EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 113: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/10-24

Europaudvalget 2024-25
EUU Alm.del Bilag 113
Offentligt

Europaudvalget

Referat af 5. europaudvalgsmøde

Mødedato:

tirsdag den 22. oktober 2024

Tidspunkt:

5 min. efter afsl. af mødet i UPN, ca. kl. 14.30

Sted:

vær. 2-133

Dagsorden

Den 21. oktober 2024

1. Afrapportering fra møde i Det Europæiske Råd den 17.-18. oktober 2024

Forelæggelse ved statsministeren

Det Europæiske Råd 17-18/10-24

–

Bilag 6 (konklusioner fra mødet i DER)

2. Eventuelt

Praktiske oplysninger:

Hvor intet andet er angivet, afholdes Europaudvalgets ordinære møder for åbne døre. Tilmelding for tilhørere skal ske

senest kl. 12.00 dagen inden mødet

ved Europaudvalgets sekretariat ([email protected]; tlf. +45 33 37 36 10).

Der vil være pladsbegrænsning.

Anvendte forkortelser:

FO =Forhandlingsoplæg

=Lukket behandling

Side 1

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 113: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/10-24

Europaudvalget

Referat af 5

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

tirsdag den 22. oktober 2024

kl. 14.35

vær. 2-133

Brigitte Klintskov Jerkel (KF), formand, Henrik Møller (S), næstfor-

mand, Christian Friis Bach (V), Karin Liltorp (M), Alexander Ryle (LA)

og Theresa Scavenius (UFG).

Statsminister Mette Frederiksen.

Desuden deltog:

Punkt 1. Afrapportering fra møde i Det Europæiske Råd den 17.-18. oktober 2024

Det Europæiske Råd 17-18/10-24

–

Bilag 6 (konklusioner fra mødet i DER)

Migration

Statsministeren (Mette Frederiksen):

Det store emne på rådsmødet var migration, og det er rigtig

godt. Det har vi presset på for fra dansk side. EU og Europa er udfordret på rigtig mange para-

metre lige nu

–

først og fremmest selvfølgelig i relation til Ruslands krig i Ukraine, konkurrenceev-

nespørgsmålet, den grønne omstilling, teknologi og

–

hvis vi kigger på vores interne forhold

–

mi-

gration.

Der er kommet rigtig mange mennesker hertil. Mange klarer sig godt. Og så er der kommet rigtig

mange hertil, der ikke klarer sig godt, og som udfordrer vores sammenhængskraft og giver mas-

sive integrationsudfordringer i de fleste af vores lande. Samtidig med det har vi rigtig mange men-

nesker, som slet ikke har et legalt grundlag at være i Europa på

–

enten fordi de er illegale, fordi de

har begået kriminalitet og derfor skal udsendes, eller fordi de er kommet hertil og har søgt om asyl

og har fået afvist deres sag. Det er noget, der optager de fleste af os europæere, men det har væ-

ret svært at trænge igennem. På mødet brugte jeg metaforen, at det var som at råbe ind i en tom

håndboldhal i Jylland, da jeg selv startede den her debat. Og nu kan jeg mærke en kæmpe,

kæmpe forandring. Det er, som om befolkningernes røst er nået til det rigtige mødebord. Det er helt

nødvendigt og godt. Og Ursula von der Leyen havde sådan set været med i optakten til brevet til

mig og mine kolleger. Kommissionen er nu klar til at se på det, vi kalder innovative løsninger. Kon-

kret kan det f.eks. være udrejsecentre i tredjelande for folk, der ikke skal være i Europa. Det kan

også være den gode aftale, Italien har lavet med Albanien. Det er et stort skridt, og det bygger

oven på det arbejde, vi selv har lavet, og som vi har skubbet på for bliver EU-politik.

