EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 151: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10/12-24

Europaudvalget 2024-25
EUU Alm.del Bilag 151
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 E-mail:

[email protected]

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

EUJUR j.nr. 23/02607

10. december 2024

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i

retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat procesdele-

gation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af general-

advokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske rege-

ring, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom. General-

advokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens hjemmeside

(http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-37/24

Titel og kort sagsresumé

DADA Music et UPFR

Sagen vedrører:

Skal artikel 8, stk. 2, i direktiv 2006/115/EF og artikel 16,

stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2014/26/EU, sammenholdt

med artikel 17 og 52 i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder, fortolkes således, at de

1) er til hinder for en national lovgivning, der ikke sikrer et

(fast) rimeligt minimumsvederlag til rettighedshavere (fono-

gramfremstillere), der repræsenteres af kollektive forvalt-

ningsorganisationer, uafhængigt af radio- og tv-selskabernes

indtægter og udgifter?

2) Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, [er

disse artikler da] til hinder for en national lovgivning, der

med umiddelbar virkning ophæver de (faste) minimumsve-

derlag fastsat ved en metode, som er blevet forhandlet af en

kollektiv forvaltningsorganisation med brugerne, uden at æn-

dre kriterierne for beregningen af vederlaget og uden at fast-

sætte en maksimal frist for forhandlingerne angåen-de nye

aftaler (metoder) for beregningen af rimelige vederlag?

3) Såfremt de første to spørgsmål besvares benægtende, har

de nationale retter da beføjelsen, eller i givet fald pligten, til

at undersøge, om procentvise vederlag, som beregnes på

grundlag af de reelle indtægter, som angives af radio- og tv-

selskaberne, er rimelige og forholdsmæssige for rettig-heds-

haverne på den ene side og for brugerne på den anden side,

eller om disse vederlag er åbenbart ufor-holdsmæssigt lave

eller, alt efter omstændighederne, åben-bart uforholdsmæs-

sigt høje, og hvilke kriterier kan da anvendes i forbindelse

med en sådan vurdering?

Deltager i PD

KUM

Proces-

skridt

Dato

11.12.24

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 151: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10/12-24

C-629/23

C-573/22

4) Hvis det tredje spørgsmål besvares bekræftende, har de

nationale retter, som konstaterer, at vederlaget i henhold til

den ved den nye nationale lovgivning ændrede metode er

uforholdsmæssigt lavt, da beføjelse og/eller pligt til at an-

vende alternative kriterier i stedet for kriteriet om de angivne

indtægter

–

såsom eksempelvis beregning af veder-laget på

grundlag af radio- og tv-stationernes udgifter til radio- og tv-

udsendelse, på grundlag af vederlaget betalt af lignende ra-

dio- og tv-stationer eller efter andre lignende kriterier

–

for

at sikre, at rettighedshaverne oppebærer et rimeligt vederlag,

der ikke indebærer en skade for rettig-hedshavernes legitime

interesser, dvs. at dette vederlag ikke er uforholdsmæssigt

lavt, men samtidigt heller ikke ufor-holdsmæssigt byrdefuldt

for radio- og tv-selskaberne?

Eesti Suurkiskjad

Spørgsmål:

1) Skal habitatdirektivets artikel 14, stk. 1, fortolkes således,

at denne bestemmelse fastsætter en forpligtelse til ved gen-

nemførelsen af en af de heri nævnte foranstaltninger at sikre

en gunstig bevaringsstatus for en regional bestand af en art i

en bestemt medlemsstat, eller kan der tages hensyn til beva-

ringsstatussen for den samlede bestand på Den Europæiske

Unions medlemsstaters område?

