EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 276: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/12-24

Europaudvalget 2024-25
EUU Alm.del Bilag 276
Offentligt

Europaudvalget

Referat af 14. europaudvalgsmøde

Mødedato:

onsdag den 18. december 2024

Tidspunkt:

5 min. efter mødet i UPN, ca. kl. 12.30

Sted:

vær. 2-133

Dagsorden

Den 18. december 2024

1. Forelæggelse af møde i Det Europæiske Råd den 19.-20. december 2024

Forelæggelse ved statsministeren

Det Europæiske Råd 19-20/12-24

–

Bilag 5 (fortroligt udkast til konklusioner)

Det Europæiske Råd 19-20/12-24

–

Bilag 2 (fortroligt udkast til retningslinjer)

Det Europæiske Råd 19-20/12-24

–

Bilag 1 (fortroligt udkast til kommenteret

dagsorden)

2. Orientering om brev fra det polske parlament om deltagelse i COSAC

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 171 (fortroligt brev vedr. deltagelse i COSAC)

3. Eventuelt

Praktiske oplysninger:

Hvor intet andet er angivet, afholdes Europaudvalgets ordinære møder for åbne døre. Tilmelding for tilhørere skal ske

senest kl. 12.00 dagen inden mødet

ved Europaudvalgets sekretariat ([email protected]; tlf. +45 33 37 36 10).

Der vil være pladsbegrænsning.

Anvendte forkortelser:

FO =Forhandlingsoplæg

=Lukket behandling

Side 1

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 276: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/12-24

Europaudvalget

Referat af 14

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

onsdag den 18. december 2024

5 min. efter mødet i UPN, ca. kl. 12.30

vær. 2-133

Henrik Møller (S), næstformand, Thorkild Holmboe-Hay (S), Christian

Friis Bach (V), Karin Liltorp (M), Alexander Ryle (LA), Alex Ahrendt-

sen (DF), Claus Jørgensen (SF), Søren Søndergaard (EL), og The-

resa Scavenius (UFG).

Statsminister Mette Frederiksen

Desuden deltog:

Punkt 1. Forelæggelse af møde i Det Europæiske Råd den 19.-20. december 2024

Det Europæiske Råd 19-20/12-24

–

Bilag 5 (fortroligt udkast til konklusioner)

Det Europæiske Råd 19-20/12-24

–

Bilag 2 (fortroligt udkast til retningslinjer)

Det Europæiske Råd 19-20/12-24

–

Bilag 1 (fortroligt udkast til kommenteret

dagsorden)

Møder i forbindelse med topmødet

Statsministeren (Mette Frederiksen):

Det er en meget svær tid. Vi starter mødet i aften med to

møder før det egentlige topmøde. Det ene er et møde mellem Vestbalkanlandene og EU. Jeg ved

godt, at verden synes meget svær og urolig lige nu, men en af forudsætningerne for, at tingene

ikke går i en værre retning, er, at vi holder nogle meget vigtige samarbejdspartnere tæt på os i Eu-

ropa. Derfor er det meget vigtigt hele tiden at understøtte de tætte bånd mellem Vestbalkan og Eu-

ropa.

Efter det møde er der et møde i et lille format med præsident Volodymyr Zelenskyj og de store EU-

lande. Det kan synes lidt overraskende, at jeg er med, for vi er i hvert fald ikke et af de store lande.

Jeg tror, at det er et udtryk for, at vores rolle anerkendes, og jeg er i aften en form for repræsentant

for Norden og de baltiske lande. Jeg havde lejlighed til at tale med mine kolleger i JEF-samarbejdet

(Joint Expeditionary Force), som er Nederlandene, Storbritannien, Norden og de baltiske lande, i

går, og vi ligger på samme linje på de sikkerhedspolitiske spørgsmål.

Både møderne uden for topmødet og selve topmødet er vigtige, for det er en meget svær situation

for Europa lige nu. Enhver form for svækkelse af os selv er en dårlig idé, og det er en forkert vej at

gå, og jeg kommer aldrig til at understøtte det.

Side 2

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 276: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/12-24

14. europaudvalgsmøde 18/12 2024

Ukraine og Rusland

Statsministeren (Mette Frederiksen):

Vi har haft lejlighed til at diskutere det i udvalget mange

gange og med undtagelse af nogle få, og nu desværre et helt parti, står Danmark stadig samlet om

opbakningen til Ukraine. Det vil jeg gerne både takke for og understrege, hvor vigtigt det er, for der

er en begyndende tendens i Europa til at give op og dermed lade Putin definere, hvad der sker i

Europa. Det kommer i mine øjne til at gå galt at forfølge den tanke, for der er intet i Ruslands opfør-

sel lige nu, der indikerer, at krigen kun er et spørgsmål om Ukraine. Det er et spørgsmål om Rus-

land og deres destabiliserende rolle på stort set alle leder og kanter, fra involvering i demokratiske

valghandlinger ind i europæiske lande til hybridangreb til cyberangreb. Jeg synes også, at deres

rolle globalt indikerer, at vi har at gøre med en varig udfordring og desværre en fjende af Europa.

Så tidspunktet er i mine øjne lige så afgørende, som det har været hele vejen igennem. Uagtet

hvad der måtte ske i USA, synes jeg ikke, at vi europæere skal lade Rusland definere, hvad der

sker i Europa. Derfor vil min tilgang selvfølgelig være helt velkendt for danskerne: Europa skal stå

op for sig selv og dermed både hjælpe Ukraine med det, de har brug for, men også gøre os selv i

stand til at kunne forsvare os i alle tænkelige situationer og udformninger. Det kræver en robustgø-

relse af os.

Theresa Scavenius (UFG):

Statsministeren sagde, at hun aldrig nogen sinde vil være med til, at vi

svækker vores position. Hvad betyder det? Flere og flere snakker om, at der er behov for et per-

spektiv for forhandlinger, for en diplomatisk og politisk løsning

–

selv Zelenskyj har anerkendt, at

det nok er det, der kommer på bordet, på et tidspunkt. Hvordan forholder statsministeren sig til den

udvikling, at flere argumenterer for, at vi ikke kommer til at løse det med militære midler? Det vil

heller ikke være sådan, at Rusland taber, men det vil være en forhandlet løsning og afslutning på

krigen.

Jeg er meget interesseret i lånene til Ukraine, for krigen fortsætter, selv hvis der kommer en afslut-

ning, fordi de har optaget så mange lån, som de skal tilbagebetale. Vi har i disse dage givet dem

nye lån, som de skal betale afdrag og renter på de gamle lån med. Det vil sige, at de er fanget i risi-

koen for en gældsspiral. Hvordan forholder statsministeren sig til det i forhold til samtaler om even-

tuelle nye lån, og hvad er det for en økonomisk situation Ukraine bliver sat i? Retorikken er, at vi

gør det hele for at beskytte Ukraine, men hvis resultatet er, at de både står i en krigsøkonomi plus

en stor gæld, kan de stå i en ret svær situation.

Der er en ret stor reformpakke forbundet med alle de lovforslag. Hvad er statsministerens holdning

til, at Ukraine midt i en krigstid, hvor de økonomisk er hårdt pressede og deres infrastruktur er del-

vis bombet, samtidig bliver tvunget til at privatisere mange af deres offentligt ejede institutioner? Er

det noget, vi kan kræve af Ukraine? Er det en god plan, vi har lagt for dem?

Søren Søndergaard (EL):

Jeg forstod statsministeren på den måde, at hvis Ukraine skal opgive

noget af deres internationalt anerkendte territorium, så er det alene Ukraines afgørelse. Og der bli-

ver ikke tale om at stoppe støtten, så længe Ukraine ikke har anerkendt en eventuel afgivelse af

territorium.

Side 3

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 276: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/12-24

14. europaudvalgsmøde 18/12 2024

Den 15. sanktionspakke blev vedtaget i går, og en af de ting, som har meget stor interesse for os,

er spørgsmålet om skyggeflåden, fordi den passerer danske farvande. Hvad forestiller man sig

konkret, at der kan gøres for at stoppe skyggeflåden? Det er utrolig væsentligt.

Statsministeren (Mette Frederiksen):

Både Søren Søndergaard og Theresa Scavenius er inde

på spørgsmålet om en fredsaftale. Lad mig slå fast, at der ikke er noget, jeg ønsker mere for Ukra-

ine end en fred. Men inden man påbegynder en sådan proces, må man stille sig selv spørgsmålet,

om man tror på, at Rusland ønsker fred. Jeg er ikke i tvivl om, at Ukraine ønsker fred, men ønsker

Rusland det? Jeg mener, at svaret entydigt er nej. De kunne jo stoppe krigen nu

–

det er dem, der

har fundet på den. Der er ikke tale om to parter, der er gået i krig med hinanden. Det er ét land, der

har angrebet et andet. Rusland viser ingen tegn på, at de ønsker fred i Ukraine, men det gør de jo

heller ikke andre steder. Det er fuldstændig vildt, hvad der finder sted nu af hybridangreb, cyberan-

greb, fake news, desinformation og påvirkningskampagner fra Rusland ind i de europæiske lande.

