Spm. nr. S 892 (omtrykt)

9) Til udlændinge- og integrationsministeren af:

Mikkel Bjørn (DF):

Hvordan vil ministeren sikre, at man i kommunerne har de nødvendige redskaber til at forhindre kønsopdelt svømning i foreningsregi, når man under henvisning til folkeoplysningsloven hævder det modsatte – bl.a. fra socialdemokratisk side?

Værsgo.

Tak for det. Vi vil godt spørge udlændinge- og integrationsministeren om, hvordan ministeren vil sikre, at man i kommunerne har de nødvendige redskaber til at forhindre kønsopdelt svømning i foreningsregi, når man under henvisning til folkeoplysningsloven hævder det modsatte fra bl.a. socialdemokratisk side?

Ministeren.

Det, jeg går ud fra at spørgeren tager udgangspunkt i, er, at jeg har sendt et brev på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, vi har lavet i landets kommuner. Det viser sig, at der er 11 kommuner – oprindelig var det 12; nu er der så rettet en misforståelse omkring Haderslev Kommune – der ikke bare laver kønsopdelt svømning; de laver kønsopdelt svømning, hvor der i det hele taget ikke må være nogen til stede af det andet køn, heller ikke eksempelvis medarbejdere i svømmehallen, på det tidspunkt, hvor det foregår.

Da vi lavede den undersøgelse, spurgte vi også om, om der er nogle ting i deres nuværende praksis, der gør, at man ikke kan forhindre det, altså om man mangler redskaber i forhold til den forvaltning, man har, som kan gøre, at man kan forhindre det, og det har vi ikke fået nogen meldinger tilbage om. Jeg har da også selv personligt fået henvendelser fra flere borgmestre, der siger, at man allerede i dag har mulighed for inden for de gældende regler at sige, at man ikke ønsker kønsopdelt svømning. Men jeg skal også sige, at det er folkeoplysningsloven, og den ligger under Kulturministeriet formelt set. Det er bare for at sige, der ikke er nogen kommuner, der har meldt tilbage til os og sagt, at man ikke kan forbyde det, sådan som det er i dag.

Spørgeren.

Det er jo interessant, særlig set i lyset af at Dansk Folkeparti i forskellige kommuner har forsøgt at fremføre det her krav om forbud mod kønsopdelt svømning kommunalt og vores socialdemokratiske kommunalbestyrelsesmedlemmer afviser forslaget med henvisning til folkeoplysningsloven. Det er jo lidt interessant, at ministeren sender et hyrdebrev ud til alle sine kommunalbestyrelsesmedlemmer med et ønske om, at de skal sætte en stopper for kønsopdelt svømning, men at ministerens egne kommunalbestyrelsesmedlemmer siger, at de enten ikke kan gøre det eller ikke ønsker at gøre det. Flere af vores byrådsmedlemmer i Dansk Folkeparti har oplevet decideret hånlige bemærkninger fra socialdemokratiske byrådsmedlemmer omkring vores ønske om at gøre det, som ministeren ellers selv opfordrer dem til at gøre, nemlig at sætte en stopper for den her kønsadskillelse i svømmeundervisningen.

Nu er jeg jo selv skolelærer. Jeg har faktisk også arbejdet som livredder i en del år. Jeg må bare sige, at det signalerer alt det forkerte, når man synes, at små piger helt ned i de mindste klasser skal seksualiseres på en måde, så en varmemester i svømmehallen, en livredder eller en forælder ikke kan komme forbi og se sit eget barn svømme i svømmehallen, fordi der skulle være et eller andet seksuelt mystisk over det. Det undrer os mildest talt meget i Dansk Folkeparti, at socialdemokratiske byrådsmedlemmer ude i kommunerne ikke synes at dele den opfattelse, at det er et utrolig mærkværdigt fænomen, og jeg er nysgerrig på, om ministeren er bevidst om, at selv om det godt kan være, at Socialdemokratiet repræsenterer en linje herinde på Christiansborg i forhold til det her fænomen, så står hans kommunalbestyrelsesmedlemmer ude i rigtig, rigtig mange af kommunerne for en helt, helt anden linje.

