Rådsmøde (økonomi og finans) den 16. juli 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/7-24

Europaudvalget 2023-24
Rådsmøde 16/7-24 - økofin Bilag 1
Offentligt

4. juli 2024

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 16. juli 2024

1) Præsentation af det ungarske formandskabsprogram

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet, Finansministeriet, Skattemini-

steriet og Erhvervsministeriet

2) Implementering af genopretningsfaciliteten (RRF)

KOM(2020)408, KOM(2022)231, KOM(2024)263, KOM(2024)277,

KOM(2024)283, KOM(2024)284, KOM(2024)288

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

3) Økonomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

4) Europæisk semester: Godkendelse af landespecifikke anbefalinger, rådskonklusioner

om makroøkonomiske ubalancer mv.

KOM(2024)600-627

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

5) Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten (SGP)

KOM(2024)597

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

Kommissionens og ECB’s konvergensrapporter

KOM(2024)270

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

7) Internationale møder: Forberedelse af G20- møder 25.-26. juli 2024

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet

Side 1 af 76

Rådsmøde (økonomi og finans) den 16. juli 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/7-24

Dagsordenspunkt 1: Præsentation af det ungarske

formandskabsprogram

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

Ungarn varetager EU-formandskabet i 2. halvår af 2024. Det ungarske for-

mandskab ventes på ECOFIN 16. juli 2024 at præsentere sit arbejdsprogram.

Fra dansk side ventes man at kunne tilslutte sig en generel støtte i Rådet til

formandskabets prioriteter i ECOFIN. Den danske holdning til de enkelte sa-

ger fastlægges som vanligt i den hjemlige EU-beslutningsprocedure.

2. Baggrund

Ungarn har EU-formandskabet i 2. halvår af 2024. Det ungarske formandskab

ventes på ECOFIN 16. juli 2024 at præsentere sit arbejdsprogram og prioriteter

på ECOFIN-området. Det ungarske formandskab ventes bl.a. at have fokus på

flg. områder: 1) Økonomisk politik, inklusiv det europæiske semester og imple-

mentering af de nye finanspolitiske regler samt implementering af genopret-

ningsfaciliteten, 2)

EU’s budget,

hvor formandskabet bl.a. vil prioritere for-

handlinger om EU’s 2025-budget

3) Skat og told, herunder arbejdet for at

modgå skatteundgåelse og -unddragelse, at sikre juridisk sikkerhed for skatte-

betalere samt EU’s internationale engagement på skatteområdet, 4) Finansielle

tjenester, hvor formandskabet ventes at fortsætte drøftelserne om at styrke ka-

pitalmarkedsunionen og forhandlingerne med alle igangværende lovpakker

bl.a. om krisehåndtering af nødlidende kreditinstitutter og 5) de økonomiske

konsekvenser af Ruslands krig i Ukraine.

Der henvises til

bilag 1

for en oversigt over centrale ECOFIN-sager under det

ungarske formandskab.

Økonomisk-politiske område

ECOFIN ventes i 2. halvår 2024 at implementere EU’s finanspolitiske regler.

EU-landene skal som følge af de reformerede finanspolitiske regler, som trådte

i kraft 30. april 2024, aflevere mellemfristede planer for finans- og strukturpo-

litik. Planerne skal indeholde en sti for udviklingen i de offentlige nettoudgifter

samt reformer og investeringer. EU-landene ventes at aflevere deres planer i

efteråret 2024. Planerne skal vurderes af Kommissionen og godkendes af ECO-

FIN. ECOFIN vil muligvis kunne påbegynde godkendelsen af indleverede nati-

onale mellemfristede planer inden udgangen af 2024.

ECOFIN ventes derudover at implementere de finanspolitiske reglers bestem-

melser vedr. henstillinger i tilfælde af uforholdsmæssigt store underskud pba.

udspil og forslag fra Kommissionen. Rådet ventes pba. forslag fra Kommissio-

nen at træffe beslutning om eksistensen af uforholdsmæssigt store underskud

ifm. ECOFIN 16. juli 2024, jf. særskilt dagsordenspunkt. Efterfølgende vil Rådet

Side 2 af 76

Rådsmøde (økonomi og finans) den 16. juli 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/7-24

pba. anbefalinger fra Kommissionen skulle vedtage henstillinger til de pågæl-

dende lande om finanspolitiske tilpasninger mhp. at bringe underskuddene un-

der 3 pct. af BNP inden for en given frist. Rådets henstillinger ventes vedtaget i

slutningen af 2024.

ECOFIN vil også fortsætte arbejdet med implementeringen af genopretningsfa-

ciliteten

(”Recovery

and Resilience Facility”

–

RRF)

, som skal bidrage til at

imødegå de økonomiske konsekvenser af COVID-19-krisen og styrke den

grønne og digitale omstilling i EU-landene.

ECOFIN ventes i 2. halvår 2024 at skulle tage stilling til Kommissionens forslag

til rådsimplementerende beslutninger vedr. eventuelle revisioner af EU-lande-

nes genopretningsplaner, herunder udvidelse af planerne med REPowerEU

kapitler. REPower-kapitlerne skal indeholde tiltag, der bidrager til udfasning af

russisk fossil energi. ECOFIN vil muligvis også have horisontale drøftelser om

implementeringen af genopretningsfaciliteten.

ECOFIN ventes løbende at drøfte de økonomiske og finansielle aspekter af Rus-

lands invasion af Ukraine, herunder

EU’s økonomiske assistance til Ukraine.

Derudover ventes ECOFIN at træffe beslutning om et nyt lån til Ukraine i op-

følgning på G7-aftalen om at yde lån på omkring 50 mia. euro til Ukraine baseret

på de forventede fremtidige indtægter fra immobiliserede russiske centralbank-

aktiver.

Formandskabet ventes også at prioritere gennemførelsen af det europæiske se-

mester for 2024, herunder særligt

ECOFIN’s godkendelse af

landespecifikke

anbefalinger

samt vedtagelse af rådskonklusioner om makroøkonomiske uba-

lancer den 16. juli 2024, jf. særskilt dagsordenspunkt. ECOFIN’s godkendelse

landespecifikke anbefalinger,

der behandles af Rådet ekstraordinært sent i år

pga. Europa-Parlamentsvalget 6.-9. juni (anbefalingerne drøftes og godkendes

normalvis af ECOFIN i juni), er med til at konkludere det europæiske semester

for 2024. Formandskabet ventes derudover også at prioritere opstarten af det

Genopretningsfaciliteten skal yde finansiel assistance på op til 672,5 mia. euro (2018-priser),

heraf 312,5 mia. euro i tilskud og op til 360 mia. euro i lån. Rammerne for genopretningsfacilite-

ten er fastlagt i en forordning, som trådte i kraft 19. februar 2021. Forordningen er efterfølgende

revideret mhp. at tage højde for REPowerEU-planen, der har til formål at udfase EU's afhængig-

hed af fossile brændstoffer fra Rusland så hurtigt som muligt. Den reviderede forordning trådte i

kraft 1. marts 2023.

Kommissionen fremlagde 18. maj 2022 et forslag til tilpasning af genopretningsfaciliteten som

led i REPowerEU-planen, der har til formål at udfase EU's afhængighed af fossile brændstoffer

fra Rusland så hurtigt som muligt. Det tjekkiske EU-formandskab nåede 14. december 2022 til

enighed med Europa-Parlamentet om en foreløbig aftale om finansiering af REPowerEU, der ef-

terfølgende blev godkendt i Rådet 20. december 2022. Forslaget blev endeligt vedtaget 21. februar

2023 og den reviderede forordning vedr. genopretningsfaciliteten, der indebar at EU-landene

skulle inkludere REPowerEU-kapitler i deres genopretningsplaner, trådte i kraft 1. marts 2023.

Side 3 af 76

Rådsmøde (økonomi og finans) den 16. juli 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/7-24

europæiske semester for 2025 på baggrund af Kommissionens årlige

undersø-

gelse for bæredygtig vækst

varslingsrapport

(som identificerer EU-lande

med risiko for makroøkonomiske ubalancer) samt udkast til

anbefalinger til eu-

roområdet

som helhed, som ventes offentliggjort i slutningen af 2024. Arbejdet

med det europæiske semester ventes generelt at tage højde for den fortsatte im-

plementering af EU-landenes genopretningsplaner, herunder initiativer relate-

ret til REPowerEU,

samt implementeringen af EU’s finanspolitiske regler.

Det finansielle område

Formandskabet vil forsætte forhandlingerne med alle igangværende lovforslag

samt fremme arbejdet med udviklingen af kapitalmarkedsunionen.

Finansielle lovgivningsforslag hvor der udestår enighed i Rådet

På området for betalingstjenester blev der i juni 2023 fremsat forslag til en di-

gital euro, forslag til ændring af betalingstjenestedirektivet (”Payment

Services

Directive/Regulation” –

PSD III + PSR) samt forslag til en ramme for finansiel

datadeling (”Framework for Financial Data Access”

–

FIDA el. Open Finance).

Rådet ventes at fortætte forhandlingerne om sagerne i 2. halvår 2024 mhp.

fremskridt eller enighed.

Finansielle forslag hvor der udestår enighed i trilogforhandlinger mellem Rå-

det og Europa-Parlamentet

Rådet nåede i december 2023 til enighed om forslag til revision af rammerne

for finansielle benchmarks, benchmarkforordningen (BMR). Et finansielt

benchmark er et indeks, der bruges som reference til fx at fastlægge en rente i

lånekontrakter. Der ventes trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet i 2.

halvår 2024.

Rådet nåede i juni 2024 til enighed om revision af EU-rammerne for krisehånd-

tering af kreditinstitutter, som kommer i problemer og bliver nødlidende, her-

under krisehåndteringsdirektivet (”Bank

Recovery and Resolution Directive” –

BRRD) og direktivet om nationale indskydergarantimidler

(”Deposit Guarantee

Schemes Directive” –

DGSD). Et overordnet formål med pakken er dels, at flere

institutter skal krisehåndteres inden for rammerne af BRRD, herunder princip-

pet om, at omkostningerne ved bankkriser skal bæres af bankernes interessen-

ter (bail-in) og ikke statslige midler (bail-out), og dels at indskydergarantimid-

ler i højere grad skal kunne bruges til krisehåndtering. Der ventes trilogforhand-

linger med Europa-Parlamentet i 2. halvår 2024.

Rådet nåede i juni 2024 til enighed om en styrket ramme for detailinvesteringer

(”Retail Investor Strategy” –

RIS). Detailinvestorer skal i højere grad deltage på

de finansielle markeder og opnå værdi herved, modtage bedre rådgivning, have

bedre mulighed for at træffe investeringsbeslutninger og være bedre beskyttet

Side 4 af 76

Rådsmøde (økonomi og finans) den 16. juli 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/7-24

på tværs af EU. Der ventes trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet i 2.

halvår 2024.

Rådet nåede i juni 2024 til enighed om rammerne for de europæiske finansielle

tilsynsmyndigheder (EBA, ESMA og EIOPA) mhp. at nedbringe byrder forbun-

det med indberetning af data fra finansielle institutter til tilsynsmyndigheder og

deling af disse data mellem tilsynsmyndighederne. Der ventes trilogforhandlin-

ger med Europa-Parlamentet i 2. halvår 2024.

Skatteområdet

På selskabsskatteområdet ventes ECOFIN at arbejde videre med tre direktivfor-

slag, som Kommissionen fremsatte i september 2023. Det gælder et forslag om

en fælles ramme for selskabsbeskatning i EU-landene

(”Business in Europe:

Framework for Income Taxation” –

BEFIT), et forslag om hovedsædebeskat-

ning

(”Head Office Taxation” –

HOT) og et forslag om transfer pricing.

Formålet med en fælles ramme for selskabsbeskatning i EU-landene er at redu-

cere omkostninger for virksomheder i forbindelse med at efterleve selskabsskat-

teregler og skabe en ensartet tilgang til selskabsbeskatning i EU, hvor der er et

fælles regelsæt for

selskabsskattebasen.

Forslaget om hovedsædebeskatning

indebærer, at SMV’er, som har fast drifts-

sted i andre EU-lande, får mulighed for at blive beskattet efter reglerne i det EU-

land, hvor selskabets hovedkontor har skattemæssigt hjemsted. Dog beskattes

overskuddet i det enkelte faste driftssted i dette driftssteds EU-værtsland og

med dette lands skattesats. Forslaget om transfer pricing indebærer bl.a., at

OECD’s transfer

pricing-retningslinjer omsættes til EU-lovgivning.

Det ungarske formandskab ventes at lægge op til en politisk drøftelse af de tre

forslag på ECOFIN.

Ift. selskabsskatteområdet er det desuden muligt, at ECOFIN skal behandle

udestående elementer af OECD-aftalen, herunder spor 1 om delvis omfordeling

af beskatningsretten for de største og mest profitable globale koncerner.

Ift. indsatsen for bekæmpelse af skatteundgåelse og -unddragelse er det muligt,

at ECOFIN vil drøfte et nyt kompromisforslag fra Kommissionen om fælles EU-

regler til bekæmpelse af skatteundgåelse ved brug af postkasseselskaber

(Unshell).

Det ungarske formandskab vil muligvis påbegynde arbejdet med en ny revision

af direktivet om administrativt skattesamarbejde

(”Directive on Administrative

Cooperation”

- DAC). Forslaget skal tilvejebringe EU-lovgivning om udveksling

af oplysninger mellem EU-landene som følge af direktivet om minimumsbe-

skatning. Forslaget skal sikre, at der sker udveksling af oplysninger mellem EU-

Side 5 af 76

Rådsmøde (økonomi og finans) den 16. juli 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/7-24

landene, uanset resultatet af arbejdet i regi af OECD om en udvekslingsordning,

der også omfatter stater uden for EU.

EU’s sortliste over skattely uden for EU

opdateres halvårligt. Opdatering af

sortlisten ventes i Rådet i oktober 2024 og forberedes af

Adfærdskodeksgrup-

pen for Erhvervsbeskatning

(Code of Conduct on Business Taxation). Adfærds-

kodeksgruppen vil muligvis arbejde videre med udvikling af et nyt kriterium 1.4

om informationsudveksling om selskabers reelle ejere og udvidelse af sortli-

stens geografiske anvendelsesområde.

ECOFIN ventes også at skulle behandle forslag på moms- og afgiftsområdet,

herunder forslaget

Moms i den digitale tidsalder

(VAT in the Digital Age

–

ViDA). Forslaget omhandler overordnet digitale rapporteringskrav ved brug af

såkaldt e-fakturering, ændrede momsregler for platformsøkonomien og én fæl-

les EU-momsregistrering for virksomheder, der handler på det indre marked.

Det er muligt, at der under ungarsk formandskab vil opnås enighed om hele el-

ler dele af forslaget.

ECOFIN vil muligvis skulle arbejde videre med revision af energibeskatningsdi-

rektivet. Forslaget lægger op til, at minimumssatserne for beskatning af energi-

produkter forhøjes, indekseres og fastsættes pba. energiprodukternes energi-

indhold samt miljø- og klimapåvirkning, ligesom anvendelsesområdet for mini-

mumssatser foreslås udvidet til at omfatte nye teknologier samt energiproduk-

ter anvendt ifm. passagerflyvning og færgefart inden for EU.

ECOFIN skal i oktober vedtage rådskonklusioner om EU’s position i forhold til

international klimafinansiering forud for COP29-klimakonferencen, der finder

sted i Baku, Aserbajdsjan i november 2024. Finansiering er et centralt fokus for

COP29, idet der skal vedtages et nyt kollektivt mål for international klimafinan-

siering for perioden efter 2025, der erstatter det nuværende mål om at mobili-

sere mindst 100 mia. USD årligt til udviklingslandene fra 2020.

Budgetområdet

På budgetområdet vil der i november være forhandlinger om

EU’s 2025-budget.

Desuden ventes præsentation af Revisionsrettens årsrapport om implemente-

ring af EU-budgettet for 2023.

Herudover vil der muligvis være drøftelser af Kommissionens ændrede forslag

af 20. juni 2023 om

nye indtægter

til EU’s budget.

Pakken indebærer forslag til

nye indtægtskilder til EU’s budget baseret på henholdsvis EU’s

kvotehandelssy-

stem, indførslen af en CO

-grænsetilpasningsmekanisme, implementeringen af

spor 1 i OECD-aftalen samt statistikdata om bruttooverskud i selskaber i EU-

lande.

Side 6 af 76

Rådsmøde (økonomi og finans) den 16. juli 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/7-24

Der skal arbejdes videre med implementeringen af genopretningsinstrumentet

(Next

Generation EU,

NGEU)

, der blandt andet finansierer genopretningsfaci-

liteten, herunder det videre arbejde med gældsforvaltningen.

Toldområdet

EU-Kommissionen fremlagde forslag om en omfattende toldreformpakke i maj

2023. Reformpakken består af en ny EU-toldkodeks, ændring af forordningen

om toldfrihed samt en ændring af momsdirektivet og indebærer blandt andet

indførelsen af en ny fælles EU-toldmyndighed

og indførelse af ”told fra første

krone” på e-handel

(dvs. at den nuværende toldfri bundgrænse på 150 euro af-

skaffes). ECOFIN ventes at drøfte toldreformpakken under det ungarske for-

mandskab.

Øvrige sager

ECOFIN ventes også at skulle forberede fælles EU-holdninger forud for IMF- og

G20-møder,

særligt IMF’s

årsmøde 21.-26. oktober 2024.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ingen formel rolle ift. præsentationen af programmet.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Formandskabets arbejdsprogram for ECOFIN har ikke i sig selv lovgivnings-

mæssige konsekvenser for Danmark.

7. Økonomiske konsekvenser

Formandskabets arbejdsprogram har ikke i sig selv statsfinansielle, samfunds-

økonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. De konkrete sager på

ECOFIN’s dagsordener

i 2. halvår 2024 vil imidlertid kunne have væsentlige

statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser

for Danmark.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Genopretningsinstrumentet indebærer, at Kommissionen på vegne af EU-landene optager fælles

EU-lån mhp. at finansiere en række EU-budgetprogrammer og yde finansiel assistance for op til

750 mia. euro (2018-priser). Genopretningsinstrumentet finansierer blandt andet genopretnings-

faciliteten.

Side 7 af 76

Rådsmøde (økonomi og finans) den 16. juli 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/7-24

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landenes nærmere holdning til formandskabets arbejdsprogram kendes endnu

ikke, men der ventes generel støtte til det ungarske formandskabs arbejdspro-

gram og prioriteter for ECOFIN i 2. halvår 2024.

10. Generel dansk holdning

Fra dansk side kan man tilslutte sig en generel støtte til det ungarske formand-

skabs arbejdsprogram og prioriteter i ECOFIN. Derudover vil den danske hold-

ning til de enkelte sager blive fastlagt i den hjemlige EU-beslutningsprocedure.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 8 af 76

Rådsmøde (økonomi og finans) den 16. juli 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/7-24

Bilag 1: Oversigt over væsentligste ECOFIN-sager

Økonomisk-politiske sager

Sag/initiativ

Forløb/status

Styrkelse af det økono-

Det Europæiske Råd (DER) og EU’s finansministre

miske samarbejde i EU (den udvidede eurogruppe) har i de senere år løbende

(styrkelse af ØMU’en)

haft drøftelser af yderligere styrkelser af ØMU’en.

Styrkelse af bankunionen, kapitalmarkedsunionen og

den finansielle regulering for alle EU-lande ventes

fortsat at være en central del af ØMU-drøftelserne.

ØMU-arbejdet kan også komme til at omfatte andre

emner inden for det økonomisk-politiske område.

Genopretningsfacilitet

(RRF)

Genopretningsfaciliteten

skal understøtte reformer og

investeringer mhp. økonomisk genopretning i lyset af

COVID-19-krisen samt grøn og digital omstilling.

Fra

genopretningsfaciliteten

kan der ydes finansiel as-

sistance til EU-landene i form af direkte støtte og/eller

lån. Den samlede finansielle assistance fra

genopret-

ningsfaciliteten

kan udgøre op til 672,5 mia. euro

(2018-priser), heraf 312,5 mia. euro i tilskud og 360

mia. euro i lån.

Kommissionen fremlagde 18. maj 2022 et forslag til

tilpasning af EU’s genopretningsfacilitet som led i

REPowerEU-planen,

der har til formål at udfase EU's

afhængighed af import af fossile brændstoffer fra

Rusland så hurtigt som muligt. Forslaget indebærer,

at EU-landene kan inkludere REPowerEU-kapitler

med nye tiltag i deres genopretningsplaner. Med afta-

len om finansiering af REPowerEU blev afsat ny di-

rekte støtte fra EU på 20 mia. euro finansieret inden

for EU’s kvotehandelssystem. I tillæg hertil blev åbnet

op for, at ubrugte lånemidler under genopretningsfa-

ciliteten kan tages i anvendelse samt at EU-landene

kan overføre midler fra deres landekonvolutter under

EU’s Brexit-tilpasningsreserve.

Den reviderede for-

ordning om genopretningsfaciliteten trådte i kraft 1.

marts 2023.

Side 9 af 76

Rådsmøde (økonomi og finans) den 16. juli 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/7-24

På baggrund af positive vurderinger fra Kommissio-

nen har Rådet siden juli 2021 behandlet og godkendt

alle EU-landenes oprindelige

genopretningsplaner.

Processen med

udbetaling af midler

fra genopret-

ningsfaciliteten på baggrund af opfyldte milepæle og

mål har været i gang siden ultimo 2021. De fleste

lande har også i løbet af 2023 fået godkendt opdate-

rede genopretningsplaner i Rådet inklusiv REPowe-

rEU-kapitler.

ECOFIN ventes i 2. halvår 2024 på baggrund af for-

slag fra Kommissionen at skulle godkende yderligere

rådsbeslutninger om EU-landenes opdaterede genop-

retningsplaner, herunder i enkelte tilfælde med et

REPowerEU-kapitel.

Reformen af EU’s fi-

Det ungarske formandskab vil fortsætte arbejdet med

nanspolitiske regler

implementering af reformen

af EU’s finanspolitiske

regler

(”Stabilitets-

og Vækstpagten”),

som trådte i

kraft 30. april 2024.

Rådets aftale om en reform lægger op til, at overvåg-

ningen af og kravene til EU-landenes økonomiske po-

litik forankres i nationale mellemfristede planer for fi-

nans- og strukturpolitik, der fremsættes af landene,

vurderes af Kommissionen og godkendes af Rådet.

EU-landene ventes at aflevere deres planer til Kom-

missionen i efteråret 2024.

I planerne skal landene fastsætte en sti for udviklingen

i de offentlige nettoudgifter (dvs. de faktiske offentlige

udgifter fratrukket renteudgifter, konjunkturføl-

somme ledighedsudgifter, udgifter til national medfi-

nansiering af EU-programmer og udgifter finansieret

af EU-midler og korrigeret for diskretionære indtægts-

forøgende- eller reducerende tiltag, fx skatte- og af-

giftsændringer). Udgiftsstierne skal sikre faldene eller

stabil lav gæld, og kravene er differentierede og afspej-

ler, om landet har underskud og gæld over hhv. 3 og 60

pct. af BNP. Reglerne indebærer bl.a., at udgiftsstierne

i lande med underskud og gæld over hhv. 3 og 60 pct.

af BNP skal leve op til visse minimuskrav til udviklin-

gen i gælden. I lande med gæld eller underskud over

Side 10 af 76

Rådsmøde (økonomi og finans) den 16. juli 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/7-24

hhv. 60 og 3 pct. af BNP skal udgiftsstien også sikre en

sikkerhedsmargin på 1,5 pct.-point til underskuds-

grænsen på 3 pct. af BNP

Landenes planer skal også indeholde reformer og inve-

steringer, herunder tiltag der adresserer EU’s lande-

specifikke anbefalinger til de pågældende lande samt

eventuelle makroøkonomiske ubalancer identificeret

under det europæiske semester. Reformerne og inve-

steringerne kan under visse betingelser, herunder at

de styrker holdbarhed og vækst, medføre en længere

horisont for udgiftsstien og dermed lempede krav til de

offentlige nettoudgifter i de enkelte år.

Rådet ventes at påbegynde godkendelsen af de natio-

nale mellemfristede planer i slutningen af året på

ECOFIN i december 2024.

