EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 137: Foreløbigt referat fra Europaudvalgets møde 15/11-24 vedr. fiskerimuligheder for visse fiskebestande i EU-farvande for 2025 og 2026 samt fiskerimuligheder for visse fiskebestande i Middelhavet og Sortehavet for 2025

Europaudvalget 2024-25
EUU Alm.del Bilag 137
Offentligt

Punkt 8. Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2025 og 2026

af fiskerimuligheder for visse fiskebestande gældende i EU-farvande og for EU-

fiskerfartøjer i visse andre farvande

−

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2024) 0506

Rådsmøde 4057

–

landbrug og fiskeri

–

Bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2024) 0506

–

Bilag 2 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 87 (kommenteret dagsorden)

KOM (2024) 0506

–

svar på spm. 1 om oversendelse af non-papers eller

positionspapirer

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Jeg forelægger sagen til forhand-

lingsoplæg.

Forslaget omfatter både rene EU-bestande og bestande, der forvaltes i fællesskab med tredjelande

som Norge og UK. Forhandlingerne med Norge og UK er som altid vanskelige, og de forhandlinger

er i gang netop nu.

Konsekvenserne af brexit komplicerer fortsat situationen, både i forhold til UK, men ikke mindst i

forhold til Norge. Det er vigtigt, at fiskeriet i norsk farvand kan starte fra nytår, og at der er klarhed

over kvoterne.

Torsk i Nordsøen og Skagerrak er en af de bestande, som EU deler med både Norge og UK. Der-

for indgår den i forhandlingerne med de to lande.

Sild forhandles også med både Norge og UK. Det vedrører vigtige sildekvoter i Nordsøen og i Ska-

gerrak og Kattegat, herunder også bifangstkvoter. Samtidig er der sammenhæng til sild i den vest-

lige Østersø, som skal beskyttes.

Hvis det ikke lykkes at opnå enighed med Norge og UK om kvoterne i tide, er det vigtigt, at EU fast-

sætter foreløbige fiskerimuligheder.

Jeg vil også nævne nogle af de vigtige punkter i forhandlingerne internt i EU. Kommissionen har på

nogle områder valgt en forsigtig tilgang. Det begrundes bl.a. med beskyttelseshensyn for visse be-

stande i blandede fiskerier.

For torsk i Kattegat er det vigtigt, at bestanden genopbygges. Samtidig skal der fortsat være en bi-

fangstkvote på et niveau, så der kan finde fiskeri sted i Kattegat efter andre arter.

For tunge i Skagerrak og Kattegat har Kommissionen lagt op til alene at fastsætte en bifangstkvote,

selv om den videnskabelige rådgivning giver mulighed for et direkte fiskeri. Der bør fortsat være

mulighed for direkte fiskeri.

Den europæiske ålebestand er i en dårlig forfatning. Kommissionen foreslår at videreføre en lukke-

periode på 6 måneder for erhvervsfiskeri efter ål. Der vil også fortsat være forbud mod rekreativt

ålefiskeri. Mange faktorer påvirker ålebestanden. Det er de samlede tiltag på EU-niveau, der har

betydning, og derfor

bør genopretningen ske ved en revision af EU’s åleforordning.

Side 1

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 137: Foreløbigt referat fra Europaudvalgets møde 15/11-24 vedr. fiskerimuligheder for visse fiskebestande i EU-farvande for 2025 og 2026 samt fiskerimuligheder for visse fiskebestande i Middelhavet og Sortehavet for 2025

Regeringens forhandlingsoplæg går derfor ud på, at man fra dansk side tilslutter sig et kompromis-

forslag, der sikrer en samlet afbalanceret løsning, idet man lægger stor vægt på

•

at fiskerimulighederne som et generelt princip fastsættes på grundlag af den videnskabe-

lige rådgivning, målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte og forvaltningsplaner og

-strategier.

at konsultationer med Norge og UK afsluttes rettidigt i 2024 med afbalancerede aftaler, og

at reel adgang til britisk farvand opretholdes.

at EU i tilfælde af manglende aftaler med Norge og UK fastsætter foreløbige fiskerimulig-

heder for 2025.

at relativ stabilitet opretholdes ved den interne fordeling af fiskerimulighederne i EU.

