Europaudvalget 2024-25
EUU Alm.del Bilag 176
Offentligt
2959265_0001.png
Folketingets udvalg for Digitalisering og It
ERHVERVSMINISTEREN
16. december 2024
Besvarelse af spørgsmål alm. del - spm. 1 stillet efter ønske fra Lisbeth
Bech-Nielsen (SF)
Spørgsmål:
Vil regeringen bruge det kommende danske EU-Formandskab til at un-
derstøtte europæisk autonomi og industripolitik, herunder fremme af en
europæisk produktion af computerchips?
Svar:
Regeringen anser en styrkelse af EU’s strategiske autonomi i en åben øko-
nomi som afgørende for Europas fremtidige konkurrenceevne og går hel-
hjertet ind i udviklingen af den europæiske industripolitik.
Under det kommende danske EU-formandskab er det regeringens ambition
at bidrage til en robust europæisk industripolitik, der understøtter europæ-
isk forsyningssikkerhed. Dette vil vi bl.a. gøre ved at arbejde for målrettede
indsatser, der fremmer udviklingen af strategisk vigtige teknologier og sek-
torer i Europa, navnlig i forhold til at håndtere kritiske afhængigheder.
Samtidig vil vi fastholde respekt for frihandel, åbne markeder og effektiv
anvendelse af EU-midler.
Det gælder også inden for produktion af mikrochips, der er et af de ti tek-
nologiområder, der bliver nævnt i Europa-Kommissionens henstilling om
teknologiområder af kritisk betydning for EU's økonomiske sikkerhed
(2023/2113 af 3. oktober 2023). Med forordningen om en ramme for for-
anstaltninger til styrkelse af det europæiske økosystem for halvledere er der
allerede taget vigtige skridt mod at styrke europæisk forskning, innovation
og produktion af mikrochips. Regeringen vil fortsætte med at understøtte
dette arbejde også ift. Kommissionens ventede forslag om en langsigtet
kvantechips plan.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
DK - 1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk