøkonomiske aspekter af mere værdipolitiske spørgsmål, herunder

retsstatsprincippet samt kampen mod skatteundgåelse og korruption.

De landespecifikke anbefalinger er ikke af bindende karakter, men har de

seneste år generelt fået større betydning. Anbefalingerne vil være med til at

sætte retning for de reformer og investeringer, som EU-landene skal inkludere

i deres mellemfristede planer under de nye finanspolitisk regler, herunder de

tiltag, der - under betingelse af generelt at styrke det pågældende lands økonomi

- kan medføre mere fleksible krav til finanspolitikken på kort sigt

. Dertil

kommer, at en af de centrale betingelser for, at EU-landene kan få adgang til

udbetalinger under genopretningsfaciliteten er, at de pågældende lande

gennemfører tiltag, der adresserer deres respektive landespecifikke

anbefalinger.

Landerapporter og konklusioner vedr. makroøkonomiske ubalancer

Landerapporterne ventes bl.a. at indeholde Kommissionens vurdering af den

økonomiske situation i de respektive lande og de ifølge Kommissionen mest

presserende reformudfordringer, som ikke håndteres direkte i landenes

genopretningsplaner under genopretningsfaciliteten. Landerapporterne er

dermed med til at give indblik i de vurderinger, der ligger til grund for

Kommissionens konkrete landeanbefalinger.

Kommissionen vil ligeledes som led i EU’s samarbejde om makroøkonomiske

ubalancer (makroubalanceproceduren) offentliggøre sine konklusioner vedr.

makroøkonomiske ubalancer i EU-landene. Konklusionerne tager

udgangspunkt i Kommissionens dybdegående analyser fra marts og april 2024,

som undersøger ubalancer i de 12 lande udpeget i varslingsrapporten 2024 fra

november 2023

Under EU’s

nye finanspolitiske regler, som trådte i kraft 30. april 2024, skal EU-landene

indlevere mellemfristede planer for deres finans- og strukturpolitikker. Planerne skal bl.a.

indeholde reformer og investeringer, der pba. en anmodning fra et land kan give de pågældende

lande en længere tilpasningsperiode, inden gæld over 60 pct. af BNP skal begynde at falde, hvis

reformerne og investeringer som generel regel samlet set bidrager til at styrke bl.a. væksten og

den finanspolitiske holdbarhed.

Cypern, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Italien, Ungarn, Nederlandene, Portugal, Rumænien,

Slovakiet, Spanien og Sverige.

Side 33 af 45

Rådsmøde nr. 4036 (økonomi og finans) den 21. juni 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/6-24

Horisontal meddelelse om den overordnede håndtering af EU-landenes

finanspolitik og de finanspolitiske regler

Kommissionen ventes også at offentliggøre en horisontal meddelelse, der bl.a.

opsummerer landeanbefalingerne og mulige horisontale temaer i

landerapporterne. Meddelelsen vil muligvis også gøre status for EU-landenes

finanspolitik og implementeringen af de finanspolitiske regler i 2024.

Rapport om EU-landenes offentlige finanser

Som en del af pakken ventes Kommissionen også at offentliggøre en rapport om

EU-landenes efterlevelse af de fælles finanspolitiske regler. Traktatens artikel

126.3 (TEUF) fastslår, at Kommissionen skal offentliggøre en rapport om et EU-

land, hvis det pågældende land vurderes ikke at efterleve de fælles

finanspolitiske regler. Det gælder traktatens kriterier vedrørende offentlig gæld

(gælden må højst udgøre 60 pct. af BNP eller skal reduceres tilstrækkeligt

hurtigt, hvis den overskrider 60 pct. af BNP) og faktiske underskud (det faktiske

underskud må højst udgøre 3 pct. af BNP) i et givent år.

