EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 238: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 24/1-25

Europaudvalget 2024-25
EUU Alm.del Bilag 238
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 E-mail:

[email protected]

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

EUJUR j.nr. 23/02607

24. januar 2025

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i

retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat procesdele-

gation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af general-

advokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske rege-

ring, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom. General-

advokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens hjemmeside

(http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-790/23

Titel og kort sagsresumé

Qassioun

Sagen vedrører:

Skal artikel 18, stk. 1, litra d), i Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fast-

sættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken

medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøg-

ning om international beskyttelse, der er indgivet af en tred-

jelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne,

fortolkes således, at et afslag på ansøgningen som omhandlet

i denne bestemmelse omfatter det tilfælde, hvor en midlerti-

dig opholdstilladelse, der tidligere efter ansøgning er meddelt

den pågældende person i Danmark, og som er baseret på et

behov for beskyttelse, ikke blev forlænget, når afgørelsen om

ikke at forlænge ikke blev truffet på grundlag af en ansøgning

fra denne person herom, men blev truffet myndigheden af

egen drift?

Danske Fragtmænd mod Kommissionen

Påstande:

—Sagen

antages til realitetsbehandling, og der gives sagsø-

geren medhold.

—Kommissionens

afgørelse (EU) 2022/459 af 10. septem-

ber 2021(1) annulleres.

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Udlændinge- og In-

tegrationsministeriet

Proces-

skridt

Mundt-

lig for-

handling

Dato

29.01.25

T-334/22

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Transportministeriet

Erhvervsministeriet

Kammeradvokaten

Dom

29.01.25

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 238: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 24/1-25

—Kommissionen

tilpligtes at betale sagsomkostningerne

C-560/23

Tang

Sagen vedrører:

1) Skal fristbestemmelserne i Dublinforordnin-gens artikel

29, stk. 1 og 2, fortolkes således, at fristen på seks måneder

i Dublinforordningens artikel 29, stk. 1, 2. led, regnes fra den

endelige, materielle afgørelse af sagen i tilfælde, hvor en prø-

velsesinstans i den anmodende medlemsstat, jf. Dublinfor-

ordningens artikel 27, har foretaget hjemvisning af sagen om

overførsel til den kompetente myndighed i første instans,

som efterfølgende har truffet fornyet afgørelse om overfør-

sel senere end seks måneder efter modtagelse af den ansvar-

lige medlemsstats accept, herunder når hjemvisningen er be-

grundet i, at den ansvarlige medlemsstat, der oprindeligt har

accepteret overførslen, efterfølgende har truffet beslutning

om generelt at suspendere overførsler i medfør af Dublin-

forordningen, og hvor udsendelsen af den pågældende ud-

lænding er tillagt opsættende virkning?

Meta Platforms Ireland

Sagen vedrører:

1) Kan artikel 15 [i direktiv 2019/790 om ophavsret] fortol-

kes således, at den er til hinder for vedtagelse af nationale

bestemmelser

–

såsom bestemmelserne i ophavsretslovens

artikel 43a og i AGCom’s beslutning nr. 3/23/CONS –

hvad angår den del, hvor

1.a) der fastsættes en kompensationspligt (rimelig kompen-

sation) i tillæg til de eksklusive rettigheder, der er fastsat i

ophavsretsdirektivets artikel 15, for [udbydere af informa-

tionssamfundstjenester] til gavn for udgivere,

1.b) der fastsættes forpligtelser for udbydere af informati-

onssamfundstjenester

–

til at indlede forhandlinger med udgivere,

–

til at give udgivere og den regulerende myndighed de op-

lysninger, der er nødvendige med henblik på at fastsætte

størrelsen af den rimelige kompensation, samt

–

til ikke at begrænse synligheden af den berørte udgivers

indhold i søgeresultaterne, mens forhandlingerne med

denne er i gang, og

1.c) den regulerende myndighed (AGCom) tildeles

–

kompetencen til at føre tilsyn og pålægge sanktioner,

–

kompetencen til at definere referencekriterierne for at fast-

sætte størrelsen af den rimelige kompensation, og

–

kompetencen til at fastsætte den eksakte størrelse af den

rimelige kompensation i tilfælde af manglende aftale mellem

parterne?

