Offentligt
Kulturministeren
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
9. april 2024
Folketingsmedlem Charlotte Broman Mølbæk (SF) har 3. april 2024 stillet mig følgende
spørgsmål nr. 763, som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren tage initiativer, som f.eks. den flamske regering har gjort det, og tvinge
TikTok og YouTube til at bidrage til lokal indholdsproduktion?
Begrundelse
Der henvises til artiklen »Flanders government looks to force TikTok and YouTube to
share revenue« på theguardian.com den 22. januar 2024.
Svar:
Jeg er først og fremmest tilfreds med udsigten til, at der snart indføres en kulturbi-
dragsordning, som vil medføre en pligt for visse medietjenesteudbydere til at bidrage
økonomisk til fremme af nyt dansk indhold.
Jeg har konstateret, at den flamske regering har lagt op til en udvidet model, hvor vi-
deodelingsplatforme også pålægges et finansielt bidrag. Det lyder som en interessant
model. Jeg har derfor bedt Kulturministeriet udbore de nærmere omstændigheder ift.
det flamske initiativ, herunder de EU-retlige vurderinger og muligheden for at overføre
erfaringerne til Danmark.
Det kan i øvrigt bemærkes, at der ved ændring af ophavsretsloven i 2021 blev indsat en
bestemmelse, som regulerer tjenester som TikTok og YouTube. Bestemmelsen medfø-
rer, at tech-giganter skal indgå aftale med rettighedshaverne for det indhold, som bru-
gerne uploader fx på YouTube, og at de dermed skal betale til dem, der har skabt ind-
holdet.
Med venlig hilsen
Jakob Engel-Schmidt
Dok. nr. $dossier_documentnumber$