I rapporten skal der foretages en helhedsvurdering af de pågældende landes

manglende efterlevelse af kriterierne vedr. underskud og gæld, og om der bør

træffes beslutning om eksistens af uforholdsmæssigt store underskud og tildeles

en henstilling om korrektion af disse underskud på et senere tidspunkt, jf. afsnit

om videre proces og hjemmel nedenfor. Vurderingen handler bl.a. om, hvorvidt

en overskridelse af underskudsgrænsen er

lille, midlertidig

exceptionel,

samt

hvorvidt gæld over 60 pct. af BNP reduceres tilstrækkeligt hurtigt. Dertil

inddrages en række relevante faktorer, bl.a. vedr. landenes finanspolitiske

holdbarhed og den økonomiske situation.

Videre proces og hjemmel

De landespecifikke anbefalinger ventes substansbehandlet og godkendt af

ECOFIN 16. juli 2024.

Pba. Kommissionens vurderinger i rapporten om efterlevelse af de

finanspolitiske regler ventes Kommissionen senere at stille forslag til

rådsbeslutninger om, hvorvidt der er lande, der overskrider kriteriet vedr.

faktiske underskud. Rådet ventes pba. af Kommissionens forslag at træffe

beslutninger om eksistensen af uforholdsmæssigt store underskud ifm. ECOFIN

16. juli 2024. Efterfølgende vil Rådet pba. af anbefalinger fra Kommissionen

skulle vedtage henstillinger til de pågældende lande om finanspolitiske

tilpasninger mhp. at bringe underskuddene under 3 pct. af BNP inden for en

given frist. Rådets henstillinger ventes dog først vedtaget i efteråret 2024, så

henstillingerne kan tage højde for EU-landenes mellemfristede planer for

finans- og strukturpolitik, der ventes afleveret i efteråret 2024 mhp. vurdering

af Kommissionen og godkendelse af Rådet

. Se Tabel 1 for forventet procedure

for tildeling af henstillinger i 2024.

Normalt træffes rådsbeslutninger vedr. manglende efterlevelse af underskuds- eller

gældskriteriet og beslutninger om tilhørende henstillinger på samme tid, men som noget

Side 34 af 45

Rådsmøde nr. 4036 (økonomi og finans) den 21. juni 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/6-24

Det er endnu uvist, hvordan processen for tildeling af eventuelle henstillinger

vedr. kriteriet om bruttogæld vil se ud. De nye finanspolitiske regler indebærer,

at vurderinger af gældskriteriets bestemmelse om tilstrækkeligt faldende gæld

(i lande med gæld over 60 pct. af BNP) afhænger af, om landene overholder

udgiftsstierne i deres respektive nationale mellemfristede planer i efteråret

2024

Forslag under Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende del (herunder tildeling

af henstillinger) har hjemmel i TEUF artikel 126.

Tabel 2

Forventet procedure for tildeling af henstillinger i 2024

Kommissionens ventede tidsplan

19. juni 2024

Beskrivelse

Kommissionen ventes at offentliggøre en rapport om EU-

landes efterlevelse af de finanspolitiske reglers kriterier

vedrørende faktiske underskud og offentlig gæld.

Kommissionens rapport om EU-landenes efterlevelse af de

finanspolitiske reglers kriterier vedr. faktiske underskud og

gæld ventes præsenteret på ECOFIN.

Den økonomiske og finansielle komité (EFC) ventes at afgive

sin udtalelse om Kommissionens rapport.

Kommissionen ventes at stille forslag til rådsbeslutninger om

eksistensen af uforholdsmæssigt store underskud.

Rådet ventes på ECOFIN at træffe beslutninger om hvorvidt

der eksisterer uforholdsmæssigt store underskud i de

pågældende lande. Rådet skal tage udtalelser fra de respektive

lande i betragtning under denne beslutning i henhold til 126.6.

Rådet ventes pba. Kommissionens anbefaling at vedtage

henstillinger til de pågældende lande om finanspolitiske

tilpasninger mhp. at bringe underskuddet under

traktatgrænsen på 3 pct. af BNP inden for en given frist.

