Spm. nr. US 49

Tak. Jeg er enig iregeringens stemmeafgivning i FN. Jeg synes, det var et positivt tiltag. En af de politiske beslutninger, jeg har været mest stolt af at være med til at gennemføre i regeringsperioden 2019-2022, var beslutningen om at gennemføre Arnepensionen. Det var Socialdemokraternes forslag. Det var Socialdemokraterne, der bragte det ind i valgkampen, men SF var bl.a. sammen med Enhedslisten med til at sørge for, at det blev til virkelighed. Det betyder noget for Arne. Det betyder sådan set også noget for mange af de mennesker, der har været på vores arbejdsmarked i rigtig mange år. Det er ikke, fordi de nødvendigvis er nedslidte, men de har bidraget med deres til samfundet. De har haft hårde fysiske job. De har også været på arbejdsmarkedet i mange år. De har krav på at få en værdig tilbagetrækning og få tid til at lege med deres børnebørn uden nødvendigvis at skulle tage spandevis af Panodiler. Det er en af de ting, jeg synes vi skal værne rigtig meget om.

Derfor er jeg sådan set også en lille smule bekymret for Socialdemokratiet i den her regering. For jeg ville jo ønske, at Socialdemokratiet kom tilbage til rød blok, så vi kunne fortsætte ad vejen, som vi egentlig var på, i forhold til at skabe noget retfærdighed for nogle af de mennesker, de helt almindelige lønmodtagere, der har knoklet mest på vores arbejdsmarked.

Ved indgåelsen af regeringen med Venstre og Moderaterne, besluttede Socialdemokratiet jo, at man ville arbejde for en afskaffelse af seniorpensionen. Det er så skubbet til hjørne. En helligdag skulle tages fra danskerne. Grundlæggende har SF været imod den her kurs, for for os handler det jo om, at helt almindelige lønmodtagere egentlig skal være sikre på, at os, der hører til i rød blok, kæmper for deres rettigheder og også for retten til at gå tidligt på pension. Så jeg er sådan set nysgerrig og vil egentlig gerne spørge statsministeren, hvor den her regering bevæger sig hen fra nu af.

Her i 2024 skal vi igen diskutere pensionsalderen i Danmark. Vi har haft en kommission, der sad fra 2019-2022 og kom med nogle forslag. Skal pensionsalderen bare stige igen i 2025, og skal den stige, helt indtil at de unge, der er på vores arbejdsmarked, skal arbejde, til de er 75 år?

Statsministeren.

Først vil jeg sige tak til SF for at have bakket op om den vigtigste socialdemokratiske mærkesag, mens jeg har været socialdemokratisk statsminister i det her land. Arnepensionen er et af de vigtigste fremskridt for helt almindelige danske lønmodtagere, og jeg vil tage det med mig resten af mit liv som noget af det, jeg er gladest for at have fået vedtaget.

Men den er ikke vedtaget med rød blok; det er den ikke. Det er rigtigt, at SF og Enhedslisten har bakket op om Arnepensionen, men det har Radikale Venstre ikke. Radikale Venstre har sådan set været meget ærlige i den her diskussion, altså at en Arnepension ikke er radikal politik.

Så når man i dag står her i Folketingssalen og får det til at lyde, som om situationen omkring Arnepensionen ville være en helt anden, hvis der bare var – ikke bare, selv om det sikkert også ville være fint – et såkaldt rødt politisk flertal, som jo ville inkludere Radikale Venstre, så er det faktisk ikke rigtigt, for det var Dansk Folkeparti, der gik sammen med nogle venstreorienterede partier, inklusive SF, Enhedslisten og Socialdemokratiet, for at sikre en Arnepension. Så den her er lavet på tværs af den politiske midte. Det er det første, jeg vil sige.

Det andet, jeg vil sige, er, at jeg havde lejlighed til at være sammen med Arne den 1. maj. Det var der, Arne gik på sin Arnepension. Der var også andre, der ikke hedder Arne, men som stadig væk er glade for Arnepensionen, der gik på Arnepension den dag. Det er jo fantastisk at se mennesker, der har knoklet årtier på det danske arbejdsmarked med meget hårdere jobs, end nogen af os her i Folketingssalen nogen sinde kommer til at have, som nu velfortjent med værdighed og uden at skulle visiteres kan træffe beslutning om, om de ønsker at trække sig tilbage. Jeg elsker det. Alt ved Arnepensionen elsker jeg.

Nok om glæden ved det. Hvad er de næste skridt for danske lønmodtagere? Det allerallervigtigste er jo at sikre, at de er i arbejde. I arbejdsmarkedspolitikken er der meget, der er vigtigt, men alting starter og slutter jo med, om danskerne har et arbejde at stå op til om morgenen. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi med den økonomiske politik, vi nu i en årrække har ført, er et sted, hvor beskæftigelsen aldrig har været højere, og hvor arbejdsløsheden er lav, for det giver en grundlæggende tryghed og sikkerhed for danske lønmodtagere.

Tak. Spørgeren.