2) Såfremt det er tilladt at tage hensyn til den samlede bestand

på Den Europæiske Unions medlemsstaters område, skal ha-

bitatdirektivet da fortolkes således, at det fastsætter et krav

om et formelt samarbejde mellem de medlemsstater, på hvis

område bestandens udbredelsesområde er beliggende, med

henblik på bevaring af denne bestand, eller er det tilstrække-

ligt, at den medlemsstat, der træffer de i habitatdirektivets ar-

tikel 14 nævnte foranstaltninger, fastslår situationen for be-

standen af arten i de øvrige berørte medlemsstater eller fast-

lægger betingelserne herfor i en national forvaltningsplan?

3) Kan habitatdirektivets artikel 1, litra i), fortolkes således,

at en regional bestand af en art, der efter kriterierne for

IUCN’s

rødliste er kvalificeret som »truet« (VU), kan have en

gunstig bevaringsstatus som omhandlet i habitatdirektivet?

4) Kan habitatdirektivets artikel 1, litra i), sammenholdt med

artikel 2, stk. 3, fortolkes således, at der ved bedømmelsen af

en arts gunstige bevaringsstatus også kan tages hensyn til de

økonomiske, sociale og kulturelle behov og til regionale og

lokale særpræg?

Foreningen C e.a. (Forelagt af Østre Landsret)

Spørgsmål:

1. Skal artikel 370, jf. bilag X, del A, nr. 2, i Rå-dets direktiv

2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles mervær-

diafgiftssystem fortolkes således, at bestemmelsen giver de

omfattede medlemsstater mulighed for at lægge moms på en

lovpligtig medielicens til finansiering af offentlige radio- og

fjernsynsforetagenders ikke-kommercielle virksomhed, uan-

set at der ikke foreligger ”levering af tjenesteydelser mod ve-

derlag” som omhandlet i direktivets artikel 2, stk. 1?

Hvis spørgsmål 1 besvares bekræftende, anmo-des EU-

Domstolen om at besvare følgende præjudicielle spørgsmål:

2. Skal artikel 370, jf. bilag X, del A, nr. 2, i Rå-dets direktiv

2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles mervær-

diafgiftssystem fortolkes således, at en medlemsstats mulig-

hed for at lægge moms på en lovpligtig medielicens som om-

handlet i spørgsmål 1 kan opretholdes, hvis medlemsstaten

MLM

12.12.24

SKM

KUM

KA (rep. SKM)

Dom

19.12.24

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 151: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10/12-24

T-185/24

og C-

189/24

efter ikrafttrædelsen den 1. januar 1978 af direktiv

77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af med-

lemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter (6.

momsdi-rektiv) har ændret licensordningen fra at opkræ-ve

licens ved besiddelse af radio- og fjernsyns-apparater til at

opkræve licens ved besiddelse af ethvert apparat, der kan

modtage billedpro-grammer og -tjenester direkte, herunder

også smartphones, computere mv.?

3. Skal artikel 370, jf. bilag X, del A, nr. 2, i Rå-dets direktiv

2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles mervær-

diafgiftssystem fortolkes således, at en medlemsstats mulig-

hed for at lægge moms på en lovpligtig medielicens som om-

handlet i spørgsmål 1 kan opretholdes, hvis medlemsstaten

efter ikrafttrædelsen den 1. januar 1978 af direktiv

77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af med-

lemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter (6.

momsdi-rektiv) har ændret licensordningen, så en mindre

del af licensmidlerne efter kulturministerens bestemmelse

anvendes til at finansiere (i) radio- og fjernsynsforetagender,

der modtager offent-lige tilskud, men ikke selv er offentlige,

og (ii) medie- og filmforetagender, der bidrager til, men ikke

selv driver radio- og fjernsynsvirk-somhed?

Tudmur m.fl.

Sagen vedrører:

1. Skal artikel 3, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EU) nr.

604/2013 fortolkes således, at der i den medlemsstat, der

primært er udpeget som an-svarlig, er systemfejl i asylproce-

duren og i mod-tagelsesforholdene for ansøgere, som med-

fører en risiko for umenneskelig eller nedværdigende be-

handling som defineret i artikel 4 i Den Europæiske Unions

charter om grundlæggende rettigheder, såfremt denne med-

lemsstat på grundlag af en statsligt anordnet suspension af

accepten af overførsler på ubestemt tid princi-pielt nægter at

overtage (eller tilbagetage) asylan-søgere?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares benæg-tende, skal

artikel 3, stk. 2, andet afsnit, i forord-ning (EU) nr. 604/2013

da fortolkes således, at de EU-retlige krav til afklaringen af

de faktiske omstændigheder, som kræver, at der fastslås ob-

jektive, pålidelige, nøjagtige og behørigt ajourførte oplysnin-

ger om asylproceduren og modtagelsesforholdene for ansø-

gere, der skal overføres, begrænses, såfremt den ret, der skal

træffe afgørelse, ikke kan modtage disse oplys-ninger, men

kun kan fastslå hypotetiske faktiske omstændigheder, efter-

som den pågældende medlemsstat på grundlag af en statsligt

anordnet suspension af accepten af overførsler på ube-stemt

tid principielt nægter at overtage (eller tilbagetage) asylansø-

gere?

UIM

Dom

19.12.24

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Forkortelser i sagstypekolonnen:

O-sag = Sagen følges til orientering

F-sag = Sagen følges med henblik på eventuel afgivelse af mundtligt indlæg

Sagsnr.

Titel og kort sagsresumé

Interessent

Sags-

type

Pro-

ces-

skridt

Dato

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 151: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10/12-24

T-385/22

C-305/22

Carmeuse Holding mod Kommissionen

Påstande:

-Sagen antages til realitetsbehandling, og der gives sag-

søgeren medhold.

-Kommissionens afgørelse 2022/C 160/09 af 14. fe-

bruar 2022 om anvisning til den centrale administrator

for EU- transaktionsjournalen om at indføre ændrin-

ger i de nationale tildelingstabeller for Belgien, Bulga-

rien, Tjekkiet, Danmark, Tyskland, Estland, Irland,

Spanien, Frankrig, Italien, Litauen, Ungarn, Rumæ-

nien, Slovenien, Finland og Sverige i EUtransaktions-

journa-len (1), annulleres, for så vidt som den fastsæt-

teret forkert antal gratis kvoter, der skal tildeles sagsø-

gerens anlæg Valea Mare Pravat og Fieni for årene

2021-2025, og medfører en nedsættelse med:

-5 355 gratis kvoter for anlægget Carmeuse Holding

SRL Valea Mare Pravat, beliggende i Valea Mare Pra-

vat, Arges-distriktet, Rumænien, ID 55 i EU-registret,

for hvert af årene 2021-2025, og

-4 569 gratis kvoter for anlægget Carmeuse Holding

SRL Fieni, beliggende på adressen Garii nr. 2 i Fieni,

Dambovita-distriktet, Rumænien, ID 56 i EU-regi-

stret, for hvert af årene 2021-2025.

-Sagsøgte tilpligtes at betale de af sagsøgeren afholdte

sagsomkostninger.

-Der træffes sådanne andre eller yderligere foranstalt-

ninger, som findes påkrævet.

C.J.

Spørgsmål:

1. L’article

25 de la décision-cadre 2008/909 doit-il

être interprété en ce sens que, lorsque la juridiction qui

exécute un mandat [d’arrêt] européen entend appliquer

l’article 4, point 6, de la décision-cadre

2002/584 en

vue de la reconnaissance du jugement de condamna-

tion, elle est tenue de demander le jugement et le cer-

tificate émis en vertu de la décision-cadre 2008/909

ainsi que d’obtenir le consentement de l’État de con-

damnation en vertu de l’article 4, paragraphe 2, de la

décision-cadre 2008/909 ?

