EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 284: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/1-25

Europaudvalget 2024-25
EUU Alm.del Bilag 284
Offentligt

Europaudvalget

Referat af 16. europaudvalgsmøde

Mødedato:

fredag den 24. januar 2025

Tidspunkt:

Kl. 08.30

Sted:

vær. 2-133

Dagsorden

1. Oplæg om stemmemobilisering ved valgforsker Kasper Møller Hansen

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 221 (udkast til rapport)

2. Rådsmøde nr. 4075 (udenrigsanliggender) den 27. januar 2025

Forelæggelse ved udenrigsministeren

Rådsmøde 4075

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 220 (kommenteret dagsorden)

3. Forslag om en reform- og vækstfacilitet for Moldova

Forelæggelse ved udenrigsministeren

−

Orientering

KOM (2024) 0469

–

Bilag 2 (samlenotat)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 220 (kommenteret dagsorden)

4. Rådsmøde nr. 4074 (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2025

Forelæggelse ved ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Rådsmøde 4074

–

landbrug og fiskeri

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 220 (kommenteret dagsorden)

5. Rådsmøde nr. 4076 (almindelige anliggender) den 28. januar 2025

Forelæggelse ved europaministeren

Rådsmøde 4076

–

almindelige anliggender

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 220 (kommenteret dagsorden)

Den 23. januar 2025

Side 1

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 284: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/1-25

16. europaudvalgsmøde 23/1 2025

6. Evaluering af spørgsmål om non-papers og positionspapirer

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 235 (opgørelse over svar på spørgsmål om

oversendelse af non-papers)

7. Drøftelse af forelæggelser i juli 2025

8. Europaudvalgets deltagelse i COP30

9. Eventuelt

Der vedlægges foreløbige oversigter over de under punkterne 2, 4 og 5 nævnte møder.

Praktiske oplysninger:

Hvor intet andet er angivet, afholdes Europaudvalgets ordinære møder for åbne døre. Tilmelding for tilhørere skal ske

senest kl. 12.00 dagen inden mødet

ved Europaudvalgets sekretariat ([email protected]; tlf. +45 33 37 36 10).

Der vil være pladsbegrænsning.

Anvendte forkortelser:

FO =Forhandlingsoplæg

=Lukket behandling

Side 2

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 284: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/1-25

16. europaudvalgsmøde 23/1 2025

Rådsmøde nr. 4075 (udenrigsanliggender) den 27. januar 2025

1. Ruslands aggression mod Ukraine

−

Politisk drøftelse

2. Forholdet mellem EU og USA

−

Politisk drøftelse

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 166 (udvalgsmødereferat side 43, senest behandlet

i EUU 15/11-24)

3. Situationen i Mellemøsten

−

Politisk drøftelse

4. Eventuelt

5. Siden sidst

Alle dagsordenspunkter hører under Udenrigsministeriets ressort.

Side 3

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 284: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/1-25

16. europaudvalgsmøde 23/1 2025

Rådsmøde nr. 4074 (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2025

1. Formandskabets arbejdsprogram for første halvår 2025

−

Præsentation fra formandskabet

2. Internationale handelsaftaler og -forhandlinger på landbrugsområdet

−

Information fra Kommissionen og udveksling af synspunkter

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 96 (udvalgsmødereferat side 59, senest behandlet i

EUU 11/10-24)

3. Behov for ændringer af procedurer for gennemgang af præstationsrapportering af de

strategiske planer under den fælles landbrugspolitik samt forenkling

−

Information fra formandskabet og udveksling af synspunkter

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 13 (udvalgsmødereferat side 32, senest behandlet i

EUU 20/9-24)

4. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om samarbejde

mellem myndigheder med ansvar for håndhævelse af direktiv (EU) 2019/633 om urimelig

handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden

−

Information fra Kommissionen og udveksling af synspunkter

KOM (2024) 0576

5. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af

forordning (EU) nr. 1308/2013, (EU) 2021/2115 og (EU) 2021/211 vedrørende styrkelse af

landbrugernes position i fødevareforsyningskæden

−

Information fra Kommissionen og udveksling af synspunkter

KOM (2024) 0577

6. Eventuelt

7. Siden sidst

Alle dagsordenspunkter hører under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris ressort.

