EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Notat om komitésag om myndighedernes tilsynsforpligtelser vedr. groundhandling-tjenesteydere på flyvepladser

Europaudvalget 2024-25
EUU Alm.del Bilag 27
Offentligt

KOMITÉNOTAT

9. okotober 2024

2024-1642

Europa-Kommissionens forslag til gennemfø-

relsesforordning vedrørende myndighedernes

tilsynsforpligtelser vedrørende groundhand-

ling-tjenesteydere på flyvepladser omfattet af

forordning 2018/1139 (komitésag)

Nyt notat

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Europa-Kommissionen har fremsat forslag til gennemførelsesfor-

ordning vedr. myndighedernes tilsynsforpligtelser af ground-

handling-tjenesteydere omfattet af forordning 2018/1139. Forsla-

get er sat til diskussion på møde i EASA-komitéen den 15. oktober

2024 samt afstemning i komitéen den 16. oktober 2024.

Kommissionen foreslår, at groundhandling-tjenesteyderne under-

lægges et direkte myndighedstilsyn fra den nationale myndighed i

landet, hvor tjenesteudøveren har sit hovedsæde, samt separate

tilsyn med udførelsen af ground handling fra myndigheder i de

lande, hvor virksomheden måtte udføre sine ground handling-tje-

nesteydelser.

Groundhandling-tjenesteydere skal jf. forordning 2018/1139 ikke

godkendes men deklarere deres tilstedeværelse på en flyveplads

omfattet af forordningen, hvorefter den nationale myndighed skal

tilføje dem til myndighedens tilsynsportefølje.

Det vurderes, at forslaget vil medføre øget tilsynsarbejde for Tra-

fikstyrelsen i forhold til groundhandling-tjenesteydere. Der vil

særskilt skulle tages stilling til de forventede omkostninger og

årsværk.

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Notat om komitésag om myndighedernes tilsynsforpligtelser vedr. groundhandling-tjenesteydere på flyvepladser

Side 2/11

Forslaget forventes at have en positiv effekt på luftfartssikkerhe-

den og forventes samtidig at reducere omkostninger for luftfarts-

selskaber ved at mindske antallet af uheld i forbindelse med ydel-

sen af groundhandling-tjenester.

Regeringen er positivt indstillet over for intentionen med forsla-

get om introduktion af fælleseuropæiske regler for tilsynet af

groundhandling-tjenesteydere. Dog vurderer regeringen, at de

nye regler medfører risiko for dobbelte tilsyns- og auditaktivite-

ter, ligesom regeringen er kritisk over for, at administration af

forslaget medfører behov for administrative årsværk.

Regeringen agter at stemme imod forslaget.

2. Baggrund

Kommissionen har fremlagt forslag om myndighedernes tilsynsfor-

pligtelse med ground-handling-tjenesteydere omfattet af forord-

ning 2018/1139 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning (EU) nr. 2018/1139 af 4. juli 2018 om fælles regler for civil

luftfart og oprettelse af Det Europæiske Unions Luftfartssikker-

hedsagentur og om ændring af forordning (EF) nr. 2111/2005, (EF)

nr. 1008/2008, (EU) nr. 996/2010, (EU) nr. 376/2014 og direktiv

2014/30/EU og om ophævelse af (EF) nr. 552/2004 og (EF) nr.

216/2008 og Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91.

I henhold til artikel 2, stk. 1, litra d, i forordningen finder denne

anvendelse på levering af groundhandling-tjenester på flyveplad-

ser. Endvidere fremgår det af præambelbetragtning nr. 19, at der

bør fastsættes væsentlige krav for sikker levering af groundhand-

ling-tjenester. Ansvarsområder for groundhandling-tjenesteyderne

findes i afsnit 4 i Bilag VII,

Væsentlige krav til flyvepladser.

Forslaget er en del af en pakke bestående af en delegeret forord-

ning, en gennemførelsesforordning, samt tilhørende ændringer til

flyvepladsforordningen

, de operative regler for luftfartsselskaber,

jf. forordning 965/2012 og informationssikkerhedskravene, forord-

ning 2022/1645.

Reglerne er udarbejdet af det europæiske luftfartsikkerhedsagen-

tur, EASA, i samarbejde med groundhandling-branchen, og bygger

som udgangspunkt på de eksisterende branchestandarder for

Kommissionens forordning (EU) nr. 139/2014 af 12. februar 2014 om fastsættelse af

krav og administrative procedurer for flyvepladser i henhold til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EF) nr. 216/2008.

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Notat om komitésag om myndighedernes tilsynsforpligtelser vedr. groundhandling-tjenesteydere på flyvepladser

Side 3/11

groundhandling, eksempelvis International Air Transport Associa-

tion’s

(IATA)

manualer.

Gennemførelsesforordningen vedtages gennem undersøgelsespro-

ceduren. Når undersøgelsesproceduren finder anvendelse, afgiver

udvalget udtalelse med et kvalificeret flertal. Afgiver udvalget en

positiv udtalelse, vedtager Kommissionen udkastet til gennemfø-

relsesretsakt.

Afgiver udvalget en negativ udtalelse, vedtager Kommissionen ikke

udkastet til gennemførelsesretsakt. Hvis gennemførelsesretsakten

anses for at være nødvendig, kan formanden enten forelægge en

ændret udgave af udkastet til gennemførelsesretsakt for det samme

udvalg inden for to måneder efter afgivelsen af den negative udta-

lelse eller forelægge udkastet til gennemførelsesretsakt for appel-

udvalget til yderligere drøftelse inden for en måned efter afgivel-

sen. Forslaget er sat til diskussion på møde i EASA-komitéen den

15. oktober 2024 samt afstemning i komitéen den 16. oktober

2024.

Da forordning 2018/1139 er vedtaget efter den almindelige lovgiv-

ningsprocedure, kan Europa-Parlamentet eller Rådet til enhver tid

tilkendegive over for Kommissionen, at et udkast til gennemførel-

sesretsakt efter deres opfattelse overskrider de gennemførelsesbe-

føjelser, der er fastsat i basisretsakten. I et sådant tilfælde reviderer

Kommissionen udkastet til gennemførelsesretsakt under hensynta-

gen til de udtrykte holdninger og underretter Europa-Parlamentet

og Rådet om, hvorvidt den agter at fastholde, ændre eller tilbage-

trække udkastet til gennemførelsesretsakt.

3. Formål og indhold

Formålet med gennemførelsesforordningen er at sikre et ensartet

tilsyn af de arbejdsaktiviteter, som foregår på en flyveplads i for-

bindelse med flytransport, og som tidligere ikke har været direkte

reguleret. Levering af groundhandling-tjenester er i dag det eneste

store arbejdsområde i luftfarten, som er gennemført gennem inter-

nationale branchestandarder.

Groundhandling-tjenester omfatter blandt andet bagagehåndte-

ring, de-icing og anti-icing, godshåndtering og brændstoftankning.

Kommissionen ønsker med forslaget at strømline reguleringen af

luftfartens arbejdsaktiviteter for derigennem at skabe ensartet til-

gang til safety-relaterede rapporteringer, ledelsessystemer, audite-

ring, vedligehold af udstyr, uddannelse og træning.

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Notat om komitésag om myndighedernes tilsynsforpligtelser vedr. groundhandling-tjenesteydere på flyvepladser

Side 4/11

EASA har gennemført et studie, som har vist, at der er en forholds-

vis lille mængde indberetninger fra groundhandling-selskaber i

forhold til, hvor mange skader der sker på forpladsen, og de om-

kostninger som følger deraf. Med forslaget ønsker Kommissionen

derfor at forbedre kulturen omkring safety-rapportering.

I OPS-forordningen

er der krav for luftfartsselskaber vedrørende

”contracted

services applicaple to aircraft operators”,

jf. krav-

punkt ORO.GEN.205. Heraf følger, at det er luftfartsselskabets an-

svar at føre audits med de groundhandling-tjenesteydere, de har et

samarbejde med, og det er myndighedens ansvar at føre tilsyn

med, at luftfartsselskaberne lever op til dette krav. Dette betyder,

at en groundhandling-tjenesteyder efter de gældende regler har

lige så mange tilsyn, som de har kunder. Med forslaget reduceres

antallet af tilsyn, da groundhandling-tjenesteyderne herefter kun

vil være underlagt lovpligtigt tilsyn fra de kompetente myndighe-

der.

De foreslåede reglers indhold

Forslaget vil medføre, at alle groundhandling-tjenesteydere, der

ønsker at levere groundhandling-tjenester på en flyveplads, skal

indsende en deklaration til den kompetente myndighed, hvilket i

Danmark er Trafikstyrelsen, hvori der erklæres overholdelse af

gældende regler. Der er således ikke tale om en proces, som inde-

bærer myndighedens forhåndsgodkendelse, men et tilsagn om, at

groundhandling-tjenesteyderne er underforstået med gældende

regler, og at de er underlagt tilsyn fra myndigheden.

I forslaget er der indlagt en treårig implementeringsperiode, hvil-

ket giver nuværende groundhandling-tjenesteydere tid til at imple-

mentere reglerne samt at indsende deklaration til myndigheden.

Efter denne implementeringsperiode er der lagt op til, at første til-

synscyklus vil være fem år, efterfulgt af en fast tilsynscyklus på fire

år.

Kravene til myndigheden i forslaget til gennemførelsesforordnin-

gen omhandler blandt andet tidsfrister, udførelse af tilsyn, rammer

for udstedelser af findings og bemærkninger, sanktionsmuligheder,

krav til systemer, samt kriterier for træning og uddannelse af in-

spektører. Disse krav er lignende europæiske regler på andre do-

mæner inden for luftfartsområdet, eksempelvis

Kommissionens forordning (EU) nr. 965/2012 af 5. oktober 2012 om fastsættelse af

tekniske krav og administrative procedurer for flyveoperationer i henhold til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008.

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Notat om komitésag om myndighedernes tilsynsforpligtelser vedr. groundhandling-tjenesteydere på flyvepladser

Side 5/11

flyvepladsområdet

, flyveoperationsområdet

, lufttrafikstyrings-

området

og luftdygtighedsområdet

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Da de foreslåede regler for groundhandling-tjenesteydere er frem-

sat som en gennemførelsesforordning, vil reglerne ikke blive be-

handlet i Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Formålet med de foreslåede regler er dels at højne sikkerheden for

den europæiske luftfart, og dels at der skabes mere fri konkurrence

på groundhandling-markedet, herunder ensartede regler, som

modvirker mulighederne for at konkurrere på lavere safety-stan-

darder.

I kraft af luftfartens internationale karakter og tradition for inter-

national regulering, herunder eksisterende europæisk regulering

og kravsætning til luftfartsselskabernes tilgang til groundhandling,

vurderes det nødvendigt, at reguleringen af groundhandling sker

på et fælleseuropæisk plan. I tillæg hertil vurderes det, at de kon-

kurrencemæssige forhold ikke vil kunne opnås gennem ren natio-

nal lovgivning.

Der findes allerede regler vedrørende groundhandling, for så vidt

angår markedsadgang for levering af groundhandling-tjenester i de

større lufthavne, jf. Rådets Direktiv 96/67/EF af 15. oktober 1996

om adgang til ground handling-markedet i Fællesskabets luft-

havne. På baggrund heraf vurderer regeringen, at forslaget er i

overensstemmelse med nærhedsprincippet.

3 Reguleret i forordning (EU) 139/2014 af 12. februar 2014 om fastsættelse af krav og

administrative procedurer for flyvepladser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 216/2008

4 Reguleret i forordning (EU) 965/2012 af 5. oktober 2012 om fastsættelse af tekniske

krav og administrative procedurer for flyveoperationer i henhold til Europa-Parlamen-

tets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008

5 Reguleret i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/373 af 1. marts 2017

om fastsættelse af fælles krav til udøvere af lufttrafikstyrings- og luftfartstjenester og an-

dre lufttrafikstyringsnetfunktioner og tilsynet med disse udøvere, om ophævelse af for-

ordning (EF) nr. 482/2008, gennemførelsesforordning (EU) nr. 1034/2011 og (EU) nr.

1035/2011 samt forordning (EU) 2016/1377 og om ændring af forordning (EU) nr.

677/2011 (EØS-relevant tekst.)

6 Reguleret i forordning (EU) 1321/2012 af 26. november 2014

om vedvarende luftdygtighed af luftfartøjer og luftfartøjsmateriel, -dele og -apparatur og

om godkendelse af organisationer og personale, der deltager i disse opgaver.

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Notat om komitésag om myndighedernes tilsynsforpligtelser vedr. groundhandling-tjenesteydere på flyvepladser

Side 6/11

6. Gældende dansk ret

Der findes i dag ingen nationale regler for Trafikstyrelsens tilsyn af

groundhandling-tjenesteydere. Det skyldes, at Trafikstyrelsen gen-

nemfører et indirekte tilsyn med virksomhederne i forbindelse med

styrelsens tilsyn af luftfartsselskaberne.

På den baggrund har forslaget ikke betydning for gældende dansk

ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Danmark er jf. forordning 2018/1139 forpligtet til at sikre efterlevelse

af kravene til levering af groundhandling-ydelser på IMC-flyveplad-

serne

, som omfatter Stauning, Kolding og H.C. Andersen lufthavne.

Da gennemførelsesforordningen ikke vil finde direkte anvendelse på

disse flyvepladser vil det være nødvendigt at udstede en bekendtgø-

relse i form af en Bestemmelse for Luftfart (BL) for at implementere

kravene (og tilsynsbeføjelsen) i dansk ret.

Udstedelsen af BL’en vil have hjemmel i Luftfartslovens

§ 1a.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget medfører, at Trafikstyrelsen bliver direkte myndighed

over for groundhandling-tjenesteydere i Danmark med en dertil

hørende forøgelse i styrelsens tilsynsforpligtelser. Det er på bag-

grund af data om antallet af nuværende groundhandling-tjeneste-

ydere i Danmark vurderet, at der tilføjes mellem 75 og 90 nye til-

synsobjekter. Det forventes, at dette vil medføre et øget ressource-

træk i størrelsesordenen 1-4 årsværk, med en forventet omkostning

på ca. 1-4 mio. kr. om året. Der vil skulle tages særskilt stilling til

håndtering heraf, herunder om opgaven skal løses inden for Trafik-

styrelsens eksisterende årsværk.

IMC refererer til ’instrument meterological conditions’, og IMC-flyvepladser

er således

flyvepladser, der har tilknyttede instrumentflyveprocedurer. I Danmark er Stauning

Lufthavn, Kolding Lufthavn og H.C. Andersen Lufthavn omfattet af grundforordningen,

men reguleret efter nationale regler, eftersom disse lufthavne er undtaget fra at følge eu-

ropæiske regler.

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Notat om komitésag om myndighedernes tilsynsforpligtelser vedr. groundhandling-tjenesteydere på flyvepladser

Side 7/11

Trafikstyrelsens arbejde med tilsyn er finansieret gennem safety-

bidraget pålagt luftfartsbranchen, som således vil være hovedfinan-

sieringskilden for det øgede ressourcetræk.

Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-rets-

akter afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende bevil-

lingsramme, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Den primære samfundsmæssige påvirkning af forordningen for-

ventes at være positiv, forudsat at forordningen medfører en ensar-

tethed i groundhandling-standarder og -udførelse samt færre ska-

der på luftfartøjer. Dette kan over tid formentlig medvirke til færre

aflysninger og reducerede omkostninger for luftfartsselskaberne.

Det er endvidere forventningen, at standardiseringen af ground-

handling-området i Europa vil øge mobiliteten inden for faget, da en

certificering i en groundhandling-tjenesteyder kan overføres til en

anden groundhandling-tjenesteyder, uden at medarbejderen nød-

vendigvis skal igennem et større lokalt træningsforløb.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vil medføre en forøgelse i antallet af audits foretaget af

Trafikstyrelsen over for groundhandling-tjenesteydere, som for-

ventes opvejet af en reduktion i audits fra de enkelte luftfartssel-

skaber hos virksomhederne og derved en mindre byrde for disse.

Det vurderes derfor, at forslaget samlet set ikke vil medføre væ-

sentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser for de omfattede

groundhandling-tjenesteydere.

Omkostningerne til Trafikstyrelsens tilsyn med groundhandling-

virksomhederne vil blive finansieret via safety-bidraget, som er på-

lagt luftfartsbranchen. Da der er hård konkurrence mellem flysel-

skaberne, forventes omkostningen at blive overvæltet fuldt ud på

passagerer afrejsende fra lufthavne i Kongeriget.

