EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-24

Europaudvalget 2024-25
EUU Alm.del Bilag 13
Offentligt

Europaudvalget

Referat af 41. europaudvalgsmøde

Mødedato:

fredag den 20. september 2024

Tidspunkt:

kl. 08.30

Sted:

vær. 2-133

Dagsorden

Den 18. september 2024

1. Drøftelse af fortsættelse af den fælles arbejdsgruppe med Klima-, Energi- og

Forsyningsudvalget om EU’s klima-

og energipolitik

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 735 (opdateret kommissorium for arbejdsgruppen)

2. Drøftelse af udvalgets deltagelse i interparlamentariske møder i Ungarn

3. Drøftelse af samarbejde med europaministeren

4. Drøftelse af evt. samråd med sundhedsministeren om lægemiddelpakken

KOM (2023) 0190, KOM (2023) 0193, KOM (2023) 0192, KOM (2023) 0191

5. Meddelelser fra formanden

6. Samråd med europaministeren om dansk EU-formandskab og tilgang til krav om øget EU-

samarbejde

EUU alm. del (20231)

–

Samrådsspørgsmål F

7. Rådsmøde nr. 4047 (konkurrenceevne

–

indre marked og industri) den 26. september

2024

Forelæggelse ved erhvervsministeren

Rådsmøde 4047

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 737 (kommenteret dagsorden)

UDG

Side 1

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-24

41. europaudvalgsmøde 20/9 2024

8. Forslag til direktiv om forbedring og håndhævelse af praktikanters arbejdsvilkår og om

bekæmpelse af almindelige ansættelsesforhold, der er camoufleret som praktikophold

(”praktikdirektivet”)

Forelæggelse ved beskæftigelsesministeren

−

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2024) 0132

–

Bilag 2 (samlenotat)

KOM (2024) 0132

–

Bilag 3 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 737 (kommenteret dagsorden)

KOM (2024) 0132

–

KOM (2024) 0132

–

svar på spm. 1 om oversendelse af non-

papers eller positionspapirer vedr. praktikdirektivet

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 649 (udvalgsmødereferat side 36, senest behandlet

i EUU 7/6-24)

9. Siden sidst:

Orientering ved beskæftigelsesministeren

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 737 (kommenteret dagsorden)

a) Orientering om annullationssøgsmål, C-19/23, Danmark mod Rådet og Europa-

Parlamentet

C (2023) 0019

–

Bilag 4 (brev og bilag vedr. mundtlig forhandling i

annullationssøgsmål ved EU-Domstolen)

b) Orientering om præjudiciel sag, C-314/23,

Air Nostrum (tidligere ”Stavla”)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 747 (notat om afgivelse af indlæg i sag)

10. Rådsmøde nr. 4045 (landbrug og fiskeri) den 23. september 2024

Forelæggelse ved ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Rådsmøde 4045

–

landbrug og fiskeri

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 737 (kommenteret dagsorden)

11. Rådsmøde nr. 4046 (almindelige anliggender) den 24. september 2024

Forelæggelse ved europaministeren

Rådsmøde 4046

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 737 (kommenteret dagsorden)

12. Eventuelt

Der vedlægges foreløbige oversigter over de under punkterne 7 og 10-11 nævnte møder.

Side 2

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-24

41. europaudvalgsmøde 20/9 2024

Praktiske oplysninger:

Hvor intet andet er angivet, afholdes Europaudvalgets ordinære møder for åbne døre. Tilmelding for tilhørere skal ske

senest kl. 12.00 dagen inden mødet

ved Europaudvalgets sekretariat ([email protected]; tlf. +45 33 37 36 10).

Der vil være pladsbegrænsning.

Anvendte forkortelser:

FF =Forventet forhandlingsoplæg

FO =Forhandlingsoplæg

FL =Forventet lukket behandling

=Lukket behandling

Side 3

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-24

41. europaudvalgsmøde 20/9 2024

Rådsmøde nr. 4047(konkurrenceevne

–

indre marked og industri) den 26. september

2024

1. Fremtidens europæiske konkurrenceevne

–

Hvordan tackles erhvervslivets udfordringer på

det indre marked

−

Politisk drøftelse

Statsstøttereglers bidrag til at fremme EU’s politiske målsætninger

−

Politisk drøftelse

3. Eventuelt

4. Siden sidst

a) Orientering om ændring i Den Europæiske Investeringsbanks statutter

b) Orientering om international traktat for designregler

Alle dagsordenspunkter hører under Erhvervsministeriets ressort.

Side 4

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-24

41. europaudvalgsmøde 20/9 2024

Rådsmøde nr. 4045 (landbrug og fiskeri) den 23. september 2024

1. Status over det andet år af de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik

−

Information fra formandskabet og udveksling af synspunkter

2. Markedssituationen for landbrugsvarer

−

Orientering fra Kommissionen og udveksling af synspunkter

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 606 (udvalgsmødereferat side 11)

3. Konsultationer mellem EU og UK om fiskerimuligheder for 2025

−

Udveksling af synspunkter

4. Konsultationer mellem EU og Norge, mellem EU, Norge og UK samt mellem kyststater om

fiskerimuligheder for 2025

−

Udveksling af synspunkter

5. Kommissionens forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2024/257 om

fastsættelse for 2024, 2025 og 2026 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande gældende

for EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande og om ændring af

forordning (EU) 2023/194 om fastsættelse for 2023 og 2024 af sådanne fiskerimuligheder

−

Udveksling af synspunkter

KOM (2024) 0392

6. Eventuelt

7. Siden sidst

Punkterne hører under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Side 5

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-24

41. europaudvalgsmøde 20/9 2024

Rådsmøde nr. 4046 (almindelige anliggender) den 24. september 2024

1. Præsentation af det ungarske formandskabs prioriteter

−

Præsentation af formandskabet/ politisk drøftelse

EU-note (20231)

–

E 28 (EU-nyt af 27/6-24 om det ungarske formandskab)

2. Forberedelse af møde i Det Europæiske Råd den 17.-18. oktober 2024

–

udkast til

kommenteret dagsorden

−

Politisk drøftelse

Det Europæiske Råd 17-18/10-24

–

Bilag 1 (udkast til kommenteret dagsorden)

3. Den årlige dialog om retsstatsprincippet

–

horisontal drøftelse

−

Politisk drøftelse

KOM (2024) 0800

4. Den generelle trend i udviklingen i retsstatssituationen i udvalgte kandidatlande

−

Politisk drøftelse

KOM (2024) 0800

5. Eventuelt

6. Siden sidst

Alle dagsordenspunkterne hører under Udenrigsministeriets ressort.

* Dagsordenspunktet forventes ikke forelagt mundtligt

Side 6

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-24

Europaudvalget

Referat af 41

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 20. september 2024

kl. 08.30

vær. 2-133

Brigitte Klintskov Jerkel (KF) formand, Henrik Møller (S) næstfor-

mand, Christian Friis Bach (V), Karin Liltorp (M), Jens Henrik Thule-

sen Dahl (DD), Alexander Ryle (LA), Alex Ahrendtsen (DF), Marianne

Bigum (SF), Søren Søndergaard (EL), og Theresa Scavenius (UFG).

Erhvervsminister Morten Bødskov, beskæftigelsesminister Ane Hals-

boe-Jørgensen, minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jen-

sen og europaminister Marie Bjerre

Desuden deltog:

Punkt 1. Drøftelse af fortsættelse af den fælles arbejdsgruppe med Klima-, Energi- og

Forsyningsudvalget om EU’s klima-

og energipolitik

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 735 (opdateret kommissorium for arbejdsgruppen)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 7

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-24

41. europaudvalgsmøde 20/9 2024

Punkt 2. Drøftelse af udvalgets deltagelse i interparlamentariske møder i Ungarn

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 8

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-24

41. europaudvalgsmøde 20/9 2024

Punkt 3. Drøftelse af samarbejde med europaministeren

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 10

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-24

41. europaudvalgsmøde 20/9 2024

Punkt 4. Drøftelse af evt. samråd med sundhedsministeren om lægemiddelpakken

KOM (2023) 0190, KOM (2023) 0193, KOM (2023) 0192, KOM (2023) 0191

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 11

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-24

41. europaudvalgsmøde 20/9 2024

Punkt 5. Meddelelser fra formanden

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 13

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-24

41. europaudvalgsmøde 20/9 2024

UDG

Punkt 6. Samråd med europaministeren om dansk EU-formandskab og tilgang til krav

om øget EU-samarbejde

EUU alm. del (20231)

–

Samrådsspørgsmål F

Punktet var udgået.

Side 16

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-24

41. europaudvalgsmøde 20/9 2024

Punkt 7. Rådsmøde nr. 4047 (konkurrenceevne

–

indre marked og industri) den 26.

september 2024

Rådsmøde 4047

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 737 (kommenteret dagsorden)

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Jeg forelægger alle sager til orientering.

1. Fremtidens europæiske konkurrenceevne

–

Hvordan tackles erhvervslivets

udfordringer på det indre marked

−

Politisk drøftelse

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

EU’s konkurrenceevne er lige nu højt på den politiske

dagsorden. Vi har set Letta- og senest Draghirapporten fokusere på det. Billedet er klart. Vi er sak-

ket bagud, og vi skal op i gear. Vi skal blive bedre til at innovere, investere og producere. Lige nu er

en af vores vigtigste opgaver derfor at finde de svar, der sikrer EU’s konkurrenceevne og velstand,

både nu og i fremtiden.

Regeringens holdning

Derfor er det helt centralt og meget nødvendigt at drøfte, hvordan vi styrker den europæiske kon-

kurrenceevne. Her er udvikling og produktion af grønne og digitale teknologier et omdrejnings-

punkt. Det så vi også Draghi påpege i hans rapport.

Vi skal kunne levere på den grønne omstilling, og vi skal undgå at være for afhængige af tredje-

lande, når det kommer til vores strategiske teknologier. Den grønne omstilling er en forudsætning

for EU’s konkurrenceevne –

ikke en hæmsko. Det skal vi huske. Men det kræver investeringer, og

det centrale spørgsmål er, hvordan vi mobiliserer private investeringer. Det vil jeg fokusere på til

rådsmødet.

Jeg vil også fokusere på spørgsmålet om byrder. For mig er svaret helt klart: Vi skal fjerne bøvl og

unødvendig administration, så virksomheder kan bruge tiden på at drive forretning. Derfor er jeg er

meget glad for at se kommissionsformand Ursula von der Leyens retningslinjer. Hun har både fo-

kus på finansiering og byrder. Fra dansk side vil vi holde Kommissionen til ilden, presse på for for-

andring og skubbe i den rigtige retning med afsæt i gode danske erfaringer, f.eks. i forhold til hvor-

dan digitale redskaber fjerner byrder.

Christian Friis Bach (RV):

Ministeren sagde, at man i lyset af Draghirapporten vil arbejde for at

mobilisere private investeringer. Det bakker vi fuldt og helt op om i Venstre. Det store diskussions-

emne bliver helt sikkert offentlige investeringer og muligheden for gældsstiftelse. Det er vi en

anelse skeptiske over for i Venstre. Hvilken linje lægger regeringen?