Side 4

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 284: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/1-25

16. europaudvalgsmøde 23/1 2025

Rådsmøde nr. 4076 (almindelige anliggender) den 28. januar 2025

1. Præsentation af det polske formandskabs prioriteter

−

Politisk drøftelse

2. Den landespecifikke retsstatsdialog

−

Politisk drøftelse

KOM (2024) 0800

3. Eventuelt

4. Siden sidst

Alle dagsordenspunkter hører under Udenrigsministeriets ressort.

Side 5

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 284: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/1-25

Europaudvalget

Referat af 16

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 24. januar 2025

Kl. 08.30

vær. 2-133

Brigitte Klintskov Jerkel (KF), formand, Henrik Møller (S), næstfor-

mand, Christian Friis Bach (V), Karin Liltorp (M), Jens Henrik Thule-

sen Dahl (DD), Alexander Ryle (LA), Alex Ahrendtsen (DF), Claus

Jørgensen (SF), Søren Søndergaard (EL) og Theresa Scavenius

(UFG).

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, minister for fødevarer,

landbrug og fiskeri Jacob Jensen og europaminister Marie Bjerre.

Desuden deltog:

Punkt 1. Oplæg om stemmemobilisering ved valgforsker Kasper Møller Hansen

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 221 (udkast til rapport)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 6

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 284: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/1-25

16. europaudvalgsmøde 23/1 2025

Punkt 2. Rådsmøde nr. 4075 (udenrigsanliggender) den 27. januar 2025

Rådsmøde 4075

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 220 (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Alle sager forelægges til orientering.

Punktet om hybride trusler, som blev udskudt fra rådsmødet i december 2024, forventes at blive

drøftet over en uformel morgenmad før rådsmødet. Det er ikke usandsynligt, at emnet bliver sat på

dagsordenen som et formelt punkt på et senere rådsmøde.

1. Ruslands aggression mod Ukraine

−

Politisk drøftelse

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Jeg forventer, at drøftelsen først og fremmest vil

fokusere på EU’s fortsatte militære støtte til Ukraine.

Det er endnu for tidligt at sige, hvordan den

amerikanske politik i forhold til Ukraine kommer til at se ud, men det er afgørende, at vi i EU tager

mere ansvar og får sendt et stærkt signal til Ukraine om, at vi fortsætter støtten.

Af samme grund er det også vigtigt, at vi kommer videre med arbejdet med den militære bistands-

fond til støtte for Ukraine under den europæiske fredsfacilitet (EPF). Vi må desværre erkende, at

sagen har stået stille meget længe, og udsigterne til en snarlig løsning er ikke gode. Jeg ved dog,

at det er en prioritet for EU’s udenrigsrepræsentant, Kaja Kallas, og samtidig har Polen denne må-

ned overtaget EU-formandskabet. Det vil alt andet lige betyde et større fokus på den militære støtte

til Ukraine, end hvad vi har set det sidste halve år. Fra dansk side presser vi selvfølgelig fortsat på

for, at der bliver fundet en løsning hurtigst muligt. Regeringen arbejder desuden for et udvidet og

ambitiøst mandat for EU’s militære træningsmission til støtte for Ukraine (EUMAM Ukraine).

Drøftelsen

forventes også at fokusere på EU’s sanktioner mod Rusland, herunder den 16. sank-

tionspakke, som forventes vedtaget inden for den nærmeste fremtid. Danmark arbejder fortsat for

de hårdest mulige sanktioner mod Rusland, der kan opnås enighed om i EU. Jo længere tid sank-

tionerne får lov til at virke, des større er deres effekt. Det ser vi direkte afspejlet i den russiske krigs-

økonomi, som er hårdere og hårdere ramt af øget inflation, stigende renter og en faldende valuta.

