Europaudvalget 2023-24
Rådsmøde 4048 - økofin Bilag 1
Offentligt
2911166_0001.png
26. september 2024
Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 08.10.2024
1) Implementeringen af genopretningsfaciliteten (RRF)
KOM(2020)408, KOM(2022)231, KOM(2024)418
Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet
2) Økonomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet
3) Evaluering af det europæiske semester 2024
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet
2
14
22
4) Internationale møder: Opfølgning på G20-møde i juli og forberedelse af G20-møde
og IMF-møder i oktober
31
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet
5) Rådskonklusioner om international klimafinansiering
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Økonomiministeriet
37
Rådsmøde nr. 4048 (økonomi og finans) den 8. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/10-24
2911166_0002.png
Dagsordenspunkt 1: Implementeringen af
genopretningsfaciliteten (RRF)
KOM(2020)408, KOM(2022)231, KOM(2024)418
1. Resume
ECOFIN har godkendt rådsbeslutninger vedr. alle EU-landes genopretnings-
planer og for flere lande også rådsbeslutninger om opdaterede planer. Proces-
sen med udbetalinger til landene pba. gennemførte milepæle og mål er ligele-
des i gang.
ECOFIN ventes 8. oktober 2024 at behandle Kommissionens forslag til revide-
rede rådsbeslutninger vedr. Litauens, Luxembourgs og Portugals reviderede
genopretningsplaner. Luxembourg har i deres reviderede genopretningsplan
inkluderet et REPowerEU-kapitel med tiltag, der bidrager til REPowerEU-
målsætningerne om uafhængighed af russiske fossile brændstoffer. Litauen og
Portugal har lavet målrettede justeringer af deres planer, der allerede inde-
holder REPowerEU-kapitler. Kommissionen har fremlagt samlede positive
vurderinger af Litauens, Luxembourgs og Portugals reviderede planer, her-
under ift. at planerne fortsat lever op til genopretningsforordningens krite-
rier, bl.a. vedr. prioriteringen af grønne og digitale tiltag samt krav om kon-
trol- og revisionsmekanismer.
Regeringen støtter Rådets vedtagelse af den reviderede rådsbeslutning vedr.
Litauens, Luxembourgs og Portugals reviderede genopretningsplaner. Det gør
regeringen på baggrund af Kommissionens forslag og på basis af en række
principper i overensstemmelse med forordningen om genopretningsfacilite-
ten, herunder at Kommissionen har tildelt en samlet positiv vurdering af gen-
opretningsplanen som fastlagt i mandatet givet af Folketingets Europaudvalg
12. maj 2023 forud for ECOFIN 16. maj 2023.
2. Baggrund
EU-landene har i lyset af COVID-19-krisen aftalt et genopretningsinstrument
(”Next
Generation EU”),
der tilvejebringer finansiering i form af fælles EU-lån-
optagelse på i alt 750 mia. euro, som udmøntes gennem en række EU-program-
mer, særligt en genopretningsfacilitet (”Recovery
and Resilience Facility”)
672,5 mia. euro, heraf direkte støtte (tilskud) for op til 312,5 mia. euro, som føl-
ger en fastlagt fordelingsnøgle, og udlån for op til 360 mia. euro (alle 2018-pri-
ser).
Rammerne for genopretningsfaciliteten er fastlagt i en forordning, som trådte i
kraft 19. februar 2021. Forordningen er efterfølgende revideret mhp. at tage
højde for REPowerEU-planen, der har til formål at udfase EU's afhængighed af
Side 2 af 44
Rådsmøde nr. 4048 (økonomi og finans) den 8. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/10-24
2911166_0003.png
fossile brændstoffer fra Rusland så hurtigt som muligt,
jf. nedenfor.
Den revide-
rede forordning trådte i kraft 1. marts 2023.
For at modtage midler fra genopretningsfaciliteten har alle 27 EU-lande udar-
bejdet nationale genopretningsplaner (”Recovery
and Resilience Plans”),
hvor
landene beskriver konkrete tiltag (reformer og investeringer), som den finan-
sielle assistance fra genopretningsfaciliteten (direkte støtte og lån) skal finan-
siere.
Kommissionen skal i sin vurdering af landenes genopretningsplaner tage hen-
syn til en række forordningsbestemte kriterier
1
, herunder om planen kan for-
ventes effektivt at bidrage til at styrke et lands vækstpotentiale, at skabe arbejds-
pladser, at fremme den økonomiske, institutionelle og sociale robusthed samt
effektivt vil bidrage til grøn og digital omstilling og til at adressere landespeci-
fikke udfordringer identificeret som led i det europæiske semester,
jf. bilag 1 og
boks 1.
Genopretningsplanernes reformer og investeringer er formuleret som konkrete
milepæle og mål, der ved implementering kan medføre gradvise udbetalinger af
genopretningsmidlerne pba. anmodning fra det pågældende land. Udbetalinger
af midler fra genopretningsfaciliteten til landene besluttes løbende af Kommis-
sionen på grundlag af de godkendte genopretningsplaner og i takt med, at lan-
dene opnår de aftalte milepæle og mål for reformer og investeringer, som er
fastlagt ifm. godkendelsen af deres respektive genopretningsplaner.
2
På baggrund af positive vurderinger fra Kommissionen har Rådet siden juli
2021 behandlet og godkendt
3
alle EU-landenes genopretningsplaner. Processen
med udbetaling af midler fra genopretningsfaciliteten har været i gang siden ul-
timo 2021. Mange lande har i 2023 og 2024 desuden fået godkendt reviderede
genopretningsplaner i Rådet,
jf. bilag 2.
Mulig revision af genopretningsplanerne og rådsbeslutningerne
EU-landene har mulighed for at indsende en opdateret eller ny genopretnings-
plan til Kommissionen og anmode om et forslag fra Kommissionen til en revi-
deret eller ny rådsbeslutning. EU-landene skal i det tilfælde redegøre for årsa-
gerne til, at den oprindelige plan, herunder konkrete milepæle og mål, ikke er
opnåelige. Kommissionen skal på baggrund heraf vurdere, om anmodningen er
Anneks V i revideret forordning af 28. februar 2023 vedr. genopretningsfaciliteten:
EUR-Lex -
32023R0435 - EN - EUR-Lex (europa.eu)
2
Kommissionen har op til to måneder til at vurdere en betalingsanmodning. Kommissionen træf-
fer beslutning om de enkelte udbetalinger efter høring af EU’s økonomiske og finansielle
Udvalg
(EFC). Hvis et eller flere EU-lande undtagelsesvis finder, at der er alvorlige afvigelser fra en til-
fredsstillende opnåelse af de relevante milepæle og mål, kan de anmode formanden for Det Euro-
pæiske Råd om at henvise sagen til det Det Europæiske Råd.
3
Rådsbeslutningerne godkendes med kvalificeret flertal.
1
Side 3 af 44
Rådsmøde nr. 4048 (økonomi og finans) den 8. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/10-24
2911166_0004.png
berettiget, herunder om ændringerne skyldes objektive forhold (”objective
cir-
cumstances”).
Det kunne fx handle om, hvorvidt omkostningsskøn for en kon-
kret investering i genopretningsplanen ikke længere er realistiske som følge af
den høje inflation, og at en investering derfor ikke længere er realiserbar. Op-
daterede planer kan også være et resultat af, at der er fundet mere hensigtsmæs-
sige måder at efterleve en ambition med et tiltag, som kræver ændringer i be-
skrivelsen af tiltaget og dets tilhørende mål og milepæle.
EU-landene har også mulighed for at indsende en opdateret eller ny genopret-
ningsplan i lyset af den endelige maksimale tildeling af finansiel støtte fra gen-
opretningsfaciliteten til hvert EU-land, som Kommissionen offentliggjorde 30.
juni 2022, og som generelt indebærer mere eller mindre støtte til de enkelte
lande end oprindeligt skønnet, afhængig af landenes respektive økonomiske ud-
viklinger.
Fordelingen af EU-genopretningsmidlerne fulgte en fordelingsnøgle, hvor 70
pct. af den direkte støtte blev tildelt EU-landene efter deres økonomiske situa-
tion før COVID-19. Fordelingen af de resterende 30 pct. var baseret på udvik-
lingen i EU-landenes BNP i 2020 og 2021 mhp. at målrette midler til lande, der
var økonomisk hårdest ramt af COVID-19-krisen. Udarbejdelsen af alle EU-lan-
des genopretningsplaner var derfor baseret på skøn. I opgørelsen af den ende-
lige maksimale tildeling af finansiel støtte fra genopretningsfaciliteten til hvert
enkelt EU-land erstattede Kommissionen skøn fra sin efterårsprognose i 2020
med faktiske BNP-tal.
Finansiering af REPowerEU-planen via genopretningsfaciliteten
Kommissionen fremlagde 18. maj 2022 et forslag til tilpasning af genopret-
ningsfaciliteten som led i REPowerEU-planen, der har til formål at udfase EU's
afhængighed af fossile brændstoffer fra Rusland så hurtigt som muligt.
4
Det
tjekkiske EU-formandskab nåede 14. december 2022 til enighed med Europa-
Parlamentet om en foreløbig aftale om finansiering af REPowerEU, der efterføl-
gende blev godkendt i Rådet 20. december 2022. Forslaget blev endeligt vedta-
get 21. februar 2023, og den reviderede forordning vedr. genopretningsfacilite-
ten trådte i kraft 1. marts 2023.
Med aftalen om finansiering af REPowerEU blev der afsat ny direkte støtte fra
EU på 20 mia. euro finansieret inden for EU’s kvotehandelssystem. I tillæg her-
til blev der åbnet op for, at ubrugte lånemidler under genopretningsfaciliteten
kan tages i anvendelse samt at EU-landene kan overføre midler fra deres lande-
konvolutter under EU’s Brexit-tilpasningsreserve.
Der henvises generelt til tidligere samlenotater og forelæggelser af forslaget i Folketingets Eu-
ropaudvalg, senest 30. september 2022 forud for ECOFIN 4. oktober 2022.
4
Side 4 af 44
Rådsmøde nr. 4048 (økonomi og finans) den 8. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/10-24
2911166_0005.png
For at udmønte midlerne, skal EU-landene tilføje et REPowerEU-kapitel til de-
res eksisterende genopretningsplaner med reformer og investeringer igangsat
efter 1. februar 2022 inden for bl.a. følgende områder:
a) Forbedre energiinfrastruktur og -faciliteter, herunder infrastruktur til
håndtering af flydende gas.
b) Fremme energieffektiviteten i bygninger, dekarbonisere industrien, øge
produktionen og udbredelsen af bæredygtig og vedvarende energi.
c) Bekæmpe energifattigdom.
d) Tilskynde til reduktion af energiefterspørgslen.
e) Afhjælpe flaskehalse ift. energitransmissionen og
–distributionen
samt
bedre lagring af elektricitet og integrationen af vedvarende energikil-
der.
f) Styrke arbejdsstyrkens grønne færdigheder.
De nye kapitler skal indsendes af de enkelte EU-lande til Kommissionen. Her-
efter skal Kommissionen fremsætte forslag til rådsbeslutninger om de udvidede
planer med henblik på godkendelse i Rådet.
Side 5 af 44
Rådsmøde nr. 4048 (økonomi og finans) den 8. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/10-24
2911166_0006.png
Medio september 2024 havde 26 lande
5
afleveret REPowerEU-kapitler til Kom-
missionen, hvoraf 25 allerede er godkendt i Rådet, herunder Danmarks REPo-
werEU-kapitel.
Forordningsbestemte kriterier
Kommissionen vil i sin vurdering af landenes opdaterede eller nye genopret-
ningsplaner fortsat tage hensyn til de forordningsbestemte kriterier for godken-
delse af genopretningsplaner, herunder at de pågældende planer fortsat bidra-
ger til at adressere landespecifikke anbefalinger som led i det økonomiske sam-
arbejde i EU (det
europæiske semester)
samt grøn omstilling mv. I den revide-
rede forordning om genopretningsfaciliteten blev foretaget enkelte justeringer
af kriterierne for at tage højde for REPowerEU,
jf. boks 1 og bilag 1.
Boks 1
Forordningsbestemte vurderingskriterier for genopretningsplaner
efter
REPowerEU
(tilføjelser
sammenlignet med de oprindelige vurderingskriterier er markeret med understregning)
1.
2.
3.
4.
Bidrager til de 6 søjler:
i)
grøn omstilling,
ii)
digital omstilling,
iii)
bæredygtig og inklusiv vækst,
iv)
samhørighed,
v)
Sundhedsmæssig robusthed,
vi)
børn og unge
Adresserer anbefalinger i det europæiske semester
Skaber vækst, arbejdspladser, social robusthed mv.
Alle initiativer efterlever "do-no-significant-harm" (tiltag til energiinfrastrukturforbedringer, der understøtter
aktuelle behov vedr. energiforsyningssikkerheden relateret til gas og olie kan under særlige tilfælde
undtages. Negative klima- og miljømæssige konsekvenser af sådanne tiltag begrænses og skal være
afstemt med 2050-klimamål. Hertil kan højest 30 pct. midlerne af et REPowerEU-kapitel undtages.
6
)
Klimatiltag udgør mindst 37 pct.
Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct. (REPowerEU-kapitel i udgangspunktet undtaget)
Genopretningsplanen har varig virkning
Effektive mål og milepæle for gennemførelsen
Rimelige og plausible omkostningsskøn
Tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer
Indeholder reformer og investeringer
REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag, der bidrager effektivt til REPowerEU-målsætninger
REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag med forventede grænseoverskridende effekter, der bidrager positivt til
energisikkerheden i EU, mindsker afhængigheden af fossile brændstoffer eller reducerer energiefterspørgslen
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
Kilde: Revideret forordning af 28. februar 2023 vedr. genopretningsfaciliteten:
EUR-Lex - 32023R0435 - EN -
EUR-Lex (europa.eu)
Bulgarien havde medio september ikke afleveret et REPowerEU-kapitel til Kommissionen.
skal fortsat finde anvendelse på de reformer og investerin-
ger, med én særlig undtagelse, når det gælder energisikkerhed i EU. I betragtning af målsætnin-
gen om at diversificere energiforsyningen væk fra russiske leverandører skal de reformer og inve-
steringer, der er fastsat i REPowerEU-kapitlerne, og som er nødvendige for at forbedre energiin-
frastrukturen og -faciliteterne for at opfylde det umiddelbare behov for gas, være berettigede til
finansiel støtte fra faciliteten,
selv om de ikke overholder ”do-no-significant-harm”-princippet.