Kapitalmarkedsunionen er en vigtig del af at mobilisere investeringer. Kan vi gøre noget mere for at

få belyst de økonomiske gevinster ved det?

Marianne Bigum (SF):

Jeg hører ministeren sige, at vi skal forbedre konkurrenceevnen, og at vi

skal nedbringe de kritiske afhængigheder. Jeg hørte desværre ikke ministeren nævne omstilling til

Side 17

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-24

41. europaudvalgsmøde 20/9 2024

cirkulær økonomi som en nøgle til at gøre det. For nogle måneder siden fik vi præsenteret EU’s ot-

tende miljøhandlingsprogram, hvor et af de prioriterede mål er, at vi skal omstille til en cirkulær øko-

nomi senest i 2030. Omstillingen til den cirkulære økonomi er enormt vigtig, netop fordi det vil ned-

bringe kritiske afhængigheder af andre lande, og det skaber bedre konkurrenceevne. Desværre

viser det sig, at vi ikke ser ud til at kunne nå vores målsætning om cirkulær økonomi i 2030, og der

efterspørges, at vi sætter langt mere turbo på for at kunne nå det. Vil ministeren tage med, at vi

netop lancerede den cirkulære økonomi som et prioriteret mål i EU for at styrke konkurrenceev-

nen? Det ser desværre ud til at være gået i glemmebogen. Jeg synes, det skal op på toppen af

dagsordenen.

Theresa Scavenius (UFG):

Vi har snakket om konkurrenceevne flere gange, og vi er grundlæg-

gende uenige om, hvordan vi skal forstå den danske og europæiske konkurrenceevne. Har den

nye Draghirapport gjort indtryk på ministeren i forhold til netop at se den grønne omstilling som et

konkurrenceparameter? I samlenotatet er der stadig meget fokus på, at konkurrenceevne skal ska-

bes igennem at ophæve byrder. Det er en meget anderledes tilgang, end den som Draghi og Letta

præsenterer.

Ministeren nævner bøvl og unødvendig administration. Kan ministeren give eksempler på, hvad det

kunne være? For et par uger siden gennemgik vi EU-budgettet, og der kunne jeg i hvert fald ikke

se meget unødvendig administration.

Ministeren snakker også om helt nye metoder. Hvad går det ud på?

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Til Christian Friis Bach: Diskussionen om offentlige inve-

steringer og mulige gældsstiftelser har regeringen ikke for nærværende taget dyb stilling til. Man

må læne sig op ad det, der trods alt er sagt: Udfordringerne for Europa og ikke mindst den geopoli-

tiske situation er af en sådan karakter, at hovedformålet må være at finde veje til, at Europas kon-

kurrenceevne kan styrkes. Man er nødt til at indstille sig på det, og det er også afspejlet både i dis-

kussionerne bredt mellem stats- og regeringscheferne

i EU’s forskellige organer samt i de to rap-

porter fra Letta og Draghi.

Angående kapitalmarkedsunionen: Det er rigtigt, at vi støtter arbejdet med at bore fordelene af Ka-

pitalmarkedsunionen ud. Det vigtigste er at få leveret resultater, som virksomheder rent faktisk kan

mærke, hvilket vi har fokus på lige nu.

Til Marianne Bigum: Cirkulær økonomi er en del af industripolitikken, og jeg er glad for påmindel-

sen. I en tid, hvor der er pres på de globale ressourcer, og hvor der også er et sikkerhedspolitisk

aspekt, skal vi sørge for at minimere afhængigheden af Kina på en række områder, og man skal

overveje, hvordan man genanvender de tilgængelige ressourcer bedre. Det støtter regeringen.

Til Theresa Scavenius: Vi plejer at have rigtig gode diskussioner, og det er jeg meget glad for, for

det er altid berigende. Jeg er ikke sikker på, hvori uenigheden omkring vigtigheden af, at Europa

går fremad og ikke sakker bagud, består. Jeg kan forstå, at vi er lidt uenige om måden at gå

fremad på, og det er helt fair.

Det er vigtigt at forholde sig til administrative byrder

–

det ligger højt på regeringens indenlandske

og europæiske dagsorden, og det kommer til at spille en central rolle under det kommende danske

Side 18

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-24

41. europaudvalgsmøde 20/9 2024

EU-formandskab. Ursula von der Leyen har meget klart sagt, at hun vil reducere indrapporterings-

krav til erhvervslivet med 25 pct. Hendes udmelding står på det, der står i både Draghis og Lettas

rapporter, nemlig at man er nødt til at finde smidigere måder at få de midler, vi trods alt har afsat,

ud at virke på. Lad mig give to eksempler på det.

Jeg modtager løbende henvendelser fra danske virksomheder, som er udfordrede af EU’s

sagsbehandlingstid og godkendelsesprocedurer for at få adgang til mange af de

–

i øvrigt fine

–

projekter, som rummes i EU’s budget.

Der er holdt mange taler i EU-regi om, at vi gerne vil væk fra

traditionel anvendelse af pesticider og over til biologiske alternativer til pesticider. Nogle af de virk-

somheder, som arbejder med biologiske alternativer til traditionelle pesticider, melder om, at det

tager 6-8 år at få godkendt deres produkter i EU, mens de kan få det godkendt på 2-3 år i USA. Det

er et spot on eksempel på, hvorfor konkurrenceevne er vigtig. Vi to kan ret hurtigt blive enige om,

hvor man som global virksomhed vil foretage sine investeringer henne.

Der er også holdt mange taler om, at vi vil forcere opstillingen af vedvarende energi

–

der

har været et stort topmøde i Oostende, hvor de deltagende regeringschefer pegede på, at der skal

opstilles 300 GW i Nordsøen. Men problemet er, at der opstår udfordringer, når man vil have ad-

gang til de fonde, der allerede er afsat midler til. Virksomheder melder, at hvis man skal søge om

støtte til grøn industriproduktion via den amerikanske Inflation Reduction Act (US IRA), skal man

udfylde en ansøgning på 30-40 sider. Selvsamme virksomheder melder, at man skal udfylde 250

sider inklusive en kommunikationsplan, hvis man får støtte fra EU. Det går jo ikke, særlig ikke i den

verden, vi lever i nu, og særlig ikke for et lille land som Danmark, som lever af at være spitzen-

klasse på lige nøjagtig disse områder. Derfor er det højt på regeringens dagsorden, og hvis vi ikke

skal sakke yderligere bagud, skal vi op i gear. Det betyder bl.a. et opgør med administrative byrder.

Det vigtigste ord lige nu med hensyn til konkurrenceevne er for mit vedkommende hastighed.

Jeg tror faktisk, at virksomhederne gerne vil investere i Europa, når de hører de enormt

flotte mål, vi har vedtaget i EU

–

vi er langt fremme som region. Men når de ser sagsbehandlingsti-

der og godkendelsesprocedurer af denne karakter, og når de oplever, at dem, der tjener mest på

den proces, ikke er europæiske lønmodtagere, men revisorer og advokater, som skal hjælpe dem

med at få adgang til pengene, så har vi et problem. Det er vigtigt at få gjort op med det, og det har

regeringen sat sig for at gøre.

Marianne Bigum (SF):

Jeg er enig i, at hastigheden er vigtig, og at der ikke skal være unødven-

dige byrder. En måde at gøre det på

–

det har vi også drøftet i forbindelse med CSRD (direktivet

om virksomheders bæredygtighedsrapportering)

–

er at sikre ordentlige kurser og gode vejlednin-

ger, så vores virksomheder hurtigere kommer i gang med de direktiver, vi pålægger dem.

Vi har i Folketinget nedsat en arbejdsgruppe for at reducere administrative byrder. Det er en super-

vigtig arbejdsgruppe, og jeg deltager selv i den. Fokus er bl.a. at gøre det nemmere at drive virk-

somhed. Vi ser frem til at få erhvervsministerens input til det arbejde. Vi har sendt spørgsmål over,

som vi gerne vil have svar på.

Jeg fik ikke helt svar på mit spørgsmål om cirkulær økonomi. Det er en brændende platform, hvor

vi halter bagefter, og der skal vi også have tempoet op. Det er derfor, jeg bringer det op i flere sam-

menhænge. Jeg bringer det op her, fordi jeg synes, det er vigtigt i forhold til rådsmødet om euro-

pæisk konkurrenceevne. Vil ministeren til dette rådsmøde nævne, at den cirkulære økonomi er af

højeste vigtighed for europæisk konkurrenceevne?

Side 19

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-24

41. europaudvalgsmøde 20/9 2024

Theresa Scavenius (UFG):

Jeg synes også, at vi har meget frugtbare og spændende diskussio-

ner, og jeg er sikker på, at vi er enige om mange af målene. Den interessante diskussion handler

om, hvilke metoder og instrumenter man bruger til at nå de mål med. Jeg mener, at byrdeforståel-

sen rammer helt skævt. Ministeren nævner, at det handler om lange sagsbehandlingstider, men så

bør man jo undersøge, hvorfor der er lange sagsbehandlingstider. Det er bl.a. af politiske årsager,

fordi vi gerne vil have nogle etiske standarder

–

det er ikke en byrde, men politik, der er lagt ind i

processerne, som er vigtig.

Finansministeren forelagde den 28. juni 2024 regeringens prioriteter i forhold til EU-budgettet. Prio-

riteterne var udtryk for en grønthøstermetode, hvor der skulle spares rigtig mange steder. Det vil

nødvendigvis have konsekvenser, sandsynligvis for sagsbehandlingstiden, for så er der færre res-

sourcer. Støtter vi et effektivt europæisk system, som kan levere? Jeg mener, at den danske rege-

ring arbejder for, at man svækker den europæiske måde at lave politik på.

EU har lige afsat 700 mia. euro til genopretningsfacilitetspakken, men vi bruger dem på noget, som

ikke har nogen effekt. Det har vi også gjort i Danmark. Jeg er nervøs for, at man fortsætter ned ad

det samme spor, hvor man ikke kigger mere systematisk på, hvad der har en reel effekt, og hvad vi

bare kalder grønt.

Derudover vil man med dette byrdefokus ikke fokusere på, hvordan vi kan skabe en bedre innovati-

onskraft i vores grønne industrier, netop fordi vi er ved at miste terræn globalt set. Det løser denne

måde at se det på ikke.

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Til Marianne Bigum: Draghi nævner også cirkulær øko-

nomi i forbindelse med råstofdiskussionen, så vi kan sagtens nævne det. Der er ikke nogen uenig-

hed der.

