EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-24

Europaudvalget 2024-25
EUU Alm.del Bilag 274
Offentligt

Europaudvalget

Referat af 13. europaudvalgsmøde

Mødedato:

fredag den 13. december 2024

Tidspunkt:

kl. 10.30

Sted:

vær. 2-133

Dagsorden

Den 12. december 2024

1. Samråd med udenrigsministeren om handels- og fiskeriaftaler mellem EU og Marokko

EUU alm. del (20241)

–

Samrådsspørgsmål G

EUU alm. del (20241)

–

Samrådsspørgsmål F

EUU alm. del (20241)

–

Samrådsspørgsmål E

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 156 (kommenteret dagsorden)

2. Rådsmøde nr. 4070 (udenrigsanliggender) den 16. december 2024

Forelæggelse ved udenrigsministeren

Rådsmøde 4070

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 156 (kommenteret dagsorden)

3. Kommissionens forslag til forordning om krav om cirkularitet i design af køretøjer og om

håndtering af udrangerede køretøjer

Forelæggelse ved miljø- og ligestillingsministeren

−

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2023) 0451

–

Bilag 2 (samlenotat)

KOM (2023) 0451

–

Bilag 3 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 156 (kommenteret dagsorden)

KOM (2023) 0451

–

svar på spm. 1 om oversendelse af non-papers eller

positionspapirer

Side 1

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-24

13. europaudvalgsmøde 13/12 2024

4. Rådsmøde nr. 4071 (miljø) den 17. december 2024

Dagsordenspunkt 1 og 2 forelægges ved miljø- og ligestillingsministeren

Dagsordenspunkt 3 forelægges ved klima-, energi og forsyningsministeren

Rådsmøde 4071

–

Bilag 1 (samlenotat vedr. pkt. 1 og 2)

Rådsmøde 4071

–

Bilag 2 (samlenotat vedr. pkt. 3)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 156 (kommenteret dagsorden)

5. Rådsmøde nr. 4069 (transport, telekommunikation og energi

–

energi) den 16. december

2024

Forelæggelse ved klima-, energi- og forsyningsministeren

Rådsmøde 4069

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 156 (kommenteret dagsorden)

6. Ny europæisk valglov

Forelæggelse ved europaministeren

−

Nyt forhandlingsoplæg

TA (2022) 0129

–

Bilag 6 (samlenotat)

TA (2022) 0129

–

Bilag 7 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 156 (kommenteret dagsorden)

TA (2022) 0129

–

svar på spm. 1 om oversendelse af non-papers eller

positionspapirer

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 171 (udvalgsmødereferat side 27, senest behandlet

i EUU 10/11-24)

7. Rådsmøde nr. 4072 (almindelige anliggender) den 17. december 2024

Forelæggelse ved europaministeren

Rådsmøde 4072

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 156 (kommenteret dagsorden)

8. Godkendelse af rejserapport fra udvalgets rejse til Serbien den 3.-5. november 2024

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 158 (rejserapport)

9. Eventuelt

Der vedlægges foreløbige oversigter over de under punkt 2, 4, 5 og 7 nævnte møder.

Note: Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget og IPU (Dansk Interparlamentarisk Be-

styrelse) har inviteret til at deltage under pkt. 1.

Side 2

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-24

13. europaudvalgsmøde 13/12 2024

Praktiske oplysninger:

Hvor intet andet er angivet, afholdes Europaudvalgets ordinære møder for åbne døre. Tilmelding for tilhørere skal ske

senest kl. 12.00 dagen inden mødet

ved Europaudvalgets sekretariat ([email protected]; tlf. +45 33 37 36 10).

Der vil være pladsbegrænsning.

Anvendte forkortelser:

FO =Forhandlingsoplæg

=Lukket behandling

Side 3

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-24

13. europaudvalgsmøde 13/12 2024

Rådsmøde nr. 4070 (udenrigsanliggender) den 16. december 2024

1. Ruslands aggression mod Ukraine

−

Politisk drøftelse

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 166 (udvalgsmødereferat side 21, senest behandlet

i EUU 15/11-24)

2. Georgien

−

Politisk drøftelse

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 166 (udvalgsmødereferat side 24, senest behandlet

i EUU 15/11-24)

3. Situationen i Mellemøsten

−

Politisk drøftelse

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 166 (udvalgsmødereferat side 28, senest behandlet

i EUU 15/11-24)

UDG

4. Hybride trusler

−

Politisk drøftelse

5. Eventuelt

6. Siden sidst

Alle dagsordenspunkterne hører under Udenrigsministeriets ressort.

Side 4

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-24

13. europaudvalgsmøde 13/12 2024

Rådsmøde nr. 4071 (miljø) den 17. december 2024

1. Kommissionens forslag til forordning om forebyggelse af tab af plastgranulat for at

reducere mikroplastforurening

−

Generel indstilling

KOM (2023) 0645

–

KOM (2023) 0645

–

svar på spm. 2 om, hvor mange

virksomheder på EU-plan der skønnes at være omfattet af forordningsforslaget

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 96 (udvalgsmødereferat side 20 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 11/10-24)

2. Rådskonklusioner om Den Europæiske Revisionsrets særberetning om klimatilpasning i

−

Vedtagelse

Meddelelse om EU’s klimamål i 2040

−

Politisk drøftelse

KOM (2024) 0063

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 96 (udvalgsmødereferat side 39 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 11/10-24)

4. Eventuelt

5. Siden sidst

Dagsordenspunkterne 1 og 2 hører under Miljø- og Ligestillingsministeriets ressort. Dagsor-

denspunkt 3 hører under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets ressort.

Side 5

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-24

13. europaudvalgsmøde 13/12 2024

Rådsmøde nr. 4069 (transport, telekommunikation og energi) den 16. december 2024

1. Rådskonklusioner om fremme af geotermisk energi

−

Vedtagelse

EU’s fremtidige energipolitik

i regi af en ægte energiunion

−

Politisk drøftelse

3. Eventuelt

4. Siden sidst

Alle dagsordenspunkterne hører under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets ressort.

Side 6

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-24

13. europaudvalgsmøde 13/12 2024

Rådsmøde nr. 4072 (almindelige anliggender) den 17. december 2024

1. Forberedelse af møde i Det Europæiske Råd den 19.-20. december 2024

–

konklusioner

−

Politisk drøftelse

Det Europæiske Råd 19-20/12-24

–

Bilag 3 (fortroligt udkast til konklusioner)

Det Europæiske Råd 19-20/12-24

–

Bilag 2 (fortroligt udkast til retningslinjer)

Det Europæiske Råd 19-20/12-24

–

Bilag 1 (fortroligt udkast til kommenteret

dagsorden)

2. Lovgivningsmæssig programmering

–

Kommissionens arbejdsprogram for 2025

−

Politisk drøftelse

3. Europas fremtid

−

Politisk drøftelse

4. Det europæiske semester 2025

–

roadmap

−

Præsentation

KOM (2024) 0705

5. Udvidelse og stabiliserings- og associeringsprocessen

−

Vedtagelse af konklusioner

KOM (2024) 0690

Rådsmøde 3997

–

almindelige anliggender

–

Bilag 2 (fortrolig skr. forelæggelse af

9/12-23)

6. Rådets 18-måneders program

–

trioformandskabet

−

Endossering af Rådets 18-måneders program

7. Forholdet mellem EU og Storbritannien

−

Politisk drøftelse

8. EU-Schweiz forholdet

−

Status

KOM (2023) 0798

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 96 (udvalgsmødereferat side 66, senest behandlet i

EUU 11/10-24)

EUU alm. del (20181)

–

Bilag 88 (udvalgsmødereferat side 83 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 12/10-18)

9. Eventuelt

10. Siden sidst

Side 7

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-24

13. europaudvalgsmøde 13/12 2024

* Dagsordenspunktet forelægges ikke mundtligt.

Alle dagsordenspunkterne hører under Udenrigsministeriets ressort.

Side 8

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-24

Europaudvalget

Referat af 13

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 13. december 2024

kl. 10.30

vær. 2-133

Brigitte Klintskov Jerkel (KF), formand, Henrik Møller (S), næstfor-

mand, Thorkild Holmboe-Hay (S), Christian Friis Bach (V), Karin Lil-

torp (M), Henrik Rejnholdt Andersen (M), Alexander Ryle (LA), Helle

Bonnesen (KF), Alex Ahrendtsen (DF), Claus Jørgensen (SF), Søren

Søndergaard (EL), Lotte Rod (RV), Theresa Scavenius (UFG) og Jon

Stephensen (UFG).

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, miljø- og ligestillingsmini-

ster Magnus Heunicke, klima-, energi- og forsyningsminister Lars

Aagaard og europaminister Marie Bjerre.

Desuden deltog:

Punkt 1. Samråd med udenrigsministeren om handels- og fiskeriaftaler mellem EU og

Marokko

EUU alm. del (20241)

–

Samrådsspørgsmål G

EUU alm. del (20241)

–

Samrådsspørgsmål F

EUU alm. del (20241)

–

Samrådsspørgsmål E

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 156 (kommenteret dagsorden)

Samrådsspørgsmål E

Stillet af Søren Søndergaard (EL)

»Ministeren bedes redegøre for, hvilke konsekvenser EU-dommen af 4. oktober 2024 (i sagerne C-

779/21 P og C-799/21 P), der fastslår, at Front Polisario skal betragtes som en legitim part, som på

vegne af det sharawiske folk kan give samtykke som påkrævet i forbindelse med implementering af

internationale aftaler på Vestsaharas territorie mellem EU og Marokko, får for den danske rege-

rings holdning til fremtidige handels- og fiskeriaftaler mellem EU og Marokko.«

Samrådsspørgsmål F

Stillet af Søren Søndergaard (EL)

»Hvilke juridiske vurderinger blev lagt til grund for beslutningen om Danmarks deltagelse som ap-

pellant ved sagerne mellem Kommissionen og Rådet vs. Front Polisario (C-779/21 P og C-799/21

P) ved EU-Domstolen? Ministeren bedes herunder forholde sig til, at appellens juridiske grundlag

blev afvist i sin helhed af EU-Domstolen.«

Side 9

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-24

13. europaudvalgsmøde 13/12 2024

Samrådsspørgsmål G

Stillet af Søren Søndergaard (EL)

»Ministeren bedes redegøre for, hvilken betydning Rådets Juridiske Tjenestes fejlvurdering af, om

at fiskeriaftalen mellem EU og Marokko var i overensstemmelse med international ret og EU-retten,

har for regeringens tiltro til Rådets Juridiske Tjeneste og dennes fremtidige vurderinger, jf. Uden-

rigsministeriets notat til besvarelse den 11. maj 2018 af KOM(2018)0151

–

spørgsmål 4 (EUU,

2017-18).«

Søren Søndergaard (EL):

På Afrikas vestkyst ligger Vestsahara, som frem til 1975 var en spansk

koloni. Derefter har det været besat af primært Marokko, men har status som et omstridt område,

da den oprindelige befolkning i Vestsahara kræver selvstændighed. I henhold til FN og de aftaler,

der er indgået der, skal områdets fremtid afgøres ved en folkeafstemning blandt den oprindelige

befolkning, hvilket er trukket i langdrag, bl.a. fordi Marokko har flyttet andre befolkningsgrupper fra

dele af Marokko ind i Vestsahara.

Problemet er, at EU har indgået en række fiskeri- og handelsaftaler med Marokko, som har omfat-

tet Vestsahara, bl.a. med køb af fiskerirettigheder ud fra Vestsaharas meget lange og frugtbare

kystlinje. EU-Domstolen har et hav af gange slået fast, at EU ikke kan lave aftaler med Marokko

om Vestsaharas naturrigdomme uden om Vestsaharas oprindelige befolkning. Denne befolkning er

officielt repræsenteret af befrielsesbevægelsen Polisario.

Vi har tidligere diskuteret denne sag mange gange i Europaudvalget. I Enhedslisten har vi igen og

igen advaret skiftende regeringer mod at støtte Det Europæiske Råd. Den samme advarsel er

kommet fra Europa-Parlamentet og Europa-Parlamentets juridiske tjeneste. Men Rådet

–

altså EU-

regeringerne

–

har fremturet. Det har de senest gjort ved at appellere en tidligere dom fra EU-Dom-

stolen, hvilket desværre skete med dansk støtte. Den 4. oktober 2024 kom svaret på den appel.

Den nye dom fra EU-Domstolen

er også krystalklar; EU’s handels-

og fiskeriaftaler med Marokko

er ulovlige og i strid med EU-retten og international lov. Derfor skal aftalerne bringes til ophør.

Hvorfor har Danmark bidraget til at handle ulovligt? Og hvad skal konsekvenserne være? Samrå-

det tager udgangspunkt i tre samrådsspørgsmål.

Hvad angår samrådsspørgsmål E, kunne man jo frygte på baggrund af historien, at Danmark

endnu en gang vil appellere eller se bort fra de tidligere domstolsafgørelser. Det håber jeg selvføl-

gelig ikke, og jeg ser frem til, at ministeren afkræfter, at det skulle ske.

Hvad angår samrådsspørgsmål F: På baggrund af hvilke juridiske vurderinger var Danmark med til

at føre en appelsag?

Hvad angår samrådsspørgsmål G: Der er kommet forkert rådgivning fra Rådets Juridiske Tjeneste

rigtig mange gange. Har regeringen gjort sig nogle overvejelser på den baggrund?

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Jeg vil besvare de tre samrådsspørgsmål enkelt-

vis.

Side 10

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-24

13. europaudvalgsmøde 13/12 2024

Samrådsspørgsmål E

Der spørges til, hvilke konsekvenser EU-Domstolens domme af 4. oktober 2024 vil få for den dan-

ske regerings holdning til handels- og fiskeriaftaler mellem EU og Marokko.

Dommene angår bl.a. spørgsmålet om, hvorvidt EU ved indgåelsen af en handels- og fiskeriaftale

med Marokko havde indhentet et tilstrækkeligt samtykke fra Vestsaharas folk i forhold til de dele af

aftalerne, der berører Vestsahara. Det fandt EU-Domstolen ikke var tilfældet.

Med dommene fra oktober 2024 blev der sat punktum for et ganske langt juridisk forløb ved EU-

Domstolen. I oktober stadfæstede Domstolen således i store træk Rettens domme fra 2021. Her

havde Retten tilbage i 2021

–

som første instans ved EU-Domstolen

– annulleret EU’s indgåelse af

aftalerne med Marokko fra 2019, som havde til formål at omfatte Vestsahara.

Det hører med til billedet, at Domstolens annullation af EU’s indgåelse af de dele af handelsaftalen,

som omfatter produkter fra Vestsahara, først får virkning i oktober 2025. Det skyldes bl.a. hensynet

til at sikre en vis forudsigelighed for de aktører, som allerede har disponeret på baggrund af aftalen.

Fiskeriaftalens væsentligste elementer vedrørende adgang til Vestsaharas farvande udløb imidler-

tid allerede tilbage i juli 2023.

Dommene udelukker ikke, at der i fremtiden kan indgås nye aftaler, som omfatter Vestsahara. Men

det præciseres, at der gælder visse krav til et samtykke fra Vestsaharas folk, som EU skal iagttage.

Der gives dog ikke en præcis anvisning på, hvordan samtykket kan indhentes. F.eks. opstilles der

ikke et konkret krav om, at samtykket skal indhentes fra specifikke individer eller organisationer,

som f.eks. Polisario, ligesom Domstolen åbner op for, at samtykket kan være eksplicit eller implicit.

I fællesskab med de øvrige medlemslande i EU vil vi nu se nærmere på, hvordan der konkret skal

følges op på dommene. I den forbindelse vil det naturligvis være afgørende for regeringen, at even-

tuelle fremtidige aftaler, som omfatter Vestsahara, lever op til EU-Domstolens krav.

Lad mig samtidig slå fast, at den danske linje altid har været, at aftalerne mellem EU og Marokko

skal respektere folkeretten og EU-retten, herunder EU-Domstolens retspraksis. Det gjorde man fra

dansk side allerede klart i 2019, hvor Danmark i forbindelse med indgåelsen af aftalerne afgav en

erklæring, der netop understregede dette. Denne holdning gjorde vi igen klar i forbindelse med ap-

pellen i 2021, og det er også regeringens holdning fremadrettet.

Samrådsspørgsmål F

Der spørges til, hvilke juridiske vurderinger der blev lagt til grund for Danmarks deltagelse i sagerne

ved EU-Domstolen.

Jeg kan i den forbindelse præcisere, at Danmark ikke intervenerede i de to appelsager ved Dom-

stolen. Det var Rådet, der appellerede de to afgørelser fra Retten i første instans. Når Rådet øn-

sker at appellere sager ved EU-Domstolen, iværksættes der en vanlig proces, hvor medlemslan-

dene forholder sig til ønsket. Danmark tilsluttede sig her et flertal af EU-lande, der i sin tid støttede

Rådets forslag om appel.

Den danske opbakning til Rådets appel skete ud fra et ønske om

–

og et behov for

–

at opnå afkla-

ring i relation til de komplekse juridiske spørgsmål i sagerne. Dette gjaldt ikke mindst i forhold til for-

ståelsen af, hvad der udgør et tilstrækkeligt samtykke, når der indgås internationale aftaler.

Side 11

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-24

13. europaudvalgsmøde 13/12 2024

I forbindelse med Rådets beslutning om at appellere understregede man også fra dansk side, at

den danske opbakning netop skete ud fra et ønske om at opnå juridisk afklaring. Dette skete bl.a.

ved en officiel erklæring over for Rådet og de øvrige medlemslande.

Derfor ser jeg det som positivt, at der med EU-Domstolens seneste domme nu er tilvejebragt

noget

mere klarhed over, hvordan der bør tages højde for Vestsaharas særlige status i relation til EU’s

aftaler med Marokko.

Samrådsspørgsmål G

Der spørges til, hvorvidt dommene får betydning for regeringens tillid til Rådets Juridiske Tjenestes

fremtidige vurderinger.

Hertil er svaret meget klart, at regeringen fortsat har fuld tiltro til Rådets Juridiske Tjenestes faglig-

hed. Der var som sagt tale om meget komplekse juridiske spørgsmål. Her kan desuden tilføjes, at

Rådets Juridiske Tjeneste i de konkrete sager ikke stod alene med deres vurdering af aftalegrund-

laget. Kommissionen var, som forhandler af aftalerne på vegne af EU, enig i Rådets Juridiske Tje-

nestes vurdering af de folkeretlige spørgsmål.

Afslutning

Afslutningsvis vil jeg blot igen understrege, at det er positivt, at EU-Domstolens domme har tilveje-

bragt

noget

mere klarhed på et komplekst juridisk område. Dette er ikke kun afgørende for de kon-

krete aftaler med Marokko, som

berører Vestsahara, men også generelt for EU’s internationale af-

taler.

Regeringens linje i disse sager er entydigt, at EU’s internationale aftaler skal være i overensstem-

melse med både EU-retten og folkeretten.

Søren Søndergaard (EL):

Tak for præciseringen af, at Danmark ikke appellerede, men bare støt-

tede, at Rådet appellerede. Det er selvfølgelig en vigtig nuancering.

Det er rigtigt, at domsolsafgørelsen ikke slår fast, hvem der skal forhandles med. Men kan ministe-

ren bekræfte, at der i dommens § 128 slås fast, at den oprindelige befolkning skal give deres til-

sagn? Kan ministeren notere, at Domstolen slår fast, at en repræsentant for det oprindelige folk er

Polisario, ovenikøbet i et sådant omfang, at Polisario har ret til at føre dom på vegne af Vestsaha-

ras folk ved Domstolen? Hvilke andre forestiller man sig kunne repræsentere Vestsaharas oprinde-

lige folk, hvis ikke det er Polisario? Sidst gik man ud og spurgte tilfældige mennesker, hvilket Dom-

stolen nu underkender.

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Det er sagens kerne. Domstolsafgørelsen forhol-

der sig ikke udtrykkeligt til, hvem eller hvilke organisationer der kan give samtykke på vegne af

Vestsaharas folk. Domstolen opstiller et generelt krav om, at der skal være et samtykke implicit el-

ler eksplicit fra Vestsaharas folk, hvorved man kan udlede, at det ikke er tilstrækkeligt alene at kon-

sultere befolkningen i Vestsaharas territorium af de grunde, Søren Søndergaard nævner, og fordi

en stor del af Vestsaharas folk i dag bor uden for dette område. Så i vurderingen af, om der forelig-

ger et samtykke fra Vestsaharas folk, vil Polisarios holdningstilkendegivelse i sagens natur generelt

kunne indgå som en del af den samlede vurdering.

Side 12

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-24

13. europaudvalgsmøde 13/12 2024

Det er korrekt, at Polisario har søgsmålskompetence. Det har de, fordi de udgør en juridisk person,

og fordi aftalerne påvirker Vestsaharas folk umiddelbart og individuelt. Domstolen fandt for det før-

ste, at Polisario udgjorde en juridisk person, og som led i denne vurdering noterede EU-Domstolen

sig bl.a., at Polisario i regi af FN-processen om Vestsahara repræsenterer Vestsaharas folk. For

det andet konkluderede Domstolen, at aftalerne med Marokko påvirkede Vestsaharas folk umiddel-

bart og individuelt, eftersom aftalerne fandtes at påvirke retten til selvbestemmelse for dem. Selv

om dommen har skabt mere klarhed, er den ikke klar på spørgsmålet om, hvordan og med hvem

man skal indhente samtykke. Derfor er der i kølvandet på disse domme et arbejde for at få klarlagt,

hvordan man skal forholde sig til dommen i relation til fremadrettet aftaleindgåelse.

Søren Søndergaard (EL):

Det er lige præcis her, vi går ud af juraen og ind i politikken, og så er det

jo godt, vi har en minister til stede. Vi er enige om, at det slås krystalklart fast i dommens § 128, at

den oprindelige befolkning skal forhandles med og tilgodeses. I § 68-70 slås det fuldstændig klart

og entydigt fast, at Polisario repræsenterer Vestsaharas folk. Deraf kan ministeren politisk drage

den konklusion, at vi nok skal snakke med Polisario, når vi vil indgå aftaler om Vestsahara frem-

over. Det ville være en politisk beslutning. Man kan også vælge at sige, at det ikke står der direkte,

så derfor er der behov for en ny domstolsafgørelse, men hvis man lægger de to ting sammen, er

der kun én logisk konklusion. Eller kan ministeren pege på andre, man kan forhandle med som re-

præsentant for Vestsahara? Det tror jeg ikke ministeren kan. Det har man forsøgt før, og det lykke-

des ikke. Så kan vi ikke få den politiske melding, at den danske regering vil arbejde for, at vi snak-

ker med Polisario, næste gang EU skal indgå en handelsaftale med Marokko, der omfatter Vestsa-

hara? Er det for meget forlangt?

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Det er måske en my for meget forlangt, al den

stund at der ligger en domsolsafgørelse, hvorved denne aftale er annulleret. Der er brug for at få et

grundlag for rækkevidden af dommen, for at man kan forholde sig til at indgå nye aftaler. Bag ved

det hele ligget tvisten om Vestsahara, der kører i en FN-proces, som vi understøtter, og som er det

rigtige sted at lægge sine kræfter, for det er der, den ultimative afklaring kan komme.

Vores indstilling er, at vi helt naturligt skal respektere både folkeretten og EU-retten, når vi indgår

aftaler. Nu ligger der en domstolsafgørelse, som klarificerer det. Og så er der brug for, at man i EU-

systemet tilvejebringer et grundlag for en politisk drøftelse om, hvordan det skal tages ned i forhold

til et fremtidigt samarbejde med Marokko, som har territorielle krav. Det har Algeriet sådan set

også. Det grundlag afventer vi.

Jeg kan ikke komme det meget nærmere her i dag.

Theresa Scavenius (UFG):

Ministeren siger, at man vil lade handelsaftalerne fortsætte til 2025 i

respekt for de aktører, der allerede har lavet dispositioner. Man kunne også vælge at korrigere med

det samme, nu hvor en ulovlig praksis har foregået i mange år. Hvad siger dommen om, hvad vi

gør nu og fremadrettet?

Der har været mange domme, og der er ikke blevet lyttet til dem. Hvordan skulle det være anderle-

des i dag?

Side 13

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-24

13. europaudvalgsmøde 13/12 2024

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Fordi det er en endelig afgørelse, som statuerer

den endelige juridiske afklaring af spørgsmålet. Det må derfor entydigt ligge til grund for det frem-

adrettede.

Det er en integreret del af Domstolens afgørelse at lade aftalen udløbe i oktober 2025. Det er ikke

en politisk oversættelse af dommen. Som jeg forstår det, er bevæggrunden, at folk har disponeret i

tillid til handelsaftalen. Det er fornuftigt nok, at man ikke bare med et knips med fingrene lader afta-

ler falde til jorden, men at man respekterer, at nogle har ageret i tillid, hvis der skal være troværdig-

hed omkring EU’s handelsaftaler.

Søren Søndergaard (EL):

Der er to problemer. For det første har fiskerikoncerner i EU enormt

store økonomiske interesser i at agere på Vestsaharas territorium, fordi det indeholder naturrig-

domme, og fordi fiskebestanden er meget stor ud for Vestsaharas meget lange kyst. Da Marokko

er besættelsesmagt, er det letteste at betale Marokko for at få lov til at tage Vestsaharas ressour-

cer.

For det andet har man brug for Marokko til at holde flygtninge væk fra Europa. Derfor er man klar til

at gøre meget for at please Marokko. Jeg efterlyser, at vi som forsvarere af folkeretten også lever

op til den, uanset hvor pragmatisk eller idealistisk man ønsker at føre udenrigspolitik.

Ministeren forholder sig ikke til, at der ikke er andre, der kan repræsentere Vestsaharas folk, end

Polisario. Kan ministeren nævne nogen? Sidste gang fandt EU nogle på gadehjørnerne, og det af-

viste Domstolen. Polisario er i FN-systemet anerkendt til den opgave, og de har fået retten til at

føre sager ved Domstolen. Hvis ikke ministeren kan finde andre, hvorfor kan vi så ikke få en politisk

forpligtigelse til, at vi selvfølgelig skal snakke med Polisario? Ministeren er i politik, så det ligger in-

den for ministerens politiske mulighed at sige, at vi selvfølgelig skal snakke med Polisario, når vi

skal indgå aftaler om Vestsaharas rigdomme.

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Jeg er rigtignok i politik, og derfor udtrykker jeg

mig ikke altid sort-hvidt, for der skal også være et rum. Det rum er der kastet noget mere lys over

ved domstolsafgørelsen, fordi den klart stadfæster, at forudsætningerne for at sikre sig et samtykke

fra Vestsaharas oprindelige befolkning ikke er på plads. Det er ikke godt nok, og derfor er det taget

af bordet. Men dommen siger ikke noget meget præcist om, hvad der i øvrigt skal tilvejebringes

fremadrettet for at efterleve kravene. Derfor er der brug for at få et nyt grundlag at stå på. Jeg kan

ikke komme det meget nærmere.

Jeg kan sagtens se konturerne af de problemer, Søren Søndergaard nævner. Jeg synes ikke, der

er nogen grund til at sidde at putte med det, for vi lever alle sammen i den virkelige verden, og i

den virkelige verden ligger Marokko, hvor det ligger, og landet har en strategisk betydning for Eu-

ropa, bl.a. af de grunde, Søren Søndergaard nævner. Og i den virkelige verden er der er en om-

stridt situation i Vestsahara, hvor der er en FN-proces i gang, hvor Polisario spiller en rolle. Det

bedste ville være, at den proces kom i mål, så den helt grundlæggende uklarhed ikke er til stede.

Så ville man vide, hvem man skulle handle med. Indtil da må man navigere i territoriet. Vi navigerer

med det afsæt, jeg har gjort rede for i dag, nemlig at vi ønsker, at der skal være respekt både om

folkeretten og EU-retten.

Side 14

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-24

13. europaudvalgsmøde 13/12 2024

Søren Søndergaard (EL):

Jeg forstår, at man vil kigge meget grundigt på det. Vil den danske re-

gering også tage initiativ til at kigge på, om de ulovligheder, der er begået over for Vestsaharas

folk, er ansvarspådragende? Det vil sige, om der skal tilfalde Vestsaharas oprindelige befolkning

en erstatning for den uret, der er begået mod dem?

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Man skal økonomisere med sine kræfter, og jeg

afslører vist ikke nogen stor hemmelighed ved at sige, at vi ikke er drivende i disse spørgsmål, og

vi bliver det nok heller ikke, bl.a. fordi vores egen relation er relativt begrænset. Vores direkte sam-

handel er ekstremt beskeden. Eksporten til Marokko udgjorde 0,1 pct. i 2023 svarende til 1,9 mia.

kr. Vi har ingen fiskerimuligheder under fiskeriprotokollen med Marokko. Vi har som nation ikke no-

gen væsentlig selvstændig økonomisk interesse i handels- og fiskeriaftaler eller andet. Det rokker

ikke ved, at vi har vores principper intakte. Vi står på dem, når diskussionerne er der. Jeg har i dag

bekræftet vores tilgang til disse spørgsmål, men jeg planlægger ikke unilaterale politiske initiativer i

forhold til dette spørgsmål.

Theresa Scavenius (UFG):

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri er tit i udvalget. Han har

givet indtryk af, at der er en aftale om, at vi ikke beskæftiger os med fiskeripolitik i Sydeuropa,

mens de til gengæld ikke beskæftiger sig med fiskeripolitik i Nordeuropa. Kan ministeren bekræfte,

at den uformelle aftale findes? Det ville jo betyde, at vi slet ikke går ind i denne sag, men faktisk

bare understøtter det, som andre lande har interesse i.

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Det kan jeg ikke bekræfte. Vi har ikke den slags

aftaler, hvor vi lader være med at mene noget om noget, hvis andre lader være med at mene noget

om noget andet. Der er i øvrigt et sæt grundlæggende principper, som skal iagttages uanset hvad.

Det er bl.a. et af dem, man er stødt på her, og det er derfor, dommen går imod de indgåede aftaler,

og at aftalerne nu løber ud og annulleres. Man skal finde en anden vej frem, hvis man vil indgå af-

taler, der dækker denne geografi. Det kommer med en kompleksitet. Jeg forsøger at sige, at det

nok altid vil være sådan, at i en verden med legio problemer vil nogle problemer drage én mere

end andre. Det er en kombination af, hvem man er, hvilke idéer og hvilket værdigrundlag man står

på, og hvilke interesser man har. Det er en almen betragtning, som jeg tror alle omkring dette bord

vil kunne nikke til. Vores hoveder ville eksplodere hver aften, vi gik i seng, hvis vi skulle forholde os

til alle problemer med lige stort engagement. Vi arbejder på at udbygge vores relation til Marokko,

også som en del af den brede Afrikastrategi, fordi Europa har en strategisk interesse i det. Der er

også uudnyttede danske muligheder i Marokko. Men vi sender ikke al vores energi ind i det.

Theresa Scavenius (UFG):

Det handler ikke om at kaste al sin energi ind. Det handler om, hvad

den danske position er, når der skal indgås en ny aftale. Det kan godt være, vi ikke er en drivende

kraft, men vi skal have en klar politisk position, og det er det, der bliver efterspurgt på dette samråd.

Kan ministeren præcisere den danske position, når der skal indgås en ny handelsaftale?

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Den danske position er, at vi gerne vil have så

stort et engagement som overhovedet muligt med alle Afrikas lande i forhold til handel, investerin-

ger, forsyningskæder osv. Det er en helt overordnet europæisk strategisk interesse. Som en grund-

forudsætning for det vil vi gerne have, at aftalerne skal respektere folkeretten og EU-retten. Det bli-

ver en udfordring, når vi har at gøre med et land

–

Marokko

–

som har et engagement i Vestsa-

hara, som er tvivlsomt, ligesom andre aktører også har det. Der er en meget uklar situation, hvilket

Side 15

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-24

13. europaudvalgsmøde 13/12 2024

der kører en FN-proces

på, som vi i øvrigt også forsøger at understøtte, også i forhold til FN’s sær-

lige udsending. Det er også derfor, vi har ønsket at sende et signal om, at vi ser et potentiale i Ma-

rokkos positioner. Det har vi gjort med en noget blødere formulering, end andre europæiske lande

har gjort, f.eks. franskmændene, som er noget mere specifikke om, at den marokkanske tilgang er

tilgangen. Der har vi selvfølgelig et engagement, for vi vil meget gerne have, at der ingen steder i

denne verden er uafklarede territoriale spørgsmål. I mellemtiden er vi nødt til at forholde os til, at

sådan er verden ikke. Spørgsmålet omkring Vestsahara er desværre ikke det eneste af den type

spørgsmål, der aktuelt findes i verdenspolitikken.

Theresa Scavenius (UFG):

Jeg forstår godt, at der er et ønske om engagement i Afrika generelt,

men Søren Søndergaard har allerede nævnt modsatrettede interesser, såsom migrationspolitik,

klimapolitik, landbrugspolitik osv. Tingene går ikke altid op i én ramme.

Hvordan ser Marokko på denne sag? Bruger de spørgsmålet om Vestsahara som en del af for-

handlingerne f.eks. i forhold til spørgsmålet om flygtninge eller noget af det engagement, Danmark

ønsker i Marokko? Ministeren snakker om den virkelige verden, og den er selvfølgelig ikke altid

pæn og rar og nem, og der er modsatrettede interesser, og derfor er det vigtigt at vide, hvad der er

et kardinalpunkt for dem i forhold til europæiske interesser i Afrika.

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Alle lande, der interagerer med hinanden, forsø-

ger at spille deres kort bedst muligt, og alle lande har et sæt interesser. Jeg vil tro, at Marokko ville

have det allerbedst med en anerkendelse af, at Vestsahara tilhører Marokko

–

det er bare ikke situ-

ationen. Det rokker ikke ved, at vi har en kæmpe interesse i at have en god relation til Marokko,

bl.a. af de grunde, Søren Søndergaard nævnte før. Det er ikke nogen stor overraskelse. Der er et

kæmpe migrationspres på Europa, og Europa har en interesse i at opbygge partnerskaber med de

lande op til Middelhavet, hvor disse folk transporteres igennem. Marokko er et af de lande, der er

en god relation til i den henseende. Vi havde Egyptens præsident på besøg for nylig, og der er

også en debat i offentligheden om, hvilke relationer man skal have til hvem, og hvilket demokratisk

fundament de står på osv. Vores tilgang til livet er, at vi er nødt til at håndtere verden, som den er

–

ikke som vi ønsker, den skulle være. Det skal vi gøre med respekt for, at vi står på principper. Der-

for har vi nikket til, at Rådet kunne appellere sagen, fordi det kunne bidrage til en afklaring af det

juridiske, som herved er afklaret. Det kaster vi ikke smuds på, for vi ønsker at have disse relationer,

men vi ønsker også, at de skal være med respekt for folkeretten og EU-retten. Når de ikke er det,

må man finde en ny vej frem. Man kunne vælge at sige med en entydig og klar stemme, at Po-

lisario har stemmen og vetoretten i forhold til eventuelt nye aftaleindgåelser, men det tror jeg ville

være en uhensigtsmæssig låsning af Europa for nærværende.

Søren Søndergaard (EL):

Det er et problem, hvis man nøjes med at se verden, som den er nu, og

ikke hvordan den er i morgen. Er ministeren orienteret om spændingerne i de meget store flygtnin-

gelejre i Algeriet, hvor hundredtusindvis af flygtninge fra Vestsahara har levet i alt for mange år, og

hvor der er en radikalisering i gang, der ikke alene kan føre til en genopblussen af den væbnede

kamp og konflikt, men også til store flygtningestrømme til Europa? Man kan undgå, at det sker i

morgen, ved at presse på for at finde en løsning, så de mennesker i stedet kan komme hjem til de-

res hjemland og være med til at opbygge det, uden at være under marokkansk overhøjhed.

Side 16

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-24

13. europaudvalgsmøde 13/12 2024

Theresa Scavenius (UFG):

Samtalen begynder at blive mere interessant, for vi får alle nuancerne

frem. Men det betyder også bare, at Danmark står på folkeretten, medmindre det er lidt udfor-

drende for nogle af vores interesser. Jeg tager ned efter dette samråd, at vi stadig står i en uklar

situation.

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Det synes jeg er forkert taget ned, men jeg kan

jo ikke bestemme, hvordan andre tager tingene ned. Jeg synes, jeg meget klart har sagt, at vi står

på folkeretten og EU-retten. Det har været vores bevæggrund for at understøtte en juridisk prø-

velse af aftalen. Den afgørelse tager vi fuldstændig til efterretning, og den må ligge til grund for

eventuelle nye aftaler.

Jeg forsøger at forholde mig åbent og ærligt til alle dilemmaerne. En forudsætning for at påvirke,

hvordan verden kommer til at se ud fremadrettet, er, at man møder verden, som den er. Heller ikke

det, Søren Søndergaard nævner, er superenkelt. Det er klart, at der er et flygtningeproblem.

173.000 folk fra Vestsahara sidder i flygtningelejre i Algeriet, og det forsøger vi at engagere os i via

UNHCR (FN’s

Flygtningeorganisation), FN’s Fødevareprogram og EU’s humanitære indsats. Vi

forsøger også at engagere os i FN-processen oven på våbenhvilen mellem Marokko og Polisario,

der blev brudt omkring årtiskiftet. Vi bakker op om de bestræbelser, men det ligger ikke i mine

hænder at trække de grænser på Afrikas kort, der får denne problemstilling til at forsvinde i mor-

gen. Jeg er opmærksom på alle de problemer, der knytter sig til det, ligesom jeg er opmærksom på

de problemer, der vil knytte sig til en situation, hvor man ikke vil have en relation til Algeriet, fordi de

ser anderledes på det i forhold til Marokko og omvendt, og hvor man står på en entydig melding,

som gør, at vi ikke kan have et engagement, før de har afklaret deres spørgsmål. Det er det hav, vi

svømmer rundt på.

Søren Søndergaard (EL):

Jeg synes ikke, man skal underkende danske virksomheders interesse

i hverken Marokko eller i Vestsahara. Jeg minder om, at vi under tidligere udenrigsminister Kristian

Jensen vedtog en udtalelse i Folketinget, hvor vi bad danske virksomheder om at være påpasse-

lige i forhold til deres opførsel i Vestsahara på grund af problemerne. Men på trods af den stigende

interesse fra danske virksomheder i både Vestsahara og i Marokko samt EU’s store interesse, for-

venter jeg ikke, at det bliver et hovedpunkt for ministerens arbejde i de kommende år. Men jeg for-

venter, at når ministeren får et brev fra Rådet om, hvorvidt vi er med på at undgå at snakke med

Polisario, så svarer ministeren, at det er en god idé at snakke med Polisario, når de nu af Domsto-

len er blevet anerkendt som retmæssige repræsentanter for det oprindelige folk i Vestsahara. Når

man alligevel skriver det brev, kan man uden de store anstrengelser også skrive et p.s. om, om vi

også skal undersøge, om vi har en erstatningsforpligtigelse over for Vestsaharas folk, når vi nu har

begået ulovligheder imod dem i mange, mange år. Det er det eneste, jeg forventer. Det er en rela-

tivt begrænset øvelse, men den vil vise, at ministeren har taget dommen ned. Ellers er jeg bange

for, at kræfter i EU vil forsøge at finde smutveje, så vil Polisario anlægge en ny retssag, og så skal

vi sidde her igen om 2 år og diskutere resultatet af den sag, ligesom vi har gjort 8 gange før. Det er

spild af alles tid, og det er først og fremmest synd for folket i Vestsahara.

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Det viser, at politik gør en forskel, og det er helt

oplagt, at dette emne ville have været forvaltet anderledes, hvis der havde siddet en udenrigsmini-

ster fra Enhedslisten. Jeg oversætter ikke dommen præcis på den måde, Søren Søndergaard gør.

Side 17

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-24

13. europaudvalgsmøde 13/12 2024

Dommen statuerer ikke Polisario som den eneste retmæssige repræsentant for Vestsaharas folk.

Den giver Polisario søgsmålskompetence. Polisario indgår som en af parterne i FN-processen,

som vi understøtter, og det kunne være godt, hvis den kunne bringes i mål.

De betingelser, der EU-retligt og folkeretligt skulle være opfyldt for at kunne lave aftalerne, har ikke

været til stede, og det må man tage ned i forhold til en ambition om at gøre noget fremadrettet. Vi

deler den ambition, også selv om jeg ikke har et billede af, at der er markante danske kommercielle

interesser i Vestsahara. Vi har i hvert fald ikke været i stand til at tilvejebringe et overblik over,

hvilke danske virksomheder der har aktiviteter i Vestsahara. Erhvervsministeriet har heller ikke no-

get register over danske virksomheder med aktiviteter i Vestsahara. Jeg tror ikke, det er ret mange.

Vores handelsmæssige relation til Marokko er også af beskeden karakter, men jeg mener dog, at

der er potentiale for mere. For fuldstændigheden skyld skal det siges, at der på trods af alt dette

ikke er internationalt vedtaget nogen sanktioner i forhold til Vestsahara. Der er ingen folkeretlige

forpligtigelser, der forhindrer virksomheder i at have kommercielle aktiviteter i Vestsahara. De virk-

somheder, der måtte ønske at have det, står til ansvar for deres egne dispositioner. Det vil også

være sådan, at folk, der bor i Vestsahara

–

hvad enten de er en del af det oprindelige folk eller ej

–

har en interesse i økonomisk aktivitet og udvikling i deres område.

Side 18

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-24

13. europaudvalgsmøde 13/12 2024

Punkt 2. Rådsmøde nr. 4070 (udenrigsanliggender) den 16. december 2024

Rådsmøde 4070

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 156 (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Det vil være det første rådsmøde med Kaja Kal-

las i rollen som den høje repræsentant. Det ser jeg meget frem til, og derfor vil vi ved siden af

dagsordenen have en morgenmadsdrøftelse, som mere handler om arbejdsform og arbejdstilrette-

læggelse. Jeg har pænt store forventninger til, at hun vil kunne bidrage til, at vi får mere energi og

mere fokus i vores udenrigspolitiske drøftelser, endnu bedre samspil mellem EU’s og landenes

udenrigstjenester og mere dynamisk brug af Team Europe-konceptet. Der står, at hun har et klart

billede af også at kunne designere udenrigsministre i forskellige situationer til så at sige på hendes

og EU’s vegne at kunne steppe op. Det er alt sammen vigtigt, hvis Europa skal

spille en rolle i ver-

den.

Jeg forelægger alle punkter til orientering. Punktet om hybride trusler er udgået af dagsordenen.

Emnet er måske mere relevant end nogen sinde, og netop derfor ønskede EU mere tid til at forbe-

rede drøftelsen. Forventelig vil emnet dermed komme på dagsordenen på et senere rådsmøde.

1. Ruslands aggression mod Ukraine

−

Politisk drøftelse

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 166 (udvalgsmødereferat side 21, senest behandlet

i EUU 15/11-24)

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Jeg forventer, at drøftelsen først og fremmest vil

fokusere på EU’s militære støtte til Ukraine på kort og lang sigt, herunder ammunition, luftforsvars-

systemer og træningsindsatser.

Det er afgørende, at vi i EU kommer videre med arbejdet med den militære bistandsfond til støtte

for Ukraine under den europæiske fredsfacilitet (EPF). Der er desværre fortsat ikke enighed om,

hvordan fondens 5 mia. euro skal bruges, men der forhandles med henblik på at lande en aftale.

Det har været lige ved og tæt på flere gange. Fra dansk side arbejder vi for, at der findes en løs-

ning, så støtten kan komme Ukraine til gavn.

Derudover forventer jeg, at drøftelsen vil fokusere på EU’s sanktioner mod Rusland. Danmark ar-

bejder fortsat for de hårdest mulige sanktioner mod Rusland, der kan opnås enighed om i EU. Jo

længere tid sanktionerne får lov til at virke, desto større er deres effekt. Det ser vi direkte afspejlet i

den russiske krigsøkonomi, som er hårdere og hårdere ramt af øget inflation, stigende renter og

signifikante valutafald. Det virker, og derfor er det vigtigt, at vi opretholder momentum og bliver ved

med at tilpasse sanktionerne, så de ikke blot rammer hårdest muligt, men også bliver så svære

som overhovedet muligt at omgå.

Theresa Scavenius (UFG):

Jeg er begyndt at interessere mig rigtig meget for det reformprogram,

som er en del af lånebetingelserne for Ukrainestøtten. Det undrer mig meget, at ministeren ikke

nævner det på dette møde, når det er en stor del af det, der kommer til at ske fremadrettet. Hvad er

Side 19

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-24

13. europaudvalgsmøde 13/12 2024

ministerens politiske holdning til det store reformprogram, der bl.a. handler om privatisering af ban-

ker og flere tusind offentligt ejede selskaber? Hvordan vil det støtte Ukraine i en krigssituation? Kan

det virkelig passe, at vi fra dansk side skal støtte et så stort reformprogram i krigstid?

Ministeren siger, at økonomien forværres i Rusland, og at det ser ud til, at sanktionerne virker.

Hvad er vores smertegrænse for, hvad effekterne kan være af vores sanktioner? Andre gange er

der overvejelser omkring den humanitære effekt på grund af for stramme sanktioner, som f.eks.

børn, der ikke får medicin osv. Er det lige meget, fordi det er Rusland?

Christian Friis Bach (V):

Kan udenrigsministeren sætte lidt flere ord på, hvad der blokerer for den

militære bistandsfond, og hvad der kan gøres for at få den til at fungere meget hurtigt? Det er jo

helt urimeligt i denne situation, at vi ikke kan få den fond ud at virke.

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Til Theresa Scavenius angående reformpro-

grammet: Det er økonomiministeren, der er ressortminister. Men helt overordnet og principielt kan

jeg sige, at vi har et positivt pres på et ukrainsk reformprogram. Det har vi, fordi det er gensvaret på

et meget stærkt ukrainsk ønske om europæisk integration, som vi understøtter. Derfor er vi også

glade for, at optagelsesforhandlingerne er i gang. Det vil være forkert at have den tilgang, at vi lige

skal have overstået en krig, og så kan vi bagefter snakke om europæisk integration. Men det siger

noget om de kæmpe opgaver, Ukraine står med, at de på én og samme tid skal føre en forsvars-

krig og udvikle deres samfund. Det er nødt til at gå hånd i hånd, fordi det sådan set også er det per-

spektiv om europæisk integration, der skal være med til at sikre nationen Ukraines uafhængighed,

også på den lange bane.

Hvad angår sanktioner og smertegrænser, ville man formentlig teoretisk kunne definere det, for der

er selvfølgelig nødt til at indgå humanitære overvejelser, når man laver sanktionsregimer. Helt ge-

nerelt er vi ikke i nærheden af at have ramt det punkt i forhold til sanktionerne mod Rusland. Derfor

er vores position, at vi støtter de hårdest tænkelige sanktioner, der kan opnås enighed om. Den til-

føjelse er logisk, al den stund at sanktioner forudsætter enstemmighed i EU. Man kan glæde sig

over, at vi faktisk har responderet effektivt med 14 sanktionspakker og en 15. er forhåbentlig lige

om hjørnet. I øvrigt har det kommende polske formandskab en tanke om at komme videre. Sankti-

oner har altså effekt.

Nu tillader tiden ikke en stor diskussion om, hvor Ukrainekrigen står lige nu, men jeg synes, at der

er en tendens til, at vi aktuelt får tegnet et lidt sort-hvidt billede op af, at Ukraine er på hælene og

russerne har overhånden. Rusland lider betydeligt under sanktionerne

–

man kan jo se det på tal-

lene

–

og jeg tror, at der er behov for også at få talt det frem i offentligheden. Derfor er det ikke nu,

man skal løfte grebet omkring Rusland.

Claus Jørgensen (SF):

SF bakker op om regeringens holdning. Det er vigtigt arbejde, der bliver

gjort.

Theresa Scavenius (UFG):

Ministeren svarede, at reformprogrammet om privatisering af banker

og offentlige selskaber handler om Ukraines ønske om EU-medlemskab. Men er det ikke korrekt

forstået, at det normalt er Københavnskriterierne, vi snakker om? Det handler jo om demokrati,

retsstat, menneskerettigheder og en velfungerende markedsøkonomi. Så vidt jeg kan se, er der

ikke nogen krav om privatiseringer. Kan ministeren præcisere svaret på mit spørgsmål?

Side 20

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-24

13. europaudvalgsmøde 13/12 2024

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Til Theresa Scavenius: Økonomiministeren er

ressortansvarlig på det konkrete reformprogram. Men nu nævner du selv en velfungerende mar-

kedsøkonomi som et af Københavnskriterierne. Det trækker jo bl.a. derhen, hvor man også sikrer

sig, at f.eks. finansielle institutioner fremstår med transparens, konkurrencekraft, minus risiko for

korruption osv., hvis man vil have en EU-integration.

Til Christian Friis Bach: Jeg glemte spørgsmålet om EU’s militære fond. Det er svært at sige noget

om det på et åbent møde. Det burde være faldet på plads for meget, meget lang tid siden, men det

har forudsat en enstemmighed, som ikke har kunnet opnås. Ét land har i særlig grad haft en anden

position. Der har været brugt meget intellektuel tankekraft på at løse cirklens kvadratur, og der har

også været nogle bud på det. Det seneste bud stødte på et problem i et andet land, og så er vi til-

bage. Det forsøger man at bygge bro over. Det er nok så konstruktivt uklart, jeg kan sige det her.

Men det skal på plads. Det er forstemmende, at der er en grundlæggende politisk enighed og res-

sourcerne er der, men de kan ikke komme ud at spille, fordi teknikaliteterne i det ikke kan komme

på plads. Vi presser ekstremt meget på, og vi har en meget pragmatisk tilgang til, hvordan man

skruer det sammen, så man kan få det ud at spille, og hvis nogen har et problem med det, så kan

de stå ved siden af.

Lydudfald.

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Ja, eller noget tilsvarende.

Side 21

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-24

13. europaudvalgsmøde 13/12 2024

2. Georgien

−

Politisk drøftelse

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 166 (udvalgsmødereferat side 24, senest behandlet

i EUU 15/11-24)

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Situationen har udviklet sig i en meget foruroli-

gende retning. Efter premierministerens udmelding om, at man udsætter EU-optagelsesforhandlin-

gerne, er den overvejende proeuropæiske georgiske befolkning gået på gaden i alle de større byer.

Her er de blevet mødt af omfattende politivold og anholdelser.

Dette kommer i kølvandet på det stærkt kritiserede parlamentsvalg og en generel demokratisk til-

bagegang, herunder vedtagelsen af den såkaldte fremmedagentlov. Allerede i sommer besluttede

EU at suspendere ny støtte til Georgien gennem den europæiske fredsfacilitet (EPF) og begrænse

de politiske kontakter med den georgiske regering. I lyset af den fortsatte demokratiske tilbagegang

har EU også siden da sat den direkte finansielle støtte til georgiske myndigheder i bero.

I lyset af den nye udvikling vil der på rådsmødet blive drøftet mulige handlingsspor. Optioner omfat-

ter bl.a. yderligere suspension af den økonomiske støtte, suspension af visumfrihed og sanktioner

mod dem, der er ansvarlige for den brutale vold mod demonstranter og journalister.

Fra dansk side mener vi, at der skal sendes et stærkt signal til den georgiske regering om, at EU

fordømmer den brutale vold mod fredelige demonstranter. Vi bakker derfor op om indførelse af

sanktioner mod de personer, der er ansvarlige for volden, herunder regeringsrepræsentanter. Dertil

bakker vi op om yderligere suspendering af økonomisk støtte til de georgiske myndigheder. Vi er

også villige til at drøfte suspension af visumfrihed.

Samtidig bør EU og medlemsstaterne fortsætte støtten til det georgiske civilsamfund. Vi skal fortsat

kommunikere til den overvejende proeuropæiske befolkning, at døren til EU står åben på velkendte

betingelser, men at kursen anlagt af den georgiske regering er uforenelig med fremskridt i EU-spo-

ret.

Søren Søndergaard (EL):

Der er fuld opbakning herfra omkring fordømmelse af volden, sanktio-

ner mod ansvarlige, suspension af støtte osv., som der lægges op til. Men hvad gør vi ved det re-

elle problem i Georgien? Regeringens manøvrerum er meget lille. Hvis regeringen vælger en radi-

kalt anden vej, sådan som oppositionen ønsker, gør de det i et land, der ikke har nogen sikker-

hedsgaranti. Det vil sige, at risikoen for, at de russiske kampvogne kører de 500 meter op til hoved-

vejen og deler landet, og at der kommer angreb fra de to løsrivelsesrepublikker, er kæmpestor. Det

er ikke noget argument for vold mod demonstranter, men hvordan forholder man sig til det overord-

nede billede? Hvis man ikke har noget at byde ind med fra EU’s side, er det jo svært. Da Euro-

paudvalget var på udvalgsrejse derovre og kritiserede den stigende eksport af vin til Rusland,

sagde den georgiske minister, at vi bare skal sørge for, at de kan få lov til at sælge deres vin i

Frankrig. Så skal de nok lade være med at sælge til Rusland. Bliver de reelle problemer overhove-

det diskuteret?

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Vi åbner f.eks. for at se på visumrestriktioner,

men verden er jo ikke sort-hvid, og det er ikke enkelt. Vi skal opfylde to ting på én og samme tid: Vi

Side 22

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-24

13. europaudvalgsmøde 13/12 2024

skal sende et meget klart signal til den georgiske regering om, at det, vi ser, er inkompatibelt med

en ambition om Europa. Det kommer med en pris, der er nødt til at være nogle sanktioner, og der

er nødt til at være en effekt. På den anden side skal vi sørge for, at vi ikke slukker lyset for reform-

kræfter og i virkeligheden sender dem i mørket og i hænderne på nogle, der vil noget helt andet.

Derfor skal vi også fastholde støtten til civilsamfundet. Man skal selvfølgelig lige tænke sig om, in-

den man f.eks. siger, at vi generelt slækker på rejsemuligheder for den georgiske befolkning, så

det er et dilemma. Men det gode ved det er, at de dilemmaer uomtvisteligt vil være afspejlede i lan-

denes udgangspositioner, når man bringer de 27 EU-medlemslande sammen om det bord. Jeg

mener, at det er vigtigt, at man en gang imellem lægger en ret klar farve på bordet, hvis man gerne

vil have, at farverne blandes, for der skal nok være andre, der har en klar ambition om at fortynde

den. Vores udgangspunkt vil være, at vi er nødt til at gå pænt hårdt til Georgien, hvis det, vi ellers

går og siger om f.eks. Københavnskriterier, skal være meningsfuldt.

Claus Jørgensen (SF):

Vi har tidligere hørt fra europaministeren, hvordan de unge

–

ikke kun i

Georgien, men også andre steder i Serbien, på Balkan osv.

–

vender sig lidt mod EU. Nu siger mi-

nisteren, at vi skal appellere til proeuropæiske interesser. Hvordan skal vi gøre? Skal vi støtte dem

økonomisk? Så risikerer vi, at de kommer over i fremmedagentkategorien. Er det nok med moralsk

støtte? Hvordan kan vi hjælpe med f.eks. at få de unge med over?

Alexander Ryle (LA):

Tak til ministeren for at konkretisere, hvad en stærk reaktion fra

EU’s side

mod Georgien betyder. Det stod ikke i vores papirer. Vi er enige i, at der skal være en stærk reak-

tion. Vi støtter også sanktioner både på grund af den eskalerede politivold og den negative udvik-

ling i forhold til demokrati og menneskerettigheder, men egentlig også på grund af valghandlingen.

Flere internationale organisationer, bl.a. Europarådet og OSCE (Organisationen for Sikkerhed og

Samarbejde i Europa), har kritiseret de uregelmæssigheder, der fandt sted. Er regeringen enig

med Europa-Parlamentet, der erklærede parlamentsvalget i Georgien for illegitimt og krævede ny-

valg? Og hvis regeringen er enig i det, støtter man så, at der kommer en undersøgelse af valget og

måske nyvalg? Kan ministeren konkretisere, hvilke sanktioner man kunne forestille sig, at der

kunne blive indført mod Georgien? Alle lande skal være enige om det, men hvor kunne man starte,

hvis man vælger at gå den vej?

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Vi har udtrykt meget bekymring omkring det ge-

orgiske valg, men vi har ikke truffet en endelig beslutning og sagt, at det var illegitimt, og at det skal

gå om. Vi afventer de endelige rapporter.

Hvad angår sanktioner, ser vi gerne, at der indføres målrettede sanktioner mod personer, der er

ansvarlige for den brutale vold i Georgien, herunder regeringsrepræsentanter. Vi ser også gerne, at

man handler på anbefalingerne i Kommissionens årlige rapport om efterlevelse af visumfritagelses-

kravene i bl.a. Georgien. Der står, at fremmedagentloven og loven om familieværdier underminerer

grundlæggende rettigheder og krænker menneskerettighederne. Derfor er vi hverken afvisende

over for en midlertidig suspension af Georgiens visumfrihed, eller at der indføres visumkrav på di-

plomat- og tjenestepas. Vi bakker op om yderligere suspendering af økonomisk støtte til de georgi-

ske myndigheder. Og vi bakker først og fremmest op om, at det kommunikeres med en betydelig

klarhed. Risikoen er jo det dilemma, at der er en i virkeligheden stærkt proeuropæisk befolkning, og

så er der en georgisk regering, som har sat de ting på pause. Der skal vi spille vores kort på en

Side 23

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-24

13. europaudvalgsmøde 13/12 2024

måde, hvor vi ikke spiller det ind i deres hænder. Derfor skal der på den ene side være sanktioner

og stramninger, og på den anden side handler det om meget tydeligt at få signaleret, hvorfor vi gør

det, og at vores ambition i virkeligheden vil være at gøre det stik modsatte, nemlig at række hån-

den yderligere ud og give yderligere markedsadgang og økonomiske incitamenter. Det er det ba-

lancepunkt, vi står med. Det er min forventning, at der fra et flertal af lande vil være opbakning til

yderligere EU-tiltag og altså en stærk EU-fordømmelse.

Vi åbnede en ambassade i Georgien og har en ambition om at interagere med det georgiske civil-

samfund, og det gør vi. Det er en af grundene til, at vi har været så kritiske omkring den lovgivning,

som gør det sværere for os. Vi navigerer i det, og det er vi i tæt dialog med parterne om, men det

er jo ikke meget enkelt. Vi støtter og har også øget støtten til georgiske civilsamfundsorganisationer

via danske partnerorganisationer. Støtten går til forskellige nødinitiativer, såsom opgradering af di-

gital og fysisk sikkerhed og adgang til retshjælp for at nævne noget konkret, der spiller ind i den nu-

værende situation.

Side 24

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-24

13. europaudvalgsmøde 13/12 2024

3. Situationen i Mellemøsten

−

Politisk drøftelse

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 166 (udvalgsmødereferat side 28, senest behandlet

i EUU 15/11-24)

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Jeg forventer, at hovedfokus vil være udviklingen

i Syrien samt EU’s fortsatte bestræbelser på at bidrage til

deeskalering og løsningsperspektiver for

regionen.

I Syrien er der med Bashar al-Assads fald en historisk mulighed for, at det syriske folk kan bygge

en bedre fremtid. Men det er også en tid fyldt med usikkerhed og ængstelse for mange syrere. Der

er tale om en meget dynamisk situation, hvor de mange oprørsgrupper nu indbyrdes vil skulle af-

stemme deres interesser, og hvor udfaldsrummet går fra det håbefulde til frygten for et andet sce-

narie, der minder mere om Libyen eller noget tilsvarende.

Det er vigtigt, at EU bidrager til at sikre en inkluderende politisk proces i Syrien og tilskynder til en

fredelig magtoverdragelse. EU bør opfordre alle aktører til at bevare Syriens territorielle integritet

og sikre beskyttelse af civile, herunder kvinders og minoriteters rettigheder. Derudover er det natur-

ligvis vigtigt, at EU fortsætter sit humanitære engagement, idet 70 pct. af den syriske befolkning

ifølge FN er afhængige af nødhjælp og 13 millioner syrere oplever akut fødevareusikkerhed. Det er

også baggrunden for, at vi fra dansk side den 10. december 2024 udmeldte et nyt humanitært bi-

drag til Syrien på 50 mio. kr. Endelig skal vi i EU holde tæt kontakt med USA og vores internatio-

nale partnere i regionen.

I Libanon trådte en våbenhvile i kraft den 27. november 2024. Der har siden været hændelser, hvor

parterne har beskyldt hinanden for at overtræde aftalen, men omfanget af væbnede angreb er re-

duceret markant, og våbenhvilen ser foreløbig ud til at holde.

EU vil mobilisere en række instrumenter for at understøtte våbenhvileaftalen, herunder støtte til den

libanesiske hær og UNIFIL (FN’s midlertidige styrke i Libanon) samt humanitær bistand og støtte til

postkonfliktgenopbygningsindsatser. Danmark har støttet den libanesiske hær med 10 mio. kr. i

2024 og givet et nyt humanitært bidrag på 65 mio. kr., hvilket bringer den samlede humanitære

støtte til Libanon, herunder i forbindelse med fordrivelseskrisen i Syrien, op på mere end 156 mio.

kr. i 2024. Det er tilsagn, som delvis er meldt ud på Macronkonferencen, der rettidigt fandt sted i

Paris for en del uger siden efterhånden, og det danske bidrag blev tiltrådt af Finansudvalget i går

den 12. december 2024.

I Gaza fortsætter kamphandlingerne, og den katastrofale humanitære situation er under stadig for-

værring. I det nordlige Gaza er der områder, som har været under belejring i næsten 2 måneder,

hvor FN kun én gang har opnået humanitær adgang. Fra EU’s side skal vi fastholde fokus på Gaza

og fortsætte med at opfordre til våbenhvile og understrege behovet for hurtig, sikker, vedvarende

og uhindret humanitær adgang til og i Gaza.

Endelig forventer jeg, at vi på rådsmødet vil fortsætte vores drøftelser om EU’s støtte til det palæsti-

nensiske selvstyre og dets reformer.

Side 25

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-24

13. europaudvalgsmøde 13/12 2024

Søren Søndergaard (EL):

På lang sigt er der en trussel med overgangsstyret og det kommende

styre, men den helt store trussel på kort sigt er, at Islamisk Stat for alvor vinder fodfæste igen og

f.eks. måske endda får frigivet nogle fanger. EU-landene indgår i koalitionen mod Islamisk Stat.

Hvad er status for den? Er den aktiveret, bliver den aktiveret, og ser EU den som et instrument?

Hvordan forholder man sig til risikoen for, at Islamisk Stat genopstår? Overlades det bare til ameri-

kanerne?

Problemet med den humanitære støtte har været, at den har måttet gå igennem Damaskus, fordi

Røde Kors har måttet følge officielle kanaler. Nu er Damaskus der ikke mere, i hvert fald ikke på

den måde, det var tidligere, så hvordan sikrer man, at den nødhjælp ikke bare kommer ud til det,

regeringsstyrkerne kontrollerede i gamle dage, men kommer ud til alle? Ikke mindst de mange

flygtninge fra Afrin og fra Aleppo, kurdiske flygtninge, som er fordrevet fra deres områder og ikke

får lov til at vende tilbage og derfor ender enten på landevejen eller oppe i det nordøstlige Syrien,

hvor nødhjælpen har været sparsom.

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Nu får vi bevillingen for nødhjælp på plads, og så

skal vi have pengene ud at spille. Vi er i gang med konkret at afdække, hvordan vi bedst gør det i

dialog med eksisterende humanitære partnere på tværs af Syrien. Jeg ikke komme det meget nær-

mere nu end at sige, at alt, hvad du siger, er rigtigt. Det gælder opmærksomhed på, at nødhjælpen

når bredt ud, og at vi nu står i en situation, hvor der i det håbefulde scenarie f.eks. er signaler om

inklusion og et Syrien med plads til alle, hvis man lytter til, hvad HTS (Hayat Tahrir al-Sham) siger.

Det står noget i kontrast til den ideologiske platform, bevægelsen er dannet på. Derfor er det selv-

følgelig vigtigt, at vores nødhjælpsressourcer spilles rigtigt ind, så det bedst muligt understøtter det

håbefulde scenarie.

Koalitionen mod Islamisk Stat er i live. Vi har også fortsat et engagement i relation til NATO’s mis-

sion i Irak og bevillinger til et stabiliseringspartnerskab i det nordøstlige Syrien. Jeg har selvfølgelig

også noteret mig, at USA har taget hårde midler i brug i forhold til at have gennemført bombninger

mod vel 75 ISIL-mål i Syrien.

Du har helt ret i, at der er en risiko her. Måske skulle man på et andet tidspunkt f.eks. i regi af Næv-

net tage en temadrøftelse om Syrien, for det er godt nok gået stærkt og måske også uventet, og

det rummer jo forskellige scenarier. Det er ikke isoleret i vores hænder, hvad der materialiserer sig.

Men belært af, hvad man så oven på det arabiske forår og med hensyn til Libyen, skal man i hvert

fald have et klart billede for, hvordan vi bedst understøtter det.

Det kommer også med dilemmaer. Det gælder f.eks. det forhold, at vi betragter dem, der nu har

taget magten i Damaskus, som terrorister. Deres organisationer og som individer er de terrordesig-

nerede både af EU og USA. Her må man i særlig grad se på verden, som den er, og hvordan man

så understøtter en fredelig transition, en inkluderende proces og et Syrien, der kan få en bedre

fremtid, uden på forhånd at flytte de mennesker over i en kategori, hvor de i hvert fald ikke endnu

har fortjent at være. Det er enormt dilemmafyldt og kommer med utrolig mange også praktiske im-

plikationer. Vi har en FN-udsending, som agerer på et FN-mandat, hvor det internationale samfund

ser de mennesker som terrorister. Men omvendt er man nødt til at have en interaktion, hvis man

skal kunne påvirke det. Det er godt nok ikke nemt.

Side 26

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-24

13. europaudvalgsmøde 13/12 2024

Uden at lave indenrigspolitik ud af det, er man nok også nødt til at få en nuance omkring, hvilken

effekt det har for syriske flygtninge. Der er folk, der vender tilbage til Syrien, og helt aktuelt er der

også folk, der flygter fra Syrien, ud fra en angst for, at billedet kan vende, og at der pludselig kan

være nogle shiamuslimer, som ikke vil kunne finde sig til rette i det nye Syrien. Så hele udfordrin-

gen kommer også med rigtig mange kulører. Jeg håber, at vi fra dansk side i vores samlede tilgang

til det på alle dimensioner og på alle politikområder forstår, at nu er der en dør, der åbner sig til en

potentiel bedre fremtid. Men den er altså ikke slået så meget op endnu, At man kan tage den posi-

tive udvikling for givet på alle områder.

Claus Jørgensen (SF):

Danmark har sendt 50 mio. kr. afsted. Hvordan ser det ud med de andre

EU-lande? Hvor meget har EU valgt at sende afsted?

Rusland har også en interesse i Syrien, de har baser dernede. Hvordan ser det ud med dem? Er

russerne helt ude af Syrien nu, eller vil de stadig have en rolle at spille og kunne påvirke det nuvæ-

rende styre?

NOT

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Jeg har ikke noget eksakt opdateret overblik

over nationale støtteudmeldinger på Syrien. Men det vil jeg også gerne selv have, også i forhold til

debatten på rådsmødet. Det vil formentlig være et ret dynamisk overblik, men det sætter jeg i værk,

og hvis der er interesse for det, vil jeg gerne sende det over. Der er jo to ting her: Hvad kan EU

gøre kollektivt, og hvad gør EU’s lande?

Ruslands fortsatte tilstedeværelse i Syrien bliver nok en svær diskussion at tage i dette meget

åbne forum, og det egner sig måske mere til Nævnet. Men det er jo en kendt sag, at Rusland har

flådebaser, og de er der i hvert fald stadig og er intakte for nærværende. Men det er klart, at der

potentielt bliver skabt en ny dynamik. Derfor har jeg talt om det håbefulde scenarie, som selvfølge-

lig er håbefuldt på Syriens vegne, men det er også håbefuldt, at Iran mister den eneste rigtige

statslige allierede, de har i området, hvis ellers det her spiller sig rigtigt ud. Syrien er forsyningska-

nal både til Hizbollah og Hamas. Det kan sagtens have en positiv effekt i forhold til at få deeskale-

ret regionen og f.eks. betyde noget for Houthiernes kampkraft på sigt. Det er også et vidnesbyrd

om et betydelig svækket Rusland og et betydelig svækket Iran, som jo har truffet den beslutning

–

måske fordi de ikke har haft ressourcerne eller de har haft fokus et andet sted

–

at de ikke fortsat

har kunnet holde hånden under Assad. I en tid, hvor verden er af lave, og man kan bekymre sig

over mange ting, så skal man også lede efter lyspunkterne, og det er da potentielt et lyspunkt.

