EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/9-24

Europaudvalget 2024-25
EUU Alm.del Bilag 26
Offentligt

Europaudvalget

Referat af 42. europaudvalgsmøde

Mødedato:

fredag den 27. september 2024

Tidspunkt:

kl. 09.00

Sted:

vær. 2-133

Dagsorden

Den 26. september 2024

1. Kommissionens forslag til en forordning om etablering af programmet for den europæiske

forsvarsindustri og en ramme for foranstaltninger til sikring af rettidig tilgængelighed og

forsyning af forsvarsprodukter

– ”EDIP”

Forelæggelse ved forsvarsministeren

−

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2024) 0150

–

Bilag 5 (samlenotat)

KOM (2024) 0150

–

Bilag 6 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 745 (kommenteret dagsorden)

KOM (2024) 0150

–

KOM (2024) 0150

–

fortroligt svar på spm. 1 om regeringen

er medunderskriver på nogle nonpapers eller positionspapirer

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 582 (udvalgsmødereferat side 13, senest forelagt i

EUU 17/5-24)

2. Eventuelt

Praktiske oplysninger:

Hvor intet andet er angivet, afholdes Europaudvalgets ordinære møder for åbne døre. Tilmelding for tilhørere skal ske

senest kl. 12.00 dagen inden mødet

ved Europaudvalgets sekretariat ([email protected]; tlf. +45 33 37 36 10).

Der vil være pladsbegrænsning.

Anvendte forkortelser:

FO =Forhandlingsoplæg

=Lukket behandling

Side 1

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/9-24

Europaudvalget

Referat af 42

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 27. september 2024

kl. 09.00

vær. 2-133

Henrik Møller (S) næstformand, Christian Friis Bach (V), Jens Henrik

Thulesen Dahl (DD), Alexander Ryle (LA), Alex Ahrendtsen (DF), Ma-

rianne Bigum (SF), Zenia Stampe (RV) og Theresa Scavenius (UFG).

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen

Desuden deltog:

Henrik Møller fungerede som formand under hele mødet.

Punkt 1. Kommissionens forslag til en forordning om etablering af programmet for den

europæiske forsvarsindustri og en ramme for foranstaltninger til sikring af rettidig

tilgængelighed og forsyning af forsvarsprodukter

– ”EDIP”

−

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2024) 0150

–

Bilag 5 (samlenotat)

KOM (2024) 0150

–

Bilag 6 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 745 (kommenteret dagsorden)

KOM (2024) 0150

–

KOM (2024) 0150

–

fortroligt svar på spm. 1 om regeringen

er medunderskriver på nogle nonpapers eller positionspapirer

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 582 (udvalgsmødereferat side 13, senest forelagt i

EUU 17/5-24)

Forsvarsministeren (Troels Lund Poulsen):

Forslaget er vigtigt, og det er en af udvalgets priori-

terede EU-sager i år.

Den 17. maj 2024 forelagde jeg forslaget til Europaudvalget under punktet »Siden sidst«, og i au-

gust forelagde jeg forslaget for Folketingets Forsvarsudvalg og Erhvervsudvalg. Fagudvalgenes

betragtninger har været nyttige input til arbejdet med forslaget.

Lad mig starte med at understrege, at vi fra dansk side er positive over for forslaget. Sagen vidner

om en ambitiøs tilgang til styrkelsen af europæisk forsvarsindustri, og forslaget anviser konkrete

handlingsmuligheder med henblik på at styrke såvel produktionskapaciteten som forsyningssikker-

heden i den europæiske forsvarsindustri.

En central forudsætning, for at Europa kan forsvare sig selv og tage større ansvar for euro-atlantisk

sikkerhed, er, at vi får adresseret kapacitetsudfordringen i industrien. Vi skal have gang i den euro-

pæiske forsvarsindustri og løfte den til et helt andet niveau. Der er behov for en mere koordineret

Side 2

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/9-24

42. europaudvalgsmøde 27/9 2024

indsats. De sidste 2 år har vi taget vigtige skridt både nationalt samt i NATO- og EU-regi. Udviklin-

gen blev understreget i sidste uge, hvor EU fik sin første kommissær for forsvar og rummet, som

ikke mindst har til opgave at fortsætte arbejdet med at styrke den europæiske forsvarsindustri. Vi

skal bygge videre på det momentum. Derfor støtter regeringen forslaget.