Der er behov for at se mere målrettet på byrdereduktioner. Jeg er helt enig med Theresa Scave-

nius i, at ting ikke bare falder ned fra himlen eller fra Bruxelles. Vi diskuterer her i Europaudvalget,

hvordan det skal tilrettelægges, og vi er selv hovedårsagen til den måde, det udvikler sig på. Man

kunne måske godt tænke sig en anderledes struktur for håndteringen af sager i forbindelse med

det såkaldte CSRD-område. Udviklingen i erhvervsøkonomiske byrder i forhold til det direktiv har

overrasket alle. Det er et godt eksempel på, hvordan vi har behov for at se på også andre procedu-

rer for håndteringen af store EU-forslag. Det har regeringen sat højt på dagsordenen, og vi kommer

til at arbejde meget mere direkte med det. En ting er at få forslagene skåret til. Danmark har stor

erfaring med at smidiggøre processer i samarbejde mellem myndigheder og private virksomheder i

forbindelse med automatisering, digitalisering osv., så vi har en masse at spille ind med. Det er

Letta også meget opmærksom på. Jeg havde selv drøftelser med ham om det, da han var i Køben-

havn. Danmark er langt fremme, og det er et af de instrumenter, vi kommer til at bruge.

Grundlæggende kan man vel sige det sådan, at der ikke er tvivl om, at vi er udfordrede, men vi er

ikke tabt bag en vogn

–

der er masser af muligheder, og dem skal vi formå at bruge mest rigtigt og

mest målrettet. Det handler om byrder, hastighed og at lave målrettede investeringer, som kan

være med til at sikre, at vi fortsat er fremme inden for udvikling af grønne teknologier. Det påpeger

de to rapporter også.

Side 20

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-24

41. europaudvalgsmøde 20/9 2024

2. Statsstøttereglers

bidrag til at fremme EU’s politiske målsætninger

−

Politisk drøftelse

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Flere lande begynder at bruge statsstøtte

–

både fair og

unfair støtte. I det lys er det vigtige spørgsmål, hvordan vi sikrer en fair konkurrence

–

både i EU og

globalt.

Regeringen forholder sig naturligvis til den geopolitiske situation, for selv om statsstøtte ikke er vok-

set i vores baghave, er vi optagede af at sikre den danske og europæiske konkurrenceevne og for-

syningssikkerhed. Derfor kan statsstøtte være nødvendigt til visse konkurrenceudsatte industrier

og nøgleteknologier.

Men statsstøttereglerne handler også om andet end industripolitik. Statsstøttereglerne kan gøre det

muligt at støtte virksomheder, der leverer samfundskritiske ydelser. Det kan f.eks. være energiinfra-

struktur eller for at sikre EU-borgernes adgang til kritiske lægemidler.

Vi forventer, at der i den kommende periode vil komme drøftelser om ændringer af disse såkaldte

public service-regler.

Regeringens holdning

Regeringen hilser drøftelsen velkommen. Den nye geopolitiske virkelighed kræver, at vi forholder

os åbne over for instrumenter, der kan gøre EU stærkere og mere konkurrencedygtig. Det omfatter

også statsstøtte, som kan fremme europæiske styrkepositioner inden for nøgleteknologier og -sek-

torer.

Udviklingen i brugen af statsstøtte skal dog overvåges nøje for at undgå et statsstøttekapløb. Stats-

støtte skal være midlertidig og begrænset til tilfælde med et påvist behov, og hvor eksisterende

støttemuligheder er utilstrækkelige.

Af samme grund kan statsstøtte ikke være det eneste redskab til at forbedre EU's konkurrence-

evne. Offentlig finansiering kan ikke gøre det alene. Mobilisering af private investeringer og eksper-

tise er nøglen til at nå EU’s strategiske mål.

Christian Friis Bach (RV):

Ministeren siger, at statsstøtte ikke skal være det eneste redskab til at

forbedre EU’s konkurrenceevne. Den sætning kunne måske ændres til, at det skal være det sidste

redskab. Forskning, innovation, uddannelse og rammebetingelser er de områder, hvor vi skal

sætte ind, for at vi kan få styrket den europæiske industri. Men statsstøtte kan hurtigt føre til et

statsstøttekapløb, både internt i EU, men også i forhold til USA og Kina, og der kan vi ikke være

med. Danmark kan i hvert fald ikke være med i sådan et statsstøttekapløb. Det er ikke til gavn for

en lille åben økonomi som Danmarks.

Theresa Scavenius (UFG):

Den ene diskussion er, om statsstøtte politisk er en god idé. Hvilke

problematikker kan det skabe økonomisk set? Den anden diskussion er, hvad statsstøtten skal

bruges til. Til hvilke sektorer, på hvilke præmisser osv.? Kan ministeren give eksempler på, hvad vi

her i Danmark kommer til at bruge statsstøtten til? Nogle har foreslået, at man kan bruge det til

f.eks. landbruget. Vil vi give endnu mere statsstøtte til det?

Side 21

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-24

41. europaudvalgsmøde 20/9 2024

Når vi først giver statsstøtte, hvordan sikrer vi så, at den faktisk går til de tiltænkte tiltag? Vi ved fra

Den Europæiske Revisionsret, at effekten af rigtig mange af de grønne tiltag, man giver støtte til, er

svær at påvise. De kritiserer både Kommissionen og medlemslandene for ikke at have gode nok

planer for den præcise effekt af det, man ønsker.

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Til Christian Friis Bach: Statsstøtte er ikke groet i rege-

ringens baghave. Omvendt må vi forholde os til, hvilken bane vi spiller på. Det gør vi bl.a. med

støtte til grøn industripolitik. Man kan altid diskutere hønen og ægget, men ikke desto mindre har

statsstøttereglerne for 2024 medført investeringer for en håndfuld milliarder i tillæg til det, som re-

geringen har givet i målrettet støtte, primært til vindteknologi og til power-to-x. Det har været med til

at sikre danske arbejdspladser i en tid, hvor kineserne og amerikanerne river voldsomt i privatinve-

steringer. Det er netop privatinvesteringerne, vi skal have flere af, og det er årsagen til, at regerin-

gen har valgt at forlænge reglerne om statsstøtte.

Theresa Scavenius nævner landbrugsområdet. De får ikke støtte på baggrund af de midlertidige

statsstøtteregler, da de er EU-støttede i forvejen. Vi bruger statsstøtten på grund af industripolitik,

og jeg tror sådan set, at Theresa Scavenius er enig i, at det er vigtigt, at vi er verdensledende i at

udvikle nye grønne teknologier, der f.eks. kan sikre en mere bæredygtig verden og et opgør med

klimakrisen. Jeg ved godt, der skal meget mere til, men i min optik er det vigtigt at fortsætte den ud-

vikling, vi har skabt i Danmark de sidste 25 år, hvor vi har flyttet tusindvis af faglærte og ufaglærte

ind i nye, sikre grønne job med den grønne industripolitik, vi har ført i Danmark. Det er en dansk

styrkeposition. Hvis vi ikke gør det, vi gør nu, føler jeg mig ret overbevist om, at de globale virksom-

heder vil søge derhen, hvor de kan få størst mulig støtte. Konkurrencen er benhård, og hvis man

gerne vil være i front, er man nødt til at tage et opgør med det, som står i vejen for det helt centrale,

nemlig hastigheden. Er hastigheden ikke i top, taber vi. Det er meget enkelt.

3. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 22

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-24

41. europaudvalgsmøde 20/9 2024

4. Siden sidst

a) Orientering om ændring i Den Europæiske Investeringsbanks statutter

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Jeg vil orientere om en kommende teknisk ændring af

reglerne for Den Europæiske Investeringsbanks (EIB) kapitalstyring. Med ændringen skal reglerne

om bankens såkaldte gearing ratio flyttes ud af bankens statutter. Gearing ratio er, hvor meget ud-

lån banken må have på bogen i forhold til sin egenkapital.

I stedet skal bankens gearing ratio fremover reguleres direkte af bankens guvernører med krav om

enstemmighed. Det understøtter arbejdet med at sikre en mere effektiv kapitalanvendelse og risi-

kostyring i EIB.

Processen

for ændringen blev sat i gang på EIB’s guvernørmøde den 21. juni 2024. Næste skridt

er, at sagen skal vedtages enstemmigt af Rådet efter høring af Europa-Parlamentet og Kommissio-

nen. Ændringer i EIB’s statutter følger en særlig EU-lovgivningsproces.

Som

siddende erhvervsminister er jeg Danmarks repræsentant i EIB’s guvernørråd. På vegne af

Danmark har jeg stemt for, at banken indleder processen. Det skal i den forbindelse understreges,

at vi ikke afgiver dansk beslutningskompetence på baggrund af justeringen.

b) Orientering om international traktat for designregler

Erhvervsministeren (Morten Bødskov):

Traktaten for designregler forhandles i FN-organisatio-

nen WIPO (Verdensorganisationen for intellektuel ejendomsret).

Traktaten skal harmonisere reglerne for, hvilke krav der kan stilles til designansøgninger. Det vil

sikre ensartethed, og det gør det nemmere for designere at beskytte deres arbejde på tværs af

grænser.

Det er Kommissionen, der forhandler på vegne af alle EU-medlemsstaterne. Kommissionen arbej-

der for, at traktaten stemmer overens med EU's designregler. Vi forventer derfor ikke, at traktaten

vil betyde væsentlige ændringer for Danmark.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 23

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-24

41. europaudvalgsmøde 20/9 2024

Punkt 8. Forslag til direktiv om forbedring og håndhævelse af praktikanters

arbejdsvilkår og om bekæmpelse af almindelige ansættelsesforhold, der er camoufleret

som praktikophold (”praktikdirektivet”)

Forelæggelse ved beskæftigelsesministeren

−

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2024) 0132

–

Bilag 2 (samlenotat)

KOM (2024) 0132

–

Bilag 3 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 737 (kommenteret dagsorden)

KOM (2024) 0132

–

KOM (2024) 0132

–

svar på spm. 1 om oversendelse af non-

papers eller positionspapirer vedr. praktikdirektivet

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 649 (udvalgsmødereferat side 36, senest behandlet

i EUU 7/6-24)

Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):

Sagen forelægges til forhandlingsoplæg.

Det ungarske formandskab går efter at vedtage Rådets generelle indstilling på EPSCO-rådsmødet

i december 2024.

Forslaget har til formål at forbedre praktikanters arbejdsvilkår og forhindre, at ansættelsesforhold

camoufleres som praktik. Forslaget er en del af en pakke, som også består af en rådshenstilling,

der opdaterer og udvider den eksisterende kvalitetsramme for praktikophold fra 2014.

Jeg orienterede udvalget om sagen den 5. april 2024 og senest den 7. juni 2024. Der har foreløbig

kun har været tre møder om sagen i Rådet, så vi er tidligt i forhandlingerne.

Jeg kommer til udvalget allerede nu, da det er vigtigt for regeringen, at vi allerede tidligt i forhandlin-

gerne får indhegnet, hvilke praktikantgrupper der har behov for ekstra beskyttelse og skal omfattes

af direktivet, og hvilke der skal udelades.

Forslagets indhold

Jeg vil nu gennemgå de mest centrale dele af forslaget.

For det første indeholder forslaget et ikkeforskelsbehandlingsprincip. Det betyder, at praktikanter,

der er lønmodtagere, har krav på at have samme arbejdsvilkår som de øvrige ansatte

–

medmin-

dre der er tale om objektive grunde til forskelsbehandlingen. Det kan f.eks. være elementet af læ-

ring eller mindre ansvar

–

så skal praktikanten ikke sidestilles med øvrige ansatte.