Hertil kan vi så lægge den rolle, Rusland spiller i Mellemøsten. I øvrigt er det i parentes bemærket

godt, at Rusland er svækket i forhold til Syrien. Der er meget andet, der er usikkert, men det er iso-

leret set godt. Det samme med Iran. Men der er intet i Ruslands destabiliserende rolle i det hele ta-

get, der indikerer, at de ønsker freden.

Det næste spørgsmål, man må stille sig selv, er, om man som europæer tror på, at hvis man laver

en fredsaftale omkring Ukraine, så hører vi ikke mere til Rusland i resten af Europa. Det flugter me-

get dårligt med det oprustningsbillede, vi ser i Rusland. Den almindelige vurdering er nu, at de vil

kunne angribe ind i et NATO-land om ganske få år. Jeg siger ikke, at det sker, men jeg tør heller

ikke længere sige, at det ikke kommer til at ske. Derfor er jeg selv meget påpasselig med at have

for stor tiltro til, at det er en vej at gå.

Det andet er selvfølgelig mere principielt. Ønsker vi som europæere i år 2024 lige om lidt 2025, at

Rusland skal være med til at definere sikkerhedsstrukturen i Europa? Skal Rusland have nogen

form for indflydelse på det, ud over hvad der måtte vedrøre Rusland? Dertil er svaret i mine øjne

selvfølgelig nej. Rusland kan ikke have nogen indflydelse i den del af Europa, der ikke er Rusland.

Rusland skal ikke bestemme, hvad der sker i Danmark, Moldova eller Tyskland. Og hvis man har

den principielle holdning, kan det jo ikke nytte noget, at man lader Rusland bestemme. Så bliver

man nødt til at sikre, at Rusland ikke vinder krigen, og at Ukraine vinder krigen. Det er i det lys,

man skal se den placering, Danmark har valgt at have hele tiden, eller i hvert fald siden 2022. Man

kan diskutere, om vi skulle have sagt det allerede i 2014, men det er for let at sige nu.

Så nej, jeg synes ikke, at Rusland skal have lov til at tage dele af andre landes territorium. Og jeg

er meget optaget af, hvad det sker i Ukraine fremadrettet, for den eneste grund til, at der er en krig i

Ukraine lige nu, er, at de ikke er medlem af NATO. Og så kommer det næste afgørende spørgs-

mål: Vil NATO optage Ukraine som medlemsland? Det støtter vi fra dansk side, men hvis ikke vi

kan få hele NATO med på det, tør vi så overhovedet tro på, at en fredsaftale holder? Eller tror vi

mere på, at der med det faktisk er en risiko for, at man giver Rusland muligheden for at opruste

endnu mere og komme tilbage og forrette nye skader på Europa? Derfor er jeg skeptisk over for

den tilgang. Og jeg er i det hele taget skeptisk over for et Europa, der ikke vil stå op for sig selv og

forsvare sig selv og sine egne befolkninger. Jeg synes, at vores historie viser os, hvad prisen er,

Side 4

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 276: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/12-24

14. europaudvalgsmøde 18/12 2024

når vi ikke tør gøre det, der skal gøres. Det er jo ikke første gang, vi har den type diskussion om

autokrater eller udemokratiske tyranner og deres indflydelse på vores eget kontinent.

Jeg håber på en eller anden måde ikke, at jeg bliver enig med Theresa Scavenius, for jeg kommer

i hvert fald ikke til at bøje mig mod det, jeg har hørt fra Theresa Scavenius tidligere, og jeg ser hel-

ler ikke nogen tegn på, at Theresa Scavenius bevæger sig i min retning. Jeg er til gengæld enig i,

at den økonomiske situation er svær i og omkring Ukraine, fordi ødelæggelserne er så enorme. Det

gælder bl.a. de meget systematiske ødelæggelser af energiinfrastrukturen, som også viser, hvad

russerne er villige til at gøre. Der skal godt nok meget til at smadre vand, varme og el over for en

civilbefolkning, som de gør. Der er jeg meget enig i, at vi skal se på, hvordan vi understøtter en bæ-

redygtig udvikling af Ukraine. Det er bl.a. også i det lys, vi nu bruger de indefrosne aktiver fra Rus-

land, for at de selv kan finansiere deres egne ødelæggelser.

Jeg vil gerne have et åbent sind, hvad angår reformsporet i forhold til Ukraine, først og fremmest

fordi jeg synes, at det er en relevant diskussion. Jeg har selv tænkt, at det er imponerende, at et

land i krig også formår at foretage ret store reformskridt for at bringe Ukraine tættere på resten af

Europa. Jeg vil gerne prøve at kigge lidt ned i, om der er en modstand i Ukraine i forhold til det. Det

er ikke en, jeg er blevet foreholdt, og jeg har lige været i Kyiv for ganske kort tid siden, hvor det hel-

ler ikke blev bragt op. Selvfølgelig kan man komme til at stramme buen så meget, at det i virke-

ligheden giver bagslag. Men det vil jeg gerne være obs på.

