Rådsmøde (Retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/10-24, integrationsdelen

Europaudvalget 2023-24
Rådsmøde 10-11/10-24 - RIA Bilag 1
Offentligt

Samlenotat

Vedrørende de sager under Udlændinge- og Integrationsministeriets ressort,

der behandles på indenrigsdelen af rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 10. og 11. oktober 2024.

19. september 2024

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Internationalt Migrationssamarbejde

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

Dagsordenspunkt

Side

Dagsordenspunkt 8. Schengenområdets generelle til- s. 2

stand

KOM dokument foreligger ikke

a) Schengenbarometer

b) Implementering af prioriteter for Schengencyklus

2024-2025

= Udveksling af synspunkter

c) Implementering af interoperabilitet

= Status

Dagsordenspunkt 9.

gesendelsespolitik

Effektivisering af EU’s tilba-

s. 11

s. 6

Sagsbehandler

Jakob Olufsen

Tel.

Mail

Sags nr.

Akt-id

61 98 36 37

[email protected]

2024 - 77

2809271

KOM dokument foreligger ikke

Udveksling af synspunkter

Dagsordenspunkt 10.

Fuld anvendelse af Schengen- s. 16

reglerne i Bulgarien og Rumænien

KOM dokument foreligger ikke

Status

Side

1/20

Rådsmøde (Retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/10-24, integrationsdelen

Dagsordenspunkt 8. Schengenområdets generelle tilstand: a) Schen-

genbarometer og b) implementering af prioriteter for Schengencyklus

2024-2025

KOM dokument foreligger ikke

= Udveksling af synspunkter

Revideret notat. Ændringer er markeret med en streg i margin.

1. Resumé

Formandskabet lægger op til en overordnet drøftelse af Schengenområdets

generelle tilstand med udgangspunkt i seneste Schengenbarometer. Efterfulgt

af dette forventes det, at formandskabet vil fokusere på implementering af tre

prioriteter for Schengencyklus 2024-2025, som Rådet støttede ved rådsmødet

i juni 2024. De tre prioriteter vedrører styrkelse af ydre grænser, tilbagesen-

delse og indre sikkerhed gennem forbedret politisamarbejde for at sikre fri

bevægelighed i et Schengenområde uden intern grænsekontrol. Fra dansk

side støttes generelt målsætningen om mere politisk styring af Schengensam-

arbejdet gennem drøftelser i Schengenrådet, herunder drøftelser af Schen-

genområdets aktuelle funktion og prioriteter. Regeringen støtter de tre prio-

riteter for Schengencyklus 2024-2025. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold

til nærhedsprincippet eller gældende dansk ret, og sagen har ikke i sig selv

lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser.

2. Baggrund

Der blev i første halvdel af 2022 opnået opbakning i Rådet til at betegne den

del af rådsmødet for retlige og indre anliggender, der behandler Schengenre-

laterede sager, for Schengenrådet (Schengen Council). Formålet var at øge

politisk fokus på og styring af Schengensamarbejdet. Der har været afholdt

møder i Schengenrådet ved alle rådsmøderne for retlige og indre anliggender

siden marts 2022.

Der har til flere af møderne i Schengenrådet været fremlagt et såkaldt Schen-

genbarometer. Schengenbarometret indeholder en oversigt over Schengens

Side

2/20

Rådsmøde (Retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/10-24, integrationsdelen

generelle tilstand, herunder statistik vedrørende ydre grænser, tilbagesendel-

ser og grænsekontrol ved indre grænser.

Med den første såkaldte Schengenstatusrapport fra maj 2022 har Kommissi-

onen samtidig lanceret et koncept med etårige såkaldte Schengencyklusser,

hvor der hvert år opstilles prioriteter for Schengensamarbejdet. Kommissio-

nen har også i foråret 2023 udsendt en Schengenstatusrapport. Rådet vedtog

på baggrund heraf ved rådsmødet i juni 2023 ikke-bindende prioriteter for

Schengencyklus 2023-2024.

3. Formål og indhold

Kommissionen vedtog den 16. april 2024 Schengenstatusrapporten for 2024.

Rapporten fremhæver betydelige fremskridt både på lovgivnings- og operati-

onelt niveau. Den påpeger dog også det fortsatte behov for Schengenrådets

arbejde med bl.a. at sikre en rettidig implementering af de nye Schengen-

retsakter, ophævelser af intern grænsekontrol ved landegrænserne til Bulga-

rien og Rumænien i forlængelse af Rådets afgørelsen fra 30. december 2023

om den fulde anvendelse af Schengenreglerne i de to lande, styrkelse af for-

valtningen af de ydre grænser, opbygning af et effektivt EU-tilbagesendelses-

system og styrkelse af politisamarbejdet for at sikre den interne sikkerhed i

Schengenområdet.