For det andet forpligtes medlemslandene til at bekæmpe, at almindelige ansættelsesforhold ca-

moufleres som praktikophold. Derfor skal kompetente myndigheder vurdere og føre tilsyn med

praktikanters løn- og arbejdsvilkår.

For det tredje indeholder direktivet krav om klageadgang, hvis praktikantens rettigheder bliver

krænket. Og så skal praktikanterne kunne beskyttes mod de eventuelle konsekvenser, det måtte

have, at en praktikant har udøvet sine rettigheder efter direktivet. Det kan f.eks. være repressalier,

hvor praktikanten bliver afskediget.

Side 24

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-24

41. europaudvalgsmøde 20/9 2024

Endelig pålægges arbejdsgiverne en pligt til at give de kompetente myndigheder oplysninger om

virksomhedens brug af praktikophold. Det kan f.eks. være antal praktikanter, varigheden for prak-

tikophold, arbejdsvilkår, m.v. Men dette er kun efter anmodning fra myndighederne ved mistanke.

Direktivforslaget omfatter alene praktikanter, der er arbejdstagere efter national ret og under hen-

syntagen til EU-Domstolens praksis. Det skyldes, at traktaten (TEUF) kun giver mulighed for at re-

gulere arbejdsvilkår for arbejdstagere.

Det betyder, at praktik som led i formel uddannelse er omfattet i Danmark. Det gælder

f.eks. lærlinge på erhvervsuddannelser eller pædagogstuderende på professionsuddannelser.

Det betyder også, at de danske aktive arbejdsmarkedsordninger, som f.eks. løntilskud, og

erhvervsordninger, som f.eks. praktikophold som led i integrationsgrunduddannelsen (igu), vil være

omfattet, fordi vi i Danmark opfatter de praktikanter som arbejdstagere.

I Danmark er der ikke de store problemer med praktikanters arbejdsvilkår. Praktikanter, som er løn-

modtagere, er omfattet af arbejdsretlige regler og overenskomster. Men det kan selvfølgelig ikke

udelukkes, at der er brancher og tilfælde uden for overenskomstsystemet, hvor arbejdsvilkårene for

praktikanter er dårlige, og hvor der derfor er et ekstra beskyttelsesbehov.

Regeringens holdning

Grundlæggende støtter regeringen formålet om at sikre ordentlige rammer for praktikforløb i hele

EU. Praktikanter skal have et reelt udbytte af deres praktik, og de skal ikke kunne misbruges som

billig arbejdskraft. Det skal ikke være muligt at konkurrere på løn og dårlige arbejdsvilkår i EU. Det

skaber ulige konkurrencevilkår for danske virksomheder.

Når det er sagt, er der alligevel elementer af forslaget, som vi gerne vil have ændret. Det drejer sig

om fire centrale dele:

•

For det første er vi fra dansk side optagede af, at praktik som led i formel uddannelse ikke

skal være omfattet af direktivet. Der er ikke behov for at regulere grupper, der allerede er

en del af velregulerede uddannelsessystemer, og hvor lønnen er aftalt i de kollektive over-

enskomster. Det gælder f.eks. lærlinge, der modtager løn, når de er i praktik. Et flertal af

medlemslande har samme holdning. Det ungarske formandskab har været lydhør, og den

nuværende kompromistekst undtager praktikophold som led i formel uddannelse og er-

hvervsuddannelse fra direktivets anvendelsesområde. Det vil vi holde fast i.

For det andet vil vi sikre, at de danske aktive arbejdsmarkedsordninger og erhvervsordnin-

ger kan videreføres uændret. Det er de ordninger, hvor praktikanten er i et lønmodtager-

forhold, som f.eks. løntilskud eller jobafklaringsforløb, når man er ansat i virksomheden. Vi

vurderer dog, at ordningerne lever op til ikkeforskelsbehandlingsprincippet i direktivforsla-

get. Det skyldes, at løn- og arbejdsmiljøforhold allerede nu er overenskomstdækket i de

pågældende ordninger.

For det tredje er det også en forudsætning for dansk opbakning, at forslaget respekterer

den danske arbejdsmarkedsmodel. Det betyder, at tilsynsforpligtelsen med praktikanters

løn og arbejdsvilkår skal kunne varetages af arbejdsmarkedets parter. Formandskabet har

•

Side 25

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-24

41. europaudvalgsmøde 20/9 2024

i det seneste kompromisforslag præciseret direktivets bestemmelser om tilsyn med prakti-

kanternes arbejdsvilkår, så der er respekt for forskellige arbejdsmarkedsmodeller og ar-

bejdsmarkedets parters autonomi. Det skal vi holde fast i.

•

Endelig er vi opmærksomme på potentielle administrative byrder for virksomhederne. Det

synspunkt står vi heller ikke alene med i forhandlingerne. I formandskabets kompromisfor-

slag er der skåret kraftigt ned på oplysningsforpligtelserne for virksomhederne. Det skal vi

også holde fast i.

På den baggrund lægger regeringen op til følgende forhandlingsoplæg:

Regeringen lægger

•

vægt på, at praktikanter skal have et reelt udbytte af deres praktik, og at falske praktikanter

ikke må misbruges som arbejdskraft til at konkurrere på løn og dårlige arbejdsvilkår inden

for EU.

afgørende vægt på, at direktivet ikke underminerer den danske arbejdsmarkedsmodel,

herunder for så vidt angår håndhævelse og løndannelse.

afgørende vægt på, at danske praktikordninger som led i formel uddannelse, herunder er-

hvervsuddannelse, ikke omfattes af direktivets anvendelsesområde, samt at gældende ak-

tive arbejdsmarkeds- og erhvervsordninger kan videreføres uændret.

vægt på, at direktivet ikke bliver unødig byrdefuldt for erhvervslivet, så det fortsat er attrak-

tivt for virksomhederne at ansætte praktikanter.

•

Det er regeringens vurdering, at forslaget

–

med nogle præciseringer

–

vil leve op til disse vægte.

Der er desuden en række lande, der har lignende ønsker til præciseringer, og forhandlingerne be-

væger sig på nuværende tidspunkt i dansk retning.

Jeg og regeringen vil med dette forhandlingsoplæg gerne sikre, at vi kan holde fast i disse frem-

skridt, så de ikke rulles tilbage.

Forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal, og det kan ikke udelukkes, at det ungarske for-

mandskab opnår en generel indstilling til december 2024.

Christian Friis Bach (RV):

Venstre bakker fuldt op om forhandlingsoplægget.

Man søger lovhjemmelen i artikel 153 (TEUF), som handler om arbejdsvilkår på arbejdsmarkedet,

men man kunne måske lige så godt argumentere for, at det burde høre under artikel 165 og 166,

som handler om uddannelse. Det ville få afgørende indflydelse på spørgsmålet om nærhedsprin-

cippet

–

altså hvorvidt dette er en EU-kompetence eller ej. Har man tænkt sig at udfordre lovhjem-

melen i diskussionen og spørge, om dette ikke burde hidrøre fra artiklerne om uddannelse og der-

med er medlemslandenes kompetence?

Vi har diskuteret Draghirapporten, og hvordan vi skal styrke den europæiske konkurrenceevne,

med erhvervsministeren i dag. Vi har lagt meget stor vægt på, at man skal fjerne unødige admini-

strative byrder. Kunne regeringen sniges til at lægge stor vægt på det sidste punkt i forhandlingsop-

lægget?

Side 26

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-24

41. europaudvalgsmøde 20/9 2024

Theresa Scavenius (UFG):

Tak for at være præcis med, hvad regeringen har arbejdet med, hvad

der har været problematisk, og hvad status i forhandlingerne er

–

det giver et godt indblik.

Dele af forhandlingsoplægget er dog lidt uklart. Der nævnes bl.a. unødvendige byrder. Det bliver

brugt som en gummiparagraf til rigtig meget

–

hvilke præcise byrder arbejder ministeren for, der

ikke skal pålægges erhvervslivet? Der står også i forhandlingsoplægget, at praktikanter skal have

et reelt udbytte af deres praktik. Hvad betyder det mere præcist?

Jeg synes, at direktivet grundlæggende er et godt forslag, og jeg forstår godt, at ministeren har ar-

bejdet for at få det tilpasset det danske arbejdsmarked. Men jeg undrer mig over, at der er blevet

skåret kraftigt ned på oplysningspligten. Mange udenlandske praktikanter kender måske ikke deres

rettigheder, og det er ret vigtigt, at de gør det. Vil ministeren overveje, om ikke det faktisk er en god

idé at sikre, at praktikanterne kender deres rettigheder?

Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):

Til Christian Friis Bach: Der er hjemmel til

direktivet, hvis det handler om arbejdsvilkår

–

der er ikke hjemmel, hvis det handler om uddan-

nelse. Direktivet er fremsat med udgangspunkt i arbejdsvilkår, og derfor vurderes det, at der er

hjemmel, men vi gør alt, hvad vi kan, for, at det ikke rør ved vores uddannelsesordninger. Det er

lige nu lykkedes. Jeg synes, det kommer lidt tæt på, men det er fremsat med udgangspunkt i ar-

bejdsvilkår. Spørgsmålet afspejler kampen for at få afgrænset det, så vi f.eks. kan fortsætte med at

have lærlingeuddannelsessystem på vores faglige områder.

Til Theresa Scavenius angående byrder: Jeg synes, det er vigtigt, at vi ikke får skabt noget, hvor

alle virksomheder pludselig skal til at registrere alt muligt. Jeg er med på, at folk skal kende deres

rettigheder, og heldigvis er vi landet et sted, hvor man på anmodning skal oplyse, men det foregår

ikke i et meget voldsomt omfang. Med kompromisforslaget pålægges virksomhederne ikke væ-

sentlige byrder, og det gør vi alt, hvad vi kan, for at holde fast i.

Søren Søndergaard (EL):

Hvis vi ser bort fra nærhedsprincippet og siger ja til direktivet, er formå-

let at sikre og håndhæve praktikanters arbejdsvilkår, så vi kan bekæmpe, at de bliver udnyttet ved

at camouflere underbetaling og social dumping som praktikophold. Regeringen skriver også i sit

samlenotat, at det er det, der er formålet. Derfor stiller jeg mig ret uforstående over for vægtene i

forhandlingsoplægget. Den mindst mulige vægt, der overhovedet kan gives, lægger man på, at

praktikanter skal have et reelt udbytte af deres praktik, og at falske praktikanter ikke må misbruges

som arbejdskraft til at konkurrere på løn og dårlige arbejdsvilkår inden for EU. Hvorfor lægger man

ikke stor eller afgørende vægt på det? Synes man ikke, at det er særlig vigtigt at bekæmpe social

dumping? Jeg undrer mig over diskrepansen mellem retorikken og vægtningen.

Der er utrolig mange uklarheder, og vi har før set kæmpestore problemer i forbindelse med uklar-

heder, for så kan EU-Domstolen dømme noget helt andet, end det man forestillede sig. Jeg be-

mærker, at ministeriet og ministeren er fuldstændig uklare om, hvad der egentlig bliver resultatet af

forslaget. Man bruger formuleringer i samlenotatet som »overvejende sandsynligt«, »det vurderes

umiddelbart« og »det forventes«. Den usikkerhed forplantes til os. Hvad siger vi egentlig ja til? En-

hedslisten vil meget gerne være med til at gøre noget ved social dumping, og at man sikrer prakti-

kanter ordentlige vilkår, men forudsætningen for, at Enhedslisten kan støtte forhandlingsoplægget,

er, at ministeren forelægger et nyt forhandlingsoplæg, når der er mere klarhed over de elementer.

Side 27

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-24

41. europaudvalgsmøde 20/9 2024

Har regeringen underskrevet eller været initiativtager til nonpapers eller positionspapirer vedrø-

rende forslaget i den proces, der har ledt op til forslaget?

Jens Henrik Thulesen Dahl (DD):

I Danmarksdemokraterne synes vi, at forslaget er ganske pro-

blematisk. Vi støtter ikke forhandlingsoplægget.

Christian Friis Bachs kommentar om hjemmel er interessant, for vurderingen af, om det er en del af

EU’s kompetence eller ej, afhænger

af, hvor man søger hjemmel.

Vi slår os på vurderingen af både nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. Vi forstår ikke,

at man vurderer, at det er EU’s kompetence. I samlenotatet står der: »Generelt

finder regeringen

ikke grundlag for at tilsidesætte Kommissionens vurdering af nærhedsprincippet.« og »Generelt

finder regeringen ikke grundlag for at tilsidesætte Kommissionens vurdering af proportionalitetsprin-

cippet.« Er det sådan generelt? Det giver mig et billede af, at man ikke konkret har vurderet dette

forslag. Danmarksdemokraternes vurdering er, at det ikke lever op til nærhedsprincippet. Det burde

være national kompetence.

Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):

Til Jens Henrik Thulesen Dahl: Det er

ikke et udtryk for, at vi ikke har vurderet, om vi er på kant med, hvad der er hjemmel til. Det er et

udtryk for, at det er vurderingen, at der er hjemmel i artikel 153, stk. 3, litra b), som handler om, at

EU har mulighed for at fremsætte direktiver og mindstekrav med hensyn til bl.a. arbejdsvilkår.

Til Søren Søndergaard: Jeg er ikke uenig i grundformålet, men der er ikke nødvendigvis behov for

en stor vægt, når det er hele formålet med direktivet.

Vi har ikke underskrevet eller været initiativtagere til nonpapers.

Angående nyt forhandlingsoplæg: Jeg vedstår mig, at vi er tidligt i processen. Det gør, at der i hø-

jere grad er tale om vurderinger, men jeg prøver til gengæld at give udvalget et meget klart indtryk

af retningen, og af hvad der er regeringens hegnspæle

–

hvad er formålet, og hvad kan vi absolut

ikke være med til. Vi skal bl.a. sikre parternes rolle, og at forslaget ikke skal blande sig i vores ordi-

nære uddannelse. De hegnspæle kunne jeg godt tænke mig at få det rigtige mandat til nu.

Theresa Scavenius (UFG):

Jeg mener også, at der er tale om et vigtigt direktiv, men jeg kan ikke

støtte forhandlingsoplægget, for ministeren gav ikke klare nok svar på mit spørgsmål. Jeg synes

stadig, det er meget uklart, hvilke unødvendige byrder der er tale om. At oplyse praktikanter og

medarbejdere om rettigheder kan ikke være særlig byrdefuldt, så jeg får det indtryk, at regeringen

er mere på arbejdsgivernes side end på arbejdstagernes. Som Søren Søndergaard siger, har vi

store problemer på området, så jeg er ærgerlig over, at jeg ikke kan støtte forhandlingsoplægget.

Vil ministeren overlade implementeringen og håndhævelsen til arbejdsmarkedets parter?

Søren Søndergaard (EL):

Jeg synes, det er mærkeligt, at man ikke lægger stor vægt på formålet

med forslaget. Hvis der er et formål med forslaget, er det vel grundlæggende set det, man lægger

allerstørst vægt på. Men det er måske en strid om kejserens skæg.

Enhedslisten kan sige ja til det, der er klart allerede nu, hvis regeringen forelægger nyt forhand-

lingsoplæg, når de uklare elementer er afklaret. Det vil regeringen ikke, og så kan vi ikke støtte for-

handlingsoplægget.

Side 28

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-24

41. europaudvalgsmøde 20/9 2024

Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):

Til Theresa Scavenius: Jeg mener, at der

altid skal være oplysning om, hvilke rettigheder man har som borger, som medarbejder og som

praktikant. Spørgsmålet er, om arbejdsgiver skal forpligtes til at indmelde det til myndighederne i

hvert eneste forløb. F.eks. har man diskuteret, hvorvidt der skal være krav om at oplyse om social

beskyttelse samt krav om at definere en tidsbegrænsning. Der er ikke længere en liste over indika-

tioner på, hvornår der er tale om praktikophold. Der er alt muligt rundt om forslaget, som der tidli-

gere har været overvejelser omkring, at alle skulle indmelde. Jeg synes, det er godt, at vi kan an-

mode om, at man skal oplyse, hvis der er mistanke om problemer. Jeg synes til gengæld, at det er

rigtig vigtigt, at vi holder døren åben for, at det også kan foregå mellem arbejdsmarkedets parter,

ligesom jeg selvfølgelig også lægger op til, at deres rolle i regeringens EU-Implementeringsudvalg

(IU) står helt centralt, også i denne sag.

Formanden (Brigitte Klintskov Jerkel):

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet kun Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Enhedslisten, Dansk

Folkeparti og Theresa Scavenius (UFG) har ytret sig imod det.

Side 29

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-24

41. europaudvalgsmøde 20/9 2024

Punkt 9. Siden sidst:

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 737 (kommenteret dagsorden)

a) Orientering om annullationssøgsmål, C-19/23, Danmark mod Rådet og Europa-

Parlamentet

C (2023) 0019

–

Bilag 4 (brev og bilag vedr. mundtlig forhandling i

annullationssøgsmål ved EU-Domstolen)

Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):

Den 17. september 2024 blev der afholdt

en såkaldt mundtlig forhandling ved EU-Domstolen i Luxembourg. Her fik vi

–

og sagens øvrige

parter

–

mulighed for at fremføre vores argumenter over for EU-Domstolens dommere. Efterføl-

gende kunne dommerne stille spørgsmål.

Jeg har på forhånd oversendt regeringens indlæg til Beskæftigelsesudvalget og Europaudvalget,

så det vil jeg ikke gå i dybden med i dag. Under den mundtlige forhandling fik vi støtte fra Sverige,

mens fem lande og Kommissionen bakkede op om Rådet og Europa-Parlamentet.

Nu har vi gjort alt, hvad vi kunne, og så afventer vi EU-Domstolens dom. Først vil en af EU-Dom-

stolens generaladvokater komme med et forslag til afgørelse den 14. januar 2025, inden der til

sidst afsiges dom. Vi ved ikke hvornår, men et bud kunne være i løbet af første halvår 2025. Jeg vil

fortsat holde jer orienteret om sagen.

b) Orientering om præjudiciel sag, C-314/23,

Air Nostrum (tidligere ”Stavla”)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 747 (notat om afgivelse af indlæg i sag)

Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):

Der er tale om en præjudiciel sag, som

regeringen har afgivet indlæg i

–

C-314/23

–

Air Nostrum. Jeg orienterede om den i et notat til ud-

valget den 15. september 2023. Jeg skal for god ordens skyld oplyse, at sagens kaldenavn i mel-

lemtiden er ændret fra Stavla til Air Nostrum.

Der bliver afsagt dom i sagen den 4. oktober 2024. Det er en spansk sag, og den drejer sig om et

luftfartsselskab, der har indgået to forskellige overenskomster med to forskellige personalegrupper,

dels en overenskomst for kabinepersonale, hvoraf kvinder udgør langt størstedelen, dels en over-

enskomst for piloter, hvoraf mænd udgør langt størstedelen. Diæterne for piloter er op til 75 pct.

højere end for kabinepersonalet. Problemstillingen i sagen er, om den forskel udgør indirekte for-

skelsbehandling af kvinder.

Regeringen har afgivet indlæg for at argumentere for, at når overenskomstparterne har forhandlet

reelt og uafhængigt, så foreligger der ikke diskrimination. Arbejdsgiveren er ikke ansvarlig for, at

parterne prioriterer forskelligt. Det kan nemlig efter regeringen opfattelse have store konsekvenser

for kollektive forhandlinger, hvis parterne på tværs af overenskomster skal sørge for, at der ikke er

forskellige vilkår. Så har parterne jo ikke reelt frie forhandlinger, hvis de skal tage hensyn til, hvad

andre parter aftaler.

Side 30

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-24

41. europaudvalgsmøde 20/9 2024

Generaladvokaten i sagen kom med sit forslag til afgørelse den 6. juni 2024. Han er i kernen på

linje med regeringens indlæg. Han mener, at der i princippet er tale om forskelsbehandling. Men

han mener også, at der er tale om en lovlig forskelsbehandling, hvis forskelsbehandlingen skyldes

et legitimt formål.

Hvis Domstolen lægger sig på samme linje som generaladvokaten, er det vurderingen, at dommen

ikke får betydning for det danske system.

Theresa Scavenius (UFG):

Jeg er meget ærgerlig over, at regeringen har interveneret på den side

i sagen

–

det lyder, som om det er imod ligeløn. Jeg er imod regeringens position.

Side 31

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-24

41. europaudvalgsmøde 20/9 2024

Punkt 10. Rådsmøde nr. 4045 (landbrug og fiskeri) den 23. september 2024

Rådsmøde 4045

–

landbrug og fiskeri

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 737 (kommenteret dagsorden)

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Alle sager forelægges til oriente-

ring.

1. Status over det andet år af de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik

−

Information fra formandskabet og udveksling af synspunkter

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Fokus i drøftelsen vil særlig være

at sikre yderligere strømlining af processen for ændringer af de strategiske planer. Kommissionen

tog i foråret 2024 skridt i den rigtige retning for at lette processen, men der er behov for, at vi ser på

yderligere tiltag.

Grundlæggende er idéen med de strategiske planer god, men vi risikerer, at mange medlemslande

vil være imod en mere resultatbaseret tilgang, hvis processen er for tung.

Forenkling er også et af de emner, som vi fremhæver i forhold til den kommende reform af den fæl-

les landbrugspolitik efter 2027.

Christian Friis Bach (RV):

Jeg vil opfordre ministeren til at fremhæve den danske trepart og de

meget positive resultater, der kom ud af det

–

herunder modellen for en klimaafgift. Jeg mener, vi

skal have en europæisk version af treparten. Det har man faktisk fået lidt i den strategiske dialog

med de 29 organisationer, som har afleveret en rapport. Har ministeren nogen kommentarer til den

rapport? Kan man fra dansk side opfordre til, at den strategiske dialog fortsætter eller bliver udbyg-

get med større politisk deltagelse, så man får en egentlig grøn trepart, som faktisk kan forme frem-

tidens landbrugsstøtte?

