Europaudvalget 2023-24
Rådsmøde 4049 - RIA Bilag 2
Offentligt
2911368_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
26. september 2024
Internationalt Kontor
Maria F. Axelsen
2024-10288
3427435
Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes be-
handlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober
2024
Side:
2-13
Punkt 1
Forordning om forebyggelse og bekæmpelse af
seksuelt misbrug af børn
-
Delvis generel indstilling
Konsekvenserne af eksterne konflikter og deres
implikationer for EU
-
Meningsudveksling
Kampen mod narkotikahandel og organiseret
kriminalitet (indenrigsdagen)
-
Status
Kampen mod narkotikahandel og organiseret
kriminalitet (justitsdagen)
-
Status
Ruslands aggression mod Ukraine: Kampen
mod straffrihed
-
Status
Fremme adgangen til retssystemet som en del af
retsstatsprincippet og konkurrenceevne
-
Meningsudveksling
Kampen mod racisme: Implementeringsrapport
om EU’s handlingsplan mod racisme 2020-2025
-
Meningsudveksling
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
14-18
Punkt 2
19-21
Punkt 3
22-24
Punkt 4
25-28
Punkt 5
29-31
Punkt 6
32-35
Punkt 7
Rådsmøde nr. 4049 (Retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/10-24 - justitsdelen
2911368_0002.png
Dagsordenspunkt 1: Forordning om forebyggelse og bekæm-
pelse af seksuelt misbrug af børn
Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.
Sagen er
ikke
omfattet af retsforbeholdet.
KOM (2022) 209
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen til rådsmødet for retlige og indre anliggender den
10.-11. oktober 2024 med henblik på vedtagelse af en delvis generel indstil-
ling, idet indstillingen ikke omfatter placeringen af et europæisk center til
forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn online. Kommissi-
onens forslag til en forordning om forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt
misbrug af børn har til formål at etablere en klar og harmoniseret retlig
ramme for forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn online
samt at skabe retssikkerhed for udbyderne med hensyn til deres ansvar for
at vurdere og afbøde risici og om nødvendigt opspore, indberette og fjerne,
spærre for og ’deliste’ seksuelt misbrug af børn online. Herudover indebæ-
rer forordningsforslaget oprettelse et af europæisk center til forebyggelse
og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn online. Forslaget vurderes at
være i overensstemmelse med nærhedsprincippet og forventes at indebære
lovgivningsmæssige og væsentlige statsfinansielle konsekvenser. Regerin-
gen har et stort og vedvarende fokus på at komme digitale krænkelser til
livs. Regeringen er derfor positivt indstillet over for intentionerne om at fo-
rebygge og bekæmpe seksuelt misbrug af børn online. Fra dansk side har
fokus under forhandlingerne navnlig været at sikre, at forordningsforslaget
rammer en rimelig balance mellem på den ene side hensynet til at forebygge
og bekæmpe seksuelt misbrug af børn og på den anden hensynet til retten til
privatliv. Regeringen har endvidere haft særlig fokus på forslagets forene-
lighed med grundloven, herunder det uskrevne grundlovsforbud.
Det ungarske formandskab har fremlagt et samlet kompromisforslag med
henblik på vedtagelse af en delvis generel indstilling. Regeringen forventer
at kunne støtte vedtagelsen af en delvis generel indstilling.
2. Baggrund
Kommissionen fremsatte den 11. maj 2022 forslag til Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om regler til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt
misbrug af børn.
2
Rådsmøde nr. 4049 (Retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/10-24 - justitsdelen
Forordningen er efter Kommissionens opfattelse nødvendig, hvis indsatsen
med forebyggelse og bekæmpelse af misbrug af børn online skal være ef-
fektiv. Dette skyldes i høj grad, at flere medlemsstater er begyndt at indføre
national lovgivning for at forebygge og bekæmpe seksuelt misbrug af børn,
og at lande, der endnu ikke har indført sådanne regler, har overvejelser
herom. Dette bevirker et fragmenteret digitalt indre marked. Desuden har
udbydernes tidligere frivillige indsatser vist sig at være utilstrækkelige.
Forordningsforslaget har følgende tre overordnede formål:
a) At etablere en klar og harmoniseret retlig ramme for forebyggelse og
bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn online.
b) At skabe retssikkerhed for udbyderne med hensyn til deres ansvar for at
vurdere og afbøde risici og om nødvendigt opspore, indberette og fjerne,
spærre
for og ’deliste’ seksuelt misbrug af børn online.
c) At oprette et europæisk center til forebyggelse og bekæmpelse af seksu-
elt misbrug af børn online.
Kommissionen oversendte forslaget til Rådet i dansk sprogversion den 18.
juli 2022. Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæi-
ske Unions funktionsmåde (TEUF) artikel 114, idet forordningen sigter på
at harmonisere de nationale krav, der gælder for udbydere af relevante onli-
netjenester på det digitale indre marked. Forslaget skal behandles efter den
almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgø-
relse med kvalificeret flertal.
Forslaget har siden juni 2022 været genstand for forhandlinger i Rådets rets-
håndhævelsesgruppe (LEWP).
Henset til, at der ikke er opnået enighed om forslaget, vedtog Europa-Parla-
mentet og Rådet henholdsvis den 10. og 29. april 2024 Kommissionens for-
slag til ændring af den midlertidige forordning nr. 2021/1232, som giver
udbydere mulighed for at opspore seksuelt misbrug af børn online frem til
den 20. april 2026. Forhåbningen er, at forslaget på dette tidspunkt vil være
vedtaget og trådt i kraft.
3. Formål og indhold
3
Rådsmøde nr. 4049 (Retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/10-24 - justitsdelen
2911368_0004.png
Sagen er på dagsordenen til rådsmødet for retlige og indre anliggender den
10.-11. oktober 2024 med henblik på vedtagelse af en delvis generel indstil-
ling, idet indstillingen ikke omfatter placeringen af et europæisk center til
forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn online.
Ud fra medlemsstaternes på nuværende tidspunkt kendte positioner forven-
tes der at kunne opnås politisk enighed om en delvis generel indstilling
blandt et kvalificeret flertal af medlemsstaterne. Et mindretal af medlems-
staterne forventes ikke at kunne tilslutte sig en delvis generel indstilling. Det
bemærkes dog, at enkelte medlemsstater har givet udtryk for, at de endnu
ikke har fastlagt deres position.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure
(TEUF-artikel 294) medlovgiver.
Europa-Parlamentets udvalg om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre
Anliggender (LIBE) er udpeget som ansvarlig for sagen. Derudover er Eu-
ropa-Parlamentets udvalg om Kvinders Rettigheder og Ligestilling
(FEMM), Kultur- og Uddannelsesudvalget (CULT), udvalg om det Indre
Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO) samt Budgetudvalget (BUDG)
udpeget som rådgivende udvalg.
LIBE-udvalget vedtog den 14. november 2023 udkastet til betænkning, og
udvalgets beslutning om at indlede interinstitutionelle forhandlinger om for-
ordningsforslaget blev godkendt under Europa-Parlamentets plenarforsam-
ling den 22. november 2023. Det bemærkes, at Europa-Parlamentets for-
handlingsmandat adskiller sig væsentligt fra Kommissionens oprindelige
forslag, herunder særligt derved, at det foreslåede opsporingspåbud alene vil
kunne komme på tale efter en forudgående mistanke ligesom ”end-to-end”-
kryptering udelukkes fra forslagets anvendelsesområde.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen vurderer, at det er nødvendigt med en fælles EU-indsats,
hvis udfordringerne med seksuelt misbrug af børn online skal løses. Kom-
missionen fremhæver i den forbindelse bl.a., at nogle medlemsstater er be-
gyndt at indføre nationale regler til at forebygge og bekæmpe seksuelt mis-
brug af børn online, og at de medlemsstater, der endnu ikke har indført så-
danne krav, i stigende grad overvejer nationale foranstaltninger. Grundet
onlinetjenesters grænseoverskridende karakter medfører dette en fragmen-
4
Rådsmøde nr. 4049 (Retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/10-24 - justitsdelen
2911368_0005.png
tering af det digitale indre marked. Ud over at det medfører betydelige om-
kostninger for udbyderne, resulterer dette i, at indsatsen om forebyggelse og
bekæmpelse af misbrug af børn ikke bliver tilstrækkelig effektiv.
Kommissionen vurderer, at kun tiltag på EU-plan vil sikre harmoniserede
retlige rammer på området og fjerne eksisterende hindringer for levering af
relevante tjenester på det digitale indre marked samtidig med, at de krav,
udbyderne pålægges, er effektive i bekæmpelsen af seksuelt misbrug af børn
online.
Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering. Nærhedsprincippet
anses således for at være opfyldt.
6. Gældende dansk ret
Der findes på nuværende tidspunkt ikke dansk lovgivning, der forpligter ud-
bydere af tjenesteydelser til at opspore, indberette, spærre for og fjerne eller
deliste materiale, der viser seksuelt misbrug af børn.
Ved siden af muligheden for blokering af hjemmesider gennem straffepro-
cessuelle tvangsindgreb blokeres internetadgangen til hjemmesider aktuelt i
Danmark, på Færøerne og i Grønland på aftalebaseret basis i form af Netfil-
terordningen. Rigspolitiet har siden 2005 samarbejdet med Red Barnet og
størstedelen af internetudbyderne i Danmark, på Færøerne og i Grønland i
bestræbelserne på at forhindre adgang via internettet til seksuelt materiale
af børn. Ordningen administreres af Nationalt Cyber Crime Center (NC3) i
National enhed for Særlig Kriminalitet. Som led i samarbejdet med internet-
udbyderne videregiver NC3 løbende på grundlag af konkrete samarbejdsaf-
taler oplysninger til internetudbyderne om internetadresser, som NC3 vur-
derer indeholder ulovligt materiale af den omtalte karakter. Internetudby-
derne iværksætter herefter en DNS-blokering af internetadgangen til hjem-
mesiden.
En DNS-blokering iværksat i forbindelse med Netfilterordningen medfører,
at man i forbindelse med forsøg på at tilgå hjemmesiden vil blive mødt med
en besked om, at internetadgangen til hjemmesiden er blokeret, fordi hjem-
mesiden indeholder materiale, som er omfattet af straffelovens § 235 (om
besiddelse og udbredelse af seksuelt materiale af personer under 18 år). Det
er dog muligt at omgå en sådan blokering for en person med en vis teknisk
indsigt.
5
Rådsmøde nr. 4049 (Retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/10-24 - justitsdelen
2911368_0006.png
Europa-Parlamentet og Rådet vedtog den 14. juli 2021 Europa-Parlamentets
og Rådets forordning 2021/1232 om en midlertidig undtagelse fra visse be-
stemmelser i direktiv 2002/58/EF, for så vidt angår den anvendelse af tek-
nologier til behandling af personoplysninger og andre data, der foretages af
udbydere af nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester
med det formål at bekæmpe seksuelt misbrug af børn online. Forordningen
giver på visse betingelser udbydere af nummeruafhængige interpersonelle
kommunikationstjenester mulighed for at anvende specifikke teknologier til
behandling af personoplysninger og andre data, i det omfang det er strengt
nødvendigt for at opdage seksuelt misbrug af børn online på deres tjenester
og indberette det og for at fjerne online materiale, der viser seksuelt misbrug
af børn, fra deres tjenester.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forordningsforslaget vil medføre behov for vedtagelse af
dansk lovgivning, der supplerer forordningen. Der vil således være behov
for at fastsætte nærmere regler om bl.a. udpegning af en national koordine-
rende myndighed, der skal varetage en række opgaver efter forordningen,
ligesom der skal udpeges en eller flere kompetente myndigheder. Der skal
derudover fastsættes regler om sanktioner for overtrædelse af en række be-
stemmelser i forordningen.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget skønnes at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser, herun-
der for det danske EU-bidrag.
Forslaget skønnes at have statsfinansielle konsekvenser via det danske EU-
bidrag som følge oprettelse af EU-centeret, der lægges op til at blive finan-
sieres inden for EU’s flerårige finansielle ramme (MFF)
for 2021-2027 ved
omprioritering fra finansieringsrammen for Fonden for Intern Sikkerhed, i
det omfang det falder inden for de nuværende finansielle overslag. I perio-
den 2022-2027 ventes de samlede udgifter afholdt af EU-budgettet at udgøre
ca. 46,1 mio. euro.
Danmark finansierer ca. 2 pct. af EU’s budget. Forslaget
skønnes dermed isoleret at øge dansk EU-bidrag i samme periode ca. 6,9
mio. kr., da Danmark uden forslaget skønnes at kunne have modtaget en
refusion af tilsvarende beløb via det danske EU-bidrag.
6
Rådsmøde nr. 4049 (Retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/10-24 - justitsdelen
Forslaget forventes desuden at medføre udgifter for det offentlige, herunder
for den samlede straffesagskæde. Det skyldes bl.a., at antallet af indberet-
ninger om seksuelt misbrug af børn forventes at stige som følge af initiati-
verne i forslaget. Omfanget af disse konsekvenser er på nuværende tids-
punkt under afklaring. Derudover forventes der merudgifter for den myn-
dighed, der bliver udpeget som koordinerende myndighed.
Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter afhol-
des inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsramme, jf. bud-
getvejledningens bestemmelser herom.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget forventes at have erhvervsøkonomiske konsekvenser for udbydere
af relevante informationssamfundstjenester, udbydere af hostingtjenester el-
ler interpersonelle kommunikationstjenester og udbydere af internetad-
gangstjenester, der er etableret i Danmark. Omfanget af disse økonomiske
konsekvenser er på nuværende tidspunkt under afklaring.
Det forventes, at forslaget vil medføre administrative konsekvenser for
dansk erhvervsliv.
Forslaget forventes at medføre administrative byrder for udbydere af ho-
stingtjenester og udbydere af offentligt tilgængelige interpersonelle kom-
munikationstjenester, der skal leve op til risikovurderingsforpligtelserne for
at minimere risikoen for, at deres tjenester udnyttes til seksuelt misbrug af
børn online.
Udbyderne efterlades en vis fleksibilitet til at udforme og gennemføre for-
anstaltninger, der er skræddersyet til den identificerede risiko og karakteri-
stika ved de tjenester, de udbyder, og de måder, hvorpå de pågældende tje-
nester anvendes. Som eksempler kan nævnes tilpasning af udbyderens ind-
holdsmoderations- eller anbefalingssystemer, beslutningsprocesser, tjene-
stens drift, funktioner, indholdet eller håndhævelsen af vilkår og betingelser
ved hjælp af passende tekniske og operationelle foranstaltninger og perso-
nale, styrkelse af udbyderens interne processer eller det interne tilsyn med
tjenestens funktion.
Forslaget forventes desuden at medføre administrative byrder for udby-
derne, der kan blive pålagt flere påbud efter forordningen.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
7
Rådsmøde nr. 4049 (Retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/10-24 - justitsdelen
2911368_0008.png
Der vurderes ikke at være andre konsekvenser forbundet med forslaget.
8. Høring
Forslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for Politimæssigt og
Retligt Samarbejde den 10. august 2022 og den 5. september 2023.
Forslaget har endvidere i perioden fra den 30. november 2022 til den 20.
december 2022 været sendt i offentlig høring. Der er modtaget høringssvar
fra Advokatsamfundet, Børns Vilkår, Dataetisk Råd, Det Kriminalpræven-
tive Råd, Det Etiske Råd, Dansk Industri Hjælp Voldsofre, IT-Branchen, IT-
Politisk Forening, Joan Søstrene, Medierådet for Børn og Unge og Red Bar-
net.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar,
som er overvejende positivt indstillet over for forordningsforslagets formål,
om end der i flere høringssvar rejses bekymring for beskyttelsen af privatli-
vets fred og teknologiske udfordringer.
Proportionalitet og retssikkerhed
Advokatsamfundet og Det Etiske Råd rejser bekymring om uforholdsmæs-
sige indgreb i kommunikationsfriheden og understreger behovet for propor-
tionalitet og retssikkerhed. Advokatsamfundet finder nogle af forslagets
centrale begreber vage og upræcise, hvilket efter Advokatsamfundets opfat-
telse udgør en risiko for tilsidesættelse af væsentlige retssikkerhedshensyn.
Advokatsamfundet advarer i øvrigt mod risikoen for masseovervågning,
mens IT-politisk forening
advarer mod statslig ’spyware’.