Forsvarsparathed

–

det såkaldte defence readiness

–

er nøgleordet bag ambitionen i forslaget. Det

handler særlig om at sikre et robust og modstandsdygtigt EU, som har kapacitet til at tage større

ansvar for vores fælles euro-atlantiske sikkerhed, og som er i stand til at agere under fremtidige kri-

ser.

Lad mig kort præsentere indholdet af forslaget, som kan deles op i fem konkrete tiltag:

•

Det første tiltag er et program, der skal fremme konkurrenceevnen og det indre marked for

forsvarsmateriel i EU. Der er foreslået afsat 1,5 mia. euro i perioden 2025-2027 til pro-

grammet, som bl.a. skal gå til at understøtte medlemsstaternes fællesindkøb samt euro-

pæiske producenters opskalering af produktionskapaciteten.

Det andet tiltag er et støtteinstrument, som skal sikre Ukraines deltagelse i de forskellige

initiativer i forslaget.

Det tredje tiltag går på en ny samarbejdsform, som skal gøre det lettere for medlemssta-

terne at udvikle, indkøbe og vedligeholde forsvarsmateriel i fællesskab.

Det fjerde tiltag er et nyt regime for forsyningssikkerhed, som skal sikre tilgængeligheden

af forsvarsmateriel under fremtidige kriser.

Det femte tiltag omhandler oprettelsen af en ny koordinationsmekanisme

–

det såkaldte

udvalg for forsvarsindustrielt beredskab. Dette udvalg skal bl.a. sikre koordination i forbin-

delse med implementeringen af programmet.

•

Fra dansk side har vi et overordnet fokus på særlig tre prioriteter:

•

For det første har vi fokus på de små- og mellemstore virksomheders deltagelse. Det er

klart, at Danmark som et mindre medlemsland med en mindre forsvarsindustriel base skal

arbejde aktivt for at styrke adgangen og mulighederne for det danske forsvarsøkosystem.

Det er i fuld overensstemmelse med både rammeforliget og det nationale kompromis om

dansk sikkerhedspolitik. Det kan styrke mulighederne for danske forsvarsvirksomheder.

For det andet er det vigtigt for os at se på, med hvem og hvordan vi samarbejder. Vi skal

sikre gode rammer for et styrket fælleseuropæisk samarbejde om forsvarsmateriel, samti-

dig med at samarbejdet med partnere

–

og ikke mindst samarbejdet med Ukraine og

NATO

–

holdes for øje. Det ligger mig særlig på sinde, at programmet skal understøtte et

stærkere samarbejde med den ukrainske forsvarsindustri. Der er ingen tvivl om, at der er

et stort potentiale i den spirende

–

og efterhånden vedudviklede

–

ukrainske forsvarsindu-

stri. Men der er meget mere at gøre i den forbindelse. Her kan vi lære meget af ukrai-

nerne. Det, Ukraine mangler lige nu, er midler og samarbejdspartnere. Men Ukraine har

en helt unik viden om, hvad der sker på kamppladsen, som man desværre kun kan be-

klage stadig væk er gældende. Derfor er det positivt, at EU tidligere på måneden åbnede

•

Side 3

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/9-24

42. europaudvalgsmøde 27/9 2024

et nyt forsvarsinnovationskontor i Kyiv som annonceret i Europa-Kommissionens forsvars-

industrielle strategi, EDIS. Kontoret skal overordnet styrke forsvarsindustrisamarbejdet

mellem EU og Ukraine.

•

For det tredje er det en generel dansk prioritet at skabe yderligere klarhed over konse-

kvenserne vedrørende de dele af forslaget, der omhandler tilgængeligheden af forsvars-

produkter, herunder særlig i forhold til aktivering af krisetilstandene. Det er positivt og vig-

tigt med en indsats målrettet en øget forsyningssikkerhed. Men det er samtidig klart, at

denne del skal udformes på en måde, så midlerne står mål med resultaterne.