•

Fra dansk side lægger man endvidere vægt på

•

at kvoten for torsk i Kattegat fastsættes som bifangstkvote på et niveau, der indebærer, at

fiskeri efter andre arter fortsat kan finde sted under landingsforpligtelsen. I den sammen-

hæng støtter man supplerende foranstaltninger med krav om redskaber med høj torskese-

lektivitet eller deltagelse i projekt med elektronisk monitorering i Kattegat.

at bifangstkvoten for torsk i Kattegat fortsat kan suppleres med en begrænset mængde til

torskebifangster, som alene kan anvendes af fartøjer, der er omfattet af et projekt med

elektronisk monitering med kamera.

at der for torsk i Nordsøen og Skagerrak ved fastsættelse af fiskerimuligheder tages hen-

syn til bestandssituationen for delbestandene.

at supplerende tiltag er målrettede og afbalancerede og tager højde for bestandssituatio-

nen.

at fastsætte ambitiøse EU-foranstaltninger for ål, idet foranstaltninger skal knytte sig til alle

ålens livsstadier, alle habitatområder og alle de faktorer, som påvirker ålebestanden. Man

lægger i den sammenhæng vægt på,

at EU’s åleforordning revideres.

at der findes praktiske løsninger i forhold til håndteringen af særlige udfordringer ved im-

plementeringen af landingsforpligtelsen i forhold til bifangster, som er begrænsende for an-

det fiskeri.

•

Theresa Scavenius (UFG):

Ministeren siger, at ålen er i en dårlig forfatning. ICES (Det Internatio-

nale Havundersøgelsesråd) opfordrer til nulfangst. Det betyder ikke bare, at ålen er i dårlig forfat-

ning, det betyder, at den er ved at uddø. Er det acceptabelt, at der kun er lukkeperioder? Ministe-

ren støtter, at man læner sig op ad den videnskabelige rådgivning, men her læner man sig op ad

Kommissionen, som mener, at det er okay med lukkeperioder. Men Kommissionen siger også, at

kystlandene

–

herunder Danmark

–

skal blive enige om en meget effektiv lukkeperiode. Hvad vil

ministeren gøre for, at det bliver en mere effektiv lukkeperiode?

Forholder ministeren sig til, at ålen måske kan uddø, og hvad er scenariet for det? Hvornår forven-

ter vi, at den måske uddør, hvis vi fortsætter med fiskeri og ikke praktiserer nulfangst?

Side 2

Ministeren nævner, at åleforordningen skal revideres. Hvad skulle konkret ændre det nuværende

billede?

Den videnskabelige rådgivning opfordrer til ingen fangst af torsk, men alligevel er der meget bi-

fangst. Man minimerer fangsten ved at bruge selektive redskaber og brug af overvågning, men jeg

kan læse mig til, at brugen af overvågning giver mulighed for at fiske mere. Det vil sige, at brug af

overvågning vil lede til mere fiskeri af en fisk, der ikke bør fanges. Det er ikke en særlig god situa-

tion. Hvordan går det med at få overvågning på danske fartøjer, og hvordan er tilsynet med det?

ICES påpeger, at der for torsk er migration mellem de nordlige og sydlige dele på grund af klima-

forandringer, og at man burde være mere forsigtig med at fiske i den nordlige del. Hvordan forhol-

der ministeren sig til det?

Der står i samlenotatet, at der skal laves en national torskeplan. Hvordan står det til med den?

Selv om jomfruhummeren i sig selv har en høj overlevelsesgrad, er der mange afledte effekter. Jeg

har læst en artikel om, at der dør 200-300 bunddyr pr. kg. fisket jomfruhummer. Det er en meget

skadelig form for fiskeri. Har ministeren en kommentar til det?

Vi har tidligere diskuteret tobis, og der bliver nævnt en voldgiftssag i samlenotatet. Kan ministeren

uddybe, hvad den går ud på?

Christian Friis Bach (V):

Hvordan kan det være, at man nogle gange afviger fra den videnskabe-

lige rådgivning på fastsættelsen af kvoter? Det kan både være en op- og nedjustering, men det

specifikke eksempel, der bliver kritiseret fra flere sider, er jo søtungen, som er fastsat til 200 tons,

hvor den videnskabelige rådgivning siger, at man kan fange op til 427 tons. Hvordan kan det

være?

