Spm. nr. US 53

Mange tak. Statsministeren åbnede jo med de to temaer uddannelse og EU, og det er Radikale Venstres to yndlingstemaer, så jeg vil prøve at nå begge dele.

Ligesom statsministeren glæder jeg mig jo over hver eneste nye uddannelse, der er åbnet i yderområderne i Danmark. Uddannelse er jo det, vi bygger vores demokrati og vores velstand og vores produktivitet på, som statsministeren også selv sagde tidligere. Af den samme grund er jeg jo også ulykkelig over, at man fra regeringens side sammen med SF, LA og Danmarksdemokraterne, samtidig med at der er kommet uddannelser ud i landet, så har valgt at skære på uddannelsespladserne i byerne. Oven i det har de samme partier jo valgt at skære 10 pct. af universiteternes uddannelser, og desuden kan vi nu forvente, at en tredjedel af de resterende kandidatuddannelser bliver skåret med et år. Derudover forlyder det – der er endnu ikke kommet et udspil fra regeringen – at man vil forkorte professionsuddannelserne, og at man vil lave adgangsbegrænsninger, højere adgangskrav, til gymnasierne, hvilket i øvrigt vil lukke gymnasier i yderområderne, hvor der netop er brug for flere på ungdomsuddannelserne, ud over at regeringen også har besluttet at skære i su'en.

Vi forstår fra radikal side ikke, at uddannelserne i modsætning til sundheds- og forsvarsområdet og tilbagetrækningsordningerne er blevet et nulsumsspil, hvor man ikke kan gøre noget bedre for nogle uden at gøre noget dårligere for andre. For det er det, vi bygger vores fremtid på, og der er en dybt urimelig generationskløft i den politik. Det er rigtigt, at vi er imod Arnepensionen og efterlønnen, fordi vi stod fadder til en seniorpension, der både er højere i ydelsen, som er længere, og som er målrettet de nedslidte. 75 pct. af dem, der går på Arnepension, angiver selv, at de ikke er nedslidte, og tallet er for efterlønnen 88 pct., og vi bruger 63 mia. kr. om året på tilbagetrækningsordninger før folkepensionen. Tænk, hvis vi brugte bare en lille smule af de penge på at investere i vores børn og unge. Det kunne blive en ny generationskontrakt. Det var med hensyn til uddannelser.

Med hensyn til EU er jeg interesseret i at høre, hvad regeringens politik egentlig er i forhold til EU's landbrugspolitik, og jeg siger det, fordi vores spidskandidat til Europaparlamentet, Sigrid Friis Frederiksen, i dag har spillet ud med et forslag til en revision af EU's landbrugspolitik, der både betyder en mindre reduktion, men især også en omlægning af den nuværende direkte støtte i en mere grøn retning for landbruget fra EU's side i fremtiden. Hvad er egentlig statsministerens holdning til EU's landbrugspolitik?

Tak. Statsministeren.

Tak. Er det ikke lige på kanten at komme herned i Folketingssalen og glæde sig over de uddannelser, der åbner ude i landet, når man har stemt imod den aftale? Altså, jeg er glad for opbakningen fra Radikale, men jeg synes alligevel, det er frisk at glæde sig over de uddannelser, der er flyttet ud, når man ikke ville være med i den aftale, og undskyld mig, men vi kan jo ikke gøre begge dele. Vi kan jo ikke stå her i Folketinget og sige, at vi vil have uddannelser i hele Danmark, men ikke skære ned på uddannelsespladser i byerne. Man kan jo ikke gøre begge dele. Hvis du bliver ved med at have det samme antal uddannelsespladser i byerne og opretter uddannelser ude på landet med faldende ungdomsårgange – det var den diskussion, jeg forsøgte at rejse i dag – så er der jo ikke unge nok. Så vi vil have uddannelser i hele landet, for det betyder helt utrolig meget for balancen i det her land, og det betyder i øvrigt også noget for, hvem det er, der uddanner sig. For noget af det, vi kan se på nogle af de uddannelser, der ligger længere væk fra de store byer, er jo, at der er voksne mennesker, der har arbejdet i nogle år, og som nu har mod på at tage en uddannelse, og det betyder helt utrolig meget for vores velfærdssamfund. Men hvis man ikke også har modet til at sige, at der, når der skal være en læreruddannelse derude, så også skal være færre uddannelser inde i byen, og at der, hvis vi gerne vil have flere til at tage en velfærdsuddannelse og tage en erhvervsuddannelse, så også er færre, der skal gå på universitetet, så kommer det jo ikke til at fungere i virkelighedens verden.

