EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Notat om komitésag om ekstraordinær støtte til landbrugssektorer ramt af ugunstige klimatiske begivenheder og naturkatastrofer i Spanien, Kroatien, Cypern, Letland og Ungarn

Europaudvalget 2024-25
EUU Alm.del Bilag 265
Offentligt

Den 10. februar 2025

FVM 419

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

om Kommissionens gennemførelsesforordning om ekstraordinær støtte til land-

brugssektorer ramt af ugunstige klimatiske begivenheder og naturkatastrofer i

Spanien, Kroatien, Cypern, Letland og Ungarn i overensstemmelse med Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 (komitesag)

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag til gennemførselsforordning om krisestøtte til de landbrugssekto-

rer i Spanien, Kroatien, Cypern, Letland og Ungarn, der har været påvirket af ugunstige vejrforhold

i løbet af 2024. Kommissionen foreslår, at der med hjemmel i den fælles markedsordning (forordning

1308/2013) anvendes EU-midler til ekstraordinær støtte til berørte landbrugere i de fem medlemssta-

ter på i alt 98,6 mio. euro (ca. 734,6 mio. kr.). Støtten foreslås finansieret gennem landbrugsreserven.

Medlemsstaterne gives endvidere mulighed for at yde op til 200 pct. i national medfinansiering. For-

slaget vurderes ikke at have konsekvenser for beskyttelsesniveauet i Danmark og i EU. Forslaget for-

ventes sat til afstemning i Komiteen for den fælles markedsordning den 19. februar 2025. Regeringen

agter på den baggrund at støtte forslaget.

Baggrund

Kommissionen har fremlagt forslag til gennemførelsesforordning om ekstraordinær støtte til de land-

brugssektorer i Spanien, Kroatien, Cypern, Letland og Ungarn, der har været påvirket af ugunstige kli-

matiske begivenheder og naturkatastrofer i løbet af 2024.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 221 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1308 /2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter.

Forslaget behandles i en undersøgelsesprocedure i Komitéen for den Fælles Markedsordning for Land-

brugsprodukter. Afgiver Komitéen en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen

forslaget. Afgiver Komitéen en negativ udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen ikke

forslaget. I dette tilfælde kan Kommissionen inden for to måneder forelægge Komitéen et ændret forslag

eller inden for en måned forelægge forslaget for appeludvalget. Afgives der ikke nogen udtalelse med

kvalificeret flertal, kan Kommissionen enten vedtage forslaget, forelægge komitéen et ændret forslag

inden for to måneder eller inden for en måned forelægge forslaget for appeludvalget. Afgiver appelud-

valget med kvalificeret flertal en negativ udtalelse om forslaget, kan Kommissionen ikke vedtage forsla-

get. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en positiv udtalelse, vedtager Kommissionen forslaget.

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 265: Notat om komitésag om ekstraordinær støtte til landbrugssektorer ramt af ugunstige klimatiske begivenheder og naturkatastrofer i Spanien, Kroatien, Cypern, Letland og Ungarn

Afgiver appeludvalget ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal, kan Kommissionen vedtage forsla-

get.

Sagen forventes sat til afstemning på mødet i Komiteen for den fælles markedsordning for landbrugs-

produkter den 19. februar 2025.

Formål og indhold

Forslaget om ekstraordinær landbrugsstøtte til Spanien, Kroatien, Cypern, Letland og Ungarn fremsæt-

tes, fordi landene i løbet af 2024 er blevet ramt af ekstraordinært ugunstigt klimarelateret vejr.

Spanien, Kroatien, Cypern og Ungarn har været ramt af exceptionelle hedebølger. Herudover blev dele

af Spanien ramt af store oversvømmelser og tung regn i oktober og november 2024. Letland oplevede i

maj 2024 frost, som ødelagde den tidlige vækstsæson for flere afgrøder efterfulgt af en exceptionel våd

sensommer. Af Kommissionens forslag fremgår det, at der på trods af ugunstige vejrforhold i flere med-

lemsstater er tale om ekstraordinære dårlige forhold i de fem medlemsstater, som har ført til store ska-

der på landenes fødevareproduktioner, herunder frugt og grønt, vinstokke, husdyr, nødder, korn, majs,

oliven, raps, kartofler, sukkerroer m.m. Ifølge forslaget vil indkomsttabene for de berørte producenter i

Spanien, Kroatien, Cypern, Letland og Ungarn bringe deres økonomiske levedygtighed i fare.

Forslaget fremsættes med hjemmel i artikel 221 i den fælles markedsordning (forordning 1308/2013),

hvorefter der kan iværksættes foranstaltninger til løsning af specifikke problemer. Forslaget indebærer,

at der kan ydes en støtte på samlet 98,6 mio. euro (ca. 734,6 mio. kr.), heraf:

- 68 mio. euro (ca. 506,6 mio. kr.) til Spanien

- 6,7 mio. euro (ca. 49,9 mio. kr.) til Kroatien

- 3,5 mio. euro (ca. 26,08 mio. kr.) til Cypern

- 4,2 mio. euro (ca. 31,3 mio. kr.) til Letland

- 16,2 mio. euro (ca. 120,7 mio. kr.) til Ungarn.