Olieinfrastruktur og -faciliteter, der er nødvendige for at opfylde de umiddelbare forsyningssik-
kerhedsbehov, kan undtagelsesvist medtages i REPowerEU-kapitlet for et EU-land, der på grund
af dens særlige afhængighed af råolie og dens geografiske beliggenhed har været omfattet af den
ekstraordinære midlertidige undtagelse i Rådets forordning (833/2014) om restriktive foranstalt-
ninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine.
5
6
”Do-no-significant-harm”-princippet
Side 6 af 44
Rådsmøde nr. 4048 (økonomi og finans) den 8. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/10-24
2911166_0007.png
For hvert af de 13 kriterier gives enten vurderingen A (høj
grad af opfyldelse),
B (middel
grad af opfyldelse)
eller C (lav
grad af opfyldelse).
En
samlet positiv
vurdering af en genopretningsplan tildeles under flg. betingelser:
kriterierne 2, 3, 4, 5, 6, 10 og 12 skal alle tildeles vurderingen A
7
, og
for de øvrige kriterier
skal
der tildeles mindst to A’er og ingen C’er.
Såfremt Kommissionen tildeler en samlet positiv vurdering af den opdaterede
eller nye genopretningsplan, vil Kommissionen fremlægge forslag til en rådsbe-
slutning.
3. Formål og indhold
ECOFIN ventes 8. oktober 2024 at behandle Kommissionens forslag til revide-
rede rådsbeslutninger vedr. Litauens, Luxembourgs og Portugals opdaterede
genopretningsplaner. Det er muligt, at Kommissionen på rådsmødet vil give en
generel status på implementering af genopretningsfaciliteten.
Revisionerne af de oprindelige genopretningsplaner for Litauens, Luxembourgs
og Portugals indeholder målrettede justeringer, som er retfærdiggjort af objek-
tive forhold. Luxembourg har herudover tilføjet et REPowerEU-kapitel med re-
visionen.
Litauen
har i sin reviderede genopretningsplan for 2 tiltag fundet bedre alter-
nativer, bl.a. så administrative udgifter bliver mindre. Det vedrører bl.a. en in-
vestering i fangst og lagring af CO2. Omkostningerne ved planen er uændret
med revisionen (3,8 mia. euro).
Luxembourg
har i sin reviderede genopretningsplan tilføjet et REPowerEU-
kapitel med reformer og investeringer, som bidrager til omstillingen væk fra
fossile brændstoffer og fremmer vindenergi. Kommissionen fremhæver bl.a. føl-
gende i sin vurdering af Luxembourgs reviderede plan:
I den
reviderede plan
inklusiv REPowerEU-kapitlet er de estimerede to-
tale omkostninger opgjort til 241,1 mio. euro (sammenlignet med 93,4
mio. euro i den oprindelige plan). Den samlede
finansielle assistance
fra EU
udgør i alt 82,7 mio. euro og består udelukkende af tilskud.
Luxembourgs
REPowerEU-kapitel
indeholder en reform til at
fremme bæredygtig biometan og tre investeringer der bl.a. skal fremme
bæredygtig transport, brugen af solceller på erhvervsejendomme og
energieffektiviserer i huse. Luxembourg har anmodet om yderligere
30,0 mio. euro i tilskudsmidler hertil.
Betingelserne for en samlet positiv vurdering af genopretningsplanen følger generelt af forord-
ningen om genopretningsfaciliteten, mens kravet om A til kriterie 4 og 10 følger af hhv. takso-
nomi-forordningen,
forordning om offentliggørelse af informationer om bæredygtige investe-
ringer og risici,
og finansforordningen.
7
Side 7 af 44
Rådsmøde nr. 4048 (økonomi og finans) den 8. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/10-24
2911166_0008.png
I den opdaterede plan er få tiltag ændret pga. objektive forhold. Eksem-
pelvis har fund af et mindre økosystem ved en byggeplads hindret tids-
planen.
I den
reviderede plan
udgør de skønnede omkostninger til
klimatiltag
forbundet med genopretningsplanen 80,1 pct. af den finansielle støtte
inkl. tiltag i REPowerEU-kapitlet. Før revisionen var denne andel 68,8
pct. ekskl. REPowerEU. De skønnede omkostninger til
digitale tiltag
udgør 37,5 pct. (før 29,6 pct.) af den reviderede plan ekskl. tiltag i RE-
PowerEU-kapitlet.
Portugals
reviderede genopretningsplan vedrører 22 ændringer. For 8 tiltag
er der fundet bedre alternativer til at opnå samme formål, bl.a. vedrørende tiltag
på sundhedsområdet. For 12 tiltag er der fundet alternativer, hvor de admini-
strative omkostninger er lavere, mens ambitionen med tiltagene bevares, bl.a.
vedrørende boligtiltag. 4 tiltag ændres da nationale procedurer ikke vurderes i
stand til at verificere, om mål og milepæle er opnået. 1 tiltag justeres på grund
af manglende efterspørgsel. Omkostningerne ved planen er uændret med revi-
sionen (22,2 mia. euro)
Planerne tildeles
en samlet positiv vurdering
fsva. vurderingskriterierne
fastlagt i forordningen om genopretningsfaciliteten, herunder bl.a. ift. de skøn-
nede omkostninger til hhv. klimatiltag og digitale tiltag, opfyldelse af kravet om
at adressere alle eller størstedelen af landets anbefalinger i det europæiske se-
mester, opfyldelse af “do no significant harm”-princippet
samt krav om kontrol-
og revisionsmekanismer,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Kommissionens vurdering af Litauens, Luxembourgs og Portugals reviderede genopretningsplaner
Litauen
1. Bidrager til de 6 søjler:
i)
grøn omstilling,
ii)
digital omstilling,
iii)
bæredygtig og inklusiv vækst,
iv)
samhørighed,
v)
Sundhedsmæs-
sig robusthed,
vi)
børn og unge
2. Adressere anbefalinger i det europæiske semester
3. Skabe vækst, arbejdspladser, social robusthed mv.
4. Alle initiativer efterlever "do no significant harm" (tiltag til energiin-
frastrukturforbedringer, der understøtter aktuelle behov vedr. ener-
giforsyningssikkerheden relateret til gas og olie kan under særlige
tilfælde undtages. Negative klima- og miljømæssige konsekvenser
af sådanne tiltag begrænses og skal være afstemt med 2050-kli-
mamål. Hertil kan højest 30 pct. af et REPowerEU-kapitel undta-
ges.)
5. Klimatiltag udgør mindst 37 pct.
6. Digitaliseringstiltag udgør mindst 20 pct. (REPowerEU-kapitlet er i
udgangspunktet undtaget)
7. Genopretningsplanen har varig virkning
8. Effektive mål og milepæle for gennemførelsen
9. Rimelige og plausible omkostningsskøn
10. Tilstrækkelige kontrol- og revisionsmekanismer
11. Indeholder reformer og investeringer
12. REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag, der bidrager effektivt til RE-
PowerEU-målsætninger
13. REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag, med forventede grænse-
overskridende effekter, der bidrager positivt til energisikkerheden
Samlet positiv vurdering af genopretningsplan
Luxembourg
A
A
A
Portugal
A
A
A
A
A
A
A
A
A
A
A
A
A
B
A
A
A
A
Ja
A
A
A
A
B
A
A
A
A
Ja
A
A
A
A
B
A
A
A
A
Ja
Side 8 af 44
Rådsmøde nr. 4048 (økonomi og finans) den 8. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/10-24
2911166_0009.png
Kilde: Kommissions forslag til rådsimplementerende beslutning vedr. Litauens, Luxembourgs og
Portugals genopretningsplaner.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om ECOFIN-drøftelsen om imple-
mentering af genopretningsfaciliteten samt Rådets godkendelse af Kommissio-
nens evt. forslag til rådsbeslutninger for de enkelte landes genopretningsplaner,
herunder med REPowerEU-kapitler. Europa-Parlamentet lægger generelt vægt
på, at lande som modtager finansiering fra genopretningsfaciliteten efterlever
EU’s fundamentale rettigheder og retsstatsprincippet, og at genopretningspla-
nerne bidrager til bl.a. grøn og digital omstilling, samhørighed samt en styrket
krisehåndtering.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Rådets godkendelse af Kommissionens forslag til rådsbeslutninger for de en-
kelte landes genopretningsplaner har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konse-
kvenser for gældende dansk ret.
7. Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv
statsfinansielle konsekvenser. Opdateringen af Litauens, Luxembourgs og Por-
tugals genopretningsplaner har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.
Udmøntningen af genopretningsfaciliteten vil have direkte negative statsfinan-
sielle konsekvenser for Danmark, idet Danmark ikke vil modtage direkte støtte
fra genopretningsfaciliteten i et omfang, som svarer til den andel af den direkte
støtte, som Danmark skal finansiere med genopretningsinstrumentet og REPo-
werEU.
Genopretningsplanerne kan have afledte positive statsfinansielle konsekvenser,
i det omfang de bidrager til at indfri formålet med genopretningsfaciliteten, her-
under økonomisk genopretning, grøn og digital omstilling samt vækst og ar-
bejdspladser.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv
samfundsøkonomiske konsekvenser.
Side 9 af 44
Rådsmøde nr. 4048 (økonomi og finans) den 8. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/10-24
2911166_0010.png
Udmøntningen af genopretningsfaciliteten kan have positive samfundsøkono-
miske konsekvenser, i det omfang planerne bidrager til at indfri formålet med
genopretningsfaciliteten, og REPowerEU-tiltag i landene bidrager til hurtigere
og effektiv udfasning af russisk fossil energi i EU. Midler til Danmark som led i
udmøntningen af genopretningsfaciliteten kan understøtte vækst, arbejdsplad-
ser samt grøn og digital omstilling i Danmark.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Drøftelserne om implementering af genopretningsfaciliteten har ikke i sig selv
erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Udmøntningen af genopretningsfaciliteten forventes at have positive erhvervs-
økonomiske konsekvenser, idet det også potentielt kan styrke erhvervslivets
rammevilkår. Det nærmere omfang vil afhænge af den konkrete implemente-
ring. Der vurderes at være et stort potentiale for danske eksportvirksomheder i
forbindelse med udmøntning af midler fra genopretningsfaciliteten i andre EU-
lande.
8. Høring
Forslaget har ikke været i ekstern høring
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
EU-landene ventes generelt at støtte de reviderede rådsbeslutninger vedr. op-
daterede genopretningsplaner inklusiv eventuelle REPowerEU-kapitler på bag-
grund af Kommissionens forslag, der ventes godkendt med et kvalificeret flertal
ifm. ECOFIN 21. juni 2024.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen lægger stor vægt på, at der sikres effektiv implementering af genop-
retningsfaciliteten, der leverer på aftalen af 21. juli 2020 i Det Europæiske Råd
om EU’s flerårige finansielle ramme og genopretningsinstrument (Next Gene-
ration EU) samt forordningen om genopretningsfaciliteten, og således bidrager
til en grøn genopretning.
Regeringen støtter overordnet ambitionen i REPowerEU om en hurtig udfas-
ning af russisk fossil energi. Regeringen forholder sig til beslutninger om tilfø-
jelse af REPowerEU-kapitler til EU-landenes genopretningsplaner i takt med,
at der foreligger konkrete forslag.
Regeringen kan støtte Rådets vedtagelse af de reviderede rådsbeslutninger vedr.
de enkelte EU-landes opdaterede genopretningsplaner inklusiv eventuelle RE-
PowerEU-kapitler på baggrund af Kommissionens forslag og på basis af en
række principper i overensstemmelse med forordningen om genopretningsfaci-
liteten, herunder at Kommissionen har tildelt en samlet positiv vurdering af
genopretningsplanen, som fastlagt i mandatet givet af Folketingets Europaud-
valg 12. maj 2023 forud for ECOFIN 16. maj 2023. Ift. ECOFIN 8. oktober 2024
Side 10 af 44
Rådsmøde nr. 4048 (økonomi og finans) den 8. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/10-24
2911166_0011.png
gælder det de reviderede rådsbeslutninger for Litauen, Luxembourg og Portu-
gal.
Regeringen finder det generelt vigtigt, at modtagerlandene efterlever EU’s fun-
damentale rettigheder og retsstatsprincippet og lægger stor vægt på, at Kom-
missionen anvender alle tilgængelige instrumenter til at sikre overholdelse
heraf.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen om implementering af genopretningsfaciliteten, herunder rådsbeslutnin-
ger vedr. EU-landenes genopretningsplaner, blev i 2021 forelagt Folketingets
Europaudvalg til forhandlingsoplæg 8. juli forud for ECOFIN 13. juli, samt til
orientering 22. juli (skriftlig), 3. september, 1. oktober, 15. oktober, 4. november
og 2. december forud for ECOFIN hhv. 26. juli, 6. september, 5. oktober, 28.
oktober, 9. november og 7. december 2021. I 2022 er sagen blevet forelagt Fol-
ketingets Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN hhv. 18. januar, 2. maj,
17. juni, 8. juli, 4. oktober, 8. november og 6. december 2022. I 2023 er sagen
forelagt Folketingets Europaudvalg til revideret forhandlingsoplæg 12. maj
forud for ECOFIN 16. maj samt til orientering forud for ECOFIN 17. januar, 14.
februar, 14. marts, 16. juni, 14. juli, 17. oktober, 8. november og 8. december
2023. I 2024 er sagen forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud
for ECOFIN 12. marts, 12. april, 14. maj, 12. juni og 16. juli 2024. Samlenotat
om implementering af genopretningsfaciliteten blev desuden oversendt til Fol-
ketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 15. marts 2022 og ECOFIN 5. april
2022 (sagen blev dog efterfølgende taget af dagsordenen for begge ECOFIN).
Samlenotat om forordningen om genopretningsfaciliteten tilgik Folketingets
Europaudvalg forud for ECOFIN 9. juni 2020, forud for forelæggelse til for-
handlingsoplæg 16. juni 2020, og forud for ECOFIN 6. oktober 2020, 19. januar,
16. februar, 16. marts, 16. april og 18. juni 2021.