I Schengenstatusrapporten beskrives det også, at Kommissionens Schengen-

koordinator siden oktober 2023 har været i tæt dialog med de medlemslande,

der midlertidigt har genindført grænsekontrol i flere på hinanden følgende

perioder. Som følge af denne konsultationsproces har Kommissionen i no-

vember 2023 vedtaget henstillinger med henblik på at styrke politisamarbej-

det blandt medlemsstater, der midlertidigt har genindført grænsekontrol ved

indre grænser for at imødegå de sikkerhedstrusler, der er årsag til grænsekon-

trollen. Ligeledes har Kommissionen udarbejdet en rapport som bilag til

Schengenstatusrapporten for 2024 på baggrund af denne konsultationsproces,

hvor de midlertidigt genindførte grænsekontroller, herunder i Danmark, be-

skrives.

For første gang fremsatte Kommissionen i april 2024 sammen med Schen-

genstatusrapporten et forslag til en rådshenstilling for den næste Schengency-

klus på baggrund af Schengenstatusrapporten. Det belgiske formandskab

Side

3/20

Rådsmøde (Retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/10-24, integrationsdelen

valgte imidlertid ikke at gå videre med vedtagelse af rådshenstillingen. I ste-

det søgte det belgiske formandskab ved rådsmødet (retlige og indre anliggen-

der) den 13.-14. juni 2024 opbakning til følgende prioriteter for Schengency-

klus 2024-2025:

Styrkelse af de ydre grænser samtidig med forbedring af digitaliserin-

gen af procedurer og systemer.

Øge effektiviteten af tilbagesendelsessystemerne gennem effektiv im-

plementering af vedtaget lovgivning og strategier vedrørende tilba-

gesendelse. De operationelle prioriteter skal blandt andet omfatte op-

sætning og

Øge den indre sikkerhed gennem forbedret politisamarbejde for at

sikre fri bevægelighed i et Schengenområde uden intern grænsekon-

trol.

Der var på rådsmødet i juni 2024 generelt opbakning til formandskabets for-

slag til prioriteter. Derimod var der ved rådsmødet ikke enighed om vedta-

gelse af en Schengenerklæring, som det belgiske formandskab havde forslået

i anledning af i anledning af 40-året for Schengenaftalen fra 1985.

Det ungarske formandskab ventes ved rådsmødet at præsentere et nyt Schen-

genbarometer og sætte fokus på implementering af de tre prioriteter for

Schengencyklus 2024-2025.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekven-

ser, herunder statsfinansielle, samfunds- eller erhvervsøkonomiske konse-

kvenser.

Side

4/20

Rådsmøde (Retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/10-24, integrationsdelen

8. Høring

Sagen har været forelagt Specialudvalget for Asyl- og Indvandringssamar-

bejde (SPAIS) den 18. september 2024.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdning til sagen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter målsætningen om mere politisk styring af Schengensam-

arbejdet, herunder drøftelser af Schengenområdets aktuelle funktion i Rådet.

Regeringen støtter de tre prioriteter for Schengencyklus 2024-2025.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev den 24. februar 2022 orienteret om oprettel-

sen af Schengenrådet inden for rammerne af rådsmødeformationen (retlige og

indre anliggender). Udvalget er tillige blevet orienteret i forbindelse med de

planlagte drøftelser af Schengenområdets generelle tilstand på rådsmøderne

den 9.-10. juni 2022, den 13.-14. oktober 2022, den 8.-9. december 2022, den

9.-10. marts 2023, den 8.-9. juni 2023, den 19.-20. oktober 2023, den 4.-5.

december 2023, den 4.-5. marts 2024 og den 13.-14. juni 2024.

Side

5/20

Rådsmøde (Retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/10-24, integrationsdelen

Dagsordenspunkt 8. Schengenområdets generelle tilstand: c) Imple-

mentering af interoperabilitet

KOM dokument foreligger ikke

= Status

Revideret notat. Ændringer er markeret med en streg i margin.

1. Resumé

Status på gennemførelse af interoperabilitet (implementering af retsakter

vedr. it-systemer for visum, grænsekontrol og indre sikkerhed), herunder sta-

tus for idriftsættelsen af det europæiske ind- og udrejsesystem (EES) i 2024

og muligheden for en begrænset ibrugtagning, forventes på dagsordenen for

rådsmødet. Det forventes, at Kommissionen og/eller eu-LISA vil orientere om

den generelle status efterfulgt af en udveksling af synspunkter. Danmark føl-

ger EU’s gennemførelsesplaner for interoperabilitet. Sagen giver ikke anled-

ning til at redegøre for nærhedsprincippet eller retsforbeholdet og giver ikke

anledning til at redegøre for gældende ret og har ikke i sig selv lovgivnings-

mæssige eller økonomiske konsekvenser.

