EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 115: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/11-24

Europaudvalget 2024-25
EUU Alm.del Bilag 115
Offentligt

Europaudvalget

Referat af 6. europaudvalgsmøde

Mødedato:

fredag den 1. november 2024

Tidspunkt:

kl. 09.00

Sted:

vær. 2-133

Dagsorden

Den 31. oktober 2024

1. Forslag til direktiv om transfer pricing

Forelæggelse ved økonomiministeren



Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2023) 0529

KOM (2023) 0529 – Bilag 3 (samlenotat)

KOM (2023) 0529 – Bilag 4 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20241) – Bilag 57 (kommenteret dagsorden)

KOM (2023) 0529 – KOM (2023) 0529 – svar på spm. 1 om oversendelse af non-

papers eller positionspapirer

2. Implementeringen af EU’s finanspolitiske regler

Forelæggelse ved økonomiministeren



Nyt forhandlingsoplæg

EUU alm. del (20241) – Bilag 52 (samlenotat)

EUU alm. del (20241) – Bilag 53 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20241) – Bilag 57 (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (20241) – Spørgsmål 10 (spørgsmål om oversendelse af non-

papers)

EU-note (20222) – E 21 (EU-nyt om reform af EU's finanspolitiske regler)

EUU alm. del (20222) – Bilag 627 (udvalgsmødereferat side 1071, FO om reform

af EU's finanspolitiske regler forelagt EUU 14/6-23)

Side 1

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 115: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/11-24

6. europaudvalgsmøde 1/11 2024

3. Rådsmøde nr. 4055 (økonomi og finans) den 5. november 2024

Forelæggelse ved økonomiministeren

EUU alm. del (20241) – Bilag 57 (kommenteret dagsorden)

Rådsmøde 4055 – Bilag 1 (samlenotat)

4. Status for forberedelsen af Folketingets del af det danske EU-formandskab

5. Orientering fra COSAC-plenaren i Budapest den 27.-29. oktober 2024

6. Evaluering af høring om lægemiddelpakken

7. Eventuelt

Dagsordenspunkt 1 hører under Økonomiministeriets og Skatteministeriets ressort

Dagsordenspunkt 2 hører under Økonomiministeriets og Finansministeriets ressort.

Der vedlægges foreløbig oversigt over det under punkt 3 nævnte møde.

Praktiske oplysninger:

Hvor intet andet er angivet, afholdes Europaudvalgets ordinære møder for åbne døre. Tilmelding for tilhørere skal ske

senest kl. 12.00 dagen inden mødet

ved Europaudvalgets sekretariat ([email protected]; tlf. +45 33 37 36 10).

Der vil være pladsbegrænsning.

Anvendte forkortelser:

FO =Forhandlingsoplæg

=Lukket behandling

Side 2

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 115: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/11-24

6. europaudvalgsmøde 1/11 2024

Rådsmøde nr. 4055 (økonomi og finans) den 5. november 2024

1. Forslag om moms i den digitale tidsalder (ViDA)



Generel indstilling og politisk enighed

KOM (2022) 0704, KOM (2022) 0703, KOM (2022) 0701

EUU alm. del (20231) – Bilag 239 (udvalgsmødereferat side 86 FO,

forhandlingsoplæg forelagt EUU 1/12-23)

2. Implementering af genopretningsfaciliteten (RRF)



Status og vedtagelse

KOM (2020) 0408, KOM (2022) 0231, KOM (2024) 0482, KOM (2024) 0492

Rådsmøde 16/7-24 – økofin – Bilag 2 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde økofin

16/7-24)

3. Økonomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine



Udveksling af synspunkter

4. Det Europæiske Finanspolitiske Råds årsrapport 2024



Udveksling af synspunkter

5. Rådskonklusioner vedr. EU-statistikken



Vedtagelse

6. Internationale møder: Opfølgning på G20-møde 24. oktober 2024



Orientering fra formandskabet og udveksling af synspunkter

7. Eventuelt

8. Siden sidst

Dagsordenspunkt 1 hører under Økonomiministeriet og Skatteministeriets ressort.

Dagsordenspunkt 2-6 hører under Økonomiministeriets ressort.

Dagsordenspunkter markeret med stjerne (*) forelægges ikke mundtligt for udvalget.

Side 3

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 115: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/11-24

Europaudvalget

Fortroligt referat af 6

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 1. november 2024

kl. 09.00

vær. 2-133

Brigitte Klintskov Jerkel (KF) formand, Henrik Møller (S)

næstformand, Christian Friis Bach (V), Karin Liltorp (M), Jens Henrik

Thulesen Dahl (DD), Michael Rosenmark (DD), Charlotte Nellemann

(LA), og Theresa Scavenius (UFG).

Økonominister Stephanie Lose,

Desuden deltog:

Punkt 1. Forslag til direktiv om transfer pricing



Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2023) 0529

KOM (2023) 0529 – Bilag 3 (samlenotat)

KOM (2023) 0529 – Bilag 4 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20241) – Bilag 57 (kommenteret dagsorden)

KOM (2023) 0529 – KOM (2023) 0529 – svar på spm. 1 om oversendelse af non-

papers eller positionspapirer

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Formålet med forslaget om transfer pricing er at sikre, at

alle lande i EU har nationale regler om transfer pricing, der fortolkes ens. Det skal reducere risikoen

for dobbeltbeskatningskonflikter og medfølgende omkostninger for virksomheder og

skattemyndigheder og forbedre det indre markeds effektivitet.

Transfer pricing-regler skal forhindre aggressiv skatteplanlægning, hvor store selskaber flytter

overskud fra et land (f.eks. Danmark) til et andet land (f.eks. et skattely) gennem koncerninterne

transaktioner, f.eks. kunstigt lave priser på salg eller køb. Reglernes såkaldte armslængdeprincip

siger, at koncerninterne transaktioner skattemæssigt skal anses for at være sket til priser og vilkår,

som ville være aftalt mellem uafhængige parter.

Forslaget indarbejder armslængdeprincippet i EU-retten, harmoniserer de vigtigste transfer pricing-

regler på tværs af EU og præciserer status og rolle for OECD’s retningslinjer for koncerninterne

afregningspriser i EU.

Regeringen kan støtte forslagets overordnede formål, men ser med skepsis på en række

elementer og vil ikke kunne støtte forslaget i sin nuværende form.

Side 4

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 115: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/11-24

6. europaudvalgsmøde 1/11 2024

Vurderingen er således, at forslaget øger de administrative byrder for erhvervslivet og

Skatteforvaltningen uden væsentligt at reducere antallet af dobbeltbeskatningskonflikter, da alle

EU-lande allerede i dag anvender OECD-retningslinjerne for transfer pricing.

Samtidig er det afgørende for regeringen, at armslængdeprincippet altid svarer til den nyeste

version af OECD-standarden. Forslaget lægger op til, at EU-reglerne først opdateres med

ændringer i OECD-standarden, når der er enighed i EU.

Det er også problematisk, at EU fremover skal forhandle i OECD på baggrund af en fælles EU-

holdning. Det vil begrænse mulighederne for at varetage danske interesser, hvis vi f.eks. ikke

længere vil kunne søge støtte til vores synspunkter fra lande uden for EU.

Regeringen er også skeptisk over for, at transfer pricing-reglerne allerede skal finde anvendelse,

hvis et selskab f.eks. ejer 25 pct. af det selskab, de handler med. Det vil føre til unødvendige

byrder, idet et selskab med en lav ejerandel af et andet selskab ikke har kontrollen med dette

selskab og derfor ikke har så gode muligheder sammenlignet med et selskab med høj ejerandel for

at flytte beskatningen af overskud til lavere beskattede lande. Kontrolgrænsen er derfor 50 pct. i

den danske skattelov.

Jeg beder om et mandat fra udvalget, hvor vi fra dansk side

•

lægger afgørende vægt på, at armslængdeprincippet er i overensstemmelse med de til

enhver tid gældende OECD-transfer pricing-retningslinjer.

lægger stor vægt på, at Danmark fortsat kan varetage egne interesser i OECD-arbejdet

med transfer pricing.

lægger stor vægt på, at det ikke bliver muligt at vedtage EU-regler ud over reglerne i

OECD’s transfer pricing-retningslinjer via gennemførelsesretsakter, da EU-reglerne –

uanset intentionerne – kan være i strid med OECD-retningslinjerne.

lægger stor vægt på, at et eventuelt nyt forum for transfer pricing får større

gennemslagskraft end tidligere, ved at EU-landene politisk forpligter sig til at følge

forummets anbefalinger, der vedtages med enstemmighed.

lægger vægt på, at grænsen for kontrol i langt højere grad ligner den eksisterende i

skattekontrolloven.

lægger vægt på, at eventuelle regler om transfer pricing-dokumentation indføres i selve

direktivet og ikke via delegerede retsakter.

•

Theresa Scavenius (UFG):

Som jeg forstår det, mener ministeren, at de nuværende OECD-regler

fungerer godt, og at der ikke rigtig er behov for ændringer. Ministeren ser ikke et behov for at

stramme de 50 pct. til 25 pct. Er det korrekt forstået? Men kan ministeren forstå, hvorfor der er et

argument for det, og hvorfor der et behov for at stramme den type af lovgivning? Det lyder, som om

ministeren bare er tilfreds med det eksisterende og ikke ser nogen problemer, men i fald at der er

problemer, hvordan skal de så løses anderledes end med dette forslag?

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Nej, det er ikke rigtigt tolket. Der vil sagtens løbende

kunne ske ændringer i OECD-retningslinjerne for at gøre dem bedre og forhindre aggressiv

Side 5

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 115: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/11-24

6. europaudvalgsmøde 1/11 2024

skatteplanlægning, og i dag bliver de faktisk lynhurtigt implementeret i dansk lovgivning. Derfor er

det vigtigt for regeringen, at der ikke kommer et mellemled, som gør, at man skal afvente med at

implementere nye og ofte bedre regler i dansk lovgivning, fordi man skal afvente enighed om det i

EU.

Hvad angår det konkrete spørgsmål om grænsen mellem 50 og 25 pct., ligger grænsen i den

danske skattelovkontrol på 50 pct. Det er regeringens udgangspunkt, at det er et fornuftigt sted at

lægge det, fordi det også handler om, i hvor høj grad man har kontrol med et selskab i forhold til at

kunne sætte regler, der ikke er markedsgivne så at sige, men hvor man selv kontrollerer den

indflydelse, der kunne være. En grænse på f.eks. 25 pct. er meget lav og ville i regeringens optik

føre til unødigt bureaukrati med kontrol af noget, som virksomhederne reelt ikke har en mulighed

for at manipulere med.

Theresa Scavenius (UFG):

Jeg kan så ikke støtte forhandlingsoplægget.

Formanden (Brigitte Klintskov Jerkel):

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod

regeringens forhandlingsoplæg, idet kun Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Theresa Scavenius

(UFG) har ytret sig imod det.

Side 6

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 115: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/11-24

6. europaudvalgsmøde 1/11 2024

Punkt 2. Implementeringen af EU’s finanspolitiske regler



Nyt forhandlingsoplæg

EUU alm. del (20241) – Bilag 52 (samlenotat)

EUU alm. del (20241) – Bilag 53 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20241) – Bilag 57 (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (20241) – Spørgsmål 10 (spørgsmål om oversendelse af non-

papers)

EU-note (20222) – E 21 (EU-nyt om reform af EU's finanspolitiske regler)

EUU alm. del (20222) – Bilag 627 (udvalgsmødereferat side 1071, FO om reform

af EU's finanspolitiske regler forelagt EUU 14/6-23)

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Økofin skal i starten af 2025 vedtage rådshenstillinger,

der godkender centrale dele af EU-landenes nye mellemfristede planer for finans- og strukturpolitik.

Det sker som led i implementeringen af de reformerede finanspolitiske regler, der trådte i kraft 30.

april 2024, som udvalget har hørt om ret mange gange.

Planerne skal bl.a. indeholde en sti for udviklingen i de offentlige nettoudgifter i en såkaldt

tilpasningsperiode på 4 til 7 år. Alle EU-landes udgiftsstier skal overholde nogle overordnede krav

om underskud under 3 pct. af bnp og en holdbar udvikling i gælden.

Udgiftsstierne i lande med underskud over 3 pct. af bnp eller gæld over 60 pct. af bnp skal også

leve op til nogle retningslinjer fra Kommissionen. Retningslinjerne for udgiftsstierne skal bl.a. sikre,

at underskud kommer under 3 pct. af bnp i løbet af tilpasningsperioden og fastholdes under 3 pct.

af bnp i 10 år efter tilpasningsperioden.

Retningslinjerne skal ligeledes sikre, at gæld over 60 pct. af bnp falder i forskellige scenarier for

vækst, renter og aldersrelaterede udgifter i 10 år efter tilpasningsperioden. Der er også

minimumskrav til reduktion af gælden og krav om at opnå en sikkerhedsmargin til

underskudsgrænsen på 3 pct. af bnp.

Landenes udgiftsstier skal som udgangspunkt løbe over en 4-årig tilpasningsperiode. Et land kan

dog anmode om en forlænget tilpasningsperiode på op til 7 år. Det indebærer mere lempelige krav

til de årlige tilpasninger af finanspolitikken, inden kravet om faldende gæld i forskellige scenarier

skal opnås.

For at få forlænget tilpasningsperioden skal landene i deres planer forpligte sig til reformer og

investeringer, der tilsammen opfylder en række kriterier. Reformerne og investeringerne skal som

generel hovedregel bl.a. styrke vækstpotentialet, understøtte finanspolitisk holdbarhed og bidrage

til EU’s strategiske prioriteter.

Gennem rådshenstillingen til det enkelte land skal Økofin godkende landets udgiftsti samt

eventuelle reformer og investeringer, der ligger til grund for en forlænget tilpasningsperiode.

Alternativt skal Økofin gennem rådshenstillingen anmode landet om en ny mellemfristet plan, hvis

de finanspolitiske regler ikke vurderes efterlevet.

Kommissionens forslag til rådshenstillinger ventes offentliggjort sidst i november 2024 og

præsenteret på Økofin-rådsmødet 10. december 2024, men først behandlet og vedtaget på Økofin-

Side 7

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 115: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/11-24

6. europaudvalgsmøde 1/11 2024

rådsmødet den 21. januar 2025 på baggrund af forslag fra Kommissionen. Jeg vil således

informere udvalget nærmere før disse rådsmøder, men jeg forelægger sagen til forhandlingsoplæg

nu for at sikre et rettidigt mandat.

For regeringen er det væsentligt, at Økofin vedtager rådshenstillinger, der bidrager til en effektiv

implementering af de reformerede finanspolitiske regler.

Jeg beder i det lys udvalget om et mandat, hvor vi fra dansk side

•

kan tilslutte os Rådets henstillinger om udgiftsstier og betingelser for eventuelle

forlængede tilpasningsperioder, hvis der lægges op til godkendelse i Kommissionens

forslag til henstilling, idet det lægges til grund, at de pågældende udgiftsstier og eventuelle

betingelser for forlængede tilpasningsperioder i så fald lever op til bestemmelserne i EU’s

finanspolitiske regler.

kan tilslutte os Rådets henstillinger om aflevering af en revideret mellemfristet plan, hvis

Kommissionens forslag lægger op til en sådan henstilling for et eller flere lande, idet det

lægges til grund, at udgiftsstierne og betingelserne for forlængede tilpasningsperioder i så

fald ikke lever op til bestemmelserne i EU’s finanspolitiske regler.

lægger stor vægt på, at EU-landenes udgiftsstier lever op til de finanspolitiske reglers krav,

herunder at udgiftsstierne i lande med underskud og/eller gæld over henholdsvis 3 og 60

pct. af bnp sikrer

1) plausibelt faldende gæld over en årrække efter tilpasningsperioden.