På den baggrund lægges der op til, at regeringen under forhandlingerne af EDIP vil lægge stor

vægt på

•

at forslaget i stort omfang understøtter yderligere samarbejde med og integration af den

ukrainske forsvarsindustri.

at forslaget bidrager til en omkostningseffektiv opskalering af produktionskapaciteten i Eu-

ropa og en øget brug af fælleseuropæisk indkøb og anskaffelse af forsvarsmateriel samt

udvikling heraf i relevant omfang.

at aktivering af forslagets krisetilstande og følgende tiltag i videst muligt omfang sker på

baggrund af en forudgående konsekvensanalyse, på forhånd fastsatte kriterier og en

transparent proces og under tidlig inddragelse af medlemsstaterne. Hertil at prioriterede

ordrer og anmodninger yder et væsentligt bidrag til håndteringen af en krise, og at der sker

tilstrækkelig involvering af medlemslandet, hvori den økonomiske operatør er placeret.

at forslaget i sin helhed tager hensyn til små- og mellemstore virksomheders vilkår og ad-

gang, samt at der sikres lige muligheder for adgang for medlemsstaterne på tværs af for-

slagets tiltag.

at forslaget ikke foregriber forhandlingerne om revision af EU’s flerårige finansielle ramme

(MFF).

•

Hertil vil regeringen lægge vægt på

•

at forslaget i relevant omfang skaber rammer for et styrket samarbejde på det forsvarsin-

dustrielle område mellem EU og NATO samt tættere partnere.

at der skabes klarhed over, hvilke kompetencer Kommissionen tildeles, således at det sik-

res, at medlemsstaternes kompetencer inden for det sikkerheds- og forsvarspolitiske om-

råde respekteres.

at forslaget bidrager til øget koordination på det forsvarsindustrielle område. Det er såle-

des positivt, at forslaget indeholder etablering af et udvalg for forsvarsindustrielt bered-

skab, som bør bidrage med en konkret merværdi i tillæg til eksisterende initiativer.

at forslaget bidrager til et velfungerende indre marked for forsvarsprodukter samt mindsker

relevante regulatoriske barrierer for myndigheder og virksomheder.

•

Side 4

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/9-24

42. europaudvalgsmøde 27/9 2024

•

at anvendelsesområdet fokuseres på de mest kritiske kapabilitetshuller i Europa, og at det

fastholdes, at medlemslandene inddrages tilstrækkeligt i fastlæggelsen af arbejdsprogram-

merne.

Forhandlingerne er i gang i Bruxelles, og der er bred opbakning til forslaget i kredsen af EU-lande

–

særlig til den overordnede målsætning. Det er derfor vigtigt, at vi nu får et mandat, der giver mulig-

hed for at sætte et tydeligt dansk præg på forhandlingerne. Det er forventningen, at det ungarske

EU-formandskab vil arbejde for at opnå generel indstilling inden udgangen af 2024, men det er ikke

givet, at det lykkes. Jeg ser frem til at høre jeres betragtninger og spørgsmål, og jeg håber på jeres

opbakning i denne vigtige sag.

Theresa Scavenius (UFG):

Ministeren siger, at situationen om Ukraine er alvorlig. Kan ministeren

bekræfte, at ingen af de 1,5 mia. euro

skal

gå til Ukraine

–

kan

gå til Ukraine

–

og at meget af

det, der går til Ukraine, kan være andre supplerende midler? Det vil sige, at de 1,5 mia. euro pri-

mært skal gå til industrisektoren, uanset hvad de bliver brugt til. Jeg synes, det er rigtig vigtigt, for

der er intet i de 1,5 mia. euro, som sikrer, at pengene går til europæisk forsyningssikkerhed. Ram-

men handler om at styrke industriens konkurrenceevne, herunder eksportmuligheder. Vi aner ikke,

hvor de våbensystemer, vi finansierer gennem denne ramme, kan ende henne.

Så er der de våben, vi selv køber gennem samarbejder i en SEAP (struktur for det europæiske for-

svarsmaterielprogram). Det ligger lidt i forhandlingsoplægget, at man går ind for de typer af samar-

bejde

–

har Danmark tænkt sig at indgå i dem? Det er en problematisk institutionel konstruktion,

hvor det er meget uklart, hvilken organisatorisk ramme de kommer til at arbejde under

–

er det

skattefrit, og hvorfor skal vi overhovedet oprette en ny institution? Hvorfor kan man ikke bruge

nogle af de eksisterende institutioner, hvor der er en klar juridisk og politisk ramme?