Det Etiske Råd bemærker uddybende, at der må være proportionalitet i form
af et rimeligt beskyttelsesniveau for udbydernes og brugernes retssikkerhed
og grundrettigheder. Det Etiske Råd fremhæver forslagets bestemmelser om
løbende evaluering af tiltag, det rådgivende teknologiudvalg under EU-cen-
teret, kravet om uafhængige tilsynsmekanismer og passende procedurer og
klagemekanismer som væsentlige elementer i den balancerede beskyttelse
af forskellige og til tider modsatrettede rettigheder. Det understreges dog, at
børn har en ret til særlig beskyttelse, og at børns rettigheder bør komme i
første række.
Lovlig kontakt og lovligt materiale
Ifølge Advokatsamfundet kræver sondringen mellem strafværdige forhold
og tilladelige kontakter mellem børn særlig opmærksomhed, ligesom IT-
8
Rådsmøde nr. 4049 (Retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/10-24 - justitsdelen
2911368_0009.png
Politisk Forening bemærker, at forordningsforslaget kan omfatte lovlig sek-
suel kommunikation mellem jævnaldrende børn. IT-Politisk Forening finder
det problematisk, at indholdet af en lovlig privat chatsamtale mellem to
jævnaldrende børn over den seksuelle lavalder, hvor der f.eks. udveksles
seksuelle billeder, kan risikere at opfylde kriterierne for grooming.
Red Barnet fremhæver, at materiale, som fremstår krænkende, men som
ikke er ulovligt, såsom nedværdigende eller seksualiserede personrettede
beskeder, eller Child Sexual Exploition Material (CSEM) kan være udfor-
drende at få fjernet fra platformene.
”End-to-end”-kryptering
Dansk Industri, IT-Branchen, og IT-Politisk Forening
fremhæver, at ”end-
to-end”-krypteret kommunikation bør være undtaget fra forslaget, da det vil
skabe sikkerhedsmæssige sårbarheder, eftersom kryptering spiller en vigtig
rolle i forhold til at sikre privat og sikker kommunikation på nettet. Særligt
IT-Politisk
Forening er uforstående over for, at ”end-to-end”-krypteret
kom-
munikation er omfattet af forordningsforslaget, eftersom ”end-to-end”-
kryptering ifølge foreningen gør opsporing teknisk umulig. Red Barnet på-
peger, at forslaget giver anledning til bekymring for, at beskyttelsen af børns
data på chattjenester bliver forringet, især for opsporing i krypterede samta-
ler.
Risikovurdering og afbødningsforpligtelser
Børns Vilkår, Dansk Industri, IT-Politisk Forening og IT-Branchen betoner
værdien af risikovurdering, men henviser til, at forslaget især bør fokusere
på tjenester, der vurderes at indebære en høj risiko for misbrug. IT-Politisk
Forening påpeger i, at risikovurdering indebærer, at interpersonelle kommu-
nikationstjenester i sig selv vil kunne anses for at kunne udgøre en risiko.
For interpersonelle kommunikationstjenester er det ifølge IT-Politisk For-
ening endvidere uklart, hvordan udbyderen skal foretage den konkrete risi-
kovurdering efter forslagets artikel 3 samt vurdere den potentielle resterende
risiko efter risikobegrænsende foranstaltninger i medfør af artikel 4. IT-Po-
litisk Forening bemærker derudover, at udbyderne som led i risikovurderin-
gen kan tvinges til at indsamle oplysninger om brugerne, som ikke er nød-
vendige for tjenesten. I praksis vil det udelukke muligheden for anonym
brug af kommunikationstjenester og sociale medier.
Børns Vilkår anbefaler, at det i forhold til serviceudbydernes udarbejdelse
af risikovurderingen af deres ydelser udspecificeres, at risikovurderingen
9
Rådsmøde nr. 4049 (Retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/10-24 - justitsdelen
2911368_0010.png
skal udarbejdes for alle tjenesternes deleelementer, herunder de såkaldte
”features”.
Red Barnet bemærker, at kriterierne for, hvornår en digital tjeneste indebæ-
rer en risiko for grooming, er meget brede. Derudover efterspørger organi-
sationen information om, hvilke konkrete oplysninger børn skal opgive for
at verificere deres alder, samt hvilke forpligtelser tjenesterne har i forhold
til beskyttelse af disse oplysninger. Dataetisk Råd foreslår en række tiltag,
der relaterer sig til aldersbegrænsning, som mange onlinetjenester allerede
har, herunder fastsættelse af en væsentlig højere aldersgrænse for brug af
relevante onlinetjenester. Red Barnet opfordrer desuden til, at der føres til-
syn med den måde, hvorpå platformene forvalter risikovurderingsforpligtel-
sen, og at såkaldte
”trusted flaggers” involveres i vurderingen. Flere orga-
nisationer, herunder Børns Vilkår, Det Etiske Råd og Red Barnet, fremhæ-
ver vigtigheden af at inkludere ”safety-by-design” i risikovurderingerne.
Dansk Industri og IT-Branchen bemærker, at der mangler klarhed i forhol-
det mellem forordningsforslaget og forordningen om digitale tjenester i for-
hold til risikovurdering.
Opsporing og grooming
IT-Politisk Forening bemærker, at det skal være muligt at detektere ukendt
materiale og grooming på et frivilligt grundlag med passende sikkerheds-
foranstaltninger. IT-Politisk
forening henviser til, at den brede term ”bety-
delig risiko” i forslagets artikel 7, stk. 5-7,
kan medføre, at et stort antal
udbydere kan modtage et påbud. Dataetisk Råd mener, at det bør overvejes
at udvide forslaget til også at omfatte opsporing og standsning af børn, der
groomer og krænker andre børn. Red Barnet mener, at opsporingspraksis
hos udbyderne bør monitoreres tæt. Red Barnet mener i øvrigt, at det bør
overvejes, om bemyndigelsen til at opspore bør ligge hos en uafhængig, na-
tional myndighed, fremfor hos udbyderne.
Teknologi
Dansk Industri og IT-Branchen påpeger behovet for teknologisk innovation,
da de eksisterende teknologier, f.eks. til opsporing, er utilstrækkelige. Dette
gør sig tillige gældende for aldersvurderingen. Forslaget bør ifølge Dansk
Industri således fokusere på at fremme frivillig innovation af teknologiske
løsninger, der kan gøre det muligt at identificere grooming, herunder ved at
tillade metadata. Red Barnet anser det for vigtigt, at forordningens definiti-
oner af risici følger med den teknologisk udvikling, så nye former for sek-
suelt misbrug af børn ikke overses.
10
Rådsmøde nr. 4049 (Retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/10-24 - justitsdelen
2911368_0011.png
Ressourcer og implementering
Det Kriminalpræventive Råd og IT-Politisk påpeger, at implementeringen
af forslaget vil kræve betydelige ressourcer både på EU-niveau og for min-
dre platforme, der muligvis ikke har de nødvendige økonomiske ressourcer.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget har været behandlet på adskillige møder i LEWP fra juni 2022 til
september 2024.
Der er generelt støtte blandt medlemsstaterne til at etablere en klar og har-
moniseret retlig ramme for forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug
af børn online. Det er desuden generelt opfattelsen, at forordningen er nød-
vendig, hvis indsatsen med forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt mis-
brug af børn online skal være effektiv.
Der er under forhandlingerne særligt rejst spørgsmål om proportionaliteten
af de forskellige påbud
særligt det foreslåede opsporingspåbud, der kan
udstedes over for tjenesteudbyderne, og forslagets forenelighed med de
grundlæggende rettigheder, herunder retten til respekt for privatliv og kom-
munikation.
Ud fra medlemsstaternes på nuværende tidspunkt kendte positioner forven-
tes der at kunne opnås politisk enighed om en delvis generel indstilling
blandt et kvalificeret flertal af medlemsstaterne. Et mindretal af medlems-
staterne forventes ikke at kunne tilslutte sig en delvis generel indstilling. Det
bemærkes dog, at enkelte medlemsstater har givet udtryk for, at de endnu
ikke har fastlagt deres position. Disse medlemsstaters endelige stillingtagen
til forslaget kan få betydning for muligheden for at opnå støtte fra et kvali-
ficeret flertal af medlemsstaterne i Rådet.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen har et stort og vedvarende fokus på at komme digitale krænkel-
ser til livs. Regeringen er derfor positiv over for intentionerne om at fore-
bygge og bekæmpe seksuelt misbrug af børn online. Den teknologiske ud-
vikling indebærer, at seksuelt misbrug af børn, herunder grooming, i sti-
gende grad finder sted online, og regeringen er enig i, at udbydere af onli-
netjenester skal tage et større ansvar for, at børn og unge kan færdes trygt
og sikkert på nettet ved bl.a. at forhindre udbredelsen af materiale af seksuelt
misbrug af børn online samt at begrænse risikoen for platformenes brug til
grooming af børn mest muligt.
11
Rådsmøde nr. 4049 (Retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/10-24 - justitsdelen
2911368_0012.png
I lyset af det grænseoverskridende element i den måde, hvorpå materiale
spredes via nettet, er det efter regeringens opfattelse afgørende med en fæl-
les europæisk indsats på området. Regeringen er derfor overordnet set posi-
tivt indstillet over for formålet om at skabe en retlig ramme og en fælles,
koordineret tilgang til at forebygge og bekæmpe seksuelt misbrug af børn
online i EU for dermed at sikre en bedre opsporing, efterforskning og rets-
forfølgelse af lovovertrædelser vedrørende seksuelt misbrug af børn online.
Regeringen støtter desuden etableringen af et europæisk center med henblik
på koordinering, bistand og understøttelse af aktiviteterne på tværs af med-
lemsstaterne og udbyderne samt at fremme udveksling af viden og eksper-
tise på området.
Regeringen finder det afgørende, at forslaget er foreneligt med grundloven,
herunder det uskrevne grundlovsforbud, hvorefter det alene er danske myn-
digheder, der er enekompetente til at udøve myndighedsbeføjelser inden for
det danske territorium. Det skal bemærkes, at formandskabets seneste kom-
promistekst tager højde for dette.
Regeringen finder det tilsvarende afgørende, at forslaget lever op til EU’s
Charter om grundlæggende rettigheder.
Regeringen har noteret sig, at Den Europæiske Tilsynsførende for Databe-
skyttelse (EDPS) og Det Europæiske Databeskyttelsesråd (EDPB) har rejst
spørgsmål om nødvendigheden og proportionaliteten i de indgreb i beskyt-
telsen af privatlivets fred og personoplysninger, som er en konsekvens af
forslaget. Regeringen har særligt fokus på, at der opnås en fornuftig balance
mellem hensynet til en effektiv forebyggelse og bekæmpelse af online mis-
brug af børn på den ene side og muligheden for, at borgerne kan udøve deres
grundlæggende rettigheder på den anden side.
Regeringen finder, at der med forordningen bør sikres et teknologineutralt
regelsæt, og at tjenester, som benytter ”end-to-end”-kryptering
ikke skal
udelukkes fra forordningens anvendelsesområde. Dette skal navnlig ses i
lyset af, at materiale, der omfatter misbrug af børn, efter politiets erfaring
oftest deles gennem krypterede tjenester, og en udelukkelse af krypterede
tjenester efter regeringens opfattelse kan medføre en udhuling af forordnin-
gens formål. Det bemærkes, at formandskabets seneste kompromisforslag
ikke udelukker tjenester,
som benytter ”end-to-end”-kryptering,
fra forord-
ningens anvendelsesområde.
12
Rådsmøde nr. 4049 (Retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/10-24 - justitsdelen
2911368_0013.png
Regeringen kan støtte vedtagelsen af en delvis generel indstilling i Rådet på
grundlag af formandskabets seneste kompromisforslag. Forslaget vurderes
at ligge inden for rammerne af regeringens forhandlingsmandat, som blev
indhentet i Folketingets Europaudvalg den 15. september 2023.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Regeringens forhandlingsmandat blev indhentet i Folketingets Europaud-
valg den 15. september 2023. Folketingets Europaudvalg er løbende blevet
orienteret om sagen, senest i forbindelse med forelæggelse af dagsordenen
for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 13.-14. juni 2024.
13
Rådsmøde nr. 4049 (Retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/10-24 - justitsdelen
Dagsordenspunkt 2: Konsekvenserne af eksterne konflikter
og deres implikationer for EU
Nyt notat.
Sagen er
ikke
omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
10.-11. oktober 2024 med henblik på en meningsudveksling. Der er ikke på
nuværende tidspunkt kendskab til det nærmere indhold af drøftelsen. Det
forventes dog
bl.a. i lyset af tidligere drøftelser samt det generelle fokus i
EU-regi
at fokus for drøftelsen vil være Ruslands aggression mod Ukraine
og konflikten i Mellemøsten. Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har hverken lov-
givningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side støtter
man op om en drøftelse af konsekvenserne af eksterne konflikter og deres
implikationer for EU.
2. Baggrund
2.1.
Som følge af Ruslands invasion af Ukraine i 2022
besluttede EU’s ju-
stits- og indenrigsministre den 14. oktober 2022 at iværksætte en kontinuer-
lig og struktureret dialog om den indre sikkerhed med de ukrainske myndig-
heder. Dialogen er baseret på de relevante ukrainske myndigheders konkrete
operationelle behov for at tackle centrale udfordringer for den indre sikker-
hed i både EU og Ukraine. Dialogen er baseret på følgende fire områder: 1)
grænsesikkerhed, 2) ulovlig handel med skydevåben, 3) voldelige ekstremi-
stiske udenlandske frivillige og 4) andre sikkerhedsrisici. Det andet og se-
neste møde i den strukturerede dialog med Ukraine blev afholdt virtuelt den
16. november 2023.
EU lancerede i december 2014 EU’s Rådgivende Mission til Ukraine
(EUAM Ukraine), der er en civil mission i regi af den fælles sikkerheds- og
forsvarspolitik
(FSFP). EU’s civile missioner har bl.a. til formål at fremme
stabilitet og sikkerhed samt opbygge robusthed i skrøbelige miljøer i tredje-
lande.
EUAM Ukraine har til formål at bidrage til bæredygtige reformer af Ukrai-
nes civile sikkerhedssektor. Siden Ruslands invasion af Ukraine er EUAM
14
Rådsmøde nr. 4049 (Retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/10-24 - justitsdelen
Ukraines mandat blevet udvidet to gange, og missionen har bl.a. fået tillagt
nye ansvarsområder, herunder efterforskning og retsforfølgning af interna-
tionale forbrydelser samt forvaltning af grænseovergange mellem Ukraine
og EU. EUAM Ukraine deltager i den strukturerede dialog om indre sikker-
hed mellem EU og Ukraine samt yder strategisk rådgivning suppleret med
forskellige træningsaktiviteter.
Det er Politiets Efterretningstjenestes (PET) vurdering, at der er en markant,
bredspektret og vedvarende trussel fra fremmede staters efterretningsvirk-
somhed mod Danmark. PET har i de seneste år afdækket flere sager, der
vidner om, at en række fremmede stater aktivt udfører efterretningsvirksom-
hed mod Danmark, ligesom PET har kendskab til en række sager i udlandet.
PET kan konstatere, at de russiske efterretningstjenester i mange år har ud-
gjort og fortsat udgør den største spionagetrussel mod Danmark. Den trussel
er blevet skærpet med krigen i Ukraine. De russiske efterretningstjenester
har en vedvarende interesse for især danske udenrigs- og sikkerhedspoliti-
ske positioner, dansk forsvarspolitik, politik om Arktis, kritisk infrastruktur,
Forsvarets kapaciteter og konkrete sager med stor betydning for Rusland.
Der har henover de seneste par måneder været en række eksempler på, at
personer med mulig forbindelse til de russiske efterretningstjenester har
stået bag forskellige former for fysisk sabotage
eksempelvis ildspåsættelse
og groft hærværk
i en række europæiske lande.
Sagerne viser efter PET’s vurdering, at Rusland udviser en højere risikovil-
lighed i forhold til at gøre brug af såkaldte hybride virkemidler mod og i
Europa. Formålet med de russiske aktiviteter er bl.a. at skabe frygt og usik-
kerhed, og at svække den folkelige opbakning i Europa til den fortsatte støtte
til Ukraine.
Danmark er en aktiv bidragsyder til Ukraine. Det er på den baggrund PET's
vurdering, at der er en skærpet trussel fra fysisk sabotage fra Rusland mod
både militære og civile mål i Danmark, der har tilknytning til støtten til
Ukraine.