Øvrige konsekvenser

Forslaget forventes at have en positiv effekt på luftfartssikkerheden

i Danmark. Ved at fastsætte krav om myndighedstilsyn sikres det,

at groundhandling-tjenesteyderne alle efterlever de fælleseuropæi-

ske sikkerhedskrav, som fastsættes i forordning 2018/1139. Med

forslaget vil man blandt andet kunne sikre, at groundhandling-

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Notat om komitésag om myndighedernes tilsynsforpligtelser vedr. groundhandling-tjenesteydere på flyvepladser

Side 8/11

tjenesteyderne alle opererer med Safety Management-systemer,

der lever op til de standarder, som er fastsat i europæiske lovgiv-

ning, og som følger principperne, der anvendes i eksisterende do-

mæneforordninger på resten af luftfartsområdet.

Det forventes endvidere, at efterlevelsen af de fælleseuropæiske

sikkerhedskrav vil medføre en reduktion i antallet af skader på

luftfartøjer. Yderligere forventes forordningen at medføre en stig-

ning i antallet af hændelsesindberetninger på groundhandling-om-

rådet, hvilket vil give tilsynsmyndighederne mulighed for at identi-

ficere eventuelle risikoområder, hvor tilsynsarbejdet kan forbedres.

8. Høring

Forslaget er sendt i høring i EU-specialudvalget for Transport fra

den 4. oktober til den 7. oktober 2024.

Der er modtaget indholdsmæssige høringssvar fra Brancheforenin-

gen for Dansk Luftfart.

Brancheforeningen for Dansk Luftfart

Der er her tale om et forslag til gennemførelsesforordning, der

grundlæggende ændrer på konditionerne for godkendelse og tilsyn

samt tilhørende ansvar og juridiske forpligtelser i forbindelse med

ground handling operationer i lufthavne. Hidtil har denne opgave

været en del af luftfartsselskabernes ansvar i forhold til deres re-

spektive GH-leverandører. Det har efter vores opfattelse fungeret

glimrende hidtil. Vi har dog også forståelse for ønsket om at etab-

lere en mere ensartet og harmoniseret struktur for godkendelse og

tilsyn med GH-operatører. Men overflytningen af tilsynsansvaret

indeholder også potentielle risici og vil implicit bygge på en forud-

sætning om meget klar fremtidig ansvarsfordeling og entydig

grænsesætning mellem myndighedernes ansvar / forpligtelser i

forhold til luftfartsselskabernes i det foreslåede nye regime. Risi-

koen er, at vi i stedet ender med øget bureaukrati. Disse forudsæt-

ninger behandles desværre ikke i Transportministeriets notat, hvil-

ket de burde være af hensyn til fastlæggelse af Danmarks position

til forslaget.

Det er uheldigt, at KOM-dokumentet ikke foreligger i for-

bindelse med denne høring. Dermed er det umuligt at vur-

dere om ovennævnte klare ansvarsfordeling mv. er beskre-

vet tydeligt og klart. Vi har dog fra anden side haft afgang til

et udkast til den gennemførelsesforordning, der skal regu-

lere myndighedskravene. Vi kan konstatere, at den version,

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Notat om komitésag om myndighedernes tilsynsforpligtelser vedr. groundhandling-tjenesteydere på flyvepladser

Side 9/11

der muligvis ikke er den seneste, forholder sig tavst til em-

net. Betragtning (9) i udkast til gennemførelsesforordning

angående krav til GH-operatører indeholder dog nedenstå-

ende (kursiverede) passus, der tillægger GH-operatøren det

operationelle ansvar. Aftageren af GH-operatørens ydelser,

altså luftfartsselskabet, fremgår heller ikke heraf. Sammen-

holdt med gennemførelsesforordningen angående krav til

myndigheder, må det antages, at aftagers (luftfartsselska-

bets) ansvar fremadrettet er rent kontraktuelle og leveran-

cemæssige forhold. Men vores antagelse er indirekte. Det vil

derfor være afgørende at få det forhold bekræftet entydigt.

