Europaudvalget 2023-24
S 1025
Offentligt
2878853_0001.png
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
6. juni 2024
J nr.
2023 - 2860
Folketingsmedlem Signe Munk (SF) har d. 30. maj 2024 stillet mig følgende
spørgsmål nr. S 1025, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. S 1025:
Vil ministeren belyse, hvorfor indfrielse af den forhøjede energispareforpligtelse
ikke indgår i høringsudkastet til Danmarks nationale energi- og klimaplan (NECP),
udsendt den 21. maj, når ministeren i svar på spørgsmål nr. S 881 har tilkendegi-
vet, at implementeringen vil blive udmeldt i forbindelse med NECP, som afleveres
til EU-Kommissionen ved udgangen af juni 2024?
Begrundelse
Ministeren svarede den 3. maj 2024 på spørgsmål nr. S 881 bl.a., at »Regeringen
forventer, at Danmarks indfrielse af den forhøjede energispareforpligtelse vil blive
udmeldt i forbindelse med ajourføringen af Danmarks nationale energi- og klima-
plan (NECP), der skal afleveres til Kommissionen ved udgangen af juni 2024.« Af
høringsudkast til NECP, som er udsendt den 21. maj, fremgår imidlertid ingen ud-
melding om, hvordan Danmark vil indfri energispareforpligtelsen. I stedet henvises
der til, at dette vil indgå i den endelige ajourføring af NECP’en, som indrapporteres
til EU-Kommissionen ved udgangen af juni 2024.
Svar
Det fremgår af høringsudkastet til NECP, at regeringen vil præsentere Danmarks
indsats i løbet af juni. Regeringens tilgang til opfyldelse af den forhøjede energispa-
reforpligtelse vil desuden indgå i den endelige ajourføring af Danmarks NECP, der
indrapporteres til EU-Kommissionen ved udgangen af juni 2024.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/1