2) Er ophavsretsdirektivets artikel 15 til hinder for nationa-

le bestemmelser som de i det første spørgsmål nævnte, som

pålægger udbydere af informationssamfundstjenester en op-

lysningspligt, som er underlagt den nationale regulerende

myndigheds tilsyn, og hvis manglende opfyldelse medfører

administrative sanktionsforanstaltninger?

3) Er de ovennævnte principper, nærmere bestemt princip-

pet om friheden til at oprette og drive egen virksomhed i

artikel 16 og 52 i Den Europæiske Unions charter om grund-

læggende rettigheder, princippet om fri konkurrence i artikel

109 TEUF og proportionalitetsprincippet i artikel 52 i Den

Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Udlændinge- og In-

tegrationsministeriet

Mundt-

lig for-

handling

06.02.25

C-797/23

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Kulturministeriet

Mundt-

lig for-

handling

10.02.25

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 238: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 24/1-25

C-417/23

til hinder for nationale bestemmelser som de ovennævnte,

hvormed

3.a) der indføres en ret til kompensation i tillæg til de eks-

klusive rettigheder, der er fastsat i ophavsretsdirektivets ar-

tikel 15, som gennemføres ved den ovennævnte bestem-

melse om, at udbydere af informationssamfundstjenester

har pligt til at indlede forhandlinger med udgivere, pligt til at

give udgivere og/eller den nationale regulerende myndighed

de oplysninger, der er nødvendige med henblik på at fast-

sætte størrelsen af den rimelige kompensation, samt pligt til

ikke at begrænse synligheden af den berørte udgivers ind-

hold i søgeresultaterne, mens forhandlingerne med denne er

i gang, og

3.b) den sidstnævnte myndighed tildeles

–

kompetencen til at føre tilsyn og pålægge sanktioner,

–

kompetencen til at definere referencekriterierne for at fast-

sætte størrelsen af den rimelige kompensation, og

–

kompetencen til at fastsætte den eksakte størrelse af den

rimelige kompensation i tilfælde

af manglende aftale mel-

lem parterne?

Slagelse

Almennyttige

Boligselskab

Afdeling

Schacken-borgvænge

Sagen vedrører:

1) Skal begrebet »etnisk oprindelse«, henholdsvis »bestemt

etnisk oprindelse« i artikel 2, stk. 2, litra a og b, i direktiv

2000/43 fortolkes således, at disse begreber under omstæn-

digheder som de i sagen foreliggende

–

hvor der efter den

danske almenboliglov skal ske en nedbringelse af andelen af

almene familieboliger i såkaldte omdannelsesområder, og

hvor det er en betingelse for kategoriseringen heraf, at der i

et boligområde er mere end 50% »indvandrere og efterkom-

mere fra ikkevestlige lande«

–

omfatter en gruppe af perso-

ner, der er afgrænset som »indvandrere og efterkommere fra

ikkevestlige lande«?

2) Hvis spørgsmål 1 helt eller delvis besvares bekræftende,

skal artikel 2, stk. 2, litra a og b, da fortolkes således, at den

i sagen beskrevne ordning udgør direkte eller indirekte for-

skelsbehandling?

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Social- og Boligmini-

steriet

Kammeradvokaten

Til

orientering:

Børne- og Under-

visningsministeriet

13.02.25

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Forkortelser i sagstypekolonnen:

O-sag = Sagen følges til orientering

F-sag = Sagen følges med henblik på eventuel afgivelse af mundtligt indlæg

Sagsnr.