Landene kan ligesom i dag få henstillinger med bin-

dende krav til finanspolitikken, hvis store underskud

eller høj gæld ikke nedbringes. Rådet ventes pba. for-

slag fra Kommissionens at træffe beslutning om eksi-

stensen af uforholdsmæssigt store underskud ifm.

ECOFIN 16. juli 2024. Efterfølgende vil Rådet pba. an-

befalinger fra Kommissionen skulle vedtage henstillin-

ger til de pågældende lande om finanspolitiske tilpas-

ninger mhp. at bringe underskuddene under 3 pct. af

BNP inden for en given frist. Rådets henstillinger ven-

tes vedtaget på ECOFIN i december 2024.

Økonomiske

konse- ECOFIN har siden Ruslands invasion af Ukraine 24.

kvenser af Ruslands februar 2022 løbende drøftet de økonomiske og finan-

krig i Ukraine

sielle aspekter af Ruslands krig i Ukraine, herunder

økonomisk assistance til Ukraine, implementeringen

af EU’s sanktioner mod Rusland, konsekvenserne af

krigen for Ukraine og EU’s økonomier samt håndterin-

gen heraf, og anvendelsen af overskud fra immobilise-

rede russiske centralbankaktiver til at støtte Ukraine.

Side 11 af 76

Rådsmøde (økonomi og finans) den 16. juli 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/7-24

ECOFIN ventes i 2. halvår 2024 fortsat løbende at

drøfte økonomiske og finansielle konsekvenser af Rus-

lands krig i Ukraine,

jf. også nedenfor.

Finansiel assistance til

Som led i EU’s stats-

og regeringschefers aftale om en

Ukraine

revision

af EU’s

flerårige finansielle ramme (MFF) har

EU i februar 2024 vedtaget en

Ukraine-facilitet,

som

skal yde støtte til Ukraines genopretning, genopbyg-

ning og modernisering mhp. et fremtidigt EU-med-

lemskab. Støtten vil tage form af lån og tilskud på i alt

50 mia. euro i perioden 2024-2027 og er betinget af, at

Ukraine efterlever aftalte reformlån fremlagt i

Ukra-

ine-planen.

Ukraine-planen er et omfattende reform-

program, der skitserer reformer og investeringer, som

myndighederne vil gennemføre i perioden 2024-2027

sammen med en tidslinje for implementeringen af pla-

nen.

ECOFIN ventes i 2. halvår 2024 at drøfte et kommende

forslag om at stille lån til rådighed til Ukraine baseret

på ekstraordinære indtægter fra immobiliserede russi-

ske centralbankaktiver som opfølgning på G7-aftalen

fra topmødet 13.-15. juni. Det er målsætningen, at G7-

lånene (”Extraordinary

Revenue Acceleration” –

ERA)

samlet skal tilvejebringe finansiering til Ukraine på ca.

50 mia. euro, som tilbagebetales med indtægterne fra

de immobiliserede russiske centralbankaktiver. Ifølge

G7-aftalen skal de første udbetalinger tilfalde Ukraine

inden udgangen af 2024. En konkret model for de mu-

lige lån til Ukraine er under teknisk behandling, hvor-

for det nærmere indhold ikke kendes endnu.

Finansielle sager

Sag/initiativ

Forløb/status

Pakke på forsikrings- Kommissionen fremsatte 22. september 2021 en pakke

området (revision af af nye forslag på forsikringsområdet.

Solvens II mv.)

Pakken består af et

forslag til en revision af Solvens II-

direktivet

om udøvelse af forsikringsvirksomhed. Dele

Side 12 af 76

Rådsmøde (økonomi og finans) den 16. juli 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/7-24

af direktivet vil skulle udmøntes i en kommende dele-

geret Solvens II-forordning

(samlet ’Solvens II-reg-

lerne’).

Pakken består derudover af et

forslag til et nyt direktiv

for genopretning og afvikling af forsikringsselskaber.

Trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet om for-

slagene blev afsluttet i december 2023.

Forslag vedr. kapital-

markedsunionen, de-

cember 2022 (børsno-

tering og EMIR)

Kommissionen fremlagde 7. december 2022 nye for-

slag, som har til formål at styrke kapitalmarkedsunio-

nen.

Det gælder et forslag vedr.

notering af virksomheder

til handel på finansielle markeder.

Deri indgår bl.a. en

revision af prospektregler, dvs. krav om information til

investorer ifm. virksomheders optagelse til handel på

markedspladser (børsnotering) og løbende oplys-

ningsforpligtelser. Forslaget indebærer forenklede in-

formationsdokumenter (prospekter) og en højere tær-

skel for, hvornår et prospekt skal offentliggøres efter

EU-reglerne. Kommissionen foreslår også, at EU-lan-

dene forpligtes til at tillade, at landene skal give selska-

ber, der noteres på vækstmarkeder, mulighed for dif-

ferentierede stemmeretsklasser på deres aktier (aktie-

klasser). Europa-Parlamentet og Rådet opnåede enig-

hed om børsnoteringsdelen i december 2023, og stem-

meretsdelen i april 2024.

Det gælder også et forslag til en

revision af forordnin-

gen om europæisk markedsinfrastruktur (EMIR),

som har til formål at skabe en sikker, robust og attrak-

tiv clearing af handel med afledte finansielle instru-

menter (derivater) i EU. EMIR fastlægger regler om

Over-The-Counter-derivataftaler, dvs. derivater som

handles bilateralt uden for regulerede markeder (fx

børser). Sådanne handler skal for nogle typer af deri-

vater cleares via centrale modparter. Det skal med for-

slaget fx være nemmere for centrale modparter at lan-

cere nye tjenester og aktiviteter. En central modpart er

en finansiel virksomhed, der understøtter udførelsen

Side 13 af 76

Rådsmøde (økonomi og finans) den 16. juli 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/7-24

(clearing) af finansielle transaktioner mellem to han-

delsparter og påtager sig modpartsrisikoen i tilfælde

af, at en af handelsparterne i en kontrakt ikke kan be-

tale i henhold til aftalen. Der er i februar 2024 opnået

en politisk aftale i trilogforhandlinger mellem Rådet og

Europa-Parlamentet.

Revision af rammer for

krisehåndtering af nød-

lidende kreditinstitutter

og nationale indskyder-

garantiordninger

(CMDI)

Kommissionen fremsatte i april 2023 forslag til

revi-

sion af EU-rammerne for krisehåndtering af nødli-

dende kreditinstitutter

i form af en revision af direktiv

om genopretning og afvikling af kreditinstitutter

(BRRD) og en revision af direktiv om nationale indsky-

dergarantiordninger (DGSD). BRRD og DGSD omfat-

ter alle EU-lande.

Der foreslås bl.a. ændringer af anvendelsesområdet for

BRRD, så reglerne på tværs af EU skal omfatte flere

mindre og mellemstore kreditinstitutter, når dette kan

opnå afviklingsmålene i samme grad sammenlignet

med nationale insolvensprocedurer (konkursregler).

Forslaget giver bl.a. indskydergarantiordninger flere

muligheder for at bidrage med finansiering ifm. hånd-

tering af nødlidende institutter under BRRD.

Der er opnået enighed i Rådet i juni 2024. Der ventes i

2. halvår 2024 at påbegyndes trilogforhandlinger med

Europa-Parlamentet.

Styrket ramme for de- Kommissionen fremsatte i maj 2023 en pakke af for-

tailinvesteringer

slag til en styrket ramme for detailinvesteringer.

Det overordnede formål med strategien og tilhørende

forslag er ifølge Kommissionen at sikre varetagelsen af

private investorers (detailinvestorers) interesser. De-

tailinvestorer skal i højere grad deltage på de finan-

sielle markeder og opnå værdi herved, modtage bedre

rådgivning, have bedre mulighed for at træffe investe-

ringsbeslutninger, opnå bedre resultater og være bedre

beskyttet på tværs af EU. Kommissionens forslag ud-

vider et nuværende delvist forbud mod formidlings-

Side 14 af 76

Rådsmøde (økonomi og finans) den 16. juli 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/7-24

provision til at omfatte såkaldt Execution Only-hand-

ler, dvs. hvor investorer kan foretage værdipapirhand-

ler på egen hånd og uden, at der forinden foretages

personlig rådgivning. Formidlingsprovision betales fra

investeringsforeninger til pengeinstitutter m.fl. for, at

institutterne formidler og rådgiver deres kunder om

investeringsforeningernes værdipapirer.

Formidlingsprovision er i dag ikke tilladt ved porteføl-

jeplejeordninger, hvor kunden og et pengeinstitut ind-

går en aftale om, at instituttet træffer investeringsbe-

slutninger for kunden. Formidlingsprovision er der-

imod tilladt i situationer, hvor et pengeinstitut yder en

kvalitetsforbedrende service, fx rådgivning, adgang til

webinarer, investeringsanalyser og adgang til handel

via netbank.

Derudover lægger forslaget bl.a. op til at styrke regler

for procedurer for udvikling og godkendelse af investe-

ringsprodukter, offentliggørelse og markedsføring af

investeringsprodukter, egnethed- og hensigtsmæssig-

hedstest af kunder samt tilsyn og standarder for råd-

givning.

Der er opnået enighed i Rådet i juni 2024. Rådets ge-

nerelle indstilling indeholder

ikke

en udvidelse af det

delvise forbud mod formidlingsprovision som i Kom-

missionens forslag. Der ventes i 2. halvår 2024 at på-

begyndes trilogforhandlinger med Europa-Parlamen-

tet.

ESG-ratings

Kommissionen fremlagde den 13. juni 2023 en pakke

om bæredygtig finansiering, som indeholder et

forslag

til forordning om ratings af miljø-, samfunds- og le-

delsesmæssige risici (ESG-ratings)

og en meddelelse

om brugbarheden af rammerne for bæredygtig finan-

siering.

Der er i februar 2024 opnået en politisk aftale i trilog-

forhandlinger mellem Rådet og Europa-Parlamentet.

Side 15 af 76

Rådsmøde (økonomi og finans) den 16. juli 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/7-24

Forslag på betalingsom- Kommissionen har i juni 2023 fremsat forslag til æn-

rådet

dringer på betalingsområdet. Pakken inkluderer for-

slag til

digital euro

(digital centralbankvaluta, CBDC),

forslag til ændring af rammen for betalingstjenester

(PSDII) samt forslag til rammen for åben finans

(”Framework for Financial Data Access”

–

FIDA el.

Open Finance).

En digital euro vil for indehaver indebære en digital

fordring på (eller tilgodehavende mod) Den Europæi-

ske Centralbank (ECB) og supplerer således kontanter,

som er fysiske fordringer på ECB. De mest almindelige

anvendte penge er i dag elektroniske euro, hvor den di-

rekte fordring (via indestående på konti mv.) er mod

en bank.

Formålet med forslaget om en digital euro er ifølge

Kommissionen overordnet at sikre adgang til central-

bankpenge i en digitaliseret økonomi. En digital euro

skal ifølge forslaget udgøre et simpelt, sikkert og billigt

digitalt betalingsmiddel i eurolandene, som er udstedt

af en centralbank, dvs. ECB. Forslaget indebærer, at

ikke-eurolande også kan få adgang til en digital euro

på frivillig basis og efter aftale med ECB.

Forslaget til revision af betalingstjenestedirektivet

samt forslag til en ramme for åben finans skal styrke

forbrugerbeskyttelse og konkurrence inden for elek-

troniske betalinger og gøre dette lettere for forbrugere

at dele deres finansielle data på en sikker måde mhp.

at opnå adgang til flere og bedre finansielle produkter

og services.

Forhandlinger i Rådet pågår og ventes at fortsætte i 2.

halvår 2024 mhp. fremskridt eller enighed.

Finansielle benchmarks Kommissionen præsenterede den 17. oktober 2023 sit

forslag til

revision af benchmarkforordningen (BMR).

Et finansielt benchmark er et indeks, der bruges som

reference til fx at fastlægge en rente i lånekontrakter.

Side 16 af 76

Rådsmøde (økonomi og finans) den 16. juli 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/7-24

Formålet med forslaget er at lette de administrative

byrder for administratorer af mindre og ikke-væsent-

lige benchmarks og derved i sidste ende mindske om-

kostningerne for brugerne, fx banker og deres kunder.

Samtidig skal benchmarks fra administratorer i tredje-

lande også omfattes af reglerne.

Der er opnået enighed i Rådet i december 2023. Tri-

logforhandlinger mellem Rådet og Europa-Parlamen-

tet ventes i 2. halvår 2024 mhp. enighed.

ESA-forordninger

Kommissionen præsenterede den 17. oktober 2023 et

forslag til forordning om at ændre de fire forordninger,

der tilsammen etablerer

Det Europæiske Finanstil-

synssystem,

henholdsvis Det Europæiske Udvalg for

Systemiske Risici (ESRB), Den Europæiske Banktil-

synsmyndighed (EBA), Den Europæiske Tilsynsmyn-

dighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensions-

ordninger (EIOPA) og Den Europæiske Værdipapir-

og Markedstilsynsmyndighed (ESMA).

Forslaget skal nedbringe byrder forbundet med indbe-

retning fra finansielle institutioner til tilsynsmyndig-

heder, hvor der i visse tilfælde kan være overlappende

krav i forhold til indberetning fra forskellige myndig-

heder

–

europæiske og nationale.

Der er opnået enighed i Rådet i juni 2024. Der ventes i

2. halvår 2024 at pågå trilogforhandlinger med Eu-

ropa-Parlamentet.

Skatte- og afgiftssager

Sag/initiativ

Selskabsbeskatning

Implementering

OECD-aftalen

Forløb/status

–

Mere end 135 medlemmer af OECD's Inclusive

af Framework nåede 8. oktober 2021 til enighed om en

aftale om international beskatning af selskaber. Lan-

dene bag aftalen repræsenterer mere end 90 pct. af

verdens BNP, og aftalen indebærer:

Side 17 af 76

Rådsmøde (økonomi og finans) den 16. juli 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/7-24

delvis omfordeling af beskatningsretten

til

indkomsten i de største og mest profitable globale kon-

cerner (spor 1), således at 25 pct. af residualprofitten

(dvs. profit, som overstiger 10 pct. af omsætningen) i

koncerner med omsætning over 20 mia. euro beskattes

i de lande, hvor de har deres markeder. Forhandlin-

gerne om de tekniske udeståender forventes afsluttet

medio 2024.

en global minimumsskat på 15 pct.

(spor 2),

som sikrer, at indkomsten i alle store multinationale

koncerner med omsætning på mindst 750 mio. euro

betaler skat op til dette minimumsniveau.

Kommissionen fremsatte 22. december 2021 direktiv-

forslag til

implementering af effektiv minimumsbe-

skatning

af større multinationale koncerner i spor 2.

Rådet opnåede 15. december 2022 enstemmighed om

forslaget, som trådte i kraft i dansk ret 31. december

2023.

Rådet vil muligvis drøfte OECD’s spor 1 om delvis om-

fordeling af beskatningsret under ungarsk formand-

skab.

Fælles ramme for sel- Kommissionen har offentliggjort forslaget om en

fæl-

skabsbeskatning i EU-

les ramme for selskabsbeskatning i EU-landene

landene (BEFIT)

(”Business

in Europe: Framework for Income Ta-

xation”

- BEFIT), som indebærer et fælles selskabs-

skatteregelsæt i EU med en fælles selskabsskattebase.

Forslaget om BEFIT er tænkt som en afløser til forsla-

get om

fælles konsolideret selsskabskattebase

(”Com-

mon (Consolidated) Corporate Tax Base”, CC(C)TB.

ECOFIN vil muligvis behandle forslaget under ungarsk

formandskab.

Hovedsædebeskatning

(HOT)

Direktivforslaget om

hovedsædebeskatning

(Head Of-

fice Taxation

–

HOT) er en del af Kommissionens

SMV-pakke, som blev offentliggjort 12. september

2023. Forslaget indebærer, at SMV’er, som har fast

driftssted (men ikke datterselskaber) i andre EU-

Side 18 af 76

Rådsmøde (økonomi og finans) den 16. juli 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/7-24

lande, får mulighed for at blive beskattet efter reglerne

i det EU-land, hvor selskabets hovedkontor har skatte-

mæssigt hjemsted. Dog beskattes overskuddet i det en-

kelte faste driftssted fortsat i dette driftsteds EU-

værtsland og med den skattesats, som er gældende for

det pågældende EU-land. Det vil også betyde, at

SMV’er kun skal aflevere én selvangivelse til skatte-

myndighederne i hjemlandet, som deler denne med

skattemyndighederne i de EU-lande, hvor virksomhe-

den har fast driftssted.

ECOFIN vil muligvis behandle forslaget under ungarsk

formandskab.

Forslaget om

fælles transfer pricing-regler,

der blev

offentliggjort af Kommissionen 12. september 2023,

indebærer bl.a., at OECD’s transfer pricing guidelines

(”TPG”) omsættes til EU-lovgivning,

så armslængde-

princippet bliver en del af EU-retten. Armslængde-

princippet indebærer, at de indbyrdes transaktioner

skattemæssigt skal anses for at være sket til priser og

vilkår, som kunne være opnået mellem uafhængige

parter (dvs. på markedsvilkår). Det foreslås også, at

EU-landene skal følge en fælles EU-holdning i OECD i

forbindelse med det videre arbejde med TPG.

Transfer pricing

ECOFIN vil muligvis behandle forslaget under ungarsk

formandskab.

Fælles EU-regler til be- Kommissionen har i december 2021 fremsat forslag

kæmpelse af skatteund- om et direktiv, der skal

bekæmpe skatteundgåelse ved

gåelse ved brug af post-

brug af postkasseselskaber.

kasseselskaber

Formålet med forslaget er at bekæmpe brugen af sel-

(Unshell)

skaber og juridiske arrangementer med ingen

–

eller

kun minimal

–

forretningsmæssig og økonomisk akti-

vitet, der primært anvendes til skattemæssige formål.

I Kommissionens forslag foreslås en række rapporte-

ringskrav for selskaber mv., der som følge af nogle kri-

terier må antages ikke at have økonomisk eller forret-

ningsmæssig substans.

Forslaget forhandles fortsat på teknisk niveau. ECO-

FIN vil muligvis drøfte forslaget under ungarsk for-

mandskab.

Side 19 af 76

Rådsmøde (økonomi og finans) den 16. juli 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/7-24

Håndtering af rådgive-

res rolle i skatteunddra-

gelse og aggressiv skat-

teplanlægning i EU

(SAFE)

Kommissionen vil muligvis under ungarsk formand-

skab præsentere et forslag, som har til formål at inten-

sivere bekæmpelsen af skatteunddragelse og aggressiv

skatteplanlægning ved at

sætte ind over for skatteråd-

givere, som medvirker til at facilitere skatteundgåelse

og aggressiv skatteplanlægning.

Den konkrete udformning kendes endnu ikke.

Der ventes ikke drøftelser i Rådet under ungarsk for-

mandskab.

Revision af direktivet Kommissionen vil muligvis under ungarsk formand-

om administrativt skat- skab fremsætte forslag til en ny

revision af direktivet

tesamarbejde (DAC9)

om administrativt skattesamarbejde (DAC9).

DAC9

forventes at have til formål at sikre udveksling af op-

lysninger mellem EU-landene på baggrund af direkti-

vet om minimumsbeskatning.

Det er muligt, at ECOFIN vil drøfte forslaget under un-

garsk formandskab, såfremt det fremsættes.

EU’s fælles

over skattely

sortliste

ECOFIN vedtog 5. december 2017 rådskonklusioner

en fælles sortliste over skattely uden for EU.

Listen

samt den tilhørende observationsliste er siden løbende

blevet opdateret. Efter seneste opdatering 20. februar

2024 er 12 lande på sortlisten, mens 10 lande er på ob-

servationslisten.

Under det ungarske formandskab ventes sortlisten og

observationslisten opdateret (forventeligt ifm. ECO-

FIN 8. oktober). Derudover vil Adfærdskodeksgrup-

pen under det ungarske formandskab muligvis arbejde

videre med udvidelse af listens geografiske anvendel-

sesområde samt udvikling af et nyt kriterium om in-

formationsudveksling om reelle ejere af selskaber mv.

(kriterium 1.4).

Moms i den digitale Kommissionen fremsatte 8. december 2022 forslag,

tidsalder

der har til hensigt at

tilpasse momssystemet til den di-

gitale tidsalder.

Forslagene vedrører overordnet revi-

derede momsindberetningsforpligtelser og e-fakture-

ring, momsbehandling af platformsøkonomien og én

Side 20 af 76

Rådsmøde (økonomi og finans) den 16. juli 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/7-24

fælles EU-momsregistrering, når der handles på det

indre marked.

ECOFIN vil muligvis nå til enighed om forslaget under

ungarsk formandskab.

Det grønne område/klima

Sag/initiativ

Forløb/status

Rådskonklusioner om ECOFIN skal i oktober vedtage rådskonklusioner om

international klimafi-

EU’s position i forhold til

international klimafinansie-

nansiering.

ring forud for COP29-klimakonferencen, der finder

sted i Baku, Aserbajdsjan i november 2024. Finansie-

ring er et centralt fokus for COP29, idet der skal vedta-

ges et nyt kollektivt mål for international klimafinan-

siering for perioden efter 2025, der erstatter det nuvæ-

rende mål om at mobilisere mindst 100 mia. USD år-

ligt til udviklingslandene.

Energibeskatning

Kommissionen har i juli 2021 fremsat forslag til en re-

vision af energibeskatningsdirektivet. Forslaget er en

del af

”Fit for 55”-pakken

med forslag, der skal ud-

mønte EU’s 2030-klimamål.

Forslaget indebærer, at direktivets anvendelsesom-

råde udvides (med ny teknologi og energiprodukter

anvendt ifm. bl.a. passagerflyvning samt færgefart in-

den for EU), og at frivillige og obligatoriske afgiftsfri-

tagelser i nogen grad afvikles.

Kommissionen foreslår at omlægge minimumssat-

serne for energiafgifter. Omlægningen skal sikre en ge-

nerel forhøjelse af minimumssatserne i EU, ligesom

omlægningen indebærer, at minimumsafgifterne fast-

sættes efter energiprodukternes energiindhold og ikke

efter volumen, som er tilfældet i dag. Kommissionens

foreslår ligeledes, at minimumssatserne skal afhænge

af energiprodukternes klima- og miljøpåvirkning, idet

produkter med højere klima- og miljøpåvirkning ind-

føres på højere trin for minimumssatser.

Side 21 af 76

Rådsmøde (økonomi og finans) den 16. juli 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/7-24

Kommissionen foreslår også, at minimumssatserne in-

dekseres, så man sikrer et tidssvarende prissignal, som

ikke udhules med tiden.

Det ungarske formandskab ventes at arbejde videre

med sagen, og ECOFIN vil muligvis drøfte sagen under

ungarsk formandskab.

Forslag om et EU-kli- Kommissionen har den 6. februar 2024 offentliggjort

mamål for 2040

en meddelelse om et

nyt EU-klimamål for 2040.

For-

handlinger om overordnede rammer for målet og ud-

møntning forventes at fortsætte under ungarske for-

mandskab.

Det er muligt, at der kommer en drøftelse på ECOFIN

med fokus på de økonomiske aspekter af klimamålet.

Sager vedr. EU-budgettet

Sag/initiativ

EU’s budget for 2025

Forløb/status

Rådet forventes at fastlægge sin position til budgetfor-

slaget i juli 2024 under ungarsk formandskab.

Next Generation

(NGEU)

Kommissionen ventes at præsentere et ændringsbrev

til sit forslag til 2025-budgettet i oktober forud for for-

handlingerne medio november.

Genopretningsinstrument (NGEU) på 750 mia. euro

(2018-priser) finansierer en række EU-budgetpro-

grammer til økonomisk genopretning i lyset af COVID-

19, særligt genopretningsfaciliteten (RRF).

Der skal under ungarsk formandskab arbejdes videre

med implementeringen af instrumentet, herunder den

videre gældsforvaltning.

Decharge for EU-bud- Revisionsretten præsenterer i efteråret 2024 sin års-

gettet 2023

rapport om implementeringen af EU-budgettet i 2023.

Rapporten danner grundlag for decharge-proceduren,

hvor Europa-Parlamentet, efter henstilling fra Rådet,

meddeler Kommissionen decharge for budgetgennem-

førelsen.