UDG

4. Hybride trusler

−

Politisk drøftelse

Punktet var udgået.

5. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 27

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-24

13. europaudvalgsmøde 13/12 2024

6. Siden sidst

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Regeringen har meddelt EU, at vi er interesse-

rede i at fortsætte i rollen som gennemførselsaktør i 2025 for udmøntningen af ekstraordinære ind-

tægter fra de immobiliserede russiske aktiver gennem den europæiske fredsfacilitet (EPF).

Det er afgørende, at vi fortsat arbejder aktivt for at styrke Ukraines evne til at forsvare sig selv, her-

under ved at styrke den ukrainske forsvarsindustri. Det gør vi fra dansk side gennem den såkaldte

danske model, altså direkte investeringer i den ukrainske forsvarsindustri. Her er vi gået forrest, det

gør en forskel, og det bliver fremhævet fra alle sider. Også andre lande har nu fået appetit på det.

Bl.a. er Sverige og Norge også kommet om bord, og vi prøver vedvarende at række ud og få flere

til at finansiere. Vi har også et engagement i at allokere en betydelig del af renter fra de immobilise-

rede aktiver den vej.

Den næste overførsel af ekstraordinære indtægter til fredsfaciliteten foretages i 2025 og forventes

at beløbe sig til i alt 1,9 mia. euro. EU har foreslået, at 1 mia. euro

–

svarende til cirka 7,5 mia. kr.

–

allokeres til det spor, som Danmark har haft ansvaret for, nemlig donationer via den ukrainske for-

svarsindustri. Det er altså denne ene mia. euro, som Danmark ønsker at udmønte som gennemfør-

selsaktør i 2025.

Udvælgelsen af gennemførselsaktører finder sted i begyndelsen af 2025 og vil være genstand for

forhandling mellem medlemslandene.

Jeg har på vegne af forsvarsministeren orienteret Det Udenrigspolitiske Nævn herom fredag den 6.

december 2024.

Søren Søndergaard (EL):

Der er fuld opbakning til Danmarks kandidatur til at fortsætte som gen-

nemførelsesaktør for renterne af de tilbageholdte russiske aktiver. Hvilke andre lande ønsker at på-

tage sig den opgave?

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Jeg kan ikke sige noget om, hvilke lande der har

hvilke ambitioner på et åbent møde.

Vi har udviklet den danske model i dialog med ukrainerne, ved at vi for mere end et halvt år siden

tog hul på at investere direkte i den ukrainske forsvarsindustri. De kunne se, og derfor kunne vi se,

at det ville være en model, som rummer rigtig mange fordele på én og samme tid: betydelig hurti-

gere leverancer af udstyr til fronten, kapabiliteter, som ukrainerne kender og er veluddannede i at

bruge, langt enklere vedligeholdelsesprogrammer og så en samtidig understøtning af den ukrain-

ske økonomi. Der er fortsat en industriel kapacitet i Ukraine, som måske med faktor tre overgår

det, der for nærværende kan finansieres. Det giver rigtig god mening at gøre det sådan, fordi pen-

gene rækker længere, og fordi undskyldninger for at ikke at engagere sig i øvrigt også falder bort.

Det er ellers meget nemt at kunne sige, at vi ikke har mere på vores lagre, og at der ikke findes no-

get derude. Den danske model er jo egentlig bare et spørgsmål om penge. Så her kan landene

steppe op, og derfor bruger vi også den danske model bilateralt i forhold til at få andre lande om

bord.

Side 28

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-24

13. europaudvalgsmøde 13/12 2024

Der er øjensynligt andre europæiske lande, der også vil påtage sig den opgave, som vi har påtaget

os i 2024, og det kan man vel tage som et udtryk for, at det er effektfuldt, og det må så bero på en

forhandling. Jeg tror, at vores indfaldsvinkel vil være, at man skal passe på med ikke at fragmen-

tere tingene og så i virkeligheden risikere at komme til at angribe noget af effektiviteten ved, at man

nu skal gøre det samme parallelt mange steder. Men det er selvfølgelig heller ikke noget overra-

skende dansk synspunkt, og andre vil sikkert have et andet. Det må vi se.

Side 29

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-24

13. europaudvalgsmøde 13/12 2024

Punkt 3. Kommissionens forslag til forordning om krav om cirkularitet i design af

køretøjer og om håndtering af udrangerede køretøjer

−

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2023) 0451

–

Bilag 2 (samlenotat)

KOM (2023) 0451

–

Bilag 3 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 156 (kommenteret dagsorden)

KOM (2023) 0451

–

svar på spm. 1 om oversendelse af non-papers eller

positionspapirer

Miljøministeren (Magnus Heunicke):

Vi regner med, at det indkommende polske formandskab vil

lande en generel indstilling i løbet af foråret, så jeg forelægger sagen til tidligt forhandlingsoplæg.

Forslaget er en revidering og sammenskrivning af direktivet om udrangerede køretøjer og direktivet

om typegodkendelse af biler med hensyn til genbrugelighed, genanvendelighed og nyttiggørelses-

muligheder.

Formålet er at fremme den cirkulære omstilling af bilindustrien.

Bilindustrien er uden tvivl en af de mest miljøbelastende industrier i EU, og den står for et enormt

ressourceforbrug

–

bl.a. af stål, aluminium, plastik og sjældne jordarter.

Vores analyse er, at Europa i langt højere grad skal blive selvforsynende med kritiske råmaterialer

og sjældne jordarter, som bl.a. bruges i elmotorer. Så der er rigtig god grund til at se på, hvordan vi

kan mindske miljøbelastningen og øge ressourceeffektiviteten i sektoren.

Forslaget regulerer både design- og produktionsfasen og kobler dem med krav til indsamlings- og

behandlingsfasen af udrangerede biler. Dermed sikres det, at designkravene til bilerne i produkti-

onsfasen fremmer den mest effektive affaldsbehandling og genanvendelse af ressourcerne.

Kommissionen foreslår bl.a., at der skal fastsættes krav til indholdet af genanvendt materiale i nye

biler, dvs. plastik, stål, aluminium og kritiske råmaterialer. F.eks. foreslås det, at 25 pct. af plastik-

ken i et nyt køretøj skal bestå af genanvendt plast. Heraf skal de 25 pct. stamme fra et udrangeret

køretøj.

Der kommer også krav om, at bilerne skal designes på en måde, som gør det nemmere og tryg-

gere at demontere og reparere dem. Dermed er det målet at gøre det lettere at afmontere de dele,

der skal genanvendes, f.eks. batteriet i en elbil.

Der lægges også op til, at der indføres et digitalt produktpas med informationer om materialeindhol-

det i køretøjet. Det pas skal så følge køretøjet og være med til at sikre bedre affaldsbehandling og

mere genanvendelse.

Som noget helt centralt foreslår Kommissionen, at der indføres et udvidet producentansvar for kø-

retøjer i hele EU. Det skal sikre, at det er producenterne og importørerne, der får det finansielle an-

svar for korrekt indsamling og affaldsbehandling af køretøjerne. Også selvom de bliver skrottet i et

andet medlemsland end der, hvor køretøjet i første omgang blev markedsført.

Side 30

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-24

13. europaudvalgsmøde 13/12 2024

Endelig lægger forslaget op til stramninger i reglerne for eksport af brugte og udtjente biler. Der

strammes op på kriterierne for, hvornår et køretøj kan klassificeres som udtjent. Dermed modvirker

man, at biler, der reelt

udtjente alligevel, sendes ud af EU, under dække af at de er brugte.

Regeringen er positiv over for Kommissionens forslag. Det er utrolig vigtigt, at vi får accelereret den

cirkulære omstilling af bilindustrien til gavn for miljøet og klimaet og for konkurrenceevnen i den eu-

ropæiske bilsektor.

Ifølge Kommissionen vil forslaget i 2035 kunne lede til en årlig klimareduktion i EU på 12 mio. tons

-ækvivalenter og genanvendelse af 350 tons sjældne jordarter. Det vil skabe 22.100 nye ar-

bejdspladser i EU, heraf 14.200 små og mellemstore virksomheder.

Vores overordnede tilgang til forslaget har derfor også været, at vi har givet det fuld opbakning i for-

handlingerne. Vi har navnlig fokuseret på at holde ambitionsniveauet højt og presset på for, at be-

stemmelserne træder i kraft så hurtigt som muligt.

Det indstilles, at man fra dansk side støtter forslaget, idet der

•

lægges stor vægt på, at forslaget skal bidrage til at mindske miljø- og klimabelastningen

gennem omstillingen til en cirkulær økonomi, så europæiske bilproducenter opnår en kon-

kurrencefordel, da forslaget medfører tilsvarende krav for producenter uden for EU.

lægges stor vægt på, at forslaget ikke medfører unødige erhvervsøkonomiske omkostnin-

ger og administrative byrder.

lægges vægt på, at de statsfinansielle konsekvenser søges nedbragt ved at reducere ad-

ministrative byrder forbundet med it-implementering og tilsyn, samt at man nationalt kan

fastlægge ressortfordelingen mellem markedsovervågnings- og toldmyndighederne.

lægges vægt på, at forslaget vil styrke det indre marked for affald fra køretøjer, herved

også at udvide anvendelsesområdet til den bredest mulige vifte af køretøjer samt at

skærpe reglerne for eksport af brugte og udtjente køretøjer.

lægges vægt på at skærpe kravene til genanvendt indhold af bl.a. kritiske råstoffer samt til

at minimere forekomsten af problematiske stoffer og strømline med eksisterende EU-reg-

ler for kemi og produkter.

lægges vægt på, at indhold og opbygning af det digitale køretøjspas i videst muligt omfang

strømlines med øvrige digitale produktpas i EU, samt at der etableres EU-fælles rammer

om producentansvaret med mulighed for national tilpasning af konkrete løsninger.

•

Theresa Scavenius (UFG):

Jeg var selv overrasket over tallene: 19 pct. af EU’s samlede efter-

spørgsel på stål er relateret til biler. Det er vilde tal, så det er et meget vigtigt forslag. Det siger også

noget om, at privatbilismen har taget fuldstændig overhånd, og at vi i virkeligheden burde skifte

kurs og fokusere meget mere på kollektiv trafik. Det er ikke særlig smart, at alle mennesker skal

køre rundt i et par tons stål.

Det undrer mig virkelig meget, at hele forhandlingsoplægget har meget fokus på bilproducenternes

konkurrencefordele, de erhvervsøkonomiske omkostninger, reducerede administrative omkostnin-

ger, at styrke markedet for affald, og så lige lidt til sidst kommer der skærpede krav til genanvendt

Side 31

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-24

13. europaudvalgsmøde 13/12 2024

indhold. Jeg får lidt en fornemmelse af, at det er vores erhvervsminister frem for vores miljømini-

ster, der er her, og det ærgrer mig virkelig meget. Derfor kan jeg ikke støtte forhandlingsoplægget.

Jeg synes, at der skulle være et meget stærkere miljøfokus.

Der skal genanvendes en hel masse sjældne jordarter, og det er jo altid rigtig fint, men har f.eks.

Danmark infrastrukturen til recirkulering af materialer? Vi har konkret forbudt kommunerne at have

genanvendelsesanlæg, og vi har lavet en affaldslov, der gør, at affald er på det frie marked.

Søren Søndergaard (EL):

Som udgangspunkt er det et rigtig godt forslag, men vi har to proble-

mer. Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 114, og derfor er spørgsmålet, om det er totalhar-

monisering. Hvis det er det, vil ministeren så arbejde for, at der bliver tale om minimumsharmonise-

ring, og vil ministeren arbejde for at lægge stor vægt på, at de mange delegerede retsakter tages

ud af forslaget? De to ting er grundlaget for, at vi kan støtte det.

Claus Jørgensen (SF):

Det er en rigtig vigtig forordning. Vi havde møde med det tjekkiske uden-

rigsudvalg, og i Tjekkiet er der kommet et parti, som hedder Motorists for Themselves og handler

om at bakke op om forbrændingsmotoren, som bruger en masse ting, der kommer ud i klimaet. Vi

bakker op om forslaget og forhandlingsoplægget, men vi har nogle bemærkninger.

Vi bemærker, at tidshorisonterne for, hvornår man skal opfylde de forskellige krav, svinger fra 1 til 8

år. Det er meget lang tids indflyvning. I forvejen er lovgivningen 24 år gammel. Vi kender de lange

tidshorisonter på andre områder på miljøområdet. Kunne man måske korte tidshorisonterne lidt

ned og få det implementeret noget hurtigere?

Der bliver brugt utrolig meget stål, aluminium osv. Måske kunne man godt lave en målsætning om-

kring det i stedet for bare at lave det, der kaldes et feasibility study. Kunne man f.eks. tilføje en sæt-

ning til den første pind i forhandlingsoplægget

–

hvor vi lægger stor vægt på at mindske miljøbe-

lastningen osv.

–

om, at vi prøver at fremskynde en udvikling af et ægte marked for sekundære rå-

stoffer?

I samlenotatet står der, at man skal genanvende 25 pct. af plasten fra gamle biler. Det er jo godt,

men hvor skal resten komme fra? Det er vigtigt, at det ikke er plastik, der er godkendt til fødevarer

f.eks., for det vil være spild at komme det i biler. Måske skulle man stille krav om, at det ikke må

være den gode plast, men at det skal være genanvendt plast andre steder fra?

Der er krav til bly, kadmium, kviksølv, plastik osv. Men der står ikke PFAS nogen steder i forslaget.

Der er PFAS-udledninger, både når man producerer batterierne, men også når man skal genan-

vende dem i de mange elbiler, som vi snart har på vejene herhjemme. Den europæiske ngo

Chemsec forventer, at man fordobler PVDF i 2028. Hvad angår PTFE, der er en anden PFAS, som

man bruger i stegepander, forventer man, at forbruget om ugen i 2035 vil være på niveau med det,

man brugte i hele 2019. Chemsec siger, at der findes alternativer, så vil ministeren være med på at

stille krav til, at vi også skal have udfaset PFAS over tid? Hvad tidshorisonten kunne være, må vi jo

kigge på.

Alexander Ryle (LA):

Regeringen lægger stor vægt på, at forslaget ikke medfører unødige admini-

strative byrder og erhvervsøkonomiske omkostninger, men hvad betyder det? Der vil jo blive indført

en masse bureaukratiomkostninger med forslaget. Det er f.eks. forbundet med opsætning, løbende

administration af og tilsyn med den udvidede produktansvarsordning, og derudover kommer der til

Side 32

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-24

13. europaudvalgsmøde 13/12 2024

at være omkostninger forbundet med it-opsætning, herunder et system der skal udstede skrot-

ningsattester. Mange af de byrder, der lægges op til, er i høj grad unødvendige, fordi branchen alle-

rede er ret godt i gang med den omstilling. Men jeg tænker ikke, at det er det, ministeren mener,

når der står unødige erhvervsøkonomiske omkostninger og administrative byrder. Kan ministeren

uddybe, hvad regeringen ønsker at få fjernet fra forslaget for, at man kan støtte det?

Miljøministeren (Magnus Heunicke):

Til Theresa Scavenius. Det allerførste punkt i forhandlings-

oplægget er, at vi støtter forslaget, idet der: »lægges stor vægt på, at forslaget skal bidrage til at

mindske miljø- og klimabelastningen gennem omstillingen til cirkulær økonomi«. Derefter kommer

der noget om konkurrencefordele. Vi mener, at forslaget er godt. Det er ikke kun godt for vores

klima og miljø, det er også godt for konkurrencefordelene og for den situation, hvor det ikke kan

passe, at vi i Europa lever, som om vi havde tre eller fire jordkloder

–

i Danmark er det fire. Det har

vi ikke, vi har en enkelt. Vi er desuden dybt afhængige af sjældne jordarter, der udvindes og trans-

porteres fra andre steder i verden, som ikke er demokratier, og hvor vi slet ikke kan regne med at

få det fra fremover. Så vi er nødt til at have en cirkulær økonomi i stedet for. At der er flere hensyn

her, ændrer ikke på, at der i det første punkt i forhandlingsoplægget står, at vi mindsker miljø- og

klimabelastningen.

Til Claus Jørgensen: Danmark arbejder for at skærpe kravene til genanvendt indhold, en tidligere

ikrafttrædelse og udvidelse til flere køretøjer, samtidig med at man arbejder for at beholde det am-

bitiøse i forslaget. Uanset hvad man har af motiver, kan man ikke sige, at det ikke skulle være grøn

politik. Man kan sagtens sige, at man vil have endnu mere, men det er fuldstændig afgørende, at

EU for første gang for alvor tager fat på det, som er en af de klart største problemstillinger i EU, og

at Danmark er blandt de lande, som arbejder hårdest for de højeste ambitioner og tidligst mulig ind-

fasning, og det kan man ikke negligere.

Theresa Scavenius spørger til infrastrukturen, og om vi har muligheder for genanvendelse. I dag

bliver biler produceret på en måde, der ikke er beregnet til genbrug af de stoffer, der ligger f.eks. i

batterierne. Når bilen er færdig med sin funktion og skal skilles ad, er der enorme muligheder for at

kunne genanvende og direkte genbruge forskellige dele af de biler. Det gælder måske især elbiler.

Jeg har besøgt en virksomhed i Danmark, som arbejder med det. Det tog tre dage at skille en bil

ad. Det er selvfølgelig forbundet med meget stor fare for medarbejderne, hvis man begynder at

skrue på batterier, før man er sikker på, at de er helt afspændt, så det var et enormt setup og

enormt medarbejdertungt. Når man så kigger på, hvor mange biler vi køber hver dag bare i Dan-

mark, kan man jo se, at det ikke fungerer, så vi er nødt til at stille krav om, at man kan afmontere

og genbruge, hvis vi skal gøre op med det. Og det er præcis noget af det, der ligger i forslaget.

Men det er helt korrekt, at det marked ikke findes i dag, men der er virksomheder, som meget

gerne vil i gang med det. Der skal vi sikre, at man kan.

Søren Søndergaard nævner problemstillingen ved, at det er en forordning. Det gode ved det er, at

den har retsvirkning i hele EU, og den erstatter de to direktiver om udrangerede køretøjer og type-

godkendelse af biler. Og man må nok sige, at de to direktiver ikke har været på nogen måde gode

nok. Derfor er det klogt, at det er en forordning. Men der ligger også i den forordning, at vi kommer

til at stramme i de trin, der ligger foran os. Danmark arbejder på, at trinnene skal være så høje som

muligt og så hurtige som muligt. Man vil indføre det løbende i takt med, at industrien kan følge

Side 33

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-24

13. europaudvalgsmøde 13/12 2024

med. Men det betyder også, at der vil komme delegerede retsakter i takt med indførelsen af forord-

ningen.

Claus Jørgensen nævner, hvad der sker i andre lande i Europa. Jeg så en historie i et dansk medie

om, at fossilbilen nu var konkurrencedygtig, fordi de høje priser i nogle få timer gjorde, at beregnin-

ger viste, at det måske var fremtiden. Fossilbiler er ikke fremtiden. Men hvis man mener, at det ikke

er fremtiden, så skal vi også stille ordentlige krav til bilindustrien og også til elbilerne, der skal ind på

vores marked.

Claus Jørgensen stiller et meget relevant spørgsmål om plast. Hvis 25 pct. af den genbrugte plast

skal komme fra genbrug, og 25 pct. heraf skal komme fra bilindustrien, hvor skal resten, altså 75

pct. af de 25 pct., så komme fra? Kommissionen meddeler, at de har lavet grundige forstudier og

konsekvensanalyser af forskellige mål for genanvendt plastik, hvor de har vurderet en procentsats

på 15, 25 og 30. De vurderer, at 25 pct. kan komme fra udrangerede biler. Markedet er differentie-

ret, og udfordringen er, at vi her får skabt en så stor efterspørgsel på plastik, som bilproduktionen

bruger enorme mængder af, at det risikerer at tømme markedet for det bedste plastik. Kommissio-

nens vurdering er, at det nuværende marked godt vil kunne bære kravene i forordningen uden at

tømme det. Jeg mener, at vi burde have som mål, at vi skal langt højere op end 25 pct. af begge

elementer, men min vurdering var, at det ikke ville være realistisk på nuværende tidspunkt. Vi kan

godt sende, hvad vi har af skriftligt materiale om det. Der er en del uenighed blandt medlemslan-

dene på området, hvor de lande, der har bilindustri, er påvirket af det.

Det er rigtigt, at der ikke er noget om PFAS i forslaget. PFAS er en dansk mærkesag, og Danmark

er blandt de fem

lande, som har sendt til et forslag til EU om at udfase og forbyde salg af PFAS’er i

forbrugerprodukter

–

det er også biler

–

og der har været i tusinder af høringssvar til det forslag.

Der er ingen tvivl om, at der vil være undtagelser, som f.eks. brandsikkerhed, hvilket der er bred

enighed om at acceptere. De undtagelser er man i gang med at vurdere i kemikalielovgivningen,

og det er dér, vi skal sætte ind i forhold til PFAS.

Alexander Ryle spørger til unødigt bureaukrati. Der kommer et pas, som skal følge bilen, hvor vi

sikrer os, at vi får sat en stopper for salg af biler under dække af genbrug, hvis bilen faktisk er ud-

rangeret. At have styr på det kræver, at man etablerer ordninger som det udvidede producentan-

svar, hvor bilproducenten eller importøren betaler for, hvad der sker med bilen, når den ikke læn-

gere skal bruges som køretøj. Det vil betyde, at den pris, man i dag betaler for at komme af med

bilen f.eks. via sit affaldsgebyr eller på skrotpladsen, i stedet kommer til at ligge på nyprisen. Vurde-

ringen er, at det vil koste 34 euro per bil. Til gengæld er der et klart incitament til at have styr på, at

bilen ender det rigtige sted, hvor den kan blive skilt ad. At mindske bureaukrati er altid et dansk og

nordeuropæisk synspunkt, og det skal være effektivt. For forbrugeren vil det betyde, at man betaler

en højere pris for bilen, men det, man betaler for at komme af med den, kan tilsvarende sættes

ned, så det ikke tilsammen bliver en dyrere fornøjelse at være bilist. Men man er mere sikker på, at

biler produceres og håndteres ansvarligt.

Jeg konstaterer, at der ikke er stor modstand i den europæiske bilbranche. I den globale bilbranche

tror jeg nok, at nogle vil synes, at det er nogle kedelige ændringer, for der er helt nye krav til pro-

duktion, montering osv. af deres produkter til det europæiske marked, og det er et stort bilmarked.