C-510/23

Titel og kort sagsresumé

Trenitalia

Sagen vedrører:

Skal artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv 2005/29/EF af 11. maj 2005, sammenholdt med

princippet om forbrugerbeskyttelse og princippet om

god forvaltningsskik, fortolkes således, at den er til hin-

der for en national lovgivning som den, der følger af

Interessent

Sags-

type

O-sag

Pro-

ces-

skridt

Dom

Dato

30.01.25

Konkurrence- og

Forbrugerstyrel-

sen

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 238: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 24/1-25

anvendelsen af artikel 14 i lov nr. 689 af 24. november

1981

–

som fortolket i retspraksis

–

ifølge hvilken Au-

torità Garante della Concorrenza e del Mercato har

pligt til at indlede en håndhævelsessag med henblik på

at fastlægge, om der foreligger en ukorrekt (urimelig)

handelspraksis, inden for en frist på 90 dage, der løber

fra det tidspunkt, hvor konkurrencemyndigheden har

fået kendskab til overtrædelsens væsentligste elemen-

ter, idet disse alene kan udgøres af de elementer, som

er indeholdt i den første klage over overtrædelsen?

C-636/23 og

C-637/23

Al Hoceima m.fl.

Sagen vedrører:

1. Skal artikel 7, stk. 4, artikel 8, stk. 1 og 2, samt artikel

11, stk. 1, i direk-tiv 2008/115, hver for sig eller under

ét, fortolkes i lyset af dette direktivs artikel 13 og artikel

47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæg-

gende rettigheder, således at de er til hinder for, at en

manglende ind-rømmelse af en frivillig udrejsefrist bli-

ver anset for at vedrøre en simpel gennemførelsesme-

tode, der ikke ændrer den pågældende udlændings rets-

stilling, eftersom indrømmelsen eller den manglende

indrømmelse af en frivillig udrejsefrist ikke ændrer på

den underliggende konstatering af ulovligt ophold på

statens område?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende:

Skal udtrykkene »ledsager« i artikel 3, nr. 6), i direktiv

2008/115 og »ledsages af« i artikel 11, stk. 1, i samme

direktiv fortolkes således, at de ikke er til hinder for, at

den kompetente myndighed selv efter længere tids for-

løb stadig kan eller skal pålægge et indrejseforbud på

grundlag af en afgørelse om tilbagesendelse, hvori der

ikke er indrømmet nogen frist for frivillig udrejse?

Såfremt dette spørgsmål besvares benægtende: Bety-

der disse udtryk da, at en afgørelse om tilbagesendelse,

hvori der ikke er indrømmet nogen frist for frivillig ud-

rejse, samtidig med afgørelsen eller inden for en rime-

lig kort periode skal ledsages af et indrejseforbud?

Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende: Om-

fatter retten til effektive retsmidler, der er sikret ved

artikel 13 i direktiv 2008/115 og artikel 47 i Den Eu-

ropæiske Unions charter om grundlæggende rettighe-

der, muligheden for i forbindelse med et søgsmål til

prøvelse af afgørelsen om tilbagesendelse at anfægte

lovligheden af en afgørelse om ikke at indrømme en

frist for frivillig udrejse, hvis lovligheden af retsgrund-

laget for indrejseforbuddet ellers ikke længere kan an-

fægtes på en effektiv måde?

3. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende:

Skal udtrykkene »fastsættes en passende frist« i artikel

7 [stk. 1, første punktum] samt »og [...] en forpligtelse

[...] til at vende tilbage« i artikel 3, nr. 4), i direktiv

2008/115 fortolkes således, at en indrømmet frist

–

el-

ler i hvert fald en undladelse af at indrømme en frist

–

i forbindelse med pligten til udrejse udgør en væsentlig

bestanddel af en afgørelse om tilbagesendelse, således

Udlændinge- og

Integrationsmini-

steriet

O-sag

30.01.25

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 238: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 24/1-25

C-759/23

C-783/23

C-158/23

at afgørelsen om tilbagesendelse som helhed bortfal-

der, og der skal træffes en ny afgørelse om tilbagesen-

delse, hvis det konstateres, at denne frist er ulovlig?