Jeg vil mene, at der nu er et flertal af lande, der er villige til at træffe store, reelle, strukturelle beslut-

ninger på det her område. Og for at sætte turbo på det arbejde og blive ved med at holde det højt

på dagsordenen var jeg sammen med min nederlandske og min italienske kollega vært for et for-

møde om migration, hvor Ursula von der Leyen og en masse andre lande også deltog. Vi havde en

Side 2

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 113: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/10-24

5. europaudvalgsmøde 22/10 2024

meget åben og direkte snak om de massive udfordringer, Europa står over for. Jeg tror, gruppen

kommer til at vokse. Det er et arbejde, jeg har meget, meget stor fidus til. For nu at sige det meget

direkte så kan vi ikke gentage det, der skete i 2015 med så mange mennesker, der kommer ind på

vores kontinent. Så der er en masse at gøre her, men nu er der for alvor kommet skred i det. Og

det siger jeg på den ulykkelige baggrund, at der selvfølgelig ikke er nogen, der flygter for sjov, og

der er ufattelige mængder af menneskeskæbner i det her. Men Europa kan simpelt hen ikke blive

ved med at håndtere det pres, der kommer hertil udefra.

Theresa Scavenius (UFG):

Var der en snak om vægtning af rettigheder og værdighed? Statsmini-

steren nævner selv, at der jo er en årsag til, at folk flygter. Ét er, at positionen er, at mange skal hol-

des ude af det europæiske kontinent, men var der samtidig snak om, hvad vi gør med den anden

hånd for at sørge for, at alle de mennesker, der lever i vores nærområder, ikke har behov for at

flygte? Der er jo en årsag. Noget af det handler også bl.a. om vores landbrugspolitik kombineret

med klimaforandringer, der gør, at det er fysisk umuligt at drive landbrug, f.eks. i Nordafrika. Var

det en del af samtalen? Eller var det meget ensidigt fokuseret på, hvordan man f.eks. kunne lave

udrejsecentre?

Statsministeren (Mette Frederiksen):

Ingen flygter for sjov. Den mere langsigtede, bæredygtige

udvikling af nærområderne og ikke mindst det afrikanske kontinent er noget, vi bliver ved med at

vende tilbage til i den måde, vi tilrettelægger vores politik på. Jeg er sådan set ikke uenig i, at vi i

alle vores politikker også skal have et blik for, at det understøtter partnere uden for EU. Der er in-

gen tvivl om, at langt flertallet af verdens flygtninge er i nærområderne i dag, og der kan vi hjælpe

flere for pengene. Hvis man skal sige det lidt firkantet: En asylansøger i EU koster et eller andet be-

løb, og i Danmark koster det et relativt stort beløb. Man kan jo ikke lave regnestykket en til en, men

hvis man prøver at regne på, hvor mange man ville kunne hjælpe for det samme beløb i nærområ-

det, så er det jo væsentlig flere mennesker. Jeg er ikke helt sikker på, hvad faktoren er. Jeg kan

huske, at vi engang sagde 1 til 40. Om det stadig er gældende, tør jeg ikke sige, men det lyder ikke

helt skævt. Og der er et kæmpe behov for yderligere hjælp. Det talte vi faktisk om, bl.a. i forhold til

Libanon, som har en egen befolkning, der risikerer at skulle flygte, men som allerede huser rigtig

mange andre flygtninge

–

både fra de palæstinensiske områder og fra Syrien. Hvis vi skal forhindre

dem i at tage ud på en endnu længere rejse, og måske en meget farlig rejse, så bliver vi nødt til at

sikre, at forholdene i de områder er tålelige og med hjælp til børnene

–

ikke kun den humanitære,

men også f.eks. ved at kunne sikre skoleadgang og andre ting. Så der er ingen tvivl om, at den

søjle er mindst lige så vigtig som det andet.

Henrik Møller (S):

Tyskland har jo sagt, at de vil lave grænsekontrol i forhold til det, vi har oplevet i

Polen, som vel nu bliver presset udefra. Det er en lidt speciel situation i forhold til udmeldingen fra

Polen. Havde det været den gamle regering, så havde vi sagt, at det bare var en del af det. Men

som jeg har forstået det, er det et reelt pres fra Rusland. Danmark er jo relativt godt stillet, da det er

rimelig nemt at lukke vores grænser sammenlignet med resten af Europa. Vi ligger lidt langt væk

fra, hvor tilstrømningerne er størst. Det er jo et fælles problem, vi kommer til at få, hvis vores ydre

grænser ikke er på plads. Det kommer alle til at mærke. Værst bliver det selvfølgelig i de områder.