Nu fik jeg jo ikke noget svar på mit spørgsmål. Jeg er glad for, at statsministeren er begejstret for Arnepensionen. Det synes jeg der er al god grund til. Jeg synes, den var et brud med den måde, vi havde kigget på pension på i mange år, og at det var på tide, efter at man indgik velfærdsaftalen, hvor man jo meget klart sagde, at en stigning i pensionsalderen så også skulle følges af, at vi stadig væk havde efterlønnen. Den fjernede blå blok, og Arnepensionen var så en kompensation for, at efterlønnen blev afskaffet, dog ikke helt.

Det med Radikale Venstre er jo rigtigt – men dem har jeg sådan set aldrig regnet for at tilhøre rød blok, det må stå for statsministerens egen regning – men jeg lagde mærke til, at vi også gjorde det med Dansk Folkeparti, og det synes jeg sådan set var fint nok. Der har vi haft et arbejdsmarkedspolitisk flertal, der har givet mening. Men det, jeg definerer som rød blok, er sådan set Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten. Det er rigtigt, at vi ikke havde mandater til at gøre det alene og samarbejdede med andre, men pointen er, og det var det, mit spørgsmål gik på: Skal man i fremtiden regne med, at danskere først skal kunne gå på pension, når de er 75 år? Hvis vi nu tager velfærdsaftalen, som den oprindelig var tænkt, skal man fortsætte, til man er 75 år, men efterlønnen, som også var en del af velfærdsaftalen, forsvandt jo.

Statsministeren.

Men grunden til, at jeg går ind i den her diskussion om mandaterne, er jo, at jeg kan se, at fru Pia Olsen Dyhr i mange sammenhænge siger, at Socialdemokratiet bare kunne have dannet en rød regering, bl.a. på det her område. Men en rød regering i den her sammenhæng vil jo være afhængig af De Radikales mandater. SF, Enhedslisten, Alternativet og Socialdemokratiet har ikke 90 mandater. Så det, jeg synes at SF lige nu foregøgler danskerne, er, at der er et helt andet politisk flertal, der ville kunne føre en helt anden politik.

Det tror jeg da ikke at Radikale Venstre er enige i – og jeg kan se, at hr. Martin Lidegaard glæder sig over opmærksomheden – i forhold til tilbagetrækningsordningerne. Ikke alene har man været imod Arnepensionen. Man er jo faktisk også tilhænger af at afskaffe efterlønnen i Radikale Venstre, så det er ikke et spørgsmål om, at der er nogle borgerlige partier, der ønsker at forringe efterlønnen. Jeg tror, at De Radikale har sagt helt åbent og ærligt, at man faktisk ønsker at afskaffe den, som den er i dag. Så det røde flertal, fru Pia Olsen Dyhr turnerer rundt med forestillingen om, findes ikke, og det bliver SF jo nødt til at forholde sig til. Det ved jeg også at fru Pia Olsen Dyhr gør i andre sammenhænge.

Jeg skal også nå at svare på det konkrete spørgsmål, men det kan jeg så måske gøre i tredje runde.

Spørgeren.

Nu kan jeg jo mærke, at statsministeren er rigtig i hopla, og det er super dejligt. Men nogle gange er det sådan, at når man skaffer flertal herinde – det har vi sådan set oplevet tidligere, også da der sad en mindretalsregering alene stående af Socialdemokraterne – så det er jo ikke alle partier, man nødvendigvis laver alting sammen med. Det ville også være underligt, for vi er ikke enige om alt.

Men det, jeg er optaget af, er, at pensionsalderen stiger. Det er vi ikke i SF afvisende over for skal ske, for folk som statsministeren og jeg selv er jo kommet ud på arbejdsmarkedet forholdsvis sent. Vi vil nok godt kunne holde til at blive ved til op i 70'erne. Men der er jo folk, der er kommet på arbejdsmarkedet, da de var 14 år gamle. De skal have en mulighed for at gå tidligere på pension. Og i forhold til den efterløn, som et blåt flertal jo afskaffede med De Radikales stemmer – og jeg tror, at fru Mette Frederiksen faktisk som beskæftigelsesminister gennemførte at afskaffe efterlønnen som en af de første ting i 2011 eller 2012 – synes jeg faktisk at vi skal sørge for at genoprette den balance. Eller vil det være umuligt for Socialdemokratiet, fordi man er i den her, kan jeg forstå, meget elskede regering?

Statsministeren.

Nu bliver der spurgt om flere forskellige ting. Jeg forstår, at SF ikke er imod, at pensionsalderen hæves, og det er sådan set godt, for så vidt jeg kan se, har Karsten Hønge lige sagt noget andet. Så det er jo sådan set godt at få på plads, og det er sådan set også godt for dansk økonomi, for en ret stor motor i vores offentlige økonomi er, at der er en indeksering af folkepensionsalderen. Det kommer vi til at skulle tage stilling til i 2025, hvad angår et 5-årigt perspektiv.

Når vi har været optaget af Arnepensionen, er det jo, fordi vi ved, at alle ikke kan blive ved med at arbejde. Der er nogle, der godt kan, og det er rigtig godt for dem, men der er også nogle, som er startet tidligere på arbejdsmarkedet, og som har haft hårde job, og dem vil jeg og dem vil vi altid være optaget af at der er en god og værdig tilbagetrækningsmulighed for.

Spørgsmålet er afsluttet, så vi går videre til hr. Alex Vanopslagh fra Liberal Alliance. Værsgo.