Europaudvalget 2023-24
Rådsmøde 4043 - udenrigsanliggender Bilag 2
Offentligt
UDENRIGSMIN ISTERIET
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sagsnummer
24/20240
Kontor
EUKOOR
17. juli 2024
SKRIFTLIG FORELÆGGELSE
Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 22. juli 2024
Dagsordenen for rådsmødet (udenrigsanliggender) den 22. juli 2024 omfatter bl.a. Rus-
lands aggression mod Ukraine og Mellemøsten. Punkterne forelægges hermed Folke-
tingets Europaudvalg til orientering. Der henvises i øvrigt til samlenotatet for rådsmø-
det, som er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 17. juli 2024.
Dagsordenspunkt 1: Ruslands aggression mod Ukraine
På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 22. juli 2024 ventes en drøftelse af Ruslands
invasion af Ukraine. Det primære fokus for drøftelsen ventes at være EU’s militære
støtte til Ukraine. Drøftelsen vil sandsynligvis herunder berøre anvendelsen af de russi-
ske immobiliserede centralbankaktiver samt næste skridt ift. outreach til globale part-
nere som opfølgning på fredstopmødet i Schweiz.
Rusland gennemfører fortsat omfattende drone- og missilangreb overalt i Ukraine pri-
mært rettet mod kritisk infrastruktur. Senest den 8. juli 2024 gennemførte Rusland luft-
angreb mod Kyiv, Kharkiv, Dnipro og industribyen Kryvyj Rih i det centrale Ukraine. Bl.a.
Ukraines største børnehospital Okhmatdyt er blevet ramt, og angrebet beskrives af
Kyivs borgmester som et af de mest omfattende siden invasionens begyndelse. Der for-
ventes flere angrebsbølger.
Der var på rådsmødet (udenrigsanliggender) den 24. juni 2024 enighed om brugen af
de ekstraordinære indtægter fra de immobiliserede russiske centralbankaktiver til mi-
litær støtte til Ukraine, hvor Danmark som bekendt skal agere gennemførelsesaktør på
det spor, som omhandler donationer via den ukrainske forsvarsindustri. Samtidig blev
der i forbindelse med Det Europæiske Råd den 27. juni 2024 indgået en aftale om sik-
kerhedstilsagn mellem Ukraine og EU. Begge beslutninger er med til at styrke EU’s
støtte til Ukraine på både kort og lang sigt.
På rådsmødet ventes en drøftelse af mulighederne for at øge leverancer af militært
udstyr til Ukraine, herunder særligt luftforsvar og ammunition. Dertil vil der søges op-
nået enighed om fordelingen af de 5 mia. euro i den militære bistandsfond til støtte for
Ukraine i 2024 mellem refusioner til medlemslandene for bilaterale donationer, fælles-
indkøb i den europæiske og
ukrainske forsvarsindustri samt EU’s militære træningsmis-
sion til støtte for Ukraine (EUMAM Ukraine). Endelig kan der forventes en drøftelse af
muligheden for at styrke træningskapaciteten i EUMAM Ukraine for bedre at imøde-
komme Ukraines træningsbehov. En kommende strategisk gennemgang af missionen
ventes færdiggjort inden november 2024.
1
Rådsmøde nr. 4043 (udenrigsanliggender) den 22. juli 2024 - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde udenrigsanliggender 22/7-24
Mere end 100 lande og internationale organisationer deltog ved fredstopmødet i
Schweiz den 15.
16. juni 2024, ligesom over 90 lande og organisationer pr. 10. juli
2024 havde underskrevet sluterklæringen. Flere centrale lande som Saudi Arabien, In-
dien, Kina og Brasilien har dog fortsat undladt at underskrive. Der er bred enighed i EU-
kredsen om behovet for at styrke den globale opbakning til Ukraine, herunder at ar-
bejde for at flere lande underskriver topmødeerklæringen. Forventningen er, at drøf-
telsen på rådsmødet vil berøre de videre skridt ift. outreach til globale partnere.
På rådsmødet vil jeg understrege behovet for målrettet støtte til Ukraine, herunder
gennem den militære bistandsfond og EUMAM Ukraine, samt fortsat støtte til anven-
delsen af afkast ifm. de immobiliserede russiske centralbankaktiver til støtte for Ukra-
ine. Jeg vil fra dansk side samtidig bakke op om den aktuelle outreach-indsats for at
sikre global opbakning til Ukraine.