Side 34

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-24

13. europaudvalgsmøde 13/12 2024

Men det må de indrette sig efter. Derfor mener jeg alt i alt, at det er fornuftigt, og at det er nogle

stærke og vigtige forslag.

Alexander Ryle (LA):

Jeg fik ikke helt svar på mit spørgsmål. Når regeringen lægger stor vægt på,

at forslaget ikke medfører unødige erhvervsøkonomiske konsekvenser og administrative byrder,

må det skyldes, at man ser noget i forslaget, hvor man tænker, at det i hvert fald ikke er den vej, vi

skal gå. Hvis regeringen kunne bestemme helt selv, hvad ville man så fjerne?

Bilindustrien siger, at de selv er ved at indføre cirkularitetsprincippet i deres forretningspraksis, og

at markedet nok skal tilpasse sig selv, og derfor skal vi ikke drukne dem i bureaukrati og unødig

lovgivning. Hvad angår adgangen til materialer og kritiske råstoffer, vil det i længden blive billigere

at benytte sig af genbrugsmaterialer. Det kommer vel på rene og skære markedsvilkår ved at pri-

sen på materialerne stiger, når man har noget på kontinentet, som man kan genbruge, og der an-

dre steder i verden kommer til at være mindre af de materialer. Har ministeren ikke nogen tiltro til,

at bilindustrien er villig til at lave den omstilling uden at blive banket oven i hovedet af politiske krav

om f.eks. registrering?

Theresa Scavenius (UFG):

Ministeren henviste til den første pind i forhandlingsoplægget, og der

står, at man lægger stor vægt på noget med miljø, og så at europæiske bilproducenter opnår en

konkurrencefordel. Det er selvfølgelig fint at samtænke erhvervspolitik og miljøpolitik. Jeg mener

bare, at den nuværende regerings politik underlægger miljøpolitikken erhvervspolitikken, og derfor

har vi den svage miljøregulering.

Ministeren fik ikke svaret på spørgsmålet om infrastrukturen. Hvis vi skal kunne gøre bilerne mere

genanvendelige, skal vi også have en infrastruktur til at recirkulere materialerne. Hvordan skal det

foregå? I Danmark har vi lavet lovgivning, der blokerer ret kraftigt for det. Kommunerne må ikke

lave genanvendelsesanlæg, og vi har nu en affaldslov, der liberaliserer hele markedet fra nytår, og

det vil sige, at affald nu er et produkt, vi gerne vil have brændt af. Hvor ser ministeren muligheden

for, at vi kan implementere forordningen?

Den fjerde pind i forhandlingsoplægget handler om at styrke det indre marked for affald, og jeg sy-

nes, at sætningen er rigtig svær at forstå. Der står: »herved også at udvide anvendelsesområdet til

den bredest mulige vifte af køretøjer samt at skærpe reglerne for eksport af brugte og udtjente kø-

retøjer.« Hvad betyder det at styrke det indre marked for affald herunder at udvide anvendelsesom-

rådet?

Søren Søndergaard (EL):

Ministeren fik ikke svaret på, om man ville lægge vægt på, at de dele-

gerede retsakter kommer ud af forslaget.

Jeg forstod simpelt hen ikke en flyvende fjer af, hvad ministeren sagde om direktiver og forordnin-

ger. Det var noget med, at direktiverne ikke havde hjulpet, og derfor laver vi en forordning. Når EU-

Domstolen dømmer, siger den ikke, man ikke behøver at dømme efter direktiver, men kun forord-

ninger. Forordninger og direktiver har lige stor retskraft i forhold til EU-Domstolen

–

det er bare et

spørgsmål om, hvordan de gennemføres i landene. Og det vil sige, at hvis et direktiv er tilstrække-

lig klart med minimumsstandarder, så skal man overholde dem, og så kan man dømmes, hvis man

ikke overholder dem. Det er muligt, at det ikke har været sådan i de tidligere direktiver, men det er

Side 35

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-24

13. europaudvalgsmøde 13/12 2024

jo ikke et argument for at lave en forordning, der betyder totalharmonisering. Bagsiden af totalhar-

monisering er jo, at man ikke har mulighed for at gå videre. Det er generelt et problem inden for

miljøområdet, hvis der ikke er lande, der har mulighed for at presse på. Jeg er ked af, at man vil

have en forordning og dermed låse tingene fast, for så kan vi ikke støtte forhandlingsoplægget. Jeg

ville foretrække, hvis ministeren ville arbejde for, dels at de delegerede retsakter røg ud, dels at vi

får et strammere direktiv med mulighed for at gå videre. Så kan vi godt støtte forhandlingsoplæg-

get.

Lotte Rod (RV):

Det er et virkelig vigtigt skridt hen imod at blive et mere bæredygtigt samfund. Jeg

får lyst til at sige meget tydeligt, hvorfor det er så vigtigt, at vi har et stærkt europæisk samarbejde.

Danmark havde ikke en chance for at gøre noget ved det alene, så Radikale Venstre er fuldt med

på, at Danmark selvfølgelig skal være de mest ambitiøse, og vi skal bruge alle midler for at presse

en så ambitiøs aftale som muligt igennem, så vi støtter det fuldt ud.

Miljøministeren (Magnus Heunicke):

Til Alexander Ryle: Det handler om det udvidede produ-

centansvar, som vi også er ved at indføre andre steder. Der er ingen tvivl om, at det er et meget

stærkt redskab, fordi man populært sagt udvider ansvaret til hele produktet, også efter det er blevet

købt. De hidtidige regler har i hvert fald ikke været tilstrækkelig gode, også al den stund at vi helt

naturligt krydser landegrænser i brugen, men også fra produktion til salg. Vores vurdering er, at der

vil kunne være høje omkostninger, netop når det handler om det udvidede producentansvar. Vi ar-

bejder på at holde dem på et fornuftigt niveau, hvor man selvfølgelig skal have en affaldshåndte-

ring på tværs af grænser for vores bilimportører. Fra dansk side synes vi, at det er virkelig vigtigt, at

reglerne er mindre byrdefulde.

Til det generelle lidt mere filosofiske spørgsmål om, om det frie marked fungerer af sig selv: Der

står i rapporterne, hvor grelt det står til, og at hver dansker forbruger, som om vi havde fire jordklo-

der. Hvis det frie marked fungerede, ville der jo være en prissætning på de råstoffer, så det ikke

ville kunne lade sig gøre. Man må konstatere, at det frie marked ikke fungerer, bl.a. på grund af

globale forskelle og store interesser i at sælge og producere noget til os europæere, hvis man vil

redde vores klode, før det er alt for sent. På et tidspunkt kan kloden ikke længere, og så vil alt plud-

selig gå igennem loftet i prisstigninger og økologiske katastrofer. Kommissionen elsker det indre

marked, men Kommissionen konkluderer selv, at det indre marked ikke fungerer, når det handler

om elementer fra brugte biler. Den konklusion er jeg enig i.

Jeg var på Vestegnen og besøge en virksomhed, som var i gang med at bygge sig op i

genanvendelse af elbilbatterier, og de brugte tre dage på én bil. Det siger lidt om, at den er ikke

produceret med henblik på genanvendelse, selv om der er efterspørgsel efter f.eks. jordarter. Bat-

teriet har også masser af spænding til at kunne blive brugt mere. Alt tyder på, at der skal mere til.

Forslaget er ikke det eneste, der skal til, men hvis man har den generelle holdning, at markedet

selv klarer miljøpolitik, har man selv bevisbyrden, og den synes jeg ikke er blevet løftet

–

heller ikke

i denne sag.

Til Theresa Scavenius: Forslaget har ikke at gøre med, hvordan man i de enkelte medlemslande vil

indrette sig efter konkrete lovgivninger, og hvad en kommune må osv. Der er private virksomheder,

som har stor interesse i at arbejde videre med det, men hvordan man gør det er op til hvert enkelt

medlemsland.

Side 36

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-24

13. europaudvalgsmøde 13/12 2024

Jeg er glad for, at Theresa Scavenius siger, at det ikke behøver at være sådan, at miljøpolitik er

dårligt for erhvervslivet eller dårligt for Europas geopolitiske situation, som man nogle gange hører

det. Forslaget er godt for erhvervslivet, og det er søreme også godt for, at vi ikke er så dybt af-

hængige af sjældne jordarter fra den anden side af jorden, for vi kan bruge dem i en cirkulær øko-

nomi. Forslaget sparer i omegnen af 350 tons sjældne jordarter, det giver arbejdspladser, også i de

små og mellemstore virksomheder, og det sparer CO

. Så det kan godt lade sig gøre at lave miljø-

politik, som er godt for klimaet, for arbejdspladserne og mindsker vores afhængighed af de stater

og verdensdele, som vi ikke vil være afhængige af. Du er stadig skeptisk over for forslaget, og det

forstår jeg ikke, men det må jeg selvfølgelig acceptere. Du fik sagt i hvert fald de ting, som jeg sy-

nes er meget vigtige. Elementerne er gode hver især, men lagt oven på hinanden er de enormt

gode, og derfor er det vigtigt. Men det er kun godt, hvis Danmark

–

og det er også svar til Søren

Søndergaard

–

hvis Danmark arbejder for, at forordningen bliver så ambitiøs som overhovedet mu-

ligt.

Til Lotte Rod: Det er rigtigt, at vi ikke har nogen chance for at påvirke både den europæiske og den

globale bilindustri uden EU-samarbejdet. Det kan vi kun gøre sammen med en række lande, der

arbejder for hurtigst mulig indførelse og højest mulige ambitioner.

Til Søren Søndergaard: Vi kommer ikke til at skrive de ting ind, du vil have ændret i forhold til total-

harmonisering. Du siger, at så kan Danmark ikke gå foran. Jeg vil have svært ved at se, hvor det

meningsfuldt og logisk skulle kunne lade sig gøre, at Danmark skulle gå foran. Hvilke regler skulle

indføres for hvilken bilproducent? Bl.a. euronormerne er elementer, hvor vi er nødt til at gå sam-

men i Europa for virkelig at flytte noget, hvad vi altså gør her. Det bliver godt også for Danmark,

men selvfølgelig især godt, når mange lande gør det samme.

Jeg er enig med Lotte Rod i, at det er et vigtigt skridt. Vi hører mange gange om problemerne. Vi

har Earth Overshoot Day, altså hvornår vi har brugt, hvad jorden kan holde til, vi hører om, hvornår

der kommer gang i den cirkulære økonomi, vi ser problemerne med overforbrug, og vi ser vores

dybe afhængighed af de sjældne jordarter. Vi hører meget ofte kritik, alarmer og advarsler om det,

også fra mange politikere, der holder taler

–

det gør jeg også selv, og det er jo fint. I dag taler vi om

noget af det, der skal løse det. Jeg siger slet ikke, at det er løst, men bilindustrien er en af de aller-

største sektorer, og her tager vi altså det største skridt, jeg i hvert fald har set, inden for det om-

råde. Det er da også værd at tage med, at det kan lade sig gøre. Det her viser netop, at EU stadig

godt kan bevæge sig i en grøn retning, og endda ikke på bekostning af arbejdspladser eller konkur-

renceevne eller med afhængighed af andre verdensdele

–

tværtimod.

Claus Jørgensen (SF):

Der har været producentansvar i 24 år, og vi er i hvert fald ikke kommet

derhen endnu, hvor frivillighed løser det hele. Der er også producentansvar på elektronikken, men

vi har kæmpe problemer med at få indsamlet og genanvendt elektronikaffald. Så jeg er helt på linje

med, at vi er nødt til at gøre noget for at skubbe på udviklingen.

Ministeren nævnte de planetære grænser. Klimagrænsen er overskredet, men den er endnu mere

overskredet på kemikalier og menneskeskabte stoffer. Så der er behov for, at vi gør noget.

Forslagets artikel 5 begrænser brugen af bly, cadmium, kviksølv og hexavalent chrom i køretøjer,

der er et bilag med undtagelser osv., og så kan man lave delegerede retsakter. Hvilken hindring er

Side 37

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-24

13. europaudvalgsmøde 13/12 2024

der for, at man stiller krav til PFAS? Man kunne sige, at vi anerkender, at der bliver brugt PFAS i

batterierne nu, men at vi gerne ser, at der ikke er noget PFAS tilbage i batterierne om 8 år, for vi

kan høre fra branchen, at det er muligt at lave batterier uden PFAS. Danmark presser jo hårdt på i

forhold til kemikalier, og det anerkender jeg fuldt ud, så hvis det er en prioritet, synes jeg også, at vi

skal gøre det her og få den PFAS ud af batterierne også.

Alexander Ryle (LA):

Vi synes ikke, at alt indholdet i forslaget er dårligt. Det giver god mening, at

man samler bilerne på en måde, så de nemmere kan skilles ad, og det er fint med digitalt produkt-

pas, så man kan finde ud af, hvad produkternes indhold er og forbrugerne dermed kan træffe et

oplyst valg. Men vi er i høj grad kritiske over for skærpelsen af eksportreglerne, de byrder, man på-

lægger erhvervslivet og de delegerede retsakter. Regeringen støtter udbredelsen af cirkularitets-

krav ved delegerede retsakter, og i forordningsforslaget stilles der specifikke krav til genanvendt

plast, men for stål, aluminium og kritiske råmaterialer bemyndiges Kommissionen til at fastsætte

krav. I høringssvarene siger bl.a. Mobility Denmark (MD), at det skaber usikkerhed om den fremti-

dige retlige regulering, og derfor er jeg enig med andre i, at regeringen burde stille sig mere kritisk

over for den del af forslaget, der handler om delegerede retsakter. På trods af at der er meget godt

i regeringens forhandlingsoplæg, må konklusionen på baggrund af alt det, jeg har været inde på,

blive, at vi må ende med ikke at støtte regeringens forhandlingsoplæg.

Theresa Scavenius (UFG):

Jeg kan måske stille mit spørgsmål om infrastrukturen på en anden

måde, for jeg synes ikke helt, at jeg får svar på det, jeg egentlig ønsker. Hvordan mener ministeren,

at den danske lovgivning på affaldsområdet understøtter, at vi får en hel masse genanvendt materi-

ale fra alle mulige steder, der f.eks. kan bruges til biler, når lovgivningen forbyder kommunale gen-

anvendelsesanlæg, og vi bl.a. har liberaliseret affaldssektoren? Hvordan sikrer vi den infrastruktur,

der skal til for at understøtte bl.a. dette forslag og f.eks. vindmøller, der skal have genanvendt stål?

Søren Søndergaard (EL):

Det er et godt forslag, men hvis man er interesseret i miljøet, bliver man

nødt til at tænke et skridt frem. Og det skridt handler om, hvordan kommer vi videre. Hvis vi vedta-

ger det som en delegeret retsakt, er alt blokeret, indtil der skabes et nyt flertal igen. Hvis vi vedtager

det som et direktiv med faste minimumsgrænser og med mulighed for at gå videre, kan et land eller

grupper af lande presse på for at gå videre og få det op på et højere niveau. I forhold til regerin-

gens forhandlingsoplæg er jeg mere ambitiøs end regeringen, Radikale Venstre osv.

Ministeren siger, at et land ikke kan gøre noget. Der er kun tre lande i EU, der har venstrekørsel

–

Malta, Cypern og Irland

–

men alligevel indretter hele bilindustrien sig efter at kunne eksportere bi-

ler til de lande. Hvis nu Danmark, Sverige og Finland gik sammen om nogle hårde krav, mon så

ikke vi hen ad vejen kunne tvinge nogen til at producere på en måde, så de opfyldte nogle af vores

krav? Det er det, det handler om. Jeg er ked af, at ministeren vælger den gode, men desværre ikke

fremtidssikrede, løsning. Vi tager stilling til ministerens forhandlingsoplæg, og vi støtter den frem-

tidssikrede løsning.

Miljøministeren (Magnus Heunicke):

Til Claus Jørgensen: Jeg er helt enig i kommentarerne om

producentansvar og i forhold til markedet.

Side 38

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-24

13. europaudvalgsmøde 13/12 2024

At der i forslaget er nævnt f.eks. bly og kviksølv skyldes, at PFAS er et ikkereguleret stof i EU

–

vildt nok. Det er også derfor, vi kan nå langt videre med vores forslag, nemlig et totalt forbud de ste-

der, hvor man ikke skal have undtagelser, som f.eks. brandhæmmende. Reguleringen træder altså

ikke ind i forslaget, fordi den ikke findes endnu. Når den kommer, vil den til gengæld have gennem-

slag alle steder. Jeg er også

bekymret over de PFAS’er, som kemikalieindustrien udvikler i titusind-

vis af og kobler tæt op på batterier og ny teknologi. Vi halter bagefter, fordi man skal bevise, at no-

get er farligt, og det tager lang tid.

I Danmark tester vi for 24 PFAS’er i drikkevandet

udvalgt fra faglige vurderinger, og vi er nogle af

dem, der tester allermest. Men når der er titusind, er det jo håbløst. Det viser bare, at der i den grad

er behov for et stop. Så må man bevise, at det ikke er farligt, hvis man vil bruge noget, som har en

konkret effekt, der f.eks. skal bruges til noget brandhæmmende.

Til Alexander Ryle: Med hensyn til de delegerede retsakter har Kommissionen lavet en grundig

gennemgang af, hvad procentkravet for genanvendelse af plast kan være i EU uden at tømme det

vigtige genbrugsplast ud af fødevareemballagemarkedet. De vil derefter lave tilsvarende undersø-

gelser og grundige gennemgange i forhold til de næste krav, der skal stilles, nemlig om, hvor me-

get bly man skal genanvende, og hvad kravene bliver. Havde det været bedre, hvis det stod der fra

starten? Det havde det nok, men det ville have betydet, at vi skulle vente i årevis på at gøre noget

ved det. For som Claus Jørgensen rigtigt sagde, kan vi ikke regne med, at det kommer af sig selv.

Så kan vi vente 10 år mere. Hvis den udvikling skal i gang for alvor, er vi nødt til at tage ansvar for

at sætte den i gang. Og så må vi vente på, at der kommer delegerede retsakter for, hvor meget

genbrug der skal være af stål, aluminium, sjældne jordarter osv. Det er vildt nok, at de største bil-

producenter i verden også er batteriproducenter, så der er ingen incitamenter for dem til at gen-

bruge noget som helst.

Der er ikke noget som helst, der tyder på, at de meget store globale elbilproducenter vil være til-

fredse med, at vi gør det her i Europa. Det kan godt være, at det ikke helt appellerer til Liberal Alli-

ance, men der kan være andre partier, som har en interesse i for alvor at gøre noget. Man kan godt

skrive noget på sociale medier, men her har man reelt magten til at sige til bilproducenterne, at der

skal produceres anderledes. De skal producere på en måde, så de både skal tænke på batteriet og

bilen og derefter igen og igen, nemlig i en cirkulær økonomi. Begrundelsen er altså, at der kommer

delegerede retsakter på de andre elementer også, hvor man er tvunget til genbrug. Man kunne øn-

ske, at industrien af sig selv ville gøre det, men det gør de bare ikke. Derfor vil der også komme

krav der. Man kan vel ikke både mene, at industrien gør det helt af sig selv, og derudover at det er

for dårligt, at vi ikke har flere krav. Flere krav er jo kun nødvendigt i den analyse, hvor konklusionen

er, at industrien ikke gør det af sig selv.

NOT

Til Theresa Scavenius: Jeg kan ikke svare konkret på dit spørgsmål, for jeg tror, at vi er ovre i lov-

givningen i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Jeg har lige haft møde med ledelsen af Ama-

ger Ressourcecenter (ARC), og de er i gang med overvejelser om at investere i sorteringsanlæg.

På Esbjerg Havn er der også privat industri, der investerer mange midler i store genbrugsanlæg.

Så det sker både privat og offentligt i Danmark, men jeg vil foreslå, at du stiller spørgsmålet skrift-

ligt, og så skal vi nok prøve at levere et meget præcist svar på det.

Side 39

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-24

13. europaudvalgsmøde 13/12 2024

Til Søren Søndergaard: Vi lægger op til, at kravene skal skærpes yderligere, i takt med at det indfø-

res. Jeg forstår godt pointen med, at vi kunne gå endnu mere foran i Norden, men det kan man jo

sige til alt. Og det er alle tiders, for så kunne Norden være den plet på jorden, hvor alt var godt. Vi

skal godt nok lige have den svenske bilindustri med også. Det kan godt være, at det kunne lade sig

gøre, men så er vi afkoblet fra de 420 millioner indbyggere i resten af Europa, som så ikke er med.

Vi har et stærkt værktøj, hvor vi presser dem med til det her. Jeg er stor tilhænger af EU

–

jeg sy-

nes, at forslaget er godt, og det er jeg glad for at du også synes, og så kan vi mødes på det. For-

slaget erstatter nogle direktiver, som måske kunne være skrevet bedre dengang, og de har i hvert

fald ikke været gode nok.

Formanden (Brigitte Klintskov Jerkel):

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet kun Liberal Alliance, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Theresa Sca-

venius (UFG) har ytret sig imod det.

Side 40

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-24

13. europaudvalgsmøde 13/12 2024

Punkt 4. Rådsmøde nr. 4071 (miljø) den 17. december 2024

Rådsmøde 4071

–

Bilag 1 (samlenotat vedr. pkt. 1 og 2)

Rådsmøde 4071

–

Bilag 2 (samlenotat vedr. pkt. 3)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 156 (kommenteret dagsorden)

Miljøministeren forelagde punkt 1 og 2 til orientering. Klima-, energi- og forsyningsministeren fore-

lagde punkt 3 til orientering.

1. Kommissionens forslag til forordning om forebyggelse af tab af plastgranulat for at

reducere mikroplastforurening

−

Generel indstilling

KOM (2023) 0645

–

KOM (2023) 0645

–

svar på spm. 2 om, hvor mange

virksomheder på EU-plan der skønnes at være omfattet af forordningsforslaget

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 96 (udvalgsmødereferat side 20 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 11/10-24)

Miljøministeren (Magnus Heunicke):

Vi drøftede forslaget i Europaudvalget den 11. oktober

2024, hvor sagen var på til forhandlingsoplæg. Jeg vil derfor blot nævne et par af de centrale em-

ner, der har været forhandlet om siden da.

For det første er der spørgsmålet om, hvorvidt forslaget skal omfatte transport af plastgranulat på

havet. Som det ser ud nu, trækker det i retning af, at søtransport bliver omfattet.

Vi ved endnu ikke, hvor det lander. Der er bl.a. et kompromisforslag på bordet om, at EU i givet fald

lægger sine krav helt op ad IMO’s (FN's Søfartsorganisation) frivillige vejledninger, og der er også

forslag om en forsinket indfasning af eventuelle EU-krav til søtransport. Det ville være et kompro-

mis, som Danmark vil kunne bakke op om, samtidig med at vi arbejder på en global løsning i IMO-

regi. Søtransport er selvfølgelig globalt.

