Europaudvalget 2024-25
EUU Alm.del Bilag 200
Offentligt
2964321_0001.png
Udenrigsministeriet
Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret
Asiatisk Plads 2
–
1448 København K
Tlf.: 33 92 03 24 E-mail:
[email protected]
Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse
EUJUR j.nr. 23/02607
13. januar 2025
Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i uge 2-4 i retssager, som
har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat procesdelegation,
indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af
generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske
regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom.
Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens
hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.
Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-
Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.
Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:
Sagsnr.
C-521/21
Titel og kort sagsresumé
Rzecznik Praw Obywatelskich (RoL)
Emne:
Domstolenes uafhængighed.
Spørgsmål:
1. Skal artikel 2 og artikel 19, stk. 1, i traktaten om Den
Europæiske Union(»TEU«) og artikel 6, stk. 1-3, TEU,
sammenholdt med artikel 47 i Den Europæiske Unions
charter om grundlæggende rettigheder, fortolkes således, at
der ikke er tale om en ret som omhandlet i EU-Domstolens
praksis, såfremt denne ret er sat med bl.a. en person, der er
udnævnt som dommer ved denne ret, efter en procedure,
hvor:
a) udnævnelsen af den person, der er udpeget som dommer
af Prezydent Rzeczypospolitej Polskie (Republikken Polens
præsident) blev foretaget af det nuværende Krajowa rada
sadownictwa (det nationale domstolsråd), som blev udpeget
i strid med den polske forfatning og polsk lovgivning, og som
ikke er et uafhængigt organ og ikke omfatter repræsentanter
for dommerstanden i dets sammensætning, som er udpeget
uafhængigt af den udøvende og lovgivende magt, og
indstillingen til embedet som dommer dermed ikke var gyldig
i henhold til national ret;
b) deltagerne i udpegningsproceduren ikke havde ret til at
påklage afgørelsen til en ret som omhandlet i artikel 2 TEU,
19, stk. 1, TEU, og artikel 6, stk. 1-3, TEU, sammenholdt
med [chartrets] artikel 47 [?]
2. Skal artikel 2 TEU og artikel 19, stk. 1, TEU, sammenholdt
med chartrets artikel 47, fortolkes således, at disse
Deltager i PD
UM
JM
Proces-
skridt
MF
Dato
07.01.25
 EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 200: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/1-25
2964321_0002.png
C-225/22
bestemmelser
–
i en situation, hvor en ret er sat med en
person, der er udpeget på de betingelser, der er beskrevet i
det første spørgsmål–:
a) er til hinder for anvendelse af nationale lovbestemmelser,
der henviser til enekompetencen for en afdeling ved Sad
Najwyzszy (øverste domstol, Polen), til at kontrollere
lovligheden af udpegelsen af en sådan person til embedet
som dommer, hvilken afdeling udelukkende er sammensat af
personer, der er udpeget til dommerembedet på de
betingelser, der er beskrevet i det første spørgsmål, og hvilke
nationale lovbestemmelser samtidig kræver, at indsigelser
mod udnævnelse til dommerembedet under hensyntagen til
den institutionelle og systemiske kontekst ikke skal
efterprøves
b) kræver
–
for at sikre den effektive virkning af EU-retten
–
en sådan fortolkning af nationale lovbestemmelser, som vil
gøre det muligt for en ret også ex officio at udelukke en sådan
person fra at behandle sagen på grundlag af
–
en analog
anvendelse af
–
bestemmelser om udelukkelse af en dommer,
der er inhabil (iudex inhabilis);
c) kræver, at den nationale ret, for at anvende EU-retten og
opnå den effektive virkning (effet utile) heraf, skal se bort fra
en dom afsagt af den nationale forfatningsdomstol, for så
vidt som det i dommen fastslås, at det er uforeneligt med
national ret at behandle en anmodning om udelukkelse af en
dommer med den begrundelse, at udnævnelsen, som ikke
opfyldte de EUretlige krav om en uafhængig og upartisk
domstol, der forudgående er blevet oprettet ved lov i den
forstand, som omhandlet i artikel 19, stk. 1, TEU
sammenholdt med chartrets artikel 47, var mangelfuld; d)
kræver, at den nationale ret, for at anvende EU-retten og
opnå den effektive virkning (effet utile) heraf, ser bort fra en
dom afsagt af den nationale forfatningsdomstol, hvis den
forhindrer fuldbyrdelse af en foreløbig forholdsregel, der er
fastsat i henhold til en kendelse afsagt af EUDomstolen, som
indebærer udsættelse med anvendelsen af nationale
bestemmelser, der forhindrer de nationale domstole i at
undersøge overholdelsen af de EU-retlige krav vedrørende
en uafhængig og upartisk domstol, der forudgående er blevet
oprettet ved lov i henhold til artikel 19, stk. 1, TEU
sammenholdt med chartrets artikel 47.