Derfor er det også særlig vigtigt at ramme Rusland på indtægtssiden, hvilket primært vil sige rus-

sisk energieksport, herunder skyggeflåden. Det er vigtigt, at vi opretholder momentum og bliver ved

med at tilpasse sanktionerne, så de ikke blot rammer hårdest muligt, men også er så svære som

muligt at omgå.

Ligeledes arbejder Danmark fortsat på at imødegå den russiske skyggeflåde sammen med vores

internationale partnere. Skyggeflåden udgør en risiko for bl.a. miljøet og søfartssikkerheden, og

den er et værktøj til at omgå sanktionerne mod Rusland, og vi arbejder aktivt i en række regionale

og internationale spor for at sætte ind over for den. Jeg forventer også at bruge det kommende

rådsmøde til at rejse denne problemstilling med vores europæiske allierede

–

også i lyset af de se-

neste hændelser i Østersøen.

Side 12

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 284: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/1-25

16. europaudvalgsmøde 23/1 2025

Christian Friis Bach (V):

Hvad kan vi gøre med hensyn til skyggeflåder? Morten Løkkegaard har

foreslået, at vi kan bruge et økonomisk instrument. Vi kunne f.eks. pålægge afgifter på alle, der be-

nytter russiske transportveje eller bevæger sig gennem russisk territorium. Vi kunne f.eks. lave en

særlig afgift for dem, der bruger russiske jernbaner, eller på flyselskaber, der flyver over russisk ter-

ritorium. Vi kunne lægge en afgift på vejtransport og på skibe, der har benyttet havne i Rusland.

Jeg spørger lidt åbent. Morten Løkkegaard søger konstant efter redskaber, vi kan anvende, og jeg

ved ikke, om det findes, eller om det er på dagsordenen, men jeg håber, at man kan gøre noget.

Theresa Scavenius (UFG):

Vi snakkede med økonomiministeren fredag den 17. januar 2025, og i

samlenotatet til det møde stod der, at der er forventning om vækst i Ukraine næste år, og at man

kan lave en langsigtet genopbygning af Ukraine fra slutningen af 2025. Hvad er udenrigsministe-

rens vurdering af, om den økonomiske analyse er militært og udenrigspolitisk plausibel? Alt i dette

samlenotat peger i den modsatte retning, så jeg er lidt forvirret i relation til analysen.

Hvad er status på reformkravene og tilbagebetalingerne? Lever de op til de krav, vi har stillet?

Der står i samlenotatet, at I på mødet skal diskutere fordelingen af refusioner til medlemslandene

for de forskellige bilaterale donationer. Vil ministeren uddybe, hvad det konkret betyder? Og hvad

betyder det for Danmark? Hvor mange penge får vi tilbage?

Brigitte Klintskov Jerkel (KF):

Ministeren nævnte sanktioner mod Rusland og den russiske skyg-

geflåde, og det er jo kommet frem, at et værft i Odense tager de russiske skyggeflådeskibe ind på

værftet, hvor de ligger side om side med forsvarets skibe. Tænker man at gå videre med det i for-

hold til at få

skibene på EU’s sanktionsliste?

Claus Jørgensen (SF):

Den afgående kommissær for migration nævnte i november 2024, at der

blev udstedt omkring 450.000 visa i 2023 til russere. Burde vi ikke skærpe den mulighed endnu

mere? Hvis eliten stadig kan rejse over grænserne og komme til Europa, er der ingen grund til, at

de sætter spørgsmålstegn ved Putin. Lad os kigge på visaene og få færre russiske turister.

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Jeg har ikke mulighed for at gå konkret ind i

spørgsmålene om skyggeflåden. Vi går ind for de hårdest tænkelige sanktioner. Vi har i sagens na-

tur en forventning om, at alle danske virksomheder efterlever gældende lovgivning. Jeg har også

en forventning om, at man ikke lægger et moralsk ansvar ud på virksomhederne, hvis deres ad-

færd er i overensstemmelse med gældende lovgivning. Det er i høj grad os, der politisk må sørge

for at have en skarp nok lovgivning, så der ikke findes to standarder. Det politiske niveau er også

nødt til at påtage sig et ansvar.