Processen vedr. decharge for 2023-budgettet ventes

endeligt afsluttet på ECOFIN i første kvartal af 2025

under polsk formandskab.

Side 22 af 76

Rådsmøde (økonomi og finans) den 16. juli 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/7-24

Forslag om ordning for Kommissionen fremsatte 20. juni 2023 ændret forslag

Den Europæiske Unions til Kommissionens forslag af 22. december 2021 om in-

egne indtægter

troduktion af

nye indtægtskilder til EU’s budget.

Kommissionens oprindelige forslag af 22. december

2021 indebar, at der etableres nye indtægtskilder ba-

seret på EU’s CO2-kvotehandelssystem

(ETS), CO2-

grænsetilpasningsmekanisme (CBAM) samt spor 1 i

OECD-aftalen om international selskabsbeskatning.

Kommissionens ændrede forslag af 20. juni 2023 ju-

sterer Kommissionens oprindelige forslag, således at

der lægges op til et højere bidrag fra den foreslåede

indtægtskilde baseret på EU’s CO2-kvotehandelssy-

stem samt en ny indtægtskilde baseret på statistikdata

om bruttooverskud i selskaber i EU-lande.

Det ungarsk formandskab vil muligvis forsøge at

fremme sagen, og ECOFIN vil muligvis drøfte sagen

under ungarsk formandskab.

Toldområdet

Sag/initiativ

Toldreform

–

Reform af EU’s toldko-

deks (EUTK)

Forløb/status

Kommissionen har 17. maj 2023 præsenteret en

forslagspakke til en kommende

reform af EU’s

toldkodeks (EUTK).

Reformpakken indeholder bl.a. forslag om en fælles

EU-toldmyndighed,

EU-tolddatacenter,

harmoniserede sanktioner for overtrædelse af

toldreglerne,

indførelse af ”told på første krone på e-

handel” (dvs. at den nuværende toldfri bundgrænse på

150 euro afskaffes) og en EU-fastlagt ressortfordeling

mellem toldmyndighederne og andre kompetente

myndigheder.

ECOFIN vil muligvis skulle drøfte pakken under

ungarsk formandskab.

Forslag om import-, ek- Kommissionen har i oktober 2022 fremsat forslag til

sport- og transitforan- omarbejdning af Europa-Parlamentets og Rådets

staltninger for skydevå-

forordning om skydevåben

fra 2012.

ben samt væsentlige

Forslaget har til formål at forbedre koordineret kontrol

mellem medlemsstaterne og sikre sporbarheden af

Side 23 af 76

Rådsmøde (økonomi og finans) den 16. juli 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/7-24

komponenter og ammu- skydevåben, komponenter og ammunition. Forslaget

nition hertil.

indebærer desuden en styrkelse af samarbejdet mel-

lem retshåndhævende myndigheder, herunder told-

myndigheder, og licensudstedende myndigheder in-

den for både import og eksport, ligesom der lægges op

til at forbedre den systematiske dataindsamling om in-

ternationale bevægelser af skydevåben til civil brug og

beslaglagte skydevåben. Forslaget er ikke omfattet af

Danmark retsforbehold.

Der er opnået enighed i Rådet. Trilogforhandlinger

med Europaparlamentet er afsluttet og ventes offent-

liggjort i 2. halvår af 2024.

Andre sager

Sag/initiativ/hjemmel Forløb/status

IMF/G20-møder

ECOFIN ventes også at skulle forberede fælles EU-

holdninger forud for IMF- og G20-møder, særligt

IMF’s forårsmøde 21.-26.

oktober 2024.

Anvendelse af retsstats- Kommissionen fremlagde den 18. september 2022 et

mekanismen mod Un- forslag til Rådet om foranstaltninger mod Ungarn un-

garn

der EU’s såkaldte

retsstatsmekanisme,

som medfører

tilbageholdelse af midler tildelt Ungarn under struk-

turfondene.

Forslaget er vedtaget i Rådet den 15. december 2022.

Der er pt. tale om suspension af ca. 6,35 mia. euro i

støtte fra EU-budgettet samt afskåret mulighed for

deltagelse i Erasmus og Horizon-programmer. Jf. reg-

lerne har Kommissionen revurderet situationen i Un-

garn et år efter vedtagelsen, dvs. i december 2023.

Kommissionen vurderede i den forbindelse, at risikoen

for EU-budgettet var uændret. Det er muligt, at ECO-

FIN vil blive orienteret om sagen under ungarsk for-

mandskab, ligesom Kommissionen kan foretage nye

vurderinger pba. anmodning fra Ungarn eller af egen

drift.

Side 24 af 76

Rådsmøde (økonomi og finans) den 16. juli 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/7-24

Dagsordenspunkt 2: Implementeringen af

genopretningsfaciliteten (RRF)

KOM(2020)408, KOM(2022)231, KOM(2024)263, KOM(2024)277,

KOM(2024)283, KOM(2024)284, KOM(2024)288

1. Resume

ECOFIN har godkendt rådsbeslutninger vedr. alle EU-landes genopretnings-

planer og for mange lande også rådsbeslutninger om opdaterede planer. Pro-

cessen med udbetalinger til landene pba. gennemførte milepæle og mål er li-

geledes i gang.

ECOFIN ventes 16. juli 2024 at behandle Kommissionens forslag til revideret

rådsbeslutning vedr. Finlands, Polens, Tysklands, Grækenlands og Cyperns

reviderede genopretningsplaner. Det er desuden muligt, at ECOFIN skal be-

handle forslag til revideret rådsbeslutning vedr. Luxembourgs reviderede gen-

opretningsplan. Tyskland og Luxembourg har i deres reviderede genopret-

ningsplan inkluderet et REPowerEU-kapitel med tiltag, der bidrager til REPo-

werEU-målsætningerne om uafhængighed af russiske fossile brændstoffer.

Kommissionen har fremlagt samlede positive vurderinger af Finlands, Tysk-

lands, Polens, Cyperns og Grækenlands reviderede planer, herunder ift. at pla-

nerne fortsat lever op til genopretningsforordningens kriterier, bl.a. vedr. pri-

oriteringen af grønne og digitale tiltag samt krav om kontrol- og revisionsme-

kanismer. Kommissionen har endnu ikke fremlagt en vurdering af Luxem-

bourgs plan.

Regeringen støtter Rådets vedtagelse af den reviderede rådsbeslutning vedr.

Finlands, Tysklands, Polens, Cyperns og Grækenlands reviderede genopret-

ningsplaner. Såfremt der fremlægges en lignende positiv vurdering af Luxem-

bourgs plan, støtter regeringen også rådets vedtagelse af en revideret rådsbe-

slutning vedr. denne genopretningsplan. Det gør regeringen på baggrund af

Kommissionens forslag og på basis af en række principper i overensstemmelse

med forordningen om genopretningsfaciliteten, herunder at Kommissionen

har tildelt en samlet positiv vurdering af genopretningsplanen som fastlagt i

mandatet givet af Folketingets Europaudvalg 12. maj 2023 forud for ECOFIN

16. maj 2023.

2. Baggrund

EU-landene har i lyset af COVID-19-krisen aftalt et genopretningsinstrument

(”Next

Generation EU”),

der tilvejebringer finansiering i form af fælles EU-lån-

optagelse på i alt 750 mia. euro, som udmøntes gennem en række EU-program-

mer, særligt en genopretningsfacilitet

(”Recovery

and Resilience Facility”)

på

672,5 mia. euro, heraf direkte støtte (tilskud) for op til 312,5 mia. euro, som føl-

ger en fastlagt fordelingsnøgle, og udlån for op til 360 mia. euro (alle 2018-pri-

ser).

Side 25 af 76

Rådsmøde (økonomi og finans) den 16. juli 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/7-24

Rammerne for genopretningsfaciliteten er fastlagt i en forordning, som trådte i

kraft 19. februar 2021. Forordningen er efterfølgende revideret mhp. at tage

højde for REPowerEU-planen, der har til formål at udfase EU's afhængighed af

fossile brændstoffer fra Rusland så hurtigt som muligt, jf. nedenfor. Den revide-

rede forordning trådte i kraft 1. marts 2023.

For at modtage midler fra genopretningsfaciliteten har alle 27 EU-lande udar-

bejdet nationale genopretningsplaner

(”Recovery

and Resilience Plans”),

hvor

landene beskriver konkrete tiltag (reformer og investeringer), som den finan-

sielle assistance fra genopretningsfaciliteten (direkte støtte og lån) skal finan-

siere.

Kommissionen skal i sin vurdering af landenes genopretningsplaner tage hen-

syn til en række forordningsbestemte kriterier

, herunder om planen kan for-

ventes effektivt at bidrage til at styrke et lands vækstpotentiale, at skabe arbejds-

pladser, at fremme den økonomiske, institutionelle og sociale robusthed samt

effektivt vil bidrage til grøn og digital omstilling og til at adressere landespeci-

fikke udfordringer identificeret som led i det europæiske semester,

jf. bilag 1 og

boks 1.

Genopretningsplanernes reformer og investeringer er formuleret som konkrete

milepæle og mål, der ved implementering kan medføre gradvise udbetalinger af

genopretningsmidlerne pba. anmodning fra det pågældende land. Udbetalinger

af midler fra genopretningsfaciliteten til landene besluttes løbende af Kommis-

sionen på grundlag af de godkendte genopretningsplaner og i takt med, at lan-

dene opnår de aftalte milepæle og mål for reformer og investeringer, som er

fastlagt ifm. godkendelsen af deres respektive genopretningsplaner.

På baggrund af positive vurderinger fra Kommissionen har Rådet siden juli

2021 behandlet og godkendt

alle EU-landenes genopretningsplaner. Processen

med udbetaling af midler fra genopretningsfaciliteten har været i gang siden ul-

timo 2021. Mange lande har i 2023 og 2024 desuden fået godkendt reviderede

genopretningsplaner i Rådet,

jf. bilag 2.

Anneks V i revideret forordning af 28. februar 2023 vedr. genopretningsfaciliteten:

EUR-Lex -

32023R0435 - EN - EUR-Lex (europa.eu)

Kommissionen har op til to måneder til at vurdere en betalingsanmodning. Kommissionen træf-

fer beslutning om de enkelte udbetalinger efter høring af EU’s økonomiske og finansielle

Udvalg

(EFC). Hvis et eller flere EU-lande undtagelsesvis finder, at der er alvorlige afvigelser fra en til-

fredsstillende opnåelse af de relevante milepæle og mål, kan de anmode formanden for Det Euro-

pæiske Råd om at henvise sagen til det Det Europæiske Råd.

Rådsbeslutningerne godkendes med kvalificeret flertal.

Side 26 af 76

Rådsmøde (økonomi og finans) den 16. juli 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/7-24

Mulig revision af genopretningsplanerne og rådsbeslutningerne

EU-landene har mulighed for at indsende en opdateret eller ny genopretnings-

plan til Kommissionen og anmode om et forslag fra Kommissionen til en revi-

deret eller ny rådsbeslutning. EU-landene skal i det tilfælde redegøre for årsa-

gerne til, at den oprindelige plan, herunder konkrete milepæle og mål, ikke er

opnåelige. Kommissionen skal på baggrund heraf vurdere, om anmodningen er

berettiget, herunder om ændringerne skyldes objektive forhold (”objective

cir-

cumstances”).

Det kunne fx handle om, hvorvidt omkostningsskøn for en kon-

kret investering i genopretningsplanen ikke længere er realistiske som følge af

den høje inflation, og at en investering derfor ikke længere er realiserbar. Op-

daterede planer kan også være et resultat af, at der er fundet mere hensigtsmæs-

sige måder at efterleve en ambition med et tiltag, som kræver ændringer i be-

skrivelsen af tiltaget og dets tilhørende mål og milepæle.

EU-landene har også mulighed for at indsende en opdateret eller ny genopret-

ningsplan i lyset af den endelige maksimale tildeling af finansiel støtte fra gen-

opretningsfaciliteten til hvert EU-land, som Kommissionen offentliggjorde 30.

juni 2022, og som generelt indebærer mere eller mindre støtte til de enkelte

lande end oprindeligt skønnet, afhængig af landenes respektive økonomiske ud-

viklinger.

Fordelingen af EU-genopretningsmidlerne fulgte en fordelingsnøgle, hvor 70

pct. af den direkte støtte blev tildelt EU-landene efter deres økonomiske situa-

tion før COVID-19. Fordelingen af de resterende 30 pct. var baseret på udvik-

lingen i EU-landenes BNP i 2020 og 2021 mhp. at målrette midler til lande, der

var økonomisk hårdest ramt af COVID-19-krisen. Udarbejdelsen af alle EU-lan-

des genopretningsplaner var derfor baseret på skøn. I opgørelsen af den ende-

lige maksimale tildeling af finansiel støtte fra genopretningsfaciliteten til hvert

enkelt EU-land erstattede Kommissionen skøn fra sin efterårsprognose i 2020

med faktiske BNP-tal.

Finansiering af REPowerEU-planen via genopretningsfaciliteten

Kommissionen fremlagde 18. maj 2022 et forslag til tilpasning af genopret-

ningsfaciliteten som led i REPowerEU-planen, der har til formål at udfase EU's

afhængighed af fossile brændstoffer fra Rusland så hurtigt som muligt.

Det

tjekkiske EU-formandskab nåede 14. december 2022 til enighed med Europa-

Parlamentet om en foreløbig aftale om finansiering af REPowerEU, der efterføl-

Der henvises generelt til tidligere samlenotater og forelæggelser af forslaget i Folketingets Euro-

paudvalg, senest 30. september 2022 forud for ECOFIN 4. oktober 2022.

Side 27 af 76

Rådsmøde (økonomi og finans) den 16. juli 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/7-24

gende blev godkendt i Rådet 20. december 2022. Forslaget blev endeligt vedta-

get 21. februar 2023, og den reviderede forordning vedr. genopretningsfacilite-

ten trådte i kraft 1. marts 2023.

Med aftalen om finansiering af REPowerEU blev afsat ny direkte støtte fra EU

på 20 mia. euro finansieret inden for EU’s kvotehandelssystem. I tillæg hertil

blev åbnet op for, at ubrugte lånemidler under genopretningsfaciliteten kan ta-

ges i anvendelse samt at EU-landene kan overføre midler fra deres landekonvo-

lutter under EU’s Brexit-tilpasningsreserve.

For at udmønte midlerne, skal EU-landene tilføje et REPowerEU-kapitel til de-

res eksisterende genopretningsplaner med reformer og investeringer igangsat

efter 1. februar 2022 inden for bl.a. følgende områder:

a) Forbedre energiinfrastruktur og -faciliteter, herunder infrastruktur til

håndtering af flydende gas

b) Fremme energieffektiviteten i bygninger, dekarbonisere industrien, øge

produktionen og udbredelsen af bæredygtig og vedvarende energi

c) Bekæmpe energifattigdom

d) Tilskynde til reduktion af energiefterspørgslen

e) Afhjælpe flaskehalse ift. energitransmissionen og

–distributionen

samt

bedre lagring af elektricitet og integrationen af vedvarende energikilder

f) Styrke arbejdsstyrkens grønne færdigheder

De nye kapitler skal indsendes af de enkelte EU-lande til Kommissionen. Her-

efter skal Kommissionen fremsætte forslag til rådsbeslutninger om de udvidede

planer med henblik på godkendelse i Rådet.

Ultimo juni 2024 havde 26 lande

afleveret REPowerEU-kapitler til Kommissi-

onen, hvoraf 24 allerede er godkendt i Rådet, herunder Danmarks REPowerEU-

kapitel.

Forordningsbestemte kriterier

Kommissionen vil i sin vurdering af landenes opdaterede eller nye genopret-

ningsplaner fortsat tage hensyn til de forordningsbestemte kriterier for godken-

delse af genopretningsplaner, herunder at de pågældende planer fortsat bidra-

ger til at adressere landespecifikke anbefalinger som led i det økonomiske sam-

arbejde i EU (det

europæiske semester)

samt grøn omstilling mv. I den revide-

rede forordning om genopretningsfaciliteten blev foretaget enkelte justeringer

af kriterierne for at tage højde for REPowerEU,

jf. boks 1 og bilag 1.

Bulgarien havde ultimo juni ikke afleveret et REPowerEU-kapitel til Kommissionen.

Side 28 af 76

Rådsmøde (økonomi og finans) den 16. juli 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/7-24

Boks 1

Forordningsbestemte vurderingskriterier for genopretningsplaner

efter

REPowerEU

(tilføjelser

sammenlignet med de oprindelige vurderingskriterier er markeret med understregning)

Bidrager til de 6 søjler:

grøn omstilling,

ii)

digital omstilling,

iii)

bæredygtig og inklusiv vækst,

iv)

samhørighed,

Sundhedsmæssig robusthed,

vi)

børn og unge

Adresserer anbefalinger i det europæiske semester

Skaber vækst, arbejdspladser, social robusthed mv.

Alle initiativer efterlever "do-no-significant-harm" (tiltag til energiinfrastrukturforbedringer, der understøtter

aktuelle behov vedr. energiforsyningssikkerheden relateret til gas og olie kan under særlige tilfælde

undtages. Negative klima- og miljømæssige konsekvenser af sådanne tiltag begrænses og skal være

afstemt med 2050-klimamål. Hertil kan højest 30 pct. midlerne af et REPowerEU-kapitel undtages.

)

Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct. (REPowerEU-kapitel i udgangspunktet undtaget)

Genopretningsplanen har varig virkning

Effektive mål og milepæle for gennemførelsen

Rimelige og plausible omkostningsskøn

Tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer

Indeholder reformer og investeringer

REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag, der bidrager effektivt til REPowerEU-målsætninger

REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag med forventede grænseoverskridende effekter, der bidrager positivt til

energisikkerheden i EU, mindsker afhængigheden af fossile brændstoffer eller reducerer energiefterspørgslen

10.

11.

12.

13.

Kilde: Revideret forordning af 28. februar 2023 vedr. genopretningsfaciliteten:

EUR-Lex - 32023R0435 - EN - EUR-Lex (eu-

ropa.eu)

For hvert af de 13 kriterier gives enten vurderingen A (høj

grad af opfyldelse),

B (middel

grad af opfyldelse)

eller C (lav

grad af opfyldelse).

samlet positiv

vurdering af en genopretningsplan tildeles under flg. betingelser:

•

kriterierne 2, 3, 4, 5, 6, 10 og 12 skal alle tildeles vurderingen A

, og

•

for de øvrige kriterier

skal

der tildeles mindst to

A’er og ingen C’er.

Såfremt Kommissionen tildeler en samlet positiv vurdering af den opdaterede

eller nye genopretningsplan, vil Kommissionen fremlægge forslag til en rådsbe-

slutning.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes 21. juni 2024 at behandle Kommissionens forslag til reviderede

rådsbeslutninger vedr. Finlands, Polens, Tysklands, Cyperns og Grækenlands

”Do-no-significant-harm”-princippet

skal fortsat finde anvendelse på de reformer og investerin-

ger, med én særlig undtagelse, når det gælder energisikkerhed i EU. I betragtning af målsætnin-

gen om at diversificere energiforsyningen væk fra russiske leverandører skal de reformer og inve-

steringer, der er fastsat i REPowerEU-kapitlerne, og som er nødvendige for at forbedre energiin-

frastrukturen og -faciliteterne for at opfylde det umiddelbare behov for gas, være berettigede til

finansiel støtte fra faciliteten, selv om de ikke overholder ”do-no-significant-harm”-princippet.

Olieinfrastruktur og -faciliteter, der er nødvendige for at opfylde de umiddelbare forsyningssik-

kerhedsbehov, kan undtagelsesvist medtages i REPowerEU-kapitlet for et EU-land, der på grund

af dens særlige afhængighed af råolie og dens geografiske beliggenhed har været omfattet af den

ekstraordinære midlertidige undtagelse i Rådets forordning (833/2014) om restriktive foranstalt-

ninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine.

Betingelserne for en samlet positiv vurdering af genopretningsplanen følger generelt af forord-

ningen om genopretningsfaciliteten, mens kravet om A til kriterie 4 og 10 følger af hhv. takso-

nomi-forordningen,

KOM(2018)354,

og finansforordningen.

Side 29 af 76

Rådsmøde (økonomi og finans) den 16. juli 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/7-24

opdaterede genopretningsplaner. Det er muligt, at ECOFIN også skal behandle

forslag til reviderede rådsbeslutninger vedr. Luxembourgs reviderede genopret-

ningsplan. Det er også muligt, at Kommissionen på rådsmødet vil give en gene-

rel status på implementering af genopretningsfaciliteten.

Revisionerne af de oprindelige genopretningsplaner for Finland, Tyskland, Po-

len, Cypern og Grækenland indeholder målrettede justeringer, som er retfær-

diggjort af objektive forhold. Tyskland har herudover tilføjet et REPowerEU-

kapitel med revisionen.

Ændringerne omhandler 16 tiltag i

Finlands

genopretningsplan. For 7 tiltag

ønsker Finland længere tid til implementering, som følge af forandrede om-

stændigheder pga. Ruslands krig mod Ukraine. Yderligere 4 tiltag er forsinkede

pga. udfordringer forbundet med indkøb. For 2 tiltag har der bl.a. været udfor-

dringer med dataindsamling og rapportering. 1 tiltag fjernes pga. mindre forret-

ningsaktivitet som følge af krigen i Ukraine. 1 tiltag justeres som følge af, at langt

flere ansøgere end ventet har øget de administrative udgifter. En milepæl fjer-

nes, da Finland har gjort Kommissionen opmærksom på, at en skattereform for

bæredygtig

transport ikke overholder ”do no significant harm”-princippet.

frigjorte midler fra tiltag, milepæle eller mål der er fjernet eller ændret anvendes

i stedet til at styrke tiltag vedr. bæredygtig transport og arbejdsmarkedet, hvor

der tilføjes nye milepæle.

Ændringerne omhandler 50 tiltag i

Polens

genopretningsplan. Revisionen æn-

drer ikke på Polens super-milepæle om retsstatsprincippet. For 7 tiltag har hø-

jere inflation medført et behov for justering af implementeringstid mv. For 18

tiltag er der fundet bedre alternativer til at opnå formålet med de oprindelige

projekter. For 14 tiltag er der fundet alternativer, hvor de administrative om-

kostninger er lavere, mens ambitionen med tiltagene bevares. 5 tiltag ændres

som følge af uforudsete juridiske udfordringer. De frigjorte midler fra tiltag, mi-

lepæle eller mål, der er fjernet eller ændret, anvendes i stedet til 3 nye tiltag samt

opjustering af 3 eksisterende tiltag, der bl.a. øger energieffektiviteten i lejlighe-

der og digitaliserer sundhedssystemet yderligere. Andelen af midler, der anven-

des til klimatiltag, reduceres fra 46,6 pct. til 45,0 pct.

Ændringerne omhandler 1 tiltag i

Cyperns

genopretningsplan. To milepæle

under 1 tiltag om bioteknologi justeres på baggrund af manglende efterspørgsel

fra forskere til at søge midlerne.

Ændringerne omhandler 32 tiltag i

Grækenlands

genopretningsplan. For 4

tiltag findes der bedre alternativer til at opnå det oprindelige mål. For 24 tiltag

findes der bedre alternativer, med lavere administrative omkostninger. De re-

sterende ændringer er målrettede justeringer af milepæle, der fx afspejler res-

sortoverflytning fra et ministerie til et andet.

Side 30 af 76

Rådsmøde (økonomi og finans) den 16. juli 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/7-24

Tyskland

har i sin reviderede genopretningsplan tilføjet et REPowerEU-kapi-

tel med reformer og investeringer, som bidrager til omstillingen væk fra fossile

brændstoffer og fremmer vindenergi. Kommissionen fremhæver bl.a. følgende

i sin vurdering af Tysklands reviderede plan:

•

I den

reviderede plan

inklusiv REPowerEU-kapitlet er de estimerede to-

tale omkostninger opgjort til 32,3 mia. euro (sammenlignet med 25,6

mia. euro i den oprindelige plan). Den samlede

finansielle assistance

fra EU

udgør i alt 30,3 mia. euro og består udelukkende af tilskud.