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Jeg er enig i, at vi alle de steder,

vi kan, skal fremhæve treparten og alle de muligheder, der ligger i den danske model. Nu skal den

grønne trepart lige igennem Folketinget først

–

der er forhandlinger i øjeblikket, som vi skal respek-

tere. Men måden at gribe det an på, hvor vi netop taler med organisationer og interessenter, er fin.

Jeg var i USA i sidste uge, og selv der har de opdaget modellen. Jeg har også lige fået en henven-

delse fra New Zealand, som er meget interesseret i at vide, hvad vi har gjort, og hvordan vi har

gjort det. Det er rigtigt, at den strategiske dialog med de 29 organisationer er et godt sted at have

den slags ting, og man kan udvide det, og man kunne også få den politiske inddragelse i forhold til

at lave CAP (fælles landbrugspolitik) for den næste periode. Jo flere aktører, vi har med til at give

retning på forskellige prioriteringer, jo bedre medejerskab vil der være over CAP-perioden.

Theresa Scavenius (UFG):

Det er meget ærgerligt, at vi er ved at eksportere vores model for ind-

dragelse af lobbyistorganisationer i central politik, som svækker den folkelige og demokratiske re-

præsentation i politik.

Det bliver nævnt, at medlemslandene har mange udfordringer, men hvilke udfordringer er det? Og

hvilke danske udfordringer er der i forhold til at udarbejde den strategiske plan?

Side 32

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-24

41. europaudvalgsmøde 20/9 2024

Regeringen siger, at de arbejder for forenklinger. Hvad betyder forenkling mere konkret? Jeg er

stærkt bekymret over, at man arbejder for en lavere detaljeringsgrad, for det vil sandsynligvis

svække muligheden for et reelt resultat. Der er brug for præcise monitoreringssystemer netop for at

sikre, at resultaterne er, som vi ønsker. Vi ved fra en masse andre sammenhænge, at der er

mange problemer med at sikre, at effekten stemmer overens med hensigten.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Vedrørende treparten: Jeg sy-

nes, det er en super måde at arbejde på, at vi netop spørger aktørerne

–

ikke ensidigt, men bredt

–

hvad de tænker om vigtige spørgsmål. Regeringen konsulterer dem og finder ud af, hvad der

kunne være en løsning, og efterfølgende får regeringen politisk mandat gennem en politisk for-

handling. Det er helt fair, at man ikke ønsker at inddrage udefrakommende, og at man hellere øn-

sker, at det skal foregå bag lukkede døre på Christiansborg. Der er vi så bare ikke enige.

Vedrørende detaljeringsgraden: Man risikerer, at medlemsstater afviser den strategiske plan, hvis

det er for tungt. Det er meget detaljeret, i forhold til at det er en strategisk plan. Når det er sagt, er

der også udfordringer med gennemførelsen af de strategiske planer på en række punkter, bl.a. at

det medførte reformen af EU’s landbrugspolitik, ændringerne af regelgrundlaget og støtteordnin-

gerne

–

eksempelvis i forhold til indførelsen af konditionalitet og etableringen af bioordninger under

søjle 1. Der har også været den udfordring, at de strategiske planer først bliver godkendt af Kom-

missionen i anden halvdel af 2022 for indeværende periode. Det krævede en tilpasning i den natio-

nale lovgivning, og derfor havde man en begrænset periode i medlemsstaterne til at få procedu-

rerne på plads. Der har også været udfordringer i forhold til markedssituationen de sidste par år på

grund af konsekvenserne af Ruslands invasion af Ukraine med deraf følgende varierende salgspri-

ser. Der har desuden været meget usædvanlige vejrforhold i forskellige medlemslande.

Theresa Scavenius (UFG):

Ministeren sagde, at han ikke synes, det hellere bør foregå på Christi-

ansborg for lukkede døre. Hele forskellen er, at Christiansborg ikke har lukkede døre, men åbne

døre, hvilket er det gode ved det.

Man udarbejder den strategiske plan, fordi vi ved, at direktiverne for miljø og natur ikke blive imple-

menteret tilstrækkeligt, så det er et forsøg på at presse medlemslandene til faktisk at gøre det, vi er

blevet enige om. Så der er behov for et stramt værktøj, der er meget detaljeret. Hvis man slækker

på det igen, har vi stadig væk en masse natur- og miljødirektiver, der ikke bliver implementeret til-

strækkeligt. Det er min bekymring.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Jeg har respekt for forskellige

synspunkter på, hvordan man forhandler, og hvordan regeringen kan agere, hvem vi kan konsul-

tere med, og hvordan den danske model i øvrigt på rigtig mange andre områder

–

bl.a. på arbejds-

markedet

–

har vist sig fremragende i en lang række tilfælde. Det fremgår klart, at vi ser forskelligt

på tingene, og det skal der også være plads til.

Hvad angår detaljegraden af de strategiske planer, anerkender jeg, at nogle medlemsstater ikke

kommer til at leve op til planerne, hvis der ikke er en opfølgning, og man ikke holder medlemssta-

terne til ilden. Men når man er nede i et niveau på få hundrede euro på landeniveau, så går der rig-

tig mange kræfter med at konstatere det på så detaljeret et niveau i stedet for at sikre en fremdrift i

at levere på planerne i en mere strategisk sammenhæng. Det er en balancegang, og jeg synes, det

Side 33

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-24

41. europaudvalgsmøde 20/9 2024

er for detaljeret. Vi ser gerne, at der skal være fremdrift, og bekymringen er, at medlemslande vil

agere med ligegyldighed over for planerne, fordi de ikke vil prioritere deres kræfter på det, og så får

vi ikke det, vi ønsker os, nemlig at der bliver leveret på de strategiske planer.

2. Markedssituationen for landbrugsvarer

−

Orientering fra Kommissionen og udveksling af synspunkter

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 606 (udvalgsmødereferat side 11)

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Markedssituationen er inde i en

relativt stabil periode. Der ses dog stigende priser på særlig mejeriprodukter.

Vi følger handelssituationen for landbrugsvarer tæt

–

bl.a. i forhold til Kina, som har igangsat en an-

tidumpingundersøgelse af visse europæiske svinekødsprodukter og en antisubsidieundersøgelse

af visse europæiske mejeriprodukter.

Theresa Scavenius (UFG):

Kinesernes antidumpingundersøgelse kan potentielt have ret store ef-

fekter. Findes der mere information om sagen i øjeblikket, og hvilke konsekvenser kan det have?

Det er ret interessant, at der står i samlenotatet, at landbrugsimporten til EU er faldet med 7 pct., og

at landbrugseksporten har haft rekordhøje priser, men volumen er faldet. Hvad foregår der? Hvor-

for falder importen og eksporten samtidig? Spiser europæere færre landbrugsprodukter?

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Der kan være en sammenhæng

mellem den kinesiske antidumpingundersøgelse af europæisk svinekød og det, at EU undersøger

statsstøtte af kinesiske elbiler. Når det er sagt, sælger danske svinekødsproducenter biprodukter

fra svin til Kina, som ikke er meget værd i en europæisk sammenhæng, men som i Kina er højvær-

diprodukter. Det er altså en god forretning både for Danmark og for Kina.

Jeg kan ikke komme med en helt præcis analyse af, hvorfor importen og eksporten falder, andet

end at der er store prisudsving i øjeblikket, og det har vi set igennem længere tid. Der er en større

eksportværdi, som skyldes de højere priser. Det kan også godt ske selv med mindre mængder.

Side 34

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-24

41. europaudvalgsmøde 20/9 2024

3. Konsultationer mellem EU og UK om fiskerimuligheder for 2025

−

Udveksling af synspunkter

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Det er meget vigtigt, at forhand-

lingerne afsluttes, så der er klarhed om kvoterne fra den 1. januar 2025.

Vi vil derudover lægge vægt på, at aftalen understøtter den fulde adgang til fiskeri i britiske far-

vande som fastlagt i brexitaftalen, særlig i lyset af den britiske beslutning om at lukke for alt tobisfi-

skeri i engelsk farvand af Nordsøen og skotsk farvand. Denne sag følger jeg selvfølgelig fortsat

tæt.

Christian Friis Bach (RV):

Tobisfiskeriet er meget bekymrende. Vi kan jo håbe, der kommer en

afklaring inden for fristen. Hvilke sanktioner overvejer Danmark at tage i anvendelse, hvis ikke det

lykkes? Hvad kan vi gøre for at lægge pres på briterne? Det er uacceptabelt, er der ikke kan findes

fodslag om det, så de danske fiskere kan få adgang.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Vi har skarpt øje for denne sag.

Vi forventer, at briterne lever op til den brexitaftale, vi har indgået. De ser lidt anderledes på det, og

vi har fået Kommissionen til at tage en konsultation med briterne på vegne af EU og dermed også

Danmark

–

Danmark har de økonomisk største interesser her. Konsultationerne er ikke afsluttet

endnu, men næste skridt kunne principielt være at indlede en voldgiftssag mod UK. Det vil jeg

være i dialog med Kommissionen omkring.

Theresa Scavenius (UFG):

Hvorfor har briterne valgt at lukke for alt tobisfiskeri? Er det på grund

af overfiskning? Det virker til, at regeringen tolker det som en handelspolitisk beslutning, men hvis

årsagen er overfiskning, skal vi jo ikke arbejde for at få dem til at åbne for det igen.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Diskussionen står mellem, hvad

der er den rigtige videnskabelige rådgivning. UK har argumenteret for, at der er en anden viden-

skabelig rådgivning, end den vi

læner os op ad, altså ICES’ (Det

Internationale Havundersøgelses-

råd) vurdering. Jeg er ikke havbiolog, men jeg noterer mig blot, at vi har en brexitaftale, og der skal

være adgang på de vilkår, der er aftalt. Det virker besynderligt, at man fra britisk side lukker for fi-

skeriet med afsæt i en anden videnskabelig rådgivning, end den vi normalt bruger. Det handler

også om økonomiske konsekvenser

–

over 90 pct. er dansk kvote på dette område. Men økono-

mien flugter også med de fastsatte kvoter, som igen flugter med den videnskabelige rådgivning.

Jeg læner mig op ad det, vi plejer at læne os op ad, og det gør briterne ikke i denne sammenhæng.

Det er der, striden står.

Side 35

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-24

41. europaudvalgsmøde 20/9 2024

4. Konsultationer mellem EU og Norge, mellem EU, Norge og UK samt mellem

kyststater om fiskerimuligheder for 2025

−

Udveksling af synspunkter

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Det er meget vigtigt, at forhand-

lingerne afsluttes, så kvoterne er på plads fra den 1. januar 2025 og fiskeriet i norsk farvand kan

starte fra nytår.

Forhandlingsklimaet med Norge er desværre fortsat meget udfordret. Torsk og sild forventes at

blive svære punkter i forhandlingerne mellem EU, UK og Norge.

Kyststatsforhandlingerne bør også afsluttes i 2024, for så vidt angår fastsættelse af fiskerimulighe-

der for makrel m.v. Den største udfordring er stadig fordelingen af kvoterne, men det kan desværre

fortsat trække ud.