With this Regulation, ground handling organisations are

to assume full responsibility for the safe provision of ser-

vices, their operations, and control the operational risks of

their activities, while aircraft operators continue to re-

main responsible for the safety of the aircraft and for the

flight, while aerodrome operators continue to remain re-

sponsible for the safe operation of aerodromes. Therefore,

ground handling organisations should develop and imple-

ment a management system with effective safety manage-

ment processes capable of identifying and managing the

safety risks, including those arising from interfaces with

the aircraft operators and the aerodrome operators,

through the application of adequate and proportionate

mitigation measures.

2. En klart beskrevet entydig ansvarsfordeling er som nævnt

afgørende for erhvervet. Det er forudsætningen for, at nota-

tets antagelser om forslagets positive effekter, herunder især

at det vil betyde lavere omkostninger for luftfartsselska-

berne, er reelle. Hvis der trods overdragelsen af tilsyns- og

kontrolforpligtigelse til myndighederne, efterlades usikker-

hed om dette, vil slutresultatet ikke være lavere omkostnin-

ger, men derimod dobbelte tilsyns- og auditaktiviteter. Altså

en samlet forøget tilsynsbyrde og øget bureaukrati. Det er

en grundforudsætning for at forslaget giver mening. Det er

derfor afgørende, at forordningen er klar og tydelig i denne

sammenhæng. Vi opfordrer til, at Transportministeriets no-

tat forsynes med en vurdering af dette, og at emnet gøres til

en dansk nøgleprioritet i de videre forhandlinger.

3. Det fremgår flere steder i notatet, at forslaget vil føre til øget

luftfartssikkerhed. Det er vores opfattelse, at luftfartssikker-

heden med det nuværende regime allerede er meget høj. Vi

finder det tvivlsomt, at forslaget i sig selv vil resultere i

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Notat om komitésag om myndighedernes tilsynsforpligtelser vedr. groundhandling-tjenesteydere på flyvepladser

Side 10/11

større effekter på den front. Det bør erindres, at luftfartssel-

skaberne allerede i dag har en klar egeninteresse i at sikre

en høj grad af sikkerhed i forbindelse med GH-leverancer.

4. Det fremgår af afsnittet om samfundsøkonomiske konse-

kvenser (side 7), at myndighedernes omkostninger til tilsyn

vil stige som følge af forslaget. Denne stigning skal dækkes

via safety-bidraget. Det angives endvidere, at luftfartssel-

skabernes afgiftsomkostning forventes at blive overvæltet

fuldt ud på passagererne. Selv om der er tale om en fælles-

europæisk ændring, er der forskelle mellem landene i hvor-

ledes myndigheders tilsynsomkostninger finansieres. I Dan-

mark via en afgift, som andre lande ikke har. Der er således

ikke fravær af priselasticitet, så efter vores opfattelse vil en

del af den afledte afgiftsbyrde blive absorberet af især de

danske luftfartsselskaber selv. De vil altså ende med øgede

omkostninger.

Ovenstående er vores umiddelbare bemærkninger

–

her afgivet

uden fuld indsigt i formuleringerne i det endelige KOM-forslag.

9. Generelle forventninger til andre landes hold-

ninger

På baggrund af drøftelserne i EASA-komitéen, er det vurderingen,

at der er en overvejende positiv holdning til forslaget fra langt stør-

stedelen af de øvrige medlemsstater.

10.

Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter intentionen med forslaget.

Regeringen noterer sig dog bekymringen fra Brancheforeningen

for Dansk Luftfart om risikoen for dobbelte tilsyns- og auditaktivi-

teter med øgede opgavebyrde for branchen.

Samtidig skaber den øgede regelmængde på luftfartsområdet be-

kymring i forhold til mængden af kompleksitet for aktørerne. Rege-

ringen vil derfor opfordre Kommissionen til at genoverveje forsla-

get for at sikre, at reglerne er klare og enkle samt undgå risikoen

for dobbelt tilsyns- og auditaktivitet.

Det er endeligt regeringens vurdering, at administration af forsla-

get medfører et behov for administrative medarbejdere i staten

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 27: Notat om komitésag om myndighedernes tilsynsforpligtelser vedr. groundhandling-tjenesteydere på flyvepladser

Side 11/11

uden en beviselig lettelse af administrative byrder andre steder i

samfundet.

Regeringen agter at stemme imod forslaget.

11.

Tidligere forelæggelser for Folketingets

Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.