Tysklands

REPowerEU-kapitel

indeholder to reformer til udbygnin-

gen af kapaciteten for vindenergi (hhv. onshore og offshore) og to inve-

steringer der bl.a. skal fremme bæredygtig transport. Tyskland har an-

modet om yderligere 2,1 mia. euro i tilskudsmidler hertil.

I den opdaterede plan er få tiltag ændret pga. objektive forhold. Eksem-

pelvis har mangel på IT-personale gjort det svært at opnå nogle digitali-

seringstiltag.

I den

reviderede plan

udgør de skønnede omkostninger til

klimatiltag

forbundet med genopretningsplanen 49,5 pct. af den finansielle støtte

inkl. tiltag i REPowerEU-kapitlet. Før revisionen var denne andel 45,8

pct. ekskl. REPowerEU. De skønnede omkostninger til

digitale tiltag

udgør 47,6 pct. (før 48,1 pct.) af den reviderede plan ekskl. tiltag i RE-

PowerEU-kapitlet.

•

Planerne tildeles

en samlet positiv vurdering

fsva. vurderingskriterierne

fastlagt i forordningen om genopretningsfaciliteten, herunder bl.a. ift. de skøn-

nede omkostninger til hhv. klimatiltag og digitale tiltag, opfyldelse af kravet om

at adressere alle eller størstedelen af landets anbefalinger i det europæiske se-

mester, opfyldelse af “do no significant harm”-princippet

samt krav om kontrol-

og revisionsmekanismer, jf. tabel 1.

Tabel 1

Kommissionens vurdering af Finlands, Tysklands, Polens, Cyperns og Grækenlands reviderede

genopretningsplaner

Finland

1. Bidrager til de 6 søjler:

grøn omstilling,

ii)

digital

omstilling,

iii)

bæredygtig og inklusiv vækst,

iv)

samhørighed,

Sundhedsmæssig robusthed,

vi)

børn og unge

2. Adressere anbefalinger i det europæiske semester

3. Skabe vækst, arbejdspladser, social robusthed mv.

4. Alle initiativer efterlever "do no significant harm" (til-

tag til energiinfrastrukturforbedringer, der under-

støtter aktuelle behov vedr. energiforsyningssikker-

Tyskland

Polen

Cypern

Grækenland

Side 31 af 76

Rådsmøde (økonomi og finans) den 16. juli 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/7-24

heden relateret til gas og olie kan under særlige til-

fælde undtages. Negative klima- og miljømæssige

konsekvenser af sådanne tiltag begrænses og skal

være afstemt med 2050-klimamål. Hertil kan højest

30 pct. af et REPowerEU-kapitel undtages.)

5. Klimatiltag udgør mindst 37 pct.

6. Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct. (REPowe-

rEU-kapitlet er i udgangspunktet undtaget)

7. Genopretningsplanen har varig virkning

8. Effektive mål og milepæle for gennemførelsen

9. Rimelige og plausible omkostningsskøn

10. Tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer

11. Indeholder reformer og investeringer

12. REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag, der bidrager

effektivt til REPowerEU-målsætninger

13. REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag, med forven-

tede grænseoverskridende effekter, der bidrager

positivt til energisikkerheden

Samlet positiv vurdering af genopretningsplan

Kilde: Kommissions forslag til rådsimplementerende beslutning vedr. Finlands, Tysklands, Polens, Cyperns og Grækenlands

genopretningsplaner.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om ECOFIN-drøftelsen om imple-

mentering af genopretningsfaciliteten samt Rådets godkendelse af Kommissio-

nens evt. forslag til rådsbeslutninger for de enkelte landes genopretningsplaner,

herunder med REPowerEU-kapitler. Europa-Parlamentet lægger generelt vægt

på, at lande som modtager finansiering fra genopretningsfaciliteten efterlever

EU’s fundamentale rettigheder og retsstatsprincippet,

og at genopretningspla-

nerne bidrager til bl.a. grøn og digital omstilling, samhørighed samt en styrket

krisehåndtering.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Rådets godkendelse af Kommissionens forslag til rådsbeslutninger for de en-

kelte landes genopretningsplaner har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konse-

kvenser for gældende dansk ret.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv

statsfinansielle konsekvenser. Opdateringen af Finlands, Polens, Tysklands, Cy-

perns, Luxembourgs og Grækenlands genopretningsplaner har ikke i sig selv

statsfinansielle konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten vil have direkte negative statsfinan-

sielle konsekvenser for Danmark, idet Danmark ikke vil modtage direkte støtte

fra genopretningsfaciliteten i et omfang, som svarer til den andel af den direkte

Side 32 af 76

Rådsmøde (økonomi og finans) den 16. juli 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/7-24

støtte, som Danmark skal finansiere med genopretningsinstrumentet og REPo-

werEU.

Genopretningsplanerne kan have afledte positive statsfinansielle konsekvenser,

i det omfang de opnår formålet med genopretningsfaciliteten, herunder økono-

misk genopretning, grøn og digital omstilling samt vækst og arbejdspladser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv

samfundsøkonomiske konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten kan have positive samfundsøkono-

miske konsekvenser, i det omfang planerne opnår formålet med genopretnings-

faciliteten, og REPowerEU-tiltag i landene bidrager til hurtigere og effektiv ud-

fasning af russisk fossil energi i EU. Midler til Danmark som led i udmøntningen

af genopretningsfaciliteten kan understøtte vækst, arbejdspladser samt grøn og

digital omstilling i Danmark.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Udmøntningen af genopretningsfaciliteten forventes at have positive erhvervs-

økonomiske konsekvenser, idet det også potentielt kan styrke erhvervslivets

rammevilkår. Det nærmere omfang vil afhænge af den konkrete implemente-

ring. Der vurderes at være et stort potentiale for danske eksportvirksomheder i

forbindelse med udmøntning af midler fra genopretningsfaciliteten i andre EU-

lande.

8. Høring

Forslaget har ikke været i ekstern høring

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at støtte de reviderede rådsbeslutninger vedr. op-

daterede genopretningsplaner inklusiv eventuelle REPowerEU-kapitler på bag-

grund af Kommissionens forslag, der ventes godkendt med et kvalificeret flertal

ifm. ECOFIN 21. juni 2024.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen lægger stor vægt på, at der sikres effektiv implementering af genop-

retningsfaciliteten, der leverer på aftalen af 21. juli 2020 i Det Europæiske Råd

om EU’s flerårige finansielle ramme og genopretningsinstrument (Next Gene-

ration EU) samt forordningen om genopretningsfaciliteten, og således bidrager

til en grøn genopretning.

Side 33 af 76

Rådsmøde (økonomi og finans) den 16. juli 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/7-24

Regeringen støtter overordnet ambitionen i REPowerEU om en hurtig udfas-

ning af russisk fossil energi. Regeringen forholder sig til beslutninger om tilfø-

jelse af REPowerEU-kapitler til EU-landenes genopretningsplaner i takt med,

at der foreligger konkrete forslag.

Regeringen kan støtte Rådets vedtagelse af de reviderede rådsbeslutninger vedr.

de enkelte EU-landes opdaterede genopretningsplaner inklusiv eventuelle RE-

PowerEU-kapitler på baggrund af Kommissionens forslag og på basis af en

række principper i overensstemmelse med forordningen om genopretningsfaci-

liteten, herunder at Kommissionen har tildelt en samlet positiv vurdering af

genopretningsplanen, som fastlagt i mandatet givet af Folketingets Europaud-

valg 12. maj 2023 forud for ECOFIN 16. maj 2023. Det gælder de reviderede

rådsbeslutninger for Finland, Tyskland, Polen, Cypern og Grækenæand. Det vil

ligeledes gælde for Luxembourg, hvis Kommissionen fremsætter en positiv vur-

dering af revisionen af deres plan forud for ECOFIN.

Regeringen finder det generelt vigtigt, at modtagerlandene efterlever EU’s fun-

damentale rettigheder og retsstatsprincippet og lægger stor vægt på, at Kom-

missionen anvender alle tilgængelige instrumenter til at sikre overholdelse

heraf.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om implementering af genopretningsfaciliteten, herunder rådsbeslutnin-

ger vedr. EU-landenes genopretningsplaner, blev i 2021 forelagt Folketingets

Europaudvalg til forhandlingsoplæg 8. juli forud for ECOFIN 13. juli, samt til

orientering 22. juli (skriftlig), 3. september, 1. oktober, 15. oktober, 4. november

og 2. december forud for ECOFIN hhv. 26. juli, 6. september, 5. oktober, 28.

oktober, 9. november og 7. december 2021. I 2022 er sagen blevet forelagt Fol-

ketingets Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN hhv. 18. januar, 2. maj,

17. juni, 8. juli, 4. oktober, 8. november og 6. december 2022. I 2023 er sagen

forelagt Folketingets Europaudvalg til revideret forhandlingsoplæg 12. maj

forud for ECOFIN 16. maj samt til orientering forud for ECOFIN 17. januar, 14.

februar, 14. marts, 16. juni, 14. juli, 17. oktober, 8. november og 8. december

2023. I 2024 er sagen forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud

for ECOFIN 12. marts, 12. april, 14. maj og 12. juni 2024. Samlenotat om imple-

mentering af genopretningsfaciliteten blev desuden oversendt til Folketingets

Europaudvalg forud for ECOFIN 15. marts 2022 og ECOFIN 5. april 2022 (sa-

gen blev dog efterfølgende taget af dagsordenen for begge ECOFIN).

Samlenotat om forordningen om genopretningsfaciliteten tilgik Folketingets

Europaudvalg forud for ECOFIN 9. juni 2020, forud for forelæggelse til for-

handlingsoplæg 16. juni 2020, og forud for ECOFIN 6. oktober 2020, 19. januar,

16. februar, 16. marts, 16. april og 18. juni 2021.

Side 34 af 76

Rådsmøde (økonomi og finans) den 16. juli 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/7-24

Grund- og nærhedsnotat om genopretningsfaciliteten blev oversendt til Euro-

paudvalget 25. juni 2020.

Sagen om REPowerEU-finansieringsforslaget blev forelagt Folketingets Euro-

paudvalg til forhandlingsoplæg 8. juli forud for ECOFIN 12. juli 2022, samt til

orientering 30. september forud for ECOFIN 4. oktober 2022. Grund- og nær-

hedsnotat om genopretningsfaciliteten blev oversendt til Europaudvalget 22.

juni 2022.

Side 35 af 76

Rådsmøde (økonomi og finans) den 16. juli 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/7-24

Bilag 1: Vurderingskriterier for genopretningsplaner fastsat i forordningen for

EU's genopretningsfacilitet

Bilagboks 1

Vurderingskriterier for genopretningsplaner fastsat i forordningen for EU's genopretningsfacilitet

Genopretningsplanen indebærer en fyldestgørende og tilstrækkelig afbalanceret reaktion på den økonomi-

ske og sociale situation og bidrager derved på behørig vis til de seks søjler 1) grøn omstilling, 2) digital om-

stilling, 3) smart, bæredygtig og inklusiv vækst, herunder økonomisk samhørighed, arbejdspladser, produkti-

vitet, konkurrenceevne, forskning, udvikling og innovation og et velfungerende indre marked med stærke

SMV'er, 4) social og territorial samhørighed, 5) Sundhedsmæssig og økonomisk, social og institutionel ro-

busthed, herunder med henblik på øget krisereaktionskapacitet og kriseberedskab, og 6) politikker for den

næste generation, børn og unge, herunder uddannelse og færdigheder, idet der tages højde for de berørte

EU-landes specifikke udfordringer og det økonomiske tilskud fra genopretningsfaciliteten til det pågældende

EU-land.

Genopretningsplanen kan forventes effektivt at bidrage til at adressere landets udfordringer som identificeret

i anbefalingerne til landet som led i det europæiske semester.

Genopretningsplanen kan forventes effektivt at bidrage til at styrke et lands vækstpotentiale, arbejdspladser,

økonomiske, institutionelle og sociale robusthed, bidrage til implementeringen af den europæiske søjle for

sociale rettigheder, herunder gennem fremme af politikker for børn og unge, imødegå økonomiske og soci-

ale konsekvenser af krisen, og dermed fremme økonomisk, social og territorial samhørighed samt konver-

gens.

Reformer og investeringer inkluderet i genopretningsplanerne må ikke gøre betydelig skade mod EU’s miljø

og klimamål

(“do no significant harm”-princip).

I REPowerEU-kapitlet må der gøres midlertidige undtagelser

fra ”do no significant harm”-princippet til fordel for tiltag, der sikrer EU’s nuværende energisikkerhed, hvis

tiltaget samtidig minimerer miljøskaden og

ikke bringer EU’s klimamål i fare.

Genopretningsplanen, ekskl. et eventuelt REPowerEU-kapitel, indeholder tiltag, som udgør effektive bidrag

til den grønne omstilling og til udfordringer forbundet hermed. Klimatiltag skal udgøre mindst 37 pct. af de

skønnede omkostninger forbundet med genopretningsplanen. Eksempler herpå kan fx være energieffektivi-

sering, udvikling og omlægning til vedvarende energi, bæredygtig industri, herunder landbrug og transport

mv.

Genopretningsplanen, ekskl. et eventuelt REPowerEU-kapitel, indeholder tiltag, som effektivt bidrager til

den digitale omstilling og til udfordringer forbundet hermed. Digitaliseringstiltag skal udgøre mindst 20 pct. af

de skønnede omkostninger forbundet med genopretningsplanen. Det kan fx være digitale netværk og infra-

struktur, cybersikkerhed eller digitalisering og udvikling af offentlig administration.

Genopretningsplanen kan forventes at have en varig virkning for det pågældende land.

De af landet foreslåede tiltag er tilstrækkelige til at sikre en effektiv overvågning og gennemførelse af gen-

opretningsplanen, herunder milepæle og mål.

Et lands begrundelse for, at størrelsen af finansieringsbehovet forbundet med dets genopretningsplan er

rimeligt og plausibelt, er på linje med principper om omkostningseffektivitet og står mål med den forventede

nationale økonomiske og sociale effekt.

De ordninger, der foreslås af det pågældende EU-land ift. tilsyn og kontrol, forventes at forhindre, afsløre og

udbedre korruption, svig og interessekonflikter ifm. udmøntningen af genopretningsmidlerne, herunder dob-

beltfinansiering fra andre EU-programmer.

Genopretningsplanen indeholder tiltag til at gennemføre reformer og investeringer, der repræsenterer sam-

hørighedsfremmende tiltag.

REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag, der bidrager effektivt til REPowerEU-målsætninger om at bidrage

effektivt til energisikkerhed, øge EU’s energiforsyning, forøge brugen af vedvarende energikilder og energi-

effektivitet, forøge energiopbevaringsfaciliteter eller mindske afhængigheden af fossile brændsler før 2030.

REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag med forventede grænseoverskridende effekter, der bidrager positivt til

energisikkerheden i EU, mindsker afhængigheden af fossile brændstoffer eller reducerer energiefterspørgs-

len.

10.

11.

12.

13.

Kilde: Revideret forordning af 28. februar 2023 vedr. genopretningsfaciliteten:

EUR-Lex - 32023R0435 - EN - EUR-Lex (eu-

ropa.eu)

Side 36 af 76

Rådsmøde (økonomi og finans) den 16. juli 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/7-24

Bilag 2: Status for EU-landenes genopretningsplaner

–

ultimo juni 2024

REPowerEU (mia. euro)

Land

Beløb

i alt

Lande

i alt

Beslutningsforslag

23. juni 2021

7. april 2022

8. juli 2021

17. juni 2021

5. oktober 2021

4. oktober 2021

23. juni 2021

17. juni 2021

16. juli 2021

22. juni 2021

8. juli 2021

22. juni 2021

2. juli 2021

18. juni 2021

16. september 2021

8. september 2022

1. juni 2022

16. juni 2021

27. september 2021

21. juni 2021

2. juli 2021

16. juni 2021

29. marts 2022

19. juli 2021

22. juni 2021

30. november 2022

21. juni 2021

Seneste revideret

beslutningsforslag

16. november 2023

21. november 2023

16. juli 2024

19. oktober 2023

9. marts 2023

16. juli 2024

26. juni 2023

16. juli 2024

21. maj 2024

26. april 2024

21. november 2023

16. november 2023

24. oktober 2023

9. december 2022

26. juni 2023

29. september 2023

16. juli 2024

22. september 2023

21. november 2023

26. juni 2023

29. september 2023

22. april 2024

19. oktober 2023

26. september 2023

16. juli 2024

23. november 2023

19. oktober 2023

0,07

0,73

2,8

0,9

1,44

0,4

0,12

5,2

0,27

0,7

2,3

5,8

0,2

18,1

27,6

3,9

1,7

22,5

0,1

0,2

0,09

0,12

2,8

0,82

0,24

2,8

0,28

0,14

0,2

0,55

2,6

Direkte

støtte

0,5

Videreførte

lån

0,21

Finansiel assistance

ekskl. REPowerEU

(mia. euro)

Direkte

Lån

støtte

4,5

5,7

0,9

1,4

0,86

1,82

37,5

17,4

0,9

69,0

5,5

1,83

2,1

0,1

0,3

4,7

22,5

15,5

12,1

6,0

1,5

77,9

3,2

7,7

28,0

5,8

3,8

338,5

0,05

0,0

0,2

0,0

17,7

0,0

122,6

1,6

0,0

1,0

0,0

12,0

5,9

14,9

0,0

1,1

81,5

0,0

0,8

0,0

0,02

0,0

259,9

1,1

2,3

0,1

0,5

40,7

0,8

26,2

0,7

107,6

57,9

1,6

4,0

0,6

2,0

2,1

0,9

0,3

10,1

4,5

0,4

1,9

0,3

2,7

4,1

3,6

1,8

0,3

28,0

0,3

3,6

1,3

1,7

9,5

0,9

0,3

0,01

0,1

15,9

0,5

0,1

32,0

2,3

0,5

0,6

0,02

0,1

0,4

45,0

0,2

0,1

0,3

5,7

2,5

0,03

1,7

Forudbetalinger

(mia. euro)

Direkte

støtte

0,9

Lån

0,04

1,4

0,1

0,7

0,4

0,2

25,2

5,1

5,6

Udbetalinger

(mia. euro)

Direkte

støtte

Lån

Anm.: Beløb i løbende priser.

Dato for Kommissionens forslag til rådsbeslutninger om genopretningsplaner. Forslag, hvor dato for fremlæggelse er i kursiv, er

rådsgodkendt.

Dato for Kommissionens forslag til reviderede rådsbeslutninger om genopretningsplaner. Forslag, hvor dato for fremlæggelse er i kursiv, er rådsgod-

kendt.

Finansiering til REPowerEU-kapitlet

i form af ny direkte støtte via EU’s kvotehandelssystem, samt evt. midler fra Brexit Reserven.

Den endelige tildeling fra

EU’s genopretningsfacilitet blev fastlagt 30. juni 2022

pba. den faktiske udvikling i EU-landenes BNP fra 2020-21. Fordelingskriterierne fremgår af forordningen om

genopretningsfaciliteten samt

https://ec.europa.eu/info/live-work-travel-eu/health/coronavirus-response/recovery-plan-europe/pillars-next-generation-eu_en.

EU-

landene har i de fleste tilfælde ansøgt om mere finansiel assistance, end der tildeles de respektive lande i genopretningsfaciliteten, herunder fordi der på

ansøgningstidpunkterne var usikkerhed om den endelige tildeling fra genopretningsfaciliteten. Differencer ift. den endelige finansielle assistance kan bl.a. håndteres

Side 37 af 76

Rådsmøde (økonomi og finans) den 16. juli 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/7-24

via egen finansiering eller under bestemte betingelser ved justeringer af landenes genopretningsplaner.

Baseret på Kommissionens forslag til rådsbeslutninger om

genopretningsplaner. Lån til et land kan som udgangspunkt udgøre op til 6,8 pct. af dets BNI i 2019. I forordningen om genopretningsfaciliteten er fastsat et loft på

360 mia. euro for den samlede tildeling af lån til EU-landene.

Udbetalinger på baggrund af opfyldte milepæle og mål (dvs. i tillæg til forudbetalinger).

Knap 1,5 mia.

kr. udbetalt 2. september 2021.

Kilde:

Komissionens

pressemeddelelser om indleverede genopretningsplaner

udbetalinger samt

Kommissionens

genopretningsscoreboard:

http://www.ec.europa.eu/economy_finance/recovery-and-resilience-scoreboard/.

Side 38 af 76

Rådsmøde (økonomi og finans) den 16. juli 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/7-24

Dagsordenspunkt 3: Økonomiske og finansielle

konsekvenser af Ruslands invasion

af Ukraine

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

ECOFIN 16. juli 2024 ventes igen at drøfte økonomiske og finansielle aspekter

af Ruslands invasion af Ukraine. Drøftelserne ventes denne gang særligt at

omhandle operationaliseringen af aftalen fra G7-topmødet 13.-15. juni 2024

om at yde lån til Ukraine baseret på de forventede fremtidige ekstraordinære

indtægter fra immobiliserede russiske centralbankaktiver. Derudover kan

drøftelserne mere overordnet komme ind på blandt andet Ukraines økonomi-

ske situation og EU’s sanktioner mod Rusland.

Regeringen finder det vigtigt, at EU indtager en ledende rolle ift. økonomisk

assistance til Ukraine på kort sigt og ift. genopbygning på lang sigt. Regerin-

gen byder G7-aftalen om lån til Ukraine baseret på de forventede fremtidige

indtægter fra de russiske aktiver velkommen og støtter en effektiv udmøntning

heraf. Regeringen afventer forslag til en konkret model for lån til Ukraine, der

tilbagebetales med fremtidige indtægter fra aktiverne, og bakker op om at un-

dersøge mulige løsninger i overensstemmelse med international ret, som sam-

tidig inddæmmer finansielle risici for EU-landene.

Kommissionen ventes at fremlægge et forslag om et EU-lån baseret på de for-

ventede fremtidige indtægter fra de russiske aktiver mhp. behandling og ved-

tagelse i Rådet i starten af efteråret.

Regeringen vil tage stilling til et kommende konkret forslag, når det foreligger

og forventer at kunne støtte det forslag, som der kan opnås generel enighed

om blandt EU-landene.

2. Baggrund

ECOFIN har løbende drøftet de økonomiske og finansielle konsekvenser af

Ruslands invasion af Ukraine på rådsmøderne siden krigens start i februar

2022. Drøftelserne har dækket en række forskellige emner, herunder de

økonomiske udsigter for EU-landene og Ukraine, den internationale finansielle

støtte til Ukraine samt aspekter af EU’s

sanktioner mod Rusland. Der henvises

generelt til tidligere samlenotater om økonomiske og finansielle konsekvenser

af Ruslands invasion af Ukraine

–

senest forud for ECOFIN 21. juni 2024.

3. Formål og indhold

ECOFIN 16. juli 2024 ventes igen at drøfte økonomiske og finansielle aspekter

af Ruslands invasion af Ukraine. Drøftelserne vil blandt andet kunne berøre:

Side 39 af 76

Rådsmøde (økonomi og finans) den 16. juli 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/7-24

•

G7-aftalen om lån til Ukraine baseret på fremtidige indtægter fra immo-

biliserede russiske centralbankaktiver

EU’s finansielle støtte til Ukraine, herunder status på Ukraine-faciliteten

og Ukraine-planen

EU’s sanktioner mod Rusland

De økonomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands krig mod Ukra-

ine

Drøftelserne ventes især at fokusere på aftalen i G7 om at yde lån til Ukraine

baseret på de forventede fremtidige indtægter fra immobiliserede russiske cen-

tralbankaktiver. Der kan også blive drøftelse af økonomiske

aspekter af EU’s

sanktioner mod Rusland, herunder den nyligt godkendte 14. sanktionspakke.

Endelig kan drøftelserne mere overordnet komme ind på Ukraines økonomiske

situation og vurderinger af det fremtidige finansieringsbehov.

