Spm. nr. S 940

5) Til justitsministeren af:

Kim Edberg Andersen (DD):

Mener ministeren, at den propalæstinensiske demonstration i København på vores befrielsesdag, der blev afsluttet med, at en mindesten for danskernes hjælp til jøderne under anden verdenskrig blev overhældt med maling, er udtryk for jødehad?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklen »Mindesten overhældt med rød maling« på tv2kosmopol.dk den 5. maj 2024.

Værsgo.

Tak for det. Mener ministeren, at den propalæstinensiske demonstration i København på vores befrielsesdag, der blev afsluttet med, at en mindesten for danskernes hjælp til jøderne under anden verdenskrig blev overhældt med maling, er udtryk for jødehad?

Ministeren.

Tak for ordet, og også tak for spørgsmålet til hr. Kim Edberg Andersen. Jeg er kun bekendt med den konkrete sag, som spørgeren henviser til, fra mediedækningen. Men når jeg som almindelig borger læser i medierne, at jøder udtaler, at de bliver spyttet på i det offentlige rum, at jødiske gravsten skændes, eller at der som her hældes maling over en mindesten for danskernes hjælp til jøderne under anden verdenskrig, så tænker jeg intuitivt, også i lyset af den opblussen i antisemitiske hændelser, som vi har været vidne til siden den 7. oktober, at der må være tale om had mod jøder. Men jeg står her selvfølgelig også i dag som justitsminister, og jeg er klar over, at der er nogle juridiske rammer for, hvad der strafferetligt udgør en hadforbrydelse med et antisemitisk motiv, og det lader jeg helt være op til myndighederne og i sidste ende domstolene at vurdere. Motivet for hændelsen må forventes at indgå i politiets efterforskning af sagen.

Der skal dog ikke herske nogen tvivl om, at jeg personligt finder det dybt foruroligende og også beskæmmende, at personer kan finde på at skænde sådan en mindesten. Og det gør det ikke bedre, når det sker i befrielsesdagene, altså den 4. og den 5. maj, som for de fleste danskere står som de stærkeste symboler på vores frihed og fællesskab, hvor vores forældre og bedsteforældre fejrede glæden, håbet, friheden og ikke mindst fællesskabet efter 5 lange år med krig, nød og folkemord mod ikke mindst jøderne i Europa.

I Danmark har vi en grundlovssikret ret til at demonstrere og også til at ytre os, og det skal vi værne om, men det er også klart, at der skal være grænser, og at vi hverken vil eller skal acceptere, at vores demokratiske rettigheder bliver misbrugt til fremmedfjendske, racistiske eller antisemitiske handlinger og til at skabe splid i vores eget samfund. Derfor er jeg også direkte forarget over, at der er personer i vores samfund, som har så lidt forståelse for det folkedrab, som jøderne var udsat for under anden verdenskrig, at man finder anledning til at overhælde en mindesten med maling. Det synes jeg er uhyggeligt. Jeg kan dog som nævnt ikke stå her i dag og tage stilling til, om den konkrete handling i strafferetlig forstand udgør en hadforbrydelse. Jeg ved, at Rigspolitiet generelt har bedt politikredsene om at have en skærpet opmærksomhed på, om anmeldelser af strafbare forhold, der vurderes at være relateret til den nuværende situation i Mellemøsten, kan indeholde et hadmotiv.

Ud over myndighedernes forstærkede indsats havde jeg sammen med flere ministerkollegaer den 2. april en drøftelse med Folketingets partier om yderligere initiativer til at komme den stigende antisemitisme til livs.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Tak for det. Mit næste spørgsmål ændrer sig lidt efter ministerens besvarelse. Jeg er faktisk ikke i tvivl om, at ministeren er oprigtig i sin bekymring i forhold til den stigende antisemitisme. Men jeg bliver jo også nødt til at minde ministeren om, at ministeren i hvert fald var en af fortalerne for stramninger i forhold til lige nøjagtig det med at skænde noget eller ligesom give udtryk for noget, som kunne virke hadefuldt over for andre befolkningsgrupper, og hvor vi under koranloven var vidne til, at det godt kan lade sig gøre at lave en stramning, sådan at de ting, vi ikke kan lide, kan vi ændre, også når det ændrer indgribende i forhold til ytringsfriheden osv. Så der har ministeren i hvert fald tidligere været meget mere bestemt. For jeg er jo over 50 år, og jeg kan se, at det er ikke engang længere handler om en jødisk gravsten, men at det handler om en sten, hvor man fortæller om, at nogle engang har hjulpet jøder. Altså, der sker hele tiden en eskalering, og jeg bliver nødt til at gøre opmærksom på, at den eskalering bekymrer mig rigtig meget.