2. L’article 4,

point 6, de la décision-cadre 2002/584,

lu en combinaison avec l’article 25 et avec l’article 4,

paragraphe 2, de la décision-cadre 2008/909, doit-il

être interprété en ce sens que le refus d’exécuter un

mandat d’arrêt européen émis aux fins de l’exécution

d’une peine privative de liberté ainsi que la reconnais-

sance du jugement de condamnation, sans que ce der-

nier ait été effectivement execute par l’emprisonne-

ment de la personne con-damnée, en raison de la grâce

et de la suspension de l’exécution de la peine

en vertu

du droit de l’État d’exécution, et sans avoir obtenu le

consentement de l’État de condamnation dans le cadre

de la procédure de reconnaissan-ce, [entraînent] la

perte du droit de l’État de condamnation de procéder

à l’exécution de la peine en vertu de l’article 22, para-

graphe 1, de la décision-cadre 2008/909 ?

3. L’article 8, paragraphe 1, sous c), de la décision-

cadre 2002/584 doit-il

être interprété en ce sens qu’un

jugement prononçant une peine privative de liberté sur

ENS

O-sag

Dom

11.12.24

JM, Straffuldbyr-

delseskontoret

O-sag

12.12.24

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 151: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10/12-24

T-399/23

C-65/23

le fondement duquel a été émis un mandat d’arrêt eu-

ropéen refusé en vertu de l’article 4, point 6, [de cette

décision-cadre], jugement qui a été reconnu mais qui

n’a pas été effectivement exécuté par l’emprisonne-

ment de la personne condamnée, en raison de la grâce

et de la suspension de l’exécution de la peine en vertu

du droit de l’État d’exécution, et sans avoir obtenu le

consentement de l’État de condamnation dans le cadre

de la procédure de reconnaissance, perd sa force

exécutoire ?

4. L’article 4, point

5, de la décision-cadre 2002/584

doit-il

être interprété en ce sens qu’une décision de

justice ayant refusé l’exécution d’un mandat d’arrêt eu-

ropéen émis aux fins de l’exécution d’une peine priva-

tive de liber-té et ayant reconnu le jugement de con-

damnation

en vertu de l’article 4, point 6, de la déci-

sion-cadre 2002/584, sans que celui-ci ait toutefois été

effectivement execute par l’emprisonnement de la per-

sonne condamnée, en raison de la grâce et de la su-

spension de l’exécution de la peine en vertu du droit

de l’État d’exécution (État membre de l’Union), et sans

avoir obtenu le consentement de l’État decondamna-

tion dans le cadre de la procédure de reconnaissance,

constitue un jugement de « condamnation pour les

mêmes faits par un pays tiers » ?

Si la réponse à la quatrième question est affirmative,

5. L’article 4, point 5, de la décision-cadre

2002/584

doit-il

être interprété en ce sens qu’une décision de jus-

tice ayant refusé l’exécution d’un mandat d’arrêt eu-

ropéen émis aux fins de l’exécution d’une

peine priva-

tive de liber-té et ayant reconnu le jugement de

condamnation en vertu de l’article 4, point 6, de la dé-

cision-cadre

2002/584, avec suspension de l’exécution

de la peine en vertu de la loi de

l’État d’exécution,

constitue une « condamnation en

cours d’exécution »

lorsque la surveillance de la personne condamnée n’a

pas encore com-mencé ?

ClientEarth og Collectif Nourrir mod Kommissi-

onen

Spørgsmål:

—

Kommissionens afgørelse, der er indeholdt i skri-

velse af 5. maj 2023 (Ares(2023)3182983), hvorved

Kommissionen gav afslag på den anmodning om in-

tern prøvelse af 3. november

2022, der blev indgivet i henhold til Århusforordnin-

gens artikel 10 ( 1 ), annulleres.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostnin-

gerne.