Et andet fokusområde i forhandlingerne er spørgsmålet om kravene til de små virksomheder. For-

mandskabet lægger op til, at de små virksomheder, der håndterer mere end 1.000 ton plastgranu-

lat om året, skal omfattes af de skærpede kontrolkrav, der gælder for de mellemstore og store virk-

somheder. Det vil f.eks. betyde, at de skal certificeres.

Regeringen støtter Kommissionens forslag på dette punkt. Det indebærer, at de små virksomheder

skal leve op til kravene om at forebygge tab af plastgranulat. Det betyder også, at kontrolkravene

bliver mildere med henblik på at lette papirarbejde og administrative byrder i de små virksomheder.

En mulig landingsbane kan blive, at de små virksomheder får en længere indfasningsperiode for de

skærpede kontrolkrav.

Endelig har regeringen lagt vægt på, at der skal kunne føres et effektivt tilsyn med transportører fra

ikke-EU-lande, så vi sikrer, at de følger reglerne på lige fod med EU-transportører. Det ser ud til, at

vi kommer igennem med det. Formandskabet lægger op til, at ikke-EU-transportører skal udpege

en såkaldt bemyndiget repræsentant i EU. Det vil gøre det nemmere at håndhæve reglerne over

Side 41

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-24

13. europaudvalgsmøde 13/12 2024

for ikke-EU-transportører. Den håndhævelse vil virkelig være vigtig, for vi ved, at transporten fore-

går, også ind og ud af EU.

Samlet set er vi godt tilfredse med de kompromiser, der tegner sig, og vi ser frem til, at de forhå-

bentlig kan blive vedtaget på rådsmødet den 17. december 2024.

Theresa Scavenius (UFG):

Der stod i det oprindelige forhandlingsoplæg, at regeringen lagde

vægt på, at transport af plastgranulat på havet ikke skulle foregå i EU-regi, men i regi af den inter-

nationale søfartsorganisation. Betyder det ikke, at der er behov for et nyt og revideret forhandlings-

oplæg? Det ændrer sig jo markant på det punkt.

Miljøministeren (Magnus Heunicke):

I og med at EU

–

som det ser ud nu

–

lægger sig på det ni-

veau og vi fortsætter arbejdet i IMO, er der ikke behov for et nyt mandat. Der blev ikke lagt afgø-

rende vægt på det. Da vi drøftede det, var vurderingen, at det vil være mest effektivt at gøre det i

IMO-regi, og det arbejder vi fortsat for. Det er jo skibe, der sejler ind og ud af europæiske farvande.

Kompromisforslagene er helt fine.

Side 42

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-24

13. europaudvalgsmøde 13/12 2024

2. Rådskonklusioner om Den Europæiske Revisionsrets særberetning om

klimatilpasning i EU

−

Vedtagelse

Miljøministeren (Magnus Heunicke):

De tiltagende klimaforandringer er årsagen til, at Den Euro-

pæiske Revisionsret har lavet en særrapport om EU’s klimatilpasningsindsats.

Vi har blot inden for de seneste måneder set frygtelige eksempler på de ødelæggende konsekven-

ser, klimaforandringerne har i Europa, bl.a. med de massive oversvømmelser i Valencia. Hele året

har været præget af katastrofer i Europa.

Der er ingen tvivl om, at klimatilpasningsdagsordenen bliver en af de helt store politiske udfordrin-

ger for os i de næste mange år. Jeg er helt overbevist om, at det får fatale konsekvenser

–

menne-

skelige og økonomiske

–

hvis vi ikke lykkes med at komme foran udviklingen og handle i tide. Det

vil også være undergravende, ikke kun for samfundsøkonomien, men også for borgernes tiltro til, at

der er et politisk system, som tager problemerne alvorligt og agerer i tide. Så der er ingen tvivl om,

at vi skal styrke vores indsatser for klimatilpasning

–

både i medlemslandene og på tværs af EU.

Det er derfor godt, at den nye Kommission har prioriteret området. De har bl.a. lovet at komme

med en strategi for vandresiliens og en klimatilpasningsplan.

På mandag mødes jeg med den nye miljøkommissær, Jessika Roswall. Planen er bl.a. at drøfte

med hende, hvordan vi kan løfte området under det danske EU-formandskab.

Rapporten fra Revisionsretten anbefaler bl.a., at Kommissionen skal forbedre medlemslandenes

rapporteringer og videreudvikle klimatilpasningsredskaber, samt at EU-finansierede projekter skal

være klimatilpassede. Det ungarske formandskab har udarbejdet udkast til rådskonklusioner. I

rådskonklusionerne bydes rapporten velkommen, og man anerkender behovet for at øge tilpas-

ningsdygtigheden i EU. Rådet understreger, at der er behov for mainstreaming af klimatilpasning i

al relevant politik, og at man ser frem til Kommissionens kommende klimatilpasningsplan. Det note-

res, at klimatilpasning er national kompetence.

Regeringen byder rådskonklusionerne velkommen. Det er vigtigt, at der sikres en sammenhæn-

gende indsats i EU for klimatilpasning. Regeringen kan derfor støtte rådskonklusionerne.

Theresa Scavenius (UFG):

Klimatilpasningsrapporten er igen dybt bekymrende. Vi sidder hele ti-

den med revisionsrapporter, der viser, at afrapporteringen er forkert, og at der ikke er overensstem-

melse mellem de penge, vi bruger, og den indsats, vi har. Her er der specifikt fokus på manglende

overensstemmelse mellem det nationale og det regionale niveau. Det er godt, at Kommissionen vil

tage det videre, men vil ministeren også selv forholde sig til rapporten og i enten dansk regi eller

EU-regi arbejde videre med, at der kommer bedre overensstemmelse mellem det nationale og det

regionale samt en bedre afrapportering?

Miljøministeren (Magnus Heunicke):

Der findes allerede i dag et direktiv, som pålægger landene

at arbejde med afrapportering med et vist mellemrum. Vi er i gang i Danmark, og forhåbentlig vil vi

inden for få dage kunne præsentere den nyopdaterede risikovurdering af, hvor mange og hvilke

byer og kommuner der vil være i risiko for oversvømmelser og stormfloder, og hvor alvorligt det vil

Side 43

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-24

13. europaudvalgsmøde 13/12 2024

blive. Meldingerne fra Kystdirektoratet er, at det bliver en markant opskalering, i forhold til hvad

man har haft tidligere

–

i lyset af de klimaforandringer, vi nu kan se er en realitet.

Vi arbejder i Danmark helt målrettet med at indrapportere og bruge de bedst mulige værktøjer samt

at sikre, at vi får beskyttet vores kyster bedre. Problemstillingerne er forskellige fra region til region i

Europa. Danmark har ikke nogen bjerge, og det hjælper os. Når først vandet begynder at komme

ned ad bjergene, er det med så stor hast, at det er for sent at gøre noget som helst. I Danmark kan

vi typisk med dages varsel ruste os. Men det kræver, at der er noget at ruste sig med. I øjeblikket

arbejdes der med, hvordan vi ruster Danmarks 8.000 km kyststrækning

–

en af de længste i Eu-

ropa

–

langt bedre. Det vil være et stort punkt i planen, som har arbejdstitlen klimatilpasningsplan

2. Mens

1’eren havde at gøre med det højtstående grundvand, skal 2’eren have fokus på kysterne.

Side 44

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-24

13. europaudvalgsmøde 13/12 2024

Meddelelse om EU’s klimamål i 2040

−

Politisk drøftelse

KOM (2024) 0063

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 96 (udvalgsmødereferat side 39 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 11/10-24)

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard):

Det er den tredje drøftelse blandt EU’s

klimaministre, siden Kommissionens meddelelse om et 2040-klimamål for EU blev offentliggjort i

februar 2024.

Formandskabet lægger op til, at drøftelsen tager afsæt i tre forudsætninger for at opnå et 2040-kli-

mamål. Det drejer sig om 1) implementeringen af Fit for 55-pakken, 2) sikring af EU's konkurrence-

evne samt 3) en retfærdig omstilling.

For regeringen er det vigtigt, at vi sikrer en ambitiøs omstilling i EU. Det er vigtigt for klimaet, for

EU's forsyningssikkerhed og energiuafhængighed. Det er også vigtigt for EU's konkurrenceevne,

da en ambitiøs grøn omstilling er en væsentlig forudsætning for en stærk europæisk industri.

Hvis vi ikke fastholder momentum, risikerer Europa at sakke bagud globalt, og vi får svært ved at

nå i mål med klimaneutralitet i EU i senest 2050.

Forhandlingerne om EU's 2040-klimamål er endnu ikke påbegyndt. Kommissionen har hidtil meldt

ud, at Kommissionens forslag til revision af den europæiske klimalov forventes i første kvartal af

2025.

Regeringen presser sammen med ligesindede på for, at forslaget fremlægges så hurtigt som mu-

ligt, så der kan træffes beslutning om målet i god tid før COP 30, hvilket selvfølgelig er afgørende

for, at EU kan aflevere sit NDC (nationalt fastsatte bidrag) og dermed leve op til de forpligtigelser, vi

har i forhold til resten af verden.

Theresa Scavenius (UFG):

Ordene ambitiøs og retfærdig er efterhånden ret indholdstomme, når

vi snakker om klimapolitik. Der er masser at diskutere her, bl.a. biomasse.

-fangst er en rigtig stor del af målene. Men faktisk er jeg ret forvirret i forhold til hele indsatsen.

Der tales om dekarbonisering, men samtidig handler det meget om CO

-fangst. Hvis vi skal have

meget CO

-fangst, behøver vi jo ikke at dekarbonisere så meget. Kan ministeren kommentere på

den relation?

-fangst er et meget spændende område, for er det teknisk muligt? Har ministeren opdaterede

tekniske analyser, der understøtter, at vi nu kan opskalere det til ikke bare at være et lille hjørne af

europæisk klimapolitik, men nærmest 50 pct. af den fremtidige klimapolitik på energiområdet? Og

er det økonomisk ansvarligt? Der skal bruges virkelig mange milliarder kroner på det.

Der står, at ca. 400 mio. ton CO

skal håndteres ved CO

-fangst i 2040. Er det overhovedet reali-

stisk? Det bliver nævnt, at der i 2025 skal fanges 15 mio. ton, bl.a. i Danmark. Det vil sige, at 15

mio. ton skal nå at blive til 400. Hvad når vi i Danmark? Som jeg forstår det, er Ørsted i gang med

et rigtig fint projekt, som koster 8 mia. kr. De kan på ét år fange 430.000 ton, men det er først i

2026, og det er jo langt fra de 15 mio.

Side 45

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-24

13. europaudvalgsmøde 13/12 2024

Europa baserer sig på en meget optimistisk tilgang til CO

-fangsten, hvor der allerede i 2025 skal

fanges en masse millioner ton, bl.a. baseret på Danmark, men det er ikke realistisk. Klimapolitisk

mener jeg, det er meget useriøst, teknisk set virker det meget naivt, og samfundsøkonomisk er der

den ekstra dimension, at det er ret uansvarligt at bruge mange milliarder kroner af borgernes

penge på teknologier, som er så usikre. I øvrigt mener jeg, at det er konkurrenceøkonomisk uan-

svarligt. Vil ministeren kommentere på den tekniske og økonomiske del af det?

Claus Jørgensen (SF):

Vi havde møde med Tjekkiets udenrigsudvalg forleden, og vi spurgte til de

grønne ambitioner for Tjekkiet. Det var vist oppositionen, der havde formandskabet, så det var

ham, der udtalte sig mest. Han gav udtryk for, at man måske skulle slække lidt på Fit for 55, og at

man måske skulle have forskellige tempi, alt efter hvor langt man er som land. Der står i den kom-

menterede dagsorden, at 12 lande står bag et brev om højere ambitioner. Det kan vi kun støtte op

om. Men hvad er ministerens fornemmelse af, hvordan det kommer til at gå? Tjekkiet er måske

ikke blandt de 12 lande, men hvis Tjekkiet begynder at slække på ambitionerne, hvordan ser det så

ud i det hele taget?

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard):

Til Theresa Scavenius: Når det ungar-

ske formandskab gerne vil have en 2040-drøftelse, og de siger, at det skal være retfærdigt, og at vi

skal tage udgangspunkt i sammenhængen mellem Fit for 55 og konkurrenceevne, er det en anden

måde at sige på, at de ikke synes, det ligger lige på den flade hånd, at vi skal beslutte os for et

skærpet klimamål i EU. Det skal man ikke tage fejl af.

Det er måske også delvis svaret til Claus Jørgensen. Danmark har sagt, at klimamålet skal være

mindst 90 pct. Jeg tror, der er seks andre lande, der har sagt 90 pct., mens andre ikke siger det

højt, fordi de ikke er helt sikre på, at de har lyst til at tage debatten derhjemme. Opbakningen er

ikke overvældende.

Der er et fravær af store lande. Hvis I kigger på de lande i Europa, der historisk har været med til at

trække klimaambitionerne op, har Østrig og Belgien lige afholdt valg, men har ikke nogen ny rege-

ring. Tyskland er på vej ind i et valg, og det er uklart, hvilken regering der kommer. I Frankrig er der

politisk ustabilitet. Nederlandene har fået ny regering, men baseret på en helt særlig konstruktion.

Vi skal ikke bilde hinanden ind, at bare fordi vi i Danmark har sagt mindst 90 pct., andre har sagt 90

pct. og en gruppe af lande støtter det, så bliver det også slutresultatet af processen. Det bliver en

kamp. Det er frustrerende og ærgerligt, at en række af de store medlemslande ikke har meldt de-

res position. De har ikke sagt et andet tal; de har bare ikke sagt noget. På Slotsholmen er der no-

get, der hedder »at sparke dåsen ned ad vejen«. Jeg oplever lidt, at det er det, der sker lige nu i en

række hovedstæder. Man venter med stillingtagen.

Fra dansk side ser vi gerne, at spørgsmålet om klimamål bliver afklaret relativt hurtigt under det

polske formandskab. Vi er i dialog med Kommissionen om det, og når jeg er færdig her, skal jeg

snakke med en af kommissærerne om det. I vores hoved er der en sammenhæng mellem grøn in-

dustripolitik og at sætte et nyt 2040-mål, for det skal guide investeringer fremadrettet for Europas

industri. Vi ser logisk, at en klar klimaregulering skal kombineres med andre tiltag, der kan under-

støtte grøn innovation og konkurrencekraft i Europas industri. Jeg kan godt være nervøs for, at den

plan ikke holder, for det kan Danmark ikke beslutte. Det er op til det polske formandskab og et

Side 46

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-24

13. europaudvalgsmøde 13/12 2024

samarbejde med Kommissionen, hvad planen bliver. Det vil sige, at der er en risiko for, at diskussi-

onen først reelt bliver taget, når vi overtager formandskabet. Det gør processen mindre optimal, at

vi så kommer ret tæt på, at vi skal aflevere Europas NDC til klimatopmødet i Belém. Det bliver me-

get presset.

Til Claus Jørgensen: Der er røster i Europa, der synes, at svaret på Europas udfordring

–

også sik-

kerhedsmæssigt og økonomisk

–

er at slække på klimapolitikken og ikke skærpe den, selv om det

er i modsætning til, hvad Draghirapporten anbefaler. Der er en ægte politisk kamp derude, og

nogle af dem, der plejer at være kampfæller med Danmark, har enten fået nye regeringer, der har

nye positioner, eller er i et politisk vadested, der gør, at det er sværere at have dem som stærke

alliancepartnere lige nu.

NOT

Til Theresa Scavenius: Du spørger til CO

-fangst. 15 mio. ton i Danmark, jeg har aldrig før hørt det

tal. Det kan være, det står i en konsekvensanalyse, men jeg kan ikke huske, at vi fra dansk side

nogen sinde skulle have lovet et tal i den størrelsesorden i relation til CO

-fangst. Vi må dykke ned i

det og svare skriftligt. Ifølge aftalen om CO

-fangst skal vi have fanget lidt under 3 mio. ton i 2030.

Vi har åbnet udbuddet. Der er prækvalifikation til april, mener jeg. Der er vist 28 mia. kr. i puljen,

som kan supportere, at der bliver bygget fangstanlæg.

I sidste uge var jeg til åbningen af den første fulde værdikæde for CO

-fangst og -lagring i Dan-

mark, altså kæden, hvor CO

’en bliver fanget –

i det her tilfælde på biogasanlæg

–

transporteret til

Esbjerg Havn og udskibet til INEOS’s anlæg i Nordsøen og pumpet ned. Så teknologien er der, og

det er ikke noget nyt at fange CO

. Det er heller ikke noget nyt at pumpe CO

ned i undergrunden.

Det nye er, at vi skal have det skaleret rimelig hurtigt.

Mig bekendt ligger der en strategirapport bag anbefalingen om de 90 pct., og det er helt korrekt, at

ccs (fangst og lagring af CO

) fylder en stor del af det. Det er vel et udtryk for, at alle værktøjer skal

i spil. For hvis man piller CO

-fangst og -lagring ud, skal man hente reduktionerne enten i transport-

eller fødevareerhvervet. Det kan både være politisk-teknisk kompliceret, og det har også omkost-

ninger at tage nogle af de dyre reduktioner, f.eks. i transporterhvervet. Jeg siger ikke, at ccs er gra-

tis, men det skal måles op i forhold til omkostningen på de alternative klimavirkemidler. Jeg mener

selv, det er et værktøj, som skal udvikles og skaleres, men der ligger ikke en stillingtagen til de vir-

kemidler, der følger efter, i drøftelsen. Logikken er, at man sætter et mål, og så skal den nye Kom-

mission i 2026 komme med en revideret pakke om, hvordan målet skal nås. Det vil sige, at man så

skal kigge på den regulering, der ligger i VE-direktiv (vedvarende energi), EE-direktiv (energieffekti-

visering) osv., og hvad det kalder på af fælleseuropæisk regulering for, at man med en høj sand-

synlighed når frem til at opfylde målet. Der skal i øvrigt sættes et 2035-mål, som er definerende for

den NDC, som EU skal aflevere. Der skal EU også underbygge det med troværdig politik.

Theresa Scavenius (UFG):

Vi bør have mål, der er teknisk mulige. De 15 mio. ton er fra de EU-

dokumenter, der siger, at det er tal baseret på indrapporteringer fra Danmark og andre lande. Men

det kan vi kigge på efterfølgende.

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard):

Det var altså ikke Danmark alene,

men Danmark og andre lande. Jeg har ingen klar erindring om det tal, så jeg kan ikke kom-

mentere på, om det er realistisk eller urealistisk. Man skal bare huske, at ud over CO

-fangst

og -lagring handler det også om skovrejsning. Det er en anden måde at binde CO

på. Det kan

Side 47

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-24

13. europaudvalgsmøde 13/12 2024

handle om pyrolyse osv. Vi skal i de kommende år kigge på, hvordan vi kan få flere instrumen-

ter i spil til at sørge for, at noget af den megen CO

, der bliver udledt, bliver opsamlet på for-

skellig måde.

4. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

5. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 48

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-24

13. europaudvalgsmøde 13/12 2024

Punkt 5. Rådsmøde nr. 4069 (transport, telekommunikation og energi

–

energi) den 16.

december 2024

Rådsmøde 4069

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 156 (kommenteret dagsorden)

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard):

Begge sager forelægges til oriente-

ring.

1. Rådskonklusioner om fremme af geotermisk energi

−

Vedtagelse

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard):

Hensigten bag rådskonklusionerne er

at sætte fokus på, hvordan brugen af geotermi kan fremmes. Det gælder også i forhold til fjern-

varme.

Geotermi kan som en lokal vedvarende energikilde potentielt

bidrage til EU’s energi-

og klimamål.

Det kan også bidrage til at øge Europas forsyningssikkerhed og modstandsdygtighed samt med-

virke til at sikre en stabil og billig energiforsyning.

Med rådskonklusionerne opfordres Kommissionen bl.a. til at synliggøre tilgængelige finansielle

støttemuligheder for geotermi samt at udarbejde en handlingsplan for fremme af geotermisk

energi.

Medlemsstaterne opfordres bl.a. til at dele geologiske data samt tilskynde til hurtigere tilladelses-

processer.

Regeringen støtter, at potentialet ved geotermisk energi udnyttes, hvor det er relevant, og har des-

uden fokus på gode og smidige rammevilkår for geotermi i Danmark.

Regeringen kan derfor støtte rådskonklusionerne.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 49

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-24

13. europaudvalgsmøde 13/12 2024

EU’s fremtidige energipolitik i regi af en ægte energiunion

−

Politisk drøftelse

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard):

Formandskabet lægger op til, at der

skal være en politisk drøftelse af EU’s fremtidige energipolitik. Fokus forventes at være på, hvilke

tiltag der vil være nødvendige at igangsætte på europæisk niveau på både kort og lang sigt.

Energipolitikken spiller en helt central rolle for Europas og EU-landenes forsyningssikkerhed, sik-

kerhed i det hele taget og konkurrenceevne, ligesom den grønne omstilling er central for Europas

vækst og jobskabelse.

Rammerne har dog ændret sig en del de seneste år. Den geopolitiske situation er forandret, og be-

hovet for at have tilstrækkelig med energi til rådighed stiger i takt med den øgede elektrificering af

samfundet. På EU-niveau skal man derfor fremadrettet have fokus på at sikre den nødvendige mo-

dernisering og tilpasning af EU’s energisystem –

ikke kun for at sikre forsyningssikkerheden og

modstandsdygtigheden, men også for at sikre de skridt, der er nødvendige for at nå klimaneutralitet

i 2050.

Den bedste måde at sikre stabil og betalelig energi i Europa er at sikre et mere energiuafhængigt

Europa

–

et Europa, der kan producere det meste af sin energi selv. Et Europa, der kan selv, vil

kræve hurtigere og styrket udbygning af vedvarende energi og energiinfrastruktur på europæisk

niveau. Vi skal bl.a. fremme storskalaprojekter, der kan gavne Europa bredt. På EU-niveau skal

man sikre den nødvendige netudvikling på land og til havs på både transmissions- og distributions-

niveau. Regeringen arbejder også for, at der bliver bedre adgang til EU-midler for den type projek-

ter. Der er nogle udfordringer i markedet i øjeblikket, og øget adgang til EU-midler kan bruges som

springbræt til at sikre flere private investeringer.

Den europæiske industri er også afhængig af at have tilstrækkelig og billig energi til rådighed. Det

er samtidig nødvendigt, at der sker en omfattende elektrificering af industrien

–

både af hensyn til

at sikre den grønne omstilling og for at sikre, at virksomhederne i fremtiden vil være konkurrence-

dygtige. En forudsætning herfor er, at erhvervslivet har de rette incitamenter til at investere i den

fortsatte elektrificering af industrien. Det skal opnås ved bl.a. at styrke incitamenter til direkte og in-

direkte elektrificering, og at der fokuseres mere på systemintegration og udvikling af fleksible res-

sourcer. Vi har brug for at anvende lagring i større omgang. Eksempelvis gennem fjernvarme, ter-

misk lagring, power-to-x og batterier.