AW „T”
Emne:
Spørgsmål:
1) Skal artikel 19, stk. 1, andet afsnit, artikel 2, artikel 4, stk.
3, og artikel 6, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union
(TEU), sammenholdt med artikel 47 i Den Europæiske
Unions charter om grundlæggende rettigheder og artikel 267
i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
(TEUF) samt princippet om EU-rettens forrang fortolkes
således, at disse 2 bestemmelser ikke giver en national
domstol mulighed for at anvende en afgørelse fra en
forfatningsdomstol, der er gyldig i henhold til national ret,
herunder af forfatningsmæssig rang, når afgørelsen
udelukker prøvelse ved en national domstol af, om et
dømmende organ er uafhængigt, upartisk og forudgående
oprettet ved lov i EU-rettens forstand på grund af den måde,
hvorpå dommerne udnævnes?
UM
JM
MF
09.01.25
 EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 200: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/1-25
2964321_0003.png
C-19/23
2)
Skal artikel 19, stk. 1, andet afsnit, artikel 2, artikel 4, stk.
3 og artikel 6, stk. 3, TEU, sammenholdt med chartrets
artikel 47 og artikel 267 TEUF fortolkes således, at disse
bestemmelser er til hinder for national lovgivning vedtaget af
en medlemsstat som: a) forbyder en national domstol at
vurdere lovligheden af udnævnelsen af en dommer og
følgelig at undersøge, om en dømmende myndighed er en
domstol i EU-rettens forstand, og som b) fastsætter
disciplinært ansvar for en dommer for den pågældendes
dømmende virksomhed i forbindelse med en sådan
behandling?
3) Skal artikel 19, stk. 1, andet afsnit, artikel 2, artikel 4, stk.
3, og artikel 6, stk. 3, TEU, sammenholdt med chartrets
artikel 47 og artikel 267 TEUF fortolkes således, at en
almindelig domstol, der opfylder de krav, der stilles til en
domstol i EU-rettens forstand, ikke er bundet af en dom fra
en ret i sidste instans, der er sammensat af medlemmer, der
er udnævnt til dommere på en måde, der åbenlyst er i
modstrid med den nationale lovgivning, der regulerer
udnævnelsesproceduren til dommerembedet ved Sad
Najwyzszy (øverste domstol), som følge af hvilken retten
ikke opfylder kravet om en uafhængig, upartisk domstol, der
forudgående er oprettet ved lov og giver borgerne effektiv
retsbeskyttelse, og som er afsagt ved anvendelse af et
ekstraordinært retsmiddel (ekstraordinær appel), der
ophæver en endelig dom og hjemviser sagen til en almindelig
domstol til fornyet behandling?
4) Såfremt svaret på det tredje spørgsmål er bekræftende, skal
artikel 19, stk. 1, andet afsnit, artikel 2, artikel 4, stk. 3, og
artikel 6, stk. 3, TEU, sammenholdt med chartrets artikel 47
og artikel 267 TEUF fortolkes således, at manglende
bindende virkning betyder, at
–
en dom afsagt af en ret i
sidste instans, som er sammensat på den måde, der er
beskrevet i det tredje spørgsmål, ikke er en dom i retlig
forstand (dommen er en nullitet) i henhold til EU-retten, og
en vurdering af dette kan foretages af en almindelig domstol,
der opfylder kravene til en domstol i henhold til EU-retten,
–
eller er den afgørelse, der er truffet af retten i sidste instans,
som er sammensat på den måde, der er beskrevet i det tredje
spørgsmål, en gyldig afgørelse, men den almindelige domstol,
der på ny behandlersagen, er berettiget og forpligtet til at
nægte at anvende bestemmelserne i national ret vedrørende
virkningerne af denne afgørelse i det omfang, det er
nødvendigt for at sikre en effektiv retsbeskyttelse?