Hvis Domstolen finder, at afslaget på indrømmelse af

en frist ikke er en væsentlig bestanddel af en afgørelse

om tilbagesendelse, hvilken praktisk rækkevidde og

gennemførlighed har da en afgørelse om tilbagesen-

delse som omhandlet i artikel 3, nr. 4), i direktiv

2008/115, i hvilken fristelementet er udeladt, i tilfælde

af, at den pågældende medlemsstat ikke har gjort brug

af muligheden i henhold til

artikel 7 [, stk. 1,] i dette direktiv for at fastsætte, at der

alene indrømmes en frist

efter begæring fra den pågældende tredjelandsstatsbor-

ger?

PJ Carroll et Nicoventures Trading

Sagen vedrører:

Første spørgsmål: Er det delegerede direktiv ugyldigt

med den begrundelse, at det går ud over de beføjelser,

der er tillagt ved artikel 7, stk. 12, og artikel 11, stk. 6,

i direktiv 2014/40/EU sammenholdt med artikel 290

TEUF og henset til artikel 2, nr. 14), 19) og 28), i di-

rektiv 2014/40/EU?

Andet spørgsmål: Er det delegerede direktiv ugyldigt

med den begrundelse, at Kommissionen ikke havde

beføjelse til at konkludere, at der var sket en væsentlig

ændring i forholdene som omhandlet i artikel 7, stk.

12, og/eller artikel 11, stk. 6, og/eller artikel 2, nr. 28),

i direktiv 2014/40/EU?

Liège Airport Security

Sagen vedrører:

Skal artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning (EF) nr. 300/2008 af 11. marts 2008 om fælles

bestemmelser om sikkerhed inden for civil luftfart og

om ophævelse af forordning (EF) nr. 2320/2002 for-

tolkes således, at den kompetente myndighed, der er

udpeget i henhold til denne bestemmelse

–

som den

eneste myndighed

–

kun overvåger anvendelsen af de

i artikel 4 omhandlede fælles grundlæggende normer,

når disse normer følger af en lovgivning, der specifikt

vedrører sikkerhed inden for civil luftfart?

Keren

Sagen vedrører:

1. Skal kvalifikationsdirektivets artikel 34 fortolkes så-

ledes, at den er til hinder for en national bestemmelse

som den i artikel 7b i Wet inburgering (integrationslo-

ven) fastsatte, som under bødeansvar pålægger asylbe-

rettigede en forpligtelse til at bestå en integrations-

prøve?

2. Skal kvalifikationsdirektivets artikel 34 fortolkes så-

ledes, at den er til hinder for en national bestemmelse,

hvorefter asylberettigede principielt selv skal afholde

de fulde udgifter til integrationsprogrammerne?

3. Har det betydning for besvarelsen af det andet

spørgsmål, at asylberettigede kan modtage et statslån

til at betale udgifterne til integrationsprogrammerne,

og at dette lån eftergives, hvis de består deres integra-

tionsprøve rettidigt eller rettidigt fritages eller undtages

fra integrationspligten?

Sikkerhedssty-

relsen

O-sag

30.01.25

Transportmini-

steriet

O-sag

30.01.25

Udlændinge- og

Integrationsmini-

steriet

O-sag

Dom

04.02.25

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 238: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 24/1-25

T-743/21

C-71/23 P og

C-82/23 P

4. Såfremt kvalifikationsdirektivets artikel 34 tillader, at

asylberettigede under bødeansvar pålægges en pligt til

at bestå en integrationsprøve, og at de skal afholde de

fulde udgifter til integrationsprogrammerne, forringer

størrelsen af lånet, som skal betales tilbage, da

–

even-

tuelt i forbindelse med bøden

–

gennemførelsen af må-

let med kvalifikationsdirektivets artikel 34 og bestem-

melsens effektive virkning?

Ryanair mod Kommissionen

Påstande:

—

Kommissionens afgørelse af 16. juli 2021 om stats-

støtte SA. 57369 (2020/N)

—

Portugal

—

Rednings-

støtte til TAP SGPS (1) annulleres og

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsom-

kostningerne.

Frankrig mod CWS Powder Coatings m.fl.

Emne:

REACH-forordningen.

Påstande:

–

Den Europæiske Unions Ret dom af 23. november

2022, i de forenede sager T-279/20 og T-288/20, CWS

Powder Coatings m.fl. mod Kommissionen, og i sag

T-283/20, Billions Europe m.fl. mod Kommissionen,

ophæves.