Til Søren Søndergaard angående skyggeflåden: Jeg tror, at vi ser det på samme måde. Det er i sig

selv en voldsom provokation, at de sejler forbi. Det vil jeg gerne være meget ærlig omkring. De er

jo beskyttet af international lov, og derfor er der begrænsninger for, hvad vi kan gøre. Konkret i for-

hold til sanktionspakken bliver yderligere 52 skibe nu sanktionslistet, så vi kommer op på omkring

80, men der er jo flere skibe end de 80, så vi er bestemt ikke i mål endnu. Vi kigger ind i, om vi kan

bruge miljøregler, forsikringsregler osv. mere og mere målrettet. Vi har et arbejde i gang både i EU,

også i forhold til flagstaterne, altså der hvor flåden udskibes fra, men vi har nu også et tættere sam-

arbejde med de lande, der er tættest på os og det havområde, som vi taler om. Så vi forsøger med

forskellige briller. Men det er svært at få fat omkring det, fordi de er beskyttet af international lov.

Theresa Scavenius (UFG):

Jeg synes, at det er vigtigt at holde sig for øje, at fordi man interesse-

rer sig for en fredsaftale i Ukraine, betyder det ikke, at man kaster sig i favnen på Rusland og ikke

er kritisk over for alt andet i forhold til f.eks. Georgien og destabilisering generelt. Men vi kan jo

have en fælles interesse i, at der kommer fred af hensyn til de menneskelige omkostninger trods

kritik af Rusland andre steder også. Det synes jeg er den vigtige diskussion.

Jeg er glad for, at statsministeren interesserer sig for reformbetingelserne, for jeg synes, at der har

været alt for lidt fokus på det. Jeg tror, at der er en misforståelse omkring, at nogle af reformerne

handler om at komme tættere på EU. Det er jo en langt bredere reformpakke, som ikke kun hand-

ler om retsstatsprincipper, men også om f.eks. privatisering af offentligt ejede selskaber i tusindvis.

Det vil sige, at det meget mere er IMF’s (Den Internationale Valutafond) tilgang, som vi har set det

fra andre udviklingslande, hvor vi ved, at de bliver fanget i en gældsspiral og samtidig har meget

høje eksterne politiske krav, som gør, at de har en meget svær situation. Jeg tænker ikke, at det er

statsministerens ønske, at Ukraine skal fanges i det. Vil statsministeren rapportere tilbage til udval-

get, hvordan diskussionerne er i EU, og så kan vi måske fortætte diskussionerne efter nytår?

Side 5

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 276: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/12-24

14. europaudvalgsmøde 18/12 2024

Statsministeren (Mette Frederiksen):

Angående det konkrete reformspor vil det være mere na-

turligt at indkalde europaministeren eller udenrigsministeren, som jeg vil tro har taget mandat i Eu-

ropaudvalget. Det ligger uden for, hvad jeg beskæftiger mig med som statsminister. Men man må

afklare i udvalget, hvordan man vil tilrettelægge sit arbejde.

Theresa Scavenius (UFG):

Jeg er lidt overrasket over, at statsministeren henviser til europamini-

steren, da jeg ved, hvor varm tilhænger du er af støtten til Ukraine. Lånene, betingelserne og re-

formkravene er en ret stor del af det, der kommer til at ske.

Migration

Statsministeren (Mette Frederiksen):

Vi har lavet et tættere samarbejde med bl.a. Italien og Ne-

derlandene for at blive ved med at skubbe migrationsdagsordenen i en retning, hvor Europa ikke

modtager flere mennesker end dem, der faktisk også evner og er villige til at lade sig integrere. Det

kræver, at vi får styr på vores ydre grænse. Det kræver også, at vi får returneret dem, som ikke har

et lovligt ophold i Europa. De fylder pladsen for nogle andre så at sige, og derfor er jeg rigtig glad

for, at hjemsendelsesdirektivet nu står højt på dagsordenen. Det kommer vi til at drøfte i morgen på

et formøde, jeg selv er vært for.

Alex Ahrendtsen (DF):

Der er meget godt i konventionerne, det ved vi alle. Men der er også nogle

ting, som forhindrer os i at føre den udlændingepolitik, vi gerne vil. Hvornår vil statsministeren tage

et opgør med de dele af konventionerne, der forhindrer os i at gøre det rigtige, bl.a. sende de syri-

ske flygtninge og andre tilbage?

