Europaudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
11. oktober 2024
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Sagsbeh: Astrid Hjorth Jensen
Sagsnr.: 2024-09803
Dok.:
3459407
Dato:
Kontor:
Regeringen har i overensstemmelse med reglerne i Schengengrænsekodek-
sen i dag underrettet Europa-Kommissionen og de øvrige medlemsstater
om, at regeringen har besluttet at genindføre den midlertidige grænsekontrol
på Danmarks indre grænser mod Tyskland i en ny periode på 6 måneder,
når den nuværende periode med grænsekontrol udløber efter den 11. novem-
ber 2024. Kopi af regeringens brev til Europa-Kommissionen vedlægges til
orientering.
Vurderingen af, om der foreligger en ny trussel, der kan begrunde genind-
førelse af grænsekontrol umiddelbart efter udløbet af en periode med gen-
indført grænsekontrol, er efter Justitsministeriets opfattelse behæftet med
betydelig usikkerhed. Det bemærkes i den forbindelse, at medlemsstaterne
er overladt et skøn i vurderingen af, hvilke forhold der udgør trusler, herun-
der om truslen vurderes til at være ny. Det gør sig i særdeleshed gældende
for så vidt angår trusler mod den nationale sikkerhed (EUU, Alm. del, Bilag
56 og REU, Alm. del, Bilag 32 af 13. oktober 2023).
I forbindelse med den seneste midlertidige genindførelse af grænsekontrol
mod Tyskland blev Folketinget orienteret om, at det var vurderingen, at trus-
selsbilledet på daværende tidspunkt udgjorde et mere sikkert grundlag for
beslutningen om genindførelse af midlertidig grænsekontrol for så vidt an-
gik vurderingen af, om der forelå en ny trussel end ved den forudgående
genindførelse. Den samlede vurdering var dog fortsat forbundet med usik-
kerhed.
Justitsministeriet kan oplyse, at hvis en medlemsstat midlertidigt genindfø-
rer grænsekontrol ved de indre grænser i henhold til artikel 25 i forordning
2016/399 om en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengengræn-
sekodeks), skal EU-Kommissionen og de øvrige medlemsstater underrettes
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk