Spm. nr. S 123 (omtrykt)

3) Til finansministeren af:

Mette Thiesen (DF):

Er ministeren enig med statsministerens tidligere udtalelse om, at det er »gakgak«, at EU lægger op til større medlemsbidrag og til at skrotte den danske EU-rabat, og kan han i givet fald forklare, om han så er enig med de socialdemokratiske medlemmer af Europa-Parlamentet, der afviser at stemme nej til Kommissionens budgetforslag?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklen »Mette Frederiksen om større EU-budget: »Det er jo fuldstændig gak«« bragt den 16. oktober 2023 på Jyllands-Postens hjemmeside. Der henvises endvidere til Europa-Parlamentets Interimsbetænkning af 22. september 2023 om forslaget til en midtvejsrevision af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027.

Værsgo.

Tusind tak. Er ministeren enig i statsministerens tidligere udtalelse om, at det er gakgak, at EU lægger op til større medlemsbidrag og til at skrotte den danske EU-rabat, og kan han i givet fald forklare, om han så er enig med de socialdemokratiske medlemmer af Europa-Parlamentet, der afviser at stemme nej til Kommissionens budgetforslag?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg tror, der er behov for en lille smule kontekst her. EU's stats- og regeringschefer blev i 2020 enige om EU's flerårige finansielle ramme, den såkaldte MFF-aftale. Siden aftalen blev indgået, har Rusland indledt en forfærdelig krig mod Ukraine, og Ruslands invasion har også ledt til en øget migration til Europas frontlinjestater. Det er konsekvenser, som vi har adresseret og fortsat skal adressere fremover i det europæiske fællesskab.

I juni 2023 fremlagde Kommissionen et forslag til en revision af MFF-aftalen med udgiftsønsker for samlet 100 mia. euro. Den ene halvdel er der lagt op til skal gå til Ukraine. Vi giver fra regeringens side vores fulde støtte til Ukraine, både finansielt og militært. Det er helt centralt, at vi i EU står sammen om at støtte Ukraine, og det er vi fra dansk side selvfølgelig parat til at betale til.

Den anden halvdel af MFF-revisionen foreslås at gå til migration og konkurrenceevne, men det er også i forhold til administration og renteudgifter. Her er regeringen ikke enig i det, der er lagt på bordet fra Kommissionens side. Vi anerkender, at Europa står over for andre vigtige dagsordener, men ikke alle løsninger kræver nye penge. I stedet kan man foretage omprioriteringer og fokusere på at bruge vores eksisterende EU-budget på over 8.000 mia. kr. klogt.

Så vi går konstruktivt til værks, prioriterer Ukraine markant og er meget opmærksom på, at andre prioriteter skal ske via omprioriteringer. Og så lad mig lige slå fast, at Kommissionens forslag ikke indebærer, at der skal ske en skrotning af den danske EU-rabat, som man kunne få indtryk af med det spørgsmål, der blev stillet.

Spørgeren.

Tak for svaret. Der er jo sådan en meget fin talemåde, der siger, at man ikke både kan blæse og have mel i munden. Men vil ministeren ikke medgive, at det er lige præcis, hvad Socialdemokratiet gør, når Socialdemokratiets europaparlamentsmedlem Christel Schaldemose siger, at man på den ene side ikke rigtig ønsker, at budgettet skal stige, men at der omvendt er nogle ting, som man ønsker at støtte?

Er det ikke lidt en fej måde at bedrive politik på, hvor man er bange for vælgerne herhjemme og ikke tør omfavne budgetstigninger åbenlyst, selv om det i virkeligheden er det, man ønsker?

Ministeren.

Jeg kan på ingen måde genkende det billede, som man prøver at tegne af fru Christel Schaldemoses bemærkninger. Sådan som jeg har hørt fru Christel Schaldemose, er det jo, at man også hos hende og de socialdemokratiske medlemmer af Europa-Parlamentet fra Danmark har et meget, meget stort fokus på at hjælpe Ukraine, men samtidig også er skeptisk over for en række af de andre forslag, der er kommet fra Kommissionens side, om at bruge penge.

Derfor har man valgt at sige, at man ikke vil gå ind at støtte det, der ligger; man vil heller ikke afvise det, for der er nogle elementer, man er glad for – der er andre, man er imod. Det synes jeg er en helt fair måde, man har grebet det an på fra de pågældende medlemmers side.

Spørgeren.

Kan ministeren så svare på, om det er interne drøftelser i regeringen, som har presset Socialdemokratiet ud i den politiske spagat i Europa-Parlamentet? For det er jo ikke nogen hemmelighed, at især Venstres EU-begejstring er glødende – med en Morten Løkkegaard, som i en kommentar til Ursula von der Leyens state of the union-tale udtaler, at Danmark har sovet tornerosesøvn alt for længe, og at vi nu må vågne op, og som i samme åndedrag mener, at der er behov for flere flertalsafgørelser.

Ministeren.

Det, som man har stemt i Europa-Parlamentet, er ikke noget, som der er en regeringsdrøftelse af i Danmark. Sådan foregår tingene ikke. Men det, at man kan have et nuanceret synspunkt, der handler om, at man på den ene side gerne vil støtte en klar og markant opbakning til Ukraine, samtidig med at der er andre dele af det, som Kommissionen har foreslået, som man synes er mindre fornuftige, synes jeg da er helt reelt. Det var jo i øvrigt præcis den samme holdning – sådan opfattede jeg det i hvert fald – som Dansk Folkeparti havde, da vi behandlede sagen i Europaudvalget.

Så inden man nu får meget, meget travlt med at skælde ud på nogle socialdemokratiske europaparlamentarikere, skulle man måske se, hvad det var, man selv havde sagt i Europaudvalget.

Spørgeren.

Det er vi jo fuldstændig klar over i Dansk Folkeparti. Men kan ministeren så ikke – hånden på hjertet – svare på, hvad der i grunden er tilbage af statsministerens tidligere meget håndfaste holdning til Europa-Kommissionens forslag til et nyt 7-årigt budget? Og gør det ikke også indtryk på regeringen, at en regning på mellem 3 og 5 mia. kr. risikerer at blive sendt direkte videre til danskerne, hvis Danmarks medlemsrabat skrottes og budgettet samtidig øges?

Ministeren.

Men nu er der som sagt ikke med det forslag, der ligger her, lagt op til at skrotte Danmarks EU-rabat. Vi er som regering meget optaget af at give fuld opbakning, både militært og også økonomisk, til Ukraine, og en meget stor del af det, som er blevet lagt på bordet fra Kommissionens side, handler om præcis det. Det er ikke der, diskussionen står.

Så er der den anden – cirka – halvdel af det, de har foreslået, hvor vi siger, at man, før man beder om nye penge, så måske kunne bruge dem, man har, og også gøre det mere fornuftigt. Og det står jeg fuldt og helt på mål for.

Tak til fru Mette Thiesen.

Det næste spørgsmål er til den samme minister, nemlig finansministeren, men af en ny spørger, nemlig hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.