Drøftede I en eller anden form for solidaritet i forhold til at finde fælles løsninger på det?

Side 3

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 113: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/10-24

5. europaudvalgsmøde 22/10 2024

Theresa Scavenius (UFG):

Ministeren sagde, at migration var et af hovedtemaerne, men det er jo

at lappeløse på nogle ret store tektoniske plader

–

især hvis der opstår mere krig og konflikt i Mel-

lemøsten og andre steder østpå. Så vil der jo være et endnu større migrationspres, og vi kan ikke

løse de konflikter ved at holde folk ude.

Statsministeren (Mette Frederiksen):

Det at have styr på migration, på den ydre grænse, og der-

med sikre, at der ikke kommer flere mennesker hertil end det antal, der faktisk har tænkt sig at lade

sig integrere, løser ingen krige og konflikter. Men det er med til at sikre et bæredygtigt Europa, og

det er en særskilt vigtig opgave for os, der har ansvaret for Europa, for ellers underminerer vi vores

egne samfund. Det har en selvstændig vigtig værdi. Man kan jo se det nu med parallelsamfund.

Selv i et velfungerende land som vores er der kommet folk hertil, som ikke vil os noget godt. Derfor

bliver vi nødt til at have styr på antallet, og det gør vi både set med europæiske briller og med dan-

ske briller. Sideløbende med det må vi arbejde på at få nedbragt antallet, der har behov for at flytte

sig eller flygte fra andre situationer.

Til Henrik Møller: Det, polakkerne mener at opleve nu, minder om det, vi har set ved Litauen og

ved Finland, nemlig at russerne bruger migranter som hybridkrig. Det er meget, meget skruppelløst

og brutalt. Man får fløjet folk ind i nabolande, altså Belarus eller Rusland, og så skubber man dem

ind over grænsen. Det kan vi selvfølgelig ikke se på sker. Så der er meget bred opbakning til, at

Polen får lov til at gøre det, som Polen vurderer er det nødvendige i den her situation. Jeg tror, det

er at annullere asylretten for en stund.

Det er rigtigt, at antallet af grænsekontroller stiger i Europa lige nu. Jeg tror, vi kommer til at se

mere af det. Jeg tror, det kommer til at skifte lidt karakter, afhængigt af hvad der sker. Jeg er selv

tilhænger af Schengen, men jeg er lige så meget tilhænger af, at vi har lov til at have den grænse-

kontrol, vi hver især mener er den rigtige. Det har jeg advokeret for længe

–

og jeg kan jo se, at der

er en bevægelse i Europa. Nogle var meget kritiske, da vi for efterhånden lang tid siden indførte

grænsekontrol midlertidigt i Danmark. Nu gør de samme lande det. De gør det endda til flere lande.

Det er en helt nødvendig diskussion, for så længe der ikke er styr på den ydre grænse, kan man

simpelt hen ikke fortænke os i, at vi har behov for at have styr på den indre grænse, og det kan

man gøre på mange måder. Vi er i fuld gang med at udvikle nye teknologiske redskaber, som kan

bruges. Det er alt fra droner til nummerpladegenkendelse og andre mekanismer.

Ukraine, Georgien og Moldova

Statsministeren (Mette Frederiksen):

Den anden store diskussion var selvfølgelig om Ukraine.

Det er altid på vores dagsorden, og det skal det blive ved med at være, så længe det er nødven-

digt. Zelenskyj deltog i mødet. Han er ofte med på videoskærm, men han var fysisk til mødet. Det

er rigtig positivt.

Vi diskuterede bl.a. forslaget til sejrsplan, som er fremlagt af ukrainerne. Her vil jeg fremhæve det,

jeg selv mener er det vigtigste i den, og det er NATO-medlemskabet, som i mine øjne er den ene-

ste rigtige livsforsikring, vi kan give vores naboer i Ukraine. Jeg synes, vi havde en god diskussion.

