Spm. nr. S 180

1) Til udenrigsministeren af:

Morten Messerschmidt (DF):

Hvad er ministerens holdning til den seneste rapport fra Europa-Parlamentets forfatningsudvalg, som foreslår 267 traktatændringer, herunder at kræve euromedlemskab af alle medlemslande, afskaffe vetoretten og overføre mere magt fra medlemslandene til EU?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til pressemeddelelse af 25. oktober 2023 »EU Treaties reform: MEPs submit proposals to strengthen EU capacity to act« på Europa-Parlamentets hjemmeside.

Værsgo.

Tak, formand. Hvad er ministerens holdning til den seneste rapport fra Europa-Parlamentets forfatningsudvalg, som foreslår 267 traktatændringer, herunder at kræve euromedlemskab af alle medlemslande, afskaffe vetoretten og overføre mere magt fra medlemslandene til EU?

Ministeren.

Tak for det. Det kan jeg svare både relativt kort og forhåbentlig også ret klart på. Rapporten er ikke vedtaget endnu. Det ventes at ske senere i denne måned, men jeg kan godt foregribe svaret, for regeringen går ikke ind for traktatændringer. Vi mener sådan set, at vi har en langtidsholdbar traktat.

Spørgeren.

Det er fuldstændig rigtigt, at den er til afstemning i plenarforsamlingen her den 23. november. Når jeg spørger med en vis interesse, er det jo, fordi vi kan se, at ved den afstemning, der var i udvalget, har både den socialdemokratiske gruppe og Renew Europe-gruppen, som er de grupper, de tre regeringspartier tilhører, stemt for. Og det gør jo sådan en som mig lidt bekymret, når man så ser, hvad det er, der er i rapporten. Altså, det er, at man skal fjerne vetoretten på nogle endda ret vitale områder, bl.a. udenrigsministerens ressort, og at man skal indføre nye EU-kompetencer i forhold til uddannelse og skat, og at man vil indføre et fælles minimumsstatsborgerskab. Det er jo ting, som i en dansk kontekst virker fuldstændig vilde.

Men nu har jeg jo haft det tvivlsomme privilegium at sidde 10 år i Europa-Parlamentets forfatningsudvalg, AFCO, og må bare konstatere, at ser man over tid på, hvordan EU bevæger sig, så er der rigtig, rigtig mange af de tanker, som bliver født i Parlamentets forfatningsudvalg, som så ad forskellige veje ender i traktaterne, og nu åbner man jo så for en traktatprocedure, altså en reform af traktaten. Og jeg mindes jo, at udenrigsministeren – godt nok ikke i sin nuværende kapacitet af udenrigsminister, men i en tidligere kapacitet – har slået til lyd for nogle af de budskaber, som altså også kan ses i forfatningsudvalget, bl.a. om, at man nu inden for udenrigspolitikken skal fjerne medlemslandenes mulighed for at sige nej.

Derfor er det bare vigtigt for mig og for rigtig mange vælgere derude, tror jeg, at vide, at kommer de her forslag videre igennem plenarforsamlingen og op til Rådet, så nedlægger Danmark veto.

Ministeren med ½ minut.

Tak for det. Jeg synes jo, det er trist, at hr. Morten Messerschmidt betegner det at sidde i Europa-Parlamentet som et tvivlsomt privilegium. Der skal jo være europaparlamentsvalg den 9. juni næste år, og ja, jeg kan jo i den sammenhæng kun tale for mit eget parti, men der vil vi i hvert fald lægge os i selen, for at flest mulige opnår det privilegium. Jeg kan ikke erindre mig, at jeg i nogen kapacitet, hverken i den nuværende eller i nogen tidligere, har gjort mig til talsmand for traktatændringer, og regeringen går ikke ind for traktatændringer.

Så er det jo en ret kendt sag, og det ved hr. Morten Messerschmidt jo også på grund af det tvivlsomme privilegium, han historisk har haft, at der mange steder i Europa-Parlamentet er en appetit på en anden kompetencefordeling.

Spørgeren.

Det er et stort privilegium at være medlem af Europa-Parlamentet, men det er et tvivlsomt privilegium at sidde i et forfatningsudvalg i et parlament, som slet ikke har initiativkompetencen til at foretage traktatændringer. Derfor synes jeg sådan set, at forfatningsudvalget burde nedlægges, og hele den diskussion hører jo til der, hvor vi også tager den nu, nemlig i medlemslandenes parlamenter.

Nu siger udenrigsministeren så, at den her regering ikke går ind for at lave traktatændringer, men betyder det så også, at den her regering stemmer nej, hvis der kommer forslag om at overgå til flertalsafgørelser generelt, altså også inden for den traktat, der findes?

Ministeren.

Jeg vil sige, at det jo sådan set er positivt at få understreget, at det pågældende udvalg ikke har nogen initiativkompetencer, men det er så alligevel det, jeg nu skal stå og forholde mig til, i forhold til hvilke implikationer der er i forbindelse med det.

Regeringen går ikke ind for traktatændringer. Jeg er med på, at proceduren kan iværksættes med simpelt flertal, men traktatændringer kan jo kun gennemføres med konsensus. Det er en af grundene til, at regeringen ikke synes, man skal åbne traktaten, for det er ikke i Europas interesse nu med krig i Ukraine og forestående udvidelser, og det kan håndteres inden for traktaten. Der er regeringen jo åben over for at diskutere og gøre brug af nogle af de passerellebestemmelser, der er i den eksisterende traktat, men det er jo en anden diskussion. Så regeringen kommer ikke til at støtte, at vi skal sætte en ny traktatændringsproces i gang.

Spørgeren.

Så tror jeg, at jeg vil bede om et skriftligt svar på, hvad det er for nogle områder, regeringen har en ambition om at man skal anvende passerellebestemmelserne på.

Så vil jeg bare høre – for nu er det sidste runde: Hvilke initiativer tager man i Moderaterne, Socialdemokratiet og Venstre – hvis jeg må spørge på den måde – til, at de grupper, man sidder i i Europa-Parlamentet, så ikke bliver ved med at fremføre de her synspunkter, som forhåbentlig strider mod partiernes grundlæggende forståelse af, hvad EU skal være? For partierne og grupperne dernede stemmer det jo igennem, og det kommer de også til på plenarforsamlingen.

Ministeren.

Jeg tror, det ligger uden for min kompetence som udenrigsminister at stå og kloge mig på, hvordan tre partier, der indgår i regeringen, sørger for at samordne deres positioner i det nationale danske parlament med, hvordan der bliver ageret i Europa-Parlamentet. Jeg forholder mig til regeringens position.

Nu blev det, jeg sagde, om, at regeringen er åben over for at diskutere at tage passerellebestemmelser i brug, oversat til, at jeg sagde, at vi har en ambition om det. Det er jo en måde at vride det danske sprog på. Jeg kan sige, at det jo er noget af det, der er fokus på i de europapolitiske forhandlinger, der pågår i øjeblikket, altså hvad den danske position er i forhold til et EU, som står over for en udvidelse, og som har en traktat, der muliggør, at man på visse punkter kan bruge passerellebestemmelserne. Det er jo i det rum, at bl.a. de spørgsmål skal afklares.

Tak for det.

Der er endnu et spørgsmål fra hr. Morten Messerschmidt til udenrigsministeren.