Med forslaget får de fem medlemsstater mulighed for at supplere EU-støtten med op til 200 pct. natio-

nale midler. De fem medlemsstater skal senest den 31. maj 2025 meddele Kommissionen, hvorledes

støtten vil udmøntes. Udbetalingerne skal ske på baggrund af objektive og ikke-diskriminerende krite-

rier, som tager de påvirkede landbrugeres tab i betragtning, og må ikke skabe markeds- eller konkur-

renceforvridning. Støtten fra landbrugsreserven skal være udbetalt senest 30. september 2025 og den

ekstra nationale støtte senest den 31. december 2025.

EU-støtten foreslås finansieret af landbrugsreserven, som opføres direkte på EU-budgettet. Den kan

anvendes til kriseordninger i form af intervention og/eller privat oplagring samt til de kriseordninger,

der kan etableres i henhold til artikel 219-221 i den fælles markedsordning (forordning 1308/2013).

Landbrugsreserven består årligt af 450 mio. euro. Ubrugte midler inden for landbrugsbudgettet kan

overføres til landbrugsreserven det efterfølgende år. For regnskabsåret 2025 er der 570 mio. euro til-

gængelig for landbrugsreserven. Hvis der ikke er midler på budgettet til at fylde landbrugsreserven op,

anvendes finansiel disciplin som sidste udvej. Finansiel disciplin dækker over, at Kommissionen med

en fastsat procentandel beskærer de direkte betalinger til tilskudsmodtagere, der på et år modtager mere

end 2.000 euro.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets skal ikke udtale sig om forslaget.

Nærhedsprincippet

Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regeringens

vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Forslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser ud

over indvirkningen på EU’s budget. Finansieringen

foreslås at ske via landbrugsreserven. Der er EU-budgetvirkning, idet forslaget medfører en udgift på

EU’s budget på 98,6 mio. euro.

Danmarks finansieringsandel af EU-budgettet er ca. 2,3 pct., svarende

til ca. 2,3 mio. euro (ca. 16,9 mio. kr.). Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske

konsekvenser.

Det bemærkes, at en fuld anvendelse af den afsatte landbrugsreserve i løbet af regnskabsåret 2025 (16.

oktober 2024 til 15. oktober 2025) kan medføre behov for at reducere den direkte indkomststøtte til

landbrugere for at genopfylde landbrugsreserven. Dette vurderes i så fald at være en mindre reduktion

af den direkte indkomststøtte. Landbrugsreserven kan også fyldes op af eventuelt andre ubrugte midler

og formålsbestemte indtægter under landbrugsområdet.

Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og i EU.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug).

Landbrug & Fødevarer noterer sig Kommissionens forslag om krisestøtte til de landbrugssektorer i Spa-

nien, Letland, Kroatien, Ungarn og Cypern, der har været stærkt negativt påvirket af ugunstige vejrfor-

hold i løbet af 2024. Landbrug & Fødevarer ønsker at udtrykke vores medfølelse samt forståelse for

behovet for at hjælpe landmændene i de pågældende lande, som har lidt store tab som følge af de vold-

somme vejrforhold. I forlængelse af dette bemærkes det, at finansieringen af krisestøtten sker gennem

landbrugsreserven, og at en fuld udnyttelse af denne kan lede til reduktion af den direkte landbrugs-

støtte i Danmark som følge af anvendelsen af finansiel disciplin. Landbrug & Fødevarer mener rent prin-

cipielt ikke, at udbetaling af krisestøtte i enkelte medlemsstater skal finansieres af landmændene i de

øvrige medlemsstater

–

herunder eksempelvis danske landmænd. En sådan opgave bør bæres af det

samlede europæiske samfund.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

På baggrund af tidligere afstemninger om lignende forslag forventes der at være et kvalificeret flertal for

forslaget blandt medlemsstaterne.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er generelt forbeholden overfor at anvende landbrugsreserven, og regeringen finder det vig-

tigt, at den ekstraordinære støtte begrænses, så der opretholdes manøvrerum til fremtidige kriser. Re-

geringen har dog forståelse for den ekstraordinære situation grundet de særlige vejrforhold. Regeringen

finder det vigtigt, at muligheden for national medfinansiering begrænses mest muligt. Regeringen finder

det endvidere vigtigt, at en anvendelse af landbrugsreserven baseres på objektive kriterier, der viser, at

der er ekstraordinære udfordringer og tab i bestemte sektorer og/eller medlemsstater. Endelig finder

regeringen det vigtigt, at Kommissionen udviser transparens og følger markedssituationen på tværs af

alle medlemsstater. Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.