–

Domstolen træffer afgørelse i sagen, og Den Fran-

ske Republik frifindes i søgsmålene anlagt i første in-

stans af CWS Power Coatings GmbH, Billions Europe

Ltd, Brillux GmbH & Co. KG og Daw SE i sagerne

T-279/20, T-283/20 og T-288/20, eller, såfremt

Domstolen ikke finder, at sagerne er modne til påken-

delse, hjemvises de til Retten.

–

CWS Power Coatings GmbH, Billions Europe Ltd,

Brillux GmbH & Co. KG og Daw SE tilpligtes at be-

tale sagsomkostningerne.

Russmedia Digital et Inform Media Press

Sagen vedrører:

1) Finder artikel 12-14 i direktiv 2000/31/EF også an-

vendelse på en udbyder af informationstjenester af ty-

pen oplagring/hosting, som stiller et websted til rådig-

hed for brugere, hvor der gratis eller mod betaling kan

indrykkes annoncer, og som hævder, at dennes rolle i

forbindelse med indrykningen af brugeres annoncer er

rent teknisk (at stille platformen til rådighed), men som

gennem de generelle betingelser for brug af webstedet

angiver, at denne ikke gør en ejendomsret gældende

over det leverede eller offentliggjorte, uploadede eller

transmitterede indhold, men bevarer retten til at bruge

indholdet, herunder retten til at kopiere, distribuere,

transmittere, offentliggøre, reproducere, ændre, over-

sætte, overdrage til partnere og slette dette indhold til

enhver tid, selv uden en grund hertil?

2) Er en sådan udbyder af informationstjenester af ty-

pen oplagring/hosting, som er dataansvarlig, ifølge

fortolkningen af artikel 2, stk. 4, artikel 4, nr. 7 og 11,

artikel 5, stk. 1, litra f), artikel 6, stk. 1, litra a), artikel

7, artikel 24 og artikel 25 i Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 og

Transportmini-

steriet

O-sag

Dom

05.02.25

Miljø- og Lige-

stillingsministe-

riet

O-sag

06.02.25

C-492/23

Konkurrence- og

Forbrugerstyrel-

sen

Justitsministeriet

O-sag

06.02.25

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 238: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 24/1-25

C-784/23

artikel 15 i direktiv 2000/31/EF forpligtet til at kon-

trollere, inden en annonce indrykkes, om annoncøren

er den person, hvis personoplysninger er indeholdt i

annoncen?

3) Er en sådan udbyder af informationstjenester af ty-

pen oplagring/hosting, som er dataansvarlig, ifølge

fortolkningen af artikel 2, stk. 4, artikel 4, nr. 7 og 11,

artikel 5, stk. 1, litra f), artikel 6, stk. 1, litra a), artikel

7, artikel 24 og artikel 25 i Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 og

artikel 15 i direktiv 2000/31/EF forpligtet til på for-

hånd at kontrollere indholdet af de af brugere frem-

sendte annoncer med henblik på at udelukke dem, som

kan være af ulovlig karakter eller krænke en persons

privatliv og familieliv?

4) Er en sådan udbyder af informationstjenester af ty-

pen oplagring/hosting, som er dataansvarlig, ifølge

fortolkningen af artikel 5, stk. 1, litra b) og f), artikel 24

og artikel 25 i Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 og artikel 15 i

direktiv 2000/31/EF forpligtet til at iværksætte sikker-

hedsforanstaltninger for at forhindre eller begrænse re-

produktion og viderespredning af indholdet af annon-

cer, hvis udgivelse denne formidler

Voore Mets et Lemeks Põlva

Sagen vedrører:

1) Kan artikel 5, litra a), b) og d), i Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november

2009 om beskyttelse af vilde fugle fortolkes således, at

de heri fastsatte forbud kun gælder, i det omfang dette

er nødvendigt for

–

som omhandlet i dette direktivs

artikel 2

–

at opretholde bestanden af de pågældende

arter på et niveau, som især imødekommer økologiske,

videnskabelige og kulturelle krav og samtidig tilgode-

ser økonomiske og rekreative hensyn, såfremt drab på

eller forstyrrelse af fugle eller ødelæggelse eller beska-

digelse af deres reder eller æg ikke er formålet med

handlingen?

