Europaudvalget 2024-25
EUU Alm.del Bilag 130
Offentligt
2948739_0001.png
Medierne besvarer spørgsmål, mens Googles eksperiment fortsætter
2.12.2024 08:00:00 |
Danske Medier
| Pressemeddelelse
Google har udvalgt Danmark til et eksperiment, som skjuler danske nyheder og medieindhold hos
én procent af brugerne. Mens eksperimentet er i gang på dansk jord, får Danske Medier og de
danske pressepublikationers kollektive forvaltningsorganisation, DPCMO, løbende spørgsmål og
henvendelser, som organisationerne nu besvarer samlet.
Danske Medier og DPCMO får løbende spørgsmål og henvendelser om Googles eksperiment,
som organisationerne nu besvarer samlet.
Danmark blev for et par uger siden udvalgt til at indgå i et
Google-eksperiment,
hvor én procent
af de danske Google-brugere får skjult danske nyheder og medieindhold. Google igangsatte
eksperimentet uden at inddrage de påvirkede medier og uden at informere de berørte borgere,
som får fjernet deres adgang til dansk medieindhold. Beslutningen om eksperimentet har Google
taget på egen hånd, hvilket er alvorligt, fordi Google sidder på 92-97 procent af markedet for
søgemaskiner i Danmark.
EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 130: Kopi af KUU alm. del - bilag 55: Henvendelse fra Danske Medier af 2/12-24 om pressemeddelelsen "Medierne besvarer spørgsmål, mens Googles eksperiment fortsætter"
2948739_0002.png
Dicle Duran Nielsen, administrerende direktør i Danske Medier, udtaler i den forbindelse:
“Googles beslutning om at fjerne adgangen til troværdigt indhold – endda uden at informere
brugerne – rejser alvorlige demokratiske og konkurrenceretlige bekymringer. Hvad forhindrer
Google i at udvide eksperimentet til at omfatte 10 procent, 50 procent eller højere? Det er en
uforholdsmæssig beslutning fra en techvirksomhed, der kontrollerer store dele af vores digitale
adgangsveje. Derfor har vi opfordret Google til at stoppe testen i Danmark, ligesom de allerede
har gjort i Frankrig.”
Googles test har affødt en lang række spørgsmål til Danske Medier og DPCMO (Danske
Pressepublikationers Kollektive Forvaltningsorganisation) fra politikere, borgere og medierne
selv. For at bidrage med størst mulig gennemsigtighed har organisationerne samlet og besvaret
de spørgsmål, organisationerne typisk er mødt med, i nedenstående Q&A.
Q&A
Svarene baserer sig på de begrænsede informationer, Danske Medier og DPCMO har på
nuværende tidspunkt. For yderligere spørgsmål om eksperimentets udførelse, varighed,
begrundelse og lignende, henvises til Google, som gennemfører forsøget.
Hvad går Googles eksperiment ud på?
Googles beskrivelse af eksperimentet
kan læses her.
Her kan man læse, at Danmark er ét ud af otte lande, hvor én procent af Googles brugere får
fjernet medieindhold i Google Search, Google Discover og Google News i en tidsbegrænset, dog
ubestemt, periode.
Hvornår blev Danske Medier og DPCMO orienteret om eksperimentet?
Organisationerne fik en kort orienteringsmail den 13. november 2024 fra Google med et link til
Googles blogpost.
Hvorfor kalder I det ”et eksperiment”?
”An experiment” er Googles egen betegnelse. Google har anvendt betegnelsen under møder
med organisationerne. Betegnelsen er også anvendt af Googles repræsentanter i
kommentarspor på techplatformene.
Hvilke lande er omfattet?
Ifølge Googles blogpost drejer det sig om følgende lande:
1. Danmark
2. Belgien
3. Kroatien
4. Grækenland
5. Italien
EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 130: Kopi af KUU alm. del - bilag 55: Henvendelse fra Danske Medier af 2/12-24 om pressemeddelelsen "Medierne besvarer spørgsmål, mens Googles eksperiment fortsætter"
2948739_0003.png
6. Holland
7. Polen
8. Spanien.
Frankrig skulle oprindeligt indgå i eksperimentet, men her er forsøget suspenderet grundet en
fransk retssag.
Hvorfor er eksperimentet suspenderet i Frankrig?
Frankrig skulle oprindeligt indgå i eksperimentet, men dette er nu stoppet. Vi kan se, at Google i
2022 kom med en række tilsagn til den franske konkurrencemyndighed, som den franske
organisation SEPM brugte som begrundelse for at indbringe den aktuelle sag
for handelsretten i
Paris.
Retten imødekom SEPM’s anmodning og beordrede en suspendering af Googles adfærd
med en bøde på
900.000 euro
(ca. 6,7 millioner kroner) pr. dag, hvis Google fortsætter
eksperimentet i Frankrig.
Hvor mange brugere er en del af testen?
Ifølge Google drejer det sig om én procent af brugerne i otte europæiske lande.
Det er kun én procent, der er berørt, så hvad er problemet?
Én procent lyder som udgangspunkt ikke højt, men det er vigtigt at sammenholde det med
Googles dominerende stilling på markedet (92-97 procent). Vi kan også se, at Googles adfærd er
fundet retsstridig og nok til at suspendere, jf. den franske retssag.
Ved de berørte brugere, at nyheder og medieindhold er fjernet fra deres søgeresultater?
Nej, Google informerer ikke ”forsøgspersonerne”.
Hvad oplever de omfattede brugere, når de bruger Google?
Ved Google Search bliver brugerne ikke præsenteret for indhold fra de redigerede, ansvarlige
medier, men derimod resultater fra andre hjemmesider. Selv søgninger med præcise termer
relateret til eksempelvis en aktuel sag og interviews fra kendte danske aviser vil ikke frembringe
links til de danske mediers indhold.
