Notat
Notat om besvarelse af Kommissionens åbningsskrivelse nr.
2024/2104 vedrørende direktiv 2005/36/EF og forudgående kontrol af
kvalifikationer i tilfælde af midlertidig levering af tjenesteydelser in-
den for visse erhverv
Kommissionens generalsekretariat har den 16. december 2024 fremsendt Kom-
missionens åbningsskrivelse (ref. INFR(2024)2104) til den danske regering vedrø-
rende direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer
som ændret ved direktiv 2013/55/EU (herefter i det følgende benævnt
”anerken-
delsesdirektivet”). Direktivet giver mulighed for at foretage forudgående kontrol af
kvalifikationerne hos erhvervsudøvere, der udfører midlertidige og lejlighedsvise
tjenesteydelser i en anden medlemsstat, under visse begrænsede og særlige be-
tingelser.
Kommissionen anfører, at Danmark har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til ar-
tikel 7, stk. 1 og stk. 4, i anerkendelsesdirektivet for så vidt angår de nationale
gennemførelsesforanstaltninger, der foreskriver forudgående kontrol af de er-
hvervsmæssige kvalifikationer ved personer, som udfører visse midlertidige og lej-
lighedsvise tjenesteydelser i anden medlemsstat. Kommissionen oplister i denne
forbindelse en række erhverv, der er meddelt i databasen over lovregulerede er-
hverv i henhold til direktivets artikel 59, stk. 2, som efter Kommissionens opfattelse
ikke er omfattet af anvendelsesområdet for direktivets artikel 7, stk. 4.
1. De danske regler, der implementerer anerkendelsesdirektivet
Anerkendelsesdirektivet er gennemført i dansk ret ved lov nr. 1871 af 29. decem-
ber 2015 om lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige
kvalifikationer, som ændret ved lov nr. 884 af 16. juni 2020 (herefter i det følgende
benævnt ”anerkendelsesloven”), og i bekendtgørelse nr. 53 af 14. januar
2016 om
anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer. Reglerne
suppleres af specifikke regler for de af anerkendelsesdirektivet omfattede lovregu-
lerede erhverv på de relevante ministeriers områder.
Det følger af direktivets artikel 7, stk. 4, at når tjenesteyderen første gang udfører
en tjenesteydelse inden for lovregulerede erhverv, der har konsekvenser for den
offentlige sundhed og sikkerhed, og som ikke er omfattet af automatisk anerken-
delse i henhold til kapitel II eller III eller IIIa i afsnit III, kan den kompetente myn-
dighed i værtsmedlemsstaten kontrollere tjenesteyderens erhvervsmæssige kvali-
fikationer, inden den pågældende første gang udfører tjenesteydelsen. Den forud-
gående kontrol kan kun foretages, når formålet med kontrollen er at undgå alvorlig
skade for tjenestemodtagerens sundhed eller sikkerhed på grund af tjenesteyde-
rens manglende erhvervsmæssige kvalifikationer, og når kontrollen ikke er mere
omfattende end nødvendigt med henblik herpå.
I dansk ret er der i relation til direktivets artikel 7, stk. 4, fastsat regler i anerkendel-
seslovens kapitel 5 om anerkendelsesprocedure for etablering og midlertidig og
lejlighedsvis levering af tjenesteydelser, herunder i § 5, stk. 4, om proceduren ved
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Bredgade 40-42
1260 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
538036
Side 1/3