2) Skal artikel 5, litra a), b) og d), i direktiv 2009/147,

sammenholdt med dette direktivs artikel 2, fortolkes

således, at de handlinger, der i henhold til disse be-

stemmelser er forbudt i fuglenes yngletid, bl.a. er for-

sætlige, når det på grundlag af videnskabelige data og

observationer af enkelte fugle kan lægges til grund, at

ca. ti fuglepar pr. hektar bygger rede i en skov, som skal

fuldstændig slutfældes (slutfældning), uden at det er

konstateret, at individer af fuglearter, som har en ugun-

stig bevaringsstatus, bygger rede på fældnings-arealet?

3) Skal artikel 5, litra a), b) og d), i direktiv 2009/147,

sammenholdt med dette direktivs artikel 2, fortolkes

således, at de handlinger, der i henhold til disse be-

stemmelser er forbudt i fuglenes yngletid, bl.a. er for-

sætlige, når det på grundlag af videnskabelige data og

observationer af enkelte fugle kan lægges til grund, at

ca. ti fuglepar pr. hektar bygger rede i en skov, hvor

kun en del af træerne skal fældes (delvis fældning),

Miljø- og Lige-

stillingsministe-

riet

O-sag

06.02.25

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 238: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 24/1-25

uden at der er grund til at antage, at individer af fugle-

arter, som har en ugunstig bevaringsstatus, bygger rede

på fældningsarealet?

4) Kan artikel 9, stk. 1, litra a), tredje led, i direktiv

2009/147, sammenholdt med dette direktivs artikel 2,

fortolkes således, at denne bestemmelse ikke er til hin-

der for retsforskrifter i en medlemsstat, som tillader at

fravige de forbud, der er fastsat i dette direktivs artikel

5, litra a), b) og d), med henblik på, at der i fugles yng-

letid kan gennemføres en slutfældning for at hindre

omfattende skader på skov som en form for ejendom?

5) Kan artikel 9, stk. 1, litra a), tredje led, i direktiv

2009/147, sammenholdt med dette direktivs artikel 2,

fortolkes således, at denne bestemmelse ikke er til hin-

der for retsforskrifter i en medlemsstat, som tillader at

fravige de forbud, der er fastsat i dette direktivs artikel

5, litra a), b) og d), med henblik på, at der i fugles yng-

letid kan gennemføres en delvis fældning for at hindre

omfattende skader på skov som en form for ejendom?

6) Såfremt direktiv 2009/147 ikke tillader, at der i fug-

les yngletid gennemføres en slutfældning for at hindre

omfattende skader på skov som en form for ejendom,

er en sådan ordning da i overensstemmelse med artikel

16 og 17 i Den Europæiske Unions charter om grund-

læggende rettigheder, og gælder den, selv hvis træfæld-

ningen ikke påvirker nogen fuglearter, som har en

ugunstig bevaringsstatus?

7) Såfremt direktiv 2009/147 ikke tillader, at der i fug-

les yngletid gennemføres en delvis fældning for at hin-

dre omfattende skader på skov som en form for ejen-

dom, er en sådan ordning da i overensstemmelse med

artikel 16 og 17 i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder, og gælder den, selv hvis

træfældningen ikke påvirker nogen fuglearter, som har

en ugunstig bevaringsstatus?

CeramTec

Sagen vedrører:

Er de ugyldighedsgrunde, der består i registreringen af

et varemærke i strid med bestemmelserne i artikel 7 på

den ene side og af ond tro hos ansøgeren på datoen for

indgivelsen af ansøgningen på den anden side, jf. hen-

holdsvis litra a) og b) i artikel 52, stk. 1, i samme for-

ordning, uafhængige af hinanden og uden sammen-

fald?