PET tager situationen meget alvorligt og har som følge af den aktuelle situ-
ation en væsentlig skærpet opmærksomhed på truslen.
Center for Terroranalyse (CTA) vurderer fortsat, at krigen i Ukraine ikke i
sig selv på nuværende tidspunkt har direkte indflydelse på terrortruslen mod
15
Rådsmøde nr. 4049 (Retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/10-24 - justitsdelen
Danmark. Krigen kan dog stadig have afledte effekter, som på sigt kan på-
virke terrortruslen, herunder via spredning af visse af de våben, som i dag
finder anvendelse i krigen.
Det fremgår
af EU’s seneste trusselsvurdering på terrorbekæmpelsesområ-
det (for 2. halvår af 2023), at trusselsniveauet i EU fortsat er højt. Det frem-
går endvidere, at Ruslands uprovokerede og uberettigede militære aggres-
sion mod Ukraine hidtil har haft begrænsede konsekvenser for terrortruslen
i EU, men at de mellemlange og langsigtede konsekvenser kan være bety-
delige.
2.2.
Den palæstinensiske organisation Hamas, der står på EU’s terrorliste,
gennemførte den 7. oktober 2023 et terrorangreb på Israel. Siden har Israel
indledt en militæroperation i Gaza.
På Vestbredden fortsætter de omfattende israelske militære operationer,
som af Israel betegnes som anti-terroroperationer rettet mod Hamas og Isla-
misk Jihad (PIJ). Der pågår desuden kampe mellem Hizbollah og de israel-
ske styrker ved grænsen mellem Israel og Libanon. Hertil kommer en række
angreb fra iransk-støttede militser, herunder Houthierne, på israelske og
amerikanske interesser i Mellemøsten.
Den humanitære situation i Gaza forværres. Ifølge sundhedsmyndighederne
i Gaza er over 41.000 palæstinensere blevet dræbt og mere end 95.000 såret
siden den 7. oktober 2023.
Det fremgår af
CTA’s
Vurdering af terrortruslen mod Danmark (VTD) fra
marts 2024, at truslen mod Danmark fortsat er i niveauet alvorlig (niveau
fire ud af fem). En række forhold i 2023, herunder reaktioner på opfattede
krænkelser af islam og konflikten mellem Israel og Palæstina, har medvirket
til at skærpe terrortruslen mod Danmark inden for det i forvejen høje niveau,
og CTA vurderer, at disse dynamikker fortsat har afgørende betydning for
trusselsbilledet i 2024.
Konflikten mellem Israel og militante grupper i Palæstina, som eskalerede
med Hamas’ terrorangreb i Israel den 7. oktober 2023, har også fået afledt
betydning for trusselsbilledet i Danmark. Overordnet rummer konflikten et
væsentligt radikaliserings- og mobiliseringspotentiale, som kan aktivere en
række trusselsaktører til spontane eller planlagte reaktioner, herunder ter-
rorangreb. PET følger udviklingen i trusselsbilledet og iværksætter de nød-
vendige sikkerhedsforanstaltninger.
16
Rådsmøde nr. 4049 (Retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/10-24 - justitsdelen
2911368_0017.png
PET’s generelle håndtering af sikkerhedstrusler, herunder mulige trusler fra
indrejste personer, sker på grundlag af en række redskaber og tiltag. I den
forbindelse har PET et tæt samarbejde med bl.a. Forsvarets Efterretnings-
tjeneste, de danske udlændingemyndigheder og udenlandske samarbejds-
partnere.
Som nævnt under pkt. 2.1. fremgår det
af EU’s seneste trusselsvurdering på
terrorbekæmpelsesområdet (for 2. halvår af 2023), at trusselsniveauet fortsat
er højt, og at jihadistisk terrorisme fortsat udgør den mest prominente trussel
mod EU. I løbet af 2. halvår af 2023 har truslen fra islamistisk/jihadistisk
terror været stigende, men inddæmmet. Det fremgår også, at konflikten i
Mellemøsten har skærpet truslen mod EU’s interne
sikkerhed, og at der er
særlig bekymring i lande med store jødiske og palæstinensiske samfund.
3. Formål og indhold
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
10.-11. oktober 2024 med henblik på en meningsudveksling. Der er ikke på
nuværende tidspunkt kendskab til det nærmere indhold af drøftelsen. Det
forventes dog
bl.a. i lyset af tidligere drøftelser samt det generelle fokus i
EU-regi
at fokus for drøftelsen vil være Ruslands aggression mod Ukraine
og konflikten i Mellemøsten.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Sagen har ingen statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkono-
miske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
17
Rådsmøde nr. 4049 (Retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/10-24 - justitsdelen
Sagen har ingen andre konsekvenser.
8. Høring
Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser af de øvrige EU-med-
lemsstaters holdninger til dagsordenspunktet.
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side støtter man op om en drøftelse af konsekvenserne af eksterne
konflikter og deres implikationer for EU.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg er løbende blevet orienteret om henholdsvis
konsekvenserne af Ruslands aggression mod Ukraine og konflikten i Mel-
lemøsten for EU. Folketingets Europaudvalg er senest orienteret herom bl.a.
i forbindelse med forelæggelse af dagsordenen for rådsmødet (retlige og in-
dre anliggender) henholdsvis den 13.-14. juni 2024 samt den 4.-5. marts
2024.
18
Rådsmøde nr. 4049 (Retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/10-24 - justitsdelen
Dagsordenspunkt 3: Kampen mod narkotikahandel og orga-
niseret kriminalitet (indenrigsdagen)
Nyt notat.
Sagen er
ikke
omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
10.-11. oktober 2024 med henblik på en status vedrørende tiltag vedrørende
bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret kriminalitet. I lyset af ar-
bejdsprogrammet for det ungarske formandskab forventes det, at statussen
vil vedrøre initiativerne i EU-køreplanen for bekæmpelse af narkotikahan-
del og organiseret kriminalitet, herunder Europols kortlægning af højrisiko
kriminelle netværk samt anbefalingerne fra højniveauekspertgruppen for
retshåndhævende myndigheders adgang til data (HLG). Sagen er ikke om-
fattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke rele-
vant. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekven-
ser. Fra dansk side deler man formandskabets ønske om en styrket indsats
på området.
2. Baggrund
Kommissionen fremlagde den 18. oktober 2023 en EU-køreplan for bekæm-
pelse af narkotikahandel og organiseret kriminalitet. Køreplanen indeholder
17 tiltag fordelt på følgende fire prioriterede områder: 1) Den Europæiske
Havnealliance, herunder styrkelse af logistiske knudepunkters modstands-
dygtighed, 2) optrevling af kriminelle højrisikonetværk, 3) forebyggelse og
4) internationalt samarbejde.
Det bemærkes, at Europol den 5. april 2024 offentliggjorde en rapport ba-
seret på 821 kriminelle højrisikonetværk (HRCN) med det formål at sam-
menligne og beskrive de vigtigste kendetegn ved netværkene. Hovedpoin-
terne i rapporten er bl.a., at HRCN er særdeles modstands- og tilpasnings-
dygtige, at de ofte er hierarkisk organiseret om et stærkt lederskab, og at de
generelt arbejder på tværs af landegrænser men ofte med et regionalt fokus.
Dertil fremgår det, at narkotikasmugling er den mest udbredte kriminalitets-
form, og at en stor andel af netværkene gør brug af legale virksomhedsstruk-
turer samt vold og korruption som led i deres kriminelle aktiviteter.
19
Rådsmøde nr. 4049 (Retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/10-24 - justitsdelen
2911368_0020.png
Det bemærkes desuden, at der i juni 2023, under svensk EU-formandskab,
blev nedsat en højniveaugruppe (HLG) om adgang til data for effektiv rets-
håndhævelse. Gruppen består af eksperter fra medlemsstaterne, Kommissi-
onen og relevante EU-agenturer og har til formål at identificere eventuelle
udfordringer med adgang til data for de retshåndhævende aktører i EU samt
komme med anbefalinger til imødegåelse af de skitserede udfordringer.
Gruppen har i maj 2024 offentliggjort 42 anbefalinger, der ikke udgør et
færdigt produkt, men et udgangspunkt for deres videre arbejde, der forven-
tes at resultere i en samlet rapport inden udgangen af 2024.
