EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 252: Notat om komitésag om digital identitetstegnebog

Europaudvalget 2024-25
EUU Alm.del Bilag 252
Offentligt

KOMITÉNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Dato

3. febriarr 2025

COMMISSION IMPLEMENTING REGULATION (EU) …/... of XXX laying down

rules for the application of Regulation (EU) No 910/2014 of the European Par-

liament and of the Council as regards cross-border identity matching of natu-

ral persons by public sector bodies.

KOM-dokument foreligger uden nummer (komitologiregistret).

Nyt notat.

1. Resumé

Europa-Kommissionen (Kommissionen) har den 27. november 2024 fremsat en

pakke med fem forslag til gennemførelsesretsakter relateret implementeringen

af en digital identitetstegnebog

(herefter ”tegnebog”) under eIDAS2-forordnin-

gen (2024/1183) (komitésag). Blandt forslagene er en gennemførelsesretsakt

om grænseoverskridende identitetskobling. Denne retsakt blev drøftet på et

møde i komitéen for den europæiske ramme for digital identitet den 11 decem-

ber 2024 og forventes sat til afstemning i februar 2024.

Gennemførelsesretsaktens bestemmelser forventes ikke i sig selv at have nogen

direkte lovgivningsmæssige, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske

konsekvenser. Beskyttelsesniveauet for borgere, forbrugere og samfundet som

helhed vil potentielt kunne forbedres som følge af, at eIDAS2-forordningen har

til hensigt at skabe et mere data-begrænsende marked for identifikation i EU.

For så vidt angår de statsfinansielle konsekvenser, er det en meget begrænset

del af de samlede udgifter til implementeringen af eIDAS2-forordningen, der di-

rekte kan tilskrives bestemmelserne i gennemførelsesretsakten, om end det ikke

er muligt at estimere et konkret beløb.

Regeringen støtter fremsættelsen af gennemførelsesretsakten, da den er vig-

tige for dansk implementering af eIDAS2-forordningen. Det er vigtigt for rege-

ringen, at retsakten opstiller klare processer og krav for en sikker identitetskob-

ling.

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 252: Notat om komitésag om digital identitetstegnebog - Grænseoverskridende identitetskobling

På baggrund af ovenstående forventer regeringen at stemme for forslaget.

2. Baggrund

Den 11. april 2024 blev der opnået enighed mellem Rådet og Europa-Parlamen-

tet om en forordning om pålidelig og sikker digital identitet til alle europæere

(2024/1183) (herefter eIDAS2-forordningen). Forordningen trådte i kraft den

20. maj 2024. Forordningen udvider forordning 910/2014 om elektronisk iden-

tifikation og tillidstjenester (eIDAS-forordningen) og introducerer bl.a. en digi-

tal identitetstegnebog, som medlemsstaterne påbydes at udstede til deres bor-

gere. Den skal give borgerne kontrol over deres online identitet og data, mulig-

gøre adgang til offentlige, private og grænseoverskridende digitale tjenester

samt understøtte signering af digitale dokumenter.

Som led i implementeringen af eIDAS2-forordningen skal der vedtages en

række gennemførelsesretsakter med henblik på at fastsætte tekniske specifi-

kationer og procedurer.

Kommissionen har den 27. november 2024 fremsat en pakke med forslag til

fem gennemførelsesretsakter heriblandt denne gennemførselsretsakt vedrø-

rende grænseoverskridende identitetskobling. Folketingets Europaudvalg fore-

lægges et særskilt notat for tre af de fem gennemførselsretsakter, idet disse

vurderes af væsentlig betydning. Gennemførselsretsakten om grænseoverskri-

dende identitetskobling er blevet drøftet på et møde i eIDAS-komitéen den 11.

december 2024 og forventes sat til afstemning på et møde i komitéen i februar

2024. Ifølge eIDAS2-forordningen skal Kommissionen vedtage retsakten senest

den 21. november 2024, og retsakten er således forsinket.

Forslag til gennemførselsretsakt vedrørende grænseoverskridende identitets-

kobling har hjemmel i forordningens artikel 11a(3), der omhandler fastlæggelse

af referencestandarder samt tekniske specifikationer og procedurer for identi-

tetskobling.

Forslaget behandles efter undersøgelsesproceduren i komitéen for den euro-

pæiske ramme for digital identitet. Undersøgelsesproceduren indebærer, at

Kommissionen skal vedtage de enkelte forslag, hvis et kvalificeret flertal stem-

mer for. Hvis et kvalificeret flertal derimod stemmer imod, må Kommissionen

ikke vedtage forslagene. Hvis der hverken er kvalificeret flertal for eller imod

forslagene, kan Kommissionen enten vedtage dem eller fremsætte nye udgaver

med ændringer.