Theresa Scavenius (UFG):

Hvad er de svære punkter i forhandlingerne om torsk og sild?

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Problemstillingen har været svær

i flere år. Torskebestanden er nu blevet splittet op i tre delområder. Jeg er ikke ekspert i havbiologi,

men der er tendens til at sige, at jo længere nordpå og dermed jo koldere vande, jo bedre har be-

standen det. I det nordlige delområde har torskebestanden det bedst, mindre godt i det mellemste

og dårligst i det sydlige. Vi skal fortsat være på bolden i forhold til at få genopbygget torskebestan-

den og dermed også i forhold til at genopbygge en fornuftig fiskerimulighed med hensyntagen til

bestanden i de forskellige delområder. Derfor har vi fra dansk side med ophæng i EU-lovgivningen

fået udarbejdet en national torskeplan for at genopbygge torskebestanden. Det er det, der ligger i

udfordringen. Men jeg så selvfølgelig helst, at vi kunne få flere fælles regler på tværs af de tre lan-

degrænser.

Theresa Scavenius (UFG):

Jeg spurgte også ind til, hvad forhandlingsudfordringen er. Er det, at vi

fra dansk side ikke kan acceptere det eventuelle lave niveau af kvoten for torsk?

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Med de tre delområder er der i

den nordlige del god gænge i bestanden

–

og mindre god i den sydlige del. Det er ærgerligt, at kvo-

ten bliver sat efter den dårligste del og ikke er nuanceret baseret på, at bestanden har det forskel-

ligt de forskellige steder. Men den videnskabelige rådgivning er det altovervejende udgangspunkt

for, hvor jeg politisk lægger indsatsen i forhold til kvoterne. Så kan vi diskutere data, og at data skal

være bedre, så vi kan sætte kvoterne mere præcist ud fra en videnskabelig rådgivning, der også

bliver bedre, men vi sætter dem ud fra det bedste, vi har. Når vi har bedre bestande i den nordlige

del, er det ærgerligt, at vi ikke også kan få det reflekteret i kvoten.

Side 36

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-24

41. europaudvalgsmøde 20/9 2024

5. Kommissionens forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU)

2024/257 om fastsættelse for 2024, 2025 og 2026 af fiskerimuligheder for visse

fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre

farvande og om ændring af forordning (EU) 2023/194 om fastsættelse for 2023 og

2024 af sådanne fiskerimuligheder

−

Udveksling af synspunkter

KOM (2024) 0392

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Forslaget omhandler en række

bestande, som Danmark ikke fisker på, bl.a. ansjos. Her vil vi dog nævne en dansk udfordring med

havtaske. Jeg vil i øvrigt henvise til samlenotatet.

Theresa Scavenius (UFG):

Hvad er udfordringen med havtaske?

Hvorfor forelægges sagen ikke til forhandlingsoplæg? Sagen er principielt interessant. Tit siger re-

geringen, at den arbejder for, at vores fiskeripolitik er baseret på ICES-modeller (Det Internationale

Havundersøgelsesråd). Det vil sige, at det skal være videnskabeligt baseret. Men lige præcis i

denne forordning tilsidesættelser man de videnskabelige anbefalinger og fokuserer mere på de so-

cioøkonomiske konsekvenser for fiskeriet, og det går jo direkte imod det, jeg tit og ofte hører mini-

steren sige her i udvalget.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Kvoten for havtaske i Nordsøen

bliver forhandlet og forvaltet i fællesskab mellem EU og UK. Der er kommet en rigtig positiv viden-

skabelig rådgivning for 2025. Vi lægger typisk vores politiske position i forhold til kvoterne på bag-

grund af de videnskabelige rådgivninger, og derfor så jeg gerne, at man kunne sætte kvoten deref-

ter for 2025. Men det kan vi ikke gøre fra EU’s side alene, for det forudsætter konsultationerne mel-

lem EU og UK.

6. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 37

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-24

41. europaudvalgsmøde 20/9 2024

7. Siden sidst

a) Kommissionens forslag om fiskerimuligheder for Østersøen i 2025

Punktet fremgår ikke af dagsordenen, men blev tilføjet under mødet.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Kommissionen fremlagde forsla-

get i slutningen af august 2024. Der bliver snarest oversendt et grundnotat om forslaget. Jeg for-

venter at forelægge forhandlingsoplæg forud for rådsmødet i oktober 2024, hvor der forventes at

skulle opnås enighed om forslaget.

Der er ingen tvivl om, at situationen i Østersøen fortsat er meget vanskelig. Det blev også bekræf-

tet, da jeg den 17. september 2024 var til møde med ministrene for Østersølandene i Sverige.

Kommissionens forslag lægger op til, at der for torsk i både den østlige og den vestlige Østersø,

sild i den vestlige Østersø og laks i Østersøen fortsat kun sættes bifangstkvoter i 2025, og at bi-

fangstkvoterne reduceres yderligere sammenlignet med 2024.

For brisling i Østersøen foreslår Kommissionen en reduktion af kvoten, mens der for sild i den cen-

trale del af Østersøen foreslås en betydelig kvotestigning. Rødspætte har det også fortsat godt i

Østersøen. Der er altså nuancer imellem de forskellige arter.

For laks foreslås som noget nyt en lukning af det rekreative fiskeri i 2025 med en undtagelse i Den

Botniske Bugt. Den nuværende lukning af det rekreative fiskeri efter torsk foreslås videreført.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

b) Kvote for tun

Punktet fremgår ikke af dagsordenen, men emnet blev rejst af udvalget under mødet.

Henrik Møller (S):

I år springer tunen måske endnu mere, end den gjorde sidste år. Forbuddet

mod tunfiskeri giver lystfiskererhvervet nogle begrænsninger. Til gengæld ville en meget begræn-

set kvote kunne være med til, at man kan etablere catch and release. Det vil jeg igen i år gøre op-

mærksom på.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Det kræver, at vi har en

tunkvote. Det har vi tidligere haft, men det har vi ikke for nuværende. Senere på året skal vi for-

handle kvoter, og det er rigtigt, at der er tun til stede

–

det kan vi se ud fra rådgivningen. Det syns-

punkt er noteret.

Side 38

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-24

41. europaudvalgsmøde 20/9 2024

Punkt 11. Rådsmøde nr. 4046 (almindelige anliggender) den 24. september 2024

Rådsmøde 4046

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 737 (kommenteret dagsorden)

Europaministeren (Marie Bjerre):

Alle punkter forelægges til orientering.

1. Præsentation af det ungarske formandskabs prioriteter

−

Præsentation af formandskabet/ politisk drøftelse

EU-note (20231)

–

E 28 (EU-nyt af 27/6-24 om det ungarske formandskab)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

2. Forberedelse af møde i Det Europæiske Råd den 17.-18. oktober 2024

–

udkast til

kommenteret dagsorden

−

Politisk drøftelse

Det Europæiske Råd 17-18/10-24

–

Bilag 1 (udkast til kommenteret dagsorden)

Europaministeren (Marie Bjerre):

Der er stadig væk et stykke tid til topmødet, og dagsordenen

kan ændre sig flere gange inden da. For nu forventer vi, at fokus i høj grad vil være på Ukraine og

EU’s konkurrenceevne og med stor sandsynlighed migration.

Det er afgørende, at vi fortsætter støtten til Ukraine og de arbejdsspor, som EU har igangsat. Der-

udover forventer jeg, at der på mødet vil være fokus på status for bistand til Ukraine, ligesom Ukrai-

nes fremskridt i landets reformer og forhandlingerne om optagelse kan komme op.

Desuden forventer jeg, at EU’s konkurrenceevne bliver et hovedemne. Drøftelsen vil tage ud-

gangspunkt i Mario Draghis rapport fra den 9. september 2024, men jeg forventer ikke en indgå-

ende debat om de konkrete forslag og anbefalinger i rapporten

–

snarere et fokus på analysen og

vigtigheden af den dagsorden. Det er også muligt, at stats- og regeringscheferne vil drøfte de for-

skellige muligheder for, hvordan der følges op på rapporten. Her er bolden især hos Kommissio-

nen. En styrkelse af EU’s konkurrenceevne vil uden tvivl blive en af EU's vigtigste opgaver i den

kommende tid.

Hvad angår migration, er situationen ganske alvorlig i mange lande, næsten på niveau med situati-

onen i 2015-2016, og flere lande, ikke mindst Tyskland, synes at være i bevægelse politisk. Det er

ikke besluttet, hvad drøftelsen skal fokusere på, men jeg forestiller mig, at emner som tilbagesen-

delse, nye løsninger og partnerskaber med tredjelande vil komme op. Regeringen engagerer sig

meget aktivt i drøftelser om at finde nye løsninger på EU’s udfordringer med irregulær migration.

Side 39

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-24

41. europaudvalgsmøde 20/9 2024

Fokus for drøftelsen af situationen i Mellemøsten vil afhænge af udviklingen i de kommende uger.

Det vil dog helt sikkert spille ind, at topmødet finder sted kort efter 1-året

for Hamas’ terrorangreb

den 7. oktober 2023.

Det Europæiske Råd forventes muligvis også at drøfte forsvar og sikkerhed, ligesom der forventes

berøring af andre emner på den udenrigspolitiske dagsorden alt efter udviklingen frem mod topmø-

det.

Endelig forventes der i forlængelse af mødet at blive afholdt et eurotopmøde.

Alt i alt er der

–

også denne gang

–

tale om en omfattende dagsorden med vigtige sager. Jeg vil

som ny europaminister engagere mig aktivt i at forberede topmødet og ser frem til drøftelserne på

rådsmødet.

Theresa Scavenius (UFG):

Hvad vil ministerens fokus være i forhold til f.eks. Draghirapporten og

styrkelse af konkurrenceevnen? Lige nu går diskussionen går på, at vi er ved at miste terræn til

Kina og USA, og at vi måske skal opgive nogle af vores grønne teknologier.

Migration er rigtig vigtigt. Jeg bliver lidt bekymret, når det bare handler om hjemsendelse, for det er

en lappeløsning på et problem, der vil blive ved med at stige, så det bliver man nødt til at diskutere.

Jeg håber, at ministeren vil tage årsagen til det store pres med ned til mødet og diskutere det. No-

get af det skyldes vores egen politik

–

både vores landbrugspolitik og handelspolitik har negative

effekter kombineret med klimaforandringerne. Vi bliver nødt til at kigge på, hvad årsagen er for at

kunne løse det endeligt i stedet for bare at lave lappeløsninger og sende folk hjem til et sted, hvor

levebetingelserne bliver umulige og de derfor bare kommer tilbage igen.

I samlenotatet er landmandsorienteret landbrugspolitik nævnt. Hvad mener ministeren med det?

Europaministeren (Marie Bjerre):

Først og fremmest er jeg enormt glad for, at vi fik Draghirappor-

ten, for det er en meget vigtig analyse af, hvad der er galt i Europa. Vi har et grundlæggende pro-

blem med vores konkurrenceevne. Det bliver vi nødt til at fokusere på, fordi det er så afgørende, at

vi får et mere stærkt og konkurrencedygtigt Europa.