Så hvornår kan jeg forvente, at ministeren enten på eget initiativ eller ud fra en delt bekymring med mig sørger for, at vi siger nej til den antisemitisme og det jødehad, som er fremme? Og ministeren skal selvfølgelig differentiere i det, men for mig er der ingen forskel i det, for det her drejer sig om et had mod et folk. For lige nøjagtig den sten havde jo intet med en jødisk fejring at gøre, men det handlede om nogen, der havde hjulpet en jøde. Så det kan kun være jøder, man hader, hvis man skal skænde et monument som det, og det er problematisk, og det bekymrer mig virkelig helt inde i sjælen, og det irriterer mig, at jeg bor i et land, hvor jøder skal have beskyttelse, og jeg føler, at vi herinde slår i en dyne, og at vi ikke er villige til at gøre noget. Men jeg tror faktisk, ministeren er villig til at gøre noget. Så mit spørgsmål er, om ministeren under sit ressort har noget på bedding, der vil gøre det sværere og mere håndfast, når vi ser antisemitisme og jødehad i Danmark.

Justitsministeren.

Først tak for den anerkendelse fra hr. Kim Edberg Andersens side. Den er jeg er glad for at høre. Jeg forstår godt, at mange mennesker kan være berørte over den konflikt, der udspiller sig i Mellemøsten, men det er, og det må ikke være nogen som helst undskyldning for at rette den vrede og de frustrationer og det had mod herboende danske jøder, som ret beset ingenting har at gøre med det, der udspiller sig i Mellemøsten.

Ellers er det korte svar på hr. Kim Edberg Andersens konkrete spørgsmål: Ja, vi sidder lige nu og arbejder på en række initiativer, som skal forsøge at adressere den opblussen i antisemitismen, som vi desværre har oplevet siden den 7. oktober, og vi forventer at kunne præsentere dem for både Folketinget og offentligheden inden for en overskuelig fremtid.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Vi så, at der, inden det her forfærdelige terrorangreb mod Israel skete, blev lavet en undersøgelse, hvor man undersøgte 45 millioner kommentarer på Facebook for antisemitisme, og hvor det viste sig, at op imod 10 pct. af dem allerede dengang var antisemitiske. Så det, jeg er bange for, er, at vi har ladet det her komme kravlende lige så stille, og at vi faktisk over for en jødisk befolkning har tilladt mere, end vi ville tillade over for andre. Er ministeren uenig i, at jøderne faktisk på en eller anden måde uberettiget er blevet en befolkningsgruppe, som vi ikke yder den samme beskyttelse, som f.eks., som vi ofte har haft diskussioner om i den offentlige debat, muslimer?

Justitsministeren.

Jeg ved ikke, om man kan sige det på den måde, men man kan jo i hvert fald bare nøgternt konstatere, med stor, stor bedrøvelse og i virkeligheden også vrede, at det jødiske mindretal i Danmark er den eneste minoritetsgruppe, hvor der er behov for væbnet bevogtning ved dets institutioner, og det synes jeg er både tankevækkende og dybt, dybt bekymrende. Derfor må man jo også sige, når man hører folk i den offentlige debat, som på den eller anden måde negligerer, at der skulle være en trussel eller en utryghed, som danske jøder oplever, at de så simpelt hen tager fejl. Den bevæbnede bevogtning, der er ved de jødiske institutioner, er der ikke for sjovs skyld.

Hr. Kim Edberg Andersen med et afsluttende spørgsmål.

Tak for det. Som jeg tidligere sagde, er jeg faktisk ikke i tvivl om, at ministeren og også ministerens formand for Socialdemokraterne mener det oprigtigt, når vi har den her sag, hvor vi er meget bekymrede over antisemitismen. Men jeg er nok ikke helt betrygget ved, og det er nok primært på grund af regeringskonstellationen og ikke så meget ministerens parti, at de her stramninger måske rammer det helt, så Danmarksdemokraterne bliver glade. Men jeg glæder mig og ser frem til, at ministeren kommer med nogle ting, som kan hjælpe med til, at jøderne bliver mindre udsat for antisemitisme.

Justitsministeren.

Igen vil jeg sige tak for anerkendelsen. Det her er noget, der ligger mig meget på sinde. Jeg har været i en tæt og meget, meget hyppig dialog med repræsentanterne for Det Jødiske Samfund siden den 7. oktober sidste år, og jeg er dybt, dybt deprimeret over, at det for herboende danske jøder har ført til så kraftig en stigning i både antisemitiske hændelser, men også en øget utryghed blandt dem på grund af en konflikt, der udspiller sig i Mellemøsten, som de intet har med at gøre. Og det er selvfølgelig også derfor, at vi vil komme med en lang række forskellige initiativer, som vi også glæder os til at drøfte med hr. Kim Edberg Andersen og hans parti.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til justitsministeren og tak til hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne.

Jeg byder nu velkommen til ministeren for udviklingssamarbejde og global klimapolitik og til fru Pernille Vermund fra Liberal Alliance, som stiller spørgsmålet.

(Talen er under udarbejdelse)