Tak for spørgsmålet. Lad mig starte med at slå fast, at lovforslaget om at lægge en CO2-afgift på fiskerierhvervet overholder EU's energibeskatningsdirektiv. Selv om direktivet ikke indebærer en obligatorisk afgift på fiskerierhvervet, indeholder direktivet mulighed for, at der alligevel lægges en afgift på fiskerierhvervet.
Som bekendt er klimakrisen vores generations største udfordring, og vi har alle sammen et ansvar for at nedbringe udledningen af drivhusgasser markant og bidrage til den grønne omstilling – alle sektorer. Det ansvar har vi jo taget på os her i Folketinget ved at lave aftaler om at udvide og forhøje CO2-afgiften for at nå vores reduktionsmål. Her kan jeg særlig fremhæve den aftale, som et bredt flertal i Folketinget lavede i sommeren 2022, om en CO2-afgift på industrien. Med den aftale reducerer vi 4,3 mio. t i 2030. Det er den største enkeltstående klimaaftale, vi har lavet.
Princippet om, at forureneren betaler er et godt princip, som bør gælde for alle og alle steder. Det giver de rigtige incitamenter til at skifte til bæredygtige brændstoffer. Når det er sagt, er der nogle virksomheder, som ikke har mulighed for at omstille sig. Der hører fiskerierhvervet til, og derfor har vi også afsat 100 mio. kr. i 2025 og 2026 og 50 mio. kr. årligt i årene frem til 2029, som er målrettet fiskerierhvervet, i anerkendelse af at når man har en fiskekutter og har en motor, har man ikke lige mulighed for at skifte den ud på den korte bane. Derfor har vi gjort noget for at understøtte fiskerierhvervet, der altså også bliver omfattet af den her afgift.