Spm. nr. US 54

Statsminister, når vi nu er ved universiteterne, kunne man her for en 14 dage siden se en EU-debat på Maastricht Universitet. Jeg ved ikke, om statsministeren selv så med, men det var første gang, at Danmark havde en såkaldt Spitzenkandidat, undskyld, formand, i EU-sammenhænge, nemlig Anders Vistisen, som er Dansk Folkepartis spidskandidat. Han repræsenterer det, der hedder ID-gruppen i Europa-Parlamentet. Jeg synes personligt, det var en spændende debat. Det er første gang, at der var nogen, der for alvor gik til den linje, som kommissionsformand Ursula von der Leyen har repræsenteret. Derfor tror jeg, at vi har været mange, der har set frem til, som vi nærmer os den 9. juni, at der skulle komme flere af den slags debatter.

Den næste er så på næste torsdag igen, den 23. maj, som desværre nok bliver en lidt kedelig omgang, for dem, der arrangerer den debat, er det, der hedder EBU, som er sådan en forening af de store, typisk offentligt ejede, mediehuse, herunder f.eks. DR, i Europa. De har besluttet, at Dansk Folkepartis partigruppe, ID-gruppen, ikke må være med. På trods af at debatten faktisk foregår i Europa-Parlamentet, som man på en eller anden måde skulle antage er alle europæeres hus, så har DR's EBU-paraply besluttet, at der må Dansk Folkepartis gruppe ikke være med.

Man kalder det en afgørende showdown – nærmest som der, hvor hele den her EU-valgkamp skal kulminere, og hvor de, der måske ikke lige har fulgt med de seneste 5 år, kan danne sig et indtryk af, hvordan brydningerne er, og vide, hvor man skal sætte sit kryds, men hvor vel at mærke de EU-kritiske grupper ikke er med, underforstået, at dem skal man ikke stemme på.

Nu er statsministeren jo pressens minister, og derfor kunne jeg godt tænke mig at høre, hvad statsministeren egentlig mener om hele det her setup og DR's rolle i det.

Statsministeren.

Jeg vil ikke påstå, at jeg kender alle detaljer i den her sag, og jeg må også være ærlig og sige, at selv om jeg forstår, at det var en spændende debat, havde jeg ikke selv lejlighed til at følge med. Det er heller ikke mit indtryk, at det på den måde var sådan en kioskbasker, men det er jo godt, at der er EU-debatter på alle mulige niveauer, også i massemedierne, så det bakker jeg selvfølgelig grundlæggende op om. Jeg kan jo selv meget godt lide også at diskutere med politiske modstandere, og det er jo en del af vores demokratiske tradition, at vi gør det.

Jeg kender ikke til den konkrete beslutning, men det, jeg nåede at se, inden jeg gik til spørgetimen, er, at hverken DR eller TV 2 viser den pågældende debat, og det er nok det, mit vidensniveau strækker til. Og det er rigtigt, at jeg er pressens minister, men trods alt ikke for pressen uden for landets grænser. Så i første omgang har jeg bare noteret mig, at DR og TV 2 siger, at de ikke viser debatten. Jeg håber, at jeg har forstået det korrekt.

Spørgeren.

Det tror jeg er helt rigtigt, men det kan man jo så også overveje om er den rigtige beslutning. Ville det rigtige ikke være, at man som DR pressede på i forhold til at sikre, at det rent faktisk er et rum, hvor alle de opstillingsberettigede partigrupper kunne være, i stedet for at sige, at DR ikke viser den, og så er det ligegyldigt, at det foregår tordnende udemokratisk?

Faktisk har jeg ros med til statsministeren for også at afstå fra den fælles, kunne jeg forstå, erklæring blandt socialdemokrater, som jo langt hovedparten af hendes kolleger rundtomkring i EU har skrevet under på, om, at efter et valg vil man ikke samarbejde med Dansk Folkepartis partigruppe dernede, en såkaldt cordon sanitaire, som man kalder det dernede – en fælles forståelse af, at sådan nogle som Dansk Folkeparti vil man ikke samarbejde med. Der var jeg glad for, at statsministeren også som partiformand var ude at sige, at det ville hun ikke selv tage del i, at alle, uanset hvad man stemmer på, er legitime og skal have lov at tage del i det her. Derfor synes jeg måske, at statsministeren burde komme med en lidt klarere opfordring til DR om at gøre noget imod det her helt uacceptable udemokratiske uvæsen.

Statsministeren.

Som jeg sagde før, har jeg ikke nærmere kendskab til hverken den beslutning, der har truffet i EBU, som er det rigtige navn. Jeg har bare noteret mig, at man ikke viser det fra DR og TV 2's side, og jeg har egentlig tillid til, at DR træffer de rigtige beslutninger, de ønsker at træffe.

Spørgeren.

Okay, så er der jo ingen grund til at tage en tredje runde, hvis man får det samme svar hver gang.

Så vil jeg hellere spørge om noget andet. Hvordan har statsministeren det egentlig med, at de administrative udgifter i staten er steget med 11 mia. kr., mens hun har været statsminister? Jeg havde egentlig regnet med, at Liberal Alliance ville spørge om det, så derfor havde jeg ikke tænkt at gøre det, men det går jo sådan helt imod det, som statsministeren har lovet danskerne: færre konsulenter, mindre administration og bureaukrati osv. Alligevel kan vi bare konstatere, at i den periode, statsministeren i Danmark har heddet Mette Frederiksen, er det bare eksploderet. Der bliver færre og færre sosu'er, og der bliver flere og flere administrativt ansatte djøf'ere, verdensmålskonsulenter, og hvad ved jeg. 11 mia. kr. – det er trods alt en andel, en væsentlig andel, af statens budgetter her. Så når vi nu af frygt for at få det samme svar for tredje gang, hvis jeg spørger til det med EBU og DR, så tror jeg da, at vi er mange i salen, der gerne vil høre, hvad statsministeren egentlig mener om 11 mia. kr. mere på hendes vagt til ren administration i staten.

Statsministeren.

Det, at der er kommet så mange flere administrative medarbejdere, er ikke en udvikling, jeg er tilfreds med. Det har jeg haft lejlighed til at sige her i Folketingssalen ved den seneste spørgetime.

Det her kommer selvfølgelig som altid med lidt flere nuancer. Vi er i gang med at genoprette nogle ret store problemer på skatteområdet – nogle problemer, som Dansk Folkeparti selv har været med til at forårsage. Det kræver nogle flere medarbejdere. Det kan jeg godt stå på mål for. Under corona havde vi behov for at ansætte medarbejdere til at bistå landet med at komme igennem pandemien. Det mener jeg var en rigtig beslutning. Vi er i gang med at opruste på domstolene. Det handler jo om borgernes retssikkerhed. Vi står over for en kraftig oprustning af dansk forsvar. Det kommer også til at kræve nogle medarbejdere.

Så når man går ned i nogle af de enkelte områder, vil der helt sikkert være beslutninger, der vedrører det administrative, som er rigtige, men udviklingen under et er ikke tilfredsstillende, og derfor er vi nu i gang med at rulle den modsatte vej. Det er vi i et samarbejde med kommunerne. Det ligger som en del af kommuneaftalerne, og vi er det med et statsligt arbejdsprogram. Vi har allerede lagt én administrativ besparelse ind på staten på det her års finanslov på 400 mio. kr., og det arbejde kommer til at fortsætte.

Tak. Spørgsmålet er afsluttet.

Så er det fru Franciska Rosenkilde, Alternativet. Værsgo.