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Til Theresa Scavenius: Jeg deler

bekymringen for ålebestanden. Vi skal være meget opmærksomme og varsomme

–

vi skal sikre

en kulturarv og tage socioøkonomiske hensyn, samtidig med at vi sikrer en tilgang til ålebestanden.

Mortaliteten for saltvandsålen på grund af fiskeri er ca. 3 pct., resten skyldes andre faktorer. Kom-

missionen lægger op til en lukkeperiode for at finde en balance imellem på den ene side at be-

skytte ålen og på den anden side at give mulighed for at opretholde det socioøkonomiske hensyn.

Fra dansk side presser vi på for at få en revidering af åleforordningen

–

reglerne er gamle, og en

revidering vil give mulighed for, at man netop kan inddrage alle de forskellige presfaktorer og lave

en samlet handlingsplan for en samlet ålebestand, så vi ikke laver nationale planer i Danmark,

uden at man gør noget ordentligt for ålen andre steder, hvor ålen vandrer.

Angående torsk, bifangst, overvågning og kvoter: Monitoreringen kan være med til at skabe bedre

datagrundlag for netop en bedre videnskabelig rådgivning fremadrettet. Vi har kørt et projekt med

monitorering i Kattegat. Der har været en kæmpe diskussion om, om det er overvågning, om det er

unødigt, og hvorfor det ikke også gælder for svenske, tyske og nederlandske fiskere. Vi har valgt at

fortsætte projektet ved at give fiskerne incitamenter til at opretholde kameraet, ved at de får en

større bifangstkvote. Torsken skal man også selektere og differentiere, alt efter hvor den er. Tor-

sken i den sydlige del har det værst, mens torsken i den nordlige del har det bedre, hvilket skyldes

klimatiske forhold. Det er vigtigt at have en bifangstkvote, så vi kan fange andre arter, som har det

godt, men med skyldigt hensyn til torskebestanden, så den også kan få en pause.

Side 3

Jeg synes, det er vigtigt, at man opretholder jomfruhummerfiskeriet, men ligesom det gælder for

alle andre fisk, er det vigtigt, at vi udvikler erhvervet i en mere bæredygtig retning. Det handler om

redskaber, og hvor man kan fiske henne. Jeg kender ikke artiklen om, hvordan jomfruhummer-

fangst påvirker andre bunddyr, som Theresa Scavenius refererer til. Vi kan vende tilbage til den og

give en faglig kommentar fra ministeriets side, hvis det ønskes.

Theresa Scavenius spørger også om tobis og voldgiftssagen. UK har efter vores og Kommissio-

nens opfattelse lukket et område for tobisfiskeri, som ikke har været proportionalt i forhold til det

nødvendige hensyn. Man har ikke lænet sig op ad en ICES-rådgivning, man har i stedet lagt sin

egen rådgivning til grund. På opfordring fra Danmark har Kommissionen valgt at køre konsultatio-

ner med UK, men det er desværre ikke lykkedes at finde en løsning, og derfor har man valgt at

indgå en voldgiftssag, som skal være med til at skabe klarhed over, hvorvidt UK lever op til den af-

tale, vi indgik i forbindelse med brexit. Vi mener ikke, at UK har levet op til aftalen.

Til Christian Friis Bach angående søtunger: Det er rigtigt, at Kommissionen anvender en mere re-

striktiv tilgang ved kvotefastsættelsen for søtunger i Skagerrak og Kattegat, end den biologiske råd-

givning foreskriver. Kommissionens kvoteforslag baserer sig på en fortolkning af den flerårige plan

for Nordsøen, som siger, at kvoten skal sættes ud fra en særlig forsigtig tilgang. Kommissionen

brugte samme fortolkning ved sit kvoteforslag for sild i den vestlige Østersø, tilsvarende for brisling.