Grund- og nærhedsnotat om genopretningsfaciliteten blev oversendt til Euro-
paudvalget 25. juni 2020.
Sagen om REPowerEU-finansieringsforslaget blev forelagt Folketingets Euro-
paudvalg til forhandlingsoplæg 8. juli forud for ECOFIN 12. juli 2022, samt til
orientering 30. september forud for ECOFIN 4. oktober 2022. Grund- og nær-
hedsnotat om genopretningsfaciliteten blev oversendt til Europaudvalget 22.
juni 2022.
Side 11 af 44
Rådsmøde nr. 4048 (økonomi og finans) den 8. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/10-24
2911166_0012.png
Bilag 1: Vurderingskriterier for genopretningsplaner fastsat i forordningen for
EU's genopretningsfacilitet
Bilagboks 1
Vurderingskriterier for genopretningsplaner fastsat i forordningen for EU's genopretningsfacilitet
1.
Genopretningsplanen indebærer en fyldestgørende og tilstrækkelig afbalanceret reaktion på den økonomi-
ske og sociale situation og bidrager derved på behørig vis til de seks søjler 1) grøn omstilling, 2) digital om-
stilling, 3) smart, bæredygtig og inklusiv vækst, herunder økonomisk samhørighed, arbejdspladser, produkti-
vitet, konkurrenceevne, forskning, udvikling og innovation og et velfungerende indre marked med stærke
SMV'er, 4) social og territorial samhørighed, 5) Sundhedsmæssig og økonomisk, social og institutionel ro-
busthed, herunder med henblik på øget krisereaktionskapacitet og kriseberedskab, og 6) politikker for den
næste generation, børn og unge, herunder uddannelse og færdigheder, idet der tages højde for de berørte
EU-landes specifikke udfordringer og det økonomiske tilskud fra genopretningsfaciliteten til det pågældende
EU-land.
Genopretningsplanen kan forventes effektivt at bidrage til at adressere landets udfordringer som identificeret
i anbefalingerne til landet som led i det europæiske semester.
Genopretningsplanen kan forventes effektivt at bidrage til at styrke et lands vækstpotentiale, arbejdspladser,
økonomiske, institutionelle og sociale robusthed, bidrage til implementeringen af den europæiske søjle for
sociale rettigheder, herunder gennem fremme af politikker for børn og unge, imødegå økonomiske og soci-
ale konsekvenser af krisen, og dermed fremme økonomisk, social og territorial samhørighed samt konver-
gens.
Reformer og investeringer inkluderet i genopretningsplanerne må ikke gøre betydelig
skade mod EU’s miljø
og klimamål (“do no significant harm”-princip).
I REPowerEU-kapitlet må der gøres midlertidige undtagelser
fra ”do no significant harm”-princippet til fordel for tiltag, der sikrer EU’s nuværende energisikkerhed, hvis
tiltaget samtidig
minimerer miljøskaden og ikke bringer EU’s klimamål i fare.
Genopretningsplanen, ekskl. et eventuelt REPowerEU-kapitel, indeholder tiltag, som udgør effektive bidrag
til den grønne omstilling og til udfordringer forbundet hermed. Klimatiltag skal udgøre mindst 37 pct. af de
skønnede omkostninger forbundet med genopretningsplanen. Eksempler herpå kan fx være energieffektivi-
sering, udvikling og omlægning til vedvarende energi, bæredygtig industri, herunder landbrug og transport
mv.
Genopretningsplanen, ekskl. et eventuelt REPowerEU-kapitel, indeholder tiltag, som effektivt bidrager til
den digitale omstilling og til udfordringer forbundet hermed. Digitaliseringstiltag skal udgøre mindst 20 pct. af
de skønnede omkostninger forbundet med genopretningsplanen. Det kan fx være digitale netværk og infra-
struktur, cybersikkerhed eller digitalisering og udvikling af offentlig administration.
Genopretningsplanen kan forventes at have en varig virkning for det pågældende land.
De af landet foreslåede tiltag er tilstrækkelige til at sikre en effektiv overvågning og gennemførelse af gen-
opretningsplanen, herunder milepæle og mål.
Et lands begrundelse for, at størrelsen af finansieringsbehovet forbundet med dets genopretningsplan er
rimeligt og plausibelt, er på linje med principper om omkostningseffektivitet og står mål med den forventede
nationale økonomiske og sociale effekt.
De ordninger, der foreslås af det pågældende EU-land ift. tilsyn og kontrol, forventes at forhindre, afsløre og
udbedre korruption, svig og interessekonflikter ifm. udmøntningen af genopretningsmidlerne, herunder dob-
beltfinansiering fra andre EU-programmer.
Genopretningsplanen indeholder tiltag til at gennemføre reformer og investeringer, der repræsenterer sam-
hørighedsfremmende tiltag.
REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag, der bidrager effektivt til REPowerEU-målsætninger om at bidrage
effektivt til energisikkerhed, øge EU’s energiforsyning, forøge brugen af vedvarende energikilder og energi-
effektivitet, forøge energiopbevaringsfaciliteter eller mindske afhængigheden af fossile brændsler før 2030.
REPowerEU-kapitlet indeholder tiltag med forventede grænseoverskridende effekter, der bidrager positivt til
energisikkerheden i EU, mindsker afhængigheden af fossile brændstoffer eller reducerer energiefterspørgs-
len.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
Kilde: Revideret forordning af 28. februar 2023 vedr. genopretningsfaciliteten:
EUR-Lex -
32023R0435 - EN - EUR-Lex (europa.eu)
Side 12 af 44
Rådsmøde nr. 4048 (økonomi og finans) den 8. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/10-24
2911166_0013.png
Bilag 2: Status for EU-landenes genopretningsplaner
ultimo september 2024
Finansiel assistance
(mia. euro)
Direkte
Lån
støtte
5,0
5,7
1,0
1,6
0,95
1,9
40,3
18,2
1,2
71,8
5,8
1,97
2,3
0,1
0,3
5,4
25,3
16,3
13,6
6,4
1,6
79,9
3,4
8,4
30,3
6,5
3,9
359,12
27
0,3
0,0
0,2
0,2
0,0
0,0
0,0
17,7
0,0
122,6
4,3
0,0
1,6
0,0
0,0
0,0
34,5
5,9
14,9
0,0
1,1
83,2
0,0
0,8
0,0
3,9
0,0
291,2
14
1,1
2,3
0,1
0,5
40,7
23
-
-
0,8
-
26,2
11
0,7
130,0
23
68,4
8
1,6
4,0
0,6
2,0
2,1
0,9
0,3
10,1
4,5
0,4
1,9
-
-
0,3
2,7
4,8
3,6
1,8
0,3
37,9
0,3
3,6
1,3
1,7
9,5
0,9
0,3
0,3
0,01
0,1
15,9
0,5
-
0,1
-
-
0,2
0,2
7
0,1
0,3
5,7
2,5
0,03
-
-
-
-
1,7
Forudbetalinger
(mia. euro)
Direkte
støtte
0,9
Lån
0,04
1,4
0,1
0,7
0,4
0,2
25,2
5,1
0,3
35,2
2,8
0,5
0,6
0,02
0,1
0,4
52,9
0,3
8,0
Udbetalinger
6
(mia. euro)
Direkte
støtte
Lån
Land
BE
BG
CY
DK
EE
FI
FR
EL
IE
IT
HR
LV
LT
LU
MT
NL
PL
PT
RO
SK
SI
ES
SE
CZ
DE
HU
AT
Beløb
i alt
Lande
i alt
Beslutningsforslag
1
23. juni 2021
7. april 2022
8. juli 2021
17. juni 2021
5. oktober 2021
4. oktober 2021
23. juni 2021
17. juni 2021
16. juli 2021
22. juni 2021
8. juli 2021
22. juni 2021
2. juli 2021
18. juni 2021
16. september 2021
8. september 2022
1. juni 2022
16. juni 2021
27. september 2021
21. juni 2021
2. juli 2021
16. juni 2021
29. marts 2022
19. juli 2021
22. juni 2021
30. november 2022
21. juni 2021
-
27
Seneste revideret
beslutningsforslag
2
16. november 2023
21. november 2023
16. juli 2024
19. oktober 2023
9. marts 2023
16. juli 2024
26. juni 2023
16. juli 2024
21. maj 2024
26. april 2024
21. november 2023
16. november 2023
24. oktober 2023
9. december 2022
26. juni 2023
29. september 2023
16. juli 2024
22. september 2023
21. november 2023
26. juni 2023
29. september 2023
22. april 2024
19. oktober 2023
26. september 2023
16. juli 2024
23. november 2023
19. oktober 2023
-
27
Anm.: Beløb i løbende priser.
1
Dato for Kommissionens forslag til rådsbeslutninger om genopretningsplaner. Forslag, hvor dato for fremlæggelse er i kursiv, er rådsgodkendt.
2
Dato
for Kommissionens forslag til reviderede rådsbeslutninger om genopretningsplaner. Forslag, hvor dato for fremlæggelse er i kursiv, er rådsgodkendt.
3
. EU-landene har i de fleste
tilfælde ansøgt om mere finansiel assistance, end der tildeles de respektive lande i genopretningsfaciliteten, herunder fordi der på ansøgningstidpunkterne var usikkerhed om den
endelige tildeling fra genopretningsfaciliteten. Differencer ift. den endelige finansielle assistance kan bl.a. håndteres via egen finansiering eller under bestemte betingelser ved
justeringer af landenes genopretningsplaner.
5
Baseret på Kommissionens forslag til rådsbeslutninger om genopretningsplaner. Lån til et land kan som udgangspunkt udgøre op til
6,8 pct. af dets BNI i 2019. I forordningen om genopretningsfaciliteten er fastsat et loft på 360 mia. euro for den samlede tildeling af lån til EU-landene.
6
Udbetalinger på baggrund
af opfyldte milepæle og mål (dvs. i tillæg til forudbetalinger).
7
Knap 1,5 mia. kr. udbetalt 2. september 2021.
Kilde:
Komissionens pressemeddelelser om indleverede genopretningsplaner og udbetalinger samt Kommissionens genopretningsscoreboard:
http://www.ec.eu-
ropa.eu/economy_finance/recovery-and-resilience-scoreboard/.
Side 13 af 44
Rådsmøde nr. 4048 (økonomi og finans) den 8. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/10-24
2911166_0014.png
Dagsordenspunkt 2: Økonomiske og finansielle
konsekvenser af Ruslands invasion
af Ukraine
KOM-dokument foreligger ikke
1. Resume
ECOFIN 8. oktober 2024 ventes igen at drøfte økonomiske og finansielle
aspekter af Ruslands invasion af Ukraine. Drøftelserne ventes denne gang
særligt at omhandle Kommissionens forslag om at oprette et nyt ekstraordi-
nært MFA-lån til Ukraine samt etableringen af en samarbejdsmekanisme for
lån til Ukraine som led i implementeringen af G7-aftalen om at yde lån til
Ukraine baseret på de forventede fremtidige indtægter fra immobiliserede
russiske centralbankaktiver. Drøftelserne kan derudover mere overordnet
komme ind på blandt andet Ukraines økonomiske situation og finansierings-
behov samt EU’s sanktioner mod Rusland.
Regeringen finder det vigtigt, at EU indtager en ledende rolle ift. økonomisk
assistance til Ukraine på kort sigt og ift. genopbygning på lang sigt. Regerin-
gen byder forslaget om et nyt ekstraordinært MFA-lån og etableringen af en
samarbejdsmekanisme for lån til Ukraine velkommen og støtter en hurtig ved-
tagelse mhp. udbetaling af lånet inden udgangen af 2024.
2. Baggrund
ECOFIN har løbende drøftet de økonomiske og finansielle konsekvenser af
Ruslands invasion af Ukraine på rådsmøderne siden krigens start i februar
2022. Drøftelserne har dækket en række forskellige emner, herunder de
økonomiske udsigter for EU-landene og Ukraine, den internationale finansielle
støtte til Ukraine samt aspekter af
EU’s sanktioner mod Rusland. Der henvises
generelt til tidligere samlenotater om økonomiske og finansielle konsekvenser
af Ruslands invasion af Ukraine
senest forud for ECOFIN 16. juli 2024.
3. Formål og indhold
ECOFIN 8. oktober 2024 ventes igen at drøfte økonomiske og finansielle aspek-
ter af Ruslands invasion af Ukraine. Drøftelserne vil blandt andet kunne berøre:
G7-aftalen om lån til Ukraine baseret på fremtidige indtægter fra immo-
biliserede russiske centralbankaktiver
EU’s og den øvrige internationale
støtte til Ukraine
Udviklingen i Ukraines økonomi og finansieringsbehovet
EU’s sanktioner mod Rusland
Drøftelserne ventes især at fokusere på G7-initiativet og Kommissionens opføl-
gende forslag om at yde lån til Ukraine baseret på de forventede fremtidige ind-
Side 14 af 44
Rådsmøde nr. 4048 (økonomi og finans) den 8. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/10-24
2911166_0015.png
tægter fra immobiliserede russiske centralbankaktiver. Derudover ventes drøf-
telserne mere overordnet at komme ind på Ukraines økonomiske situation og
det forventede finansieringsbehov. Der kan også blive drøftelse af økonomiske
aspekter af EU’s sanktioner
mod Rusland.
G7-aftale om lån baseret på immobiliserede russiske centralbankaktiver
Den 21. maj 2024 godkendte Rådet, at ekstraordinære indtægter fra immobili-
serede russiske aktiver, som optjenes efter 15. februar 2024, skal gå til at støtte
Ukraine. Bidraget fra de ekstraordinære indtægter forventes årligt at være på
2,5-3 mia. euro. I 2024 er støtten fortrinsvis gået til indkøb af militært udstyr
gennem den Europæiske Fredsfacilitet (EPF), mens en mindre del er gået til
Ukraine-faciliteten.
På G7-topmødet i Apulien 13.-15. juni 2024 blev der opnået enighed om at yde
lån på samlet op til 50 mia. dollar til Ukraine baseret på de forventede fremti-
dige indtægter fra immobiliserede russiske centralbankaktiver. Ifølge G7-leder-
nes erklæring skal udbetalingen af lånene begynde inden udgangen af 2024 og
tilbagebetales med de forventede fremtidige indtægter fra immobiliserede rus-
siske centralbankaktiver. Dermed bygger aftalen videre på det tidligere arbejde
i EU med at bringe de ekstraordinære indtægter i anvendelse til fordel for Ukra-
ine.
