Tak for det. Holdningen først: Det ser vi på med stor alvor, fordi militær støtte, ikke mindst ammunitionsstøtte, til Ukraine i den her fase er ganske afgørende. Det er jo også i det lys, at vi så sent som i går kom med en 16. dansk donationspakke og for kort tid siden i øvrigt har fremlagt en oprustning af vores kapacitet og yderligere ressourcer til Ukrainefonden. Der blev jo stillet en million artillerigranater i udsigt med en årsfrist, som sådan set udløber lige om lidt, og hvor man nedslående må konstatere, at det når vi ikke.
Nedenunder kan man så lidt mere positivt konstatere, at der sker en kapacitetsopbygning, der gør, at der vil være en produktionskapacitet i Europa nu til at kunne levere, altså fremadrettet, i den størrelsesorden, som man lovede historisk. Så noget er der sket.
Men som sagt: Vi ser på det med stor alvor, og det er jo derfor, at vi satser på tre ting. Vi donerer mere nu og her. Vi skal købe mere ind sammen. Det arbejder Danmark på. Tjekkiet spiller her en meget positiv rolle. Og så skal vi opruste; det er jo et ord, vi næsten havde vænnet os af med at bruge, men det skal vi. Vi skal øge kapaciteten i den europæiske forsvarsindustri, og derfor er det også positivt, at Kommissionen i sidste uge lancerede en ny forsvarsindustriel strategi, hvor der også indgår et forslag om, at Rådet i helt ekstraordinære tilfælde kan aktivere en krisemekanisme, som kan betyde, at man kan prioritere specifikke ordrer af en særlig type forsvarsmateriel til f.eks. Ukraine eller EU's egne lagre forud for andet.
Det der forslag, der så ligger i spørgsmålet, om sådan mere vidtgående at sige, at nu laver vi en slags våbenembargo ud af Europa, er ikke på bordet. Det er også national kompetence, så det er ikke et skridt, jeg kan se for mig at nogen vil tage.