Alt dette er desuden nødvendigt for at understøtte integrationen af vedvarende energi i det euro-

pæiske energisystem.

Det er dog samtidig vigtigt, at konkrete politiske tiltag udformes med respekt for det eksisterende

indre marked for energi. Tiltag skal som udgangspunkt være markedsbaserede. Regeringen er

ikke fortaler for prisregulerende tiltag.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 50

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-24

13. europaudvalgsmøde 13/12 2024

3. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

4. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 51

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-24

13. europaudvalgsmøde 13/12 2024

Punkt 6. Ny europæisk valglov

−

Nyt forhandlingsoplæg

TA (2022) 0129

–

Bilag 6 (samlenotat)

TA (2022) 0129

–

Bilag 7 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 156 (kommenteret dagsorden)

TA (2022) 0129

–

svar på spm. 1 om oversendelse af non-papers eller

positionspapirer

EUU alm. del (20231)

–

Bilag 171 (udvalgsmødereferat side 27, senest behandlet

i EUU 10/11-24)

Europaministeren (Marie Bjerre):

Udenrigsministeren orienterede sidst udvalget om sagen den

10. november 2023. Den seneste drøftelse af forslaget på ministerniveau var den 15. november

2023 i Rådet for Almindelige Anliggender.

Forhandlingerne har længe været og er fortsat fastlåst på grund af betydelig skepsis fra en stor

gruppe medlemslande mod flere af forslagets elementer

–

skepsis, den danske regering deler, og

som kommer til udtryk i forhandlingsoplæggets vægte.

Forslaget ventes ikke at blive prioriteret under polsk formandskab, ligesom det ikke er blevet det

under det ungarske.

Jeg forelægger sagen til forhandlingsoplæg nu for at sikre mig, at vi i god tid inden det danske EU-

formandskab har et grundlag at forhandle på, hvis der mod forventning skulle ske markant fremdrift

i forhandlingerne.

Inden jeg kommer til forhandlingsoplægget, vil jeg kort opridse baggrunden. Valgloven er ikke ble-

vet revideret siden 2002 og kunne på flere områder nyde godt af en opdatering. Faktisk blev Rådet

enige om en revision i den forrige valgperiode, men den nåede ikke at træde i kraft inden euro-

paparlamentsvalget i 2019. Efter valget i 2019 valgte Europa-Parlamentet at vedtage et nyt forslag

til en europæisk valglov den 3. maj 2022. Det er det forslag, vi taler om i dag.

Forslaget har til formål at gøre afviklingen af europaparlamentsvalg mere ensartet på tværs af EU.

Hensigten fra Europa-Parlamentet er desuden at øge valgdeltagelsen, den demokratiske legitimitet

og gennemsigtighed og at sikre alle unionsborgere de samme rettigheder.

Forslaget behandles efter en særlig procedure og skal vedtages med enstemmighed i Rådet.

Regeringen støtter overordnet ambitionen om at styrke forudsætningerne for legitime, demokrati-

ske europaparlamentsvalg med høj valgdeltagelse. Det er i den forbindelse vigtigt, at forslaget ef-

fektivt styrker bekæmpelsen af dobbelt stemmeafgivning. Vi ser også positivt på forslaget om fæl-

les minimums- og maksimumsgrænser for nationale spærregrænser.

Regeringen er imidlertid skeptisk over for flere af de øvrige elementer i forslaget. Det gælder for-

slag om at oprette en fælles EU-valgkreds med transnationale kandidatlister. Derudover har Parla-

mentet også benyttet lejligheden til at indføre en større grad af formalisering af den såkaldte spids-

Side 52

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-24

13. europaudvalgsmøde 13/12 2024

kandidatproces. Europa-Parlamentet ønsker grundlæggende, at kandidaten fra den største politi-

ske gruppe i Europa-Parlamentet mere eller mindre automatisk bliver kommissionsformand. Det er

regeringen også skeptisk over for.

Regeringens skepsis over for disse to elementer bunder grundlæggende i, at EU's demokratiske

forankring og legitimitet først og fremmest kommer fra medlemslandene. Vi tror ikke, at en fælles

EU-valgkreds eller spidskandidater fra de politiske grupper i Europa-Parlamentet vil bringe EU tæt-

tere på borgerne. Vi mener desuden, at spidskandidatprocessen vil forrykke den institutionelle ba-

lance, der er givet i traktaterne. Ifølge traktaten udpeger Det Europæiske Råd den kandidat, der

skal lede Europa-Kommissionen, under hensyntagen til resultatet af europaparlamentsvalget. Eu-

ropa-Parlamentets indflydelse sikres derudover ved godkendelse af både de enkelte kommissærer

og den samlede kommission.

Derudover er regeringen modstander af forslaget om en 16-års valgretsalder. Her mener vi, at

valgretsalderen bør fastsættes af medlemslandene selv i overensstemmelse med nationale valg-

traditioner og myndighedsaldre.

Derudover mener vi, at de foreslåede regler for public service-mediers prioritering af sendetid til

partier i forbindelse med valgdækning ikke rammer rigtigt.

Det er herudover vigtigt for regeringen at få præciseret, at forslagets forpligtelser vedrørende brev-

afstemning ikke hentyder til afstemning pr. brev, men til forhåndsafstemning. Det bærende hensyn i

forhold til brevafstemning er bekymring vedrørende stemmehemmeligheden.

På den baggrund er det regeringens forhandlingsoplæg, at man fra dansk side

•

støtter ambitionen om at styrke forudsætningerne for afholdelse af legitime, demokratiske

valg til Europa-Parlamentet samt at sikre høj valgdeltagelse, herunder lige adgang til stem-

mefaciliteter og valgsteder for alle borgere, inklusive borgere med handicap.

lægger afgørende vægt på, at oprettelsen af en fælles EU-valgkreds med transnationale

kandidatlister udgår af forslaget.

lægger afgørende vægt på, at formaliseringen af den såkaldte spidskandidatproces for ud-

pegelse af kommissionsformanden udgår af forslaget.

lægger stor vægt på, at indførelsen af en fælles og harmoniseret valgretsalder på 16 år ud-

går af forslaget.

lægger stor vægt på, at yderligere regler for medlemslandene vedrørende afstemning pr.

brev ikke indebærer en risiko for svækkelse af stemmehemmeligheden.

lægger stor vægt på, at indførelsen af regler for public service-mediers prioritering af sende-

tid til partier i forbindelse med valgdækning udgår af forslaget.

lægger vægt på, at muligheden for generelt at opretholde dansk praksis for regulering af

valgsteders lukningstidspunkt, fristen for oprettelse af valglister og placering af valgdagen

består.

•

Side 53

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-24

13. europaudvalgsmøde 13/12 2024

•

lægger vægt på, at forslaget omfatter tiltag til mere effektiv bekæmpelse af dobbelt stemme-

afgivning.

lægger vægt på, at ensartningen af reglerne for tilladte tidspunkter for kampagneaktiviteter

og foretagelse af meningsmålinger udgår af forslaget.

Lotte Rod (RV):

Det var godt nok en uambitiøs og bagudskuende tilgang, regeringen har lagt. De-

mokrati er jo, at vi deler os efter anskuelse. Det kræver en stærk offentlig debat, og Europa-Parla-

mentet kan virkelig noget særligt. Det er en vigtig del af vores europæiske demokrati.

I Radikale Venstre ønsker vi at styrke Europa-Parlamentet over for Kommissionen. Jeg stillede selv

op til Europa-Parlamentet for 15 år siden. Vi har lige sendt Sigrid Friis

–

en virkelig dygtig politiker

–

til Europa-Parlamentet. Det interessante er jo, at vi diskuterer med hinanden, hvad vi vil, og at man

får en reel diskussion om de forskellige politiske uenigheder, så folk har en chance for at kunne

dele sig efter anskuelse.

Hvis man f.eks. gerne vil gøre bilindustrien mere bæredygtig, skal man stemme på Radikale Ven-

stre. Hvis man mener, at markedet selv skal fikse det, skal man stemme på Liberal Alliance. Det er

sådan nogle debatter, vi skal have med hinanden. Det kræver en stærk, offentlig, fælles europæisk

samtale. Derfor forstår jeg simpelt hen ikke, at regeringen vil stille sig i vejen for, at vi styrker det

ved at lave fælles lister, så vi kommer lidt væk fra, at så meget af debatten herhjemme kommer til

at handle om nationale ting, og i stedet kommer til at handle om de meget vigtige ting, som Europa-

Parlamentet kan gøre noget ved.

Så jeg kan ikke støtte regeringens forhandlingsoplæg. Og i en tid, hvor vi bliver ældre og ældre i

Europa, forstår jeg ikke, at regeringen ikke kan se, at det giver god mening at komme i gang med

16-års valgret, så vi giver unge en stemme.

Søren Søndergaard (EL):

Nu kan vi jo bare indføre 16-års valgret i Danmark. Jeg synes, at rege-

ringen er alt, alt for positiv over for forslaget. Forestil jer, at den danske regering vil blande sig i, om

lande, der har over 60 pladser, har den ene eller den anden spærregrænse. Hvad rager det os?

Det er da fuldstændig op til dem selv, om de vil give folk, der får 2 pct., ret til at have en af de 90

pladser, de har

–

eller de ikke vil. Det er da ikke noget, vi skal gå ind i.

Hvordan kan man kun lægge stor vægt på, at en ændring af reglerne for afstemning pr. brev ikke

indebærer en risiko for svækkelse af brevhemmeligheden? Det er helt essentielt i et valg, at det er

frit og fair, og et element i det er brevhemmeligheden. Det bliver man da nødt til at lægge afgø-

rende vægt på.

Der er rygter om, at Enhedslisten bliver mere og mere højreorienterede, især folketingsgruppen.

Det vil jeg godt bekræfte. Derfor vil jeg læse Venstres høringssvar op: »Venstre, Danmarks Libe-

rale Parti, kan ikke støtte Europa-Parlamentets forslag til en rådsforordning om rammerne for euro-

paparlamentsvalg. Partiet stemte således også imod, da forslaget blev behandlet i Europa-Parla-

mentet for nylig. Venstre mener, at forslaget griber ind i spørgsmål, som bør være nationale anlig-

gender, herunder valgretsalder, valgbarhed, partidannelse og valghandlingen. Det er ikke sundt for

et demokrati, at indretningen og reglerne for et demokrati dikteres udefra. Derudover er Venstre

Side 54

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-24

13. europaudvalgsmøde 13/12 2024

imod forslagene om traktatændringer, indførelse af en spidskandidatprocedure til valg af kommissi-

onsformand samt tværnationale lister. Derfor opfordrer Venstre til, at regeringen stemmer imod for-

slaget«.

Det er også vores opfordring. Hvis man søger et mandat, der hedder »stem imod forslaget«, så har

ministeren Enhedslistens opbakning, og Venstres opbakning. Ellers har den det ikke.

Formanden (Brigitte Klintskov Jerkel):

Det var et nybrud i politik.

Theresa Scavenius (UFG):

Det er godt med nogle stærke politiske markeringer. Jeg synes også,

det er et rigtig svært forslag. Det er meget komplekst og roder lidt rundt i forskellige ting, f.eks. det

med at have andre lister, og så har man to stemmer osv. Det kan kun være besværligt og svært for

alle at forstå, bl.a. hvordan de bliver fordelt.

Men jeg er faktisk enig i kritikken af spidskandidatprocessen og de transnationale kandidatlister,

men af nogle andre årsager. Jeg synes, det er fint at styrke Europa-Parlamentet, og jeg synes

også, det er okay, at de kan være med til selv at beslutte nogle af reglerne, så de er ens. Der er ret

stor forskel på, hvilken valgret man har i Italien og i Danmark. Det kunne man godt strømline.

Men problemet er faktisk et andet. Hvis Kommissionen kommer ud af Parlamentet, kan der ske det

samme, som der gør herhjemme, nemlig at parlamentet, Folketinget, bliver lidt handlingslammet,

fordi det bliver mere partistrategisk. Jeg synes netop, det fungerer rigtig godt, at det er en anden

institution, som i hvert fald i højere grad er uafhængig af Kommissionen, så de kan lave checks and

balances. Derfor mener jeg ikke, at Kommissionen skal komme ud af Parlamentet. Så skal man

nærmere have direkte valg, hvis man vil have den mere europæiske politiske vinkel, men det er

der givetvis ikke opbakning til, hverken herhjemme eller andre steder.

Hvis alle de ting, regeringen ønsker at få pillet ud, bliver fjernet, hvad er der så egentlig tilbage? Så

er der lidt småting. Betyder det, at hele forslaget falder? Hvad vurderer ministeren vil ske, hvis Dan-

mark stemmer nej?

Alexander Ryle (LA):

Vi er stort set på linje med regeringen i dette spørgsmål. Derfor kommer vi

også til at støtte forhandlingsoplægget. Jeg synes egentlig

–

måske modsat, hvad andre har givet

udtryk for

–

at det er et meget kritisk forhandlingsoplæg. Det er sjældent, at vi har to afgørende

vægte og derudover tre med stor vægt.

Vil regeringen støtte forslaget, hvis de to punkter med afgørende vægt udgår

–

altså det om fælles

EU-valgkreds og spidskandidatproces

–

men de tre punkter, der lægges stor vægt på, ikke udgår?

Hvis de tre punkter med stor vægt alle sammen bliver, er der jo tre punkter, man er meget kritisk

over for. Men som jeg forstår processen i Europaudvalget, vil regeringen være tvunget til at støtte

forslaget, fordi der ikke er afgørende vægt på dem. Hvis man grupperer tre med stor vægt sam-

men, og der ikke er nogen af dem, der går i regeringens retninger, kan det så automatisk blive en

afgørende vægt?

Europaministeren (Marie Bjerre):

Det er et yderst skeptisk forhandlingsoplæg. For mit eget ved-

kommende er det nok det mest skeptiske, jeg har fremlagt for Europaudvalget.

Side 55

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-24

13. europaudvalgsmøde 13/12 2024

Til Søren Søndergaard: Jeg undrer mig over, at man kan synes, at det er meget positivt. Jeg me-

ner bestemt, at det er meget, meget skeptisk. I øvrigt kan vi konstatere, at mange andre medlems-

lande også er meget skeptiske. Derfor har jeg svært ved at forestille mig, at det bliver, som det ser

ud nu. Hvis forslaget ikke ændrer sig, kommer den danske regering til at stemme nej.

Til Lotte Rod og Theresa Scavenius: Vi er grundlæggende imod transnationale lister. Vi er imod, at

man laver en EU-valgkreds. Vi er imod, at man laver en spidskandidatproces. Vi mener, at den de-

mokratiske legitimitet i den måde, EU fungerer på, skal komme fra medlemslandene. Der ser vi

bare politisk forskelligt på tingene.

Til Alexander Ryle: Ja, der er to afgørende vægte og tre store vægte. Vi kan heller ikke lide forsla-

get om 16-års valgret. Derfor er der lagt stor vægt på, at det udgår. Men man bliver nødt til at priori-

tere, når man laver vægtene. Og hvis det ender med, at de to elementer, der er lagt afgørende

vægt på, udgår, og de tre andre består, vil det være en samlet vurdering, hvor Danmark stadig væk

vil kunne stemme nej. Hvis de to elementer udgår, forestiller jeg mig, at jeg vil komme tilbage til Eu-

ropaudvalget og orientere om det.

Theresa Scavenius spørger, hvad der så er med af gode ting i forslaget. Man ønskede sådan set

fra Europa-Parlamentets side allerede at ændre det op til europaparlamentsvalget i 2019. Der var

også en rådsbeslutning, som man støttede dengang. Det var bl.a. noget med at sikre lige adgang

til stemmefaciliteter, at bekæmpe dobbelt stemmeafgivning og det med spærregrænser, som også

er med i forslaget nu. Den del støtter vi.

Claus Jørgensen (SF):

Det er fantastisk, at Europa-Parlamentet spiller ind med input. Det er godt

at få diskussionen. I SF deler vi regeringens ambition om at styrke forudsætninger for afholdelse af

legitime, demokratiske valg til Europa-Parlamentet samt at sikre høj valgdeltagelse, herunder lige

adgang til stemmefaciliteter, valgsteder for alle borgere, inklusive borgere med handicap.

Regeringen lægger stor vægt på indførelsen af regler for public service. Den er vi også med på.

Det synes vi er vigtigt, især hvad angår armslængdeprincip i forhold til den frie presse. Regeringen

lægger også vægt på, at ensartning af reglerne for tilladte tidspunkter for kampagneaktiviteter og

forlængelse af meningsmålinger skal udgå af forslaget. Det er vi sådan set også enige i.

Så har regeringen lagt stor vægt på, at indførelsen af en fælles, harmoniseret valgretsalder på 16

år skal udgå. Det er vi måske lidt mere åbne over for at kigge nærmere på. Men ud fra en samlet

betragtning støtter vi regeringens tilgang.

Ministeren nævnte, at man fremlægger det nu, fordi der måske snart kom noget, man skulle tage

stilling til. Det ser ud til, at der er meget uenighed blandt de andre lande, og at det skal diskuteres

endnu mere, inden det kommer frem til en endelig stillingtagen. Kan ministeren uddybe, hvorfor vi

skal være klar allerede nu?

Christian Friis Bach (V):

Jeg vil bare takke Søren Søndergaard for at læse op af Venstres politik

og understrege, at det er Søren Søndergaard altid velkommen til. Og så vil jeg understrege, at vi

støtter regeringens linje.

Theresa Scavenius (UFG):

Hvad kommer der til at ske, hvis de store ting i forslaget falder? Falder

hele forslaget så? De andre ting er nærmest småting. Regeringen støtter intentionen om at styrke

Side 56

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-24

13. europaudvalgsmøde 13/12 2024

interessen for og legitimiteten af det europæiske valg. Så hvad gør vi, når og hvis forslaget falder?

Har ministeren nogen idéer til, hvad vi så skal arbejde med på den anden banehalvdel?

Søren Søndergaard (EL):

16-års valgret er blevet nævnt flere gange. Kan ministeren oplyse noget

om det juridiske i det? Hvis det bliver vedtaget, har vi så 16-års valgret i Danmark? Der står en un-

derlig formulering om, at det ikke gælder, hvis man har valgretsalder stående i forfatningen. Men vi

har jo ikke den konkrete valgretsalder stående i forfatningen. Vil det så omgå forfatningen, eller

skal vi igennem en folkeafstemning, hvor mindst 30 pct. skal stemme for

–

som det er normalt, når

vi sænker valgretsalderen?

Europaministeren (Marie Bjerre):

Til Søren Søndergaard: Ja, man kan bare vedtage en 16-års

valgret nationalt, altså også i Danmark. Forslaget handler om europaparlamentsvalget, hvor man

gerne vil gøre 16-års valgret obligatorisk for alle medlemslande. Det vil binde Danmark i forhold til

europaparlamentsvalg, men ikke i forhold til folketingsvalg.

Til Claus Jørgensen: Jeg forelægger forhandlingsoplæg nu for at gøre det i god tid inden det dan-

ske formandskab. Vi er godt nok i den indledende fase med forslaget, og vi forventer ikke, at det

kommer til at rykke sig under det polske formandskab, men det kan være, at det gør det under det

cypriotiske.

Theresa Scavenius spørger, hvad der sker med forslaget, hvis man får pillet de elementer ud, som

vi ikke kan lide. Jamen, det kan også være, at forslaget slet ikke bliver til noget. Vi har jo gennem-

ført de sidste to valg til Europa-Parlamentet, uden at forslaget er blevet til noget. Så det er et sce-

narie, og det er ikke os, der presser på for, at forslaget bliver til noget.

Formanden (Brigitte Klintskov Jerkel):

Jeg kan konkludere, at der ikke er et flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet kun Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre har ytret sig

imod det.

Side 57

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-24

13. europaudvalgsmøde 13/12 2024

Punkt 7. Rådsmøde nr. 4072 (almindelige anliggender) den 17. december 2024

Rådsmøde 4072

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 156 (kommenteret dagsorden)

Europaministeren (Marie Bjerre):

Alle punkter forelægges til orientering.

Generelle bemærkninger om forelæggelsen, som faldt under debatten, er samlet her.

Christian Friis Bach (V):

Der er en række emner, som virkelig fortjener, at vi har mere grundige

drøftelser, men tiden er jo desværre knap.

1. Forberedelse af møde i Det Europæiske Råd den 19.-20. december 2024

–

konklusioner

−

Politisk drøftelse

Det Europæiske Råd 19-20/12-24

–

Bilag 3 (fortroligt udkast til konklusioner)

Det Europæiske Råd 19-20/12-24

–

Bilag 2 (fortroligt udkast til retningslinjer)

Det Europæiske Råd 19-20/12-24

–

Bilag 1 (fortroligt udkast til kommenteret

dagsorden)

Europaministeren (Marie Bjerre):

Det bliver også denne gang et topmøde med mange vigtige

emner, herunder flere udenrigspolitiske emner, som I også vil have drøftet med udenrigsministeren

og statsministeren inden topmødet.

Først og fremmest Ukraine. Det er afgørende, at vi sender et tydeligt signal om vores fortsatte

støtte til Ukraine

–

på alle områder.

Et andet vigtigt punkt på dagsordenen er situationen i Mellemøsten. Fra dansk side lægger vi vægt

på, at EU taler med én stemme.

EU i verden bliver også et centralt emne på dagsordenen. Der er lagt op til en strategisk drøftelse

af EU’s globale engagement i den aktuelle geopolitiske kontekst –

ikke mindst i lyset af det ameri-

kanske valg.

Dernæst skal lederne drøfte Niinistörapporten, hvor fokus vil være på at styrke EU's modstands-

dygtighed, beredskab, kriseforebyggelse og reaktionskapacitet i forbindelse med det skiftende trus-

selslandskab og klimaforandringer.

Set med danske briller er det positivt, at migration igen er på dagsordenen. Der skal forventelig gø-

res status på implementeringen af konklusionerne fra mødet i Det Europæiske Råd i oktober 2024,

herunder med fokus på den eksterne dimension af migration, forebyggelse af irregulær migration,

implementering af vedtaget EU-lovgivning, effektivisering af udsendelser samt bekæmpelse af in-

strumentalisering af migranter.

Alt i alt er der som vanligt tale om en omfattende dagsorden med vigtige emner for Danmark.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 58

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-24

13. europaudvalgsmøde 13/12 2024

2. Lovgivningsmæssig programmering

–

Kommissionens arbejdsprogram for 2025

−

Politisk drøftelse

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 59

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-24

13. europaudvalgsmøde 13/12 2024

3. Europas fremtid

−

Politisk drøftelse

Europaministeren (Marie Bjerre):

Drøftelsen vil tage udgangspunkt i en note, som opridser det

kapitel i Draghirapporten, der handler om forbedret forvaltning i EU med henblik på at styrke EU’s

konkurrenceevne.