2. Baggrund

Betegnelsen interoperabilitet dækker over, at medlemslandene, eu-LISA (Det

Europæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-systemer

inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed), Den europæiske

grænse- og kystvagt (Frontex) og Kommissionen aktuelt implementerer en

række forordninger om større EU it-systemer på området for visum, grænse-

kontrol og indre sikkerhed. Implementeringen vedrører EES (et nyt system til

elektronisk ind- og udrejsekontrol), ETIAS (et nyt system for rejsetilladelser

til visumfri tredjelandsstatsborgere forud for indrejse i Schengenområdet),

ændringer til det eksisterende system VIS (Visuminformationssystemet) og

SIS (Schengeninformationssystemet) samt ændringer til det eksisterende Eu-

rodac (fingeraftrykssystemet for asylansøgere til understøttelse af Dublin-

proceduren). Endvidere omfatter implementeringen også et nyt system for in-

teroperabilitet (dvs. samkørsel af oplysninger med henblik på kontrol og ve-

rifikation af identitetsoplysninger) mellem ovenstående it-systemer samt et

nyt system til udveksling af oplysninger om domstolsafgørelser vedrørende

Side

6/20

Rådsmøde (Retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/10-24, integrationsdelen

tredjelandsstatsborgere (ECRIS-TCN), som Danmark

–

i modsætning til de

øvrige systemer

–

ikke deltager i pga. retsforbeholdet.

Implementeringen har også omfattet ændringer til det eksisterende system

SIS (Schengeninformationssystemet). Det ændrede system blev taget i drift i

marts 2023.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 14. december 2020 oriente-

rede Kommissionen om behov for at revidere tidsplanen pga. forsinkelser i

implementeringen af EES. Der har senere vist sig et yderligere behov for ju-

steringer i tidsplanen pga. forsinkelser i implementeringen af systemerne. I

forbindelse med det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) i juli

2022 præsenterede Kommissionen endnu en ny tidsplan, som mødte opbak-

ning blandt medlemsstaterne.

Det blev på rådsmøde (retlige og indre anliggender) i marts 2023 konstateret,

at tidsfristen for EES i medio maj 2023 ikke længere var realistisk. Man blev

derfor enige om at drøfte en ny samlet tidsplan på rådsmødet i juni 2023.

På rådsmøde (retlige og indre anliggender) i juni 2023 gav eu-LISA en status

for arbejdet med udarbejdelsen af en ny samlet tidsplan, herunder at en revi-

deret plan forventedes forelagt på rådsmødet i oktober 2023.

På rådsmøde (retlige og indre anliggender) i oktober 2023 fremlagde eu-LISA

en ny køreplan til godkendelse. Det fremgår af køreplanen, at EES vil kunne

idriftsættes i anden halvdel af 2024, at ETIAS skal træde i kraft i første halvår

af 2025, at ECRIS forventes at være klar i medio 2025, og at det samlede

system for interoperabilitet skal færdiggøres i andet halvår af 2026. Kørepla-

nen blev vedtaget på rådsmødet.

På møde i eu-LISA’s

bestyrelse 25-26

september 2024 har Kommissionen

(KOM) meddelt, at man ikke længere forventer at kunne udsende en formel

meddelelse den 27. september 2024 om, at EES-forordningen og systemet

tages i drift i fuldt omfang den 10. november 2024. KOM undersøger mulig-

hederne for en begrænset ibrugtagning i 2024 og forventer at kunne forelægge

et resultat for ministrene på RIA den 10.-11. oktober 2024.

Side

7/20

Rådsmøde (Retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/10-24, integrationsdelen

Forordningerne om EES, ETIAS, ændringerne til SIS og VIS samt den nye

interoperabilitet udgør en udbygning af Schengenreglerne, som Danmark har

tilsluttet sig på mellemstatsligt grundlag i medfør af Protokollen om Dan-

marks stilling artikel 4.

For omarbejdningen af Eurodac-forordningen, som Danmark har tiltrådt på

mellemstatsligt grundlag i medfør af parallelaftalen, vil Danmark imidlertid

inden 30 dage skulle give Kommissionen meddelelse om, hvorvidt Danmark

ønsker at gennemføre indholdet af ændringerne i dansk ret.

3. Formål og indhold

Det forventes, at Kommissionen og/eller eu-LISA vil orientere om status på

arbejdet med tidsplanen, som blev vedtaget i oktober 2023 og desuden give

en status på arbejdet omkring den forventede idriftsættelse af EES, herunder

muligheden for en begrænset ibrugtagning af EES i 2024.

Der er i Danmark etableret et tværministerielt program for en samlet koordi-

neret udvikling og gennemførelse af Schengen it-systemerne på nær ECRIS

TCN, der er omfattet af forbeholdet. Programmet omfatter pt. de to retsakter

vedrørende EES og ETIAS samt etablering af interoperabilitet og ændringer

til SIS og VIS.