TFEU Artikel

126.3

21. juni 2024

126.4

Primo juli 2024

126.5

Primo juli 2024

126.6

16. juli 2024, ECOFIN

126.7

November 2024

3. Formål og indhold

Kommissionen ventes på EOCFIN 21. juni 2024 at præsentere sin pakke vedr.

det europæiske semester af 19. juni 2024.

Det nærmere indhold af Kommissionens pakke kendes ikke på nuværende

tidspunkt, men udkastet til landespecifikke anbefalinger ventes at afspejle en

række horisontale temaer, herunder temaerne i Kommissionens strategi for

bæredygtig vækst, hvori hovedprioriteterne er makroøkonomisk stabilitet,

ekstraordinært for 2024 ventes Kommissionen at lægge op til, at de disse beslutninger skal træffes

på forskellige tidspunkter, hhv. på ECOFIN 16. juli og et senere ECOFIN i efteråret 2024.

Kommissionens beslutning begrundes med, at henstillingerne skal kunne tage højde for EU-

landenes mellemfristede planer for finans- og strukturpolitik, der først ventes indleveret i

efteråret 2024.

De nye finanspolitiske regler indebærer, at EU-landene skal fremlægge en mellemfristet plan

med en sti for de offentlige nettoudgifter. Stien for nettoudgifterne skal sikre, at gæld over 60 pct.

af BNP falder efter en 4-7 årig tilpasningsperiode. Nettoudgifterne defineres i denne

sammenhæng som de faktiske offentlige udgifter korrigeret for hhv. indtægtsforøgende og -

reducerende tiltag og fratrukket renteudgifter, engangsudgifter, cykliske ledighedsudgifter,

udgifter fuldt finansieret af EU-fonde samt udgifter til national medfinansiering af visse EU-

programmer.

Side 35 af 45

Rådsmøde nr. 4036 (økonomi og finans) den 21. juni 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/6-24

bæredygtighed, produktivitet og social retfærdighed. Det forventes på den

baggrund, at anbefalingerne bl.a. vil fokusere på EU-landenes finans- og

strukturpolitik i 2024-2025, herunder i lyset af de nye finanspolitiske regler,

samt EU-landenes energipolitik og tiltag ift. grøn omstilling. Anbefalingerne til

eurolandene vil generelt også afspejle anbefalingerne til euroområdet som

helhed, som blev godkendt på ECOFIN 16. januar 2024. I anbefalingerne til

euroområdet som helhed anbefales eurolandene bl.a. at føre tilbageholdende

finanspolitik.

Foruden ovennævnte generelle temaer ventes Kommissionens udkast til

landeanbefalinger også at fokusere på specifikke økonomiske udfordringer i de

enkelte lande, herunder udfordringer identificeret i Kommissionen

landerapporter og konklusioner om makroøkonomiske ubalancer.

Landerapporterne ventes at indeholde kapitler med Kommissionens vurdering

af hhv. 1) den økonomiske og beskæftigelsesmæssige situation, 2)

implementeringen af reformer og investeringer i relation til EU-programmer

(bl.a. genopretningsplanerne), samt 3) reformprioriteter/udfordringer

fremadrettet.

Kommissionens konklusioner om ubalancer vil følge op på de dybdegående

analyser, der bl.a. vedrører de analyserede landes udfordringer relateret til

privat og offentlig gæld, betalingsbalancer, banksektoren og huspriser.

Kommissionens rapport om de offentlige finanser i relation til Stabilitets- og

Vækstpagtens grænser for underskud og gæld ventes baseret på Kommissionens

forårsprognose, offentliggjort 15. maj 2024, samt landenes indberetninger om

offentlige finanser for 2023.