Så jeg står på mål for med alle de udfordringer, vi kigger ind i, altså at vi har brug for, at der er nogle flere unge, der har lyst til at tage en velfærdsuddannelse, at der er flere unge, der tager en erhvervsuddannelse, og at der er flere unge, der tager en uddannelse uden for de store byer, at konsekvensen af det så også er, at der skal være færre universitetspladser i de store byer. Det er den politik, vi har, og jeg tror ikke alene, at det her kommer til at gavne balancen i Danmark, men jeg tror også, at det kommer til at styrke trivslen blandt vores børn og unge, og at det kommer til at styrke vores velfærdssamfund, og at det dermed gør alt det, som Radikale Venstre i øvrigt også gerne vil.

Spørgeren.

Der er intet i det her, der er mærkeligt. Vi har sat penge af i vores finanslovsforslag til at opretholde alle uddannelser i landdistrikterne. Men vi ser det ikke som et nulsumsspil. I dag er der 20 pct. af en ungdomsårgang, der slet ikke får nogen uddannelse efter folkeskolen. Hvorfor ikke satse på at løfte dem ved f.eks. også at sætte penge af til folkeskolen, som vi burde gøre for at løfte de 20 pct. ind? Så var der plads i vores samfund til alle. Vi ved ikke eksakt, hvad resultatet bliver, men professionsskolerne selv mener jo, at der samlet set på grund af regeringens øvelse i Danmark kommer færre uddannede ud fra professionsskolerne og vores velfærdsuddannelser, fordi der er færre, der får lov til at søge i byerne, og der er færre, der bliver lukket ude der, end der vil søge ude i landdistrikterne.

Hvorfor ikke sige, at vi er et rigt samfund, der har råd til at uddanne de unge de steder, hvor de unge er og vil have uddannelserne, og råd til at løfte de sidste 20 pct., og så satse på det? For det tror jeg egentlig at vi er enige om. Og lad os så bruge nogle flere midler på det i stedet for at afskære unge fra deres livsdrømme og så sørge for, at de kan få en uddannelse, de gerne vil have. Det er jo absurd. Der kommer til at stå en kø af studerende ude ved DTU, der vil gerne ind at læse. Erhvervslivet vil gerne have dem, og I skærer 7 pct. af ingeniøruddannelserne væk nu.

Tak. Statsministeren.

Jeg synes bare, at i den uddannelsespolitik, der har været ført i mange år, hvor Radikale Venstre har spillet en stor rolle, er der godt nok blevet slukket mange drømme. Der er der blevet slukket mange drømme, fordi vi f.eks. ikke har prioriteret erhvervsskolerne godt nok. Igennem rigtig mange år, og jeg begræder det, har strømmen jo været mod universiteterne. Den har været mod stx. Strømmen af penge, prestige og anerkendelse har ikke været mod erhvervsuddannelserne. Så med åbne øjne har man slukket drømmen for rigtig mange i det her samfund. Det er bare ikke dem, der råber højest. Det er bare ikke dem, vi møder i politik. Det er ikke dem, vi ser på de sociale medier.