Der er yderligere gennemførselsretsakter i eIDAS2-forordningen der har en frist

for vedtagelse i 2025. Folketingets Europaudvalg vil i relevant omfang blive fo-

relagt komiténotater for disse retsakter, i takt med at de offentliggøres.

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 252: Notat om komitésag om digital identitetstegnebog - Grænseoverskridende identitetskobling

3. Formål og indhold

Denne gennemførelsesretsakt fastsætter bestemmelser for hvordan medlems-

landene skal foretage den identitetskobling, som er en forudsætning for at hen-

holdsvis eID’er og de digitale identitetstegnebøger kan anvendes til at få ad-

gang til en lang række offentlige digitale tjenester på tværs af EU.

Den beskriver, hvad EU-landene skal gøre for at sikre entydig identitetsmatch-

ning, hvis brugerne ønsker at få adgang til grænseoverskridende offentlige on-

linetjenester, når de anvender elektroniske identifikationsmidler eller europæ-

iske digitale ID-tegnebøger.

Retsakten vil også have betydning for, om det er muligt for brugere at tilgå tid-

ligere registreringer og data i relevante digitale tjenester.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget til gennemførelsesretsakt.

5. Nærhedsprincippet

Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt.

Det er derfor regeringens vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i over-

ensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Ud over den europæiske forordning om pålidelig og sikker digital identitet til

alle europæere (2024/1183) findes der på nuværende tidspunkt ingen specifik

juridisk ramme for en europæisk digital identitetstegnebog i Danmark, og der

er heller ikke vedtaget national lovgivning på området. Dog er udviklingen og

anvendelsen af digitale tegnebøger og identiteter underlagt eksisterende lov-

givning, der ikke stiller specifikke krav til deres anvendelsesmuligheder. Allige-

vel indeholder lovgivningen regler, der blandt andet vedrører krav til identifika-

tion, beskyttelse af grundlæggende rettigheder og databeskyttelse, hvilket di-

rekte påvirker udviklingen og anvendelsen af tegnebøgerne.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget ventes ikke i sig selv at have nogen direkte lovgivningsmæssige kon-

sekvenser.

Det bemærkes dog, at implementeringen af eIDAS2-forordningen og dertilhø-

rende gennemførselsretsakter planlægges at foregå trinvist, og der vil være be-

hov for særlige nationale tilpasninger og hensyntagen til eksisterende it-løsnin-

ger. På den baggrund vil der sandsynligvis opstå et gradvist behov for ny lovgiv-

ning, som tidligst kan træde i kraft fra 2026.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Det er ikke muligt at fastslå, hvor stor en del af de samlede udgifter til imple-

menteringen af eIDAS2-forordningen, der direkte kan tilskrives bestemmel-

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 252: Notat om komitésag om digital identitetstegnebog - Grænseoverskridende identitetskobling

serne i gennemførelsesretsakten. Dette skyldes, at de primære udgifter vurde-

res at være forbundet med eIDAS2-forordningens krav til tegnebogens funktio-

nalitet, snarere end de specifikke bestemmelser i gennemførselsretsakten om,

hvordan denne funktionalitet skal implementeres i praksis.

Digitaliseringsstyrelsen har gennemført en overordnet kortlægning af de for-

ventede statsfinansielle konsekvenser ved implementeringen og efterlevelsen

af eIDAS2-forordningens samlede forpligtelser. Det er hidtil estimeret, at Digi-

taliseringsstyrelsens samlede udgifter vil være på ca. 1,7 mia. i perioden 2024-

2036, til it-udvikling, drift og vedligehold af tegnebogen. Estimatet er dog be-

hæftet med meget stor usikkerhed og der pågår arbejde med at yderligere kva-

lificere estimatet.

Implementeringsomkostninger hos øvrige myndighede skal afdækkes. Der er

risiko for betydelige omkostninger.

Tegnebogen skønnes dog også på sigt at kunne reducere fremtidige udgifter til

implementering af ny EU-lovgivning, idet den fremadrettet vil kunne udgøre

den tekniske løsning på en række problemstillinger, der søges løst digitalt på

tværs af EU (fx mobilkørekort, handicap-bevis, fuldmagter mv.). Fremfor at der

fremstilles forslag, der fører til behov for at etablere flere nye selvstændige na-

tionale it-systemer, er der således et potentiale i at fremtidige tværeuropæiske

digitale løsninger konsekvent sammentænkes med tegnebogen. Det konkrete

potentiale for reducering af fremtidige udgifter kan dog ikke kvantificeres på

nuværende tidspunkt.

Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter afholdes

inden for de berørte myndigheders eksisterende bevillingsramme, jf. budget-

vejledningens bestemmelser herom.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslagets bestemmelser ventes ikke i sig selv at have nogen direkte samfunds-

økonomiske konsekvenser.

eIDAS2-forordningen vurderes at kunne få positive samfundsøkonomiske kon-

sekvenser på sigt, såfremt de nye tegnebøger kan bidrage til at styrke tilliden i

online transaktioner samt skabe bedre muligheder for brug af grænseoverskri-

dende tillidstjenester som fx signeringsløsninger og dokumentation af speci-

fikke personlige attributter, såsom alder, til forskelige anvendelser og formål.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslagets bestemmelser ventes ikke i sig selv at have nogen direkte erhvervs-

økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget vil potentielt kunne forbedre beskyttelsesniveauet for borgere, for-

brugere og samfundet som helhed som følge af, at eIDAS2-forordningen har til

hensigt at skabe et mere data-begrænsende marked for identifikation i EU, idet

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 252: Notat om komitésag om digital identitetstegnebog - Grænseoverskridende identitetskobling

tegnebøgerne giver borgere i EU større kontrol over deres personlige oplysnin-

ger. Med de nye digitale tegnebøger kan borgerne selv styre, hvilke data de vil

dele, og kun de nødvendige oplysninger skal deles, når de bliver bedt om det.

8. Høring

Sagen har været sendt i høring i EU-specialudvalget for digitalisering med frist

for bemærkninger den 14. januar 2025. Der er indkommet bemærkninger fra

ATP, Energinet og Forbrugerrådet Tænk.

ATP

bemærker, at det ikke forventes, at der vil blive indført en unik identifika-

tor. Man finder, at en unik identifikator kunne medvirke til at skabe en sikker

identitetskobling og er nysgerrig på, om der er andre forslag til at løse disse

udfordringer.

Energinet

stiller sig positivt overfor eIDAS2 samt nærværende notat.

Forbrugerrådet Tænk

ser generelt positivt på udformningen af de tekniske krav

til gennemførelsesretsakten.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der har været afholdt ét møde i eIDAS-komitéen d. 11. december 2024, hvor

medlemslandene har drøftet indholdet af forslaget. Det forventes at mange

medlemslande vil være opmærksomme på at forslaget ikke pålægger dem

yderligere byrder eller forpligtelser på deres eksisterende systemer som anven-

des til identitetskobling og allerede anmeldte elektroniske identifikationsord-

ninger. Mange medlemslande ønsker at der indføres en unik identifikator for

tegnebogsbrugerne som kan bruges til identitetskobling, men i lyset af den en-

delige aftale på eIDAS2-forordningen med Europa-Parlamentet anses dette ikke

som realistisk.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser arbejdet om at fremsætte gennemførselsretsakter vedrø-

rende tegnebogen velkommen, idet de udgør vigtige forudsætninger for en

dansk implementering af eIDAS2-forordningen.

Regeringen lægger afgørende vægt på, at gennemførelsesretsakten om græn-

seoverskridende identitetskobling skal bidrage til at løse de grundlæggende ud-

fordringer med at koble registrering af europæiske borgere på tværs af offent-

lige digitale tjenester. Regeringen har derfor stort fokus på at retsakten opstiller

klare processer og krav for en sikker identitetskobling.

Regeringen vil derudover arbejde for, at medlemslandene får frihed til selv at

definere alternative tiltag, der kan sikre et højt niveau af sikkerhed i den iden-

titetskobling, som går forud for, at udenlandske brugere kan få adgang til nati-

onale tjenester. Blandt andet bør det være muligt at udstede eller anvende et

nationalt bevis, fx en CPR-attest i Danmark, så man kan genkendes eller regi-

streres i relevante nationale tjenester.

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 252: Notat om komitésag om digital identitetstegnebog - Grænseoverskridende identitetskobling

Overordnet set er det regeringens vurdering, at det er usandsynligt, at gennem-

førselsretsakten vil løse samtlige udfordringer forbundet med identitetskob-

ling. Regeringen vil derfor arbejde for, at det formaliseres, hvordan og hvor det

tekniske arbejde med identitetskobling fortsætter, herunder at der indføres en

revisionsklausul, der sikrer, at gennemførelsesretsakten regelmæssigt revide-

res og opdateres efter behov.

Regeringen forventer på den baggrund at stemme for forslaget, såfremt at der

etableres klare processer og krav, som effektivt adresserer de grundlæggende

udfordringer ved sikker identitetskobling af europæiske borgere på tværs af of-

fentlige digitale tjenester.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.