Justitsministeriet, Rigspolitiet, Udenrigsministeriet, Finansministeriet samt

Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner deltager

i programmet. Da forordningsforslaget om ændring af Eurodac er vedtaget,

forventes dette også inkluderet i programmet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Side

8/20

Rådsmøde (Retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/10-24, integrationsdelen

Drøftelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller økonomiske konse-

kvenser, herunder samfunds-, erhvervsøkonomiske eller statsfinansielle kon-

sekvenser.

8. Høring

Sagen har senest været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandrings-

samarbejde (SPAIS) den 18. september 2024.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt opbakning blandt medlemsstaterne til et stærkt fokus på kor-

rekt og rettidig, men også forsvarlig implementering af forordningerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det væsentligt, at der sker en korrekt og rettidig, men også

forsvarlig implementering af forordningerne på såvel EU-plan som i samtlige

medlemsstater, da det er af betydning for bl.a. effektiv kontrol med EU's ydre

grænser og migration.

I lyset af omfanget af EU-sager, der kan have betydelige økonomiske konse-

kvenser, og at der for visse sager er meget kort tid til at fastlægge en rege-

ringsholdning, fx ved delegerede eller implementerende retsakter, vurderes

det centralt, at det løbende, aktive arbejde for at minimere negative økonomi-

ske konsekvenser fortsættes og intensiveres

–

samt at der tilstræbes tidligere

forelæggelser for regeringen af omkostningstunge eller politiske sager.

Det vurderes centralt, at der også arbejdes for mere strukturelle løsninger i

EU-regi, herunder et øget politisk fokus i Kommissionen og øvrige EU-insti-

tutioner på udfordringer ifm. implementeringen af EU-retsakter og de natio-

nale omkostninger herved. Det er vurderingen, at dette ikke er tilfældet i dag

i alle sager, herunder i lyset af, at implementering af de af Kommissionen

foreslåede tiltag henhører under medlemslandenes kompetence.

Der er derfor lagt op til, at der fremadrettet skal stilles krav om tidligere og

bedre konsekvensvurderinger med information om de økonomiske konse-

kvenser på medlemsstatsniveau samt krav om opdaterede konsekvensvurde-

ringer, når retsakter ændres væsentligt under forhandlingerne.

Side

9/20

Rådsmøde (Retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/10-24, integrationsdelen

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen om implementering af de to forordninger om interoperabilitet har tid-

ligere været forelagt Folketingets Europaudvalgt den 2. marts 2018, den 4.

oktober 2019, den 29. november 2019, den 26. maj 2020, den 8. december

2020, den 6. oktober 2022, den 23. januar 2023 og den 3. marts 2023.

Sagen om status for implementering af EES og ETIAS i kontekst af interope-

rabilitet og status for interoperabilitet har været forelagt Europaudvalget til

orientering den 3. juni 2021, den 2. december 2021, den 13. oktober 2023,

den 1. marts 2024 og den 7. juni 2024.

Side

10/20

Rådsmøde (Retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/10-24, integrationsdelen

Dagsordenspunkt 9.

Effektivisering af EU’s tilbagesendelsespolitik

KOM dokument foreligger ikke

= udveksling af synspunkter

Revideret notat.

1. Resumé

Formandskabet ønsker en udveksling af synspunkter vedr. effektivisering af

tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere uden lovligt ophold. Initiativet

vurderes navnligt at skulle ses på baggrund af vedvarende udfordringer med

tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere uden lovligt ophold, herunder ud-

lændinge der udgør sikkerhedsrisici. I 2018 fremsatte Kommissionen et for-

slag vedrørende omarbejdning af det gældende tilbagesendelsesdirektiv. Vi-

dere forhandlinger har afventet Europa-Parlamentet siden 2019. Kommissi-

onen har i 2023 lanceret en operationel strategi for mere effektiv tilbagesen-

delse. I forlængelse af konklusioner fra Det Europæiske Råd har Kommissio-

nen i marts 2023 vedtaget en henstilling til medlemsstaterne om gensidig an-

erkendelse af afgørelser om tilbagesendelse. Fra dansk side er man generelt

positiv over for tiltag, der effektiviserer tilbagesendelse af tredjelandsstats-

borgere med ulovligt ophold i EU. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til

nærhedsprincippet, retsforbeholdet eller gældende dansk ret og har ikke i sig

selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

2. Baggrund

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF om fælles standarder

og procedurer i medlemslande for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere

med ulovligt ophold (tilbagesendelsesdirektiv) blev vedtaget i 2008 og trådte

i kraft i 2010.