Vi synes, der skal gøres mere i forhold til skyggeflåden. Derfor har vi stået i spidsen for det interna-

tionale regionale samarbejde NB8+ (Nordic-Baltic 8+). Der er taget en stribe initiativer. Vi synes,

mere skal gøres. Vi har også været drivende i at få endnu flere skibe listet, og jeg har lige signeret

et nonpaper til Kommissionen med en opfordring om at udvikle en mere holistisk skyggeflådestra-

tegi, for der er ikke dét ene middel, der får det til at gå væk. Man må sætte ind på mange forskellige

parametre på samme tid. Det kommer i øvrigt alt sammen med den kompleksitet, at der ikke er et

internationalt forbud mod at sælge olie. Det er man gået ind i med åbne øjne, fordi der ville være et

negativt gennemslag på verdensøkonomien, hvis man forhindrede salg af al russisk olie. Så det

Side 13

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 284: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/1-25

16. europaudvalgsmøde 23/1 2025

handler om at lave et system, hvor man sørger for, at det ikke bliver for indbringende en forretning.

Det er derfor, der er lavet et prisloft, som i øvrigt burde sættes ned.

Til Theresa Scavenius: Hvis økonomiministeren har været her med en analyse, er det en rege-

ringsanalyse. Regeringen har ikke forskellige analyser i forskellige lokaler. Alle analyser hviler på

det samme scenarie, nemlig en robust støtte til Ukraine, hvor vi lægger godt for.

Det bliver nok for tvivlsomt at ekstemporere om refusioner og præcise tal for, hvem der får hvad.

Indtil videre har Danmark modtaget 596,4 mio. kr. i refusion fra EU. Forskellige lande har forskel-

lige tilgange, og vi har valgt at vende pengene i døren og refinansiere dem i yderligere militær

støtte. Ud over det har Forsvarsministeriet modtaget tilsagn om yderligere 1,6 mia. kr., der ligele-

des skal finde anvendelse i regi af Nationalt kompromis, og tilsagnene forventes udbetalt i indevæ-

rende år og frem til 2027. Derudover har Forsvarsministeriet søgt om refusion til en værdi af ca. 10

mia. kr., som i øjeblikket er under behandling.

Side 14

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 284: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/1-25

16. europaudvalgsmøde 23/1 2025

2. Forholdet mellem EU og USA

−

Politisk drøftelse

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 166 (udvalgsmødereferat side 43, senest behandlet

i EUU 15/11-24)

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Forholdet mellem EU og USA er et fast punkt på

dagsordenen efter indsættelsen af en ny præsident.

Det er ikke nogen hemmelighed, at der vil være nok at tage fat på. Jeg forventer bl.a. en drøftelse

af de første politiske signaler og handlinger fra præsident Trump og den nye administration. Og så

vil mødet

give anledning til at drøfte EU’s udenrigs-

og sikkerhedspolitiske prioriteter vis-a-vis USA.

Som altid medfører en ny administration også en ny politik. Det er forventeligt. Det kommer til at

tage noget tid, før vi har et helt klart billede af, hvad mange af de opsigtsvækkende udmeldinger

konkret vil komme til at betyde. Men det er under alle omstændigheder vigtigt, at vi i EU er klar til at

håndtere en på mange måder anderledes amerikansk administration. Vi skal naturligvis ikke bare

være reaktive. Vi skal proaktivt indbyde til samarbejde med USA fra et ståsted, hvor vi holder sam-

men og klart formidler egne interesser og styrker vores egen position.

Det kræver, at vi i EU tydeligt definerer, hvad vores mål og interesser er

–

og står fast på dem

–

samtidig hvad vores værktøjer er. Det er nemlig en forudsætning for, at vi kan have et balanceret

samarbejde med USA

–

et samarbejde, hvor vi er åbne for nogle ting, men står fast på andre.