I
denne artikel fra Information
beskriver en journalist, hvordan han selv oplever at være udsat for
Googles eksperiment, og hvad det betyder i praksis for søgeresultaterne.
Hvor lang tid vil eksperimentet vare?
Trods gentagne forespørgsler har Google ikke villet oplyse en slutdato. Google har oplyst, at
eksperimentet vil fortsætte, indtil Google har relevant data.
Hvilken dominans har Google på søgemaskinemarkedet i Danmark?
Google dominerer markedet for søgemaskiner i Danmark med en andel på 92 procent på tværs
af alle enheder og hele 97 procent, når det gælder søgninger foretaget på smartphones.
Link til kilde
EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 130: Kopi af KUU alm. del - bilag 55: Henvendelse fra Danske Medier af 2/12-24 om pressemeddelelsen "Medierne besvarer spørgsmål, mens Googles eksperiment fortsætter"
Google siger, at de danske medier selv har efterspurgt data om værdien af nyhedsindhold for
Google. Er det korrekt?
Danske Medier har ikke efterspurgt data.
DPCMO har som kollektivt forvaltningsselskab anmodet Google om datatransparens for at kunne
licensere korrekt og efter lovgivningen. DPCMO har igennem flere år efterspurgt en uafhængig
analyse af fx Charles River Associates, hvilket Google har afvist.
Begge organisationer har på intet tidspunkt efterspurgt et eksperiment, der påvirker danskernes
informationsstrømme – slet ikke i en tid, hvor bekymringen for misinformation er stor.
Hvis Google ikke må gennemføre et forsøg, hvor brugere midlertidigt ikke har adgang til
nyheder, hvordan skal de så undersøge værdien af mediernes indhold?
Google har allerede massive datamængder om for eksempel brugeradfærd, trafik og klik. Det er
ikke sædvanligt at foretage en indholdsblokade eller -fjernelse, når man værdiansætter i
ophavsretlige sammenhænge. Især ikke som dominerende virksomhed.
Er Google ikke en privat virksomhed med ret til at eksperimentere?
Google er ikke bare en privat virksomhed. Google har en dominerende position og er derfor
underlagt andre regler og har et ansvar, som Google er forpligtet til at overholde, herunder
konkurrenceretten, Digital Services Act, Digital Markets Act og Media Freedom Act.
Er det ikke forkert, når Danske Medier skriver, at Google ”blokerer” for danske nyheder? De
berørte brugere har jo stadig adgang til nyhedsindhold via andre kanaler
Googles argument om, at brugerne ”bare” kan søge direkte via apps, browsere og andre
søgemaskiner og nyhedsaggregatorer ændrer faktuelt ikke ved, at Google blokerer for nyheder
og medieindhold på deres platforme – det er det, som Google kontrollerer, ikke hele internettet.
Derudover fremstår argumentet hult og som et forsøg på at negligere eksperimentets
konsekvenser, når man sammenholder det med Googles dominans på det danske marked samt
det faktum, at brugerne reelt ikke ved, at de er en del af et eksperiment og derfor ikke ”bare”
søger videre via andre kanaler.
Google oplyser i blogpost, at de fortsat vil betale efter reglerne i ophavsretsdirektivet, så hvad
er problemet?
Rettighedsbetalingen er ikke relevant i denne sammenhæng. Eksperimentet rejser alvorlige
demokratiske og konkurrenceretlige bekymringer og understreger udfordringerne, når en
monopolvirksomhed har kontrollen over vores informationsstrømme.
Har I forsøgt at løse det via dialog med Google?
Ja, vi har haft møder og udvekslet mailkorrespondance, men Google ønsker ikke at stoppe
eksperimentet, indtil de har nok data. Vi har desuden foreslået Google en fælles anmodning om
foretræde for Folketingets udvalg, så hver part kunne redegøre for sine synspunkter og sagen
kunne belyses fra begge vinkler, men dette har Google ikke fundet behov for.
Kontakter
EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 130: Kopi af KUU alm. del - bilag 55: Henvendelse fra Danske Medier af 2/12-24 om pressemeddelelsen "Medierne besvarer spørgsmål, mens Googles eksperiment fortsætter"
2948739_0005.png
Mads Scheuer
Kommunikationschef
Danske Medier
Tlf:
31224806
[email protected]
Billeder
Dicle Duran Nielsen,
administrerende direktør i
Danske Medier
Download
Om Danske Medier og DPCMO
EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 130: Kopi af KUU alm. del - bilag 55: Henvendelse fra Danske Medier af 2/12-24 om pressemeddelelsen "Medierne besvarer spørgsmål, mens Googles eksperiment fortsætter"
2948739_0006.png
Danske Medier
arbejder for det frie ord, den uafhængige presse og sunde rammevilkår for en
pluralistisk mediebranche. Vi er en brancheorganisation for private medievirksomheder med en
medlemskreds, der tæller 250 danske lokale og regionale medier, niche- og fagmedier samt
landsdækkende dagblade, aviser og netmedier.
Danske Pressepublikationers Kollektive Forvaltningsorganisation
(DPCMO) er de danske mediers
kollektive forvaltningsselskab. Organisationens medlemmer tæller blandt andet DR, Berlingske
Media, JP/Politikens Hus, JFM og TV 2. DPCMO blev etableret i 2021, og selskabets direktør er Karen
Rønde.
Del
Læs pressemeddelelsen på Via Ritzau
Du modtager denne pressemeddelelse fra Via Ritzau.
Jeg ønsker ikke at modtage pressemeddelelser
fra denne afsender og ønsker at modtage en daglig eller ugentlig opsamlingsmail istedet.