Danmark mod Parlamentet og Rådet
Emne:
Påstande:
1. Den danske nedlægger principalt følgende påstand:
a) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2041
af 19. oktober 2022 om passende mindstelønninger i Den
Europæiske Union annulleres.
b) Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union
tilpligtes at betale sagens omkostninger.
2. Regeringen nedlægger subsidiært følgende påstande:
a) Artikel 4, stk. 1, litra d, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2022/2041 af 19. oktober 2022 om passende
mindstelønninger i Den Europæiske Union annulleres.
UM
JM
BM
GA
14.01.25
 EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 200: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/1-25
2964321_0004.png
b) Artikel 4, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2022/2041 af 19. oktober 2022 om passende
mindstelønninger i Den Europæiske Union annulleres.
c) Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union
tilpligtes at betale sagens omkostninger
Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:
Forkortelser i sagstypekolonnen:
O-sag = Sagen følges til orientering
F-sag = Sagen følges med henblik på eventuel afgivelse af mundtligt indlæg
Sagsnr.
C-416/23
Titel og kort sagsresumé
Österreichische Datenschutzbehörde
Sagen vedrører:
1. Skal begrebet »anmodning« eller »anmodninger« i
artikel 57, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om
beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med
behandling af personoplysninger og om fri udveksling
af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv
95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse)
(herefter »den generelle forordning om
databeskyttelse) fortolkes således, at dette begreb
også omfatter »klager« som omhandlet i artikel 77,
stk. 1, i den generelle forordning om databeskyttelse?
Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende:
2. Skal artikel 57, stk. 4, i den generelle forordning
om databeskyttelse fortolkes således, at alene det
forhold, at en registreret inden for en bestemt periode
har indgivet et bestemt antal anmodninger (klager
som omhandlet i artikel 77, stk. 1, i den generelle
forordning om databeskyttelse) til en
tilsynsmyndighed, i sig selv er tilstrækkeligt til, at der
foreligger »uforholdsmæssige anmodninger«, uanset
om der er tale om forskellige faktiske
omstændigheder, og/eller anmodningerne (klagerne)
vedrører forskellige dataansvarlige, eller kræves det ud
over den hyppige gentagelse af anmodningerne
(klagerne) også, at den registrerede har en hensigt, der
er udtryk for misbrug?
3. Skal artikel 57, stk. 4, i den generelle forordning
om databeskyttelse fortolkes således, at
tilsynsmyndigheden, når der foreligger en »åbenbart
grundløs« eller »uforholdsmæssig« anmodning (klage),
frit kan vælge, om den vil kræve et rimeligt gebyr
baseret på de administrative omkostninger ved
behandlingen af anmodningen eller på forhånd afvise
at behandle anmodningen; såfremt dette spørgsmål
besvares benægtende, hvilke omstændigheder og
hvilke kriterier skal tilsynsmyndigheden da tage
hensyn til, og er tilsynsmyndigheden navnlig
forpligtet til i første omgang som en mildere
foranstaltning at kræve et rimeligt gebyr, således at
den kun kan afvise at behandle anmodningen, hvis
det vil være udsigtsløst at opkræve et gebyr med
henblik på at forhindre åbenbart grundløse og
uforholdsmæssige anmodninger?
Interessent
UIM
JM
ENS
Sags-
type
O-sag
Proces
-skridt
Dom
Dato
09.01.25
 EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 200: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/1-25
2964321_0005.png
C-536/23
C-581/23
Mutua Madrileña Automovilista
Sagen vedrører:
Skal artikel 13, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012
om retternes kompetence og om anerkendelse og
fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og
handelsretlige område, sammenholdt med denne
forordnings artikel 11, stk. 1, litra b), fortolkes således,
at også en EU-medlemsstat i sin egenskab af
arbejdsgiver, der har opretholdt aflønningen af en
tjenestemand
under
dennes
(midlertidige)
uarbejdsdygtighed efter en trafikulykke og er indtrådt i
de rettigheder, der tilkommer denne, over for et
selskab, som er etableret i en anden medlemsstat, i
hvilket det køretøj, der var involveret i ulykken, er
ansvarsforsikret,
kan
anlægge
sag
mod
forsikringsselskabet som »skadelidt« i den nævnte
bestemmelses forstand ved retten på det sted, hvor den
uarbejdsdygtige tjenestemand har bopæl, såfremt der
er hjemmel for et direkte sagsanlæg?