Rapporten ventes således for det første at omfatte lande, der har faktiske eller

skønnede underskud over 3 pct. af BNP i 2023 og/eller 2024. I alt 11 EU-lande

har indberettet underskud, der oversteg 3 pct. af BNP i 2023,

jf. figur 1:

Belgien,

Tjekkiet, Estland, Spanien, Frankrig, Italien, Malta, Polen, Rumænien,

Slovakiet og Ungarn. Samtidig skønnes 11 lande i Kommissionens

forårsprognose at få faktiske underskud over 3 pct. af BNP i 2024: Belgien,

Estland, Finland, Frankrig, Italien, Malta, Polen, Rumænien, Slovakiet, Ungarn

og Østrig.

Rapporten ventes for det andet at omfatte lande med bruttogæld over 60 pct. af

BNP i 2023. Ifølge Kommissionens forårsprognose vurderes følgende landes

bruttogæld at overstige 60 pct. af BNP i 2023,

jf. figur 2:

Belgien, Cypern,

Finland, Frankrig, Grækenland, Italien, Kroatien, Portugal, Slovenien, Spanien,

Tyskland, Ungarn og Østrig. Kommissionen vil vurdere EU-landene ift.

gældskriteriet i lyset af de nye finanspolitiske regler, jf. baggrundsafsnittet.

Side 36 af 45

Rådsmøde nr. 4036 (økonomi og finans) den 21. juni 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/6-24

Figur 2

Faktisk saldo, EU-lande i 2023 og 2024 (skønnet)

Pct. af BNP

-2

-4

-6

-8

-10

-2

-4

-6

-8

-10

2023

2024

Anm.: Rød streg angiver de finanspolitiske reglers grænse for faktiske underskud på -3 pct. af BNP

Kilde: Kommissionens forårsprognose 2024.

Figur 3

Bruttogæld, EU-lande

Pct. af BNP

180

160

140

120

100

Pct. af BNP

180

160

140

120

100

2023

2024

Anm.: Rød streg angiver de finanspolitiske reglers grænse for offentlig bruttogæld på 60 pct. af BNP

Kilde: Kommissionens forårsprognose 2024.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om Kommissionens pakke vedr.

det europæiske semester 2024.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Side 37 af 45

Rådsmøde nr. 4036 (økonomi og finans) den 21. juni 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/6-24

7. Økonomiske konsekvenser

Kommissionens pakke vedr. det europæiske semester og samarbejdet om

finanspolitik ventes ikke i sig selv at have samfundsøkonomiske,

erhvervsøkonomiske eller statsfinansielle konsekvenser.

Det makroøkonomiske samarbejde og overvågning under det europæiske

semester vil kunne have positive samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske

konsekvenser, i det omfang det bidrager til at understøtte bæredygtig vækst og

beskæftigelse i EU-landene.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes at tage Kommissionens præsentation af Kommissionens

pakke vedr. det europæiske semester til efterretning. Det er uklart, hvordan EU-

landene vil forholde sig til indholdet i Kommissionens pakke, herunder de

landespecifikke anbefalinger og vurderinger vedr. EU-landenes offentlige

finanser.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side ventes man at kunne tage præsentationen af Kommissionens

pakke vedrørende det europæiske semester for 2024 til efterretning.

Regeringen vil fastlægge sin nærmere holdning til pakken, herunder de

landespecifikke anbefalinger, forud for ECOFIN 16. juli, hvor pakken ventes

behandlet og landeanbefalingerne vedtaget.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens pakke vedr. det europæiske semester af 19. juni 2024 har ikke

tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 38 af 45

Rådsmøde nr. 4036 (økonomi og finans) den 21. juni 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/6-24

Dagsordenspunkt 4: Økonomiske og finansielle

konsekvenser af Ruslands invasion

af Ukraine

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

ECOFIN 21. juni 2024 ventes igen at drøfte økonomiske og finansielle aspekter

af Ruslands invasion af Ukraine. Drøftelserne ventes blandt andet at fokusere

på Ukraines økonomiske situation og den internationale finansielle støtte til

Ukraine, herunder status for EU’s Ukraine-facilitet

og Ukraine-planen. Der

ventes også drøftelse af anvendelsen af de ekstraordinære indtægter fra

immobiliserede russiske centralbankaktiver til at støtte Ukraine og evt.