Side 4

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 113: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/10-24

5. europaudvalgsmøde 22/10 2024

Der er stadig massiv opbakning til Ukraine. Jeg synes også, tonaliteten har ændret sig, fra at Ukra-

ine ikke må tabe krigen, til at Ukraine skal vinde den. Der er behov for yderligere donationer. Sank-

tionerne skal virke. Det store lån skal udbetales. Der er også positive takter i forhold til de forskel-

lige initiativer, f.eks. ammunitionsinitiativet, og vi arbejder lige nu på det næste, som jeg tror har et

rigtig stort potentiale, nemlig at støtte produktion ind i Ukraine. Der er vi ved at have lavet en meka-

nisme, som vi håber, andre vil bakke op om. Derudover handler det om at få styrket vores eget for-

svar og vores egen europæiske produktion også. Samlet set var det en god diskussion.

Theresa Scavenius (UFG):

I relation til Ukraine og Mellemøsten virker det, som om samtalen

handlede meget om sejrsplan og tostatsløsning

–

begge dele er jo meget langt væk. Det virker,

som om I diskuterede de ideale løsninger. Snakkede I om noget på den korte bane? Hvad har vi i

værktøjskassen? Til sidste møde snakkede vi f.eks. om, hvordan vi undgår eskalering.

Spørgsmålet fremgår desuden under »Mellemøsten«.

Statsministeren (Mette Frederiksen):

Jeg vil fremhæve støtten til produktionen i Ukraine, så vi får

produceret flere våben og mere ammunition. Det har jo vist sig, at ukrainerne

–

ikke så overra-

skende

–

er hurtigere til at producere, end vi andre er. De er billigere. De er langt fremme på tekno-

logi, især på droneområdet. Og så har de den fordel, at de kan tilpasse produktionen efter behovet

på slagmarken, hvor vi andre en gang imellem har været en lille smule bagefter i donationerne. Så

det er i hvert fald på den korte bane et helt konkret initiativ, der kan hjælpe ukrainerne. Og så er det

rigtigt, at nogle af de andre diskussioner er på den lidt længere bane. Vi skal kunne begge dele

samtidig.

Theresa Scavenius (UFG):

Jeg har et overordnet spørgsmål i forhold til alle de komplekse pro-

blemstillinger, som bliver diskuteret. I konklusionerne nævnes Georgien og Moldova. Hvad er stats-

ministerens vurdering af, hvor vi står henne? Er du blevet mere optimistisk eller pessimistisk efter

mødet? Vi er i en alvorlig situation. Kan vi gøre noget, eller er vi blevet et politisk svagt område,

hvor vi faktisk ikke evner at være med til at deeskalere de eksisterende problemer?

Statsministeren (Mette Frederiksen):

Jeg er grundlæggende optimist, især på EU’s vegne. Jeg

er nok lidt mindre optimist på verdens vegne lige nu. Hvis man ser på de senere år, mener jeg ube-

tinget, at vi har et stærkere EU i dag, end før pandemien ramte, og før krigen ramte

–

ligesom vi

har et stærkere NATO i dag end før Ruslands angrebskrig ind i Europa. Det er ubetinget positivt.

Jeg var jo selv med undervejs i covid-19-håndteringen. Det var svært, men det lykkedes jo for EU,

især på vaccinespørgsmålet. Jeg aner ikke, hvad der foregår i Putins hoved, og jeg er heller ikke

sikker på, at jeg har lyst til helt at kende alle overvejelser hos ham. Jeg tror da, at han havde regnet

med, at ukrainerne ville knække hurtigt, og at vi andre ikke ville kunne stå distancen. Det skete

ikke. Han ønskede at svække NATO, men i forlængelse af hans handlinger har vi andre valgt at

styrke NATO. Vi bruger flere penge på forsvar. Vi opruster. To nye lande er kommet med. Flere

lande ønsker at joine. Så set med vestlige og demokratiske briller har vores primære institutioner

stået distancen. De har faktisk mere end det. Vi er blevet stærkere. Jeg tror ikke, vi kommer til at se

det modsatte.

Hvad angår Moldova, sad jeg ikke klinet til skærmen hele søndagen, men jeg fulgte relativt tæt

med i valget, og den stod jo virkelig og vippede. Heldigvis fik vi et lille, men dog EU-venligt flertal.