2) nedbringelse af for store underskud til under 3 pct. af bnp.

3) generelt jævnt fordelte tilpasninger af finanspolitikken over tilpasningsperioden.

4) reduktion af gæld over 60 og 90 pct. af bnp med henholdsvis minimum �½ og 1

pct. af bnp årligt i gennemsnit i tilpasningsperioden.

5) tilpasninger mod og efterfølgende fastholdelse af en sikkerhedsmargin til 3-

procentsgrænsen for det faktiske underskud på 1�½ -procentpoint.

•

lægger stor vægt på, at eventuelle forlængelser af EU-landenes tilpasningsperioder

betinges af forpligtelser til reformer og investeringer, der lever op til de finanspolitiske

reglers krav om generelt at styrke finanspolitisk holdbarhed og vækstpotentialet samt

adresserer landespecifikke anbefalinger fra EU, fælles europæiske prioriteter og

udfordringer vedrørende eventuelle makroøkonomiske ubalancer.

lægger stor vægt på, at der generelt sikres effektiv implementering af EU’s finanspolitiske

regler, der leverer på aftalen om reformen af reglerne, der trådte i kraft den 30. april 2024.

•

Theresa Scavenius (UFG):

Det er en interessant politisk udvikling, der sker inden for det område,

og det er interessant, at regeringen støtter det, fordi det netop har den meget postnationale

karakter. Det synes jeg sådan set er rigtig godt.

Hvordan forholder regeringen sig til, at man skal forholde sig til nationale reformer og investeringer,

hvis landene ikke har overholdt planerne? Forventer ministeren, at det kommer til at fungere? Det

Side 8

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 115: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/11-24

6. europaudvalgsmøde 1/11 2024

er lidt den samme model som med genopretningspakken, og der er ret store problemer med at

sørge for, at de penge bliver brugt på den rigtige måde osv. Hvad er ministerens vurdering af, om

det er en politisk strategi, som kommer til at virke i forhold til at få lande med stor gæld til at

reducere den? Hvordan forholder vi os til, at vi lige pludselig har politiske holdninger til nationale

reformer, f.eks. på områder, hvor vi normalt ikke har fælles europæisk politik?

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Tilgangen om at stille ambitiøse, men også realistiske

krav, der skal sikre, at vi generelt får sundere offentlige finanser i EU, er vigtig. Jeg tror også

generelt på, at arbejdet med mellemfristede planer, som vi har en lang tradition for i Danmark,

sådan set er et godt værktøj til at gøre det. Det giver god mening, at forudsætningen for at kunne

se ind i en længere tilpasningsperiode er, at man kan anvise veje til, at det er meningsfyldt at træffe

beslutninger, der har et lidt længere indløb og sigte i forhold til at skabe vedvarende strukturelle

forbedringer. Jeg tror på, at det koncept skal bidrage til at skubbe den udvikling i EU i den rigtige

retning.

Man skal ikke specifikt forholde sig til indholdet af de enkelte reformer i de enkelte lande eller sige,

at det ville være rarere, hvis de f.eks. lavede en pensionsreform i stedet for en uddannelsesreform.

Det er en makrovurdering af billedet af effekterne fra det reform- og investeringsspor, som det

enkelte land måtte have besluttet sig for, der kan godtgøre, at det er meningsfyldt at give en

forlænget tilpasningssti på 7 år i stedet for 4 år.