Hvis det første spørgsmål besvares benægtende, kan

ond tro hos ansøgeren da bedømmes i lyset af alene

den absolutte registreringshindring, der er fastsat i ar-

tikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning 207/2009, når

det ikke er blevet konstateret, at det tegn, der er ansøgt

registreret som varemærke, udelukkende består af en

udformning af varen, som er nødvendig for at opnå et

teknisk resultat?

Skal artikel 52, stk. 1, litra b), i forordning (EF)

207/2009 fortolkes således, at denne bestemmelse

udelukker ond tro hos en ansøger, der har indgivet en

C-17/24

Erhvervsministe-

riet

Patent- og Vare-

mærkestyrelsen

O-sag

06.02.25

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 238: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 24/1-25

C-42/24

ansøgning om varemærkeregistrering i den hensigt at

beskytte en teknisk løsning, hvis det efter denne indgi-

velse er blevet opdaget, at der ikke forelå en forbin-

delse mellem den omhandlede tekniske løsning og de

tegn, som udgør det varemærke, der er søgt registreret?

Emporiki Serron - Emporias kai Diathesis Agro-

tikon Proionton

Sagen vedrører:

1) Er en national bestemmelse såsom artikel 103 i lov

nr. 2362/1995, der ikke alene fastsætter en forældelses-

frist på fem år for tilbagesøgning af beløb, der anses

for at være uretmæssigt udbetalt til økonomiske beslut-

ningstagere som følge af de pågældendes handling eller

undladelse, der skader eller kunne skade Fællesskaber-

nes almindelige budget eller budgetter, der forvaltes af

Fællesskaberne, men som også fastsætter begyndelses-

tidspunktet for denne forældelsesfrist til det tidspunkt,

hvor det konstateres, at støtten er udbetalt uretmæssigt

eller ulovligt, og ikke til det tidspunkt, hvor uregelmæs-

sigheden fandt sted, forenelig med bestemmelserne i

artikel 3 i forordning nr. 2988/95 og med det alminde-

lige retssikkerhedsprincip?

2) Såfremt der i den nationale lovgivning i henhold til

artikel 3, stk. 3, i forordning nr. 2988/95 er fastsat en

længere forældelsesfrist end den fireårige forældelses-

frist, der er omhandlet i samme forordnings artikel 3,

stk. 1, skal bestemmelserne i det sidstnævnte stykke,

sidste afsnit, da fortolkes således, at de fastsætter en

maksimal forældelsesfrist på otte år for tilbagesøgning

af støtte, der er udbetalt uretmæssigt eller ulovligt, reg-

net fra det tidspunkt, hvor uregelmæssigheden fandt

sted, eller således, at denne bestemmelse fastsætter en

maksimal forældelsesfrist, der er dobbelt så lang som

den længere frist, der er fastsat i den nationale lovgiv-

ning?

3) Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende,

og det andet spørgsmål besvares med, at bestemmel-

serne i artikel 3, stk. 1, sidste afsnit, i forordning nr.

2988/95 skal fortolkes således, at de fastsætter en dob-

belt så lang maksimal forældelsesfrist, som den længste

forældelsesfrist, der er fastsat i national lovgivning, op-

står spørgsmålet, i tilfælde af, at det antages, at den na-

tionale lovgivning fastsætter en forældelsesfrist, der er

længere end den, der er fastsat i artikel 3, stk. 1, i for-

ordning nr. 2988/95, og samtidig fastsætter begyndel-

sestidspunktet for denne frist til det tidspunkt, hvor

uregelmæssigheden konstateres, om den maksimale

forældelsesfrist regnes fra det tidspunkt, hvor uregel-

mæssigheden fandt sted eller fra det tidspunkt, hvor

den blev konstateret?

Veolia Water Technologies e.a.

Sagen vedrører:

Skal principperne om gennemsigtighed, ligebehandling

og ikke-forskelsbehandling som omhandlet i artikel 2 i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr.