G7-aftale om lån baseret på immobiliserede russiske centralbankaktiver

På G7-topmødet i Apulia 13.-15. juni 2024 blev der opnået enighed om at yde

lån på samlet omkring 50 mia. euro til Ukraine baseret på de forventede frem-

tidige indtægter fra immobiliserede russiske centralbankaktiver. Det er ifølge

G7-ledernes erklæring fra topmødet hensigten, at lånene ydes i fællesskab og

skal bidrage til at understøtte Ukraines militære og finansielle behov. Ifølge er-

klæringen skal udbetalingen af lånene begynde inden udgangen af 2024 og til-

bagebetales med de forventede fremtidige indtægter fra immobiliserede russi-

ske centralbankaktiver. Dermed bygger aftalen videre på det tidligere arbejde i

EU med at bringe de ekstraordinære indtægter i anvendelse til fordel for Ukra-

ine. Hovedparten af de immobiliserede russiske centralbankaktiver befinder sig

i EU, og EU’s institutioner, herunder Rådet, vil derfor få en central rolle i ud-

formningen af den konkrete model for lånene.

På ECOFIN 21. juni gik drøftelserne på det videre arbejde med at operationali-

sere G7-aftalen. En mulig model for at indfri ønsket om at tilvejebringe finan-

siering til Ukraine på omkring 50 mia. euro kan tage form af bilaterale lån fra

EU og G7-partnere, som tilbagebetales med ekstraordinære indtægter fra russi-

ske centralbankaktiver immobiliseret i EU og i G7-partneres respektive juris-

diktioner. EU og øvrige långivere vil således hver især være ansvarlige for at ud-

stede deres respektive lån og bære risici forbundet med lånet. Samtidig kan der

blive oprettet et nyt instrument baseret på de fremtidige ekstraordinære ind-

tægter fra de russiske aktiver, som kan anvendes til at servicere og tilbagebetale

lånene til Ukraine og de relaterede omkostninger. EU’s bilaterale lån til Ukraine

vil fx kunne tage form af ny makrofinansiel assistance (MFA), og garanteres via

EU-budgettets såkaldte

headroom,

dvs. margen mellem

EU’s betalings-

og ind-

tægtsloft. Lånet til Ukraine vil kunne blive knyttet til betingelserne i Ukraine-

planen, jf. nedenfor.

Side 40 af 76

Rådsmøde (økonomi og finans) den 16. juli 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/7-24

Kommissionen har tidligere vurderet, at centralbankaktiver til en værdi af i alt

260 mia. euro er immobiliserede på tværs af EU, G7-landene og Australien som

følge af sanktionerne mod Rusland, hvoraf omkring to tredjedele befinder sig i

værdipapircentraler i EU. Langt størstedelen af aktiverne i EU befinder sig i

værdipapircentralen Euroclear i Belgien. De russiske centralbankaktiver er im-

mobiliserede, men efterhånden som aktiverne udløber, skaber det en stor

mængde kontantbeholdninger for værdipapircentralerne. Værdipapircentra-

lerne er forpligtede til at forvalte denne likviditet mhp. at bevare hovedstolens

værdi ved at placere likviditeten i sikre værdipapirer ofte med kort løbetid, hvil-

ket genererer et afkast. Forvaltningen skaber dermed ekstraordinære indtægter,

som blandt andet skal ses i lyset af de seneste års rentestigninger. Ifølge Kom-

missionen ejes disse ekstraordinære indtægter ikke af den russiske centralbank,

men af værdipapircentralerne.

Den 21. maj 2024 godkendte Rådet, at ekstraordinære indtægter fra immobili-

serede russiske aktiver, som optjenes efter 15. februar 2024 skal gå til at støtte

Ukraine. Bidraget fra de ekstraordinære indtægter forventes årligt at være 2,5-

3,5 mia. euro. Fordelingen af midlerne vil være genstand for årlig revision, men

i 2024 vil støtten fortrinsvis gå til indkøb af militært udstyr gennem den Euro-

pæiske Fredsfacilitet (EPF), mens en mindre del ifølge Kommissionen vil kana-

liseres gennem Ukraine-faciliteten.

Aftalen skal blandt andet ses i lyset af de store negative konsekvenser Ruslands

krig har for Ukraines økonomi, herunder for Ukraines offentlige finanser,

jf. ta-

bel 1.

Ukraine er derfor fortsat afhængig af omfattende støtte fra internationale

partnere.

Med vedtagelsen af den seneste amerikanske hjælpepakke i april 2024 og støt-

ten fra blandt andet Ukraine-faciliteten

og IMF’s låneprogram ser Ukraine ud

til at have lukket størstedelen af sit finansieringsgab i 2024. IMF og Kommissi-

onen vurderer imidlertid, at der fortsat er et udækket finansieringsbehov i 2025.

Derudover forventes IMF i efteråret 2024 at opdatere sine estimater for Ukrai-

nes finansieringsbehov, hvilket kan give anledning til en opjustering.

I IMF’s nuværende hovedscenarie estimeres Ukraines finansieringsbehov

til

godt 74 mia. euro i den resterende del af Ukraine-programmet, som løber indtil

starten af 2027. Hovedscenariet hviler dog på antagelsen om, at kamphandlin-

gerne ophører i 2024. I et negativt scenarie, hvori det antages, at kamphandlin-

gerne fortsætter ind i 2025, kan finansieringsbehovet fra 2024 og frem til af-

slutningen af IMF-programmet estimeres til knap 92 mia. euro. Dertil kommer

et betydeligt behov for yderligere militærstøtte som følge af de fortsatte kamp-

handlinger.

Side 41 af 76

Rådsmøde (økonomi og finans) den 16. juli 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/7-24

Tabel 1

Ukraine

–

økonomiske nøgletal

2021

Realvækst i BNP (pct.)

Inflation (pct.)

Ledighed (pct. af arbejdsstyrken)

Offentlig saldo (pct. af BNP)

Offentlig gæld (pct. af BNP)

Betalingsbalance

(pct. af BNP)

3,4

9,4

9,9

-4,0

48,9

-1,9

2022

-29,1

20,2

24,5

-15,7

78,4

5,0

2023

5,0

12,9

19,1

-19,7

82,9

-5,5

2024

3,2

6,4

14,5

-13,7

94,0

-5,7

2025

6,5

7,6

13,8

-7,3

96,7

-8,2

Anm.: Tabellen viser IMF’s seneste prognose. Talgrundlaget kan afvige på tværs af Kommissionens og IMF’s prognoser

Kilde:

IMF’s

World Economic Outlook,

april 2024.

Betalingsbalancens

løbende poster.

Ukraine-faciliteten

For at sikre en forudsigelig og stabil finansiel assistance til Ukraine har EU som

led i revisionen af den flerårige finansielle ramme (MFF) etableret en Ukraine-

facilitet. Ukraine-faciliteten skal yde støtte til landets genopretning, genopbyg-

ning og modernisering med henblik på et fremtidigt EU-medlemskab. Støtten

vil tage form af lån og tilskud på i alt 50 mia. euro i perioden 2024-2027 fordelt

på 33 mia. euro i lån og 17 mia. euro i tilskud. Lånene under faciliteten finansie-

res ved udstedelse af EU-obligationer og garanteres via

headroom

i EU-budget-

tet.

Der er i perioden januar-juni 2024 ydet bro- og præfinansiering på samlet 7,9

mia. euro under Ukraine-faciliteten. Rådets godkendelse af Ukraine-planen i

maj 2024 indebærer, at de faste kvartalsvise udbetalinger herefter påbegyndes

betinget af, at Ukraine efterlever aftalte reformmål. Den første kvartalsbetaling,

der vil forelægges til godkendelse i Rådet, vil dække 2. kvartal 2024 og beløber

sig til 4,2 mia. euro. Udbetalingerne gennem Ukraine-faciliteten ventes samlet

set at nå ca. 16 mia. euro i 2024.

Ukraine-planen er et omfattende reformprogram, der skitserer reformer og in-

vesteringer, som myndighederne vil udføre i perioden 2024-2027 sammen med

en tidslinje for implementeringen af planen. Reformerne omfatter blandt andet

offentlig forvaltning, retsvæsenet, anti-korruption, det finansielle system, ud-

dannelse, erhvervslivets rammevilkår og regional udvikling. Derudover lægges

der op til væsentlige reformer og investeringer relateret til energiforsyning, grøn

omstilling, landbrug, miljøbeskyttelse og digitalisering. Planen afspejler Ukrai-

nes ønske om at nærme sig det indre marked og har blandt andet til hensigt at

udvikle landet i tiltagende overensstemmelse med EU’s regler, standarder og

værdier.

Side 42 af 76

Rådsmøde (økonomi og finans) den 16. juli 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/7-24

EU’s sanktioner mod Rusland

EU har vedtaget 14 sanktionspakker siden 2022 som reaktion på Ruslands in-

vasion af Ukraine. Den seneste sanktionspakke blev godkendt af Udenrigsrådet

den 24. juni 2024. Der er tale om en omfangsrig pakke med en lang række ini-

tiativer, herunder tiltag mod ”skyggeflåden”, samt forbud på

energiområdet

mod blandt andet genlastning af russisk flydende naturgas (LNG) på EU’s om-

råde mhp. omladning til lande uden for EU. Den 14. sanktionspakke har endvi-

dere fokus på at begrænse Ruslands muligheder for sanktionsomgåelse ved at

skærpe krav til virksomheder i EU, samt sådanne virksomheders datterselska-

ber i tredjelande, om at forhindre eksport gennem tredjelande af varer og tjene-

steydelser omfattet af sanktionerne. Pakken indeholder derudover også indivi-

duelle sanktioner mod 116 juridiske og fysiske personer, forbud mod donationer

o. lign. fra den russiske regering til politiske partier i EU, nye restriktioner på

eksport af produkter med dobbelt anvendelse (dual-use) m.m.

EU’s sanktioner har indtil videre blandt andet også omfattet vidtgående restrik-

tioner rettet mod russiske finansielle institutioner. Det gælder eksempelvis for-

bud mod transaktioner med den russiske centralbank, hvilket begrænser cen-

tralbankens adgang til sine valutareserver. Der er desuden indført fuldt trans-

aktionsforbud mod udvalgte russiske banker, samt indført udelukkelse fra det

internationale betalingsformidlingssystem SWIFT, hvilket nu suppleres af for-

bud mod anvendelse af det russiske SPFS system.

Sanktionerne indeholder også betydelige handelsrestriktioner såsom restriktio-

ner på eksport af avanceret teknologi til Rusland og forbud mod import af rus-

sisk råolie og raffinerede olieprodukter.

De økonomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands krig mod Ukraine

Kommissionen og IMF vurderer generelt, at Ruslands krig mod Ukraine har væ-

sentlige negative effekter på verdenshandlen og den globale økonomiske aktivi-

tet. På længere sigt kan en tiltagende geopolitisk og geoøkonomisk fragmente-

ring som følge af krigen påvirke den globale økonomiske vækst negativt. Kom-

missionen vurderer, at det især er på råvare- og energimarkederne, at fragmen-

teringen kommer til udtryk. Det sker blandt andet gennem større prisudsving,

som også på den korte bane indebærer betydelige risici for den globale økonomi.

Ruslands krig mod Ukraine vurderes dermed at have negativ betydning for EU-

landenes økonomier gennem fx højere energipriser og større usikkerhed. Det

afspejles blandt andet i EU’s forholdsvis svage vækstudsigter i år og næste år,

jf.

tabel 2.

Side 43 af 76

Rådsmøde (økonomi og finans) den 16. juli 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/7-24

Tabel 2

Forventning om afdæmpet vækst i EU i 2024 og 2025

2021

Realvækst i BNP, pct.

Kina

Rusland

Ukraine

USA

6,0

8,5

5,9

3,4

5,8

3,5

3,0

-1,2

-28,8

1,9

0,4

5,2

3,6

5,3

2,5

1,0

4,8

2,9

2,4

1,6

4,6

1,7

5,9

2,1

2022

2023

2024

2025

Anm.:

Tabellen viser Kommissionens seneste prognose. Talgrundlaget kan afvige på tværs af Kommissionens og IMF’s prognoser.

Kilde: Kommissionens forårsprognose, maj 2024.

Rusland har forvoldt den ukrainske økonomi omfattende og langsigtede skader

som følge af blandt andet betydelige ødelæggelser af infrastruktur og produkti-

onskapacitet,

jf. figur 1.

Det vurderes således, at de direkte ødelæggelser som

følge af krigen frem til 31. december 2023 har nået over 140 mia. euro, mens en

fuldstændig genopretning og genopbygning af Ukraine vurderes at kræve mere

end 450 mia. euro fordelt over en tiårig periode.

Figur 1

Krigen har store negative konsekvenser for den ukrainske økonomi

Indeks (2021=100)

110

Indeks (2021=100)

110

100

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

Ukraine

Rusland

Anm.: Udvikling i realt BNP. Værdier efter stregen er Kommissionens seneste skøn for 2023-2025. Indeks 2021=100.

Kilde: Kommissionens forårsprognose, maj 2024.

Den russiske økonomi er ifølge Kommissionen og IMF ikke i nær samme om-

fang ramt af krigens konsekvenser. En markant stigning i det offentlige forbrug

og omstillingen til krigsøkonomi har blandt andet været med til at holde hånden

under aktiviteten i økonomien på trods af internationale sanktioner, mens ar-

bejdsløsheden er faldet til et historisk lavt niveau. Det aktuelt høje kapacitets-

Ifølge seneste

Rapid Damage Needs Assessment

(RDNA3) fra februar 2024. Rapporten er ud-

arbejdet i samarbejde mellem Verdensbanken, EU, FN og de ukrainske myndigheder.

Side 44 af 76

Rådsmøde (økonomi og finans) den 16. juli 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/7-24

pres og en tiltagende mangel på arbejdskraft ventes dog at medføre en vækstaf-

matning i de kommende år, og krigsindustriens træk på økonomiens ressourcer

forventes sammen med internationale sanktioner især på længere sigt at lægge

en dæmper på Ruslands produktivitetsudvikling og vækstpotentiale.

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Et muligt kommende forslag fra Kommissionen om at yde lån til Ukraine base-

ret på de forventede fremtidige indtægter fra immobiliserede russiske central-

bankaktiver kan have betydelige statsfinansielle konsekvenser for Danmark

gennem det danske EU-bidrag, i det omfang lånene evt. understøttes eller ga-

ranteres af EU-budgettet. Det vil dog afhænge af den konkrete model. Danmark

finansierer ca. 2 pct. af EU’s samlede budget.

Etableringen af Ukraine-faciliteten har statsfinansielle konsekvenser for Dan-

mark gennem det danske EU-bidrag. Den ikke-tilbagebetalingspligtige støtte

under Ukraine-faciliteten udgør i alt 17 mia. euro svarende til omkring 127 mia.

kr., hvoraf Danmarks finansieringsandel udgør ca. 2,5 mia. kr. over hele perio-

den 2024-2027.

Med godkendelsen af Ukraine-planen er der fastsat en fordeling mellem låne-

og tilskudsstøtte, ligesom en indikativ udbetalingsplan er fastsat, idet denne dog

er betinget af, at der afsættes midler i den årlige budgetprocedure.

Det bemærkes, at ifølge Kommissionen forventes størstedelen af udgifterne til

Ukraine-faciliteten at kunne opgøres som udviklingsbistand i henhold til

OECD’s regler.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv direkte erhvervsøkonomiske konsekvenser i Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Se fx seneste prognose for den russiske økonomi (marts 2024) fra The Bank of Finland Institute

for Emerging Economies (BOFIT).

Side 45 af 76

Rådsmøde (økonomi og finans) den 16. juli 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/7-24

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er enighed i EU ift. arbejdet med at anvende ekstraordinære indtægter fra

immobiliserede russiske centralbankaktiver til at støtte Ukraine. Der ventes

desuden at være bred opbakning blandt EU-landene til på basis af G7-aftalen at

udforme en model for lån til Ukraine, som tilbagebetales med forventede frem-

tidige ekstraordinære indtægter fra de immobiliserede aktiver.

Der er bred enighed blandt EU-landene om vigtigheden af, at EU yder finansiel

assistance til Ukraine på kort og lang sigt.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side byder man G7-landenes beslutning om at yde lån baseret på for-

ventede fremtidige indtægter fra immobiliserede russiske centralbankaktiver

velkommen.

Regeringen afventer forslag til en konkret model ift. at yde lån til Ukraine, hvor

hovedstol og renter tilbagebetales med fremtidige ekstraordinære indtægter fra

aktiver immobiliseret i EU. Regeringen bakker op om at undersøge mulige løs-

ninger, som er i overensstemmelse med international ret og samtidig inddæm-

mer finansielle risici for EU-landene.

Regeringen vil tage stilling til et kommende konkret forslag, når det foreligger

mhp. behandling og vedtagelse forventeligt i starten af efteråret 2024 og forven-

ter at kunne støtte det forslag, som der kan opnås generel enighed om blandt

EU-landene.

Regeringen har støttet forslaget vedtaget i maj 2024 vedr. anvendelse af ekstra-

ordinære indtægter fra immobiliserede russiske centralbankaktiver, som optje-

nes efter 15. februar 2024 til at støtte Ukraine. Regeringen bakker op om, at

immobiliserede aktiver ikke frigives til Rusland, førend Rusland har ydet krigs-

skadeerstatning.

Regeringen finder det vigtigt, at EU-landene løbende drøfter konsekvenserne af

Ruslands invasion af Ukraine.

Regeringen støtter generelt, at EU indtager en ledende rolle ift. finansiel assi-

stance til Ukraine på kort sigt og ift. genopbygning på lang sigt.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er løbende blevet forelagt sagen vedr. de økonomi-

ske og finansielle konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine, herunder se-

nest til orientering 12. juni 2024 forud for ECOFIN 21. juni 2024.

Side 46 af 76

Rådsmøde (økonomi og finans) den 16. juli 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/7-24

Dagsordenspunkt 4: Europæisk semester:

Landespecifikke anbefalinger og

rådskonklusioner om

makroøkonomiske ubalancer

KOM(2024)600-627

1. Resume

ECOFIN ventes 16. juli 2024 at godkende landespecifikke anbefalinger til EU-

landene, herunder anbefalinger til Danmark, pba. udkast fra Kommissionen.

Kommissionen lægger op til horisontale anbefalinger til alle EU-lande vedr.

finanspolitik, gennemførelse af genopretningsplanerne og programmer under

samhørighedspolitikken samt i varierende grad også anbefalinger vedr. lan-

despecifikke forhold, herunder tiltag der kan øge konkurrenceevnen. For Dan-

mark lægges der op til tre anbefalinger om 1) afleveringen af den danske mel-

lemfristede plan under de finanspolitiske regler, 2) gennemførelse af den dan-

ske genopretningsplan og samhørighedsprogrammer og 3) et mere bæredyg-

tigt landbrug.

ECOFIN ventes ligeledes at vedtage rådskonklusioner om makroøkonomiske

ubalancer i EU-landene.

ECOFIN’s konklusioner vil

konkret vedrøre Kommis-

sionens vurdering af makroøkonomiske ubalancer vedr. bl.a. konkurrence-

evne, betalingsbalancer og boligmarkeder, som blev offentliggjort sammen

med Kommissionens udkast til landespecifikke anbefalinger. Kommissionen

vurderer, at Rumænien, Cypern, Grækenland, Italien, Nederlandene, Slova-

kiet, Sverige, Tyskland og Ungarn har makroøkonomiske ubalancer.

Regeringen kan generelt støtte Kommissionens udkast til landespecifikke an-

befalinger og det ventede hovedindhold i rådskonklusionerne om makroøko-

nomiske ubalancer.

2. Baggrund

Kommissionen præsenterede 19. juni 2024 en pakke vedr. det europæiske se-

mester og det finanspolitiske samarbejde i EU. Pakken indeholder Kommissio-

nens udkast til Rådets landespecifikke anbefalinger samt Kommissionens lan-

derapporter, konklusioner vedr. makroøkonomiske ubalancer, rapport vedr.

EU-landenes offentlige finanser og en horisontal meddelelse om pakkens over-

ordnede budskaber.

Kommissionens pakke offentliggøres normalt i slutningen af maj mhp. sub-

stansbehandling og godkendelse af landespecifikke anbefalinger på ECOFIN i

juni. I år blev pakken offentliggjort ca. en måned senere pga. Europa-Parla-

mentsvalget 6.-9. juni 2024. Pakken blev overordnet præsenteret på ECOFIN

21. juni 2024, mens Rådets godkendelse af de landespecifikke anbefalinger og

vedtagelse af rådskonklusioner vedr. makroøkonomiske ubalancer først ventes

Side 47 af 76

Rådsmøde (økonomi og finans) den 16. juli 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/7-24

at finde sted på ECOFIN 16. juli 2024. ECOFIN vil ligeledes følge op på de dele

i Kommissionens pakke, som vedrører implementeringen af EU’s finanspoliti-

ske regler, jf. særskilt dagsordenspunkt.

Landespecifikke anbefalinger

Som led i det europæiske semester fremlægger Kommissionen hvert år udkast

til landespecifikke anbefalinger vedr. EU-landenes økonomisk-politiske udfor-

dringer, som hvert land bør efterleve i løbet af de følgende år.

Anbefalingerne vedrører traditionelt EU-landenes finans- og strukturpolitikker,

herunder fx håndteringen af for store offentlige underskud og arbejdsmarkeds-

politikker, men har de seneste år også vedrørt investeringer, herunder bl.a. be-

hovet for investeringer i grøn omstilling. Anbefalingerne til lande, der vurderes

at opleve makroøkonomiske ubalancer, vil også adressere disse ubalancer. An-

befalingerne vedrører derudover bl.a. også samfundsøkonomiske aspekter af

mere værdipolitiske spørgsmål, herunder retsstatsprincippet samt kampen

mod skatteundgåelse og korruption.

De landespecifikke anbefalinger er ikke af formel bindende karakter, men har

de seneste år generelt fået større betydning. Anbefalingerne vil være med til at

sætte retning for de reformer og investeringer, som EU-landene skal inkludere

i deres mellemfristede planer under de nye finanspolitisk regler, herunder de

tiltag, der

–

under betingelse af generelt at styrke det pågældende lands øko-

nomi

–

kan medføre mere fleksible krav til finanspolitikken på kort sigt

. Dertil

kommer, at en af de centrale betingelser for, at EU-landene kan få adgang til

udbetalinger under genopretningsfaciliteten er, at de pågældende lande gen-

nemfører tiltag, der adresserer deres respektive landespecifikke anbefalinger.

Landerapporter og konklusioner vedr. makroøkonomiske ubalancer

Landerapporterne indeholder Kommissionens vurdering af den økonomiske si-

tuation i de respektive lande og de mest presserende reformudfordringer. Lan-

derapporterne er dermed med til at give indblik i de vurderinger, der ligger til

grund for Kommissionens konkrete landeanbefalinger.

Kommissionen har i sin pakke af 19. juni 2024 ligeledes offentliggjort sine kon-

klusioner vedr. makroøkonomiske ubalancer i EU-landene

som led i EU’s sam-

arbejde om makroøkonomiske ubalancer (makroubalanceproceduren). Konklu-

sionerne tager udgangspunkt i Kommissionens dybdegående analyser fra marts

Under EU’s nye finanspolitiske regler, som trådte i kraft 30. april 2024, skal EU-landene

indle-

vere mellemfristede planer for deres finans- og strukturpolitikker. Planerne skal bl.a. indeholde

reformer og investeringer, der pba. en anmodning fra et land kan give de pågældende lande en

længere tilpasningsperiode, inden gæld over 60 pct. af BNP skal begynde at falde, hvis reformerne

og investeringer som generel regel samlet set bidrager til at styrke bl.a. væksten og den finanspo-

litiske holdbarhed.

Side 48 af 76

Rådsmøde (økonomi og finans) den 16. juli 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/7-24

og april 2024, som undersøger ubalancer i de 12 lande, der blev udpeget til at

have risici vedr. ubalancer i varslingsrapporten for 2024 fra november 2023

Videre proces og hjemmel

Efter ECOFIN’s godkendelse af de landespecifikke anbefalinger 16. juli 2024,

ventes anbefalingerne tiltrådt af DER den 17.-18. oktober 2024. Rådet vil efter

DER’s tiltrædelse formelt vedtage anbefalingerne på et efterfølgende rådsmøde.

Vedtagelse af landeanbefalinger har hjemmel i TEUF artikel 121, stk. 2, og arti-

kel 148, stk. 4.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes 16. juli at godkende landespecifikke anbefalinger og tilhørende

rådsudtalelser til EU-landene, som Kommissionen offentliggjorde udkast til i

sin pakke vedr. det europæiske semester af 19. juni 2024. ECOFIN ventes end-

videre at vedtage rådskonklusioner om makroøkonomiske ubalancer pba. Kom-

missionens konklusioner om ubalancer i EU-landene, der blev offentliggjort i

en horisontal meddelelse vedr. Kommissionens pakke af 19. juni 2024.

De landespecifikke anbefalinger for 2024 og 2025

ECOFIN ventes generelt at godkende landespecifikke anbefalinger til EU-lan-

dene på linje med Kommissionens udkast af 19. juni 2024.

Kommissionens udkast til anbefalinger tager generelt afsæt i Kommissionens

strategi for bæredygtig vækst, hvori hovedprioriteterne er

makroøkonomisk

stabilitet, bæredygtighed, produktivitet

social retfærdighed.

Kommissionens udkast til anbefalinger lægger bl.a. op til

finanspolitiske an-

befalinger,

der indeholder en horisontal anbefaling til alle lande om at aflevere

nationale mellemfristede finans- og strukturpolitiske planer som led i imple-

menteringen af de reformerede finanspolitiske regler

. Derudover lægges der

op til kvalitative anbefalinger til lande med finanspolitiske udfordringer om at

gennemføre budgetforbedringer og gældsreduktion på linje med kravene i de

reformerede finanspolitiske regler. En række lande modtager også finanspoliti-

ske anbefalinger af mere strukturel karakter, herunder anbefalinger om at

styrke sammensætningen af de offentlige finanser og sikre mere effektiv skatte-

opkrævning. En række lande anbefales endvidere at fremme konkurrenceevne-

forbedrende investeringer samt investeringer i bl.a. grøn omstilling.

Kommissionen lægger også op til horisontale anbefalinger til alle EU-lande om

fortsat gennemførelse af genopretningsplaner

i overensstemmelse med

Cypern, Frankrig, Grækenland, Italien, Nederlandene, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Spa-

nien, Sverige. Tyskland, Ungarn.

EU’s nye, reformerede finanspolitiske anbefalinger trådte i kraft 30. april 2024.

Side 49 af 76

Rådsmøde (økonomi og finans) den 16. juli 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/7-24

aftalte mål og milepæle, herunder genopretningsplanernes REPowerEU-kapit-

ler vedr. udfasning af fossil energi. Der lægges endvidere op til horisontale an-

befalinger vedr. implementering af landenes samhørighedsprogrammer, herun-

der særligt på områder, der kan styrke konkurrenceevnen.

Derudover lægger Kommissionen op til

differentierede anbefalinger

specifikke økonomiske udfordringer i de enkelte lande. For en række lande har

anbefalingerne fx fokus på at korrigere makroøkonomiske ubalancer vedr. bl.a.

konkurrenceevne, boligpriser og betalingsbalancer. For nogle lande har anbefa-

lingerne fokus på udfordringer relateret til erhvervsklima og institutionelle

aspekter, herunder fx vedr. retsvæsenets uafhængighed. Flere lande modtager

anbefalinger vedr. omstilling til mere bæredygtig energi og nedbringelse af

CO2-udledninger i visse sektorer, herunder transport- og landbrugssektoren.

Nogle lande modtager anbefalinger vedr. deres arbejdsmarkeder og uddannel-

sessystemer.

Der henvises til

bilag 1

for oversigt over typerne af landeanbefalinger til EU-

landene.

Anbefalinger til Danmark og tilhørende rådsudtalelse

Kommissionen lægger med sin pakke op til, at Rådet skal godkende følgende

anbefalinger til Danmark:

•

En horisontal finanspolitisk anbefaling om rettidig aflevering af den danske

mellemfristede finanspolitisk plan.

En horisontal anbefaling om at fortsætte den hurtige og effektive implemen-

tering af den danske genopretningsplan, herunder REPowerEU-kapitlet, for

at sikre færdiggørelse af de nødvendige reformer og investeringer inden au-

gust 2026, og derudover øge hastigheden ift. implementeringen af samhø-

righedsprogrammerne med særligt fokus på områder, der øger Danmarks

konkurrenceevne.

En anbefaling om at styrke indsatsen ift. at skabe et bæredygtigt landbrug

ved at gennemføre tiltag, der reducerer landbrugets klimaaftryk og udled-

ninger af næringsstoffer.

•

Kommissionen lægger derudover op til, at ECOFIN godkender en rådsudtalelse

vedr. de landespecifikke anbefalinger til Danmark, der ventes at have følgende

hovedindhold:

•

Danmarks offentlige overskud faldt ifølge Kommissionen fra 3,3 pct. af BNP

i 2022, til 3,1 pct. af BNP i 2023, mens den offentlige bruttogæld (ØMU-

gæld) faldt fra 29,8 pct. af BNP i slutningen af 2022 til 29,3 pct. af BNP i

slutningen af 2023.

Side 50 af 76

Rådsmøde (økonomi og finans) den 16. juli 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/7-24

•

Med de landespecifikke anbefalinger fra juli 2022 blev Danmark anbefalet

at gennemføre tiltag mhp. at sikre, at væksten i de primære nationalt finan-

sierede offentlige udgifter i 2023 var i overensstemmelse med neutral fi-

nanspolitik, samtidig med at der blev taget hensyn til fortsat at støtte de hus-

holdninger og virksomheder, der var mest sårbare over for stigninger i ener-

gipriserne samt ukrainske flygtninge. Det blev anbefalet, at Danmark skulle

være klar til at justere de offentlige udgifter i tilfælde af, at situationen ud-

viklede sig. Danmark blev ligeledes anbefalet at øge de offentlige investerin-

ger i grøn og digital omstilling, samt i energisikkerhed i overensstemmelse

med REPowerEU-initiativet, herunder ved at gøre brug af midler fra genop-

retningsfaciliteten og andre EU-fonde. Ifølge Kommissionens estimater var

finanspolitikken i 2023 ekspansiv, hvilket skal ses i lyset af den høje infla-

tion. Væksten i de offentlige udgifter (som pct. af BNP) i 2023 bidrog ifølge

Kommissionen til dette. Væksten i de offentlige udgifter blev drevet af højere

sociale ydelser og stigninger i de offentlige lønninger. Væksten i de offentlige

udgifter i 2023 var ikke i overensstemmelse med de landespecifikke anbefa-

linger til Danmark fra juli 2022.

Udgifter finansieret af midler fra genopretningsfaciliteten og andre EU-

fonde beløb sig til 0,2 pct. af BNP i 2023. Nationalt finansierede offentlige

investeringer beløb sig til 3,2 pct. af BNP i 2023 svarende til en stigning på

0,1 procentpoint sammenlignet med 2022. Danmark finansierede de øgede

investeringer vha. genopretningsfaciliteten og andre EU-fonde. Danmark

foretog offentlige investeringer i grøn og digital omstilling samt i energisik-

kerhed, herunder ved at udvide fjernvarmenetværket, foretage energireno-

veringer af offentlige bygninger, udvide energinettet i Nordsøen, producere

hydrogen på basis af grøn elektricitet samt ved at levere hurtigere internet-

forbindelse til danske husholdninger.

I Kommissionens forårsprognose 2024 skønnes realvækst i BNP i Danmark

på 2,6 pct. i 2024 og 1,4 pct. i 2025 samt inflation på 2,0 pct. i 2024 og 1,9

pct. i 2025.

I Kommissionens forårsprognose 2024 skønnes et offentligt overskud på 2,4

pct. af BNP i 2024, mens den offentlige bruttogæld skønnes at falde til 26,5

pct. af BNP i slutningen 2024. Faldet i overskuddet i 2024 skyldes primært

et højere offentligt forbrug bl.a. som følge af højere offentlige lønninger. Ba-

seret på Kommissionens skøn ventes en ekspansiv finanspolitik i 2024.

Offentlige udgifter i Danmark finansieret af midler fra genopretningsfacili-

teten vil sikre investeringer og produktivitetsfremmende reformer uden en

direkte indvirkning på Danmarks offentlige saldo og gæld.

I juli 2023 modtog Danmark en landespecifik anbefaling om at opretholde

en sund finanspolitisk position i 2024. I Kommissionens forårsprognose

2024 skønnes Danmark at få overskud på den strukturelle saldo på 2,4 pct.

af BNP i 2024, mens overskuddet i 2023 var på 3,6 pct. af BNP og dermed

Side 51 af 76

Rådsmøde (økonomi og finans) den 16. juli 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/7-24

•

over den danske mellemfristede budgetmålsætning (MTO). Danmark har

ført finanspolitik i overensstemmelse med Kommissions anbefaling.

Rådet anbefalede i juli 2023 desuden Danmark at udfase energistøttetiltag i

2023 og 2024. Rådet anbefalede samtidig, at støttetiltag, hvis de er nødven-

dige, generelt skal være målrettede, midlertidige, fuldt finansierede og til-

skynde til at nedbringe energiforbruget. Danmark vurderes at have udfaset

energistøttetiltag i overensstemmelse med Rådets anbefaling.

Rådet anbefalede også i juli 2023, at Danmark skulle fastholde niveauet for

offentlige investeringer og sikre en effektiv anvendelse af midler fra genop-

retningsfaciliteten og andre EU-fonde. Ifølge Kommissionens forårsprog-

nose 2024 er det danske investeringsniveau i overensstemmelse med Rådets

anbefaling.

I Kommissionens forårsprognose 2024 skønnes et overskud på de offentlige

finanser på 1,4 pct. af BNP i 2025. Faldet i overskuddet i 2025 sammenlignet

med 2024 (2,4 pct.) skyldes primært et højere skønnet offentligt forbrug,

heriblandt højere udgifter til forsvar. Den offentlige gældskvote forventes at

falde til 25,1 pct. af BNP i slutningen af 2025 (fra 26,5 pct. af BNP i slutnin-

gen af 2024).

Danmarks genopretningsplan inkluderer omfattende reformer og investe-

ringer. Det er forventningen, at disse vil hjælpe til effektivt at adressere re-

levante landespecifikke anbefalinger. Det er essentielt at fortsætte med en

hurtigt og effektiv implementering af planen for at øge Danmarks langsig-

tede konkurrenceevne bl.a. gennem den grønne og digitale omstilling.

Danmark er som følge af midtvejsevalueringen af samhørighedsfondene for-

pligtet til at evaluere sine samhørighedsprogrammer inden marts 2025, hvor

der blandt andet tages hensyn til udfordringerne identificeret i de landespe-

cifikke anbefalinger for 2024 såvel som den danske nationale energi- og kli-

maplan. Danmark har gjort fremskridt med implementeringen af samhørig-

hedspolitikker og den europæiske søjle for sociale rettigheder, men der er

fortsat udfordringer. Det er vigtigt at accelerere implementeringen af sam-

hørighedsprogrammerne. Det er særligt vigtigt at forsætte støtten til inno-

vation inden for grøn og digital omstilling. Det er ligeledes nødvendigt at

styrke uddannelsessystemet. Danmark bør også anvende sig af

platformen

for strategiske teknologier for Europa

mhp. at øge investeringerne i tekno-

logi yderligere.

Danmark har fortsat en række udfordringer ift. at gøre dansk økonomi mere

klimavenlig.

Danmark har forpligtet sig til opnå ambitiøse mål for reduktion af CO2. Den

danske landbrugssektor er blandt de største kilder til Danmarks drivhusgas-

udledning. Desuden forekommer der væsentlig afstrømning af næringsstof-

fer fra de danske marker, hvilket har alvorlige konsekvenser for jordbundens

Side 52 af 76

Rådsmøde (økonomi og finans) den 16. juli 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/7-24

sundhed og for økosystemer i søer og have. Det er derfor vigtigt, at gøre land-

brugs- og fødevaresektoren mere bæredygtig for at nå klimamålene og for at

genoprette biodiversitet og økosystemer. I 2023 havde dansk landbrug og

relaterede industrier en nettoeksport på omkring 2 % af BNP, og landbrugs-

aktiviteter er centrale for beskæftigelse og konkurrenceevne i mindre befol-

kede regioner. Politiske diskussioner om at indføre en afgift på drivhusgas-

emissioner fra sektoren er i gang, men der er behov for en yderligere indsats

for at fremskynde overgangen til et mere bæredygtigt landbrug. Det kan

blandt andet ske ved at gennemføre tiltag på linje med tiltagene i aftalen

mellem regeringen og parterne i den grønne trepart, herunder tiltag mhp.

fortsat at investere i grønne teknologier, give yderligere incitamenter til at

tage kulstofrige jorde ud af produktion, reducere antallet af husdyr, lette

overgangen til økologisk praksis og økologisk fødevareforbrug samt udvide

skovområder og beskyttede naturområder.

Makroøkonomiske ubalancer i EU-landene

ECOFIN ventes 16. juli 2024 at vedtage rådskonklusioner vedr. makroøkonomi-

ske ubalancer i EU-landene. Rådskonklusionerne følger bl.a. op på Kommissio-

nens konklusioner om makroøkonomiske ubalancer i de 12 lande, der blev vur-

deret at have risici for makroøkonomiske ubalancer i varslingsrapporten 2024

(offentliggjort 21. november 2023). Konklusionerne om makroøkonomiske uba-

lancer blev offentliggjort 19. juni 2024 som del af Kommissionens horisontale

meddelelse om pakken vedr. det europæiske semester med bl.a. landespecifikke

anbefalinger.

Følgende kan fremhæves om

Kommissionens konklusioner vedr. tilste-

deværelsen af makroøkonomiske ubalancer:

•

Rumænien har alvorlige ubalancer. Der er bl.a. tale om udfordringer vedr.

betalingsbalanceunderskud, primært relateret til store og voksende offent-

lige underskud, og et stort pris- og omkostningspres i økonomien.

Cypern, Grækenland, Italien, Nederlandene, Slovakiet, Sverige, Tyskland og

Ungarn har ubalancer. Der er bl.a. tale om udfordringer vedr. store beta-

lingsbalanceunderskud og høj offentlig gæld i flere af landene, herunder

særligt Grækenland og Italien, stort betalingsbalanceoverskud og lav efter-

spørgsel i særligt Tyskland, udfordringer på boligmarkedet i Slovakiet, Ne-

derlandene og Sverige, høj privat gæld i flere af landene og utilstrækkelig

finanspolitisk holdbarhed i Grækenland og Italien.

Frankrig, Portugal og Spanien oplever ikke ubalancer. Kommissionen vur-

derer, at Frankrig generelt har adresseret sine udfordringer vedr. svag kon-

kurrenceevne og lav produktivitet, og at disse udfordringer ikke er af så al-

vorlig karakter, at de udgør ubalancer. Kommissionens vurderer samtidig,

at Frankrig fortsat har høj offentlig gæld og svage offentlige finanser, men at

Side 53 af 76

•

Rådsmøde (økonomi og finans) den 16. juli 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/7-24

dette vil blive håndteret ifm. implementeringen af de finanspolitiske regler.

Kommissionen vurderer at Portugals og Spaniens udfordringer med høj pri-

vat og offentlig gæld ikke er af så alvorlig karakter, at de udgør makroøko-

nomisk ubalancer.

Kommissionens konklusioner vedr. tilstedeværelsen af makroøkonomiske uba-

lancer gengives i

tabel 1.

Tabel 1

Konklusioner i de dybdegående analyser vedr. makroøkonomiske ubalancer, juni 2024

Kategorisering

Beskrivelse af ubalancer

Stort offentligt underskud, stingende pris- og omkost-

ningspres, mens der kun har været svag politisk hand-

ling. Underskuddet på betalingsbalancen er forbedret,

men er fortsat stort.

Høj men aftagende gæld. Stigende underskud på beta-

lingsbalancen.

Høj statsgæld og misligholdte lån i kontekst af høj ar-

bejdsløshed, om end disse forhold er under bedring.

Høj statsgæld, svag produktivitetsvækst, skrøbeligheder

på arbejdsmarkedet og svagheder i finanssektoren.

Høj privat gæld i kontekst af et overvurderet boligmar-

ked. Stort overskud på betalingsbalancen, som dog er

afhjulpet af relativt stærk vækst i indenrigsefterspørgsel.

Svag konkurrenceevne, sårbart boligmarked, høj privat

gæld og stigende offentlig gæld. Mangel på politisk

handling.

Høj privat gæld, sårbart ejendomsmarked og begrænset

politisk handling.

Stort overskud på betalingsbalancen, svag indenlandsk

efterspørgsel med mangel på politisk respons.

Højere gæld. Forbedret betalingsbalance. Relativt høj

men aftagende inflation. Udfordringer med prispres og

dækning af offentlige finansieringsbehov.

Forbedret produktivitet og konkurrenceevne. Dog fortsat

høj offentlig gæld, hvilket håndteres under de finanspoli-

tiske regler.

Høj men aftagende gæld hjulpet af stærk BNP-vækst.

Høj gæld, men betydelig reduktion i privat gæld og lang-

sommere aftagende offentlig gæld hjulpet af stærk BNP-

vækst.

Rumænien

Alvorlige ubalancer

Cypern

Ubalancer

Grækenland

Ubalancer

Italien

Ubalancer

Nederlandene

Ubalancer

Slovakiet

Ubalancer

Sverige

Ubalancer

Tyskland

Ubalancer

Ungarn

Ubalancer

Frankrig

Ingen Ubalancer

Portugal

Ingen ubalancer

Spanien

Ingen ubalancer

Kilde: Kommissionens horisontale meddelelse om pakken af 19. juni 2024 vedr. det europæiske semester, KOM(2024)600 final.

ECOFIN ventes pba. Kommissionens vurderinger at vedtage

rådskonklusio-

ner vedr. makroøkonomiske

ubalancer. Det ventede indhold i rådskonklu-

Side 54 af 76

Rådsmøde (økonomi og finans) den 16. juli 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/7-24

sionerne kan ændre sig frem mod ECOFIN pga. fortsatte forhandlinger på tek-

nisk niveau, men konklusionerne ventes generelt at have følgende hovedind-

hold:

•

Rådet noterer, at der forventes øget økonomisk vækst i EU efter afmatnin-

gen i 2023, om end der er forskel på forventningerne til væksten i landene.

Rådet fremhæver, at der er stærk beskæftigelse samt vækst i reallønnen i EU.

Rådet anderkender, at inflationspresset er faldende, hvilket har været drevet

af faldende detailenergipriser. Rådet påpeger, at finansierings- og lånevilkår

har været forværret de seneste år og noterer sig samtidig den gradvise for-

bedring af kreditvilkårene. Rådet fremhæver den fortsat store geopolitiske

usikkerhed og de medfølgende økonomiske konsekvenser.

Rådet understreger, at det er vigtigt at overvåge makroøkonomiske ubalan-

cer samt vigtigt at gennemføre politiktiltag, der adresserer disse. Rådet fin-

der, at de dybdegående analyser for 2024 er af høj kvalitet. Rådet bifalder

den tidlige offentliggørelse af Kommissionens dybdegående analyser vedr.

makroøkonomiske ubalancer i 2024.

Rådet fremhæver, at presset på omkostnings- og priskonkurrenceevnen er

aftagende. Rådet noterer sig samtidig risikoen for et længerevarende pres på

lønninger og virksomhedsoverskud, som ikke er forankret i øget produktivi-

tet. Rådet opfordrer til hurtig politisk handling mhp. at styrke konkurrence-

evne og produktivitet.

Rådet anerkender, at betalingsbalancerne blev styrket pga. lavere energipri-

ser, men at der forsat eksisterer store betalingsbalanceunderskud i en række

lande. Rådet noterer, at der fortsat er store overskud på betalingsbalancerne

i nogle EU-lande, som potentielt kan have afsmittende effekter på andre

lande

Rådet anerkender, at de fleste af de negative nettoinvesteringspositioner

over for udlandet blev forbedret i 2023. Rådet anerkender, at lavere nominel

BNP-vækst og et fortsat stort eksternt lånebehov kan forhindre en yderligere

forbedring af nettoinvesteringspositionerne over for udlandet.

Rådet noterer sig, at boligpriserne er modereret eller faldet i nogle EU-lande,

hvilket har ført til, at boligpriserne i nogle lande i lavere grad er overvurde-

rede. Rådet noterer sig, at boligpriserne samtidig er fortsat med at stige kraf-

tigt i nogle få andre EU-lande. Rådet anerkender, at strammere finansie-

ringsvilkår højest sandsynligt vil lægge en dæmper på boligefterspørgslen.

Rådet noterer, at længerevarende ubalancer vedr. offentlig og privat gæld

samt gæld til udlandet og er blevet reduceret i flere EU-lande. Rådet noterer

sig, at høje renter kan udgøre en udfordring for de offentlige finansers lang-

sigtede holdbarhed, der hvor den offentlige gældskvote er høj, hvilket for-

værres af svag potentiel vækst, aldrende befolkninger og global usikkerhed.

•

Side 55 af 76

Rådsmøde (økonomi og finans) den 16. juli 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/7-24

•

Rådet er enig i, at en styrkelse af den potentielle vækst, herunder ved effek-

tivt at gennemføre reformer bl.a. som led i genopretningsplanerne og de

mellemfristede finans- og strukturpolitiske planer, vil kunne støtte gælds-

nedbringelsen på mellemlang sigt.

Rådet understreger, at banksektoren fortsat er modstandsdygtig og bemær-

ker, at bankernes øgede profitabilitet har bidraget til at styrke kapitalbuf-

ferne yderligere. Rådet fremhæver, at de misligholdte lån fortsat er faldende

og bemærker. Rådet noterer, at der er behov for vedvarende årvågenhed for

at sikre fortsat makrofinansiel stabilitet.

Rådet understreger, at proceduren for makroøkonomiske ubalancer er en

central del i det europæiske semester. Rådet noterer, at forordning

1176/2011 er uændret og fokuserer på forebyggelse og korrektion af makro-

økonomiske ubalancer, herunder eksterne ubalancer vedr. betalingsbalan-

cer, nettoinvesteringspositioner, reelle effektive valutakurser, eksportmar-

kedsandele, ændringer i pris- og omkostningsudviklingen, ikke-prisrelateret

konkurrenceevne samt interne ubalancer vedr. offentlig og privat gældsæt-

ning, udvikling på finans-, bolig- og aktivmarkedet, udviklingen i tildelingen

af kredit i den private sektor og udviklingen af arbejdsløshed. Rådet noterer,

at Kommissionen overordnet set har anvendt relevante analytiske værktøjer.

Rådet bifalder det øgede fokus på fremadskuende analyser og vurderinger af

relevante politikker. Rådet opfordrer til et styrket fokus på EU og euroom-

rådet som helhed i proceduren for makroøkonomiske ubalancer. Rådet un-

derstreger, at det fortsat er relevant at vurdere afsmittende effekter mellem

EU-landene som følge af ubalancer.

Rådet opfordrer til fortsat gennemførelse af proceduren for makroøkonomi-

ske ubalancer. Rådet noterer sig Kommissionens anvendelse af proceduren

for makroøkonomiske ubalancer i samspil med implementeringen af de fi-

nanspolitiske regler, der medfører, at lande, der alene oplever risici af fi-

nanspolitisk karakter, alene vil blive håndteret under de finanspolitiske reg-

ler, mens lande med både finanspolitiske udfordringer og bredere makro-

økonomiske risici vil blive håndteret under både de finanspolitiske regler og

proceduren for markoøkonomiske ubalancer. Rådet understreger behovet

for at sikre en fælles forståelse for tilgangen til vurderinger og klassificerin-

ger af ubalancer samt behovet for transparens og dialog ifm. vurderinger af

ubalancer.

Rådet noterer, at Frankrig, Portugal og Spanien ikke længere oplever uba-

lancer inden for rammerne af proceduren for makroøkonomiske ubalancer.

Rådet anerkender, at politiske tiltag i Frankrig har bidraget til at reducere

sårbarheder vedr. konkurrenceevne og lav produktivitetsvækst. Rådet un-

dersteger, at indsatsen skal fortsætte, mens fortsatte sårbarheder vedr. høj

offentlig gæld vil blive overvåget

ifm. implementeringen af EU’s finanspoli-

tiske regler. Rådet anderkender, at Portugal har gjort betydelige fremskridt

Side 56 af 76

Rådsmøde (økonomi og finans) den 16. juli 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/7-24

•

med at reducere sårbarhederne i forbindelse med høj privat, offentlig og ud-

landsgæld. Rådet understreger, at Spanien har gjort betydelige fremskridt

ift. at reducere sårbarheder vedr. høj privat gæld og udlandsgæld, samt at

den offentlige gæld er blevet reduceret.