Rapporten indeholder 170 forskellige forslag, og nogle af forslagene synes vi er bedre end andre.

Jeg kommer bl.a. til at fokusere på byrdelettelser, som jeg synes er enormt vigtige, hvis vi skal

være konkurrencedygtige. Desuden bliver det nødt til at være nemmere at drive virksomhed i Eu-

ropa. Derudover er jeg enormt glad for, at Draghirapporten kobler grøn omstilling med konkur-

rence, altså at det også er vigtigt for vores konkurrenceevne, at vi har lave energipriser, grøn billig

strøm og energi. Det er også en god dansk dagsorden. F.eks. betaler de europæiske virksomheder

tre gange så meget for el og tre til fire gange så meget for gas, som man gør i USA. Jeg mener, at

det er meget fornuftigt at få bragt priserne ned og have en kobling mellem den grønne omstilling og

konkurrenceevne.

Draghirapporten beskæftiger sig også med adgang til privat kapital. I Europa er vi simpelt hen for

dårlige i Europa til at skaffe privat kapital

–

modsat andre regioner. Derfor er det også helt rigtigt at

fokusere på at få skabt en kapitalmarkedsunion.

Migration er et meget vigtigt emne, hvor der er politisk skred i mange af de europæiske lande. Dan-

mark er gået sammen med flere af de europæiske lande for at tale om, at vi bliver nødt til at

Side 40

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-24

41. europaudvalgsmøde 20/9 2024

komme med nye løsninger. En ting er hjemsendelse, men noget andet er partnerskaber med tred-

jelande, som jeg tror er det, Theresa Scavenius efterspørger. Det bør også være en del af euro-

papolitikken, når vi taler migration, og vi har fra dansk side fokuseret på det, og det vil vi fortsat

gøre.

Landbrugspolitikken er ikke på dagsordenen for rådsmødet, men det er en del af det ungarske for-

mandskabs prioriteter. Jeg vil henvise til fødevareministeren for en uddybning.

Brigitte Klintskov Jerkel (KF):

Kan ministeren på nuværende tidspunkt fortælle lidt om, hvilke nye

løsninger der påtænkes i forhold til migrantkrisen?

Theresa Scavenius (UFG):

Jeg er meget ærgerlig over byrdelettelsesfokusset i forhold til konkur-

renceevnen, men noterer mig, at ministeren også har fokus på, at grøn omstilling skal kobles til

konkurrenceevnen. Hvordan gør vi det ud over byrdelettelser, som typisk har den modsatte effekt?

Europaministeren (Marie Bjerre):

Til Brigitte Klintskov Jerkel: Sammen med 14 andre europæi-

ske medlemslande har vi sendt et brev til Kommissionen med anbefalinger til, hvad man kan gøre,

bl.a. at kigge til nogle af de danske løsninger og værktøjer. Det gælder f.eks. hjemsendelser, hvor

vi fra dansk side faktisk er ret gode og langt bedre end mange andre europæiske lande til at sende

irregulære migranter hjem igen.

Til Theresa Scavenius: Jeg mener, at det er vigtigt at koble grøn omstilling og konkurrenceevne

sammen. At man får billig grøn strøm, hænger sammen med konkurrenceevnen. Vi forestiller os, at

vi i fællesskab bliver bedre til at investere i energiinfrastruktur, at vi har nogle fælles europæiske be-

slutninger om vores energiinfrastruktur og også er villige til at investere i det.

Side 41

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-24

41. europaudvalgsmøde 20/9 2024

3. Den årlige dialog om retsstatsprincippet

–

horisontal drøftelse

−

Politisk drøftelse

KOM (2024) 0800

Europaministeren (Marie Bjerre):

Jeg forventer, at Kommissionen på rådsmødet vil præsentere

sin femte årlige retsstatsrapport, som blev offentliggjort i juli 2024. Rapporten kortlægger retsstats-

udviklingen i medlemslandene og på tværs af EU på fire områder: retssystemet, antikorruption,

mediepluralisme og mediefrihed, samt andre institutionelle spørgsmål.

Igen i år kommer Kommissionen med konkrete landespecifikke anbefalinger til de enkelte med-

lemslande og indeholder også Kommissionens vurdering af, om medlemslandene har gjort frem-

skridt på sidste års anbefalinger. Som noget nyt beskriver Kommissionens rapport også retsstatssi-

tuationen i udvalgte kandidatlande, hvilket jeg vil komme ind på senere.

Efter Kommissionens præsentation er der lagt op til en horisontal drøftelse af retsstatssituationen

på tværs af EU. Drøftelsen vil tage udgangspunkt i rapportens kapitel om den generelle udvikling i

EU og vil ikke komme ind på situationen i specifikke lande. De landespecifikke drøftelser finder

sted på senere rådsmøder, første gang i november 2024, hvor Malta, Polen, Østrig og Nederlan-

dene vil være genstand for drøftelserne.

Den årlige retsstatsdialog er en sag, som regeringen lægger stor vægt på. Det er afgørende, at alle

medlemslande lever op til de fælles værdier, som EU-samarbejdet er bygget op omkring

–

ikke

mindst retsstatsprincippet

–

og især i en tid, hvor vi ser et pres på EU's fælles værdier, ikke kun

uden for EU, men også inden for fællesskabet. Regeringen bakker således op om Kommissionens

monitorering af retsstatsprincippet gennem de årlige retsstatsrapporter.

Jeg forventer, at vi på rådsmødet får en konstruktiv drøftelse. Regeringen vil engagere sig aktivt og

støtte op om formatet.

Christian Friis Bach (V):

I Venstre har vi gjort os til bannerførere for en meget solid håndhævel-

sesdagsorden. Hvad vil man mere konkret gør inden for den eksisterende traktat? Kan vi gå læn-

gere end blot udbetalingen af EU-midler? Der er selvfølgelig nogle begrænsninger.

Theresa Scavenius (UFG):

Det er et emne, som jeg går meget op i, og jeg er rigtig glad for, at mi-

nisteren siger, at hun lægger stor vægt det, at det er meget vigtigt, at alle landene lever op til alle

principperne, og at regeringen støtter, at EU arbejder på den her dagsorden. Vil ministeren arbejde

for, at hendes ministerkollega implementerer rapportens anbefalinger i Danmark? Det er specifikt i

forhold til svingdørslobbyisme, offentlighedsloven og skjulte private donationer til partier. Hvis vi

skal prædike over for andre lande plus nye medlemslande, at de skal leve op til demokratiske

åbenhedsprincipper, kunne det til at starte med være en god idé, at vi selv gjorde det.

Europaministeren (Marie Bjerre):

Jeg er helt enig med Christian Friis Bach i, at retsstatsprincip-

pet er meget vigtige for Venstre. Det er også vigtigt for regeringen, at vi står vagt om det. Man bli-

ver simpelt hen nødt til at overholde de helt grundlæggende spilleregler i EU. Hvis ikke man kan

regne med en fri presse og uafhængige domstole, smuldrer vores fællesskab og det indre marked.

Derfor har jeg som europaminister et meget stort fokus på det, og det bliver jeg ved med at have.

Side 42

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-24

41. europaudvalgsmøde 20/9 2024

Helt konkret kan man sætte artikel 7-procedurer i gang. Det er vanskeligt, men derudover har man

konditionalitetsmekanismen vedrørende retsstatsprincippet, som har vist sig at være meget effekt-

fuld over for både Polen og Ungarn. Fra dansk side vil vi gerne se på, om vi kan styrke den meka-

nisme yderligere, så man har mulighed for at tilbageholde penge, hvis man ikke retter op. Sveriges

og Finlands europaministre har meldt ud, at vi bør styrke konditionalitetsmekanismen, og det bak-

ker jeg op om. Vi vil også gerne undersøge muligheden for yderligere værktøjer til at styrke områ-

det.

Theresa Scavenius spørger, hvordan man har fulgt op på anbefalingerne til Danmark. Der bliver

jeg nødt til at henvise til justitsministeren.

Theresa Scavenius (UFG):

Jeg var mere interesseret i din vurdering som europaminister. Vil eu-

ropaministeren gå videre til sin kollega og sige, at det skal håndhæves herhjemme, uagtet om man

har det er det ene eller det andet fokusområde?

Europaministeren (Marie Bjerre):

Der er fire anbefalinger, og selvfølgelig er det vigtigt, at vi fra

dansk side følger op på dem, og det gør vi sådan set også. Der er fremskridt på tre ud af de fire an-

befalinger, og jeg har som europaminister et overordnet fokus på, at vi værner om retsstatsprincip-

perne

–

også fra dansk side

–

og tager Kommissionens anbefalinger alvorligt. Det er rigtigt, at der

ikke er fremskridt, hvad angår anbefalingerne om svingdøre for ministre og lobbyister. Jeg kan ikke

redegøre nærmere for, hvorfor det står sådan til med den anbefaling og vil henvise til justitsministe-

ren.

Side 43

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-24

41. europaudvalgsmøde 20/9 2024

4. Den generelle trend i udviklingen i retsstatssituationen i udvalgte kandidatlande

−

Politisk drøftelse

KOM (2024) 0800

Europaministeren (Marie Bjerre):

Retsstatsdrøftelsen vedrører de fire udvalgte kandidatlande

Serbien, Montenegro, Nordmakedonien og Albanien. Det er første gang, at retsstatsdrøftelsen om-

fatter kandidatlande. De fire er udvalgt, fordi de er længst fremme i udvidelsesforhandlingerne.

Modsat de landerapporter, der er udarbejdet for EU’s medlemslande, indeholder landerapporterne

for de fire kandidatlande ikke egentlige anbefalinger. Men drøftelsen er stadig vigtig, da den tjener

til at vise, at vi internt i EU rent faktisk praktiserer det, vi prædiker.

Kandidatlandene vil meget tydeligt kunne se, at man løbende vurderes på sin efterlevelse af rets-

statsprincipperne, når man er medlem af EU. Det er ikke kun noget, vi går op i under udvidelsesfor-

handlingerne og siden glemmer alt om.

Det, at vi har udvidet dialogen til at omfatte de pågældende fire kandidatlande, er også et budskab

til kandidatlandene om, at de helt konkret inddrages mere og mere i EU’s arbejde. De

fire lande er

inviteret til drøftelsen på ministerniveau.

Vi har fra dansk side støttet Kommissionens tilgang. Den kan kun bidrage til at øge fokus på den

vigtige retsstatsdagsorden i en tid, hvor den er under pres. Men sammen med mange andre EU-

lande finder vi det også vigtigt, at øvelsen med retsstatsdialogen holdes adskilt fra udvidelsespro-

cessen og dens meget strukturerede og komplekse metodik. Her har vi forhandlingscluster 1, som

bl.a. dækker retsstatskapitlerne 23 og 24. Det er det cluster, der åbnes først og lukkes sidst, og

som sætter tempoet for forhandlingerne. Det skal vi ikke ændre på.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

5. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

6. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Mødet sluttede kl. 11.08.

Side 44