3. Formål og indhold
Sagen er på dagsordenen på indenrigsdagen på rådsmødet for retlige og in-
dre anliggender (RIA) den 10.-11. oktober 2024 med henblik på en status. I
lyset af arbejdsprogrammet for det ungarske formandskab forventes det, at
statussen vil vedrøre initiativerne i EU-køreplanen for bekæmpelse af nar-
kotikahandel og organiseret kriminalitet, herunder Europols kortlægning af
højrisiko kriminelle netværk samt anbefalingerne fra højniveauekspertgrup-
pen for retshåndhævende myndigheders adgang til data (HLG).
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Sagen har ingen statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkono-
miske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Sagen har ingen andre konsekvenser.
8. Høring
Der har ikke været foretaget en høring vedrørende sagen.
20
Rådsmøde nr. 4049 (Retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/10-24 - justitsdelen
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters
holdninger til sagen.
10. Regeringens generelle holdning
For regeringen er bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret kriminali-
tet højt prioriteret. Regeringen deler således det ungarske formandskabs øn-
ske om en styrket indsats på området.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Tiltag vedrørende bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret kriminali-
tet er et tilbagevendende emne, som senest har været forelagt for Folketin-
gets Europaudvalg til orientering i forbindelse med rådsmødet for retlige og
indre anliggender den 13.-14. juni 2024.
21
Rådsmøde nr. 4049 (Retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/10-24 - justitsdelen
Dagsordenspunkt 4: Kampen mod narkotikahandel og orga-
niseret kriminalitet (justitsdagen)
Nyt notat.
Sagen er
ikke
omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
10.-11. oktober 2024 med henblik på en status vedrørende tiltag om bekæm-
pelse af narkotikahandel og organiseret kriminalitet. I lyset tidligere drøf-
telser om emnet forventes det, at nærværende drøftelse blandt andet vil fo-
kusere på det nyligt oprettede retlige netværk vedrørende organiseret kri-
minalitet samt styrket samarbejde med tredjelande. Sagen er ikke omfattet
af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sa-
gen har hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra
dansk side deler man formandskabets ønske om en styrket indsats på områ-
det.
2. Baggrund
Kommissionen fremlagde den 18. oktober 2023 en EU-køreplan for bekæm-
pelse af narkotikahandel og organiseret kriminalitet. Køreplanen indeholder
17 tiltag fordelt på følgende fire prioriterede områder: 1) Den Europæiske
Havnealliance, herunder styrkelse af logistiske knudepunkters modstands-
dygtighed, 2) optrevling af kriminelle højrisikonetværk, 3) forebyggelse og
4) internationalt samarbejde.
Som en del af udmøntningen af de retlige aspekter af EU-køreplanen, her-
under særligt tiltag 9 om styrkelse af de retlige rammer for bekæmpelse af
organiseret kriminalitet, vedtog Rådet på rådsmødet den 13.-14. juni råds-
konklusioner om oprettelse af et EU-netværk for bekæmpelse af organiseret
kriminalitet. Formålet med EU-netværket er at lette den grænseoverskri-
dende efterforskning i sager om organiseret kriminalitet ved blandt andet at
udarbejde strategiske retningslinjer for det grænseoverskridende samarbejde
og identificere muligheder for at lette det operationelle arbejde i konkrete
sager.
22
Rådsmøde nr. 4049 (Retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/10-24 - justitsdelen
2911368_0023.png
Derudover har EU på operationelt plan udvidet sine partnerskaber med tred-
jelande, navnlig i Latinamerika, Caribien, Vestafrika, Mellemøsten og Vest-
balkan. Det styrkede samarbejde skal blandt andet ses i relation til initiativ
nr. 14, 15 og 17 i EU-køreplanen, der relaterer sig til det retlige samarbejde
med såkaldte
”usamarbejdsvillige
jurisdiktioner” med henblik på at opfor-
dre dem til at blive parter i Europarådets konventioner og derigennem be-
kæmpe organiseret kriminalitet.
3. Formål og indhold
Sagen er på dagsordenen på justitsdagen på rådsmødet for retlige og indre
anliggender (RIA) den 10.-11. oktober 2024 med henblik på en status. Der
forventes en status vedrørende tiltag om bekæmpelse af narkotikahandel og
organiseret kriminalitet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Sagen har ingen statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkono-
miske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Sagen har ingen andre konsekvenser.
8. Høring
Der har ikke været foretaget en høring vedrørende sagen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters
holdninger til sagen.
23
Rådsmøde nr. 4049 (Retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/10-24 - justitsdelen
10. Regeringens generelle holdning
For regeringen er bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret kriminali-
tet højt prioriteret. Regeringen deler således det ungarske formandskabs øn-
ske om en styrket indsats på området.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Tiltag vedrørende bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret krimina-
litet er et tilbagevendende emne, som senest har været forelagt for Folketin-
gets Europaudvalg til orientering i forbindelse med rådsmødet for retlige og
indre anliggender den 13.-14. juni 2024.
24
Rådsmøde nr. 4049 (Retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/10-24 - justitsdelen
2911368_0025.png
Dagsordenspunkt 5: Ruslands aggression mod Ukraine:
Kampen mod straffrihed
Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.
Sagen er
ikke
omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
10.- 11. oktober 2024 med henblik på en status. Det forventes, at der vil
blive orienteret om den hidtidige indsats vedrørende retlige modsvar og ind-
satser i kampen mod straffrihed for internationale forbrydelser begået i for-
bindelse med Ruslands aggression mod Ukraine. Sagen er ikke omfattet af
retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen
har i sig selv hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser.
Fra dansk side er man generelt positivt indstillet over for at styrke indsatsen
for retsforfølgelse af internationale forbrydelser begået i Ukraine.
2. Baggrund
Siden Rusland indledte sin aggression mod Ukraine den 24. februar 2022,
har der på justitsområdet været afholdt en række møder i EU-regi vedrø-
rende forskellige koordinationstiltag samt relevante lovgivningsinitiativer i
lyset af krigen i Ukraine, herunder indsamling af beviser for potentielt be-
gåede internationale forbrydelser.
Dagsordenspunktet har været på rådsmødet for retlige og indre anliggender
(RIA) ad flere omgange. På rådsmødet for retlige og indre anliggender den
8.-9. december 2022 vedtog man rådskonklusioner om bekæmpelse af straf-
frihed for forbrydelser begået i forbindelse med Ruslands aggression mod
Ukraine. Sagen var senest på dagsordenen for rådsmødet for retlige og indre
anliggender den 13.-14. juni 2024.
Et af de områder, der løbende drøftes, er retsforfølgelse af internationale
forbrydelser i Ukraine. En særlig udfordring i denne sammenhæng vedrører
den såkaldte ”aggressionsforbrydelse”, der indebærer et strafferetligt ansvar
for et lands øverste ledelse for en beslutning om ulovlig militær magtanven-
delse mod en anden stat. Den Internationale Straffedomstol, ICC, har
i
forhold til situationen i Ukraine
kun jurisdiktion over krigsforbrydelser,
25
Rådsmøde nr. 4049 (Retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/10-24 - justitsdelen
2911368_0026.png
forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab begået i Ukraine, men ikke
over aggressionsforbrydelsen.
Da ICC ikke har jurisdiktion til at retsforfølge Ruslands aggression mod
Ukraine, har Ukraine foreslået oprettelsen af et særtribunal for retsforføl-
gelse af aggressionsforbrydelsen. Den danske regering har siden januar
2023 deltaget i en ukrainsk-ledet kernegruppe af lande, der undersøger mu-
lighederne for etablering af et sådant særtribunal.
Der er flere praktiske og juridiske udfordringer forbundet med etablering af
et særtribunal. Mens der i EU synes at være generel støtte til at arbejde for
et særtribunal, er der ikke enighed om, hvad der er den bedste model. Løs-
ningen skal være juridisk holdbar, ligesom det vil være afgørende, at der
opnås bred støtte på internationalt plan for at sikre legitimitet
også frem-
adrettet. Diskussionen i kernegruppen omhandler i øjeblikket mulighederne
for at oprette tribunalet via en bilateral aftale mellem Europarådet og Ukra-
ine.