Det Europæiske Råd understregede i juni 2018, at det er nødvendigt at styrke

den effektive tilbagesendelsesdirektiv af irregulære migranter betydeligt og

udtrykte tilfredshed over Kommissionens planer om at forelægge lovgiv-

ningsforslag om en mere effektiv og sammenhængende europæisk politik for

tilbagesendelse. Kommissionen fremsatte den 12. september 2018 et forslag

Side

11/20

Rådsmøde (Retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/10-24, integrationsdelen

til omarbejdning af tilbagetagelsesdirektivet. Forslaget indeholdt en ny pro-

cedure for hurtig tilbagesendelse af ansøgere om international beskyttelse, der

har fået afslag på deres ansøgning i forbindelse med en asylgrænseprocedure

(gældende asylproceduredirektiv giver mulighed for frivillig anvendelse af en

grænseasylprocedure, jf. også nedenfor). Forslaget indeholdt desuden mere

effektive regler om vedtagelse af afgørelser om tilbagesendelse, klager, frister

for frivillig udrejse og sikring af sammenhæng til asylprocedurer og mere ef-

fektiv brug af frihedsberøvelse.

Den 7. juni 2019 opnåedes enighed i Rådet om en delvis generel indstilling

om omarbejdning af tilbagetagelsesdirektivet. Den delvist generelle indstil-

ling omfattede ikke forslagets bestemmelser om grænseproceduren. Europa-

Parlamentet har endnu ikke vedtaget rapport med mandat mhp. videre for-

handlinger.

Kommissionen fremlagde i september 2020 forslag (omfattet af danske rets-

forbehold) til ny asylprocedureforordning som led i forslaget til ny Migrati-

ons- og Asylpagt. Forslaget indeholdt bl.a. en grænseprocedure vedr. tilba-

gesendelse for ansøgere om international beskyttelse, der har fået afslag på

deres ansøgning i forbindelse med en ny obligatorisk grænseasylprocedure.

Grænseproceduren for tilbagesendelse er i forbindelse med forhandlingerne

om migrations- og asylpagten blevet udskilt fra forslaget til ny asylprocedu-

reforordning til en separat Schengenretsakt. Migrations- og asylpagten inklu-

siv Schengenretsakten vedrørende en grænseprocedure for tilbagesendelse og

den retsforbeholdsbelagte asylprocedureforordning er endeligt vedtaget i maj

2024. Schengenretsakten vedrørende en grænseprocedure for tilbagesendelse

vil finde anvendelse i Danmark, hvis Danmark nationalt vælger at indføre en

national grænseprocedure for asyl svarende til den nye obligatoriske EU-

grænseprocedure i asylprocedureforordningen.

Kommissionen har i 2022 udnævnt en såkaldt tilbagesendelseskoordinator

mhp. at sikre mere effektive tilbagesendelser og koordination blandt med-

lemsstaterne. Tilbagesendelseskoordinatoren er formand for et såkaldt højni-

veaunetværk for tilbagesendelse (High-Level Network for Return) med del-

tagelse af medlemsstaterne og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kyst-

bevogtning (Frontex).

Side

12/20

Rådsmøde (Retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/10-24, integrationsdelen

Kommissionen vedtog i januar 2023 en operationel strategi for tilbagesen-

delse. Strategien fremhæver, at ud af 340.515 afgørelser om tilbagesendelse i

2021 blev blot 21 pct. gennemført i praksis. Kommissionens strategi har bl.a.

fokus på mere effektive procedurer i medlemsstaterne, frivillig hjemrejse og

mere samarbejde mellem medlemsstaterne.

Siden den 7. marts 2023 har medlemsstaterne i henhold til den såkaldte SIS-

tilbagesendelsesforordning (forordning 2018/1860/EU) skullet indlæse en

indberetning om afgørelse om tilbagesendelse i Schengeninformationssyste-

met (SIS), når der er truffet en afgørelse om tilbagesendelse. Medlemsstaterne

kan dermed straks se, om en tredjelandsstatsborger, der er blevet pågrebet af

en kompetent myndighed, allerede er genstand for en afgørelse om tilbages-

endelse, der er truffet af en anden medlemsstat. Det Europæiske Råd opfor-

drede i februar 2023 medlemsstaterne til gensidig anerkendelse af afgørelser

om tilbagesendelse. Kommissionen har i marts 2023 vedtaget en henstilling

til medlemsstaterne herom.

Det bemærkes, at der er en række praktiske problemstillinger omkring gensi-

dig anerkendelse, herunder navnlig sproglige barrierer medlemsstaterne imel-

lem, ligesom der også er juridiske problemstillinger, som der endnu ikke er

taget stilling til.