Statsministeren (Mette Frederiksen):

Der er rigtig meget i de internationale konventioner, som er

godt, og som er med til at sikre, at vi har et velfungerende verdenssamfund. Men der er også nogle

af konventionerne, der forhindrer os i at føre den udlændingepolitik, vi har behov for at føre i Dan-

mark. Det er jeg smertelig bevidst om. Derfor er vi fra dansk side i gang med at udnævne en kon-

ventionsambassadør. Jeg kommer i den kommende tid bl.a. til at have fokus på Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol (EMD), som jeg synes har en meget hård fortolkning, og som blokerer

for, at vi kan gøre det, vi gerne vil gøre. For selvfølgelig skal det være sådan, at når man kommer til

Danmark og begår f.eks. grov kriminalitet, så skal man ikke blive ved med at være her. Så synes

jeg, at man selv har opsagt kontrakten med Danmark.

Jeg tror, at vi også som verdenssamfund bliver nødt til erkende, at noget, der kan være rigtigt på ét

tidspunkt i vores historie, ikke nødvendigvis er rigtigt 80 år senere. For konventionerne var rigtige,

da de bliver etableret. Det var jo i asken fra anden verdenskrig. Men når de i dag for ofte bliver

brugt til i virkeligheden at beskytte et individ, der ikke vil fællesskabet noget godt, og forhindrer os i

at passe på fællesskabet, så er det forkert. Det er selvsagt en meget svær opgave. Men min ople-

velse er faktisk, at der hos stadig flere af mine kolleger er en lydhørhed over for, at konventionerne

ikke bare kan være mejslet i granit. Så det er bestemt et arbejde, jeg går videre med.

Jeg mener ikke, at det er konventionerne, der specifikt er udfordringen i forhold til Syrien. Der er det

nok i virkeligheden mere et spørgsmål om, hvad vi betragter som et sikkert land at sende folk til-

bage til. Vi bliver nødt til at kigge lidt mere kritisk på begrebet sikre lande, for der kan godt være

områder i et land, man ikke kan sende folk tilbage til, men der kan være andre områder, hvor man

Side 6

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 276: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/12-24

14. europaudvalgsmøde 18/12 2024

godt kan. Og hvis vi skal have etableret et flygtningesystem i fremtiden, der virker bedre, og som er

mere humant, så bliver det nødt til at bygge på, at folk godt kan have et midlertidigt beskyttelsesbe-

hov. Men det må ikke ende med, at man varigt er i det land, man kommer til. Man må tage tilbage,

når forholdene forandrer sig.

Mellemøsten

Statsministeren (Mette Frederiksen):

Emnet er lige så betændt, som det har været de seneste

mange gange, men med den nye faktor, at vi nu også har en helt ny og anderledes situation i Sy-

rien, som jeg ikke er i nærheden af selv at turde konkludere på. Det er selvsagt godt, at den meget,

meget brutale diktator Bashar al-Assad er væk. Vi hører positive signaler fra oprørsgruppen, men

jeg minder bare om, at HTS (Hayat Tahrir al-Sham) har rødder i al-Qaeda, og det kræver ganske

meget at facilitere en fredelig udvikling i et land og sikre, at minoritetsrettigheder, menneskeret-

tigheder og almindelige demokratiske spilleregler overholdes. Så vi ser selvfølgelig på den situation

med meget stor alvor.

Jeg er meget optaget af at sikre, at Europa ikke håndterer situationen, som vi gjorde i 2015, hvis

der måtte udbryde store flygtningestrømme fra Syrien. Jeg synes, at der kom for mange fra Syrien

til Europa, og udfordringerne deraf er stadig væk for mange. Det er vigtigt for mig at understrege, at

en del syrere, som er kommet hertil, klarer sig godt, men der er også for mange, der ikke er kom-

met i arbejde, og for mange begår kriminalitet, så vi kan ikke gøre det på samme måde som sidst.

Det kommer jeg selv til at bruge kræfter på at være med til at sikre.