Side 5

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 113: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/10-24

5. europaudvalgsmøde 22/10 2024

Og det er endda på den baggrund, at Rusland givet har betalt folk direkte for at gå hen at stemme

imod deres overbevisning. Det er potentielt den valghandling med størst russisk indblanding. Det

ved vi ikke, men det tyder alting på. Og selv i den situation, hvor der har været massiv påvirknings-

kampagne for Rusland med misinformation, sikkert fake news og brug af sociale medier, og mulig-

vis bestikkelse, så lykkedes det alligevel at få et ja. Det er da ret fantastisk. Jeg synes virkelig, vi

har en dygtig præsident i Moldova, som har gjort et rigtig, rigtig godt stykke arbejde. Og det bedste,

vi kan gøre, er at få Moldova endnu tættere på resten af Europa. For det er det, moldoverne øn-

sker.

Georgien er en lidt anden sag. Der blæser nogle andre vinde. Jeg tror, ingen af os skal tage fejl af,

at Rusland har gang i den vildeste informationskrig i mange af de her lande.

Mellemøsten

Statsministeren (Mette Frederiksen):

Det tredje store emne var Mellemøsten, og det er jo bare

rigtig svært. I EU-kredsen er der stadig væk stor opbakning til en tostatsløsning, uagtet at der ikke

nødvendigvis er opbakning til den blandt de implicerede parter lige nu, men det er vi stort set enige

om i EU. Jeg siger »stort set«, for der er selvfølgelig gradsforskelle, men der er i hvert fald mange,

der er enige om, at det er den eneste langsigtede løsning. Vi er enige om, at vi skal have mere

nødhjælp ind til civile. Vi er også mange, der er enige om vigtigheden af at understrege Israels ret

til selvforsvar, selvfølgelig i overensstemmelse med folkeretten. Og så var vi alle enige om at for-

dømme angrebet på UNIFIL, altså FN’s fredsbevarende styrker i Libanon.

Vi talte også om behovet for yderligere tiltag mod Iran, som jo på en utrolig destruktiv og negativ

måde er part i alt, hvad der foregår i Mellemøsten.

Theresa Scavenius (UFG):

I relation til Ukraine og Mellemøsten virker det, som om samtalen

handlede meget om sejrsplan og tostatsløsning

–

begge dele er jo meget langt fremme. Det virker,

som om I diskuterede de ideale løsninger. Snakkede I om noget på den korte bane? Hvad har vi i

værktøjskassen? Til sidste møde snakkede vi f.eks. om, hvordan vi undgår eskalering.

Spørgsmålet fremgår desuden under »Ukraine, Georgien og Moldova«.

Statsministeren (Mette Frederiksen):

Noget af det konkrete er behovet for endnu mere humani-

tær hjælp. Situationen i Gaza er katastrofal, og det er uholdbart, at israelerne ikke i alle situationer

samarbejder med os andre om at få den nødvendige hjælp ind. Det er sådan set ligegyldigt, om det

er fødevarer, rent vand, medicinsk udstyr, telte, tæpper eller alt det andet. Så det er i hvert fald kon-

kret på den korte bane. Og så er det rigtigt, at nogle af de andre diskussioner er på den lidt læn-

gere bane. Vi skal kunne begge dele samtidig.

Christian Friis Bach (V):

Jeg kunne godt tænke mig at høre lidt mere om UNIFIL i Libanon, for de

står jo virkelig i en alvorlig situation. Jeg har selv besøgt dem en gang, og jeg synes, de har gjort et

godt arbejde dernede

–

måske på et skrøbeligt mandat. Er der tanker om fremtiden for UNIFIL som

en del af en løsning? Og har Danmark gjort sig nogle tanker om at styrke eller bidrage mere til

dem? Andre mener jo, at man skal trække dem ud.

Side 6

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 113: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/10-24

5. europaudvalgsmøde 22/10 2024

Statsministeren (Mette Frederiksen):

UNIFIL’s mandat er et FN-anliggende,

så det har vi ikke

diskuteret. Jeg lytter mig egentlig ikke til, at der er nogen stor appetit på at trække fredsbevarende

styrker ud, men det er jo mere et FN-spørgsmål, end det er et EU-spørgsmål. Det er selvfølgelig

dybt bekymrende, at der finder nogen form for angreb sted.

