Ministeren
Lovsekretariatet
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Medlem af Folketinget Sandra Elisabeth Skalvig (LA) har den 5. september 2024
stillet følgende spørgsmål nr. S 1230 til uddannelses- og forskningsministeren,
som hermed besvares.
Spørgsmål S 1230:
Mener ministeren, at det er hensigtsmæssigt, at social- og sundhedsassistenter
kan få 1 års merit på sygeplejerskeuddannelsen i Slagelse, hvis de kun har arbej-
det mindst 1 år som social- og sundhedsassistent i minimum 28 timer om ugen?
Svar:
Sundheds- og ældreområdet står over for betydelige udfordringer med bl.a. rekrut-
teringsudfordringer og øget kompleksitet i de opgaver, som skal løses. Vi skal
have dygtige og ambitiøse sundhedsprofessionelle, så vi i fremtiden har et robust
og modstandsdygtigt sundhedsvæsen.
Det er vigtigt, at der er gode muligheder for, at man kan videreuddanne sig hele
livet, og at man kan få merit for relevant uddannelse og tidligere relevant beskæfti-
gelses- og erhvervserfaring.
Det er den enkelte uddannelsesinstitution, der træffer afgørelse om merit på bag-
grund af en individuel og konkret faglig vurdering af, om de dokumenterede erfa-
ringer og/eller gennemførte uddannelseselementer står mål med lærings- og vi-
densmål for de uddannelseselementer, som der søges merit for.
De professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser skal være attrak-
tive for en bred målgruppe, så vi får tilstrækkeligt med kvalificerede medarbejdere
i bl.a. sundhedssektoren. Regeringen vil derfor, med den kommende reform af det
professions- og erhvervsrettede videregående uddannelsesområde, se på, hvor-
dan vi kan øge fleksibiliteten og skabe flere veje ind på uddannelserne - uden at
gå på kompromis med kvaliteten i uddannelserne.
12. september 2024
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Bredgade 40-42
Postboks 2135
1260 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
512263
Med venlig hilsen
Christina Egelund
Side 1/1