Dagsordenspunkt 2: Situationen i Mellemøsten
Det nærmere fokus for drøftelsen er endnu uklart, men de fortsatte bestræbelser på at
opnå en aftale om våbenhvile, EU’s muligheder for at øge støtten
til Det Palæstinensi-
ske Selvstyre og indsatsen for at forhindre regional eskalering må forventes at blive
genstand for drøftelse.
Den humanitære situation i Gaza er fortsat katastrofal, herunder med hensyn til huma-
nitær adgang, sikkerhed for civile og nødhjælpsarbejdere samt distribuering af nød-
hjælp. Rafah-overgangen, hvor en stor del af nødhjælpen tidligere kom ind, er fortsat
lukket, og der ses ifølge FN et tiltagende sammenbrud af lov og orden i Gaza, hvilket
vanskeliggør humanitære aktørers mulighed for at distribuere nødhjælp.
Den seneste rapport fra netværket for fødevareanalyse, IPC (Integrated Food Security
Phase Classification), udkom den 25. juni. Rapporten fastslår, at omkring 2 millioner
mennesker, ca. 95 pct. af Gazas befolkning, lider under akut fødevaremangel, og at om-
kring en halv million vurderes at være i risiko for katastrofale niveauer af sult, såfremt
situationen ikke forbedres.
På Vestbredden er situationen præget af, at Det Palæstinensiske Selvstyre er på randen
af økonomisk kollaps, bl.a. fordi Israel i flere måneder har tilbageholdt de palæstinen-
siske skatte- og afgiftsindtægter, som Israel opkræver på vegne af Selvstyret. Israel har
endvidere truet med ikke at forny de eksisterende bankaftaler mellem palæstinensiske
og israelske banker. I starten af juli frigav Israel delvist indtægter for de forudgående
måneder og tillod samarbejdet mellem israelske banker og palæstinensiske banker på
Vestbredden at løbe yderligere fire måneder.
På rådsmødet ventes en drøftelse af, hvordan EU kan bidrage til bestræbelserne på at
opnå en aftale om den amerikansk præsenterede plan for en våbenhvile i Gaza. Bl.a.
Danmark, EU og FN, herunder også Sikkerhedsrådet med vedtagelse af resolution 2735,
har udtrykt opbakning til planen. Herudover ventes en drøftelse af, hvordan EU kan
bidrage aktivt til, at der på længere sigt genstartes en fredsproces hen imod en to-stats-
løsning
og i den forbindelse, hvordan EU kan støtte reform og kapacitetsopbygning af
Det Palæstinensiske Selvstyre. Slutteligt kan der forventes en drøftelse af, hvordan EU
bidrager til, at situationen ikke eskalerer yderligere til åben regional konflikt. Ved græn-
sen mellem Israel og Libanon er den væbnede konflikt mellem det israelske militær og
Hizbollah intensiveret, og risikoen for en markant eskalation i kamphandlingerne er
øget.
2
Rådsmøde nr. 4043 (udenrigsanliggender) den 22. juli 2024 - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde udenrigsanliggender 22/7-24
Jeg vil fra dansk side understrege, at det er afgørende, at EU fortsætter presset for at
sikre uhindret humanitær adgang til Gaza, samt at EU fortsat bakker op om våbenhvi-
leforslaget. Begge parter
ikke mindst Hamas
må hurtigst muligt acceptere aftalen
og implementere planen.
Herudover vil jeg understrege vigtigheden af, at EU bidrager til at styrke Det Palæsti-
nensiske Selvstyre og støtter Selvstyret i arbejdet med at gennemføre de nødvendige
reformer, så vi får et velfungerende Selvstyre, der på sigt kan udøve myndighed over
hele det palæstinensiske territorium. Her vil jeg understrege, at der fortsat er brug for,
at vi bliver endnu mere konkrete i forhold til at identificere områder, hvor EU kan gøre
en reel forskel.
EU’s indsats
bør ske i tæt samarbejde med USA og andre konstruktive kræfter, ikke
mindst regionale aktører,
som vi fra EU’s side skal fortsætte den tætte dialog med,
her-
under som led i EU’s
videre indsats for at bidrage til, at den aktuelle konflikt ikke eska-
lerer yderligere i regionen.
Lars Løkke Rasmussen
3