Theresa Scavenius (UFG):

Vurderer statsministeren, at EU kan løfte det? I konklusionerne er der

formuleringer som »vi opfordrer til« og »vi fordømmer«, men der er egentlig ikke så meget hand-

ling. Hvad kan vi gøre for, at Israel ikke overtræder folkeretten?

Christian Friis Bach (V):

UNIFIL er indsat på et FN-mandat, men det er jo i høj grad europæiske

og ikke mindst italienske tropper, der er dernede. Mit spørgsmål var, om man fra europæisk side

skulle overveje at tænke lidt ind i en fremtidsløsning. For hvis ikke Israel selv skal patruljere og stå

for sikkerheden i det sydlige Libanon, skal nogle andre kunne gøre det. Europa kunne jo godt gå i

spidsen med yderligere bidrag og et stærkere mandat til UNIFIL som led i en eller anden form for

fredsløsning.

Konkurrenceevne

Statsministeren (Mette Frederiksen):

Da jeg var her forud for rådsmødet, sagde jeg, at vi også

havde konkurrenceevne på dagsordenen. Det valgte vi at tage af, fordi de andre tre emner fyldte

det hele, men også fordi vi får lejlighed til at dykke ned i det, når der er et uformelt møde i novem-

ber 2024 i Budapest.

Energipriser

Christian Friis Bach (V):

Nu er jeg jo blevet en del af et liberalt parti, og der står i konklusionerne,

at Det Europæiske Råd opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at foreslå foranstaltninger, der

adresserer de høje energipriser. Man kan godt blive lidt nervøs for, hvad der ligger i det. Hvis det

handler om energieffektiviseringer, et integreret elnet og opstilling af nogle vindmøller, så vi kan få

priserne ned og blive uafhængige af russisk gas, så er det selvfølgelig alt sammen fornuftigt. Men

hvis man hurtigt begynder at gribe ind i energipriser, så kan det måske føre os den forkerte vej. Var

der yderligere detaljer omkring den formulering?

Statsministeren (Mette Frederiksen):

Det synspunkt lyder rimelig liberalt. Hvis man ser på det

konkurrencemæssigt med europæiske briller, er det relativt bekymrende, at andre vil kunne sikre

bedre vilkår for deres produktion og deres virksomheder, end vi kan, fordi de har lavere energipri-

ser. Så i konkurrenceevnesammenhæng er det da relevant at kigge på energipriserne, hvis man

kigger på det med virksomhedsbriller. Hvis man kigger på det med borgerbriller, har vi stadig væk

meget høje energipriser. Det presser folks privatøkonomi, så jeg synes da altid, der er grund til at

kigge på det. Det var også noget, vi diskuterede meget, da inflationen var på sit højeste. Jeg er jo

socialdemokrat, så det har jeg i hvert fald ingen ideologiske problemer med, men hele det anlig-

gende var som sagt ikke noget, der fyldte på mødet.

Side 7

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 113: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/10-24

5. europaudvalgsmøde 22/10 2024

Christian Friis Bach (V):

Man bliver lidt nervøs. Kommissionen bliver bemyndiget til at gribe hur-

tigt ind i høje og ustabile elpriser, hvilket kan gå hen og blive lidt uheldigt. Hvis de griber ind i de un-

derliggende grunde til, at elpriserne er høje og ustabile, er det noget helt andet. Men det er faktisk

ikke det, der står i teksten. Der står, at man beder Kommissionen om ret hurtigt at lave foranstalt-

ninger over for høje elpriser. Kommissionen skal holde fingrene væk fra elpriserne, og så skal de

beskæftige sig med, hvordan man får adresseret de underliggende grunde til, at elpriserne er høje

og ustabile. Det handler om et integreret elnet og forskellige konkurrenceforhold og investeringer i

vedvarende kapacitet.

Statsministeren (Mette Frederiksen):

Det er godt, at der venter mange arbejdsopgaver for den

nye danske kommissær, også på det her område. Vi kommer til at vende tilbage til det, så vi får lej-

lighed til at diskutere det mere konkrete i det.

Mødet sluttede kl. 15.04.

Side 8