GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAU DVALG
11. februar 2025
Europa-Kommissionens henstilling om gennemgang af udgående inve-
steringer i teknologiområder, der er afgørende for Unionens økonomi-
ske sikkerhed
C 2025/63
1.
Resumé
Kommissionen har d. 15. januar 2025 offentliggjort henstilling om igang-
sættelse af en gennemgang af virksomheders brug af udgående investerin-
ger i lande udenfor EU inden for teknologiområder, der er afgørende for
Unionens økonomiske sikkerhed. I henstillingen opfordres medlemssta-
terne til at igangsætte gennemgangen i samarbejde med deres virksomhe-
der af udgående investeringer inden for kvanteteknologi, halvledertekno-
logi og teknologi med kunstig intelligens. Derefter skal der foretages en
risikovurdering, der kan danne grundlag for politiske drøftelser af poten-
tielle sikkerhedsrisici relateret til udgående investeringer og herefter af-
gøre om der er behov for foranstaltninger, samt hvilke disse måtte være.
Gennemgangen og risikovurderingen skal være afsluttet 30. juni 2026.
Henstillingen har ingen direkte lovgivningsmæssige konsekvenser og for-
ventes ikke i sig selv at have væsentlige økonomiske konsekvenser.
Regeringen ser generelt gennemgangen som et nyttigt bidrag til en evi-
densbaseret analyse af potentielle sikkerhedsrisici. Gennemgangen vil li-
geledes bidrage til, at identificere, om der er behov for tiltag, samt hvilke
disse måtte være. Under overvejelserne bør det først afklares, om det vil
kunne håndteres med eksisterende værktøjer. Regeringen vurderer samti-
dig, at der er et behov for at kunne anonymisere og kryptere virksomheders
fortrolige oplysninger. Regeringen vil arbejde for, at gennemgangen prio-
riterer den geografiske afgrænsning af de lande, der sættes fokus på under
gennemgangen. Afgræsningen bør laves ud fra en risikobaseret tilgang, og
vurderingerne bør udarbejdes med en ensartet forståelse af på tværs af
landene.
2.
Baggrund
Kommissionen oprettede i juni 2023 en ekspertgruppe om udgående inve-
steringer, hvor medlemslandene deltager. Tiltaget kom efter kommissions-
formand von der Leyen og den amerikanske Præsident Biden nævnte ud-
gående investeringer som en potentiel årsag til uønsket lækage af sensitiv