økonomiske aspekter af EU’s sanktioner mod Rusland.

Regeringen finder det vigtigt, at EU indtager en ledende rolle ift. økonomisk

assistance til Ukraine på kort sigt og ift. genopbygning på lang sigt.

Regeringen har støttet forslaget om at anvende de ekstraordinære indtægter

fra immobiliserede russiske aktiver til støtte for Ukraine.

2. Baggrund

ECOFIN har løbende drøftet de økonomiske og finansielle konsekvenser af

Ruslands invasion af Ukraine på rådsmøderne siden krigens start i februar

2022. Drøftelserne har dækket en række forskellige emner, herunder de

økonomiske udsigter for EU-landene og Ukraine, den internationale finansielle

støtte til Ukraine samt aspekter af EU’s

sanktioner mod Rusland. Der henvises

generelt til tidligere samlenotater om økonomiske og finansielle konsekvenser

af Ruslands invasion af Ukraine

–

senest forud for ECOFIN 14. maj 2024.

3. Formål og indhold

ECOFIN 21. juni 2024 ventes igen at drøfte økonomiske og finansielle aspekter

af Ruslands invasion af Ukraine. Drøftelserne vil bl.a. kunne berøre:

•

EU's og den øvrige internationale finansielle støtte til Ukraine

Immobiliserede russiske centralbankaktiver

EU’s sanktioner mod Rusland

De økonomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands krig mod

Ukraine

Det er muligt, at ECOFIN vil gøre status på implementeringen af Ukraine-

faciliteten, herunder Ukraines arbejde med Ukraine-planen

og EU’s

udbetalinger til Ukraine. Der kan også blive en drøftelse af anvendelsen af

indtægter fra immobiliserede russiske centralbankaktiver til at støtte Ukraine

samt økonomiske aspekter af sanktionerne mod Rusland. Derudover kan

drøftelserne mere overordnet komme ind på Ukraines økonomiske situation og

forventningerne til det fremtidige finansieringsbehov.

Side 39 af 45

Rådsmøde nr. 4036 (økonomi og finans) den 21. juni 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/6-24

Ukraine-faciliteten

For at sikre en forudsigelig og stabil finansiel assistance til Ukraine har EU som

led i revisionen af den flerårige finansielle ramme (MFF) etableret en Ukraine-

facilitet. Ukraine-faciliteten skal yde støtte til landets genopretning,

genopbygning og modernisering med henblik på et fremtidigt EU-medlemskab.

Støtten vil tage form af lån og tilskud på i alt 50 mia. euro i perioden 2024-2027

fordelt på 33 mia. euro i lån og 17 mia. euro i tilskud. Lånene under faciliteten

finansieres ved udstedelse af EU-obligationer og garanteres via EU-budgettets

såkaldte

headroom,

dvs. margen mellem

EU’s betalings-

og indtægtsloft.

Der er i perioden januar-maj 2024 ydet bro- og præfinansiering på samlet 7,9

mia. euro under Ukraine-faciliteten. Rådets godkendelse af Ukraine-planen i

maj 2024 indebærer, at de faste kvartalsvise udbetalinger herefter påbegyndes

fra 3. kvartal 2024 betinget af, at Ukraine efterlever aftalte reformmål.

Udbetalingerne gennem Ukraine-faciliteten ventes samlet set at nå ca. 16 mia.

euro i 2024.

Ukraine-planen er et omfattende reformprogram, der skitserer reformer og

investeringer, som myndighederne vil udføre i perioden 2024-2027 sammen

med en tidslinje for implementeringen af planen. Reformerne omfatter blandt

andet offentlig forvaltning, retsvæsenet, anti-korruption, det finansielle system,

uddannelse, erhvervslivets rammevilkår og regional udvikling. Derudover

lægges der op til væsentlige reformer og investeringer relateret til

energiforsyning, grøn omstilling, landbrug, miljøbeskyttelse og digitalisering.