Der findes yderligere indsatser, hvad angår efterforskning og bevisindsam-
ling af internationale forbrydelser i Ukraine. Danmark har bl.a. støttet ICC
med finansielle bidrag og sekundering af national ekspertise. Det bemærkes
i den forbindelse, at ICC har indledt en efterforskning af situationen i Ukra-
ine.
Hertil kommer, at Rigspolitiet i august 2023 sendte et efterforskningshold
bestående af fem kriminalteknikere og en retsmediciner til Ukraine i regi af
ICC i fire uger. Efterforskningsholdet har bidraget til efterforskningen af
krigsforbrydelser i Ukraine. Det er herudover planen, at Danmark også i lø-
bet af anden halvdel af 2024 sender et efterforskningshold til Ukraine i regi
af ICC. Belgien, Frankrig, Nederlandene, Tjekkiet og Schweiz har ligeledes
haft udsendt efterforskningshold til Ukraine under ICC’s kriminaltekniske
rotationsmodel.
3. Formål og indhold
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet for retlige og indre anliggender den
10.-11. oktober med henblik på en status. Det forventes, at der vil blive ori-
enteret om eventuelle yderligere retlige modsvar og indsatser blandt EU-
medlemsstaterne i kampen mod straffrihed for internationale forbrydelser
begået i forbindelse med Ruslands aggression mod Ukraine.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
26
Rådsmøde nr. 4049 (Retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/10-24 - justitsdelen
2911368_0027.png
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Statutten for ICC blev ved lov nr. 342 af 16. maj om Den Internationale
Straffedomstol inkorporeret i dansk ret. Ved statutten fik ICC mulighed for
at strafforfølge folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden samt krigsfor-
brydelser. Det følger dog af komplementaritetsprincippet, at ICC kun har
jurisdiktion, hvis Danmark ikke selv gennemfører en effektiv efterforskning
og retsforfølger de pågældende personer.
Danmark har ikke ratificeret den senere tilføjelse til ICC-statutten om ag-
gressionsforbrydelser.
Der er i medfør af straffelovens regler om dansk straffemyndighed mulighed
for at retsforfølge bl.a. krigsforbrydelser omfattet af ICC-statutten, der er
begået i Ukraine, hvis gerningspersonen efterfølgende befinder sig i Dan-
mark.
Krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden er i al væsentlighed
strafbare efter straffelovens almindelige bestemmelser om bl.a. drab, vold,
voldtægt og frihedsberøvelse. Disse bestemmelser finder ligeledes anven-
delse på handlinger begået i udlandet. Bestemmelserne om dansk straffe-
myndighed sammenholdt med de materielle straffebestemmelser muliggør
således, at personer, der har begået bl.a. krigsforbrydelser, kan holdes straf-
feretligt ansvarlige i Danmark.
Regeringen er af den opfattelse, at selvstændige straffebestemmelser om
forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og tortur vil sende et
klart og vigtigt signal til omverdenen og ikke mindst ofrene for sådanne for-
brydelser. For at give de bedste rammer for udformningen af sådanne straf-
febestemmelser nedsatte justitsministeren i juni 2023 et udvalg, der fik til
opgave at udarbejde forslag til, hvordan en selvstændig kriminalisering af
forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og tortur bedst gen-
nemføres, samt et beslutningsgrundlag for regeringens stillingtagen til, om
Danmark skal ratificere ændringen af ICC-statutten om aggressionsforbry-
delsen. Udvalget afgav en betænkning i juni 2024 (betænkning nr.
1583/2024 om visse internationale forbrydelser). På baggrund af udvalgets
beslutningsgrundlag agter regeringen at ratificere aggressionsforbrydelsen.
27
Rådsmøde nr. 4049 (Retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/10-24 - justitsdelen
2911368_0028.png
Betænkningen har været i offentlig høring i perioden fra den 28. juni 2024
til den 20. august 2024, og et lovforslag, der bygger på lovudkastet i be-
tænkningen, forventes fremsat i løbet af efteråret 2024.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Sagen har ingen statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkono-
miske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.
8. Høring
Der har ikke været foretaget en høring vedrørende sagen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes generelt bred enighed på EU-plan om at støtte op om kampen
mod straffrihed i forhold til begåede forbrydelser i Ukraine.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen fordømmer på det kraftigste den russiske aggression mod Ukra-
ine, ligesom regeringen udtrykker sin fulde solidaritet med Ukraine og den
ukrainske befolkning.
Fra dansk side er man generelt positivt indstillet over for at styrke indsatsen
for retsforfølgelse af internationale forbrydelser i Ukraine.
Endvidere anser man det for vigtigt, at indsatsen med hensyn til indsamling
og opbevaring af beviser er effektiv og velkoordineret, herunder på EU-
plan.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Indsatsen for at sikre retsforfølgelse af internationale forbrydelser begået i
Ukraine er et tilbagevendende emne, som senest har været forelagt Folke-
tingets Europaudvalg til orientering i forbindelse med rådsmødet for retlige
og indre anliggender den 13.-14. juni 2024.
28
Rådsmøde nr. 4049 (Retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/10-24 - justitsdelen
Dagsordenspunkt 6: Fremme adgangen til retssystemet som
en del af retsstatsprincippet og konkurrenceevne
Nyt notat.
Sagen er
ikke
omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
10.-11. oktober 2024 med henblik på en meningsudveksling. Der foreligger
ikke på nuværende tidspunkt nærmere oplysninger fra formandskabet om
drøftelsens indhold. Det er dog forventningen, at meningsudvekslingen bl.a.
vil være centreret om den årlige rapport om udviklingen af retsstatsprincip-
pet i medlemslandene, som udarbejdes af Kommissionen. Den femte rets-
statsrapport blev offentliggjort den 24. juli 2024, og indeholder en redegø-
relse for udviklingen på tværs af medlemslandene inden for fire kerneområ-
der: Retssystemet, anti-korruption, mediepluralisme og -frihed samt andre
institutionelle spørgsmål. Drøftelsen forventes endvidere at samle op på den
årlige horisontale drøftelse i Rådet for Almindelige Anliggender (GAC) om
retsstatssituationen i EU samt landespecifikke drøftelser, der fandt sted den
24. september 2024. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra
dansk side kan der generelt støttes op om Kommissionens indsats for at
styrke og sætte fokus på retsstatsprincippet i EU.
2. Baggrund
Som led i indsatsen for at styrke retsstatsprincippet i EU’s medlemsstater
lagde EU-Kommissionen i en meddelelse fra juni 2019 op til, at Kommissi-
onen på årlig basis skulle udarbejde en retsstatsrapport. Formålet med rap-
porten er at monitorere efterlevelsen af retsstatsprincippet på tværs af EU’s
medlemsstater for bedre rettidigt at kunne identificere problematiske ten-
denser og dermed forebygge, at de udvikler sig til deciderede problemer.
Forslaget fik bred opbakning blandt medlemsstaterne.
Den femte retsstatsrapport blev offentliggjort den 24. juli 2024. Retsstats-
rapporten indeholder en redegørelse for retsstatsforholdene på tværs af EU
samt et landekapitel om hver enkelte medlemsstat. Rapporten baserer sig på
bidrag fra samtlige medlemslande samt på anerkendte kilder, herunder Ve-
29
Rådsmøde nr. 4049 (Retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/10-24 - justitsdelen
2911368_0030.png
nedig-Kommissionen og Europarådets sammenslutning af stater mod kor-
ruption (Group of States against Corruption (GRECO)). Retsstatsrapporten
dækker fire områder, herunder retssystemet, anti-korruption, medieplura-
lisme og -frihed samt andre institutionelle spørgsmål.
Retsstatsrapporten har siden 2022 indeholdt landespecifikke anbefalinger
adresseret til hver enkelt medlemsstat. Rapporten for 2024 indeholder tre
overordnede anbefalinger adresseret til Danmark. Kommissionen anbefa-
lede,
at
Danmark færdiggør revisionen af ordningen for fri proces,
at
der
indføres regler om såkaldte ”svingdørssituationer” for ministre og regler om
lobbyvirksomhed, at der indføres kontrol med formueerklæringer afgivet af
personer, der er betroet ledende funktioner i den udøvende magt, og
at
Dan-
mark fremskynder processen med at reformere offentlighedsloven med hen-
blik på at styrke retten til aktindsigt.