Rådet noterer, at Slovakiet oplever ubalancer og noterer sig, at sårbarhe-

derne i Slovakiet vedr. konkurrenceevnen, betalingsbalancen, boligmarke-

det og husholdningernes gældssætning fortsætter på trods af nylige forbed-

ringer og kræver yderligere politisk handling.

Rådet noterer, at Cypern, Tyskland, Ungarn, Nederlandene og Sverige fort-

sat oplever ubalancer.

Rådet er noterer, at Grækenland og Italien nu blot oplever ubalancer efter at

være blevet identificeret med

alvorlige

ubalancer i 2023. Rådet anerkender,

at sårbarhederne i Grækenland vedr. høj offentlig gæld, høje andele af mis-

ligholdte lån og høj arbejdsløshed fortsat er tilstede, men at sårbarhederne

er aftaget og forventes at aftage yderligere. Råder finder, at Italien fortsat er

udfordret af en svag ekstern position, samt at der fortsat er sårbarheder

vedr. høj offentlig gæld, svag produktivitetsvækst, et skrøbeligt arbejdsmar-

ked samt svagheder i den finansielle sektor. Rådet finder samtidig, at der er

igangsat politikker mhp. at adressere sårbarhederne, herunder initiativer

som følge af implementeringen af den italienske genopretningsplan.

Rådet noterer, at Rumænien oplever alvorlige ubalancer og bemærker, at

Rumænien bl.a. oplever risici vedr. sine eksterne positioner i lyset af et stort

og stigende offentlige underskud, samtidig med at landet oplevet et betyde-

ligt og stigende pris- og omkostningspres, samt at den politiske indsats har

været mangelfuld.

Rådet opfordrer til, at proceduren for makroøkonomiske ubalancer anven-

des fuldt ud, herunder aktivering af proceduren vedr. uforholdsmæssigt

store ubalancer. Rådet understreger vigtigheden af en hurtig politisk indsats

for at nedbringe makroøkonomiske ubalancer, herunder i forbindelse med

gennemførelsen af genopretningsplanerne og de landespecifikke anbefalin-

ger under det europæiske semester. Rådet understreger vigtigheden af en

stærk og klar forbindelse mellem de identificerede makroøkonomiske uba-

lancer og de landespecifikke anbefalinger.

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

Side 57 af 76

Rådsmøde (økonomi og finans) den 16. juli 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/7-24

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen vurderes ikke i sig selv at have statsfinansielle konsekvenser for Dan-

mark. Det følger af Finansministeriets budgetvejledning, at udgifter som følge

af EU-retsakter, der medfører statslige merudgifter, afholdes inden for eksiste-

rende bevillinger.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Sagen vurderes ikke i sig selv at have erhvervsøkonomiske konsekvenser for

Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen vurderes ikke i sig selv at have samfundsøkonomiske konsekvenser for

Danmark.

8. Høring

Forslaget har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at støtte Kommissionens udkast til landespecifikke

anbefalinger, omend nogle lande ventes at forholde sig kritisk til delelementer i

anbefalingerne rettet til dem selv.

EU-landene ventes generelt at støtte rådskonklusionerne om makroøkonomi-

ske ubalancer med det ventede hovedindhold. EU-landene ventes generelt at

tage Kommissionens vurderinger og konklusioner vedr. tilstedeværelsen af

makroøkonomiske ubalancer til efterretning. Nogle lande vil dog muligvis være

uenige i vurderingen af ubalancer i deres eget land eller andre lande.

10. Regeringens generelle holdning

Man kan fra dansk side generelt støtte pakken med landeanbefalinger og råds-

udtalelser på linje med de foreliggende udkast fra Kommissionen. Regeringen

finder det generelt vigtigt, at EU-landene gennemfører økonomisk politik og

strukturreformer, der styrker vækst, beskæftigelse og produktivitet og sikrer

sunde og holdbare offentlige finanser, så EU-landene er forberedt på nye kriser

og har råderum til at prioritere bl.a. grøn omstilling og forsvar.

De landespecifikke anbefalinger til Danmark vurderes overordnet set at være på

linje med regeringens prioriteter.

Regeringen kan tage anbefalingen om rettidig aflevering af den danske mellem-

fristede finans- og strukturpolitiske plan til efterretning.

Regeringen noterer sig samtidig Kommissionens udkast til anbefaling om at

fortsætte gennemførelsen af den danske genopretningsplan og sikre indfrielse

Side 58 af 76

Rådsmøde (økonomi og finans) den 16. juli 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/7-24

af reformer og investeringer per august 2026. Anbefalingen er på linje med re-

geringens prioriteter. De første to af i alt seks betalingsanmodninger vedr. gen-

nemførelsen af den danske genopretningsplan er planmæssigt indsendt til

Kommissionen og godkendt af såvel Kommissionen som Rådet, hvorved 43 af i

alt 93 mål og milepæle i planen er vurderet indfriet. Regeringen vil fortsat have

fokus på at sikre implementering af den danske genopretningsplan.

Fra dansk side noterer man sig også anbefalingen om behovet for hurtig imple-

mentering af godkendte programmer under samhørighedspolitikken, som er en

horisontal anbefaling til alle lande.

Fra dansk side noteres ligeledes Kommissionens udkast til anbefaling til Dan-

mark om at sikre et mere bæredygtigt landbrug.

Aftale om et grønt Danmark

24. juni 2024 adresserer Kommissionens landespecifikke anbefaling fsva. land-

bruget. I aftalen er regeringen og parterne i den grønne trepart blevet enige om

et langsigtet grundlag for omlægning og omstilling af Danmarks arealer og af

fødevare- og landbrugsproduktionen. Indsatserne i aftalen vil reducere sekto-

rens udledninger af drivhusgasser og bidrage til at indfri Danmarks 2030-kli-

mamål samt sikre bedre vilkår for natur, biodiversitet, vandmiljø og drikkevand.

Det skal bl.a. ske ved en historisk arealomlægning og en afgift på CO2e-udled-

ninger fra husdyr. Samtidig sætter aftalen retningen for et mere bæredygtigt,

højteknologisk og arealeffektivt landbrug med konkurrencedygtighed og gode

arbejdspladser i hele landet

Regeringen noterer sig Kommissionens konklusioner vedr. makroøkonomiske

ubalancer og kan generelt støtte ECOFIN’s rådskonklusioner vedr. ubalancer

med det ventede hovedindhold. Regeringen støtter generelt en effektiv imple-

mentering af makroubalanceproceduren mhp., at EU-lande med ubalancer kan

få reduceret disse, så svage konjunkturer og økonomiske tilbageslag i enkelte

lande ikke medfører kriser i hele EU.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Regeringens forventninger til Kommissionens pakke vedr. det europæiske se-

mester af 19. juni 2024 blev forelagt Folketingets Europaudvalg 12. juni 2024.

Kommissionens varslingsrapport 2024 (udgivet december 2023) med udpeg-

ning af 12 lande til dybdegående analyser i 2023 blev forelagt Folketingets Eu-

ropaudvalg til orientering forud for ECOFIN 8. december 2023.

Side 59 af 76

Rådsmøde (økonomi og finans) den 16. juli 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/7-24

Side 60 af 76

Rådsmøde (økonomi og finans) den 16. juli 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/7-24

Dagsordenspunkt 5: Implementering af Stabilitets- og

Vækstpagten (SGP)

KOM(2024)597

1. Resume

ECOFIN ventes 16. juli 2024 at vedtage rådsbeslutninger om eksistensen af

uforholdsmæssigt store underskud i 7 lande (Belgien, Frankrig, Italien, Malta,

Polen, Slovakiet og Ungarn) pba. forslag fra Kommissionen. ECOFIN ventes

at træffe beslutning om, at Rumænien ikke i tilstrækkeligt omfang har

efterlevet en henstilling, som Rumænien modtog i 2020, og som blev revideret

i 2021.

Kommissionens forslag til rådsbeslutninger om eksistensen af

uforholdsmæssigt store underskud tager udgangspunkt i en rapport fra

Kommissionen af 19. juni 2024 om EU-landenes efterlevelse af de

finanspolitiske regler. Rapporten omfatter 12 lande, der har faktiske eller

skønnede underskud over 3 pct. af BNP i 2023 og/eller 2024. Kommissionen

vurderer, at 7 af landene har underskud af en karakter, der tilsiger, at de

finanspolitiske reglers procedure for uforholdsmæssigt store underskud åbnes

(Belgien,

Frankrig, Italien, Malta, Polen, Slovakiet og Ungarn).

Forslag fra Kommissionen til rådsbeslutninger om eksistensen af

uforholdsmæssigt store underskud i de 7 lande ventes godkendt på ECOFIN

den 16. juli 2024.

De ventede rådsbeslutninger vil danne grundlag for henstillinger til de

pågældende lande om konkrete finanspolitiske tilpasninger mhp. at korrigere

de uforholdsmæssigt store underskud inden for givne frister.

Henstillingerne ventes vedtaget af Rådet senere i 2024 i sammenhæng med

Rådets godkendelse af landenes mellemfristede finans- og strukturpolitiske

planer.

Kommissionen offentliggjorde sammen med rapporten om EU-landenes

efterlevelse af de finanspolitiske regler den 19. juni 2024 en anbefaling til

rådsbeslutning om, at Rumænien ikke har levet op til Rådets henstilling fra 18.

juni 2021 om at bringe landets uforholdsmæssigt store underskud til ophør.

ECOFIN ventes 16. juli 2024 at træffe beslutning om Rumæniens

utilstrækkelige efterlevelse af henstillingen.

Regeringen lægger vægt på, at EU-landene

lever op til EU’s fælles regler om

finanspolitik og støtter åbningen af proceduren for uforholdsmæssigt

underskud. Regeringen noterer sig Kommissionens vurderinger i rapporten

om EU-landenes offentlige finanser og vil støtte forslag til beslutninger om

eksistens af uforholdsmæssigt store underskud i 7 lande. Regeringen støtter

Side 61 af 76

Rådsmøde (økonomi og finans) den 16. juli 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/7-24

ligeledes, at Rådet træffer beslutning om, at Rumænien ikke i tilstrækkelig

grad har levet op til Rådets henstilling.

2. Baggrund

Kommissionen offentliggjorde den 19. juni 2024 i forbindelse med en pakke

vedrørende det europæiske semester bl.a. en rapport om EU-landenes efterle-

velse af de fælles finanspolitiske regler samt en anbefaling til rådsbeslutning

om, at Rumænien ikke har levet op til Rådets henstilling fra 18. juni 2021. Kom-

missionens pakke vedr. det europæiske semester blev præsenteret overordnet

på ECOFIN den 21. juni 2024.

Kommissionens rapport om efterlevelsen af EU’s finanspolitiske regler

Kommissionens rapport om efterlevelsen af EU’s finanspolitiske regler følger af

Traktatens artikel 126.3 (TEUF), der fastslår, at Kommissionen skal offentlig-

gøre en rapport om et EU-land, hvis det pågældende land umiddelbart ikke ef-

terlever de fælles finanspolitiske regler. Det gælder traktatens kriterier vedrø-

rende offentlig gæld (gælden må højst udgøre 60 pct. af BNP eller skal reduceres

tilstrækkeligt hurtigt) og faktiske eller skønnede offentlige underskud (det fak-

tiske eller skønnede underskud må højst udgøre 3 pct. af BNP) i et givent år.

I rapporten skal der foretages en helhedsvurdering af de pågældende landes

manglende efterlevelse af kriterierne vedr. underskud og gæld, og om der bør

træffes beslutning om eksistensen af uforholdsmæssigt store underskud og til-

deles en henstilling om korrektion af disse underskud. Vurderingen handler

bl.a. om, hvorvidt underskuddet er

tæt på

underskudsgrænsen, og om overskri-

delsen er

midlertidig

exceptionel

(overskridelsen af underskudsgrænsen

skyldes omstændigheder uden for regeringens kontrol), samt hvorvidt gæld

over 60 pct. af BNP reduceres tilstrækkeligt hurtigt.

Vurderingen kan inddrage en række relevante faktorer, herunder

omfanget af

landenes gældsudfordringer

som en central faktor, og derudover

den økonomi-

ske udvikling

(herunder inflation og konjunkturer),

udvikling i landenes bud-

getter, gennemførelse af reformer og investeringer

omfanget af landenes

forsvarsudgifter.

For lande med gæld over 60 pct. af BNP bliver de relevante

faktorer dog kun taget i betragtning, hvis overskridelsen af underskudsgrænsen

lille

midlertidig.

Pba. Kommissionens vurderinger i rapporten om efterlevelse af de finanspoliti-

ske regler fremlægger Kommissionen i henhold til artikel 126.5 (TEUF) forslag

til rådsbeslutninger om uforholdsmæssigt store underskud. Rådet vil pba. Kom-

missionens forslag skulle træffe beslutninger om eksistensen af uforholdsmæs-

sigt store underskud i henhold til artikel 126.6(TEUF).

Side 62 af 76

Rådsmøde (økonomi og finans) den 16. juli 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/7-24

Rådsbeslutning om at Rumænien ikke har levet op til Rådets henstilling

Rumænien, som Rådet 3. april 2020 besluttede at give en henstilling pba. et

uforholdsmæssigt stort underskud på 4,3 pct. i 2019, er aktuelt det eneste land

med en henstilling. Henstillingen til Rumænien indebar oprindeligt bl.a., at lan-

det senest i 2022 skulle bringe sit uforholdsmæssigt store underskud til ophør.

Fristen blev 18. juni 2021 revideret til 2024 grundet de særlige omstændigheder

i lyset af Covid-19 pandemiens betydning for den økonomiske aktivitet.

Videre proces og hjemmel

Rådet vil pba. anbefalinger fra Kommissionen i henhold til artikel 126.7 (TEUF)

skulle vedtage henstillinger til de lande, som ifølge rådsbeslutningerne på ECO-

FIN 16. juli 2024 har uforholdsmæssigt store underskud. Henstillingerne vil in-

deholde anbefalinger om finanspolitiske tilpasninger mhp. at bringe under-

skuddene under 3 pct. af BNP inden for en given frist. Rådets henstillinger ven-

tes først vedtaget i efteråret 2024, så henstillingerne kan tage højde for EU-lan-

denes nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitik, der ventes

afleveret i efteråret 2024 mhp. vurdering af Kommissionen og godkendelse af

Rådet

. Se Tabel 1 for forventet procedure for tildeling af henstillinger i 2024.

Landenes efterlevelse af kriteriet for offentlig gæld kan på nuværende tidspunkt

ikke vurderes under de nye regler, hvor efterlevelsen afhænger af, om landene

overholder udgiftsstierne i deres respektive nationale mellemfristede planer

Såfremt Rådet konstaterer, at lande, som modtager henstillinger i henhold til

artikel 126.7 (TEUF), ikke har fulgt op på henstillingerne i tilstrækkeligt omfang

inden for en fastlagt frist, kan Rådet i henhold til artikel 126.8 (TEUF) pba. en

anbefaling fra Kommissionen beslutte, at der ikke er truffet effektive foranstalt-

ninger.

Normalt træffes rådsbeslutninger vedr. manglende efterlevelse af underskuds- eller gældskrite-

riet og beslutninger om tilhørende henstillinger på samme tid, men som noget ekstraordinært for

2024 lægger Kommissionen op til, at de disse beslutninger skal træffes på forskellige tidspunkter,

hhv. på ECOFIN 16. juli og et senere ECOFIN i efteråret 2024. Kommissionens beslutning be-

grundes med, at henstillingerne skal kunne tage højde for EU-landenes mellemfristede planer for

finans- og strukturpolitik, der først ventes afleveret i efteråret 2024 og herefter vurderet af Kom-

missionen og godkendt af Rådet.

De nye finanspolitiske regler indebærer, at EU-landene skal fremlægge en mellemfristet plan

med en sti for de offentlige nettoudgifter. Stien for nettoudgifterne skal sikre, at gæld over 60 pct.

af BNP falder efter en 4-7 årig tilpasningsperiode. Nettoudgifterne defineres i denne sammen-

hæng som de faktiske offentlige udgifter korrigeret for hhv. indtægtsforøgende og -reducerende

tiltag og fratrukket renteudgifter, engangsudgifter, cykliske ledighedsudgifter, udgifter fuldt fi-

nansieret af EU-fonde samt udgifter til national medfinansiering af visse EU-programmer.

Side 63 af 76

Rådsmøde (økonomi og finans) den 16. juli 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/7-24

Tabel 1

Forventet procedure for tildeling af henstillinger i 2024

Tidspunkt

19. juni 2024

Beskrivelse

Kommissionen offentliggjorde en rapport om EU-landes

efterlevelse af de finanspolitiske reglers kriterier vedrø-

rende faktiske underskud og offentlig gæld.

Kommissionens rapport om EU-landenes efterlevelse af

de finanspolitiske reglers kriterier vedr. faktiske under-

skud og gæld blev præsenteret på ECOFIN.

Den økonomiske og finansielle komité (EFC) afgav sin

udtalelse om Kommissionens rapport.

Kommissionen ventes at stille forslag til rådsbeslutnin-

ger om eksistensen af uforholdsmæssigt store under-

skud.

Rådet ventes på ECOFIN at vedtage rådsbeslutninger

om uforholdsmæssigt store underskud i de pågældende

lande.

Rådet ventes pba. Kommissionens anbefaling at ved-

tage henstillinger til de pågældende lande om finanspoli-

tiske tilpasninger mhp. at bringe underskuddet under

traktatgrænsen på 3 pct. af BNP inden for en given frist.

TFEU Artikel

126.3

21. juni 2024

126.4

27. juni 2024

126.5

Primo juli 2024

126.6

16. juli 2024

126.7

December 2024 / primo 2025

Kilde: EU-Kommissionen.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes 16. juli 2024 at træffe beslutning om eksistensen af uforholds-

mæssigt store underskud pba. forslag fra Kommissionen. ECOFIN ventes lige-

ledes at træffe beslutning om, at Rumænien ikke i tilstrækkeligt omfang har ef-

terlevet den henstilling, som Rumænien modtog i 2020, og som blev revideret i

2021.

Rådsbeslutninger om tilstedeværelsen af uforholdsmæssigt store underskud

Kommissionens forslag til rådsbeslutninger om tilstedeværelsen af uforholds-

mæssigt store underskud ventes baseret på Kommissionens vurderinger i rap-

porten af 19. juni 2024 om EU-landenes offentlige finanser i relation til Stabili-

tets- og Vækstpagtens grænser for underskud og gæld.

Kommissionens rapport om EU-landenes overholdelse af Stabilitets- og Vækst-

pagten er baseret på Kommissionens forårsprognose, offentliggjort 15. maj

2024, samt landenes indrapporterede underskud for 2023. Rapporten omfatter

de lande, der har faktiske eller skønnede underskud over 3 pct. af BNP i 2023

og/eller 2024. I alt 12 lande (Belgien, Estland, Finland, Frankrig, Italien, Malta,

Polen, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Tjekkiet og Ungarn), vurderes at have fak-

tiske eller skønnede underskud over 3 pct. af BNP. Kommissionen konstaterer,

at:

Side 64 af 76

Rådsmøde (økonomi og finans) den 16. juli 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/7-24

•

Belgien, Estland, Frankrig, Italien, Malta, Polen, Slovakiet, Spanien, Tjek-

kiet og Ungarn havde offentlige underskud over 3 pct. af BNP i 2023,

jf. tabel

Belgien, Estland, Frankrig, Italien, Malta, Polen, Slovakiet og Ungarn havde

i 2023, og skønnes i 2024 at have, offentlige underskud over 3 pct. af BNP,

jf. tabel 2.

Finland og Slovenien skønnes at have offentlige underskud over 3 pct. af

BNP i 2024,

jf. tabel 2.

Ifølge Kommissionens forårsprognose overstiger Rumæniens faktiske under-

skud i 2023 og det skønnede underskud for 2024 ligeledes 3 pct. af BNP,

jf. tabel

Landet er dog ikke omfattet af Kommissionens rapport, da Rumænien alle-

rede er omfattet af proceduren for uforholdsmæssigt store underskud og under-

lagt en henstilling, jf. særskilt afsnit.

Tabel 2

Land

Belgien

Estland

Finland

Frankrig

Italien

Malta

Polen

Rumænien

Slovakiet

Slovenien

Spanien

Tjekkiet

Ungarn

Kilde: Kommissionens forårsprognose 2024

Offentlig saldo for udvalgte EU-lande

Faktisk underskud i 2023

-4,4

-3,4

-2,7

-5,5

-7,4

-4,9

-5,1

-6,6

-4,9

-2,5

-3,6

-3,7

-6,7

Skønnet underskud i 2024

-4,4

-3,4

-5,3

-4,4

-4,3

-5,4

-6,9

-5,9

-2,8

-3

-2,4

-5,4

For 7 af de 12 lande (Tjekkiet, Estland, Malta, Polen, Slovenien, Slovakiet og

Finland), inddrager Kommissionen relevante faktorer (bl.a. landenes gælds-

holdbarhed, økonomiske udvikling mv., jf. baggrundsafsnittet) i den samlede

vurdering, idet Kommissionen ifølge de finanspolitiske regler kan inddrage re-

levante faktorer for lande, der enten har gæld under 60 pct. af BNP eller gæld

over 60 pct. af BNP, men hvor overskridelsen af underskudsgrænsen samtidig

kan karakteriseres som

lille

midlertidig.

Kommissionen konstaterer, at:

•

Estland, Malta, Polen, Slovakiet og Tjekkiet har gæld under 60 pct. af BNP.

Side 65 af 76

Rådsmøde (økonomi og finans) den 16. juli 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/7-24

•

Finland og Slovenien vurderes at leve op til kriteriet om, at underskuddet er

tæt

på underskudsgrænsen, og at overskridelsen er

midlertidig.

På baggrund af en helhedsvurdering af de relevante faktorer for ovennævnte

lande vurderer Kommissionen, at der

ikke

på nuværende tidspunkt bør åbnes

en procedure vedr. uforholdsmæssigt store underskud for Estland, Tjekkiet,

Finland og Slovenien.

Kommissionen vurderer derudover, at der

ikke

bør åbnes en procedure vedr.

uforholdsmæssigt store underskud for Spanien, idet Spanien uden yderligere

politiktiltag skønnes at bringe sit underskud ned på 3 pct. i 2024 og yderligere

ned i 2025.

Kommissionen foreslår, at proceduren for uforholdsmæssigt store underskud

åbnes for Belgien, Frankrig, Italien, Malta, Polen, Slovakiet og Ungarn.

Landenes efterlevelse af kriteriet for offentlig gæld kan på nuværende tidspunkt

ikke vurderes under de nye regler, hvor efterlevelsen afhænger af, om landene

overholder udgiftsstierne i deres respektive nationale mellemfristede planer,

som ventes afleveret, vurderet og godkendt i efteråret. Kommissionens rapport

indeholder derfor ikke en vurdering af de lande, der overholder grænsen for un-

derskud på maksimalt 3 pct. af BNP, men som har offentlig bruttogæld, der

overstiger 60 pct. af BNP. Det vedrører 6 lande (Cypern, Grækenland, Kroatien,

Portugal, Tyskland og Østrig).

Rådsbeslutning om at Rumænien ikke har levet op til Rådets henstilling

Kommissionen har den 19. juni 2024 offentliggjort et forslag til rådsbeslutning

om, at Rumænien ikke i tilstrækkelig grad har levet op til Rådets reviderede

henstilling fra juni 2021.

Kommissionens anbefalinger tager afsæt i en konstatering af, at underskuddet

på Rumæniens faktiske saldo i 2023 endte på 6,6 pct. af BNP, hvilket overskri-

der Rådets henstilling om et underskud på maksimalt 4,4 pct. i 2023,

jf. tabel 3.

Kommissionen vurderer, at Rumænien ikke har foretaget finanspolitisk konso-

lidering i overensstemmelse med Rådets henstilling, idet Rumæniens under-

skud på den strukturelle saldo i 2023 blev forøget med 0,1 pct. af BNP mod Rå-

dets henstilling om en reduktion på 1,7 pct. af BNP. Kommissionen bemærker

samtidig, at Rumænien i 2022 og 2023 har oplevet høj vækst i både realt og

nominelt BNP, hvilket har medvirket til uventede stigninger i landets offentlige

indtægter, som er blevet anvendt til højere offentlige udgifter frem for at redu-

cere landets budgetunderskud.