Den 20. september 2024 fremlagde Kommissionen et konkret forslag til imple-
menteringen af EU’s bidrag til G7-initiativet.
Der henvises til særskilt samleno-
tat for en mere detaljeret gennemgang af forslaget end nedenfor.
Forslaget indebærer, at EU vil yde ny ekstraordinær makrofinansiel assistance
(MFA) til Ukraine på op til 35 mia. euro med frigivelse i 2024. Samtidig kommer
etableringen af en samarbejdsmekanisme for lån til Ukraine (’Ukraine Loan Co-
operation Mechanism’),
som vil kunne understøtte bilaterale lån fra EU og G7-
partnere på samlet op til 45 mia. euro. Efter planen skal fremtidige ekstraordi-
nære indtægter kanaliseres hen i samarbejdsmekanismen med henblik på at
dække afdrag og renteudgifter på lånene fra EU og øvrige partnere i G7-initiati-
vet.
EU’s bilaterale lån til Ukraine tager form af et nyt ekstraordinært MFA-lån,
som
garanteres via EU-budgettets såkaldte
headroom,
dvs. margen mellem EU’s be-
talings- og indtægtsloft. En ændring af forordningen for den flerårige finansielle
ramme (MFF) i forbindelse med det tidligere MFA+ lån til Ukraine tillader, at
headroom kan anvendes som garanti for yderligere lån til Ukraine i 2023 og
2024. Dermed kan MFA-lånet oprettes med kvalificeret flertal uden en revision
af
MFF’en. Det forudsætter dog, at forslaget vedtages, og at lånet frigives til
Ukraine inden udgangen af 2024. Lånet fra EU vil ifølge forslaget ikke blive
knyttet til bestemte udgiftstyper, hvilket vil give Ukraine finanspolitisk manøv-
Side 15 af 44
Rådsmøde nr. 4048 (økonomi og finans) den 8. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/10-24
2911166_0016.png
rerum til at anvende midlerne til at dække de mest akutte udgiftsbehov, herun-
der til genopretning og genopbygning samt til forsvarsudgifter. Der vil dog i
samarbejde med Ukraine blive udarbejdet et aftalememorandum, som angiver
betingelserne for udbetalingen af MFA-lånet i overensstemmelse med reform-
programmet fastlagt i Ukraine-planen, jf. nedenfor.
Kommissionen har tidligere vurderet, at centralbankaktiver til en værdi af i alt
260 mia. euro er immobiliserede på tværs af EU, G7-landene og Australien som
følge af sanktionerne mod Rusland, hvoraf omkring 210 mia. holdes af værdi-
papircentraler i EU. Langt størstedelen af aktiverne i EU holdes af værdipapir-
centralen Euroclear i Belgien. De russiske centralbankaktiver er immobilise-
rede, men efterhånden som aktiverne udløber, skaber det en stor mængde kon-
tantbeholdninger for værdipapircentralerne. Værdipapircentralerne er forplig-
tede til at forvalte denne likviditet mhp. at bevare hovedstolens værdi ved at
placere likviditeten i sikre værdipapirer ofte med kort løbetid, hvilket genererer
et afkast. Forvaltningen skaber dermed ekstraordinære indtægter, som blandt
andet skal ses i lyset af de seneste års rentestigninger. Ifølge Kommissionen ejes
disse ekstraordinære indtægter ikke af den russiske centralbank, men af værdi-
papircentralerne.
Forslaget om at yde nye lån til Ukraine på basis af de ekstraordinære indtægter
skal ses i lyset af de store negative konsekvenser Ruslands krig har for Ukraines
økonomi, herunder for Ukraines offentlige finanser,
jf. tabel 1.
Ifølge Ukraines
nylige budgeterklæring udarbejdet i samarbejde med IMF vurderes et betydeligt
finansieringsbehov i 2025, som blandt andet skal dækkes af de planlagte lån fra
EU og G7-partnere. Hvis den internationale støtte til Ukraine udebliver eller er
utilstrækkelig, kan det derfor medføre potentielt alvorlige konsekvenser for
Ukraines økonomi, sociale sammenhængskraft og modstandsevne mod den rus-
siske aggression, med forventede internationale følgevirkninger, ikke mindst for
EU og dets medlemslande.
Rusland har forvoldt den ukrainske økonomi omfattende og langsigtede skader
som følge af blandt andet betydelige ødelæggelser af infrastruktur og produkti-
onskapacitet. Det vurderes således, at de direkte ødelæggelser som følge af kri-
gen frem til 31. december 2023 har nået over 140 mia. euro, mens en fuldstæn-
dig genopretning og genopbygning af Ukraine vurderes at kræve mere end 450
mia. euro fordelt over en tiårig periode.
8
Ifølge seneste
Rapid Damage Needs Assessment
(RDNA3) fra februar 2024. Rapporten er ud-
arbejdet i samarbejde mellem Verdensbanken, EU, FN og de ukrainske myndigheder.
8
Side 16 af 44
Rådsmøde nr. 4048 (økonomi og finans) den 8. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/10-24
2911166_0017.png
Tabel 1
Ukraine
økonomiske nøgletal
2021
Realvækst i BNP (pct.)
Inflation (pct.)
Ledighed (pct. af arbejdsstyrken)
Offentlig saldo (pct. af BNP)
Offentlig gæld (pct. af BNP)
Betalingsbalance
1)
(pct. af BNP)
Kilde:
IMF’s
World Economic Outlook,
april 2024.
1)
Betalingsbalancens
løbende poster.
2022
-29,1
20,2
24,5
-15,7
78,4
5,0
2023
5,0
12,9
19,1
-19,7
82,9
-5,5
2024
3,2
6,4
14,5
-13,7
94,0
-5,7
2025
6,5
7,6
13,8
-7,3
96,7
-8,2
3,4
9,4
9,9
-4,0
48,9
-1,9
Ukraine-faciliteten
For at sikre en forudsigelig og stabil finansiel assistance til Ukraine har EU som
led i en revision af MFF’en etableret en
Ukraine-facilitet.
Ukraine-faciliteten
skal yde støtte til landets genopretning, genopbygning og modernisering med
henblik på et fremtidigt EU-medlemskab. Støtten vil tage form af lån og tilskud
på i alt 50 mia. euro i perioden 2024-2027 fordelt på 33 mia. euro i lån og 17
mia. euro i tilskud. Lånene under faciliteten finansieres ved udstedelse af EU-
obligationer og garanteres via EU-budgettets headroom. Udbetalingerne gen-
nem Ukraine-faciliteten er betinget af, at Ukraine løbende efterlever betingel-
serne angivet i
Ukraine-planen.
Ukraine-planen er et omfattende reformprogram, der skitserer reformer og in-
vesteringer, som myndighederne vil udføre i perioden 2024-2027 sammen med
en tidslinje for implementeringen af planen. Reformerne omfatter blandt andet
offentlig forvaltning, retsvæsenet, anti-korruption, det finansielle system, ud-
dannelse, erhvervslivets rammevilkår og regional udvikling. Derudover lægges
der op til væsentlige reformer og investeringer relateret til energiforsyning, grøn
omstilling, landbrug, miljøbeskyttelse og digitalisering. Planen afspejler Ukrai-
nes ønske om at nærme sig det indre marked og har blandt andet til hensigt at
udvikle landet i tiltagende overensstemmelse med EU’s regler, standarder og
værdier mhp. fremtidigt EU-medlemskab.
Der blev i perioden januar-juni 2024 ydet bro- og præfinansiering på samlet 7,9
mia. euro under Ukraine-faciliteten. Den første egentlige kvartalsbetaling på
omkring 4,2 mia. euro blev udbetalt i august 2024 og dækker 2. kvartal 2024.
Udbetalingen afspejler Kommissionens vurdering af, at Ukraine i 2. kvartal
fuldt ud efterlevede sine forpligtelser ifølge Ukraine-planen. De samlede udbe-
talinger gennem Ukraine-faciliteten ventes at nå omkring 16 mia. euro i 2024.
Side 17 af 44
Rådsmøde nr. 4048 (økonomi og finans) den 8. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/10-24
2911166_0018.png
EU’s sanktioner mod Rusland
EU har vedtaget 14 sanktionspakker siden 2022 som reaktion på Ruslands in-
vasion af Ukraine. Den seneste sanktionspakke blev godkendt af Udenrigsrådet
den 24. juni 2024. Der er tale om en omfangsrig pakke med en lang række ini-
tiativer, herunder tiltag mod ”skyggeflåden”, samt
forbud på energiområdet
mod blandt andet genlastning af russisk flydende naturgas (LNG) på EU’s om-
råde mhp. omladning til lande uden for EU. Den 14. sanktionspakke har endvi-
dere fokus på at begrænse Ruslands muligheder for sanktionsomgåelse ved at
skærpe krav til virksomheder i EU, samt sådanne virksomheders datterselska-
ber i tredjelande, om at forhindre eksport gennem tredjelande af varer og tjene-
steydelser omfattet af sanktionerne. Pakken indeholder derudover også indivi-
duelle sanktioner mod 116 juridiske og fysiske personer, forbud mod donationer
o. lign. fra den russiske regering til politiske partier i EU, nye restriktioner på
eksport af produkter med dobbelt anvendelse (dual-use) m.m.
EU’s sanktioner har indtil videre blandt andet også omfattet vidtgående
restrik-
tioner rettet mod russiske finansielle institutioner. Det gælder eksempelvis for-
bud mod transaktioner med den russiske centralbank, hvilket begrænser cen-
tralbankens adgang til sine valutareserver. Der er desuden indført fuldt trans-
aktionsforbud mod udvalgte russiske banker, samt indført udelukkelse fra det
internationale betalingsformidlingssystem SWIFT, hvilket nu suppleres af for-
bud mod anvendelse af det russiske SPFS system.
Sanktionerne indeholder også betydelige handelsrestriktioner såsom restriktio-
ner på eksport af avanceret teknologi til Rusland og forbud mod import af rus-
sisk råolie og raffinerede olieprodukter.
Selvom de internationale sanktioner er med til at lægge et betydeligt pres på
økonomien og Ruslands kapacitet til at føre krig, er den russiske økonomi ifølge
blandt andet Kommissionen og IMF ikke i samme omfang som Ukraine ramt af
krigens konsekvenser,
jf. figur 1.
En markant stigning i det offentlige forbrug og
omstillingen til krigsøkonomi har blandt andet været med til at holde hånden
under aktiviteten i økonomien på trods af internationale sanktioner, mens ar-
bejdsløsheden er faldet til et historisk lavt niveau. Det aktuelt høje kapacitets-
pres og en tiltagende mangel på arbejdskraft ventes dog at medføre en vækstaf-
matning i de kommende år, og krigsindustriens træk på økonomiens ressourcer
forventes sammen med internationale sanktioner især på længere sigt at lægge
en dæmper på Ruslands produktivitetsudvikling og vækstpotentiale.
9
Se fx seneste prognose for den russiske økonomi (marts 2024) fra The Bank of Finland Institute
for Emerging Economies (BOFIT).
9
Side 18 af 44
Rådsmøde nr. 4048 (økonomi og finans) den 8. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/10-24
2911166_0019.png
I analyser og vurderinger af den russiske økonomi og effekten af sanktioner er
det desuden nødvendigt at tage forbehold for den betydelige usikkerhed forbun-
det med de russiske makroøkonomiske data, herunder fx de tilgængelige natio-
nalregnskabstal.
Figur 1
Krigen har store negative konsekvenser for den ukrainske økonomi
Indeks (2021=100)
110
Indeks (2021=100)
110
100
100
90
90
80
80
70
70
60
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
60
EU
Ukraine
Rusland
Anm.: Udvikling i realt BNP. Værdier efter stregen er Kommissionens seneste skøn for 2023-2025. Indeks 2021=100.
Kilde: Kommissionens forårsprognose, maj 2024.
4. Europa-Parlamentets holdning
Ikke relevant.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Ikke relevant.
7. Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget fra Kommissionen om at yde lån til Ukraine baseret på de forventede
fremtidige indtægter fra immobiliserede russiske centralbankaktiver har ikke
direkte statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Garantien for lånet via EU-
budgettets indtægtsloft indebærer, at EU-landene indirekte garanterer for lå-
net. Manglende ukrainsk tilbagebetaling af lånet, som ikke kan dækkes af afka-
stet fra de immobiliserede aktiver, vil således kunne have statsfinansielle kon-
sekvenser for Danmark. Danmark hæfter for omkring 2 pct. af EU’s samlede
forpligtelser under
EU’s indtægtsloft.
Etableringen af Ukraine-faciliteten har statsfinansielle konsekvenser for Dan-
mark gennem det danske EU-bidrag. Den ikke-tilbagebetalingspligtige støtte
under Ukraine-faciliteten udgør i alt 17 mia. euro svarende til omkring 127 mia.
kr., hvoraf Danmarks finansieringsandel udgør ca. 2,5 mia. kr. over hele perio-
den 2024-2027.
Side 19 af 44
Rådsmøde nr. 4048 (økonomi og finans) den 8. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/10-24
2911166_0020.png
Med godkendelsen af Ukraine-planen er der fastsat en fordeling mellem låne-
og tilskudsstøtte, ligesom en indikativ udbetalingsplan er fastsat, idet denne dog
er betinget af, at der afsættes midler i den årlige budgetprocedure.
Det bemærkes, at ifølge Kommissionen forventes størstedelen af udgifterne til
Ukraine-faciliteten at kunne opgøres som udviklingsbistand i henhold til
OECD’s regler, dog kun indtil det tidspunkt,
hvor der ved undertegnelse af en
EU tiltrædelsestraktat måtte blive fastsat en dato for Ukraines optagelse i EU.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv direkte erhvervsøkonomiske konsekvenser i Danmark.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.
8. Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er enighed i EU ift. arbejdet med at anvende ekstraordinære indtægter fra
immobiliserede russiske centralbankaktiver til at støtte Ukraine. Der ventes
desuden at være bred opbakning blandt EU-landene til på basis af G7-aftalen at
oprette et nyt ekstraordinært MFA-lån til Ukraine og til etableringen af en sa-
marbejdsmekanisme for lån til Ukraine. Forslaget vedrørende MFA-lånet og sa-
marbejdsmekanismen skal vedtages med kvalificeret flertal i Rådet.