Planen afspejler Ukraines ønske om at nærme sig det indre marked og har

blandt andet til hensigt at udvikle landet i tiltagende overensstemmelse med

EU’s regler, standarder og værdier.

Immobiliserede russiske centralbankaktiver

Den 21. maj 2024 godkendte Rådet, at ekstraordinære indtægter fra

immobiliserede russiske aktiver, som optjenes efter 15. februar 2024 skal gå til

at støtte Ukraine. Det drejer sig om indtægter fra russiske centralbankaktiver og

reserver, som ifølge EU’s sanktioner

er omfattet af transaktionsforbud, og

hvoraf mere end to tredjedele befinder sig i værdipapircentraler i EU. Når

værdipapircentralerne placerer midlerne i sikre værdipapirer mhp. at bevare

værdien af hovedstolen, genereres indtægter. Indtægterne forventes i 2024 og

efterfølgende at nå 2,5-3,0 mia. euro årligt, som ifølge forslaget fortrinsvis skal

gå til indkøb af militært udstyr gennem den Europæiske Fredsfacilitet (EPF),

mens en mindre del vil gå til yderligere finansiel støtte gennem Ukraine-

faciliteten. Fordelingen af midlerne vil dog være genstand for årlig revision og

kan derfor løbende tilpasses Ukraines behov. Den første udbetaling til Ukraine

ventes i juli 2024, hvorefter udbetalingerne forsætter i halvårlige rater, indtil de

ekstraordinære indtægter fra aktiverne ophører. Der pågår drøftelser i G7-regi

om en løsning, hvor støtten til Ukraine fremrykkes ved fx at konstruere et

Side 40 af 45

Rådsmøde nr. 4036 (økonomi og finans) den 21. juni 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/6-24

finansielt instrument baseret på fremtidige indtægter fra aktiverne.

Det

forventes blandt andet at blive et tema på G7-topmødet i Apulia 13.-15. juni

2024.

EU’s sanktioner mod Rusland

EU har vedtaget i alt 13 sanktionspakker siden 2022 som reaktion på Ruslands

invasion af Ukraine. Den seneste sanktionspakke, der blev vedtaget 23. februar

2024, havde blandt andet fokus på individuelle sanktioner mod individer og

virksomheder og indeholder desuden nye restriktioner på eksport til Rusland.

Der arbejdes i EU på en ny sanktionspakke, som ventes at blive vedtaget inden

længe. Den 14. sanktionspakke ventes at indeholde substantielle tiltag med

fokus på sektorsanktioner. Sideløbende er der fortsat stort fokus på at sikre, at

sanktionerne har den størst mulige effekt. Det indebærer modarbejdelse af

russiske forsøg på omgåelse af sanktioner gennem tredjelande som fx Belarus.

EU’s sanktioner omfatter blandt andet vidtgående restriktioner rettet mod

russiske finansielle institutioner. Det gælder eksempelvis forbud mod

transaktioner med den russiske centralbank, hvilket begrænser centralbankens

adgang til sine valutareserver. Der er desuden indført fuldt transaktionsforbud

mod udvalgte russiske banker, og en række af de største russiske banker,

herunder Ruslands største bank Sberbank, er blevet udelukket fra det

internationale betalingsformidlingssystem SWIFT.

Sanktionerne indeholder også betydelige handelsrestriktioner såsom

restriktioner på eksport af avanceret teknologi til Rusland og forbud mod

import af russisk råolie og raffinerede olieprodukter med få begrænsede

undtagelser.

De økonomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands krig mod Ukraine

Kommissionen og IMF vurderer generelt, at Ruslands krig mod Ukraine har

væsentlige negative effekter på verdenshandlen og den globale økonomiske

aktivitet. På længere sigt kan en tiltagende geopolitisk og geoøkonomisk

fragmentering som følge af krigen påvirke den globale økonomiske vækst

negativt. Kommissionen vurderer, at det især er på råvare- og

energimarkederne, at fragmenteringen kommer til udtryk. Det sker blandt

andet gennem større prisudsving, som også på den korte bane indebærer

betydelige risici for den globale økonomi. Ruslands krig mod Ukraine vurderes

dermed at have negativ betydning for EU-landenes økonomier gennem fx højere

energipriser og større usikkerhed. Det afspejles blandt andet i EU’s forholdsvis

svage vækstudsigter i år og næste år,

jf. tabel 1.