Søren Søndergaard (EL):

Nogle gange kan man godt føle, at man er en lille smule fjernt fra virke-

ligheden, når EU skriver dokumenter. Jeg har fuldstændig forståelse for, at statsministeren ikke

kan forudsige, hvad der sker i Syrien

–

det tror jeg ikke at nogen kan. Det er jo forbundet med en

kæmpemæssig usikkerhed, hvilken vej regimet går. Men det er måske lidt sent, når man skriver, at

man vil arbejde mod genetablering af terrorgrupper

–

de er der sådan set allerede. Der sidder

60.000-70.000 islamister, ekstremister, IS-krigere osv. fanget i de kurdiske fangelejre. Tyrkiet sen-

der dagligt droner mod Kobane, og tyrkisk betalte lejetropper angriber og har bl.a. sørget for, at der

ikke længere er strøm i Kobane, fordi de har ødelagt dæmningen. Tyrkiet er i gang med et angreb,

der gør, at SDF (de syriske demokratiskestyrker), de kurdiske styrker, arabisk progressive styrker

og kristne styrker bliver nødt til at trække folk væk fra fangelejrene med det resultat, at der er en

overhængende risiko for, at 60.000-70.000 islamister slipper løs. Det er folk med krigserfaring,

hvoraf nogle har danske og europæiske pas. Hvordan vil man diskutere det? Jeg læser ikke i kon-

klusionerne, at man kraftigt vil advare Tyrkiet mod enhver form for fortsat aggression, der kan

bringe islamisterne i fremgang i det nordøstlige Syrien. Jeg hører det heller ikke på vandrørene.

Jeg hører heller ikke

ministeren sige, at det vil få konsekvenser for EU’s forhold til Tyrkiet, hvis Tyr-

kiet fortsætter med den vej, de er inde på nu.

Statsministeren (Mette Frederiksen):

Det signal, der er sendt både fra EU og fra USA, er, at om-

kringliggende lande bliver nødt til at respektere Syriens territorium. Jeg er enig i, at der er en over-

hængende risiko for, at de lejre, hvor der i dag sidder rigtig mange mennesker, som er sympatisø-

rer eller direkte udøvende Islamisk Stat-krigere, fanatikere, radikaliserede islamister osv., falder

Side 7

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 276: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/12-24

14. europaudvalgsmøde 18/12 2024

sammen. Det ville være en katastrofe

–

ikke kun set med danske briller, men for hele regionen. Is-

lamisk Stat er jo også aktiv i dag i Afrika. Så for Afrika, for Mellemøsten, for Europa og for verden

vil det være rigtig dårligt. Jeg ved, at von der Leyen, som var i Tyrkiet i går, har understreget, at

Tyrkiet har et særligt ansvar for ikke at destabilisere situationen. Og at det vigtigt, at alle minoriteter

kan vende tilbage til Syrien. Det er, hvad jeg kan sige for nu.

Claus Jørgensen (SF):

Det er kommet som en overraskelse for rigtig mange, at Assad er faldet.

Der er både positive beskrivelser, hvor nogle tænker, at der er muligheder for, at vi kan gøre noget

og demokratiet kan vokse, mens andre siger, at oprørsgruppens leder, Abu Mohammad al-Jolani,

har en fortid med ISIS osv. Han har lovet f.eks. valg og pressefrihed. Vi er blevet præsenteret for

forskellige muligheder i Nævnet. Hvor tænker ministeren, at det er på vej hen? Er det et optimistisk

scenarie, eller er det mere pessimistisk, hvor de onde kræfter kommer tilbage?

Danmark har været generøse og givet 50 mio. kr. til Syrien allerede. Skal det drøftes på møderne,

om EU skal støtte op omkring dem, der har magten lige nu, eller måske endda de civilorganisatio-

ner, som kæmper for demokrati dernede?

Jeg er også interesseret i Tyrkiets rolle, men hvad med Israels rolle? For Israel er også rykket ind

og har taget nogle højder og noget land, som de i hvert fald ifølge dem selv passer på.

Theresa Scavenius (UFG):

Der sker nye udviklinger i forhold til Israel og Gaza. Jeg kunne læse

på BBC, at der er fredsforhandlingssnakke, hvor der i hvert fald er en optimisme. Det kan givetvis

gå mange veje, men det er nyt, at der er den mulighed. Hvordan forholder ministeren sig til det?

Statsministeren (Mette Frederiksen):

Til Theresa Scavenius: Jeg har ikke noget at tilføje til Gaza.

Jeg tror ikke, at det er det der kommer til at fylde mest på topmødet, og jeg har ikke mulighed for at

vurdere de seneste meldinger om fredsaftaler. Men der har længe pågået et stort diplomatisk ar-

bejde.

Til Claus Jørgensen: Diskussioner om humanitær bistand vil nok blive drøftet et andet sted end

topmødet, men jeg kan ikke forestille mig andet, end at der vil være velvilje i EU-sammenhæng til

at understøtte den svære humanitære situation i Syrien.

Jeg er heldigvis optimist af natur, hvad der har vist sig at være meget godt at have med i disse år

som statsminister. Jeg tror, at vi forsøger at forholde os lidt mere nøgternt til situationen dernede,

og det er for tidligt at vurdere, hvordan tingene kommer til at udvikle sig i Syrien. Responsen både

fra Europa og USA er, at det er positivt, at man vil afholde valg og man vil passe på minoriteter. Vi

må håbe, at det også er det, der kommer til at ske.