Ministeren.

Det er jeg jo bevidst om i det omfang, at jeg har fulgt med i den debat, som der var, efter at jeg sendte det brev ud, og jeg bemærkede jo nogle af de kommentarer, der var. Først og fremmest lagde jeg mærke til, at den konservative borgmester i Kolding var meget forarget, at de radikale rådmænd i København og Aarhus var meget forargede, og at der så også var en uenighed fra nogle af de socialdemokratiske borgmestre. Jeg vil også bare sige, at vi har i underkanten af 1.000 kommunalbestyrelsesmedlemmer. Jeg kan jo ikke være hånddukkefører for alle 1.000, men jeg tror da også, at der findes kommuner, hvor Dansk Folkeparti er med i flertallet, og hvor man alligevel har den her forordning for nuværende.

Spørgeren.

For os i Dansk Folkeparti virker det lidt, som om Socialdemokratiet hævder at være kommet til en masse nye erkendelser og egentlig hævder at ligge et tættere sted på Dansk Folkeparti, end man gjorde for mange år siden, men mange af de socialdemokratiske kommunalbestyrelsesmedlemmer lever stadig i 1990'erne. Det er bare der, vi er nysgerrige: Hvad har ministeren reelt tænkt sig at gøre? Nu har han sendt et hyrdebrev ud til sine kommunalbestyrelsesmedlemmer, men hvis ikke de følger op og rent faktisk sætter en stopper for det her fænomen på ministerens egen opfordring, hvad har ministeren så tænkt sig at gøre ved det? Har han bare tænkt sig at sige: Nå, det lykkedes ikke; så er der ikke mere at gøre?

Ministeren.

Jeg har tænkt mig at følge op på det, og det var det, der også var diskussionen, dengang Dansk Folkeparti fremsatte beslutningsforslaget om det her emne i sin tid. Jeg synes, at det altid er bedre, hvis vi kan løse de problemer, som vi oplever, ved at opfordre folk til at gøre noget, i stedet for at vi skal sidde og lave detailregulering omkring, hvordan folkeoplysningsloven skal indrettes på kommunernes vegne. Så det synes jeg altid at man skal prøve at gøre først, og så er jeg klar over, at oppositionens slogan er, at regeringen gør tingene for lidt, for langsomt og for dårligt, og det er jo også fair nok. Men jeg synes, at det er en rimelig tilgang først at sende en opfordring.

Så er det hr. Mikkel Bjørn med et afsluttende spørgsmål.

Tak for det. Det er ikke kun et slogan, at regeringen gør for lidt, for dårligt og for langsomt, eller hvad det var, ministeren sagde. Det er jo sådan set en åben erkendelse. Ministeren siger, at han gerne vil gøre noget ved det her fænomen. Han sender et brev ud til alle sine kommunalbestyrelsesmedlemmer og beder dem om at gøre noget ved det, og det eneste, de har tilovers for ham og for Dansk Folkeparti, der fremsætter forslaget, er hånlige bemærkninger. Altså, så er ministeren jo nødt til at sige, at det ikke lykkedes, eller at gøre noget ved problemet selv. Det er de to muligheder, han har, og jeg spørger bare meget stilfærdigt om, hvilken en af dem han har tænkt sig at benytte sig af.

Ministeren.

I første omgang har jeg tænkt mig at give kommunerne plads til at diskutere de her ting, fordi jeg ved, at der er en række kommuner, hvor det er noget, der kommer på dagsordenen. Og så vil jeg da også bare i al stilfærdighed spørge, om hr. Mikkel Bjørn er sikker på, at der ikke er Dansk Folkeparti-byrådsmedlemmer, der har lagt stemmer til flertal, som udøver den her form for kønsopdeling efter religiøse regler. Det vil jeg da bare have lov til at spørge om, altså om man er helt sikker på det, eller om der også findes eksempler på, at hr. Mikkel Bjørns egne partifæller medvirker til det.

Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til udlændinge- og integrationsministeren og tak til Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til transportministeren og til fru Theresa Scavenius, uden for grupperne, som stiller spørgsmålet.

(Talen er under udarbejdelse)