Der er afholdes i regi af Rådet for Almindelige Anliggender (GAC) løbende
drøftelser om retsstatsprincippet, herunder en årligt horisontal drøftelse af
retsstatssituationen på tværs af EU samt landespecifikke drøftelser af en
gruppe medlemsstater med afsæt i retsstatsrapportens landekapitler. Dette
års horisontale drøftelse fandt sted den 24. september 2024.
3. Formål og indhold
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
10.-11. oktober 2024. Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt nærmere
oplysninger fra formandskabet om drøftelsens indhold. Det er dog forvent-
ningen, at meningsudvekslingen bl.a. vil være centreret om den årlige rap-
port om udviklingen af retsstatsprincippet i medlemslandene, som udarbej-
des af Kommissionen.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
30
Rådsmøde nr. 4049 (Retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/10-24 - justitsdelen
2911368_0031.png
Økonomiske konsekvenser
Sagen har ingen statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkono-
miske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Hovedparten af EU-medlemsstaterne, herunder Danmark, har løbende ud-
trykt støtte til Kommissionens øgede fokus på retsstatsprincippet og moni-
torering af retsstatsforholdene på tværs af EU og i de enkelte medlemsstater.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen finder
det afgørende, at alle medlemsstater lever op til EU’s
grundlæggende værdier, herunder demokrati og retsstatsprincippet. Efterle-
velse af retsstatsprincippet er afgørende for både legitimiteten og effektivi-
teten af samarbejdet mellem EU’s medlemsstater.
Regeringen støtter derfor op om hensigten om at sætte fokus på styrkelse af
retssikkerhedsprincippet som en del af retsstatsprincippet samt Kommissio-
nens løbende monitorering af retsstatsprincippet på tværs af EU. Retsstats-
rapporten anses for et nyttigt redskab til på tværs af EU-medlemsstaterne at
identificere mulige, negative tendenser og til rettidigt at forebygge, at de
udvikler sig til deciderede problemer, som det efterfølgende kan være van-
skeligt at rette op på. Regeringen finder samtidig, at retsstatsrapporten er et
nyttigt supplement til artikel 7-procedurerne, EU-domstolens virke og rets-
statsmekanismen, der muliggør tilbageholdelsen af EU-midler.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg. Fol-
ketingets Europaudvalg blev dog den 24. juli 2024 orienteret om offentlig-
gørelsen af retsstatsrapporten for 2024.
31
Rådsmøde nr. 4049 (Retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/10-24 - justitsdelen
Dagsordenspunkt 7: Kampen mod racisme: Implemente-
ringsrapport om EU’s handlingsplan mod racisme 2020-2025
Nyt notat.
Sagen er
ikke
omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
10.-11. oktober 2024 med henblik på en meningsudveksling. Kommissionen
forventes at præsentere sin implementeringsrapport for EU’s handlingsplan
mod racisme for 2020-2025, der blev offentliggjort den 25. september 2024,
hvorefter der vil være lagt op til en kort meningsudveksling.
EU’s racisme-
handlingsplan har til formål at styrke indsatsen mod racisme på tværs af
EU og indeholder en omfattende ramme for fremme af antidiskrimination,
ligestilling, mangfoldighed og pluralisme i EU’s medlemslande. Kommissi-
onens implementeringsrapport indeholder et overblik over de fremskridt,
der er gjort i forhold til implementeringen af tiltagene i handlingsplanen,
samt vejledning til medlemslandene om udarbejdelse af effektive nationale
handlingsplaner mod racisme. Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har hverken lov-
givningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side kan der
generelt støttes op om tiltag, der har til formål at sætte fokus på og bekæmpe
racisme, og Kommissionens implementeringsrapport kan derfor tages til ef-
terretning.
2. Baggrund
Kommissionen præsenterede den 18. september 2020 EU’s handlingsplan
mod racisme for 2020-2025, som udgør en hjørnesten i Kommissionens ind-
sats på området for bekæmpelse af racisme på tværs af EU.
Handlingsplanen indeholder en omfattende ramme for fremme af antidiskri-
mination, ligestilling, mangfoldighed og pluralisme i EU’s medlemslande
og skitserer en række tiltag, der har til formål at imødegå racisme på for-
skellige områder, herunder områderne for retshåndhævelse, uddannelse, be-
skæftigelse, bolig og sundhed. Handlingsplanen understreger behovet for at
styrke EU’s retlige rammer for
ligestilling, antidiskrimination og hadefulde
ytringer, herunder effektive håndhævelsesmekanismer, og fremhæver vig-
tigheden af at øge bevidstheden samt bekæmpe stereotyper og intolerance i
32
Rådsmøde nr. 4049 (Retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/10-24 - justitsdelen
samarbejde med sociale og traditionelle medier. Det fremgår af handlings-
planen, at Kommissionen vil monitorere implementeringen af tiltagene i
handlingsplanen og de fremskridt, der bliver gjort i den forbindelse.
Kommissionens offentliggjorde den 25. september 2024 en implemente-
ringsrapport for EU’s handlingsplan mod racisme for 2020-2025.
Rapporten
skal drøftes på et møde i Rådets arbejdsgruppe for grundlæggende rettighe-
der, borgerlige rettigheder og fri bevægelighed for personer (FREMP) den
27. september 2024.
Det er forventningen, at Kommissionen under rådsmødet (retlige og indre
anliggender) den 10.-11. oktober 2024 vil præsentere implementeringsrap-
porten af 25. september 2024. Der vil herefter være lagt op til en kort me-
ningsudveksling med deltagelse af direktøren for EU’s Agentur for Grund-
læggende Rettigheder.
3. Formål og indhold
Kommissionen forventes at præsentere implementeringsrapporten af 25.
september 2024 for EU’s handlingsplan mod racisme for 2020-2025
rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024.
Rapporten indeholder et overblik over fremskridt i implementeringen af
EU’s racismehandlingsplan, bl.a. i forhold til at
sikre fuld implementering
af retsakter på området og indsatser mod racisme på områderne for retshån-
dhævelse, uddannelse, beskæftigelse, bolig og sundhed. Derudover følger
rapporten bl.a. op på medlemsstaternes arbejde med udvikling og imple-
mentering af nationale handlingsplaner mod racisme.
Det konkluderes i rapporten bl.a., at der siden vedtagelsen af handlingspla-
nen har været en række krisesituationer, som har ført til øget racisme, xeno-
fobi og had mod forskellige grupper, og at den tilgængelige data viser, at
individuel og strukturel racisme stadig i dag er udbredt. Der henvises i den
forbindelse bl.a. til, at terrorangrebene i Israel den 7. oktober 2023 og den
efterfølgende katastrofale humanitære situation i Gaza har forværret situati-
onen i forhold til racisme og hadefuld tale, ligesom det har ført til en markant
stigning i antisemitisme og had mod muslimer verden over, herunder i EU.
Det konkluderes endvidere, at dataindsamling er en væsentlig faktor for at
kunne kaste lys over racistiske og diskriminerende mønstre og strukturer,
og medlemslandene opfordres derfor til at styrke dataindsamlingen på om-
rådet.
33
Rådsmøde nr. 4049 (Retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/10-24 - justitsdelen
2911368_0034.png
Det konkluderes derudover, at Kommissionen i samarbejde med medlems-
staterne og andre relevante interessenter vil øge indsatsen for at imødegå
alle former for racisme. Kommissionen henviser i den forbindelse til, at
Kommissionen i mandatperioden for 2024-2029 har forpligtet sig til at
fremme et samfund fri fra racisme, diskrimination og ulighed og til at bistå
nationale bestræbelser på at opnå en ligestillingsunion, hvor alle har lige
muligheder gennem udvikling af en antiracismestrategi.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Sagen har ingen statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkono-
miske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes generelt at være opbakning til Kommissionens indsats for at
bekæmpe racisme.
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side kan der generelt støttes op om initiativer, der har til formål
at sætte fokus på og bekæmpe racisme, og Kommissionens implemente-
ringsrapport kan derfor tages til efterretning.
34
Rådsmøde nr. 4049 (Retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 10-11/10-24 - justitsdelen
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Folketingets Europaudvalg blev dog bl.a. den 22. februar 2023 orienteret
om EU’s handlingsplanen mod racisme for 2020-2025.
35