3. Formål og indhold

Det er forventningen, at en ny Kommission efter valget til Europa-Parlamen-

tet på baggrund af de vedvarende udfordringer med tilbagesendelse i flere

medlemsstater vil sætte fornyet fokus på harmonisering og optimering af

medlemsstaternes procedurer og derved effektivisere tilbagesendelse, herun-

der af udlændinge der udgør sikkerhedsrisici. Det er i den forbindelse for-

ventningen, at der kan blive fremlagt et nyt forslag til erstatning for forslaget

til omarbejdning af tilbagetagelsesdirektivet fra 2018. Det nye forslag ventes

bl.a. at kunne indeholde bestemmelser vedrørende gensidig anerkendelse og

frihedsberøvelse.

Kommissionen har desuden fremhævet, at en igangværende tematisk Schen-

genevaluering på området for tilbagesendelse i 2024 også skal bidrage til at

finde fælles løsninger for mere effektiv tilbagesendelse, herunder af udlæn-

dinge der udgør sikkerhedsrisici. Kommissionen venter, at henstillinger fra

Side

13/20

Rådsmøde (Retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/10-24, integrationsdelen

den tematiske evaluering kan bidrage til at etablere en Schengenmodel for

tilbagesendelse.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse i sagen om omarbejdelse

af tilbagesendelsesdirektivet.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Tilbagesendelsesdirektivet er implementeret i dansk ret i udlændingeloven og

hjemrejseloven.

7. Konsekvenser

Ikke relevant.

8. Høring

Sagen har været forelagt Specialudvalget for Asyl- og Indvandringssamar-

bejde (SPAIS) den 18. september 2024.

DRC Dansk Flygtningehjælp har i forbindelse med høringen haft følgende

bemærkninger:

”DRC Dansk Flygtningehjælp mener, at alle drøftelser om tilbagesendelse

bør inddrage hensynet til det enkelte menneske, så man sikrer, at processen

omkring tilbagesendelse er værdig.

Det er vigtigt, at man som afvist asylansøger bliver inddraget i tilbagesendel-

sesprocessen, og at man får adgang til uvildig rådgivning om de muligheder,

som man har. For at sikre bæredygtig hjemrejse, er det også afgørende, at

afviste asylansøgere får adgang til reintegrationsstøtte.”

Herudover henviser DRC også til deres anbefalinger til hjemrejserådgivning.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Side

14/20

Rådsmøde (Retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/10-24, integrationsdelen

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

landes holdning til sagen.

10. Regerings foreløbige generelle holdning

Fra dansk side er man generelt positiv over for tiltag, der effektiviserer tilba-

gesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold i EU.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blevet orienteret om mere effektive systemer for

tilbagesendelser af tredjelandsstatsborgere uden lovligt ophold i forbindelse

med forelæggelse af rådsmødet den 5. december 2023.

Folketingets Europaudvalg er tidligere blevet forelagt Kommissionens for-

slag til omarbejdning af tilbagetagelsesdirektivet den 5. oktober og den 30.

november 2018 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøder (retlige og indre

anliggender) hhv. den 11.-12. oktober 2018 og den 6.-7. december 2018. Sa-

gen blev forelagt den 29. maj 2019 til forhandlingsoplæg i forbindelse med

forelæggelse af rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2019,

hvor den delvise generelle indstilling blev vedtaget.

Grund- og nærhedsnotat om forslaget blev fremsendt den 21. december 2018.

Side

15/20

Rådsmøde (Retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/10-24, integrationsdelen

Dagsordenpunkt 10. Fuld anvendelse af Schengenreglerne i Bulgarien

og Rumænien

KOM dokument foreligger ikke

= Status

Revideret notat.

1. Resumé

Rådet traf i december 2023 afgørelse om fuld anvendelse af Schengenreg-

lerne i Bulgarien og Rumænien, herunder ophævelse af grænsekontrol ved

indre luft- og søgrænser. Der udestår en separat rådsafgørelse mht. ophæ-

velse af grænsekontrollen ved landenes indre landegrænser. Det ungarske

formandskab har indikeret, at man vil søge at opnå enighed herom under un-

garsk formandskab. Der lægges dog ikke umiddelbart op til en afgørelse

herom ved det aktuelle rådsmøde. Folketinget gav i juni 2022 mandat til, at

Danmark kan tilslutte sig fuld anvendelse af Schengenreglerne i Bulgarien

og Rumænien, herunder ophævelse af grænsekontrollen ved indre grænser.

Nærhedsprincippet vurderes at være overholdt. Ophævelse af grænsekontrol

ved indre landegrænser til Bulgarien og Rumænien vurderes ikke at have lov-

givningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Regeringen forventer at

kunne støtte en rådsafgørelse om ophævelse af grænsekontrollen ved Bulga-

rien og Rumæniens indre landegrænser.

