EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Notat vedr. intervention i Rettens sag T-294/24, Syndicat National des Artistes Tatoueurs et des professionnels du tatouage og Auville mod Kommissionen

Europaudvalget 2024-25
EUU Alm.del Bilag 24
Offentligt

NOTAT

Jura

J.nr.: 2024 - 8943

Ref. BKETU

Den 8. oktober 2024

Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

om intervention i Rettens sag T-294/24, Syndicat National des Artistes Tato-

ueurs et des professionnels du tatouage og Auville mod Kommissionen

1. Indledning

En fransk forening for tatovører (Syndicat National des Artistes Tatoueurs et des professionnels du ta-

touage) og en tatovør (Cyril Auville) (herefter sagsøgerne) har stævnet EU-Kommissionen og anfægtet

EU-Kommissionens forordning 2020/2081 om ændring af bilag XVII til REACH-forordningen

for så

vidt angår stoffer i tatoveringsblæk og permanent makeup (herefter forordning 2020/2081). Ændrings-

forordningen indfører visse restriktioner for anvendelse af stoffer i tatoveringsblæk og permanent

makeup.

EU-Kommissionen vedtog forordning 2020/2081 bl.a. på baggrund af et forslag (herefter bilag XV-dos-

sieret), som Danmark har udarbejdet sammen med Italien, Norge og Det Europæiske Kemikalieagentur

(herefter ECHA). Det tyske forbundsinstitut for risikovurdering og det tyske forbundsinstitut for sund-

hed og sikkerhed på arbejdspladsen bistod også udarbejdelsen af bilag XV-dossieret.

2. Sagens faktiske omstændigheder og juridiske problemstillinger

Den 12. marts 2015 anmodede Kommissionen i overensstemmelse med REACH-forordningen ECHA

om at udarbejde et dossier med henblik på at vurdere risiciene for menneskers sundhed for visse kemi-

kalier indeholdt i blandinger, der anvendes til tatovering, og behovet for handling på EU-plan. Anmod-

ningen er en forudsætning for at ændre bilag XVII i REACH-forordningen. Bilag XVII oplister begræns-

ninger vedrørende fremstilling, markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer, kemiske produkter

og artikler i medlemsstaterne.

Bilag XV-dossieret viste, at risiciene for menneskers sundhed som følge af eksponering for visse farlige

kemikalier i blandinger, der anvendes til tatovering, ikke kontrolleres tilstrækkeligt og skal behandles

på EU-plan for at opnå en harmoniseret høj grad af beskyttelse for menneskers sundhed og fri bevæge-

lighed for varer inden for Unionen.

Herefter blev bilag XV-dossieret

behandlet i ECHA’s Udvalg for Risikovurderings (herefter RAC) og Ud-

valg for Socioøkonomisk Analyse (herefter SEAC), der bl.a. skal kontrollere, at det indsendte dossier er

i overensstemmelse med kravene til et bilag XV-dossier. RAC og SEAC tilsluttede sig begge bilag XV-

dossieret i deres udtalelser.

Derefter traf EU-Kommissionen afgørelse om ændring af bilag XVII i REACH-forordningen og vedtog

forordning 2020/2081.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af

samt begrænsninger for kemikalier (REACH).

Miljø- og Ligestillingsministeriet

•

Frederiksholms Kanal 26

• 1220

København K

Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 24: Notat vedr. intervention i Rettens sag T-294/24, Syndicat National des Artistes Tatoueurs et des professionnels du tatouage og Auville mod Kommissionen

Den 31. maj 2024 lagde sagsøgerne sag an mod EU-Kommissionen, hvor de bl.a. anfægter forordning

2020/2081.

Sagsøgernes principale påstand er erstatning på samlet set 50.000 EUR for økonomisk, materielle og

ikke-økonomiske skader som følge af forordning 2020/2081.

Sagsøgernes subsidiære påstande er, at det udelukkes, at forordning 2020/2081 kan anvendes på grund

af dens ulovlighed, eller der pålægges enhver anden hensigtsmæssig foranstaltning for at afhjælpe dens

ulovlighed, eller at forordningen annulleres på grund af dens ulovlighed.

Sagsøgerne har fremført følgende tre anbringender til støtte for deres påstande:

Med det første anbringende gøres det gældende, at der ikke foreligger nogen vurdering af ind-

virkningerne på sundheden.

Sagsøgerne har anført, at de rapporter, der er blevet anvendt til at rejse tvivl om sundhedssik-

kerheden ved blækket, kun er baseret på tvivlsomme omtrentlige vurderinger og formodninger,

og at der i disse rapporter kun omtales usikre kræftrisici. Der er nemlig ingen epidemiologisk

undersøgelse, der understøtter denne mistanke eller omtaler nogen stor årsags- og virknings-

sammenhæng mellem tatovering og kræft. Sagsøgerne har desuden anført, at der ikke foreligger

nogen undersøgelse, som giver grundlag for at fremhæve, at der er en årsagsforbindelse mellem

tatovering og hudkræft. De har også gjort gældende, at der ikke er nogen videnskabelig under-

søgelse, som giver grundlag for at fastslå en spredning af nanopartikler i kroppen, som forbliver

størknet i tatoveringen, eller deres virkninger på kort eller mellemlang sigt.

2. Med det andet anbringende gøres det gældende, at der er sket en tilsidesættelse af lighedsprin-

cippet.

Ifølge sagsøgerne er det blevet forbudt tatovører at anvende 27 farvestoffer, hvorimod sund-

hedspersonale, der anvender disse samme produkter, ikke rammes af det samme forbud.

3. Med det tredje anbringende gøres det gældende, at der er sket en tilsidesættelse af retten til fri

erhvervsudøvelse.

3. Regeringens interesse i sagen

Regeringen afgiver indlæg i sagen til støtte for Kommissionen af følgende grunde:

•

For det første har regeringen en interesse i at støtte EU-Kommissionen, således at restriktionen for

stoffer i tatoveringsblæk og permanent makeup ikke risikerer at blive annulleret. Det skyldes sær-

ligt, at Danmark har været fortaler for, at stofferne blev begrænset og har deltaget i udarbejdelsen

af bilag XV-dossieret.

For det andet har regerigen en interesse i, at de videnskabelige metoder og vurderinger, der er

anvendt og udgør baggrunden for vurderingen af en uacceptabel risiko for menneskers sundhed,

der blev lagt til grund i bilag XV-dossieret, ikke erklæres ugyldige eller mangelfulde. Det skyldes,

at dette vil medføre en væsentlig begrænsning i at kunne vurdere om stoffer vil udgøre en uaccep-

tabel risiko for menneskers sundhed. En sådan begrænsning vil principielt kunne medføre en stor

indskrænkning i muligheden for at kunne indføre begrænsninger mod markedsføring og anven-

delse af andre farlige stoffer på fællesskabsplan.

•