Der er bred enighed blandt EU-landene om vigtigheden af, at EU yder finansiel
assistance til Ukraine på kort og lang sigt.
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side byder man forslaget om et nyt ekstraordinært MFA-lån samt
etableringen af en samarbejdsmekanisme for lån til Ukraine velkommen og
støtter en hurtig aftale med henblik på udbetaling af lånet inden udgangen af
2024. Regeringen har bakket op om at undersøge mulige løsninger for anven-
delsen af ekstraordinære indtægter fra immobiliserede russiske centralbankak-
tiver til at støtte Ukraine, herunder muligheden for et lån, som tilbagebetales
med de forventede fremtidige ekstraordinære indtægter. Der henvises til sær-
skilt samlenotat for uddybning af regeringens holdning.
Regeringen har støttet forslaget vedtaget i maj 2024 vedr. anvendelse af ekstra-
ordinære indtægter fra immobiliserede russiske centralbankaktiver optjent ef-
ter 15. februar 2024 til at støtte Ukraine.
Regeringen bakker op om, at immobiliserede aktiver ikke frigives til Rusland,
førend Rusland har ydet krigsskadeerstatning.
Side 20 af 44
Rådsmøde nr. 4048 (økonomi og finans) den 8. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/10-24
2911166_0021.png
Regeringen støtter generelt, at EU indtager en ledende rolle ift. finansiel assi-
stance til Ukraine på kort sigt og ift. genopbygning på lang sigt.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg er løbende blevet forelagt sagen vedr. de økonomi-
ske og finansielle konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine, herunder se-
nest til orientering 11. juli 2024 forud for ECOFIN 16. juli 2024.
Side 21 af 44
Rådsmøde nr. 4048 (økonomi og finans) den 8. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/10-24
2911166_0022.png
Dagsordenspunkt 3: Evaluering af det europæiske
semester 2024
KOM-dokument foreligger ikke
1. Resume
ECOFIN ventes 8. oktober 2024 at evaluere gennemførelsen af det europæiske
semester i 2024.
Det europæiske semester 2024 blev afsluttet med den formelle vedtagelse af
landespecifikke anbefalinger på ECOFIN 16. juli 2024. Landeanbefalingerne
udpeger de enkelte EU-landes mest presserende økonomisk-politiske udfor-
dringer og reformprioriteter. Det europæiske semester 2025 vil blive indledt
med offentliggørelsen af Kommissionens vækstundersøgelse og varslingsrap-
port vedr. makroøkonomiske ubalancer, der ventes offentliggjort i november
2024. Vækstundersøgelsen og varslingsrapporten vil være udgangspunkt for
de økonomisk-politiske drøftelser og anbefalinger under det europæiske seme-
ster i 2025.
Drøftelsen på ECOFIN 8. oktober 2024 kan bl.a. komme ind på spørgsmål re-
lateret til semesterets fokusområder, de landespecifikke anbefalingers rolle i
EU’s økonomiske samarbejde,
timingen af Kommissionens analyser og udkast
til anbefalinger under semesteret, brugen af multilateral overvågning i seme-
steret, samt semesterets rolle ift. implementeringen af de nye finanspolitiske
regler m.v.
Semesteret er vigtigt for regeringen for at fremme sund økonomisk politik i
EU-landene og bør fokusere på at sikre sunde europæiske økonomier med høj
produktivitet, beskæftigelse og vækst og samtidig fremme den grønne omstil-
ling. Regeringen finder det centralt, at semesteret understøtter en ambitiøs
implementering af de nye finanspolitiske regler. De landespecifikke anbefalin-
ger bør således i højere grad fokusere på at identificere de væsentligste forud-
sætninger for Rådets godkendelse af landenes finans- og strukturpolitiske pla-
ner, herunder krav til konsolidering af de offentlige finanser og reformbehov.
Det bør fortsat være et centralt hensyn i anbefalingerne at sikre, at EU-lande-
nes økonomier er robuste overfor nye kriser, herunder ved at nedbringe
makroøkonomiske ubalancer.
2. Baggrund
Samarbejdet om nationale reformer, investeringer og strukturpolitik i EU følger
en årlig procedure (”det europæiske semester”), hvor EU-landene
drøfter de
økonomisk-politiske udfordringer og den økonomiske politik i de enkelte EU-
lande samt euroområdet og EU som helhed, jf.
bilag 1.
EU’s samarbejde om at
Side 22 af 44
Rådsmøde nr. 4048 (økonomi og finans) den 8. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/10-24
2911166_0023.png
forebygge og nedbringe makroøkonomiske ubalancer vedr. bl.a. konkurrence-
evne, uholdbare løn- og prisudviklinger, for høj privat og offentlig gæld mv (pro-
ceduren for makroøkonomiske ubalancer) er også forankret i semesteret.
Samarbejdet udmønter sig hvert år i specifikke anbefalinger om bl.a. reformer
til hvert EU-land. Senest vedtog EU-landene landespecifikke anbefalinger på
ECOFIN 16. juli 2024. Anbefalingerne havde generelt fokus på EU-landenes
makroøkonomiske stabilitet, bæredygtighed, produktivitet og social retfærdig-
hed. EU-landene modtog bl.a. en række nogenlunde enslydende horisontale an-
befalinger om rettidig aflevering af nationale mellemfristede planer som led i de
nye finanspolitiske regler, gennemførelse af genopretningsplanerne og pro-
grammerne under samhørighedspolitikken. Landene modtog derudover i vari-
erende grad også differentierede anbefalinger vedr. landespecifikke forhold. De
differentierede anbefalinger fokuserede bl.a. på korrektion af makroøkonomi-
ske ubalancer for en række lande vedr. fx svag konkurrenceevne og finanspoli-
tiske forbedringer i EU-lande med svage offentlige finanser. Derudover modtog
mange lande som tidligere år også anbefalinger om at styrke den grønne omstil-
ling.
Der henvises til
bilag 2
for en oversigt over typerne af landanbefalinger til EU-
landene i 2024 samt til
bilag 3
for en oversigt over makroøkonomiske ubalan-
cer, som blev identificeret ifm. det europæiske semester for 2024.
EU-landene ventes at tage højde for anbefalingerne i deres nationale økonomi-
ske politik.
Der er tradition for i efteråret at evaluere gennemførelsen af det europæiske se-
mester for det pågældende år. Det europæiske semester for 2024 evalueres så-
ledes på ECOFIN 8. oktober 2024, inden det europæiske semester for 2025 ind-
ledes med Kommissionens årlige vækstundersøgelse og varslingsrapport vedr.
makroøkonomiske ubalancer, der ventes offentliggjort ultimo november 2024.
3. Formål og indhold
På ECOFIN 8. oktober 2024 ventes en evaluering af det europæiske semester
for 2024 samt en eventuelt bredere drøftelse af udviklingen af semesteret gene-
relt og gennemførelsen i 2025.
Fsva. evalueringen af det europæiske semester for 2024, ventes drøftelsen bl.a.
at kunne komme ind på følgende hovedtemaer:
Fokus i det europæiske semester for 2024,
hvor EU-landene generelt
har været tilfredse med semestrets fokus på øget konkurrenceevne og grad-
vis gældsnedbringelse i henhold til de mellemfristede planer kombineret
med reformer og investeringer mhp. at øge vækstpotentialet. Der har i visse
Side 23 af 44
Rådsmøde nr. 4048 (økonomi og finans) den 8. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/10-24
2911166_0024.png
tilfælde også været efterspurgt en tilbagevenden til de mere udførlige lande-
specifikke anbefalinger forud for COVID-krisen og dermed større fokus på
at afspejle landespecifikke udfordringer fremfor mere horisontale temaer i
EU.
Klassificeringer af makroøkonomiske ubalancer,
herunder hen-
sigtsmæssigheden i Kommissionens nye tilgang til vurderingerne af makro-
økonomiske ubalancer i EU-landene. Kommissionens nye tilgang medfører
bl.a., at der i højere grad fokuseres på
udviklinger
frem for
niveauer,
når
Kommissionen skal vurdere, om fx høje betalingsbalanceunderskud eller
gæld udgør ubalancer. Dertil kommer, at offentlig gæld med den nye tilgang
er
mindre
afgørende i vurderingen af, om et land vurderes at have ubalancer.
Implementeringen af de finanspolitiske reglers procedure vedr.
uforholdsmæssigt store underskud,
herunder om det var hensigts-
mæssigt at udskyde Rådets beslutninger om henstillinger vedr. uforholds-
mæssigt store underskud til efter EU-landenes ventede indlevering af mel-
lemfristede planer i efteråret 2024.
Timingen af landespecifikke anbefalinger for 2024,
der pga. sen of-
fentliggørelse af udkast fra Kommissionen først blev behandlet på ECOFIN
i juli fremfor på ECOFIN i juni som normalt.
Fsva. udviklingen af det europæiske semester fremadrettet, ventes drøftelsen
bl.a. at kunne berøre følgende hovedspørgsmål:
Om semesterets
fokus
primært skal være på makroøkonomiske udfordrin-
ger eller om det fx også skal omfatte problemstillinger vedr. de nationale
energi- og socialpolitikker.
Om
formatet af de landespecifikke anbefalingers
bør ændres, så de i
højere grad fokuserer på reformbehov på
mellemlangt
sigt fremfor det ak-
tuelle mere kortsigtede fokus for at være mere i overensstemmelse med de
mellemfristede planer under de nye finanspolitiske regler.
10
Det kan ligele-
des overvejes, om anbefalingerne skal være flerårige (med årlig opfølgning),
samt om anbefalingerne skal være brede og generelle eller mere snævre og
specifikke.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet høres ikke om evalueringen af det europæiske semester
2024.
Under EU’s nye finanspolitiske regler, som trådte i kraft 30. april 2024, skal EU-landene
ind-
levere mellemfristede planer for deres finans- og strukturpolitikker. Planerne skal bl.a. indeholde
reformer og investeringer, der
er med til at adressere EU’s landespecifikke anbefalinger til det
pågældende land.
10
Side 24 af 44
Rådsmøde nr. 4048 (økonomi og finans) den 8. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/10-24
2911166_0025.png
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.
7. Økonomiske konsekvenser
Evalueringen af det europæiske semester vil ikke i sig selv have samfundsøko-
nomiske, erhvervsøkonomiske eller statsfinansielle konsekvenser.
Det europæiske semester kan generelt have positive samfundsøkonomiske, er-
hvervsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser, i det omfang en konsistent
implementering af landespecifikke anbefalinger bidrager til at understøtte
sunde økonomiske strukturer, bæredygtig vækst og beskæftigelse i EU.
8. Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ventes enighed om vigtigheden af fortsat koordination af nationale økono-
miske politikker under det europæiske semester.
Der ventes generelt en positiv vurdering af
gennemførelsen af det europæiske
semester 2024.
Nogle lande vil dog muligvis kritisere, at Kommissionen først
offentliggjorde sine bud på landespecifikke anbefalinger i slutningen af juni og
ikke som normalt i slutningen af maj, med henvisning til at den sene offentlig-
gørelse gav begrænset mulighed for multilaterale drøftelser af de landespeci-
fikke anbefalinger forud for vedtagelsen af disse.
Fsva.
fokus i det europæiske semester
vil nogle lande vil muligvis argumentere
for, at de landespecifikke anbefalinger primært bør fokusere på makroøkono-
miske udfordringer, mens andre lande ønsker, at anbefalingerne skal fokusere
på et bredere udsnit af politikområder.
Fsva. de
landespecifikke anbefalingers rolle og format
vil en række EU-lande
muligvis ønske et mere mellemfristet fokus i de landespecifikke anbefalinger.
Enkelte lande vil muligvis kritisere
Kommissionens nye tilgang til vurderinger
af makroøkonomiske ubalancer,
herunder særligt at høj offentlig gæld nu er
mindre afgørende for, om et land vurderes at opleve makroøkonomiske ubalan-
cer.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen finder det europæiske semester vigtigt ift. at fremme sund økono-
misk politik i EU-landene. Regeringen er overordnet set tilfreds med
gennem-
førelsen af det europæiske semester for 2024.
Side 25 af 44
Rådsmøde nr. 4048 (økonomi og finans) den 8. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/10-24
2911166_0026.png
Det
europæiske semesters fokus
bør være på at sikre sunde europæiske økono-
mier med holdbare offentlige finanser og høj produktivitet, beskæftigelse og
vækst. Det er derfor også centralt for regeringen, at semesteret understøtter en
effektiv implementering af de nye finanspolitiske regler.
Regeringen støtter, at
semesteret i højere grad tilpasses de nye finanspolitiske
regler.
De landespecifikke anbefalinger bør således i højere grad anvendes til at
fremme implementeringen af reformer og konsolideringer af de offentlige fi-
nanser besluttet ifm. Rådets godkendelse af landenes finans- og strukturpoliti-
ske planer, samt til at identificere de reformbehov, der kan ligge til grund for
forlængede tilpasningsperioder i de mellemfristede planer (dvs. reformer der
styrker finanspolitisk holdbarhed og vækstpotentialet). Regeringen er i ud-
gangspunktet positivt indstillet over for ideen om et mere mellemfristet fokus i
de landespecifikke anbefalinger
dog under forudsætning af, at det ikke går ud
over semesterets evne til også at afspejle mere akutte og kortsigtede reformbe-
hov i EU-landene.
Regeringen finder samtidig, at semesteret som led heri skal fremme den grønne
omstilling, herunder ved at pege på omkostningseffektive værktøjer til CO2-re-
duktion og de mest produktive, klimavenlige investeringer. Et centralt hensyn i
anbefalingerne under det europæiske semester bør desuden fortsat være at
sikre, at EU-landenes økonomier er robuste overfor nye kriser, herunder ved at
nedbringe makroøkonomiske ubalancer med negative effekter på beskæftigelse
og investeringer i EU-landene.
Regeringen har noteret sig Kommissionens nye tilgang til
vurderinger af
makroøkonomiske ubalancer
ifm. gennemførelsen af det europæiske semester
for 2024. For regeringen er det vigtigt, at proceduren fortsat understøtter ned-
bringelsen af makroøkonomiske ubalancer, herunder høj offentlig gæld.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.