Charlotte Nellemann (LA):

Mange lande har en skrækkelig stor bruttogæld, og fristen på 4 til 7 år

er lang i nogle lande, der har tradition for at skifte regering og dermed finanspolitisk retning hurtigt.

Mener ministeren, at man kunne forestille sig, at der kunne være en form for konsekvens, som

falder lidt hurtigere og lidt lettere over for en potentiel situation, hvor landet skifter spor undervejs?

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Det er jo det enkelte land, der afleverer en plan, og den

er så gældende. Hvis man på grund af politiske forhold i det enkelte land ønsker at lave om på

planen, vil den skulle leve op til de samme kriterier og regler. Man kan nationalt bytte den ene

reform ud med den anden, jævnfør diskussionen fra før. Men grundpræmissen er, at man har

nogle forpligtelser i reglerne at leve op til.

Charlotte Nellemann (LA):

I det tilfælde ministeren netop har beskrevet, vil landet så stadig væk

skulle holde sig til den oprindelige forfaldsdato, eller kan man sige, at man starter på 4 nye år, fordi

der er en ny plan?

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Det er ikke sådan, at planerne følger skiftende

valgperioder i landene. Hvis man har en 4-årig eller en 7-årig tilpasningsperiode, så er længden på

den uafhængig af indenrigspolitiske forhold.

Formanden (Brigitte Klintskov Jerkel):

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod

regeringens forhandlingsoplæg, idet kun Enhedslisten og Dansk Folkeparti har ytret sig imod det.

Side 9

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 115: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/11-24

6. europaudvalgsmøde 1/11 2024

Punkt 3. Rådsmøde nr. 4055 (økonomi og finans) den 5. november 2024

EUU alm. del (20241) – Bilag 57 (kommenteret dagsorden)

Rådsmøde 4055 – Bilag 1 (samlenotat)

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Alle sager forelægges til orientering.

1. Forslag om moms i den digitale tidsalder (ViDA)



Generel indstilling og politisk enighed

KOM (2022) 0704, KOM (2022) 0703, KOM (2022) 0701

EUU alm. del (20231) – Bilag 239 (udvalgsmødereferat side 86 FO,

forhandlingsoplæg forelagt EUU 1/12-23)

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Økofin skal igen forsøge at opnå enighed om lovpakken

om moms i den digitale tidsalder, da det ikke er lykkedes på tidligere rådsmøder, senest på Økofin

den 21. juni 2024.

Pakken består af tre elementer:

•

Digitale rapporteringskrav.

Nye momsregler for platformsøkonomien, herunder momspligt for korttidsudlejning af

ferieboliger via platforme.

Én momsregistrering for EU-virksomheder.

Formålet er at modernisere og digitalisere momssystemet samt håndtere momsudfordringer i

platformsøkonomien. Forslaget skal reducere administrative byrder og omkostninger for

virksomheder og bekæmpe momssvig.

Der har været uenighed om momsregler for platformsøkonomien, idet ét land ikke har kunnet

acceptere reglen om at gøre platforme momsansvarlige. Der er blevet drøftet forskellige

muligheder for et kompromis, herunder en optoutmodel, hvor man i en tidsbegrænset periode ikke

behøver at anvende reglen. Ingen af modellerne har dog umiddelbart kunnet skabe den

nødvendige enighed.

Formandskabet har nu fremlagt et nyt kompromisforslag, der giver EU-landene mulighed for at

udskyde reglen om platformenes momsansvar indtil den 1. januar 2030. De lande, der ønsker at

bruge reglen tidligere, kan gøre det fra 1. juli 2028.