Jf. kommuniké fra mødet mellem G7’s finansministre

og centralbankchefer i Stresa 23.-25. maj

2024.

Side 41 af 45

Rådsmøde nr. 4036 (økonomi og finans) den 21. juni 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/6-24

Tabel 3

Forventning om afdæmpet vækst i EU i 2024 og 2025

2021

Realvækst i BNP, pct.

Kina

Rusland

Ukraine

USA

6,0

8,5

5,9

3,4

5,8

3,5

3,0

-1,2

-28,8

1,9

0,4

5,2

3,6

5,3

2,5

1,0

4,8

2,9

2,4

1,6

4,6

1,7

5,9

2,1

2022

2023

2024

2025

Anm.:

Tabellen viser Kommissionens seneste prognose. Talgrundlaget kan afvige på tværs af Kommissionens og IMF’s prognoser.

Kilde: Kommissionens forårsprognose, maj 2024.

Ruslands krig har dog især store negative økonomiske konsekvenser for

Ukraine, herunder for Ukraines offentlige finanser,

jf. figur 1

tabel 2.

Ukraine

er derfor fortsat afhængig af omfattende støtte fra internationale partnere. Den

seneste amerikanske hjælpepakke vedtaget i april 2024 indeholder, udover

betydelig militær støtte, finansiel assistance i form af lån svarende til omkring

7,4 mia. euro. Den amerikanske støtte ventes blandt andet sammen med EU’s

finansielle støtte og IMF’s Ukraine-program

at kunne dække størstedelen af

Ukraines finansieringsgab i 2024. Dermed forventes den internationale støtte i

år at være tilstrækkelig ift. at undgå monetær finansiering, men Kommissionen

vurderer, at der fortsat er et udækket finansieringsbehov i 2025.

Figur 4

Krigen har store negative konsekvenser for den ukrainske økonomi

Indeks (2021=100)

110

Indeks (2021=100)

110

100

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

Ukraine

Rusland

Anm.: Udvikling i realt BNP. Værdier efter stregen er Kommissionens seneste skøn for 2023-2025. Indeks 2021=100.

Kilde: Kommissionens forårsprognose, maj 2024.

Side 42 af 45

Rådsmøde nr. 4036 (økonomi og finans) den 21. juni 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/6-24

Tabel 4

Ukraine

–

økonomiske nøgletal

2021

Realvækst i BNP (pct.)

Inflation (pct.)

Ledighed (pct. af arbejdsstyrken)

Offentlig saldo (pct. af BNP)

Offentlig gæld (pct. af BNP)

Betalingsbalance

(pct. af BNP)

3,4

9,4

9,9

-4,0

48,9

-1,9

2022

-29,1

20,2

24,5

-15,7

78,4

5,0

2023

5,0

12,9

19,1

-19,7

82,9

-5,5

2024

3,2

6,4

14,5

-13,7

94,0

-5,7

2025

6,5

7,6

13,8

-7,3

96,7

-8,2

Anm.: Tabellen viser IMF’s seneste prognose. Talgrundlaget kan afvige på tværs af Kommissionens og IMF’s prognoser

Kilde:

IMF’s

World Economic Outlook,

april 2024.

Betalingsbalancens

løbende poster.

Rusland har forvoldt den ukrainske økonomi omfattende og langsigtede skader

som følge af blandt andet betydelige ødelæggelser af infrastruktur og

produktionskapacitet. Det vurderes således, at de direkte ødelæggelser som

følge af krigen frem til 31. december 2023 har nået over 140 mia. euro, mens en

fuldstændig genopretning og genopbygning af Ukraine vurderes at kræve mere

end 450 mia. euro fordelt over en tiårig periode.