2. Baggrund

Bulgarien og Rumænien indtrådte i EU den 1. januar 2007. Schengenreglerne

anses i forbindelse med forhandlingerne om optagelse af nye medlemsstater

som gældende regler, der skal accepteres fuldt ud af alle stater, der søger om

optagelse. Det følger imidlertid af tiltrædelsesakten for Bulgarien og Rumæ-

nien, at Rådet afgør, hvornår den fulde anvendelse af Schengenreglerne, her-

under ophævelse af den indre grænsekontrol i forhold til de to medlemsstater,

finder anvendelse. Denne afgørelse kan først træffes, når det i overensstem-

melse med de relevante Schengenevalueringsprocedurer er sikret, at Bulga-

rien og Rumænien fuldt ud lever op til Schengenreglerne. Afgørelse om fuld

anvendelse af Schengenreglerne træffes i henhold til tiltrædelsesakten for

Side

16/20

Rådsmøde (Retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/10-24, integrationsdelen

Bulgarien og Rumænien efter høring af Europa-Parlamentet med enstemmig-

hed i Rådet blandt de medlemmer, hvor Schengenreglerne allerede finder fuld

anvendelse. Der er fra 2009 til 2011 gennemført de relevante Schengeneva-

lueringer af Bulgarien og Rumænien. På rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) den 9.-10. juni 2011 vedtog Rådet konklusioner om afslutning af eva-

lueringen af Bulgariens og Rumæniens gennemførelse af Schengenreglerne.

Det fremgår af rådskonklusionerne, at betingelserne for, at Rådet efter tiltræ-

delsesakten for Bulgariens og Rumæniens optagelse i EU kan træffe afgørelse

om at ophæve den indre grænsekontrol mellem Bulgarien og Rumænien og

de øvrige Schengenlande, er opfyldt.

Folketinget gav den 19. september 2011 mandat til, at Danmark kunne til-

slutte sig fuld anvendelse af Schengenreglerne i Bulgarien og Rumænien, her-

under ophævelse af kontrollen ved de indre grænser. Trods flere forsøg i den

efterfølgende periode lykkedes det ikke at opnå enstemmighed i Rådet herom.

Folketinget gav den 21. juni 2022 fornyet mandat til, at Danmark kan støtte

fuld anvendelse af Schengenreglerne i Bulgarien og Rumænien (og Kroatien),

herunder ophævelse af kontrollen ved de indre grænser.

Der blev i den forbindelse i 2022 fsva. Bulgarien og Rumænien lagt stor vægt

på nye frivillige evalueringer.

Kommissionen har i efteråret 2022 gennemført de frivillige evalueringer af

Bulgarien og Rumænien med deltagelse af eksperter fra en række medlems-

stater (herunder en ekspert fra Danmark). De frivillige evalueringer har be-

kræftet, at Bulgarien og Rumænien lever op til Schengenreglerne. Efter bl.a.

dansk ønske har de frivillige evalueringer haft et bredt sigte på tværs af Schen-

genreglerne, herunder forvaltning af ydre grænser, tilbagesendelse og myn-

dighedernes funktionsmåde (herunder tiltag mod korruption) i relation til an-

vendelse af Schengenreglerne. Kommissionen gennemførte en ny frivillig

evaluering af Bulgarien den 23.-24. november 2023. Den frivillige evaluering

fokuserede på ydre grænser, politisamarbejde og tilbagesendelse med hori-

sontalt fokus på myndighedernes funktionsmåde, grundlæggende rettigheder

og større IT-systemer på Schengenområdet.

Rådsmøde i december 2022

Side

17/20

Rådsmøde (Retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/10-24, integrationsdelen

Der blev ved rådsmødet (retlige og indre anliggender) i december 2022 truffet

afgørelse om fuld anvendelse af Schengenreglerne i Kroatien. Det var ved

rådsmødet ikke muligt at opnå enighed om en tilsvarende rådsafgørelse for

Bulgarien og Rumænien (af tekniske årsager behandles de to lande samlet).

Det skyldes, at enkelte lande har kædet en rådsafgørelse om fuld anvendelse

af Schengenreglerne i Bulgarien og Rumænien sammen med fremskridt i for-

hold til retssikkerhed og korruptionsbekæmpelse og den generelle migrati-

onssituation i Europa.

3. Formål og indhold

Det var ved rådsmøde d. 5. december 2023 fortsat ikke muligt at opnå enighed

om fuld anvendelse af Schengenreglerne i Bulgarien og Rumænien. Efter

yderligere forhandlinger lykkedes det efter rådsmødet i december 2023 under

spansk formandskab at opnå enighed om fuld anvendelse under forudsætning

af en efterfølgende separat afgørelse mht. grænsekontrol ved indre

lande-

grænser.