Beevers Kaas
Sagen vedrører:
1) Kan betingelsen om parallel pålæggelse i henhold til
artikel 4, litra b), nr. i) i Kommissionens forordning
(EU) nr. 330/2010 af 20. april 2010 om anvendelse af
artikel 101, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde på kategorier af vertikale
aftaler og samordnet praksis
anses for opfyldt, og kan leverandøren, der opfylder
denne forordnings øvrige betingelser, således med
bindende virkning forbyde en af sine køberes aktive
salg ind i et område, som eksklusivt er tildelt en anden
køber, når forbuddet udelukkende bygger på en
konstatering af, at de øvrige købere ikke foretager
aktivt salg ind i området? Med andre ord: Skal det anses
for tilstrækkeligt
bevist, at der foreligger en aftale om et forbud mod
aktivt salg mellem disse øvrige købere og leverandøren
alene på grundlag af den blotte konstatering af, at disse
øvrige købere ikke aktivt
sælger ind i det tildelte eksklusivområde?
2) Kan betingelsen om parallel pålæggelse i henhold til
artikel 4, litra b), nr. i) i Kommissionens forordning
(EU) nr. 330/2010 af 20. april 2010 om anvendelse af
artikel 101, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde på kategorier af vertikale
aftaler og samordnet praksis
anses for opfyldt, og kan leverandøren, der opfylder
denne forordnings øvrige betingelser, således med
bindende virkning forbyde en af sine køberes aktive
salg ind et område, som eksklusivt er tildelt en køber,
hvis han kun opnår sine andre køberes samtykke, når
og hvis de er i færd med at
foretage aktive salg ind i det område, der på denne
måde er tildelt eksklusivt? Eller kræves det tværtimod,
at leverandøren har opnået et sådant samtykke fra alle
sine købere, uafhængigt af, om disse er i færd med at
foretage aktive salg ind i det eksklusivt tildelte område?
MEDST
O-sag
GA
09.01.25
EM
O-sag
GA
09.01.25
 EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 200: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/1-25
2964321_0006.png
C-627/23
C-726/22 P
C-282/23 P
C-424/23
Communes de Schaerbeek et de Linkebeek
Sagen vedrører:
»Skal artikel 2, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2003/71/EF af 4. november 2003 om
det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer
udbydes til offentligheden eller optages til handel, og
om ændring af direktiv 2001/34/EF, i hvilken
bestemmelse der henvises til artikel 4, stk. 1, nr. 18), i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF
af 21. april 2004 om markeder for finansielle
instrumenter, om ændring af Rådets direktiv
85/611/EØF, og 93/6/EØF samt Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om
ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF fortolkes
således, at begrebet »værdipapirer, der kan omsættes på
kapitalmarkedet« omfatter aktierne i et holdingselskab,
der kun kan ejes af provinser og kommuner, og hvis
overdragelse skal godkendes af bestyrelsen?«
Pollinis France mod Kommissionen (appel)
Påstande:
—Den
appellerede dom ophæves.
—Pollinis
France tilpligtes at betale de omkostninger,
der er afholdt i forbindelse med de forenede sager T-
371/20 og T-554/20 og appellen.
Polskie sieci elektroenergetyczne m.fl. mod
ACER
Påstande:
—Den
appellerede dom ophæves helt eller delvis.
—Afgørelsen fra ACER’s klagenævn af 16. juli 2020,
sagsnummer A-002-2020 (konsolideret), annulleres
helt eller delvis.