K GmbH

Spørgsmål:

1) Skal en national bestemmelse vedtaget i henhold til

artikel 88, stk. 1, i forordning (EU) 2016/679 (herefter

»databeskyttelsesforordningen«)

–

såsom § 26, stk. 4, i

Bundesdatenschutzgesetz (forbundslov om databe-

skyt-telse)

–

hvorefter behandling af personoplysnin-

ger

–

herunder særlige kategorier af personoplysninger

–

om arbejdstagere til brug for ansættelses-forholdet i

medfør af kollektive overenskomster under hensynta-

gen til artikel 88, stk. 2, i forordning 2016/679 er lovlig,

FVM

F-sag

13.12.24

MEDST

FMN

O-sag

Dom

19.12.24

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 151: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10/12-24

C-157/23

C-369/23

fortolkes således, at også de øvrige regler i forordning

2016/679

–

såsom artikel 5, artikel 6, stk. 1, og artikel

9, stk. 1 og 2, i forordning 2016/679

–

altid skal over-

holdes?

2) Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende:

Må en national bestemmelse vedtaget i henhold til da-

tabeskyttelsesforord-ningens artikel 88, stk. 1

–

såsom

§ 26, stk. 4, i Bundesdatenschutzgesetz (forbundslov

om databeskyttelse)

–

fortolkes således, at parterne i en

kollek-tiv overenskomst (her parterne i en lokalaftale)

ved vurderingen af behand-lingens nødvendighed som

omhandlet i databeskyttelsesforordningens artikel 5,

artikel 6, stk. 1, og artikel 9, stk. 1 og 2, har en skøns-

margen, der kun er underlagt en begrænset domstols-

kontrol?

3) Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende:

Hvad må domstolskontrollen i et sådant tilfælde be-

grænses til?

4) Skal databeskyttelsesforordningens artikel 82, stk. 1,

fortolkes således, at personer allerede har ret til erstat-

ning for immateriel skade, hvis deres personoplysnin-

ger er blevet behandlet i strid med databeskyttelsesfor-

ord-ningens regler, eller forudsætter retten til erstat-

ning herudover, at den regi-strerede godtgør, at ved-

kommende har lidt en immateriel skade af en vis be-

tydning?

5) Har databeskyttelsesforordningens artikel 82, stk. 1,

special- eller general-præventiv karakter, og skal der ta-

ges hensyn til dette ved fastsættelsen af størrelsen af

den immaterielle skade, som den dataansvarlige hen-

holdsvis databehandleren pålægges at erstatte på

grundlag af databeskyttelsesforord-ningens artikel 82,

stk. 1?

6) Afhænger fastsættelsen af størrelsen af den immate-

rielle skade, der skal erstattes på grundlag af databe-

skyttelsesforordningens artikel 82, stk. 1, af graden af

den dataansvarliges henholdsvis databehandlerens

skyld? Må der navligt tages hensyn til en ikke forelig-

gende eller ringe skyld hos den data-ansvarlige hen-

holdsvis databehandleren til fordel for denne?

Ford Italia

Sagen vedrører:

Er det foreneligt med artikel 3, [stk. 1], i direktiv

85/374/EØF

–

og i modsat fald, hvorfor ikke

–

at an-

lægge en fortolkning, ifølge hvilken producentens an-

svar også omfatter leverandøren, selv hvis den sidst-

nævnte ikke fysisk har anbragt sit navn, mærke eller

andet kende-tegn på produktet, alene af den grund, at

leverandørens navn, mærke eller andet kendetegn er

helt eller delvist identisk med producentens?

Vivacom Bulgaria

Sagen vedrører:

Er artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU og artikel 47 i

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettighe-der til hinder for en national bestemmelse så-

som artikel 2c, stk. 1, nr. 1, i Zakon za otgovornostta

na darzhavata i obshtinite za vredi (lov om statens og

kommunernes ansvar for skader), sammenholdt med

Sikkerhedsstyrel-

sen

JM, Formuerets-

kontoret

O-sag

Dom

19.12.24

O-sag

Dom

19.12.24

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 151: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10/12-24

C-392/23

C-531/23

artikel 203, stk. 3, og artikel 128, stk. 1, nr. 6, i Admi-

nistrativnoprotsesualen kodeks (lov om forvaltnings-

retspleje), hvorefter et søgs-mål med påstand om er-

statning for en skade forvoldt ved Varhoven admini-

strativen sads (øverste domstol i forvaltningsretlige sa-

ger) tilsidesættelse af EU-retten, hvor Varhoven admi-

nistrativen sad (øverste domstol i forvaltningsretlige

sager) er sagsøgt, skal prøves af denne domstol i sidste

instans?