Hvad angår SEAP, skal man være opmærksom på, at indkøb af våbensystemer også kan foregå i

samarbejde med ikkeassocierede lande. Hvilke lande kunne det være? Der står i grund- og nær-

hedsnotatet, at det er betinget af vores sikkerheds- og forsvarsinteresser, men er vi enige i EU om,

hvilke lande der er i vores sikkerhedspolitiske interesse? For få år siden kunne vi fint samarbejde

med Rusland. Vil ministeren arbejde for at få en klar grænse for, hvilke typer lande vi kan arbejde

med, hvis SEAP-institutionerne står? Man kunne f.eks. have en positiv- og en negativliste af lande,

så man f.eks. ikke må samarbejde med Saudi-Arabien

–

eller hvad med Israel?

Alt det med forsyningssikkerhed er nødparagraffer. Under hvilke betingelser bliver nødparagraffer i

relation til forsyningssikkerhed aktiveret?

Våbnene skal købes tilbage mod rimelig betaling. Jeg er budgetmæssigt bekymret for, hvad det

betyder. Vil ministeren arbejde for en strammere budgetstyring, så vi ikke skal købe de våbensy-

stemer, vi selv har været med til at finansiere med 1,5 mia. euro, tilbage for en dobbeltpris? Det vil

være meget uretfærdigt. Man kunne godt skrive ind, at vi i en nødsituation selvfølgelig har adgang

til de våben, vi selv er med til at finansiere. Ellers er der intet forsyningssikkerhed i det program.

Alex Ahrendtsen (DF):

Vi støtter forhandlingsoplægget. Det giver god mening, at vi er med. Det er

til gavn for danske virksomheder, og det indre marked er jo en god ting, når det drejer sig om for-

svaret og forsvarsindustrien. Det er dog ikke en ubetinget støtte. Vi er lidt bekymrede for det over-

lap, opbygning af strukturer kan bevirke mellem NATO og EU. Hvordan vil man sikre, at EU ikke er

Side 5

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/9-24

42. europaudvalgsmøde 27/9 2024

ved at opbygge konkurrerende strukturer over for eksisterende NATO-strukturer, som jo er vores

primære forsvarsalliance?

Jens Henrik Thulesen Dahl (DD):

Jeg ville gerne sige, at vi bare kan støtte forhandlingsoplægget,

for der er mange gode tiltag. I særdeleshed de tiltag, der relaterer sig til Ukraine. Men den mang-

lende klarhed over, hvilke kompetencer Kommissionen tildeles, bekymrer os i Danmarksdemokra-

terne. Jeg vil gerne opfordre ministeren til at lægge gerne afgørende vægt på, men som minimum

stor vægt på, at der skabes klarhed over det i forbindelse med forhandlingsoplægget. Hvis vi kunne

formå ministeren til at flytte sig, kunne vi overveje at støtte det.

Forsvarsministeren (Troels Lund Poulsen):

Til Theresa Scavenius: Forslaget tager afsæt i at

gøre Europa stærkere og mindre afhængigt af USA. Hele idéen er, at vi skal have en langt stær-

kere forsvarsindustri til gavn for Europas sikkerhed. Det er også til gavn for Ukraines sikkerhed. I

øjeblikket er vi i gang med at udmønte renterne af de indefrosne russiske midler, hvor vi fra dansk

side har ansvaret for indtil videre at udmønte 400 mio. euro. Det har selvfølgelig ikke noget med

det konkrete forslag at gøre, men der er en villighed i EU til at være med til at støtte Ukraine. Med

forslaget lægges der op til at få en langt større sikkerhed for, at Europa selv kan producere de kriti-

ske militærkapaciteter, som vi ikke kan i dag.

Derudover er det at få Ukraine til at blive en vigtigere del i de forskellige EU-programmer og f.eks.

at få dem integreret i EDIP en af de vigtige måder, man kan favne hele spørgsmålet om Ukraine

på, så de ikke bliver glemt. Det synes jeg også at man kan glæde sig over. Vi gør alt, hvad vi kan,

for at støtte dem.

Spørgsmålet om budgetstyring er en god pointe, så det vil jeg tage med videre. Vi har jo ikke no-

gen interesse i at komme i en situation med molbohistorier om, at man gør noget med den ene

hånd og det modsatte med den anden hånd.

Til Alex Ahrendtsen: Jeg er helt enig i, at det er en forudsætning, at der er en tæt koordination mel-

lem EU og NATO, i forhold til hvad de forskellige institutioner tager af initiativer, og det skal der fort-

sat være. Forslaget er ikke på bekostning af NATO. Det skal være med til at styrke den europæi-

ske del af NATO, hvor der ikke er nogen tvivl om, at EU er udfordret. Mange lande i Europa har

ikke leveret på de 2 pct. De har heller ikke leveret på de 20 pct. fra Waleserklæringen om at inve-

stere i nyt materiel. Dette kan på mange måder være med til at komplementere det. Hvis man får

en stærkere europæisk forsvarsindustri, kan man også bruge nogle af pengene på at opbygge

egne kapaciteter i Europa. Det synes jeg er meget fornuftigt.