Rådet traf på den baggrund afgørelsen i skriftlig procedure d. 30.

december 2023. Rådets afgørelse giver Bulgarien og Rumænien adgang til at

udstede Schengenvisa og medførte ophævelse af grænsekontrollen ved indre

luft- og søgrænser

pr. 31. marts 2024. Rådet vil med afgørelsen fra december

2023 særskilt efterfølgende skulle træffe en afgørelse med hensyn til ophæ-

velse af grænsekontrol ved landenes indre

landegrænser.

Det ungarske formandskab har indikeret, at man under ungarsk formandskab

vil søge at opnå enighed om en rådsafgørelse om ophævelse af grænsekontrol

ved indre

landegrænser

til Bulgarien og Rumænien. Bulgarien og Rumænien

har meddelt, at en afgørelse herom er af afgørende betydning for landene. Der

er dog ikke umiddelbart ved det aktuelle rådsmøde lagt op til en afgørelse

herom.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har i 2011 afgivet en positiv udtalelse om udkast til råds-

afgørelse om fuld anvendelse af Schengenreglerne i Bulgarien og Rumænien.

Europa-Parlamentet har den 18. oktober 2022 bekræftet sin position.

5. Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet vurderes at være overholdt.

Side

18/20

Rådsmøde (Retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/10-24, integrationsdelen

6. Gældende dansk ret

Det fremgår af udlændingelovens § 2 a, stk. 2, at et Schengenland forstås som

et land, der er tilsluttet Schengenkonventionen. Bulgarien, Cypern og Rumæ-

nien anses dog ikke for Schengenlande i forhold til en række bestemmelser i

udlændingeloven vedr. indrejse mv. Der henvises imidlertid til afsnit 7 ne-

denfor i forhold til ændring af gældende dansk ret.

Sagen giver i øvrigt ikke anledning til at redegøre nærmere for dansk ret.

7. Konsekvenser

Rådsafgørelsen om fuld anvendelse af Schengenreglerne i Bulgarien og Ru-

mænien medfører, at regeringen i oktober 2024 forventer at fremsætte lov-

forslag med henblik på at ændre de særlige forhold til Bulgarien og Rumæ-

nien i udlændingeloven.

Rådets afgørelse af 30. december 2023 har direkte virkning i forhold til de

enkelte medlemslande, herunder Danmark. Der her derfor ikke fra den 31.

marts 2024, fra hvilket tidspunktet Rådets afgørelse fandt anvendelse, været

personkontrol ved EU's indre luft- og søgrænser mellem Bulgarien og Rumæ-

nien og de øvrige lande i Schengenområdet, der anvender Schengenreglerne

fuldt ud.

Sagen vurderes ikke i øvrigt at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Sa-

gen vurderes ikke at have statsfinansielle, samfunds- eller erhvervsøkonomi-

ske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har været forelagt Specialudvalget for Asyl- og Indvandringssamar-

bejde (SPAIS) 18. september 2024.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det er forventningen, at langt størsteparten af medlemsstaterne vil støtte en

afgørelse om ophævelse af grænsekontrol ved de indre landegrænser til Bul-

garien og Rumænien. Det kan ikke udelukkes, at enkelte medlemsstater fort-

sat vil kæde rådsafgørelser for Bulgarien og Rumænien sammen med status

Side

19/20

Rådsmøde (Retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/10-24, integrationsdelen

for korruptionsbekæmpelse og retsstatsreformer eller den generelle migrati-

onssituation i EU.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen anerkender i overensstemmelse med de relevante rådskonklusio-

ner, at Bulgarien og Rumænien opfylder de krav, der følger af Schengenreg-

lerne, og at der derfor i forlængelse af afgørelsen om fuld anvendelse af

Schengenreglerne fra 30. december 2023 er grundlag for ved en separat råds-

afgørelse af ophæve grænsekontrollen ved de indre landegrænser til Bulga-

rien og Rumænien.

Regeringen noterer, at de frivillige evalueringer af Bulgarien og Rumænien,

som der fra dansk side har været lagt stor vægt på, er gennemført med positivt

resultat. På baggrund af forhandlingsoplæg fra juni 2022 forventer regeringen

at kunne støtte ophævelse af grænsekontrollen ved indre landegrænser til Bul-

garien og Rumænien.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Spørgsmålet om den fulde anvendelse af Schengenreglerne for Bulgarien, Ru-

mænien (og Kroatien) har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 21.

juni 2022 til forhandlingsoplæg. Sagen har senest været forelagt Folketingets

Europaudvalg den 2. december 2022 og den 1. december 2023.

Spørgsmålet fsva. Bulgarien og Rumænien har endvidere tidligere været fo-

relagt for Folketingets Europaudvalg fra 2011-2015, herunder den 19. sep-

tember 2011 til forhandlingsoplæg og den 2. oktober 2015 i forbindelse med

rådsmøde den 6. oktober 2015, hvor punktet blev taget af dagsordenen.

Side

20/20