EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 107: Henvendelse af 21/11-24 fra Det Europæiske Ungeråd vedr. holdningspapir

Europaudvalget 2024-25
EUU Alm.del Bilag 107
Offentligt

Det Europæiske Ungeråd

Efterår 2024

Hvad er Det Europæiske Ungeråd?

Det Europæiske Ungeråd er en gruppe bestående af 10-12 engagerede unge fra Danmarks

gymnasier. Ungerådets fornemmeste opgave er viderebringe unges EU holdninger til

beslutningstagere og relevante interessenter i form af et holdningspapir, som opdateres hvert

halve år. Dermed skal ungerådets arbejde bygge bro mellem unge og EU. Det er vigtigt, at

unge får en solid stemme i EU debatten, og at deres perspektiver bliver hørt og inddraget i

fremtidens EU-politik. Det er netop denne generation, som vil bære konsekvenserne af de

beslutninger, der træffes i EU i dag. Ungerådet indsamler løbende unges aktuelle holdninger

til EU og arbejder samtidig på at styrke unges viden om, engagement i og interesse for EU

ved at gøre EU mere relaterbart for unge.

Klimahandling

Mange af os unge mister lige nu håb og dermed lysten til at handle i klimakampen. Vi

råber højt, men oplever, at vores stemmer ikke høres. Trods ambitiøse europæiske

handlingsplaner som Fit for 55-pakken og The European Green Deal er der længere

mellem målsætning og reel forandring, end vi synes er godt. Vi unge er blevet

udmattede af at høre om klimamål – nu skal vi skabe klimahandling! Det er vigtigt, at

Danmark er foregangsland og skubber på resten af EU, og det er samtidig også

vigtigt, at EU holder endnu bedre øje med hvert EU-land for at sikre, at klimamålene

bliver til klimahandling. Det skal være nemt at være grøn i EU. Bæredygtige

transportformer skal favoriseres, og derfor skal flyindustrien, ligesom togindustrien,

betale brændstofafgifter. Stoppet af salg af nye benzin- og dieselbiler i EU skal ske

allerede i 2030. De indtjente penge fra klimaafgifter skal øremærkes til den grønne

udvikling. Landbrugsstøtten i EU skal målrettes bæredygtige landbrug, og ikke bare

landmændene med det største landbrugsareal. Hermed fungerer det som et

incitament for landmændene til at lave mere klimahandling.

Miljø

Miljøkatastrofer er blevet hverdag i Europa. Vi hører efterhånden dagligt om

biodiversitetskollaps, om landmænds store kvælstofudledninger, der medfører iltsvind

i vores fjorde, og om skadelige kemikalier, der sniger sig ind i vores hverdag. Vi

mener generelt, at EU skal beskytte vores fælles natur på land og til vands, bl.a. ved

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 107: Henvendelse af 21/11-24 fra Det Europæiske Ungeråd vedr. holdningspapir

at bekæmpe miljøforurening. Miljømæssig bæredygtighed i vores landbrug og industri

skal være normen – ikke undtagelsen. Først og fremmest skal EU kæmpe for mere

beskyttet natur, hvilket går hånd i hånd med opfyldelsen af vores klimamål. Samtidigt

er det altafgørende, at den eksisterende europæiske natur ikke bliver forurenet

yderligere. Derfor mener vi, at EU skal stille flere grønne krav til landbruget, herunder

krav om større begrænsninger af kvælstofudledninger og forbyde anvendelsen af

sundhedsskadelige pesticider. Desuden bør EU’s REACH-forordning

om farlige

kemikalier udvides til også at omfatte de ekstremt vedholdende ‘evighedskemikalier’

såsom PFAS.

Bæredygtigt forbrug

Det skal være nemt og overskueligt for os unge at identificere og vælge bæredygtige

produkter. EU bør indføre strengere regler for gennemsigtighed i markedsføring af

bæredygtige produkter for at sikre, at virksomheder kan dokumentere, hvor

bæredygtig deres produktion er. Et godt eksempel er tøjindustrien. Vi skal kunne tage

ansvar for vores forbrug, men som situationen er lige nu, er det ikke muligt, og vi

bruger og smider tøj ud som aldrig før, mens virksomheder sender store mængder tøj

til forbrænding i U-lande. Vi ønsker øget gennemsigtighed både i tøjindustriens

forsyningskæder og i tøjbutikkerne med klar mærkning om tøjets oprindelse og

bæredygtighed, for at beskytte forbrugerne og EU's bæredygtige troværdighed. Men

problemet er større end dette. Vi mener at EU skal stramme reglerne for mærkning af

tøj produceret uden for EU. Mærker som f.eks. “made in Europe” og “The chinese

Export”, kan vildlede forbrugerne til at tro at tøjet er produceret i EU-landene.