Rustrans

Spørgsmål:

1) Udgør indskud af naturalydelser i form af jord til-

knyttet damme, dam-brugsanlæg og cementbassiner

samt bygninger på denne jord, med henblik på moder-

nisering af en akvakulturenhed gennem investering

som omhand-let i artikel 48, stk. 1, litra c), i forordning

nr. 508/2014, en støtteberettiget udgift i henhold til

artikel 69 i forordning nr. 1303/2013, når modernise-

rin-gen af akvakulturenheden gennemføres ved hjælp

af indkøb af udstyr, teknologiske maskiner og anlæg til

fiskebruget?

2) Skal artikel 48, stk. 1, litra c), i forordning nr.

508/2014, sammenholdt med artikel 4 og 125 i forord-

ning nr. 1303/2013 og med artikel 33 i forord-ning

2018/1046 vedrørende princippet om forsvarlig øko-

nomisk forvalt-ning, fortolkes således, at der ikke er

nogen direkte forbindelse mellem på den ene side mo-

dernisering af en akvakulturenhed ved hjælp af udgifter

til indkøb af udstyr, teknologiske maskiner og anlæg til

det fiskebrug, som forefindes på jorden, og på den an-

den side indskud af naturalydelser i form af jord til-

knyttet cementdammene, jord tilknyttet dammene til

akva-kulturanlæg, jord tilknyttet cementbassinerne og

bygningerne på denne jord?

3) Finder grænsen på 10% som fastsat i artikel 69, stk.

3, litra b), i forordning nr. 1303/2013 alene anvendelse

på ydelser bestående af jord og fast ejen-dom, for

hvilke der med henblik på en lejekontrakt foretages en

kontantbe-taling [som nævnt i artikel 69, stk. 1, litra d)],

eller finder denne grænse ligeledes anvendelse på ind-

skud af naturalydelser [i form af] jord og fast ejendom,

som er ejet (ikke lejet) af støttemodtagerne?

4) Fastsætter artikel 69 i forordning nr. 1303/2013 en

grænse på 10% alene for indskud af naturalydelser be-

stående af jord, eller fastsætter den en grænse på 10%

for indskud af naturalydelser bestående af jord og byg-

ninger?

Loredas

Spørgsmål:

Skal artikel 3, 5, 6, 16, 17, artikel 17, stk. 4, litra b), ar-

tikel 19 og 22 i direktiv 2003/88/EF om visse aspekter

i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejds-tiden, arti-

kel 31, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder, på baggrund af Domsto-

lens praksis (Domstolens dom af 14.5.2019, C-55/18),

artikel 20 og 21 i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder, EF-traktatens artikel 3,

stk. 2, artikel 1 og 4 i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2010/41/EU af 7. juli 2010 om anvendelse af

FVM

O-sag

Dom

19.12.24

MEDST

FVM

O-sag

Dom

19.12.24

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 151: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10/12-24

princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i

selv-stændige erhverv, artikel 1, 4 og 5 i Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006

om gennemførelse af princippet om lige mulig-heder

for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse

med beskæf-tigelse og erhverv og artikel 2 og 3 i Rå-

dets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om

generelle rammebestemmelser om ligebehandling med

hensyn til beskæftigelse og erhverv, sammenholdt med

Domstolens praksis (Domstolens dom af 2[4].2.2020,

C-389/20), fortolkes således, at disse be-stemmelser er

til hinder for en retsforskrift såsom artikel 9, stk. 3, i

konge-ligt dekret nr. 1620/2011, der fritager arbejdsgi-

vere fra forpligtelsen til at registrere arbejdstagernes ar-

bejdstid?