Den russiske økonomi er ifølge Kommissionen og IMF ikke i nær samme

omfang ramt af krigens konsekvenser. En markant stigning i det offentlige

forbrug og omstillingen til krigsøkonomi har blandt andet været med til at holde

hånden under aktiviteten i økonomien på trods af internationale sanktioner,

mens arbejdsløsheden er faldet til et historisk lavt niveau. Det aktuelt høje

kapacitetspres og en tiltagende mangel på arbejdskraft ventes dog at medføre

en vækstafmatning i de kommende år, og krigsindustriens træk på økonomiens

ressourcer forventes sammen med internationale sanktioner især på længere

sigt at lægge en dæmper på Ruslands produktivitetsudvikling og

vækstpotentiale.

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Etableringen af Ukraine-faciliteten har statsfinansielle konsekvenser i Danmark

gennem det danske EU-bidrag.

Danmark finansierer ca. 2 pct. af EU’s samlede

Ifølge seneste

Rapid Damage Needs Assessment

(RDNA3) fra februar 2024. Rapporten er

udarbejdet i samarbejde mellem Verdensbanken, EU, FN og de ukrainske myndigheder.

Se fx seneste prognose for den russiske økonomi (marts 2024) fra The Bank of Finland Institute

for Emerging Economies (BOFIT).

Side 43 af 45

Rådsmøde nr. 4036 (økonomi og finans) den 21. juni 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/6-24

budget. Den ikke tilbagebetalingspligtige støtte under Ukraine-faciliteten udgør

i alt 17 mia. euro svarende til omkring 127 mia. kr., hvoraf Danmarks

finansieringsandel udgør ca. 2,5 mia. kr.

Stigningen i det danske EU-bidrag var forudsat ved tiltrædelsen af forordningen

om Ukraine-faciliteten. Med godkendelsen af Ukraine-planen er der fastsat en

fordeling mellem låne- og tilskudsstøtte, ligesom en indikativ udbetalingsplan

er fastsat, idet denne dog er betinget af, at der afsættes midler i den årlige

budgetprocedure.

Det bemærkes, at ifølge Kommissionen forventes størstedelen af udgifterne til

Ukraine-faciliteten at kunne opgøres som udviklingsbistand i henhold til

OECD’s regler.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv direkte erhvervsøkonomiske konsekvenser i Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at lægge vægt på vigtigheden af samarbejde og

koordination på tværs af EU-landene for at imødegå konsekvenserne af krigen.

Der er bred enighed blandt EU-landene om vigtigheden af, at EU yder finansiel

assistance til Ukraine på kort og lang sigt.

Der er desuden enighed i EU ift. arbejdet med at anvende indtægter fra

immobiliserede russiske centralbankaktiver til at støtte Ukraine.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det vigtigt, at EU-landene løbende drøfter konsekvenserne af

Ruslands invasion af Ukraine.

Regeringen støtter, at EU indtager en ledende rolle ift. finansiel assistance til

Ukraine på kort sigt og ift. genopbygning på lang sigt.

Regeringen har støttet forslaget om, at EU anvender indtægter fra

immobiliserede russiske centralbankaktiver til at støtte Ukraine. Regeringen

bakker op om, at immobiliserede aktiver ikke frigives til Rusland, førend

Rusland har ydet krigsskadeerstatning.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er løbende blevet forelagt sagen vedr. de

økonomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine,

herunder senest til orientering 8. maj 2024 forud for ECOFIN 14. maj 2024.

Samlenotat om Ukraine-faciliteten til forelæggelse af forhandlingsoplæg i

Side 44 af 45

Rådsmøde nr. 4036 (økonomi og finans) den 21. juni 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/6-24

Folketingets Europaudvalg 29. september 2023 er oversendt 21. september

2023.

Side 45 af 45