Sådanne mærkninger giver et falsk indtryk af, at produkterne opfylder EU-landenes

høje produktionsstandarder. Det er vigtigt at EU arbejder for at fremme ægte

bæredygtighed i modeindustrien og bekæmpe Greenwashing.

Europæisk sikkerhed og stabilitet

Den unge generation står til at arve en stærkt polariseret verden fyldt med konflikter,

herunder Putins angrebskrig i Ukraine. Mange unge europæere oplever både stigende

energipriser og en generel usikkerhed omkring fremtiden både i og uden for EU. Den

politiske radikalisering og polarisering er steget voldsomt i EU i de senere år, og mange

europæere virker til at gå mere op i det amerikanske valg end i EP-valget. EU bør derfor

både sikre sig bedre mod trusler udefra og sikre den interne sammenhængskraft. Både

denne interne europæiske polarisering og omverdenens uforudsigelighed og usikkerhed

har understreget behovet for et styrket europæisk samarbejde, som hverken er

afhængig af amerikansk militærstøtte eller af russisk gas. Derfor står det klart, at EU

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 107: Henvendelse af 21/11-24 fra Det Europæiske Ungeråd vedr. holdningspapir

både skal kunne stå på egne ben i den turbulente verden, vi lever i, samt øge sit fokus

på at styrke sammenhængskraften og mindske polariseringen internt i EU.

Fred og menneskerettigheder

Ungdommen ønsker fred i verden. Krigen mellem Rusland og Ukraine og konflikten i

Mellemøsten har bekræftet, at det er nødvendigt, at EU øger sit fokus på at agere

fredsmægler i disse konflikter. EU's forsøg på at skabe fred må dog ikke ske på

bekostning af menneskerettighederne eller den forsvarende parts suverænitet og

integritet eller demokrati. En vigtig del af fredsskabelsen er at de krigsramte landes

infrastruktur og demokratiske værdier genopbygges efter krigenes afslutning. Fred og

menneskerettigheder hænger uløseligt sammen. Vi mener, at det er vigtigt at pointere,

at EU’s menneskerettigheder er universelle, og at EU ikke skal gradbøje vigtigheden

af disse efter egne geopolitiske interesser og dagsordener. Det bør være EU’s rolle

objektivt at fordømme brud på menneskerettighederne, uanset hvilket land det gælder.

Hvis EU, på baggrund af beviser, vurderer at menneskerettighederne krænkes, skal

EU kunne sætte konkret pres på disse lande, f.eks. med økonomiske sanktioner, i

højere grad end i dag.

Integration

Vi mener, at EU bør arbejde for at forbedre boligforholdene for migranter og flygtninge

i EU, da det er væsentligt for at sikre en god integration. I dag er der store problemer

med ghetto-miljøer i mange EU-lande. For at forbedre migranters muligheder for

boligsøgning opfordrer vi EU-landene til at øge indsatsen for at nedtrappe

ghettomiljøer, som dem vi ser vokse i bl.a. Frankrig, Tyskland og Sverige. EU-midler

som Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus og

Asyl- og Migration Fonden anvendes allerede i dag til at skabe økonomisk

overkommelige og ikke-segregerede boligmuligheder. Vi mener dog, at EU bør have

et langt større fokus på deeskalering af ghettoer og på at forhindre skabelsen af

parallelsamfund. Vi vil derfor opfordre EU til at opstille konkrete krav og retningslinjer

for, hvordan hvert land bør håndtere integration af interne migranter og flygtninge. EU

kunne f.eks. opstilles krav til kommunerne om at hjælpe med at finde boliger uden for

udsatte boligområder.