—ACER
tilpligtes at betale appellanternes
omkostninger i denne appelsag og i sagen for Retten
DYKA Plastics
Sagen vedrører:
1. Skal artikel 42, stk. 3, i direktiv 2014/24 fortolkes
således, at den deri indeholdte liste over måder at
affatte tekniske specifikationer på er endelig, og en
ordregiven-de myndighed derfor er forpligtet til at
affatte de tekniske specifikationer for sine offentlige
udbud på en af de måder, der er nævnt i denne
bestemmelse?
2. Skal artikel 42, stk. 4, i direktiv 2014/24/EU
fortolkes således, at henvisninger i udbuds tekniske
specifikationer til kloakrør af stentøj og beton
(svarende til det konkrete kloaksystem) skal anses for
en eller flere af de henvisninger, der er nævnt i denne
bestemmelse, f.eks. for henvisninger til bestemte
rørtyper eller bestemte rørproduktioner?
3. Skal artikel 42, stk. 4, i direktiv 2014/14/EU
fortolkes således, at henvisninger i de tekniske
specifikationer til en enkelt vare, f.eks. til kloakrør af
stentøj og beton (svarende til det konkrete
kloaksystem) som bestemte tekniske løsninger,
allerede indebærer det i denne bestemmelse nævnte
resultat (nemlig at »at visse virksomheder eller varer
favoriseres eller elimineres«), da de fører til, at
virksomheder, som tilbyder alternative løsninger til
den foreskrevne vare, på forhånd elimineres og
Finanstilsynet
Bruun
O-sag
Dom
09.01.25
FVM
Fiskeristyrelsen
O-sag
Dom
16.01.25
ENS
O-sag
GA
16.01.25
KFST
TRM
O-sag
Dom
16.01.25
 EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 200: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/1-25
2964321_0007.png
C-516/23
C-588/23
derved stilles ringere, selv om forskellige indbyrdes
konkurrerende virksomheder godt kan tilbyde den
foreskrevne vare, eller kræver dette, at der slet ikke
foreligger konkurrence med hensyn til den nævnte
vare, f.eks. kloakrør af stentøj og beton (svarende til
det konkrete kloaksystem), og der dermed ikke kan
være tale om det nævnte resultat, da den pågældende
vare står for en bestemt virksomhed, der som den
eneste tilbyder denne vare på markedet?
4. Skal artikel 42, stk. 2, i direktiv 2014/24/EU
fortolkes således, at en konstateret tilsidesættelse af
artikel 42, stk. 3, i direktiv 2014/24/EU og/eller af
artikel 42, stk. 4, i direktiv 2014/24/EU på grund af
den ulovlige anvendelse af henvisninger i udbuds
tekniske specifikationer (f.eks. til kloakrør af stentøj
og beton svarende til det konkrete kloaksystem)
samtidig indebærer en tilsidesættelse af artikel 42, stk.
2, i direktiv 2014/24/EU og den hermed
sammenhængende artikel 18, stk. 1, i direktiv
2014/24/EU?
Qatar Airways
Sagen vedrører:
1. Skal Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 fortolkes
således, at passageren rejser gratis som omhandlet i
forordningens artikel 3, stk. 3, første alternativ, hvis
den pågældende kun skal betale gebyrer og
luftfartsafgifter for billetten?
2. Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende:
Skal Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 261/2004 af 11. februar 2004 fortolkes således, at
der ikke er tale om en billetpris, der (indirekte) er til
rådighed for offentligheden, som omhandlet i
forordningens artikel 3, stk. 3, andet alternativ, såfremt
flyvningen blev booket i forbindelse med et
luftfartsselskabs tids- og mængdemæssigt begrænsede
kampagne, som kun var til rådighed for en bestemt
erhvervsgruppe?
3. Såfremt også det andet spørgsmål besvares
benægtende, og Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004
finder anvendelse:
a) Skal forordningens artikel 8, stk. 1, litra c), fortolkes
således, at der skal foreligge en tidsmæssig
sammenhæng mellem den oprindeligt bookede og
aflyste flyvning og den ønskede omlægning af rejsen til
et senere tidspunkt?
b) Hvordan skal denne tidsmæssige sammenhæng i
givet fald afgrænses?
