Offentligt
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 29. april 2024 stillet følgende spørgs-
mål nr. 419 (alm. del) efter ønske fra Peter Skaarup (DD) til udlændinge- og integra-
tionsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 419:
Vil ministeren redegøre for en kommunens juridiske muligheder for at forhindre, at
kommunens svømmeanlæg udlånes til foreninger, som arrangerer kønsopdelt
svømning?
Svar:
Indledningsvist vil jeg bemærke, at jeg ikke mener, at kønsopdelt svømning hører
hjemme i Danmark. Det offentlige rum bør ikke indrettes efter forældede mellem-
østlige normer, som strider mod enhver forståelse af ligestilling i et moderne sam-
fund som det danske.
Jeg har derfor sendt et brev til borgmestrene i de kommuner, der har tilkendegivet,
at de tilbyder kønsopdelt svømning, hvor jeg opfordrer til at alle tilgængelige red-
skaber tages i brug for at forhindre, at dette finder sted i kommunens svømmean-
læg. Samtidig beder jeg kommunerne om at tilkendegive, hvis det er kommunens
vurdering, at der ikke i dag er tilstrækkelig mulighed for at nægte udleje eller udlån.
Jeg har foreløbigt ikke modtaget henvendelser om, at det skulle være tilfældet.
Den lovgivning, der kan blive relevant for vurderingen af, om kønsopdelt svømning
kan nægtes tilladt i de kommunale svømmeanlæg inden for gældende lovgivning,
ligger uden for mit ministerområde.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har på den baggrund indhentet bidrag fra
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt
Kulturministeriet.
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet har oplyst følgende:
27. maj 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2024 - 7261
2700628
Side
1/3