Trivsel og sociale medier

Flere undersøgelser har påpeget, at der er en sammenhæng mellem stigningen i

brug af sociale medier og den forværrede trivsel blandt unge. Vi unge mener, at det

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 107: Henvendelse af 21/11-24 fra Det Europæiske Ungeråd vedr. holdningspapir

er et vigtigt problem. EU bør derfor stramme reguleringen af SoMe med fokus på at

forøge trivsel blandt unge. EU har opfordret SoMe platformene til at tage mere ansvar

for at bekæmpe digital afhængighed, men vi mener, at der er behov for yderligere

tiltag for at skabe større og varig forandring. Vi mener, at der skal stilles krav til

platformes design og funktioner, så de bliver udviklet til at være mindre

vanedannende. Dette kan gøres ved at indføre EU-lovgivning, der sikrer et etisk

design, hvor brugernes mentale sundhed prioriteres højere end engagement og

reklameindtægter. EU bør give bøder, hvis platformene ikke lever op til denne

lovgivning. EU arbejder allerede med at udvikle nye love om SoMe. Vi mener dog, at

det er vigtigt, at EU løbende opdaterer og fortsat laver ny SoMe-regulering for at

forbedre trivslen for brugerne af platformene.

Kunstig intelligens

Kunstig intelligens (AI) har gennemgået stor udvikling og fremgang de sidste år.

Kunstig intelligens rummer både et kæmpe potentiale til at forbedre vores hverdag,

men skaber samtidig også nye udfordringer, såsom problemer med ophavsret, des-

og misinformation, hvilket understreger behovet for mere EU-regulering. En vigtig

problemstilling for os mht. AI er generering af billeder, der potentielt udnytter

kunstneres arbejde uden deres samtykke. Vi mener derfor, at EU bør indføre øget

lovgivning, der beskytter kunstneres kreative indsats og rettigheder. Endnu en vigtig

problemstilling for os mht. AI er des- og misinformation. Vi unge har allerede set og

oplevet, hvordan AI kan bruges til at sprede mis- og desinformation, især gennem

short form indhold og opslag på sociale medier. Dette kan underminere vores tillid til

AI og medier. EU bør derfor lave AI-regulering, der både stiller krav til AI og samtidig

muliggør udnyttelsen af AI’s potentiale ved bevidst at integrere AI i diverse

uddannelsessystemer. Som det ses i internationale programmer som IB, kan det

styrke unges digitale kompetencer at lære unge om, hvordan man kan bruge AI på en

god måde. Dette kan hjælpe med at bekæmpe misinformation og forberede den

næste generation på en AI-drevet fremtid. Vi mener derfor, at en balanceret EU-

regulering af AI er essentiel; den skal både beskytte forbrugeren og fremme

innovation på en sikker måde.

Interkulturalitet

EU er mere end en politisk sammenslutning af lande. EU er også en sammenslutning af

individuelle og værdifulde kulturer. Vi tror på, at fundamentet for et styrket Europæisk

samarbejde hviler i forståelsen af hinanden og vores forskelligheder på tværs af EU-

landenes grænser. Derfor betragter vi initiativer som DiscoverEU og Erasmus+ som

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 107: Henvendelse af 21/11-24 fra Det Europæiske Ungeråd vedr. holdningspapir

stærke værktøj til at skabe meningsfulde kulturelle møder mellem unge, der skaber

muligheder for øget interkulturalitet blandt den europæiske ungdom. Vi vil derfor

opfordre EU til i endnu højere grad at videreudvikle, promovere og støtte udvikling og

promovering af disse og lignende projekter, da deres påvirkning af unges forståelse og

følelse af en fælles europæisk identitet faciliterer et solidt fundament for fremtidens EU –

et EU baseret på forståelse, samarbejde og sammenhold.

10)

EU oplysning

Kernen

alle

sunde

demokratier

oplysning,

gennemsigtighed

med

beslutningsprocesserne og tillid til myndighederne. EU kommer os alle ved, men

alligevel er valgdeltagelsen til Europaparlamentsvalgene meget lav, især blandt de

unge, hvilket er udtryk for et demokratisk underskud. Vi mener, at dette må vidne om,

at meget af EU’s lovgivning samt de initiativer, der ellers er rettet mod os unge, ikke

når godt nok ud til ungdommen. Det er et problem, at unge ikke interesserer sig nok

for EU. Derfor mener vi, at EU bør arbejde for at oplysning om EU, og dets initiativer

for os unge, bliver lettere tilgængeligt og overskueligt at sætte sig ind i som ung. Det

mener vi, vil styrke det europæiske demokrati. Det kan blandt andet ske ved at

simplificere EU’s officielle hjemmesider og ved at investere massivt i en fornyet i

SoMe-strategi fra EU’s side, der skal ramme os unge og styrke unges viden og

interesse om EU.

Funded by the European Union. Views and opinions expressed are however those of

the author(s) only and do not necessarily reflect those of the European Union or

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Neither the European Union nor the granting

authority can be held responsible for them.