Scai
Spørgsmål:
»1) Er artikel 108 TEUF, artikel 288 TEUF og artikel
16 og 31 i forordning (EU) 1589/2015 til hinder for en
national lovgivning, såsom artikel 48 i lov nr. 234 af 24.
december 2012, der giver den nationale myndighed
mulighed for i tilbagesøgningsfasen at udvide kredsen
KFST
O-sag
Dom
16.01.25
FVM
O-sag
Dom
16.01.25
 EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 200: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/1-25
2964321_0008.png
af personer, der skal tilbagebetale ulovlig støtte, ved
hjælp af en vurdering af den økonomiske kontinuitet
mellem virksomheder, uden at udelukke denne
beføjelse når Kommissionen allerede har identificeret
de direkte modtagere, hvorved Kommissionens
kompetence i forhold til statsstøtte udelukkes?
2) Er artikel 263 TEUF og artikel 288 TEUF, chartrets
artikel 41 og 47 samt artikel 16 og 31 i forordning (EU)
nr. 1589/2015 til hinder for en national lovgivning
som artikel 48 i lov nr. 234 af 24. december 2012 om
statsstøtte, for så vidt som den, idet den bestemmer, at
staten ved gennemførelsen af en afgørelse om
tilbagebetaling om nødvendigt skal identificere de
subjekter, der er forpligtet til at tilbagebetale støtten,
tillader, at afgørelsen også gennemføres over for et
andet subjekt end afgørelsens adressater, som er et
selvstændigt subjekt, der ikke har deltaget i proceduren
for Kommissionen, ikke er blevet indrømmet en ret til
at blive hørt og derfor ikke er beføjet til at anfægte den
nævnte afgørelse for Den Europæiske Unions Ret«.
C-642/23
Flightright
Sagen vedrører:
1. Skal artikel 8, stk. 1, litra a), sammenholdt med
artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 261/2004
fortolkes således, at der foreligger en gyldig, skriftlig
billigelse fra passageren af, at købsprisen for billetten
refunderes i rejsekuponer og kreditnotaer, når
passageren via luftfartsselskabets websted selv har
oprettet en elektronisk kundekonto, hvortil
rejsekuponerne og kreditnotaerne skal overføres, uden
at denne har bekræftet sin billigelse af denne type
refusion ved egenhændig underskrift?
2. Såfremt det første præjudicielle spørgsmål besvares
bekræftende: Kan passageren tilbagekalde sin gyldigt
meddelte billigelse af refusion af købsprisen for
billetten i rejsekuponer og kreditnotaer og på ny kræve
betaling i penge, når luftfartsselskabet ikke herefter
krediterer de lovede rejsekuponer og kreditnotaer på
kundekontoen?
Conti 11. Container Schiffahr
Spørgsmål:
a) Er den undtagelse fra anmeldelsespligten, som
anordnes i artikel 1, stk. 3, litra b), i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning nr. 1013/2006 af
14. juni 2006 om overførsel af affald, ugyldig på grund
af
tilsidesættelse
af
bestemmelserne
i
Baselkonventionen
om
kontrol
med
grænseoverskridende transport af farligt affald og
bortskaffelse heraf af 22. marts 1989, hvis undtagelsen
også undtager farligt affald fra anmeldelsespligten, som
hidrører fra et havari om bord på et skib, og som i
henhold til Den Europæiske Unions Domstols dom af
TRM
KFST
O-sag
Dom
16.01.25
C-188/23
Søfartsstyrelsen
EM
MIM
O-sag
Dom
21.01.25
 EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 200: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/1-25
2964321_0009.png
C-421/23
16. maj 2019 i sag C-689/17 skal anses for affald som
omhandlet i denne undtagelsesbestemmelse?
b) Såfremt spørgsmål a) besvares benægtende: Skal den
i artikel 1, stk. 3, litra b), i forordning (EF) nr.
1013/2006 anordnede undtagelse i betragtning af
Baselkonventionen
om
kontrol
med
grænseoverskridende transport af farligt affald og
bortskaffelse heraf af 22. marts 1989 fortolkes
restriktivt således, at rester i form af metalskrot og
slukningsvand opblandet med slam og lastrester som
de i hovedsagen omhandlede, som hidrører fra et
havari om bord på skibe, ikke skal anses for affald, der
opstår om bord på skibe, i denne bestemmelses
forstand?
ONSS
Spørgsmål:
1. Skal Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de
sociale sikringsordninger fortolkes således, at denne
forordning finder anvendelse i en situation, hvor det,
uden at parterne har fremsat indsigelser i så henseende,
er blevet fastslået, dels at de A1-attester, der blev
fremlagt, var falske ifølge de retslige myndigheder i
værtsmedlemsstaten, dels at den undersøgelse, der er
foretaget af de retslige myndigheder i denne
værtsmedlemsstat, synes at godtgøre, at de omtvistede
attester ikke var udstedt af den kompetente myndighed
i udstedelsesstaten, til trods for, at sidstnævnte har
modtaget sociale sikringsbidrag?
2. Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende, er
proceduren for dialog og mægling, der er indført ved
artikel 76, stk. 6, i forordning 883/2004 9 (som
gentager den i artikel 84a, stk. 3, i forordning nr.
1408/71 anførte procedure) da en nødvendig
forudsætning for, at det kan afgøres, om betingelserne
for, at der kan foreligge svig, er opfyldt?
BM
O-sag
Dom
23.01.25
C-677/23
Slovenská sporiteľňa (Informations dans les
contrats de crédit aux consommateurs)
Præjudicielle spørgsmål:
A.1
Skal artikel 10, stk. 2, litra c), i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23.
april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse
af Rådets direktiv 87/102/EØF 1 (herefter »direktiv
2008/48«) fortolkes således, at en klar og koncis
angivelse af kreditaftalens løbetid i et kontraktvil-kår:
kræver en klar definition af kreditaftalens løbetid, for
eksempel ved at angive datoen for indgåelse og ophør
af aftalen (fra... til...), eller ved at bruge
kalenderenheder, såsom måneder eller år (f.eks. for en
periode på et år), eller
EM
JM
O-sag
Dom
23.01.25
 EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 200: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/1-25
2964321_0010.png
er det tilstrækkeligt, at forbrugeren selv kan beregne
aftalens løbetid eller på en anden måde, ud fra
kontrakts vilkår, f.eks. ud fra antallet af månedlige
afdrag eller tidspunktet for fuld afvikling af lånet, kan
udlede aftalens løbetid?
A.2 Skal artikel 10, stk. 2, litra c), i direktiv 2008/48
fortolkes således, at oplysningerne i kreditaftalen om
aftalens løbetid, svarer til den periode, der er defineret
som »under og efter [en handelstransaktion]« i artikel
3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2005/29/EF 1 af 11. maj 2005 om virksomheders
urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det
indre marked og om ændring af Rådets direktiv
84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
2006/2004 (herefter »direktiv 2005/29«)?
B Skal artikel 10, stk. 2, litra g), i direktiv 2008/48, i
forhold til begreberne »klart og koncist« og »alle
antagelser lagt til grund ved beregningen af denne
procentsats«, fortolkes således, at:
de antagelser, der er lagt til grund ved beregningen af
de årlige omkostnin-ger i procent (ÅOP), tydeligt skal
markeres i aftalen som antagelser, der anvendes til at
beregne ÅOP, eller
forbrugeren selv skal fastlægge de passende antagelser,
der er lagt til grund ved beretningen af ÅOP på
baggrund af de kontraktmæssige vilkår?
C-717/23
Bundesminister für Gesundheit
Sagen vedrører:
Skal artikel 23, stk. 2, sammenholdt med artikel 2, nr.
40), og artikel 13, stk. 1, litra c), i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/40/EU af 3.
april 2014 om indbyrdes tilnærmelse af
medlemsstaternes
love
og
administrative
bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af
tobak
og relaterede produkter og om ophævelse af direktiv
2001/37/EF, EUT L 127 af 29. april 2014, s. 1,
fortolkes således, at forbuddet mod at markedsføre et
tobaksprodukt, hvis pakning udviser elementer
eller træk, der henviser til smagen, også omfatter en
grossists afsætning af dette tobaksprodukt til et
detailsalgssted eller kun salget til forbrugere på et
detailsalgssted?
EM
Indenrigs- og
Sundhedsministe
riet
O-sag
GA
23.01.25