ECOFIN’s vedtagelse af landespecifikke anbefalinger under det europæiske se-
mester for 2024 blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 16.
juli 2024.
Side 26 af 44
Rådsmøde nr. 4048 (økonomi og finans) den 8. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/10-24
2911166_0027.png
Bilag 1
Det europæiske semester
Det europæiske semester udgør rammen om koordineringen af EU-landenes
økonomiske politik. Som led i semesteret gennemføres en samlet drøftelse af
landenes økonomiske politik i foråret hvert år, som grundlag for landenes ved-
tagelse af national økonomisk politik i efteråret, herunder nationale finanslove.
Det europæiske semester består af følgende hovedelementer:
Semesteret indledes hvert år med offentliggørelsen af Kommissionens årlige
vækstundersøgelse
(’Annual Growth Survey’, AGS) i november året før.
Vækstundersøgelsen skitserer de overordnede økonomisk-politiske udfor-
dringer og prioriteter for EU-landene. Vækstundersøgelsen danner grundlag
for horisontale drøftelser af de økonomiske udfordringer i EU i bl.a. ECO-
FIN, EPSCO og Det Europæiske Råd (DER).
På DER i marts vedtager stats- og regeringscheferne på baggrund af vækst-
undersøgelsen og rådskonklusioner fra bl.a. ECOFIN generelle retningslin-
jer for medlemslandenes økonomiske politik.
I marts eller april fremlægger EU-landene deres konvergens- eller stabili-
tetsprogrammer samt nationale reformprogrammer.
Med udgangspunkt i vækstundersøgelsen og varslingsrapporten, DER’s ret-
ningslinjer samt landenes programmer fremlægger Kommissionen i maj el-
ler starten af juni:
o
Landerapporter med økonomiske analyser af hvert EU-land. Analyserne
omfatter Kommissionens vurdering af landenes opfølgning på sidste års
landespecifikke anbefalinger.
o
Analyser under makroubalanceproceduren, jf. særskilt afsnit nedenfor.
o
Udkast til landespecifikke anbefalinger.
Pba. Kommissionens udkast vedtager ECOFIN rådsudtalelser om stabili-
tets- og konvergensprogrammerne og landespecifikke anbefalinger i juni og
juli.
Makroubalanceproceduren
Makroubalanceproceduren er integreret i det europæiske semester. Proceduren
operationaliseres via et ’scoreboard’ med økonomiske indikatorer, som skal give
en indledende indikation på tilstedeværelsen af makroøkonomiske ubalancer
(fx konkurrenceevne og privat gældsætning). For hver indikator er fastsat græn-
seværdier. Proceduren består overordnet af følgende skridt:
Proceduren indledes med, at Kommissionen i november året før (samtidig
med AGS’en) offentliggør værdier for de indikatorer, som udgør scoreboar-
det, i en rapport. I rapporten vurderes indikatorernes udvikling i de enkelte
lande, og hvorvidt disse overskrider de fastsatte grænseværdier. Lande, som
er i fare for at opbygge eller opleve ubalancer, identificeres.
Side 27 af 44
Rådsmøde nr. 4048 (økonomi og finans) den 8. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/10-24
2911166_0028.png
Efterfølgende vurderer Kommissionen i såkaldte dybdegående analyser (of-
fentliggjort sammen med landerapporterne de seneste år), om de identifice-
rede lande har ubalancer, og sværhedsgraden af eventuelle ubalancer. I disse
vurderinger inddrages landespecifikke forhold.
Hvis et EU-land vurderes at have ubalancer, vil det kunne give anledning til
forslag til Rådet om landespecifikke anbefalinger i maj eller start juni om at
korrigere ubalancerne som led i det europæiske semester.
Side 28 af 44
Rådsmøde nr. 4048 (økonomi og finans) den 8. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/10-24
2911166_0029.png
Bilag 2
Oversigt over landespecifikke anbefalinger fra 2024
Rådsmøde nr. 4048 (økonomi og finans) den 8. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/10-24
2911166_0030.png
Bilag 3
Vurderinger vedr. makroøkonomiske ubalancer 2024
Kategorisering
Beskrivelse af ubalancer
Stort offentligt underskud, stigende pris- og omkost-
ningspres, mens der kun har været svag politisk hand-
ling. Underskuddet på betalingsbalancen er forbedret,
men er fortsat stort.
Høj men aftagende gæld. Stigende underskud på beta-
lingsbalancen.
Høj statsgæld og misligholdte lån i kontekst af høj ar-
bejdsløshed, om end disse forhold er under bedring.
Høj statsgæld, svag produktivitetsvækst i kontekst af
skrøbeligheder på arbejdsmarkedet og nogle resterende
svagheder i finanssektoren.
Høj privat gæld i kontekst af et overvurderet boligmar-
ked. Stort overskud på betalingsbalancen, som dog er
afhjulpet af relativt stærk vækst i indenrigsefterspørgsel.
Svag konkurrenceevne, sårbart boligmarked, høj privat
gæld og stigende offentlig gæld. Mangel på politisk
handling.
Høj privat gæld, sårbart ejendomsmarked og begrænset
politisk handling.
Stort overskud på betalingsbalancen, svag indenlandsk
efterspørgsel med mangel på politisk respons.
Højere gæld. Forbedret betalingsbalance. Relativt høj
men aftagende inflation. Udfordringer med prispres og
dækning af offentlige finansieringsbehov.
Forbedret produktivitet og konkurrenceevne. Dog fortsat
høj offentlig gæld, hvilket håndteres under de finanspoli-
tiske regler.
Høj men aftagende gæld hjulpet af stærk BNP-vækst.
Høj gæld, men betydelig reduktion i privat gæld og lang-
sommere aftagende offentlig gæld hjulpet af stærk BNP-
vækst.
Rumænien
Alvorlige ubalancer
Cypern
Ubalancer
Grækenland
Ubalancer
Italien
Ubalancer
Nederlandene
Ubalancer
Slovakiet
Ubalancer
Sverige
Ubalancer
Tyskland
Ubalancer
Ungarn
Ubalancer
Frankrig
Ingen Ubalancer
Portugal
Ingen ubalancer
Spanien
Ingen ubalancer
Kilde: Kommissionens horisontale meddelelse om pakken af 19. juni 2024 vedr. det europæiske semester, KOM(2024)600 final.
Rådsmøde nr. 4048 (økonomi og finans) den 8. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/10-24
2911166_0031.png
Dagsordenspunkt 4: Internationale møder: Opfølgning på
G20-møde i juli og forberedelse af
G20-møde og IMF-møder i oktober
KOM-dokument foreligger ikke
1. Resume
Kommissionen og det ungarske EU-formandskab ventes at afrapportere fra
G20-mødet for finansministre og centralbankchefer (FMCBG) 25-26 juli 2024.
Derudover ventes ECOFIN 8. oktober 2024 at drøfte en overordnet fælles EU-
holdning til G20-mødet (FMCBG) 23.-24.
oktober og EU’s fælles skriftlige er-
klæring til møderne i IMF’s ministerkomité, IMFC, 23.-24.
oktober. Møderne
afholdes ifbm. IMF’s og Verdensbankens årsmøder i Washington DC 22.-25.
oktober 2024.
2. Baggrund
Der afholdes G20-møde (FMCBG) 23.-24. oktober i Washington i forbindelse
med IMF’s og Verdensbankens årsmøder 21-26.
oktober. Mødet bliver det fjerde
under det brasilianske G20-formandskab. EU vil være repræsenteret ved det
ungarske EU-formandskab og Kommissionen.
Brasilien overtog i december 2023 formandskabet for G20 fra Indien. Det første
G20-møde (FMCBG) under det brasilianske formanskab blev afholdt 28.-29. fe-
bruar 2024, hvor EU var repræsenteret ved det belgiske formandskab og Kom-
missionen. Der kunne ikke opnås enighed om en fælles erklæring fra G20-mø-
det pga. manglende enighed om den geopolitiske situation.
Det andet G20-møde (FMCBG) under det brasilianske formandskab blev holdt
ifbm. IMF og Verdensbankens forårsmøder 16.-20. april 2024. Her medførte
uenigheder om den geopolitiske situation, at der igen ikke blev opnået enighed
om en fælles erklæring.
Senest blev det tredje G20-møde (FMCBG) under det brasilianske formandskab
afholdt 25.-26. juli 2024. Der var fortsat uenigheder om den geopolitiske situa-
tion, men der blev opnået enighed om en pakke med dels en fælles erklæring fra
G20 (FMCBG) og dels en udtalelse fra G20-formandskabet. Den fælles erklæ-
ring omtalte globale økonomiske spørgsmål, men ikke den geopolitiske situa-
tion, herunder Ruslands krig mod Ukraine, eller påvirkningen på den globale
økonomi. G20-formandskabets udtalelse konstaterede derimod, at nogle G20-
medlemmer havde udtrykt synspunkter om geopolitiske spørgsmål, herunder
Rusland og Ukraine, og at nogle medlemmer havde påpeget effekterne på den
globale økonomi, mens andre fandt, at G20 ikke er det rette forum for drøftelse
af disse spørgsmål. Dette er til forskel fra tidligere G20-møder og møder i IMFC
Side 31 af 44
Rådsmøde nr. 4048 (økonomi og finans) den 8. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/10-24
2911166_0032.png
hvor det ikke har været muligt at opnå enighed om en fælles erklæring og man
derfor kun har udgivet en udtalelse fra formandskabet for de respektive fora el-
ler ikke udgivet noget dokument.
Det brasilianske formandskab har tre overordnede hovedprioriteter, som senest
er afspejlet i den opsummering af drøftelserne, som det brasilianske formand-
skab udsendte efter G20-mødet (FMCBG) 25-26 juli. Det gælder: i) Bekæmpelse
af fattigdom, hungersnød og ulighed, ii) Bæredygtig udvikling (økonomisk, so-
cial og miljømæssig), iii) Reformer af multilaterale økonomiske og finansielle
institutioner. Opsummeringen berørte desuden den globale økonomiske udvik-
ling, herunder at den økonomiske genopretning har vist sig mere robust end
ventet, mens vurderingen var, at den globale økonomi står over for en række
udfordringer, som kræver internationalt samarbejde, herunder konflikter, geo-
politiske spændinger, ulighed og fattigdom.
3. Formål og indhold
ECOFIN ventes at modtage en afrapportering fra Kommissionen og det ungar-
ske EU-formandskab vedr. G20-mødet (FMCBG) 25.-26. juli 2024.
Derudover ventes ECOFIN at drøfte en overordnet fælles EU-holdning (Terms
of Reference)
til G20-mødet (FMCBG) 23.-24. oktober 2024 og en fælles skrift-
lig EU-erklæring
(IMFC statement) til møderne i IMF’s ministerkomité, IMFC,
hvor Danmark er repræsenteret ved den nordisk-baltiske kreds.
Afrapportering fra G20-mødet 25.-26. juli 2024
I det offentliggjorte kommuniké fra G20-mødet (FMCBG) lægges bl.a. vægt på
følgende:
At G20 ser positivt på den øgede sandsynlighed for en blød landing for
den globale økonomi og at den økonomiske aktivitet har vist sig mere
modstandsdygtig end ventet, dog fremhæver G20 at den økonomiske
genopretning har været ulige på tværs af lande og bidraget til økonomisk
divergens.
At finanspolitikken bør bidrage til at sikre bæredygtige offentlige finan-
ser, mens den forbliver vækstfremmende og katalyserer private og of-
fentlige investeringer igennem produktivitetsfremmende strukturelle
reformer.
At centralbankerne sikrer prisstabilitet inden for deres respektive man-
dater og vil blive ved med at tilpasse deres politikker til de data, der kom-
mer.
At G20 er grundlagt mhp. at modarbejde protektionisme og styrke det
internationale samarbejde og det regelbaserede internationale system,
herunder WTO.
At G20 fremhæver, at risiciene for den globale vækst overordnet set er
balancerede. En række faktorer kan trække i retning af højere global
Side 32 af 44
Rådsmøde nr. 4048 (økonomi og finans) den 8. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/10-24
2911166_0033.png
vækst, herunder øget globalt samarbejde, et hurtigere end forventet fald
i inflationen og produktivitetsgevinster fra teknologiske innovationer
som udrulningen af sikker kunstig intelligens. Derimod kan en række
andre faktorer trække i retning af lavere global vækst, herunder flere glo-
bale konflikter, geoøkonomisk fragmentering, mere vedholdende infla-
tion, ekstreme vejrfænomener, høje offentlige og private gældsniveauer
samt en lavere end ventet produktivitetsvækst.
G20 fremhæver, at det multilaterale samarbejde er afgørende for at
overkomme globale udfordringer som fx fattigdom, sult, ulighed, demo-
grafiske udfordringer, høje gældsniveauer, lav produktivitetsvækst, tab
af biodiversitet og klimaforandringer.
At G20 hilser fremskridtet med gældshåndteringer under Common
Framework (CF) velkommen og fremhæver vigtigheden af hurtigere
processer inden for omstrukturering af offentlig gæld.
At G20 bakker op om at sikre midler til IMFs fonde, som yder lån på
lempelige vilkår til lavindkomstlande og sårbare mellemindkomstlande
(Fonden for Fattigdomsreduktion og Vækst (PRGT) og Fonden for mod-
standsdygtighed og bæredygtighed (RST)).
At G20 ser frem til IMF’s bestyrelses arbejde med at finde mulige til-
gange til kvoteomlægning som en del af den 17. kvotegennemgang her-
iblandt igennem muligheder for en ny kvoteformel.
At G20 støtter Sustainable Finance Working Groups arbejde med at
fremme bæredygtige investeringer.
At G20 støtter stærkt op om the Financial Stability Boards (FSB) arbejde
med at adressere udfordringer inden for digitalisering, klimaforandrin-
ger, naturødelæggelse og ændringer i det makroøkonomiske billede her-
under rentemiljøet.
Forberedelse af G20- og IMF-møder 23-24. oktober 2024 og IMF-møder 22-25.
oktober 2024
ECOFIN ventes 8. oktober 2024 at drøfte en overordnet fælles EU-holdning
(Terms
of Reference)
til G20-mødet (FMCBG) 23.-24. oktober 2024 samt en
fælles erklæring (IMFC statement) forud for møderne i IMF’s ministerkomité
IMFC.