Israel har sagt, at man er der midlertidigt i en usikker sikkerhedspolitisk situation, og nogle af vores

samarbejdspartnere er selvfølgelig optaget af f.eks. våbendepoter i Syrien. Men jeg har ikke mere

viden om Israels ageren end det. Man har fra amerikansk side betonet ligesom i forhold til Tyrkiet,

at det er vigtigt, at man respekterer Syriens territorium, og det gælder jo, hvad enten det er den ene

eller den anden part.

Theresa Scavenius (UFG):

Jeg ved, at ministeren er meget engageret i Israels ret til at forsvare

sig, så hvis det ændrer sig, synes jeg, at det er overraskende, at der ikke er nogen kommentarer til

den potentielle udvikling, som er ret vild.

Side 8

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 276: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/12-24

14. europaudvalgsmøde 18/12 2024

Statsministeren (Mette Frederiksen):

Det er helt almindelig praksis, at ressortministre er bedre til

at svare på nogle spørgsmål end statsministeren. Jeg interesserer mig for det hele, men det er ikke

mig, der skal svare på alting i Europaudvalget. Derfor har Europaudvalget adgang til de ressortmi-

nistre, der arbejder direkte med det. Vi har heller ikke diskuteret landbrugsstøtte i dag. Det er også

relevant, men det er der en anden minister, som er tættere på. Så det er der hverken noget nyt el-

ler mærkeligt i.

Jeg håber selvfølgelig på en bæredygtig løsning i og omkring Gaza. Det har vi haft lejlighed til at

diskutere mange gange før. Der bliver spurgt helt konkret ind til nogle forhandlinger, som jeg ikke

har mulighed for at kommentere på stående fod.

Georgien

Theresa Scavenius (UFG):

Georgien er i en vanskelig situation. Hvad er den danske holdning,

hvis der kommer snak om eventuelle sanktioner? Hvordan fastholder vi muligheden for integration

med EU på lang sigt, i forhold til at vi nu har en politisk linje, der vil trække i den anden retning? Er

der en officiel dansk position, eller hvordan indgår vi i de snakke på mødet?

Statsministeren (Mette Frederiksen):

Der er tale om en meget, meget bekymrende udvikling i

brug af vold mod både demonstrationer og journalister, og der foregår desværre en masse ting i

Georgien netop nu. I praksis er udvidelsesprocessen sat i bero. Vi skal gøre, hvad vi kan, for at

holde fast i de proeuropæiske kræfter i Georgien. Jeg talte med præsident Salomé Zourabichvili for

en uges tid siden, og jeg tror, at vi er mange i Europa, der prøver at have rigtig god kontakt til

hende. Det må handle om at støtte de demokratiske kræfter og holde dem så tæt på os som over-

hovedet muligt.

Niinistörapporten

Theresa Scavenius (UFG):

Rapporten er rigtig vigtig i forhold til at styrke både det militære og ci-

vile beredskab. Det gælder om at have en meget bredere profil, så det ikke kun handler om militær

sikkerhed, men om det generelle beredskab, resiliens osv. Har statsministeren nogen input til mø-

derne i forhold til at diskutere, hvordan vi gør det? Jeg er ret bekymret for den måde, vi har svæk-

ket vores beredskab og resiliens på igennem konkurrencestatsreformer. Helt for nylig blev affalds-

og vandsektoren konkurrenceudsat og liberaliseret. Det betragter jeg som at trække i den anden

retning, for det er mere businesscaseadministration frem for at have backupkapacitet. Det kan

være, at ministeren har en politisk holdning til det. Det er en gammeldags ideologisk diskussion om

en rød tilgang til stat og beredskab versus den mere højreorienterede i traditionel forstand, hvor det

handler om konkurrencestatens udvidelse.

Statsministeren (Mette Frederiksen):

Når man kigger på beredskabet bredt og på forsvaret spe-

cifikt, bliver vi nødt til at tage ved lære af udviklingen i Europa. Der er skåret for meget ned. Vi tro-

ede for meget på freden og på det gode. Vi mærkede det, da corona ramte os og vi ikke engang

kunne beskytte vores egne medarbejdere, fordi vi ikke havde masker nok. Og med det nuværende

trusselsbillede må vi forvente flere svære situationer kombineret med klimaforandringer og vejret.