Regeringen kan på basis af mandatet fra udvalget den 1. december 2023 støtte dette

kompromisforslag, en længere udskydelse eller en alternativ løsning inden for mandatet, som

fastholder den danske momsfritagelse på sommerhuse.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 10

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 115: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/11-24

6. europaudvalgsmøde 1/11 2024

2. Implementering af genopretningsfaciliteten (RRF)



Status og vedtagelse

KOM (2020) 0408, KOM (2022) 0231, KOM (2024) 0482, KOM (2024) 0492

Rådsmøde 16/7-24 – økofin – Bilag 2 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde økofin

16/7-24)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Theresa Scavenius (UFG):

Ifølge revisionsrapporten fra Den Europæiske Revisionsret er der

risiko for dobbeltfinansiering i forhold til andre programmer. Vil ministeren bringe kritikken ind i

drøftelserne på mødet for at sørge for, at det foregår i mindre grad, og se på, hvordan vi kan

inddæmme det ved at skrive tydeligere ind, at det burde man selvfølgelig ikke?

NOT

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Det svarer vi på skriftligt.

Side 11

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 115: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/11-24

6. europaudvalgsmøde 1/11 2024

3. Økonomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine



Udveksling af synspunkter

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Økofin skal igen drøfte de økonomiske konsekvenser af

Ruslands invasion af Ukraine. Drøftelserne ventes at komme ind på G7-aftalen fra juni 2024 om at

yde nye lån til Ukraine på omkring 45 mia. euro inden udgangen af 2024. Lånene skal

tilbagebetales med ekstraordinære indtægter fra immobiliserede russiske centralbankaktiver.

EU har som led i G7-initiativet netop vedtaget ekstraordinær makrofinansiel assistance (MFA) til

Ukraine og etableringen af en samarbejdsmekanisme for lån til Ukraine. Regeringen har på basis

af mandatet fra udvalget den 4. oktober 2024 støttet forslaget.

USA annoncerede i sidste uge et betydeligt lånebidrag på 20 mia. dollar svarende til knap 18 mia.

euro, mens Storbritannien, Canada og Japan tilsammen yder et bidrag på omkring 9 mia. euro.

G7-partnernes lånebidrag indebærer, at EU’s MFA-lån nedjusteres fra det maksimale lånebeløb på

35 mia. euro ifølge forordningen til godt 18 mia. euro.

Den brede tilslutning er med til at sikre en jævnbyrdig risikodeling mellem EU og G7-partnerne og

sender samtidig et stærkt signal om sammenhold i støtten til Ukraine.

Drøftelserne kan derudover mere overordnet komme ind på den økonomiske situation i Ukraine og

Rusland.

Theresa Scavenius (UFG):

Hvordan bidrager ministeren til diskussionerne om lånekriterier,

reformer og hvilke betingelser vi stiller op for de lån, vi stiller til rådighed? Jeg har ikke selv helt fået

overblik over, hvilke typer af reformer der er krav til, men det virker, som om der er ret mange.

Hvad er ministerens politiske holdning til det?

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Kommissionen aftaler det reformspor, der er knyttet på

den makrofinansielle assistance, ligesom i andre tilfælde. Det vil f.eks. være at flytte sig og få en

bred vifte af reformer, herunder f.eks. i forhold til korruption og demokrati, som er ret vigtige. Det vil

være et ret omfattende reformprogram, der ligger i tråd med det, EU ellers forfølger i andre

situationer. Det synes jeg sådan set giver god mening.

Christian Friis Bach (V):

Det er rigtig godt, at andre lande er trådt ind med bidrag i lånefaciliteten

til Ukraine. Den er bundet op på de immobiliserede aktiver i Europa, som jeg forstår det. Men er

der ikke immobiliserede aktiver i USA og Storbritannien, som de kunne bringe i spil, så man kunne

fastholde en højere samlet låneramme, i stedet for at man blot reducerer den europæiske andel

tilsvarende?

Er Rusland trådt ind med forsøg på at immobilisere eller udnytte immobiliserede aktiver i Rusland

fra europæiske virksomheder? Har der været nogen gengældelsesfaciliteter?