Det er ikke nyt, at Kommissionen på nogle områder vælger en endnu mere forsigtig retning end

den, rådgivningen giver mulighed for. Kommissionen lægger sig nogle gange lidt over, nogle gange

lidt under, og nogle gange på den gældende rådgivning. Det er et politisk forslag, Kommissionen

kommer med. Regeringen skal som altovervejende udgangspunkt lægge sig på den biologiske

rådgivning og tage det som afsæt for forhandlingerne. Men der vil selvfølgelig være politiske og so-

cioøkonomiske hensyn, bifangstkvoter osv., som kan være afvigende fra den biologiske rådgivning.

Zenia Stampe (RV):

Hver eneste gang jeg ser ål til salg, mindes jeg, at jeg selv har spist ål med

mine bedsteforældre, og det er en vigtig del af vores kulturarv, men det er åbenbart også en vigtig

del af vores kulturarv at slå truet natur ihjel. Det er skammeligt.

Er regeringen villig til at bevæge sig? Hvis vi skal støtte regeringens forhandlingsoplæg, skal nogle

ting ændres. For det første skal det skrives ind, at man altid anvender et forsigtighedsprincip

–

ikke

bare som et generelt princip

–

vedrørende bestande, hvor man ikke har den videnskabelige rådgiv-

ning.

Theresa Scavenius (UFG):

Ålen er ved at uddø, og ministeren svarer, at vi skal værne om vores

kulturarv og det socioøkonomiske hensyn i forhold til erhvervet. Det er selvfølgelig nogle rigtig fine

hensyn, men det er lidt vanskeligt, når vi snakker om en fisk, der er ved at uddø. Vi skal i hvert fald

vide, at det er det, der sker, og jeg ville vægte det meget anderledes. Jeg ville lytte mere til den vi-

denskabelige rådgivning.

Ministeren svarede ikke på, hvad scenariet er for, hvornår ålen er helt uddød. Jeg har læst mig

frem til, at 99 pct. af ålen er uddød. Hvor tæt er vi på, at der ikke er flere ål at fange? Er den uddød,

er der ikke ål til julefrokosten næste år.

Fordi torsk ikke må fanges og det kun skal være bifangst, er det vigtigt med selektive redskaber.

Ministeren nævner det også, men det er uklart, hvori det består, og hvor meget vi har indført

–

Side 4

også herhjemme i Danmark

–

i forhold til at minimere bifangsten. Ministeren nævner ét projekt med

overvågning, men det er jo ikke særlig meget. Ministeren siger også, at man faktisk må fiske endnu

mere, hvis man har overvågning, så det er jo ikke en løsning på, at vi skal undgå at fiske torsken.

Jeg bliver i det hele taget ret bekymret omkring torskepolitikken.

Jeg kan ikke støtte forhandlingsoplægget.

Alexander Ryle (LA):

Hvilke revideringer af åleforordningen ønsker man?

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Til Zenia Stampe: Forsigtigheds-

princippet skal altid anvendes. Regeringen tager udgangspunkt i ICES’ rådgivning. Jeg siger ikke,

at det bliver en til en, for det ville være ærgerligt, hvis Danmark skulle stille sig uden for forhandlin-

gerne med de andre medlemslande i stedet for at trække i en positiv retning. Det er for at have poli-

tisk manøvremulighed, at vi ikke altid lægger os præcist op ad den biologiske rådgivning, men jeg

tager helt klart udgangspunkt i rådgivningen fra biologer, som har forstand på det.

I forlængelse af Christian Friis Bachs spørgsmål følger Kommissionens udspil ikke altid den biolo-

giske rådgivning. Der er situationer, hvor de lægger sig under, og der er situationer, hvor de lægger

sig over. Biologisk rådgivning er rådgivning, og i sidste ende bliver det en politisk stillingtagen.

NOT

Til Theresa Scavenius: Jeg kan ikke svare på, hvornår ålen er ved at uddø. Vi må sende et skriftligt

svar med en vurdering af, hvad der skal til, og hvordan ålens bestand har udviklet sig. Men som jeg

sagde før, er det for saltsvandål en meget begrænset del af dødeligheden

–

ca. 3 pct.

–

der kom-

mer fra fiskeriet. Der er rigtig mange andre presfaktorer, som påvirker ålens tilstand.

Vi vil også gerne svare skriftligt på, hvordan de selektive redskaber virker. Det har noget at gøre

med maskestørrelsen på redskaberne

–

altså hvor store de torsk, der undslipper, kan være. Vi

oversender også gerne den nationale handlingsplan for torsk.

Til Alexander Ryle: Vi vil gerne have et samlet billede af alle de forskellige presfaktorer, så vi kan få

en samlet handlingsplan. Åleforordningen er fra 2007, og der er immervæk sket et og andet både

på klima, miljø osv., som de regler ikke tager hensyn til. Vi har gentagne gange fra dansk side op-

fordret til at få revideret åleforordningen, så den kan tage bedre hensyn til de ting, så vi på EU-plan

kan håndtere ålebestanden bedre.

Zenia Stampe (RV):

Som jeg forstår det, lægger regeringen op til, at man kan støtte, at der fortsat

fiskes i bestande, hvor der ikke foreligger en videnskabelige rådgivning. Det er vi imod. Der mener

vi at man skal anvende et forsigtighedsprincip.

Regeringen skriver i forhandlingsoplægget, at fiskerimulighederne som et generelt princip fastsæt-

tes på grundlag af den videnskabelige rådgivning. Vi kan kun støtte forhandlingsoplægget, hvis der

står, at fiskerimulighederne

skal

fastsættes på grundlag af den videnskabelige rådgivning.

Jeg er ikke ekspert udi forhandlinger, men ministeren skal jo ikke levere hundrede procent på for-

handlingsoplægget. Forhandlingsoplægget er vel den danske indstilling, og så ender det samlet set

et sted. Ministerens argument lyder lidt, som om vi ikke må spille ud med noget, som ikke er reali-

stisk, så vi skal spille ud med kompromisset. Jeg mener, at det bør være en dansk position, at vi

anvender forsigtighedsprincippet for de bestande, hvor der ikke foreligger en videnskabelig rådgiv-

ning, og at man altid fastsætter fiskerimuligheder på grundlag af den videnskabelige rådgivning.

Side 5

Det er en skærpelse af forhandlingsoplægget. Det er trist, hvis vi gør kompromisset til vores hold-

ning. Det er i hvert fald ikke Radikale Venstres holdning, og vi håber da, at Danmark vil kæmpe for

en skærpet linje med udgangspunkt i bæredygtigt fiskeri.

Theresa Scavenius (UFG):

Jeg bad ikke om konkrete beskrivelser af de selektive redskaber, for

de er beskrevet i forordningen, men hvor meget bruger vi dem i Danmark for at sikre os, at vi mini-

merer bifangsten, hvilket jo er hensigten og indstillingen både fra Kommissionen og ICES?

Kommissionen beder Danmark og andre kystlande om at sørge for, at lukkeperioden er effektiv.

Hvad gør vi helt konkret i Danmark for det?

Alexander Ryle (LA):

Jeg kan forstå, at den nuværende åleforordning er gammel, og der er sket

meget siden, og derfor har vi brug for mere data om ålens tilstand. Er der konkrete ønsker til, hvad

der skal laves om, eller handler det primært om datagrundlag?

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Til Zenia Stampe: Jeg kan ikke

stemme for en løsning, der ligger uden for forhandlingsoplægget. Det er af respekt for Europaud-

valget og Folketinget. Og hvis det er en del af forhandlingsoplægget, at løsningen hundrede pro-

cent lægger sig op ad den biologiske rådgivning, kan der være situationer, hvor det er tilfældet for

69 ud af 70 arter, men et andet medlemsland har ønsket, at man skal afvige en smule fra rådgiv-

ningen på den sidste art. Det ville betyde, at jeg skulle stemme imod det hele. Jeg kan selvfølgelig

forhandle alt det, jeg kan, men jeg kan kun stemme for, hvis det er inden for det mandat, Folketin-

get har givet mig. Vi tager udgangspunkt i den biologiske rådgivning, men der vil i få tilfælde være

politiske hensyn i forhandlingsrummet

–

også fra dansk side, eksempelvis i forbindelse med bi-

fangst

–

hvor vi har brug for at kunne navigere. Men det skal selvfølgelig forvaltes bæredygtigt.