Side 9

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 276: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/12-24

14. europaudvalgsmøde 18/12 2024

Vi er i en helt ny situation, og derfor begynder vi nu også for alvor at opbygge vores beredskab. Det

er nødvendigt i Danmark, og det er nødvendigt i Europa med en kraftig militær oprustning for at af-

skrække og kunne forsvare os selv. Vi bliver nødt til at have en større robusthed herhjemme, og

det gælder også produktion. Vi kigger ind i nogle år, hvor det bliver nødt til at være en af hovedprio-

riteterne både herhjemme og på europæisk plan. Det er årsagen til, at den rapport fra den tidligere

finske præsident er på dagsordenen denne gang.

Jeg har aldrig selv været

–

jeg er også socialdemokrat

–

fortaler for at outsource alt. Jeg er heller

ikke fortaler for at privatisere alt. Jeg tror, at der er ting, man skal kunne selv, og jeg synes, at det er

blevet tydeligt, at den europæiske afhængighed af russiske fossile brændstoffer er kommet med en

meget høj pris, og derfor er det uklogt at etablere samme form for afhængighed af Kina nu på

nogle kritiske teknologier. Jeg ønsker, at Europa selv kan spille en større rolle i fremtiden. Så det

var den mere ideologiske tilgang til det. Det kan faktisk være, at der er et område her, hvor vi ikke

er helt uenige.

Udvidelse

Christian Friis Bach (V):

Udvidelsesdebatten kommer vel til at spille en rolle med mødet i aften

med Vestbalkan. Europaudvalget har på vores ture bl.a. til Serbien og Polen haft en klar fornem-

melse af, at man bevæger sig fra en udvidelsesoptimisme, som måske prægede 2023

–

også i for-

hold til Ukraine, Moldova og Vestbalkan

–

til en noget større realisme. Der er modstand i Polen,

som er meget forsigtig i lyset af et præsidentvalg, og Frankrig udtrykker tydeligt sin modstand mod

ukrainsk medlemskab. Det kan føre til, at vi kommer til at skuffe nogle håb og ambitioner, både på

Vestbalkan og i Moldova og Ukraine, og det kan skubbe landene fra os. Hvor man tidligere har gre-

bet udvidelsesdebatten an, så alle skal opfylde samtlige kriterier, så vælter det nu frem med forslag

om trinvis tiltrædelse fra Centre for European Policy Studies, om koncentriske cirkler og etapetil-

gange til udvidelser. Der er en stribe forslag, som f.eks. bliver drøftet i europæiske hovedstæder og

lagt frem af tænketanke, og vi har drøftet lidt her, om vi skulle prøve at løfte den debat op. Er der

nogen kommentarer til det, og er der nogen forventninger til udvidelsesdrøftelsen på mødet? Det

gælder også i relation til, at vi håber, at Danmark kan spille en stærk rolle i at fremme udvidelses-

dagsordenen under formandskabet i efteråret 2025.

Statsministeren (Mette Frederiksen):

Jeg synes, at vi skal passe meget på med at slukke drøm-

mene. Og vi skal i virkeligheden se det sådan, at det er meget godt både for EU, men også for Eu-

ropa bredere, at vi har stærke kræfter i de lande øst for EU, der ønsker at komme ind som en del af

Unionen. Det er grundlæggende positivt. Men der er også stærke kræfter i nærmest alle lande, der

vil noget andet. Jeg tror, at vi skal være os smertelig bevidst, at hvis vi ikke formår at bevæge os

frem over isen

–

så kan vi diskutere, hvor hurtigt eller hvor langsomt det kan gå

–

vil nogle af de

kræfter, som er proeuropæiske, pro-NATO og pro-EU, stå svækkede i deres egne lande. Omvendt

må vi heller ikke gå på kompromis med det meritbaserede, for det europæiske samarbejde er så

integreret, at man ikke kan have lande med, der ikke lever op til kriterierne.

Kan vi gøre noget imellem, at døren er lukket, og at døren bliver åbnet rigtigt op? Det er vi mange

der bruger meget energi på i disse år. Det er lige fra det nylig etablerede The European Political

Side 10

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 276: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/12-24

14. europaudvalgsmøde 18/12 2024

Community (EPC), hvor vi mødes systematisk med de europæiske lande, der ikke er med i EU, til

overvejelser om, om kan man gøre noget, så det ikke er de to yderpunkter. Der ligger en masse

økonomiske planer og udviklingsplaner i EU i forhold til landene, men kan vi gøre mere? Det er en

meget relevant diskussion, og jeg tror egentlig, at vi deler samme udgangspunkt: At slukke de

drømme vil være forkert for de børn og unge i de lande, som hellere vil være europæere end an-

nekteret af Rusland de facto eller de jure, eller hvordan tingene nu kan udvikle sig. Jeg er meget

enig i, at der også er noget at udforske på det område.

Mødet sluttede kl. 13.31.

Side 11