Jens Henrik Thulesen Dahl vil gerne have, at man skal lægge afgørende vægt på spørgsmålet om

kompetencefordeling. Det er min klare vurdering, at det ikke vil tjene Danmarks interesser at lægge

afgørende vægt på det, for det risikerer at isolere os i forhandlingerne, og så kommer vi slet ikke til

at kunne være med til at forhandle et kompromis på plads. Det vil handicappe os, og derfor kan jeg

ikke give tilsagn om at bevæge mig på det punkt.

Marianne Bigum (SF):

SF kan støtte forhandlingsoplægget. Vi synes, at det er ret vigtigt, at vi får

en mere effektiv og robust europæisk forsvarsindustri.

Er forslagets ramme ambitiøs nok til at sikre de tilstrækkelige forsyninger til Ukraine? Der var de-

sperat brug for ammunition, da Europaudvalget var på besøg i Kyiv. De kunne ikke rigtig vente på,

Side 6

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/9-24

42. europaudvalgsmøde 27/9 2024

at vi fik bygget fabrikker til at producere det, og så ville de hellere have, at vi gav dem penge, for de

vidste godt, hvor de kunne købe det på markedet.

SF mener, at det er vigtigt, at vi bygger videre på nationale styrkeområder som droner, skibe og di-

gitale løsninger. Vi synes også, at det er utrolig vigtigt, at vi sikrer en stærk demokratisk kontrol,

mens vi bygger den stærkere danske og europæiske forsvarsindustri, så vi undgår et militært indu-

strielt kompleks med sin egen inerti.

Christian Friis Bach (V):

Venstre bakker fuldt og helt op om mandatet. Har regeringen en målsæt-

ning for, hvor stor en andel af pengene vi gerne vil have, der går til Ukraine? Forventes der mod-

stand fra europæiske lande mod, at der overhovedet kommer til at gå nogen penge til Ukraine?

Hvordan kommer forhandlingen til at se ud? Jeg er enig i, at det er et afgørende element, og Dan-

mark er jo gået foran i støtten til den ukrainske forsvarsindustri.

Hvordan kommer det til at påvirke Danmark og i særdeleshed Krudten i Nordjylland?

Alexander Ryle (LA):

Vi støtter også forhandlingsoplægget. I forlængelse af Jens Henrik Thulesen

Dahls spørgsmål om kompetencer til Kommissionen vil jeg gerne spørge, om regeringen har en

holdning til, hvordan det skal fordeles. Hvad skal vedblive med at være medlemsstaternes kompe-

tence, og hvad skal Kommissionen overtage?

I forhandlingsoplægget står der, at »forslagets krisetilstande og følgende tiltag i videst muligt om-

fang sker på baggrund af en forudgående konsekvensanalyse.« Jeg er ikke helt sikker på, at jeg

forstår, hvad der menes med krisetilstande, og hvilke konsekvenser man forestiller sig, at der må-

ske kan være ved det.

Hvilke overvejelser gør regeringen sig for at sikre, at nogle af midlerne kommer danske projekter til

gode?

Forsvarsministeren (Troels Lund Poulsen):

Til Marianne Bigum: Kernen i diskussionen om

Ukraine i øjeblikket er, at vi på mange måder halter lidt bagefter. I Ukraine er der i bund og grund

brug for, at den ukrainske forsvarsindustri får mulighed for at bygge sig selv op. Vi kan have mange

fine hensigtserklæringer, og vi kan give mange donationer, men hvis Ukraine skal få mere fart på

og blive i stand til i højere grad at have en stærkere militær rygrad, er jeg ikke et sekund i tvivl om,

at den vigtigste del er at styrke opbygningen af den ukrainske forsvarsindustri.