Theresa Scavenius (UFG):

Vi har ret mange krav til typer af reformer og investeringsmål, og jeg

efterlyser en mere præcis beskrivelse af de enkelte. At de ligner andre, er jo ikke et svar. Hvad er

indholdet af f.eks. de økonomiske reformer, vi kræver?

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Til Christian Friis Bach: Det er en meget høj procentandel

af de immobiliserede aktiver, der befinder sig i EU – jeg mener, at det er mere end 90 pct. Derfor er

Side 12

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 115: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/11-24

6. europaudvalgsmøde 1/11 2024

de omdrejningspunktet for det, og derfor har det været muligt at lave den model, der kan bruges

her. Jeg tror ikke, at der umiddelbart er udsigt til at gøre det på anden vis.

Vi har ikke kendskab til noget nyt i forhold til gengældelse, ud over hvad der ellers har været

omtalt, f.eks. at nogle virksomheder har fået deres aktiver overtaget, hvis de f.eks. har forladt

landet.

Til Theresa Scavenius: Der er tale om en bred vifte af reformer, som omfatter offentlig forvaltning,

retsvæsenet, antikorruption, det finansielle system, uddannelse, rammevilkår, regional udvikling,

energiforsyning, grøn omstilling, landbrug, miljøbeskyttelse og digitalisering.

4. Det Europæiske Finanspolitiske Råds årsrapport 2024



Udveksling af synspunkter

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Økofin skal drøfte årsrapporten for 2024 fra Det

Europæiske Finanspolitiske Råd (EFB). EFB er et uafhængigt rådgivende EU-organ, som bidrager

til at overvåge gennemførelsen af de finanspolitiske regler. Rapporten gør bl.a. status over EU-

landenes økonomiske og finanspolitiske udvikling i 2023. Udgiftsvæksten var høj i mange EU-

lande på trods af udfasning af midlertidige støttetiltag. EFB udtrykker bekymring over udviklingen i

den finanspolitiske holdbarhed i mange lande.

EFB finder det positivt, at de finanspolitiske regler er blevet reformeret og nu igen skal anvendes,

idet der også er lagt op til henstillinger til lande med uforholdsmæssig store underskud.

EFB vurderer også EU-landenes nationale uafhængige finanspolitiske institutioner. EFB har i år

analyseret Det Økonomiske Råd, der vurderes at have høj integritet og troværdighed.

Theresa Scavenius (UFG):

Det er godt, at vi bliver vurderet meget positivt. Ministeren kan være

meget tilfreds.

Ministeren noterer sig i samlenotatet, at man er stolt af traditionen med de økonomiske vismænd,

men at man også godt kunne konsolidere det bedre ved at have længere finansielle rammer. Vil

ministeren politisk arbejde videre med det?

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

I forhold til økonomiske rammer følger det generelt den

tilgang, som jeg tror at vi følger på alle områder i Danmark, så på den måde skiller det sig vel ikke

ud fra andre ting, vi finansierer i Danmark.

Theresa Scavenius (UFG):

Så var der spørgsmålet om de økonomiske vismænd.

5. Rådskonklusioner vedr. EU-statistikken



Vedtagelse

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 13

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 115: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 1/11-24

6. europaudvalgsmøde 1/11 2024

6. Internationale møder: Opfølgning på G20-møde 24. oktober 2024



Orientering fra formandskabet og udveksling af synspunkter

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

7. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

8. Siden sidst

a) Import One Stop Shop-systemet

Punktet var ikke på dagsordenen, men blev tilføjet under mødet.

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

På et kommende Økofin-rådsmøde forventes der

enighed om et forslag om Import One Stop Shop-systemet (IOSS), som indgår i forslagspakken

om en toldreform.

Forslaget har til formål at øge brugen af IOSS-systemet, så det i flere tilfælde er platformen, og ikke

forbrugerne i EU, der bliver ansvarlig for indbetalingen af moms til skattemyndighederne, når det

gælder varer, som importeres til EU fra lande uden for EU.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Mødet sluttede kl. 10.03.

Side 14