Forslagene i kapitlet ligger inden for tre områder. Det første er større fokusering af EU’s arbejde og

politikker. Det andet

er at øge hastigheden i EU’s arbejde, bl.a. med fokus på EU’s beslutningspro-

cesser. Og det tredje handler om forenkling af reglerne og reduktion af byrder inden for EU.

På rådsmødet vil jeg bl.a. fremhæve følgende pointer:

Regeringen er helt enig i behovet for at forbedre EU’s konkurrenceevne, og det er godt, at vi også

tager fat på EU’s forvaltning og arbejdsmetoder i den forbindelse. Vi har først og fremmest brug for

at gøre op med de mange administrative byrder. Derfor støtter regeringen fuldt op om Kommissio-

nens byrdereduktionsmål. Vi skal have et systematisk fokus på omkostningerne ved ny lovgivning,

og vi må sikre, at ny lovgivning kan implementeres så byrdefrit og digitalt som muligt.

Samtidig er det vigtigt at sikre en mere effektiv udmøntning af EU-midler. Det kræver fokus på,

hvordan de bedst bidrager til vores fælles prioriteter i EU, og hvordan de giver størst mulig mer-

værdi.

For at vi kan nå vores fælles målsætninger, er der derudover behov for, at EU kan træffe hurtige og

effektive beslutninger. Derfor er regeringen også klar til at se på EU’s beslutningsprocesser –

med

afsæt i den europapolitiske aftale og inden for traktatens rammer.

Claus Jørgensen (SF):

Der er det dejlige ord byrdereduktionsindsats. Det minder lidt om debatten

i forbindelse med tredjebehandlingen af finansloven forleden, hvor det blev diskuteret, om vi måske

skal spare nogle folk på det regulatoriske område. Det bekymrende kan være, hvor man så skal

sætte ind. Hvordan vil man gøre det?

Jeg synes, man kunne sætte fokus på, hvad man vil gøre i forhold til den grønne omstilling, og

netop bruge den til at sikre en konkurrenceevnefordel. Det fremgår ikke så tydeligt. Det er i Draghi-

rapporten, men måske kunne ministeren sige lidt om, hvad Danmark vil bringe med ind til bordet

angående byrdereduktionsindsatsen i forhold til den grønne omstilling. For når man stiller krav om

grøn omstilling, kommer der nogle byrder

–

det vil virksomhederne i hvert fald sige. Men på sigt

kunne det gøre, at de blev bedre stillet end dem i andre lande.

Europaministeren (Marie Bjerre):

Jeg er helt enig i, at vi bliver nødt til i højere grad at få koblet

konkurrenceevne og den grønne omstilling. Jeg mener også, at de to går hånd i hånd. Det handler

bl.a. om, at vi skal investere i de grønne teknologier. Gør vi det, vil det også gavne vores konkur-

renceevne. Jeg tror, vi bliver nødt til at kunne argumentere meget bedre for det, end vi gør i dag.

Det er jo de grønne og de digitale teknologier, der er konkurrencedygtige i fremtiden. Så det hand-

ler om at få investeret i det, men også at få sikret de rigtige rammer for, at virksomhederne rent fak-

tisk investerer i de teknologier.

Side 60

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-24

13. europaudvalgsmøde 13/12 2024

4. Det europæiske semester 2025

–

roadmap

−

Præsentation

KOM (2024) 0705

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 61

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-24

13. europaudvalgsmøde 13/12 2024

5. Udvidelse og stabiliserings- og associeringsprocessen

−

Vedtagelse af konklusioner

KOM (2024) 0690

Rådsmøde 3997

–

almindelige anliggender

–

Bilag 2 (fortrolig skr. forelæggelse af

9/12-23)

Europaministeren (Marie Bjerre):

Det næste punkt på dagsordenen vedrører udvidelsen, hvor

Rådet forventes at vedtage konklusioner, som efterfølgende bekræftes af Det Europæiske Råd se-

nere på ugen.

Kommissionen fremlagde sin årlige udvidelsespakke den 30. oktober 2024. Udvidelsespakken teg-

ner et billede af, at især Ukraine, Moldova, Albanien og Montenegro har gjort gode fremskridt. For

de fleste andre lande har der været blandede eller få fremskridt de seneste år.

Kommissionen kommer også med nogle anbefalinger. Det er dem, vi især skal drøfte på rådsmø-

det. I modsætning til de seneste par år er der i år kun tale om mere tekniske anbefalinger om f.eks.

åbning eller lukning af forhandlingskapitler. Der lægges altså ikke op til større beslutninger om ek-

sempelvis tildeling af kandidatstatus eller indledning af optagelsesforhandlinger.

Kommissionen anbefaler åbning af det første såkaldte forhandlingsklynge med Ukraine og Mol-

dova, når deres screeningsproces er overstået. Det forventes at ske i første halvår af 2025. Det

støtter regeringen op om.

Kommissionen anbefaler derudover, at man går i gang med foreløbig at lukke nogle forhandlings-

kapitler med Montenegro. Her er alle kapitler allerede åbne, og Montenegro har på det seneste ac-

celereret reformprocessen tilstrækkeligt til, at vi kan tage processen videre. Det er regeringen enig

Albanien har gjort gode fremskridt, og på den baggrund anbefaler Kommissionen, at vi åbner en ny

forhandlingsklynge. Helt konkret er der tale om klynge 6, som vedrører eksterne relationer. Det er

der bred enighed om blandt medlemslandene.

Kommissionen skriver, at Serbien opfylder kriterierne for, at man kan åbne de resterende kapitler i

klynge 3 om konkurrenceevne og inklusiv vækst. Og det anbefaler Kommissionen også. Regerin-

gen støtter åbning af de tre resterende kapitler i klynge 3. Det skyldes, at Serbien har gjort gode

tekniske fremskridt og i ugerne frem mod rådsmødet har forpligtet sig til at gøre mere i forhold til de

tværgående emner som retsstatsprincipper, mediefrihed, normaliseringsprocessen med Kosovo og

tilnærmelsen til den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP).

Det er godt. Det viser, at det virker, når vi anvender den meritbaserede tilgang til at kræve reformer

af kandidatlandene. Og det er vigtigt i forhold til Serbien, fordi vi ikke ønsker at skubbe dem i ar-

mene på Rusland

–

især ikke på så geopolitisk vigtigt et tidspunkt, som vi står i nu.

Det har også gjort indtryk, at flere regeringskritiske stemmer i Serbien under Europaudvalgets be-

søg i Beograd, som jeg deltog i, også kunne støtte en åbning af klynge 3 for dermed at holde inte-

ressen for EU-medlemskab i live i befolkningen, herunder blandt de unge.

Side 62

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-24

13. europaudvalgsmøde 13/12 2024

For så vidt angår de tre øvrige lande på Vestbalkan, vil jeg gøre det ganske kort: Nordmakedonien

er teknisk klar til at åbne det første klynge, men før der kan opnås enighed i Rådet om åbning, skal

landet implementere den bilaterale aftale med Bulgarien, man har forpligtet sig til.

Bosnien-Hercegovina har fået stillet forhandlingsåbning i udsigt, når de har opfyldt en række betin-

gelser. Det er ikke sket endnu.

Kosovo er endnu ikke et kandidatland, da fem medlemslande ikke anerkender det. Så i forhold til

udvidelsesprocessen er der ikke umiddelbart udsigt til fremskridt. Kommissionen opfordrer Kosovo

til at leve op til de forpligtelser, de har påtaget sig i Beograd-Pristina-dialogen. Det bakker vi selvføl-

gelig op om fra dansk side. Både Serbien og Kosovo skal gøre en ekstra indsats for at få dialogen

tilbage på sporet.

Tilbage er der Tyrkiet og Georgien. I Tyrkiet er der stadig store udfordringer med respekten for de-

mokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincipper. Derfor har EU’s forhandlinger med Tyrkiet

som bekendt været sat i bero i mange år, og der er ikke udsigt til, at de bliver genoptaget.

I Georgien er udviklingen som bekendt hastigt gået i den forkerte retning. Georgien fik i 2023 tildelt

kandidatstatus med den forståelse, at landet skulle gennemføre ni reformskridt

–

ikke mindst på det

helt centrale retsstatsområde. Siden har reformerne stået stille, hvis ikke ligefrem de er gået til-

bage. Og der er gennemført kontroversiel lovgivning, der har trukket landet yderligere væk fra EU.

Forløbet op til og efter valget i oktober 2024 har vist os, at den georgiske regering ikke holder sig

tilbage fra at underminere retsstaten og de grundlæggende rettigheder.

Kommissionen konstaterer på den baggrund, at udvidelsesprocessen med Georgien reelt er sat i

bero. Det er meget trist, ikke mindst i lyset af den store opbakning til EU, der er blandt georgierne.

Christian Friis Bach (V):

Det er godt at se, at der sker nogle spæde fremskridt, men der er også

en bekymring at spore omkring udvidelsen, som jo bliver en stærk prioritet under det danske for-

mandskab. Derfor vil jeg her i udvalget

–

som vi har drøftet med europaparlamentarikerne

–

opfor-

dre til, at vi får en drøftelse af tilgange, som måske kan åbne op for udvidelsesprocessen på nye

måder i lyset af nogle af de mange forslag, der florerer i Europa.

Alexander Ryle (LA):

Kan ministeren knytte lidt flere ord til optagelsesforhandlingerne med Nord-

makedonien? Det har været undervejs i ret mange år efterhånden. Jeg tror, det er omkring 20 år

siden, de ansøgte første gang. Og de har jo ændret deres forfatning én gang med et navneskift,

hvilket var et krav fra Grækenland. Nu stiller Bulgarien så et krav om, at det bulgarske mindretal

skal skrives ind i forfatningen. Jeg hører fra mine kolleger i Nordmakedonien, at det nok ikke kom-

mer til at ske, for hvor mange gange skal de ændre deres forfatning, før de får lov at komme ind i

EU? De tror ikke på, at det her bliver det sidste krav. Så hvilke garantier kan EU stille om, at der

ikke kommer yderligere krav, når de ændrer deres forfatning en gang til? Jeg tror, de har brug for

en form for garanti fra EU for, at der faktisk sker noget, når de imødekommer de ønsker, der har

været fremført indtil nu, og at der ikke bare bliver lagt mere og mere på. Jeg tror ikke, at de oplever

en særlig stor opbakning fra EU’s medlemslande. De føler, at de kæmper mod

hele EU i det her

spørgsmål, fordi der er et enkelt land, Bulgarien, der ønsker, at de ændrer deres forfatning.

Side 63

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-24

13. europaudvalgsmøde 13/12 2024

Theresa Scavenius (UFG):

Vil ministeren skriftligt oversende de forskellige regler i forhold til de

forskellige kapitler? Jeg er særlig interesseret, fordi vi i formiddags diskuterede med udenrigsmini-

steren, hvad »velfungerende markedsøkonomi« betyder, som der står i Københavnskriterierne.

Det kom sig specifikt af en diskussion om, at der er et reformprogram for Ukraine om privatisering

af banker og privatisering af en lang række offentligt ejede selskaber i Ukraine, hvor udenrigsmini-

steren sagde, at det var en del af kriterierne for at blive EU-medlem. Så er spørgsmålet bare, om

det findes noget sted, om det er en del af nogle kapitler. Det er interessant, hvis vi også stiller de

krav til alle de andre lande. Ministeren nævnte meget om retsstat. Det er det, vi plejer at snakke

om, men det kan være, at der er kommet en hel masse nye kriterier ind, som jeg og andre ikke er

bevidste om.

Søren Søndergaard (EL):

Kan man give en garanti til Nordmakedonien om, at der ikke kommer et

nyt krav om en ny forfatningsændring, hvis de gennemfører forfatningsændringen om Bulgarien?

Hvilke reelle tilbud kan EU give Georgien? Landet står i en meget vanskelig situation, og hvis man

kun kan tilbyde dem, at de måske kan få et medlemskab af EU på sigt, er problemet vel, at nogle i

Georgien meget realistisk siger: Inden vi er kommet så langt, har russerne erobret os. Vi har selv

været ude at se på de kampvogne, der stod tæt på hovedvejen, og som kunne skære Georgien

over, og Rusland har allerede to store områder af Georgien, hvor de kan udgå fra.

Europaministeren (Marie Bjerre):

Til Christian Friis Bach: Det er noteret.

Til Alexander Ryle og Søren Søndergaard: Jeg er helt enig i, at det er trist, at det går så langsomt

med Nordmakedonien, og at der bliver spændt ben for dem. Jeg forstår godt de bekymringer, som

Alexander Ryle og Søren Søndergaard giver udtryk for. Nu har man aftalt det kompromis med

Nordmakedonien, at man bliver nødt til at skrive nogle yderligere mindretalsbeskyttelsesrettigheder

ind i forfatningen, inden de bliver medlem, og derfor er bolden nu på Nordmakedoniens side. Man

bliver nødt til at få implementeret det i deres forfatning. Jeg kan forstå, at det er ganske upopulært i

Nordmakedonien at få skrevet det ind, men de er nu engang gået med til det kompromis.

Vi kan ikke stille nogen garanti for, at der ikke vil komme yderligere krav. Sådan fungerer det ikke.

Men jeg deler bekymringerne, og jeg synes, det er et meget væsentligt spørgsmål at rejse.

NOT

Til Theresa Scavenius angående oversigten over krav i de forskellige forhandlingskapitler: Jeg lyt-

ter mig til, at det handler om de økonomiske Københavnskriterier. Vi vil naturligvis gerne hjælpe

med et skriftligt svar.

Til Søren Søndergaard: Jeg deler bekymringen. Situationen i Georgien er meget, meget bekym-

rende. Men sagen er jo, at processen er sat i stå. Man kan diskutere, om forhandlingerne overho-

vedet har været påbegyndt. Men Georgien har dog kandidatstatus. Vi kan ikke tvinge det georgiske

styre til at forhandle med os, hvis de ikke vil forhandle med EU. Det er nu engang deres valg. Jeg

er enig i, at situationen er trist, og skulle Georgien igen være klar til en EU-fremtid

–

hvilket jeg hå-

ber

–

så vil vi stå der. Men mere kan jeg ikke sige.

Side 64

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-24

13. europaudvalgsmøde 13/12 2024

6. Rådets 18-måneders program

–

trioformandskabet

−

Endossering af Rådets 18-måneders program

Europaministeren (Marie Bjerre):

Jeg forventer en relativt kort fremlæggelse. Jeg forventer ikke

en drøftelse blandt medlemslandene.

Trioformandskabsprogrammet fungerer som en ramme om det fælles arbejde de 18 måneder, hvor

Polen, Danmark og Cypern har formandskabet.

Programmet afspejler i høj grad allerede aftalt sprog, herunder fra den strategiske dagsorden,

DER-konklusioner og de politiske retningslinjer fra kommissionsformanden. Programmet er formu-

leret på et mere generelt niveau og har ikke samme betydning som de nationale formandskabspro-

grammer.

Danske tematiske prioriteter

om sikkerhed og forsvar, EU’s geopolitiske rolle, en stærk og konkur-

rencedygtig økonomi samt den grønne og den digitale omstilling er fint repræsenteret i trioprogram-

met.

Programmet vil blive offentligt tilgængeligt efter rådsmødet.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 65

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-24

13. europaudvalgsmøde 13/12 2024

7. Forholdet mellem EU og Storbritannien

−

Politisk drøftelse

Europaministeren (Marie Bjerre):

Drøftelsen kommer i forlængelse af den britiske regerings øn-

ske om at forbedre forholdet til EU.

Det er den første substantielle drøftelse af forholdet siden det britiske regeringsskifte i juli 2024 og

de efterfølgende tilnærmelser til EU. Jeg forventer derfor, at fokus vil være på EU’s overordnede

tilgang til Storbritanniens ønsker.

Drøftelsen vil tage afsæt i en formandskabsnote,

der opsummerer EU’s interesser i et muligt styr-

ket samarbejde. Forhåbentlig vil vi også snart kende mere til, hvad den britiske regering mere kon-

kret forestiller sig.

Generelt ser regeringen positivt på at styrke samarbejdet mellem EU og Storbritannien og finder

især, at der er potentiale på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område. Øget samarbejde bør

selvsagt ske under fuld respekt for de aftaler, som danner grundlag for forholdet efter brexit, dvs.

udtrædelsesaftalen samt handels- og samarbejdsaftalen.

For regeringen er det også vigtigt at bevare EU-enhed og solidaritet i tilgangen til Storbritannien.

Det giver den bedste forhandlingsposition. Derfor er jeg glad for, at vi til rådsmødet skal drøfte til-

gangen med blik på forholdets fulde bredde og kompleksitet.

Christian Friis Bach (V):

Det er godt at se, at de ikke er på vej videre; de er på vej hjem. Det note-

rer vi os med tilfredshed. Men samtidig håber jeg, at ministeren vil understrege, at det er vigtigt, at

Storbritannien overholder de indgåede aftaler, herunder adgangen til tobisfiskeriet i Nordsøen.

Europaministeren (Marie Bjerre):

Jeg er enig. Det er gode, nye toner, men det er også vigtigt, at

man overholder de spilleregler, der nu engang er aftalt. Hvis Storbritannien en dag skulle ønske sig

at få et EU-medlemskab igen, vil det da også være glædeligt. Det har jeg dog ikke hørt endnu.

Side 66

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-24

13. europaudvalgsmøde 13/12 2024

8. EU-Schweiz forholdet

−

Status

KOM (2023) 0798

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 96 (udvalgsmødereferat side 66, senest behandlet i

EUU 11/10-24)

EUU alm. del (20181)

–

Bilag 88 (udvalgsmødereferat side 83 FO,

forhandlingsoplæg forelagt 12/10-18)

Europaministeren (Marie Bjerre):

Endelig forventes Kommissionen på rådsmødet at orientere om

status for forhandlingerne mellem EU og Schweiz. Forhandlingerne forventes afsluttet i nær frem-

tid.

Som udvalget tidligere er blevet orienteret om, omfatter aftalepakken en række institutionelle be-

stemmelser, der skal gælde i de bilaterale aftaler mellem EU og Schweiz relateret til det indre mar-

ked. Derudover berører forhandlingerne også en række andre selvstændige aftaler, herunder

Schweiz’ bidrag til EU’s samhørighedspolitik og tilknytningen til EU-programmer.

Kommissionen har forhandlet disse elementer som en samlet pakke. Det har der været bred op-

bakning til blandt medlemslandene, herunder fra den danske regering.

Forhandlingerne blev genstartet i foråret 2024 efter at have stået stille i flere år. Der er de seneste

måneder blevet gjort fremskridt på mange punkter. Forhandlingerne har især taget fart efter et for-

handlingsmøde den 27. november 2024. Parterne fik i den forbindelse afklaret en række punkter.

Det forventer jeg, at Kommissionen vil orientere om på rådsmødet.

Parterne ser ud til at være tæt på at være nået til enighed, og de forventer at kunne lukke forhand-

lingerne inden for en nær fremtid

–

muligvis inden udgangen af 2024. Når Kommissionen og

Schweiz har afsluttet forhandlingerne, vil Rådet skulle godkende underskrivelse af aftalerne. Efter-

følgende forventes Europa-Parlamentet at skulle godkende. På den schweiziske side vil aftalerne

skulle godkendes ved folkeafstemning inden valget i Schweiz i 2027.

Regeringen er tilhænger af et tættere samarbejde mellem EU og Schweiz. Vi støtter som nævnt

også Kommissionens tilgang til forhandlingerne.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

9. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

10. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 67

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 274: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-24

13. europaudvalgsmøde 13/12 2024

Prisoverrækkelse til Claus Djørup

Formanden (Brigitte Klintskov Jerkel):

Inden vi går til de interne punkter og lukker mødet, har vi

et særligt punkt.

Vi vil gerne sætte fokus på, hvordan vi kan motivere og inspirere journalister, der for alvor dykker

ned i EU-stoffet og i Kommissionens ofte komplicerede forslag til forordninger og direktiver, der be-

handles i Rådet, Europa-Parlamentet og her i Europaudvalget. Vi vil gerne inspirere til, at flere jour-

nalister behandler EU-stoffet, og at de gør det sagligt og vedkommende. Dem er der alt for få af.

Derfor vil vi gerne anerkende en af de journalister, som formår at gøre det. Og for at motivere dette

vil jeg give ordet til Christian Friis Bach.

Christian Friis Bach (V):

Idéen til at anerkende journalister, der gør en særlig indsats for at for-

midle og beskrive det ofte komplicerede EU-stof, opstod under vores nylige tur til Polen. Vi talte

om, hvordan medierne fulgte Trumpadministrationen tæt, både når det gælder politik og personer,

men vi hører alt for lidt om politik og personer i EU. Derfor ville vi lave en uformel pris, og der var

ingen tvivl om, at den første modtager skulle være Claus Djørup. Derfor vil jeg bede dig om at

komme hen til bordet.

Der er få

–

hvis nogen

–

journalister, som dækker EU-stoffet og Europaudvalgets virke med den

ihærdighed og vedholdenhed, som du gør. Du gør det med engagement og faglighed, og du er en

klippe af saglighed, som et af medlemmerne skrev, da vi diskuterede den uformelle pris. Ofte må vi

endda som medlemmer af Europaudvalget dykke lidt ned i dine artikler for helt at forstå, hvad vi

lige har diskuteret eller kommer til at diskutere, og for at få yderligere perspektiver på diskussio-

nerne, hvad du også altid bidrager med. Du reflekterer over debatterne og indfanger de holdninger

og meninger, som vi udtrykker, endda ofte med citater, der lyder bedre, end når vi selv har fremført

dem. Det takker vi dig også for. Du gør det balanceret og retfærdigt, og det vil vi gerne sige tak til

dig for med denne gave og anerkendelse.

Der har været ualmindelig stor tilslutning til indsamling til en gave blandt medlemmerne af Euro-

paudvalget

–

fra flere, end vi nogen sinde har set i udvalget, så det viser, at din indsats bliver aner-

kendt. Jeg var ikke i tvivl om, hvad prisen skulle bestå i, for jeg har siddet i nærheden af dig en

række gange og noteret, hvordan du på møde efter møde meget ydmygt har spurgt, om du even-

tuelt kunne få en kop kaffe fra vores kaffekander på bordene. Derfor skulle prisen bestå af den

klassiske Stanleykaffekande. Inskriptionen lyder: »Til Claus Djørup. Claus Djørup-prisen 2024, Fol-

ketingets Europaudvalg«. Med kaffekanden følger også retten til for evig tid at få kaffe til Europaud-

valgets møder. Der er så mange, der har bidraget, at der er lidt penge i overskud, og det bliver ud-

lignet med ekstra kaffe og chokolade. Tillykke med det, Claus, og tak for din store indsats.

Brigitte Klintskov Jerkel vil overrække prisen.

Formanden (Brigitte Klintskov Jerkel):

På udvalgets vegne vil jeg meget gerne overrække dig

prisen, som du fuldt ud har fortjent. Stort tillykke.

Mødet sluttede kl. 14.51.

Side 68