Det, den her regering er i gang med, er en mere praktisk folkeskole og juniormesterlære. Det er at styrke fgu'erne. Det er at styrke ordblindeundervisningen. Det er at føre penge fra universiteter til erhvervsuddannelser. Det er, synes jeg, at se dem, der virkelig har et behov for uddannelse og for at blive løftet. Så er jeg i øvrigt enig i det, der bliver sagt. Der er for mange unge i Danmark i dag, der slet ikke får en uddannelse, og jeg er villig til at gøre næsten hvad som helst, gerne sammen med Radikale Venstre, for at få den store gruppe – vi kalder det potentialegruppen – med ind, enten i et arbejdsfællesskab eller i et skole- og uddannelsesfællesskab. Så det vil jeg meget gerne arbejde sammen med Radikale om.

Tak. Spørgeren.

Hvorfor skal vi dog banke løs på de universitetsstuderende? Tænk på, hvor dansk erhvervsliv var, og hvor dansk økonomi var, hvis ikke vi havde haft så mange, der valgte at uddanne sig godt og bidrage til dansk økonomi med et kæmpe skattebidrag, fordi de får høje indtægter, og fordi de er veluddannede. Jeg vil om nogen – kig bare igen på vores finanslovsforslag – gerne løfte erhvervsuddannelserne endnu mere end i dag, men da ikke ved at lukke ned for den almene dannelse og da ikke ved at lukke vores universitetsuddannelser. Det er da ikke et enten-eller. Det er både-og. Og det vil jeg gerne tage statsministerens hånd i forhold til, men jeg synes, at det er helt misforstået at banke løs og sige, at det er forkert, at folk tager en lang videregående uddannelse i stedet for en erhvervsuddannelse. Selvfølgelig skal vi gøre erhvervsuddannelserne bedre. Vi har en udfordring der. Det er jeg enig i. Men vi skal da ikke banke løs på de andre studiepladser og andre unge, der vælger andre veje, af den grund.

Så var der lige EU's landbrugsstøtte, som statsministeren måske kan nå til sidst. Når jeg spørger, er det selvfølgelig, fordi vi interesserer os meget for, om vi kan få et samarbejde med regeringen i forhold til den kæmpe udfordring, vi har med vandmiljøet. Nu lukkede Bornholms fiskeriforening her i fredags, og det kan vi jo ikke løse alene i Danmark. Vi skal jo have Polen og Sverige med. Så vil statsministeren være med? For det er der andre regeringspartier der har været mere tvivlende over for.

Statsministeren.

Nu har jeg ikke haft lejlighed til at se Radikales forslag, og jeg tror, at der kommer mange forslag frem i løbet af de næste par uger, men helt generelt vil jeg gerne tilkendegive, at vi selvfølgelig gerne vil se ind i et samarbejde, også hvad angår vandmiljø, med Radikale Venstre. Og vi har behov for en grøn omstilling i de europæiske landbrug.

Så må jeg sige, at jeg ikke synes, at det er at banke løs på nogen, og jeg synes ikke, at vi behøver at banke løs på nogen. Men vi bliver også bare nødt til at være ærlige om, at der har været en prioritering i uddannelsessystemet hen imod de videregående uddannelser og hen imod det almene gymnasium, og at det har været på bekostning af helt almindelige unge, der har ønsket at gå en anden vej. Det er jo en form for uddannelsessnobberi, som jeg synes har sneget sig ind i vores samfund, og som vi nu er i gang med at gøre op med.

Så bliver man altså også nødt til, synes jeg, at stå på mål for, at hvis der er faldende ungdomsårgange og man ønsker, at der skal være bæredygtige og gode seminarier rundtomkring i landet, velfærdsuddannelser og universitetsuddannelser, så kan vi ikke opretholde det samme antal studiepladser. Det betyder ikke, at vi banker på nogen. Det betyder i virkeligheden bare, at vi tager ansvar for et Danmark, der hænger sammen, også uddannelsesmæssigt. Det er jeg glad for at der er opbakning til, men man kan ikke både glæde sig over uddannelser, der flyttes ud, og så stemme imod aftalen, synes jeg.

Tak. Spørgsmålet er afsluttet.

Så er det hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.