Både den fælles EU-holdning til G20-mødet og den skriftlige erklæring til mø-
derne i IMFC forventes at være i forlængelse af EU-holdningen til G20-mødet i
juli. Der henvises til samlenotatet til Folketingets Europaudvalg fremsendt 4.
juli forud for ECOFIN 16. juli 2024.
Den fælles EU-holdning til G20-mødet og den skriftlige erklæring til møderne i
IMFC forventes således bl.a. at lægge vægt på:
Side 33 af 44
Rådsmøde nr. 4048 (økonomi og finans) den 8. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/10-24
2911166_0034.png
At EU fortsat på det kraftigste fordømmer
Ruslands krig mod Ukraine,
og at EU vil fortsætte sin støtte til Ukraine. EU fordømmer Ruslands se-
neste eskaleringer af konflikten mod civil og kritisk infrastruktur. Her-
udover fremhæver EU også de negative økonomiske effekter af krigen på
råvarepriser og geoøkonomisk fragmentering.
At EU gentager sin fordømmelse af Hamas’ terrorangreb mod Israel. EU
udtrykker dyb bekymring for den humanitære situation i Gaza.
At tilrettelæggelsen af
finans- og pengepolitikken
fortsat bør fokusere
på vedvarende at holde inflationen nede og styrke de offentlige finanser.
Samtidig bør fokus være på at sikre bæredygtig vækst ved bl.a. at fremme
grøn og digital omstilling gennem strukturelle reformer og investerin-
ger.
At man bør
styrke det internationale samarbejde
og det regelbaserede
internationale system, samt undgå global fragmentering og fremme en
fair international beskatning via OECD-aftalen om selskabsbeskatning
og bekæmpelse af skatteundgåelse m.v. EU opfordrer G20 til at reflek-
tere over, hvordan man fremmer synergier mellem internationalt skat-
tesamarbejde på tværs af forskellige internationale fora for at mindske
duplikering og fragmentering.
At EU arbejder på et nyt lån til Ukraine i opfølgning på G7-aftalen om
en lånepakke på op til 50 mia. USD i 2024, der kan bidrage til at sikre
Ukraines økonomiske stabilitet.
At EU værdsætter IMF’s tætte engagement i Ukraine og den forsatte
støtte, der har muliggjort, at omkring 7,6 mia. USD er blevet udbetalt fra
IMF’s låneprogram til Ukraine.
At EU støtter behovet for en bæredygtig finansieringsmodel for IMF’s
Fond for Fattigdomsreduktion og Vækst (PRGT), hvilket kræver refor-
mer af både finansieringen og af udlånspolitikken.
At EU byder oprettelsen af en 25. plads i bestyrelsen af IMF til Afrika syd
for Sahara velkommen.
At EU vil gå konstruktivt ind til kommende
forhandlinger om den 17.
kvotegennemgang i IMF.
EU understreger igen, at IMF fora er det mest
oplagte sted at diskutere kvotegennemgang, da hele medlemskabet af
IMF er repræsenteret.
At de
multilaterale udviklingsbanker styrkes,
så de kan tilvejebringe
yderligere finansiering, også igennem mobilisering af mere privat kapi-
tal, inden for deres mandat og nuværende kapitalgrundlag, bl.a. til in-
frastrukturprojekter der kan fremme klimatilpasning
At EU opfordrer til at fremme
implementeringen af G20/Parisklubbens
fælles ramme for gældshåndtering
af lavindkomstlande (Common
Framework for Debt Treatments) og støtter drøftelser i Global Sovereign
Debt Roundtable om at gøre gældsrestruktureringer mere forudsigelige.
Side 34 af 44
Rådsmøde nr. 4048 (økonomi og finans) den 8. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/10-24
2911166_0035.png
At EU
støtter the Financial Stability Boards (FSB) arbejde
med at
adressere udfordringer inden for digitalisering, klimaforandringer, na-
turødelæggelse og ændringer i det makroøkonomiske billede herunder
rentemiljøet.
At EU opfordrer til, at
implementeringen af G20’s Sustainable Finance
Roadmap accelereres
for at fremme bæredygtige privat investeringer.
At EU byder de opnåede fremskridt i G20 Joint Finance and Health Task
Force (JFHTF) velkommen.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet udtaler sig ikke i sagen.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Ikke relevant.
7. Økonomiske konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervs-
økonomiske konsekvenser.
Samarbejdet i G20 og IMF vurderes generelt at have positive samfundsøkono-
miske konsekvenser, i det omfang det understøtter global økonomisk vækst og
beskæftigelse samt finansiel og økonomisk stabilitet.
8. Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Landene ventes generelt at tage Kommissionens og EU-formandskabets afrap-
portering fra G20-mødet i juli til efterretning.
EU-landene ventes generelt at kunne støtte en fælles EU-holdning til G20-mø-
det 23.-24. oktober 2024 og dem fælles EU-erklæring til IMFC-møderne 22.-25.
oktober 2024, som er i forlængelse af tidligere prioriteter.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen vil tage Kommissionens og EU-formandskabets afrapportering fra
G20-mødet i juli til efterretning.
EU-landene ventes generelt at kunne støtte en fælles EU-holdning til G20-mø-
det 23.-24. oktober 2024 og en fælles EU-erklæring til IMFC-møderne 22.-25.
oktober 2024, som er i forlængelse af tidligere prioriteter.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen vedr. ECOFINs forberedelse af G20-mødet (FMCBG) 25.-26. juli 2024
blev forelagt Europaudvalget skriftligt til orientering 12. juli 2024 forud for
Side 35 af 44
Rådsmøde nr. 4048 (økonomi og finans) den 8. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/10-24
2911166_0036.png
ECOFIN 16. juli 2024. Der henvises til samlenotatet, som blev oversendt til Eu-
ropaudvalget 4. juli 2024.
Side 36 af 44
Rådsmøde nr. 4048 (økonomi og finans) den 8. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/10-24
2911166_0037.png
Dagsordenspunkt 5: ECOFIN-rådskonklusioner om
international klimafinansiering
KOM-dokument foreligger ikke
1. Resume
ECOFIN ventes at vedtage sine årlige rådskonklusioner om klimafinansiering
på rådsmøde den 8. oktober 2024. I rådskonklusionerne ventes EU og EU-lan-
dene at bekræfte EU’s fortsatte engagement ift. at bidrage til international kli-
mafinansiering, samt
fastlægge rammen for EU’s linje i forhandlinger om et
såkaldt nyt kollektivt, kvantificerbart mål for international klimafinansiering
(NCQG) for perioden efter 2025, der skal vedtages på COP29-konferencen i
november 2024. I udkastet til rådskonklusioner betones
EU’s fortsatte leder-
skab og engagement i forhold til at bidrage til international klimafinansiering.
Der lægges op til, at EU skal arbejde for, at det nye klimafinansieringsmål ind-
går som en del af en bred global ramme for klimafinansiering, hvor en bred
vifte af offentlige og private finansieringskilder skal i spil. Der lægges op til, at
de udviklede lande leder indsatsen, samtidig med at flere lande skal bidrage,
inklusive vækstøkonomierne, og at målet skal have en kerne offentlig finansie-
ring, der målrettes de mest sårbare og fattigste udviklingslande. Behovet for
en udvidelse af donorkredsen betones som nødvendig for at opnå et ambitiøst
klimafinansieringsmål. Samtidig opfordres udviklingslandene til at forbedre
deres rammevilkår for at fremme grønne investeringer og mobilisere flere res-
sourcer internt, ligesom EU lægger vægt på, at der er behov for at udfase støtte
til fossile brændsler og reformere internationale finansielle institutioner for at
styrke udviklingslandes adgang til kapital.
Konklusionerne har ikke umiddelbar retsvirkning i forhold til dansk ret og har
ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.
Regeringen finder det vigtigt, at EU engagerer sig konstruktivt i forhandlin-
gerne om det nye mål for international klimafinansiering for at sikre fremdrift
mod Parisaftalens mål. Regeringen mener, at EU bør arbejde for en sammen-
hængende global ramme for klimafinansiering, som kan levere finansiering i
den nødvendige skala og omfatter både private og offentlige kilder. Regerin-
gen anser det for vigtigt, at EU sikrer fokus på øget finansiering til klimatil-
pasning samt forebyggelse og håndtering af tab og skader, med særligt fokus
på de mest sårbare og mindst udviklede lande. Det er for regeringen vigtigt,
at målets størrelse og omfang fra
EU’s side betinges af, i hvilket omfang, der
kan nås enighed om øget finansiering gennem udvidelse af kredsen af bidrags-
ydere, nye innovative finansieringskilder samt rammevilkår, der kan skabe et
markant øget niveau for private investeringer i udviklingslandene. Regerin-
gen finder det hensigtsmæssigt, at nye klimafinansieringsmål består af en
Side 37 af 44
Rådsmøde nr. 4048 (økonomi og finans) den 8. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/10-24
2911166_0038.png
kerne af international offentlig finansiering rettet mod de fattigste og mest
sårbare lande og et ydre lag, der afspejler globale og nationale bestræbelser
på at mobilisere finansiering fra en bred vifte af kilder og instrumenter. Rege-
ringen vurderer det desuden vigtigt, at EU sikrer fokus på dels at fremme ram-
mebetingelser for grønne investeringer og national ressourcemobilisering i
udviklingslandene.
På den baggrund kan man fra dansk side støtte et kompromis på linje med
seneste udkast til rådskonklusioner, som vurderes at ligge inden for rammerne
af mandatet givet af Folketingets Europaudvalg 6. september 2024.
2. Baggrund
Rådskonklusionerne skal ses i lyset af forhandlingerne
i regi af FN’s klimakon-
vention (UNFCCC) og forberedelserne af den 29. partskonference (COP29) un-
der UNFCCC i Baku, Aserbajdsjan, fra den 11. til 22. november 2024.
Klimafinansiering er en bred betegnelse for offentlige og private midler, der mo-
biliseres for at understøtte udviklingslandenes klimaindsatser. På COP29 i Baku
skal der vedtages et nyt kollektivt, kvantificerbart mål for international klimafi-
nansiering for perioden efter 2025. Dette mål skal erstatte det nuværende mål
om, at de udviklede lande årligt skal mobilisere mindst 100 mia. USD årligt til
udviklingslandenes klimaindsats. Under det nuværende mål opgøres alene bi-
drag fra udviklede lande under anneks-II
af FN’s Klimakonvention (UNFCCC),
der var medlem af OECD i 1992, dvs. de vesteuropæiske EU-lande, Norge,
Schweiz, Australien, New Zealand, Canada, USA, Japan samt EU.
Forhandlingerne om det nye klimafinansieringsmål er præget af betydelig af-
stand mellem Parisaftalens parter. Udviklingslandene kræver, at udviklede
lande forpligter sig til at levere offentlig klimabistand i markant større skala,
samt at der sikres mere forudsigelighed, transparens og lettere adgang. Udvik-
lingslandene betoner, at øget finansiering vil være afgørende for ambitionsni-
veauet for de nye nationale klimabidrag for perioden frem til 2035, som Paris-
aftalens parter skal melde ind forud for COP30 i 2025. Udviklede lande, herun-
der EU, anerkender behovet for at øge niveauet af klimafinansiering, men un-
derstreger at dette afhænger af, at kredsen af bidragsydere udvides til at omfatte
alle lande med kapacitet til at bidrage, en øget mobilisering af privat finansie-
ring, samt at udviklingslandene selv etablerer rammevilkår, incitamenter og be-
skatning, der fremmer investeringer og bidrager til at mobilisere mere finansie-
ring, herunder ved fx at udfase investeringer i den fossile økonomi. Samtidig
insisterer en række vækstøkonomier på at fastholde, at de ikke skal forpligtes til
at bidrage til klimafinansiering eller påtage sig andre former for finansierings-
relaterede bindinger.
Under de tre seneste COP-formandskaber er en ekspertgruppe, Independent
High-Level Expert Group on Climate Finance (IHLEG) blevet anmodet om at
Side 38 af 44
Rådsmøde nr. 4048 (økonomi og finans) den 8. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/10-24
2911166_0039.png
udarbejde et beslutningsgrundlag for drøftelser om klimafinansiering. IHLEG
har med udgangspunkt i tilgængelige analyser af behov for klima- og udviklings-
finansiering udarbejdet et samlet estimat for det årlige investeringsbehov for at
indfri Parisaftalens mål i udviklingslandene og vækstøkonomierne (Kina und-
taget) på 2.400 mia. USD årligt fra 2030. Ca. 1.400 mia. USD ventes at kunne
komme fra landenes egne skatteindtægter og private investorer, hvorfor der
estimeres et eksternt finansieringsbehov fra internationale private og offentlige
kilder på omkring 1.000 mia. USD årligt fra 2030. Heraf vurderer IHLEG, at
der vil være et betydeligt behov for finansiering på mere lempelige vilkår (her-
under offentlig klimabistand og lån), anslået til 150-200 mia. USD. IHLEG har
samtidig opstillet en samlet ramme for den globale finansiering af klimaindsat-
sen, hvor offentlig klimabistand indgår som et instrument blandt flere til at øge
mobilisering af finansiering sammen med bedre rammevilkår for private inve-
steringer, gældshåndtering, øget finansiering fra de multilaterale udviklings-
banker samt nye finansieringskilder som f.eks. globale afgifter på luftfart og
skibsfart. IHLEG bruges som reference for det nye mål på tværs af flere forhand-
lingsgrupper, om end der langt fra er konsensus omkring alle rapportens anbe-
falinger.
Drøftelserne på COP29 ventes at blive tæt knyttet til parallelle forhandlinger om
reformer af den internationale finansielle arkitektur, herunder de multilaterale
udviklingsbanker og internationale finansielle institutioners muligheder for at
bidrage til finansiering til klimaindsatsen i udviklingslandene.