2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af

fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareind-

købskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter

Ministeriet for

Fødevarer, Land-

brug og Fiskeri

O-sag

Dom

06.02.25

C-82/24

Konkurrence- og

Forbrugerstyrel-

sen

Transportmini-

steriet

O-sag

06.02.25

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 238: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 24/1-25

C-383/23

C-472/23

og offentlige bygge- og anlægskontrakter (nu artikel 18,

stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2014/24/EU af 26.2.2014 om offentlige udbud og om

ophævelse af direktiv 2004/18/EF) fortolkes således,

at de udelukker en fortolkning af national lovgivning,

der gør det muligt at fastlægge indholdet af en kontrakt

om offentlige indkøb indgået med et konsortium sam-

mensat af enheder fra forskellige EU-medlemsstater,

således at kontrakten må anses for at fastsætte en for-

pligtelse, der indirekte havde kunnet påvirke fastsættel-

sen af den pris, der er angivet i entreprenørens tilbud,

men hvilken forpligtelse ikke udtrykkeligt er fastsat i

kontraktens indhold eller i udbudsmaterialet, men som

følger af en bestemmelse i national ret, der ikke finder

direkte anvendelse på denne kontrakt, men som an-

vendes analogt?

ILVA

Spørgsmål;

I. Skal begrebet "virksomhed" i artikel 83, stk. 4-6, i

databeskyttelsesforord-ningen forstås som en virk-

somhed som omhandlet i artikel 101 og 102 i TEUF,

jf. præam bel betragtning 150 i databeskyttelsesforord-

ningen, og EU-Domstolens retspraksis inden for

EUkonkurrencerettens område, således at begrebet

"virksomhed” omfatter enhver enhed, som udøver

økonomisk virksomhed, uanset denne enheds retlige

status og dens finansieringsmåde?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende:

Skal artikel 83, stk. 4-6, i databeskyttelsesforordningen

fortolkes således, at der ved udmåling af en bøde til en

virksomhed skal lægges vægt på den samlede globale

årlige omsætning i den økonomiske enhed, som virk-

somheden måtte indgå i, eller alene på den samlede

globale årlige omsætning i virksomheden selv?

Sagen vedrører:

1) Skal artikel 10, stk. 2, litra g), i Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om

forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets di-

rektiv 87/102/EØF, sammenholdt med 6., 8., og 31.

betragtning til direktivet, fortolkes således, at kreditgi-

veren ikke har opfyldt den forpligtelse, som denne be-

stemmelse pålægger den pågældende, når en del af vil-

kårene i en forbrugerkreditaftale anses for at være uri-

melige, da de årlige omkostninger i procent, som kre-

ditgiveren angiver ved aftalens indgåelse, er højere, end

hvis det urimelige kontraktvilkår ikke skal anses for

bindende?

2) Skal artikel 10, stk. 2, litra k), i Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om

forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets di-

rektiv 87/102/EØF, sammenholdt med 6, 8, og 31.

betragtning til direktivet, fortolkes således, at det er til-

strækkeligt at give forbrugeren oplysninger om, hvor

ofte, i hvilke situationer og med hvilke maksimale pro-

centbeløb gebyrerne, der er forbundet med opfyldelse

af aftalen, kan forhøjes, selv om forbrugeren ikke kan

kontrollere, at en sådan situation er opstået, og gebyret

som følge heraf kan fordobles?

Udenrigsministe-

riet

Justitsministeriet

Rigsadvokaten

Erhvervsministe-

riet

O-sag

Dom

13.02.25

Konkurrence- og

Forbrugerstyrel-

sen

Justitsministeriet

O-sag

Dom

13.02.25

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 238: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 24/1-25

3) Skal artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkre-

ditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv

87/102/EØF, sammenholdt med 6., 8., og 31. betragt-

ning i direktivet, fortolkes således, at denne bestem-

melse er til hinder for national lovgivning, som udeluk-

kende indeholder én sanktion for overtrædelse af den

oplysningspligt, der er pålagt kreditgiveren, uanset gra-

den af overtrædelsen af oplysningspligten, og dens ind-

virkning på forbrugerens eventuelle beslutning om at

indgå en kreditaftale, når sanktionen indebærer, at kre-

ditten ydes rentefrit og gratis?