Det gælder også i forhold til spørgsmålet om ammunition. Vi har både i 2023 og 2024 set proble-

mer med at få Europa til at levere det antal artillerigranater med en kaliber på 155 mm, som man

havde stillet Ukraine i udsigt. Nu tager Ukraine skeen i den anden hånd og begynder selv at etab-

lere produktion. For mig at se kommer forslaget selvfølgelig til at betyde noget for Ukraine, men jeg

tror, at Ukraine er meget længere med at opbygge deres egen forsvarsindustri, inden forslaget er

på plads. Dermed bliver de mindre afhængige af direkte hjælp fra EU. Vores erfaringer fra den dan-

ske indsats er, at der er en helt anden hastighed i det, når vi refunderer udgifter til den ukrainske

regering i forhold til den ukrainske forsvarsindustri. Men der er et meget stort økonomisk behov for

yderligere bidrag. Den ukrainske forsvarsindustri har i 2024 kapacitet til at kunne producere for 20

mia. dollar. Som jeg husker det, har de kun adgang til 7 mia. dollar, så der er et meget stort gap

–

man vil kunne producere meget mere, hvis man giver finansiel støtte.

Side 7

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/9-24

42. europaudvalgsmøde 27/9 2024

Hvad angår nationale interesser, omfatter forslaget umiddelbart støtte til etablering af ny produkti-

onskapacitet. Det kan derfor også få betydning for eventuel fremtidig etablering af produktionsfacili-

teter i Danmark herunder potentielt også i Elling. Det kommer an på, helt præcis hvornår det træder

i kraft, og hvor langt vi er med Elling. Vi har generhvervet en facilitet uden for Frederikshavn, hvor

der tidligere har været ammunitionsproduktion. Vi forventer, at vi i starten af 2025 får valgt det kon-

sortium, som skal varetage ammunitionsproduktionen i Danmark i fremtiden, og at vi derefter går i

gang med den nærmere udbygning af faciliteten. Det er en oplagt måde at få en større grad af nati-

onal sikkerhed på, og det er der bred politisk opbakning til, også i forsvarsforligskredsen.

Marianne Bigum spørger også om, hvad man skal satse på fra dansk side. Den forsvarsindustrielle

strategi, som vi er ved at revidere i øjeblikket, tager afsæt i nogle af vores styrkepositioner, og hvor-

dan vi kan blive bedre til at udvikle dem. Der er flere forskellige styrkepositioner, men vi ser også

nogle styrkepositioner udkrystallisere sig, i kraft af hvad der i øjeblikket finder sted i Ukraine. Dan-

ske virksomheder får potentielt erfraringer fra Ukraine, som vil give dem en helt anden adgang på

verdensmarkedet, fordi de har teknologi, der har vist sit værd på slagmarken. Derfor er er de langt

længere fremme.

Til Christian Friis Bach: Vi skal fokusere på hele spørgsmålet omkring Elling. Heldigvis har der væ-

ret en bred opbakning til synspunktet om at styrke det område, og så er det selvfølgelig også vig-

tigt, at vi løbende følger udviklingen. Det har betydning både direkte og indirekte i forhold til Ukra-

ine, men det er mere koncentreret om at opbygge Europas forsvarsindustri. Jeg tror, at Ukraine

kommer til at løbe meget hurtigt i løbet af de kommende år, for det handler om deres egen overle-

velse.

Alexander Ryle stiller spørgsmål om kompetencefordelingen. Det afgørende er, at EU skal have en

koordinerende rolle, og Kommissionen skal tage det ansvar. Men det skal gerne give merværdi.

Det betyder, at medlemsstaternes kompetence inden for forsvarssikkerhedsområdet skal respekte-

res. Det interesserer flere andre lande sig også for, så det bliver en del af diskussionen. Vi kommer

til at læne os op ad Rådets Juridiske Tjenestes vurdering af det spørgsmål. Den har vi ikke modta-

get endnu, men når vi har det, kan vi viderebringe den til Europaudvalget, for spørgsmålet er alle-

rede nu rejst af flere. Derfor er jeg ikke bekymret for, at det ender i den forkerte side af vejen.

NOT

Med hensyn til spørgsmålet om konsekvensanalyser vil vi sende et kort skriftligt svar.

Zenia Stampe (RV):

Vi bakker også op om forhandlingsoplægget.

Der står i samlenotatet, at programmet delvis finansieres af Den Europæiske Forsvarsfond (EDF).

Det kan give god nok mening, at penge, der var øremærket til forskning inden for forsvar, ryger vi-

dere til programmet. Det kan man selvfølgelig ærgre sig over, hvis man synes, at forskning er det

vigtigste, men jeg kan ikke helt finde ud af, om der også går penge fra andre forskningsprogram-

mer, som ikke er relaterede til forsvar. På lang sigt og principielt set synes vi ikke, at det ville være

en god idé, hvis der blev taget penge fra forskning og ført over til forsvar, da begge dele er vigtige.

Theresa Scavenius (UFG):

Jeg er rigtig glad for, at ministeren vil tage spørgsmålet om budgetsty-

ringen og forudsætningerne for tilbagekøb af våben i en nødsituation med videre. Men jeg kan des-

værre ikke støtte forhandlingsoplægget, fordi jeg stadig synes, at der er alt for meget uklarhed. Mi-

nisteren fik heller ikke svaret på spørgsmålene om SEAP, som handler om, hvilke ikkeassocierede

Side 8

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/9-24

42. europaudvalgsmøde 27/9 2024

lande vi må samarbejde med, f.eks. Israel og Saudi-Arabien. Det er meget bekymrende, at man

opretter nogle SEAP-organisationer, som får ret stor autonomi, og hvor medlemsstater kan købe

våben i samarbejde med andre lande. Hele den konstruktion virker uklar og problematisk i relation

til forsvars- og sikkerhedspolitik.

Grundlæggende er jeg politisk uenig i, at vi skal støtte forsvarsindustrien i sig selv. For mig at se er

det ligesom at støtte en skotøjsbutik. Politisk set burde vi sikre sikkerhedspolitik og forsyningssik-

kerhed, og der er ikke stærke paragraffer til at sikre, at de penge går til det overhovedet. Jeg sy-

nes, at vi skal være sikre på, hvilken kontrol vi har med, hvad det er for nogle våben, og hvad de

bliver brugt til. Må de bruges til at bombe et hospital i Gaza? Skal europæiske penge gå til det? Må

de våben bruges til at angribe Rusland? Der er rigtig mange spørgsmål uden svar. Det gør det ret

bekymrende, at vi bare vi snakker om europæisk forsyningssikkerhed. Det er en eksportmulighed,

som man kan bruge alle steder.

Jens Henrik Thulesen Dahl (DD):

Regeringen finder det vigtigt at skabe klarhed over Kommissio-

nens kompetencer, men ministeren afviser at lægge afgørende vægt på det. Jeg ved, at regerin-

gen normalt er afvisende over for at bruge afgørende vægt, fordi det forhandlingsmæssigt er en ud-

fordring. Derfor gav vi også ministeren mulighed for at lægge stor vægt på det. Hvis regeringen sy-

nes, at det er vigtigt, burde man som minimum kunne lægge stor vægt på det. I givet fald ville Dan-

marksdemokraterne kunne støtte forhandlingsoplægget, ellers bliver vi desværre nødt til stemme

imod.

Forsvarsministeren (Troels Lund Poulsen):

Til Jens Henrik Thulesen Dahl: Jeg synes faktisk, at

jeg i mit svar til Alexander Ryle gav udtryk for, at det er et kæmpestort opmærksomhedspunkt. Det

bliver taget op i forhold til Rådets Juridiske Tjeneste, og jeg synes, at Danmarksdemokraterne

skulle tage det som en udstrakt hånd. I forsvarsaftalen, som vi indgik i 2023, står der, at alle partier

bakker op om en helhjertet indsats,

også i forhold til EU’s forsvarspolitik. Derfor vil jeg appellere til,

at Danmarksdemokraterne tager det tilsagn, som jeg nu giver, og derfor ender med at støtte for-

handlingsoplægget.

Til Zenia Stampe: Det er en omprioritering af EDF’en, så det er inde i maven på det system, at pen-

gene bliver skabt.

Til Theresa Scavenius: Vi når nok ikke frem til en enighed i dag, der gør, at du kan bakke op om

forslaget. Du nævner mange forskellige spændende ting. Generelt tror jeg, at man skal være me-

get påpasselig med at lægge alt for mange bindinger ned, hvis man skal være i stand til at skaffe

militært udstyr og for den sags skyld også ammunition i en tid, hvor man er i krig. Men det kan man

se forskelligt på, og derfor har jeg noteret mig synspunkterne.

Næstformanden (Henrik Møller):

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regeringens for-

handlingsoplæg, idet kun Danmarksdemokraterne, Enhedslisten og Theresa Scavenius (UFG) har

ytret sig imod det.

Mødet sluttede kl. 9.40.

Side 9