3. Formål og indhold
Formålet med rådskonklusionerne er at præsentere EU’s indsats ift. klimafinan-
siering og fastlægge EU’s prioriteter på området forud for COP29. Udkastet til
rådskonklusioner forventes at indeholde følgende elementer:
Der udtrykkes fra EU’s
side bekymring over, at 2023 ifølge Verdens Meteorolo-
giske Organisation (WMO) var det varmeste år endnu registreret. Aftalen fra
COP28,
UAE Consensus,
bydes velkommen, herunder at Parisaftalens parter
anerkender behovet for hurtig og omfattende reduktion af drivhusgasudlednin-
gerne på linje med Parisaftalens 1,5-gradersmålsætning, samt at aftalen opfor-
drer partnerne til at bidrage til en global tredobling af kapacitet for vedvarende
energi, fordobling af energieffektiviteten inden 2030, overgang væk fra fossile
brændstoffer, fremskyndelse af nul- og lavemissionsteknologier, udfasning af
inefficiente subsidier til fossile brændsler samt hurtigere handling og støtte til
klimatilpasning.
Det understreges, at alle Parisaftalens parter bør fremskynde arbejdet hen imod
at gøre alle finansieringsstrømme konsistente med omstilling til lavemission og
modstandsdygtighed over for klimaforandringer med henblik på at mobilisere
alle former for finansieringskilder, herunder offentlige og private, hjemlige og
Side 39 af 44
Rådsmøde nr. 4048 (økonomi og finans) den 8. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/10-24
2911166_0040.png
internationale. Beslutningen om at fortsætte og styrke Sharm el-Sheikh-samar-
bejdet med hensyn til operationalisering og implementering af Parisaftalens Ar-
tikel 2, paragraf 1(c) og Artikel 9 vedrørende klimafinansiering bydes velkom-
men.
Det fremhæves, at EU og medlemslandene med vedtagelsen og implementerin-
gen af Fit for 55-lovpakken
har udvidet EU’s kvotehandelssystem til flere sekto-
rer, og at indtægter herfra anvendes til klimatiltag. Det fremhæves i udkastet, at
de udviklede lande samlet i 2022 har mobiliseret 115,9 mia. USD til udviklings-
landenes klimaindsats og leveret på målet om 100 mia. USD årligt. Det betones,
at EU og medlemslandene er og fortsat vil være ledende bidragsydere. Kommis-
sionen opfordres til at opgøre den samlede klimafinansiering i 2023 fra EU og
medlemslande, der
efter Rådets godkendelse
kan offentliggøres forud for
COP29.
Behov for offentlig klimafinansiering til klimatilpasning og tab og skader i
særligt de sårbare lande
I udkastet betones det, at EU anerkender, at offentlig klimafinansiering, inklu-
siv til klimatilpasning, fortsat er afgørende for de fattigste og mest sårbare lande
og befolkningsgrupper, som er uforholdsmæssigt hårdt ramt af klimaændrin-
gernes konsekvenser
særligt de mindst udviklede lande og små udviklings-
østater. Samtidig understreges vigtigheden af at bruge udviklingsbistand på en
effektiv måde, der kan mobilisere yderligere finansiering fra andre kilder. Det
understreges at mange udviklingslande står over for adskillige udfordringer
med hensyn til at få adgang til klimafinansiering, og at der er et behov for en
yderligere indsats for at håndtere disse udfordringer.
Fra EU’s side understreges vigtigheden af at opskalere finansiering til indsatser
for styrket modstandsdygtighed og tilpasning til klimaforandringernes konse-
kvenser. EU og medlemslandene bekræfter, at man vil levere på opfordringen
til at fordoble det globale bidrag til klimatilpasning i udviklingslandene senest i
2025 ift. niveauet i 2019. Derudover byder EU de første skridt mod operationa-
liseringen af Fonden for klimarelaterede tab og skader, der blev vedtaget på
COP28 i Dubai, velkommen og opfordrer til at yde finansielle bidrag til fonden
fra en bred vifte af finansieringskilder, herunder tilskud og lån på lempelige vil-
kår fra offentlige, private og innovative kilder.
Private investeringers nøglerolle
Det fremhæves i udkastet, at private investeringer vil skulle udgøre den største
andel af de nødvendige klimarelaterede investeringer. Den private sektors en-
gagement i omstillingen spiller en central rolle, herunder gennem rapportering
og standarder for bæredygtighed samt transparens omkring klima- og bæredyg-
tighedsrelaterede risici, hvilket samlet kan bidrage til at reducere finansierings-
omkostninger og forbedre adgangen til kapital.
Side 40 af 44
Rådsmøde nr. 4048 (økonomi og finans) den 8. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/10-24
2911166_0041.png
Behov for politiske rammer, der kan skabe incitament til investeringer og
bidrage til finansiering
Det understreges, at mobilisering af privat finansiering kræver effektive og tro-
værdige politiske rammer, der kan håndtere markedsfejl og barrierer og dermed
skabe øgede investeringer i klimaindsatsen. Det betones derfor, at alle lande bør
etablere og styrke rammevilkår, der kan skabe incitament til klimaneutrale in-
vesteringer og sikre statslige indtægter, der kan bidrage til finansieringen af na-
tionale klimaindsatser. EU betoner behovet for en helhedsorienteret og tværmi-
nisteriel tilgang, hvor økonomiske beslutningstagere styrker engagementet i kli-
maindsatsen ved at integrere klimaindsatsen i makroøkonomiske og finanspo-
litiske beslutninger, herunder budgetprocesser, offentlige investeringer og ind-
købsprocesser samt CO
2
-prissætning. EU betoner i den sammenhæng, at man
agter at støtte kapacitetsopbygningsindsatser i udviklingslande med dette sigte.
Prioriteter for fastlæggelsen af kollektive mål for international klima-
finansiering
Udkastet til rådskonklusioner bekræfter EU’s overordnede
prioriteter for det
nye kollektive mål for international klimafinansiering (NCQG) for perioden ef-
ter 2025, der skal vedtages på COP29 og erstatte det nuværende mål om, at ud-
viklede lande skal mobilisere mindst 100 mia. USD årligt til udviklingslandene.
Det understreges, at EU anlægger en konstruktiv tilgang og anerkender, at de
udviklede lande fortsat skal lede indsatsen for at mobilisere klimafinansiering.
Det betones fra EU’s side, at kredsen af bidragsydere til målets kerne af offentlig
finansiering bør udvides til flere lande og afspejle landenes velstandsudvikling
og kapacitet. Alle lande opfordres således til at bidrage på linje med deres finan-
sielle kapacitet,
herunder også vækstøkonomier. Fra EU’s side understreges det,
at mange udviklingslande allerede bidrager til og mobiliserer klimafinansiering
til andre udviklingslande, og alle lande bør indrapportere deres bidrag for at
sikre transparens, koordination og sammenhæng.
Der ses fra EU’s side behov for en bred og transformativ tilgang, hvor det
nye
mål udformes som en del af en global ramme for klimafinansiering, hvor alle
finansieringskilder - nationale og internationale, offentlige og private - komple-
menterer og støtter hinanden, og hvor forskellige finansieringsformer kombi-
neres med henblik på størst mulig effekt.
Der lægges i udkastet til rådskonklusioner op til, at det nye kollektive klimafi-
nansieringsmål skal bestå af flere lag. Målets kerne bør bestå af finansiering mo-
biliseret gennem internationale offentlige finansieringskilder. Det understre-
ges, at en udvidelse af gruppen af bidragsydere er en forudsætning for en ambi-
tiøs NCQG. Målet skal samtidig afspejle globale og nationale indsatser for at
mobilisere klimafinansiering fra en bredere vifte af kilder, instrumenter og ka-
naler, herunder tiltag, der kan styrke rammevilkår for grønne investeringer.
Side 41 af 44
Rådsmøde nr. 4048 (økonomi og finans) den 8. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/10-24
2911166_0042.png
Det betones, at offentlig og privat finansiering til fossile brændsler ifølge FN’s
klimapanel, IPCC, fortsat overgår finansieringsstrømmene til drivhusgasreduk-
tion og klimatilpasning. I udkastet opfordres alle parter til at sikre, at midler til
klimafinansiering ikke går til fossile aktiviteter, og at lande støttes i at udfase
subsidier til fossile brændsler.
Reform af den internationale finansielle arkitektur
Udkastet fremhæver multilaterale udviklingsbanker og internationale finan-
sielle institutioners nøglerolle i at mobilisere finansiering til klima og udvikling
gennem udlån, ved at katalysere privat finansiering samt at fremme mobilise-
ringen af nationale ressourcer. Det betones, at arbejdet med reformer af de mul-
tilaterale udviklingsbanker, herunder implementering af G20’s anbefalinger
herom, skal fortsættes, samt at den bredere reform af den internationale finan-
sielle arkitektur skal fremskyndes. Det anerkendes, at stigende gældsniveauer
og øgede kapitalomkostninger øger et stigende antal landes udfordringer med
klimainvesteringer.
Nye innovative finansieringskilder
Udkastet understreger samtidig behovet for at undersøge nye innovative finan-
sieringskilder.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om rådskonklusionerne.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Ikke relevant.
7. Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Sagen vurderes ikke i sig selv at have statsfinansielle konsekvenser for Dan-
mark. Det følger af Finansministeriets budgetvejledning, at udgifter som følge
af EU-retsakter, der medfører statslige merudgifter, afholdes inden for eksiste-
rende bevillinger.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Sagen vurderes ikke i sig selv at have erhvervsøkonomiske konsekvenser for
Danmark.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen vurderes ikke i sig selv at have samfundsøkonomiske konsekvenser for
Danmark.
8. Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
Side 42 af 44
Rådsmøde nr. 4048 (økonomi og finans) den 8. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/10-24
2911166_0043.png
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes generel opbakning til rådskonklusionerne og bred enighed om
den overordnede linje for EU’s tilgang.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen kan overordnet støtte udkastet til rådskonklusionerne.
Regeringen støtter, at EU engagerer sig konstruktivt i forhandlingerne om det
nye klimafinansieringsmål for perioden efter 2025 med henblik på at fastholde
fremdrift i indfrielsen af Parisaftalens målsætninger. Regeringen finder det i
den forbindelse centralt, at EU arbejder ud fra en vision om en overordnet, sam-
menhængende global ramme for finansieringen af klimaindsatsen, der kan le-
vere finansiering i den skala, der er nødvendig for at indfri udviklingslandenes
investeringsbehov for grøn omstilling og klimatilpasning. Regeringen finder det
vigtigt, at EU sender et klart signal om at levere finansiering målrettet klimatil-
pasning samt forebyggelse og håndtering af klimarelaterede tab og skader med
særlig fokus på de mest sårbare og mindst udviklede lande og små udviklings-
østater.
Det er regeringens vurdering, at udviklingslandenes investeringsbehov langt
overstiger, hvad der kan finansieres alene gennem offentlig klimabistand. Der
lægges fra regeringens side således op til en bredt funderet tilgang med ud-
gangspunkt i anbefalingerne fra Independent High-Level Expert Group on Cli-
mate Finance (IHLEG) om en samlet ramme for finansiering af klimaindsatsen,
der omfatter både ekstern finansiering til udviklingslandenes klimaindsats og
landenes indsats for at mobilisere egne offentlige og private midler.
Regeringen vurderer det således hensigtsmæssigt, at EU i forhandlingerne om
det nye klimafinansieringsmål støtter op om en overordnet ambition om grad-
vist mod 2030 at øge den samlede eksterne finansiering til udviklingslandenes
klimaindsats på linje med de estimerede investeringsbehov, under forudsæt-
ning af, at dette omfatter alle former for private og offentlige kilder, og at der
arbejdes for at udvide kredsen af bidragsydere. Regeringen anser det for hen-
sigtsmæssigt, at det nye mål udformes i flere lag, med en kerne af finansiering
mobiliseret gennem internationale offentlige finansieringskilder, der er målret-
tet de fattigste og mest sårbare udviklingslande. Målet bør samtidig have et ydre
lag, der afspejler globale og nationale indsatser for at mobilisere klimafinansie-
ring fra en bredere vifte af kilder, instrumenter og kanaler, herunder tiltag, der
kan styrke rammevilkår for grønne investeringer.
Det er for regeringen vigtigt,
at målets størrelse og omfang fra EU’s side betinges
af, i hvilket omfang der kan nås enighed om øget finansiering gennem udvidelse
af kredsen af bidragsydere og reform af den internationale finansielle arkitek-
Side 43 af 44
Rådsmøde nr. 4048 (økonomi og finans) den 8. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/10-24
2911166_0044.png
tur, nye innovative finansieringskilder, reform af de multilaterale udviklings-
banker samt rammevilkår, der kan skabe et markant øget niveau for private in-
vesteringer i udviklingslandene.
Regeringen anser det derfor for vigtigt, at der i forhandlingerne sikres fokus på
bedre nationale rammevilkår for grønne investeringer og national ressourcemo-
bilisering i udviklingslande, hvor regulering, økonomiske incitamenter og be-
skatning i højere grad tages i brug mhp. at øge incitamentet til, at forureneren
betaler samt at skabe fundamentet for, at klimaindsatsen kan finansieres gen-
nem nationale ressourcer. En sådan indsats kan rumme støtte og kapacitetsop-
bygning til f.eks. styrkelse af nationale skattesystemer, udfasning af fossile sub-
sidier, anvendelse af carbon pricing (fx CO2-afgifter) og effektiv udgiftsstyring
og troværdige forpligtelser om håndtering af udviklingslandenes gældsudfor-
dringer.
Fra regeringens side vil der være fokus på at mobilisere private investeringer i
udviklingslande ved at anvende offentlige midler til at reducere risici eller gøre
klimainvesteringer mere attraktive for private investorer ved at kombinere
støtte eller udviklingsfinansiering med finansiering på markedsvilkår, herunder
gennem reformer af de multilaterale udviklingsbanker. Regeringen finder det
vigtigt, at EU bidrager konstruktivt til at gentænke den internationale finan-
sielle arkitektur for udviklings- og klimafinansiering, så den kan bidrage til at
håndtere klimaudfordringerne samtidig med at indsatsen for fattigdomsbe-
kæmpelse fastholdes.
Regeringen støtter, at EU og medlemslandene fastholder fokus på at bidrage til
indfrielsen af den kollektive forpligtelse om at mobilisere 100 mia. USD årligt
fra offentlige og private kilder mod 2025.
Regeringen støtter et kompromis på linje med seneste udkast til rådskonklusi-
oner, som vurderes at ligge inden for rammerne af mandatet givet af Folketin-
gets Europaudvalg 6. september 2024.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Rådskonklusionerne blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlings-
oplæg 6. september 2024.
Side 44 af 44