NOT

Til Theresa Scavenius: Jeg vil gerne sende et skriftligt svar om redskabsvalg samt lukkeperioden

for ål.

Til Alexander Ryle: Der er sket mange ting siden 2007, også i forhold til hvad andre lande har gjort

–

eller ikke har gjort. Ålebestanden vandrer over mange forskellige lande. F.eks. kan barrierer og

vandkraft være presfaktorer på ålebestanden. Derudover er der fiskeriet, som på saltvandsdelen

står for 3 pct. af mortaliteten. Forordningen fra 2007 tager ikke højde for de andre faktorer, og der-

for har vi fra dansk side gentagne gange presset på over for Kommissionen for at lave en samlet

opdatering, så alle presfaktorerne bliver adresseret.

Formanden (Brigitte Klintskov Jerkel):

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet kun Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folke-

parti, Radikale Venstre og Theresa Scavenius (UFG) har ytret sig imod det.

Side 6

2. Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse af fiskerimuligheder

for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Middelhavet og Sortehavet for

2025

−

Udveksling af synspunkter

KOM (2024) 0408

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Jeg vil henvise til samlenotatet,

da der ikke er direkte danske interesser.

Theresa Scavenius (UFG):

Hvorfor er sagen ikke forelagt til forhandlingsoplæg? Ministeren siger,

at der ikke er danske interesser, men når vi laver europæisk politik, varetager vi jo ikke kun danske

interesser. Vi laver også generelt politik for et stort område ud fra forskellige politiske interesser.

Det undrer mig meget.

De sydeuropæiske lande bruger nogle andre politiske værktøjer til at regulere fiskebestanden. Bl.a.

stærkere fangstbegrænsninger og forbud imod store bundtrawl, men de har også en kompensati-

onsordning. Diskuterer vi det i forhold til de nordiske farvande, hvad angår at begrænse og lukke

for fiskeri af f.eks. torsk og ål? De arter er så truede, at vi bliver nødt til at lukke fuldstændigt. Ja, det

vil have en erhvervsøkonomisk omkostning, men vi kan kompensere dem direkte for at beskytte

ålen og torsken. Det synes jeg lyder som en rigtig god model.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Sagen er ikke forelagt til forhand-

lingsoplæg på baggrund af en vurdering af, om det har en rækkevidde, som kræver et forhand-

lingsmandat. Vurderingen er, at det har det ikke af rimelig gode grunde. Jeg ved ikke, om man kan

sige traditionelt, men der afstår vi fra at indgå direkte i forhandlingerne, fordi vi netop ikke har den

interesse. Tilsvarende har middelhavslandene sjældent om nogen sinde blandet sig i, hvordan for-

handlinger om f.eks. kvoter i de nordiske farvande finder sted.

NOT

Jeg vil gerne vende tilbage på, om der f.eks. er værktøjer og kompensationsordninger, som man

kunne overføre til de nordiske farvande, for der er forskelle. Om man så politisk ønsker det, er selv-

følgelig en anden sag, så det tænker jeg at vi lige skal have en kort beskrivelse over om. Så kan vi

tage en opfølgende snak om det.

Theresa Scavenius (UFG):

Det er meget interessant, at man har en aftale om, at man ikke delta-

ger i hinandens forhandlinger. Jeg synes da, at vi skulle lave fælles europæisk politik

–

det gør vi

på alle andre områder. Men det afspejler selvfølgelig meget godt, at det er to forskellige værktøjs-

kasser, man bruger, hvor jeg synes, at den sydlige virker, som om vi skal kigge mere ind i den og

blive inspireret af den.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Der er ikke nogen formel aftale

om, at vi ikke blander os i forhandlingerne. Det er heller ikke sådan, at vi ikke indgår i forhandlin-

gerne, når det drejer sig om mere horisontale forhold. Selvfølgelig blander vi os også hos hinan-

den, når det er generelt og gælder principielle problemstillinger, for det er jo en generel fiskeripolitik,

som gælder for hele EU. Men vi lægger selvfølgelig vores politiske kapital tungere dér, hvor vi har

interesser, f.eks. i kvoteforhandlinger, og tilsvarende gælder for de andre medlemslande.

Side 7