Med afsæt i forårsprognosen fra 2024 forventer Kommissionen desuden, at Ru-

mænien i 2024 vil øge deres faktiske underskud yderligere til 6,9 pct. af BNP,

Side 66 af 76

Rådsmøde (økonomi og finans) den 16. juli 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/7-24

hvilket primært forklares med høj vækst i landets løbende offentlige udgifter.

Således konkluderer Kommissionen, at Rumænien ikke vil bringe sit uforholds-

mæssigt store underskud til ophør i 2024, og at den finanspolitiske konsolide-

ring generelt har ligget langt under anbefalingen i Rådets henstilling.

Tabel 3

Pct. af BNP

Udvalgte nøgletal for de offentlige finanser i Rumænien og krav i henstilling

2019

-4,3

-4,7

-1,5

35,1

2020

-9,3

-7,5

-2,8

46,7

2021

-7,2

≥

-8,0

-6,3

1,2

≥

0,7

48,5

2022

-6,3

≥

-6,2

-5,9

0,4

≥

1,8

47,5

2023

-6,6

≥

-4,4

-6,0

-0,1

≥

1,7

48,8

2024

-6,9

≥

-2,9

-6,4

-0,4

≥

1,5

50,9

Faktisk saldo

Krav i henstilling

Strukturel saldo

Ændring i strukturel

saldo

Krav i henstilling

Bruttogæld

Anm.: Ændringerne i den strukturelle saldo kan afvige fra år-til-år-forskellen i niveauerne pga. afrundinger.

Kilde: Eurostat og Kommissionens forårsprognose (maj 2024) samt Kommissionens forslag til en revideret EDP-henstilling til Rumæ-

nien (COM(2021) 530).

Såfremt Rådet træffer beslutning om, at Rumænien ikke i tilstrækkeligt omfang

har levet op til henstillingen, ventes beslutningen fulgt op af et forslag fra Kom-

missionen til en revideret henstilling om at bringe det uforholdsmæssigt store

underskud til ophør inden for en ny tidsfrist.

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen vurderes ikke i sig selv at have statsfinansielle konsekvenser for Dan-

mark.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Sagen vurderes ikke i sig selv at have erhvervsøkonomiske konsekvenser for

Danmark.

Side 67 af 76

Rådsmøde (økonomi og finans) den 16. juli 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/7-24

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen vurderes ikke i sig selv at have samfundsøkonomiske konsekvenser for

Danmark.

Sikring af sunde og holdbare offentlige finanser i EU-landene via efterlevelse af

EU’s finanspolitiske regler vil understøtte stabilitet, vækst og beskæftigelse i EU

og i Danmark.

8. Høring

Forslaget har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes at tilslutte sig Kommissionens forslag til rådsbeslutninger

om, at der eksisterer uforholdsmæssigt store underskud i Belgien, Frankrig, Ita-

lien, Malta, Polen, Slovakiet og Ungarn.

EU-landene ventes at kunne støtte Kommissionens forslag om, at Rumænien

ikke i tilstrækkelig grad har levet op til Rådets reviderede henstilling fra juni

2021.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen lægger vægt på, at EU-landene

lever op til EU’s

fælles regler om fi-

nanspolitik, og støtter åbningen af proceduren for uforholdsmæssigt under-

skud. Regeringen noterer sig Kommissionens vurderinger i rapporten om EU-

landenes offentlige finanser og vil støtte forslag til beslutninger om eksistens af

uforholdsmæssigt store underskud i 7 lande (Belgien, Frankrig, Italien, Malta,

Polen, Slovakiet og Ungarn). Regeringen støtter ligeledes, at Rådet træffer be-

slutning om, at Rumænien ikke i tilstrækkelig grad har levet op til Rådets hen-

stilling.

Regeringen finder det centralt, at EU-landene efterlever de reformerede finans-

politiske regler og generelt øger deres fokus på sunde og holdbare offentlige fi-

nanser, så der sikres en sund økonomisk udvikling i de enkelte lande, som kan

forebygge kriser. Det er vigtigt, at der opbygges tilstrækkelige buffere og ned-

bringes gæld i gode tider, så man sikrer råderum til dårlige tider.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Folketingets Europaudvalg blev 12. juni 2024 forud for ECOFIN 21. juni 2024

orienteret om regeringens forventninger til Kommissionens pakke vedr. det eu-

ropæiske semester af 19. juni 2024, herunder rapporten om EU-landenes efter-

levelse af de fælles finanspolitiske regler.

Side 68 af 76

Rådsmøde (økonomi og finans) den 16. juli 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/7-24

Dagsordenspunkt 6:

Kommissionens og ECB’s

konvergensrapporter

KOM(2024)270

1. Resume

Kommissionen og den Europæiske Centralbank (ECB) ventes at orientere om

deres rapporter om konvergenssituationen i lande med dispensation for del-

tagelse i ØMU’ens tredje fase, dvs. eurosamarbejdet.

Kommissionen og ECB

vurderer i deres konvergensrapporter, at ingen af landene med dispensation

fra eurosamarbejdet (ikke-eurolande) opfylder alle konvergenskriterierne.

Fra dansk side noterer man sig Kommissionens og ECB’s vurderinger af, at

der ikke er nogen af de vurderede lande med dispensation, som opfylder samt-

lige konvergenskriterier.

2. Baggrund

I henhold til Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) ar-

tikel 140 stk. 1 skal Kommissionen og ECB mindst hvert andet år, eller på an-

modning fra et land med dispensation fra eurosamarbejdet, aflægge beretninger

til ECOFIN (konvergensrapporter), der blandt andet undersøger, hvorvidt lan-

dene eller landet med dispensation opfylder adgangskravene vedrørende kon-

vergenskriterierne og lovgivningens forenelighed med TEUF og statutten for

Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) og ECB.

På nuværende tidspunkt udgøres gruppen af lande med dispensation fra delta-

gelse

i ØMU’ens tredje fase af Bulgarien, Polen, Rumænien, Sverige, Tjekkiet og

Ungarn. Disse

lande er forpligtigede til at træde ind i eurosamarbejdet, forudsat

at de opfylder adgangskravene i Traktaten.

Danmark har en undtagelse

og er

derfor ikke genstand for evaluering i konvergensrapporterne og er ikke forplig-

tet til at træde ind i eurosamarbejdet, når adgangskravene er opfyldt.

Artikel 140 stk. 1 fastslår, at konvergensrapporterne skal undersøge, hvorvidt

hvert af de pågældende EU-landes nationale lovgivning, herunder den nationale

centralbanks statut, er forenelig med TEUF artikel 130 og 131 (om ECB og de

nationale centralbankers uafhængighed m.v.), samt med statutten for ESCB og

ECB. Dette aspekt vedrører den såkaldte

juridiske konvergens.

Konvergensrapporterne skal også indeholde en vurdering af, hvorvidt det en-

kelte land med dispensation har opnået en høj grad af

økonomisk konvergens,

der kan betragtes som vedvarende og ikke blot midlertidig.

jf.

Protokol 16 om visse bestemmelser vedrørende Danmark,

Side 69 af 76

Rådsmøde (økonomi og finans) den 16. juli 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/7-24

De økonomiske konvergenskriterier indebærer, at et EU-land som betingelse for

optagelse i euroen, skal opfylde flg. kriterier

•

En høj grad af prisstabilitet.

Dette kræver en gennemsnitlig inflationstakt

over 12 måneder, som ikke overstiger den gennemsnitlige inflationstakt i de

højst tre lande, der har opnået de bedste resultater med hensyn til prisstabi-

litet, dvs. lavest inflationstakt, med mere end 1,5 procentpoint. Den 12-må-

neders referenceperiode løber aktuelt fra juni 2023 til maj 2024. I Kommis-

sionens rapport er referenceværdien beregnet til 4,1 pct., som er det ikke-

vægtede gennemsnit af den gennemsnitlige 12-måneders inflationstakt i Ne-

derlandene (2,5 pct.), Italien (2,6 pct.) og Letland (2,6 pct.) plus 1,5 procent-

point. Kommissionen har identificeret både Danmark (1,1 pct.), Finland (1,9

pct.) og Belgien (1,9 pct.) som havende inflation, der afviger fra det generelle

euroområde grundet landespecifikke omstændigheder. Derfor indgik disse

landes inflation ikke i beregningen af referenceværdien for inflationstakten.

ECB’s rapport

er referenceværdien beregnet til 3,3 pct, som er det ikke-

vægtede gennemsnit af den gennemsnitlige 12-måneders inflationstakt i

Danmark (1,1 pct.), Belgien (1,9 pct.) og Nederlandene (2,5 pct.) ECB har

identificeret Finland (1,9 pct.) som havende inflation der afviger fra det ge-

nerelle euroområde grundet landespecifikke omstændigheder.

Holdbare offentlige finanser.

Dette kræver, at EU-landet har opnået en of-

fentlig budgetstilling, der ikke udviser et uforholdsmæssigt stort underskud

som fastslået i TEUF artikel 126 stk. 6. Det indebærer, at landet på tidspunk-

tet for undersøgelsen ikke er omfattet af en rådsbeslutning om, at landet har

et uforholdsmæssigt stort underskud. Landet kan være omfattet af en sådan

beslutning, hvis det ikke overholder referenceværdien på 3 pct. for det of-

fentlige budgetunderskud eller referenceværdien på 60 pct. af BNP for den

offentlige gæld i TEUF og Stabilitets- og Vækstpagten. Det offentlige bud-

getunderskud må ikke overstige referenceværdien, med mindre underskud-

det er faldet væsentligt og vedvarende og har nået et niveau tæt på 3 pct.,

eller underskuddet er exceptionelt og midlertidigt og ligger tæt på 3 pct.

Endvidere må den offentlige gæld ikke overstige 60 pct. af BNP, med mindre

gældskvoten mindskes tilstrækkeligt og nærmer sig 60 pct. af BNP med en

tilfredsstillende hastighed.

Overholdelse af de normale udsvingsmarginer i det europæiske monetære

systems valutakursmekanisme (ERM II) i mindst to år uden devaluering

over for euroen

og forekomsten af særlige spændinger i øvrigt. Det betyder,

at et deltagerland skal stabilisere sin valutakurs over for euroen, hvilket in-

debærer fastsættelse af en centralkurs over for euroen, hvor det deltagende

•

jf.

artikel 1 til 4 i Protokol 13 om konvergenskriterierne.

Side 70 af 76

Rådsmøde (økonomi og finans) den 16. juli 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/7-24

lands valuta maksimalt på have et udsving på +/- 15 pct. omkring. Den be-

tragtede periode, hvori dette skal være opfyldt, løb i Kommissionens rapport

fra 19. juni 2022 til 18. juni 2024,

mens perioden i ECB’s rapport løb fra 20.

juni 2022 til 19. juni 2024.

•

Den varige karakter af den konvergens, som landet med dispensation har

opnået, samt af dens deltagelse i valutakursmekanismen, som afspejlet i de

langfristede rentesatser.

Dette kræver en gennemsnitlig nominel lang rente,

som over 12 måneder ikke overstiger den gennemsnitlige rente i de højst tre

lande, der har opnået de bedste resultater med hensyn til prisstabilitet, dvs.

lavest inflationstakt, med 2 procentpoint. I referenceperioden fra juni 2023

til maj 2024 er referenceværdien i Kommissionens rapport beregnet til 5,5

pct. som er det ikke-vægtede gennemsnit af den gennemsnitlige lange rente

i Nederlandene (2,8 pct.), Italien (4,1 pct.) og Letland (3,7 pct.) plus 2 pro-

centpoint. I ECB’s rapport er referenceværdien beregnet til 4,8 pct., som

det ikke-vægtede gennemsnit af den gennemsnitlige lange rente i Danmark

(2,6 pct.), Belgien (3,1 pct.) og Nederlandene (2,8 pct.) plus 2 procentpoint.

Der tages som beskrevet i TEUF artikel 140 stk. 1 også andre relevante faktorer

i betragtning, når EU-landenes opfyldelse af konvergenskriterierne vurderes,

herunder forhold som niveauet af markedsintegration, udviklingen i betalings-

balancens løbende poster samt enhedslønomkostninger og andre prisindeks.

3. Formål og indhold

Kommissionen og ECB ventes på ECOFIN at redegøre for konvergenssituatio-

nen

i landene med dispensation for deltagelse i ØMU’ens tredje fase,

dvs. euro-

samarbejdet.

Redegørelsen ventes foretaget pba. af Kommissionens og ECB’s

konvergensrapporter offentliggjort 26. juni 2024. De seneste konvergensrap-

porter er offentliggjort 1. juni 2022.

Det er Kommissionen og ECB’s

vurderinger, at ingen af de vurderede lande op-

fylder alle konvergenskriterierne for eurooptagelse,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Oversigt over Kommissionen og ECBs vurdering af landenes opfyldelse af konvergenskriterierne

Lovgiv-

ning-

ens

forenelig-

hed

Nej

Inflation

(pct.)¹,

KOM

Bulgarien

Polen

Rumænien

Sverige

Tjekkiet

Ungarn

5,1

6,1

7,6

3,6

6,3

8,4

Inflation

(pct.)¹,

ECB

5,1

6,1

7,6

3,6

6,3

8,4

Offentlig

saldo²

-2,8

-5,4

-6,9

-1,4

-2,4

-5,4

Offentlig

gæld²

24,8

53,7

50,9

32,0

45,2

74,3

Lang rente Lang rente

(pct.)

KOM

ECB

4,0

5,6

6,4

2,5

4,2

6,8

4,0

5,6

6,4

2,5

4,2

6,8

Opfyldelse

af ERM II-

kriteriet

Nej

Side 71 af 76

Rådsmøde (økonomi og finans) den 16. juli 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/7-24

Reference-

værdi

4,1

3,3

-3,0

60,0

5,5

4,8

Anm.: Grøn markering betyder, at kriteriet er opfyldt.

12 måneders gennemsnit, juni 2023 til maj 2024.

Kriterie vedr. holdbare offentlige finanser. Dette kræver, at EU-landet har opnået en offentlig budgetstilling, der ikke

udviser et uforholdsmæssigt stort underskud som fastslået i TEUF artikel 126 stk. 6. Tal er angivet som pct. af BNP i

2024, som angivet i Kommissionens forårsprognose 2024.

Opfyldt da landet på tidspunktet for undersøgelsen ikke er omfattet af en rådsbeslutning om, at landet har et uforholds-

mæssigt stort underskud. Dog ventes Kommissionen i begyndelsen af juli, at stille forslag til rådsbeslutning om, at

Polen og Ungarn har et uforholdsmæssigt stort underskud.

Kilde:

Kommissionens Konvergensrapport, juni 2024, og ECBs Konvergensrapport, juni 2024.

Bulgarien deltager som det eneste af de vurderede lande i det europæiske mo-

netære systems valutakursmekanisme (ERM II). Kommissionen og ECB be-

mærker, at landet nu opfylder ERM II kriteriet om at sikre stabilitet i valuta-

kursudviklingen over for euroen i mindst to år. Bulgarien indgik ifm. optagelse

i ERM II samarbejdet i 2020 en række forpligtelser vedrører finansielt tilsyn, de

makroprudentielle rammer, insolvenslovgivningen, rammer for bekæmpelse af

hvidvask og styringen af statsejede selskaber.

Både Kommissionen og ECB bemærker imidlertid, at Bulgarien har inflation der

overstiger referenceværdien (på hhv. 4,1 ifølge Kommissionen og 3,3 pct. ifølge

ECB), og derfor ikke opfylder kriteriet om prisstabilitet. Ifølge ECB forventes

den bulgarske inflation gradvist at aftage, men med vedvarende høj kerneinfla-

tion.

I henhold til Traktatens artikel 140 stk. 2 træffer ECOFIN

–

på forslag af Kom-

missionen og efter høring af Europa-Parlamentet samt drøftelse i Rådet af stats-

og regeringschefer

– afgørelse på baggrund af Kommissionens og ECB’s konver-

gensrapporter om, hvilke medlemsstater med dispensation, der opfylder de

nødvendige betingelser baseret på kriterierne i artikel 140 stk. 1, og ophæver de

pågældende medlemsstaters dispensation.

Næste konvergensvurdering af EU-landene med dispensation fra eurosamar-

bejdet ventes at finde sted i 2026.

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Side 72 af 76

Rådsmøde (økonomi og finans) den 16. juli 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/7-24

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen vurderes ikke i sig selv at have statsfinansielle konsekvenser for Dan-

mark.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Sagen vurderes ikke i sig selv at have erhvervsøkonomiske konsekvenser for

Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen vurderes ikke i sig selv at have samfundsøkonomiske konsekvenser for

Danmark.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes generelt

enighed om Kommissionens og ECB’s vurderinger

i deres

konvergensrapporter, herunder at der ikke er nogen af de vurderede lande med

dispensation, som opfylder alle de nødvendige betingelser for deltagelse i euroen

på nuværende tidspunkt.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen noterer sig

Kommissionens og ECB’s vurderinger

af, at der ikke er no-

gen af de vurderede lande med dispensation, som opfylder de nødvendige betin-

gelser for deltagelse i euroen.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

De aktuelle konvergensrapporter har ikke tidligere været forelagt for Folketin-

gets Europaudvalg. Den seneste sag om konvergensrapporter blev forelagt Fol-

ketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 15. juni 2022.

Side 73 af 76

Rådsmøde (økonomi og finans) den 16. juli 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/7-24

Dagsordenspunkt 7: Internationale møder: Forberedelse

af G20-møde for finansministre og

centralbankchefer 25.-26. juli 2024

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

ECOFIN 16. juli 2024 ventes at drøfte en overordnet fælles EU-holdning til

G20-mødet for finansministre og centralbankchefer ifm. G20-summit i Brasi-

lien 25.-26. juli 2024.

2. Baggrund

Der afholdes G20-møde for finansministre og centralbankchefer d. 25-26. juli i

Brasilien. Mødet bliver det tredje under det brasilianske G20-formandskab. EU

vil være repræsenteret ved det ungarske EU-formandskab og Kommissionen.

Brasilien overtog i december 2023 formandskabet for G20 fra Indien. Det første

G20-møde for finansministre og centralbankschefer under det brasilianske for-

manskab blev afholdt d. 28.-29. februar 2024, hvor EU var repræsenteret ved

det belgiske formandskab og Kommissionen. Der kunne ikke opnås enighed om

en fælles erklæring fra G20-mødet pga. manglende enighed om den geopolitiske

situation. Det brasilianske formandskab udsendte en opsummering af mødet.

Senest blev der afholdt G20-møder

under IMF’s og Verdensbankens forårsmø-

der 16.-20. april 2024. Her medførte uenigheder om den geopolitiske situation

igen, at der ikke blev opnået enighed om en fælles erklæring. Det brasilianske

formandskab udsendte ikke en opsummering af møderne.

Det brasilianske formandskab har tre overordnede hovedprioriteter, som også

var afspejlet i den opsummering af drøftelserne, som det brasilianske formand-

skab udsendte efter G20-mødet d. 28.-29. februar. Det gælder: i) Bekæmpelse

af fattigdom, hungersnød og ulighed, ii) Bæredygtig udvikling (økonomisk, so-

cial og miljømæssig), iii) Reformer af multilaterale økonomiske og finansielle

institutioner. Opsummeringen berørte desuden den globale økonomiske udvik-

ling, herunder at den økonomiske genopretning har vist sig mere robust end

ventet, mens vurderingen var, at den globale økonomi står over for en række

udfordringer, som kræver internationalt samarbejde. Udfordringerne omfatter

fx konflikter, geopolitiske spændinger, ulighed og fattigdom.

3. Formål og indhold

ECOFIN d. 16. juli 2024 ventes at drøfte en overordnet fælles EU-holdning

(Terms

of Reference)

til G20-mødet for finansministre og centralbankchefer

25.-26. juli 2024.

Side 74 af 76

Rådsmøde (økonomi og finans) den 16. juli 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/7-24

Holdningen til G20-mødet ventes generelt at fortsætte den tidligere linje og pri-

oriteringer forud for de seneste møder i G20 under forårsmøderne 16.- 20. april

2024. Der henvises til samlenotatet til Folketingets Europaudvalg forud for

ECOFIN 27. marts 2024 og ECOFIN 12. april 2024.

Den fælles EU-holdning til G20-mødet forventes bl.a. at lægge vægt på:

•

At EU fortsat på det kraftigste fordømmer Ruslands krig mod Ukraine,

og at EU vil fortsætte sin støtte til Ukraine. EU fordømmer Ruslands se-

neste eskaleringer af konflikten mod civile og kritisk infrastruktur.

Hertil ventes EU at gentage sin fordømmelse af Hamas’ terrorangreb

mod Israel. EU forventes også at udtrykke dyb bekymring for den huma-

nitære situation i Gaza. EU byder den vedtagne FN resolution om en vå-

benhvile velkommen og understreger, at den skal implementeres så hur-

tigt som muligt.

At tilrettelæggelsen af

finans- og pengepolitikken

fortsat bør fokusere

på vedvarende at holde inflationen nede og styrke de offentlige finanser.

Samtidig bør fokus være på at sikre bæredygtig vækst ved bl.a. at fremme

grøn og digital omstilling gennem strukturelle reformer og investerin-

ger.

At man bør styrke det internationale samarbejde og det regelbaserede

internationale system, samt undgå global fragmentering og undgå uhen-

sigtsmæssigt subsidiekapløb, samt fremme en fair international beskat-

ning via OECD-aftalen om selskabsbeskatning og bekæmpelse af skatte-

undgåelse m.v. EU opfordrer G20 til at reflektere over, hvordan man

fremmer synergier mellem internationalt skattesamarbejde på tværs af

forskellige international fora for at mindske overlap og fragmentering.

At de multilaterale udviklingsbanker styrkes, så de kan tilvejebringe

yderligere finansiering, også igennem mobilisering af mere privat kapi-

tal, inden for deres mandat og nuværende kapitalgrundlag, bl.a. til in-

frastrukturprojekter der kan fremme klimatilpasning.

At G20 støtter stærkt op om the Financial Stability Boards (FSB) arbejde

med at adressere udfordringer inden for digitalisering, klimaforandrin-

ger, naturødelæggelse og ændringer i det makroøkonomiske billede her-

under rentemiljøet.

At EU bakker op om at sikre midler til IMF’s fonde, som yder lån på

lempelige vilkår til lavindkomstlande og sårbare mellemindkomstlande

(Fonden for Fattigdomsreduktion og Vækst (PRGT) og Fonden for mod-

standsdygtighed og bæredygtighed (RST)), og at EU opfordrer til yderli-

gere indsatser for sikre koordinering og håndtering af gæld i lavind-

komst- og mellemindkomstlande.

At EU vil gå konstruktivt ind til kommende forhandlinger om den 17.

kvotegennemgang i IMF.

Side 75 af 76

•

Rådsmøde (økonomi og finans) den 16. juli 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 16/7-24

•

At EU opfordrer til at fremme implementeringen af G20/Parisklubbens

fælles ramme for gældshåndtering af lavindkomstlande (Common

Framework for Debt Treatments) og støtter drøftelser i Global Sovereign

Debt Roundtable om at gøre gældsrestruktureringer mere forudsigelige.

At internationalt samarbejde er essentielt for at fremme både den glo-

bale grønne og digitale omstilling.

At EU opfordrer til, at implementeringen af G20’s

Sustainable Finance

Roadmap accelereres for at fremme bæredygtige privat investeringer.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet udtaler sig ikke i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervs-

økonomiske konsekvenser.

Samarbejdet i G20 vurderes generelt at have positive samfundsøkonomiske

konsekvenser, i det omfang det understøtter global økonomisk vækst og beskæf-

tigelse samt finansiel og økonomisk stabilitet.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at kunne støtte en fælles EU-holdning til G20-mø-

det 25.-26. juli 2024, som er i forlængelse af tidligere prioriteter.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen forventer at kunne tilslutte sig en fælles EU-holdning til G20-mødet

25.-26. juli 2024, som er i forlængelse af tidligere prioriteter.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere blevet forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 76 af 76