Det er i sagens natur ikke alt, jeg kan sige på et åbent udvalgsmøde. Men det er klart, at flere af

præsident Trumps udtalelser er stærkt bekymrende. Det gælder naturligvis udtalelserne om Pa-

nama, Canada og Grønland. Selv om det er positivt, at Grønland ikke blev nævnt i indsættelsesta-

len, er krisen ikke afblæst.

Det gælder også i spørgsmål om mulige nye toldsatser over for EU. Ingen har gavn af eller inte-

resse i en handelskrig. Men vi må heller ikke drage forhastede konklusioner. En regering skal vur-

deres på sine handlinger.

EU og USA har stærke interesser i at handle med hinanden. Sammen har vi verdens største sam-

handel. USA er Danmarks næststørste samhandelspartner og vores største eksportmarked. Sam-

men skal vi forsøge at håndtere tidens handelspolitiske udfordringer. EU skal derfor være forberedt

på alle scenarier, men først og fremmest møde den nye amerikanske administration konstruktivt.

Jeg ser det som positivt, at den nye administration nu er tiltrådt. Det giver mulighed for, at EU og

USA kan få en dialog i gang igennem almindelige diplomatiske kanaler. Mit hovedbudskab på råds-

mødet vil være, hvor afgørende et stærkt EU-sammenhold er. Det er, når vi står sammen, at vi er

stærkest.

Vi skal også fortsat tale med USA om Ukraine og vores fælles interesse i at støtte Ukraines kamp

mod Ruslands aggression. Vi skal også pege på fordelene ved det transatlantiske samarbejde på

andre områder, ikke mindst sikkerhedsmæssigt, bl.a. i forhold til håndtering af situationen i Mellem-

østen, den nødvendige indsats for at imødegå klimaforandringer trods USA’s forventede udmelding

af Parisaftalen og meget mere.

Side 15

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 284: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/1-25

16. europaudvalgsmøde 23/1 2025

Alt i alt vil det være nogle brede og interessante spørgsmål, som vil skulle behandles på rådsmø-

det, da det er første gang, vi i den kreds drøfter situationen efter den nye præsidents indsættelse.

Dørene blev lukket.

Side 16

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 284: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/1-25

16. europaudvalgsmøde 23/1 2025

3. Situationen i Mellemøsten

−

Politisk drøftelse

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Her forventer jeg, at hovedfokus vil være på

EU’s bestræbelser på at udnytte det nuværende positive momentum til at bidrage til løsningsper-

spektiver for regionen.

Den 19. januar 2025 trådte en våbenhvileaftale i kraft mellem Israel og Hamas. Aftalen er inddelt i

tre faser, hvor første fase som udgangspunkt gælder i 42 dage, hvor der bl.a. skal frigives et antal

israelske gidsler og palæstinensiske fanger. Derudover skal de israelske sikkerhedsstyrker trække

sig tilbage til grænseområderne, og leverancerne af humanitær bistand ind i Gaza skal øges mar-

kant.

Fra EU’s side skal vi presse på for, at aftalen efterleves af begge parter,

således at der skabes

gode forudsætninger, der kan bevæge sig ind i fase to og fase tre. Den katastrofale humanitære

situation vil fortsat være en stor udfordring, som ikke er løst med våbenhvilen alene. Det er stadig

uklart, hvordan de israelske love mod UNRWA’s

(FN’s hjælpeorganisation for palæstinensiske

flygtninge i Mellemøsten) mandat og virke vil blive implementeret, når de træder i kraft den 28. ja-

nuar 2025. Det er selvsagt noget, som vi følger tæt i både Danmark og EU, og som jeg også drøf-

tede med min israelske kollega under mit nylige besøg i regionen.

Derudover skal vi fra EU’s side arbejde for, at parterne går videre med aftalens næste faser. Der er

tale om en meget skrøbelig og uforudsigelig situation, men forhåbentlig kan det positive momen-

tum, der er skabt med våbenhvileaftalen, udnyttes til at bringe parterne gradvis fremad mod en

egentlig løsning frem for blot en håndtering af konflikten.

I den forbindelse forventer

jeg, at vi på rådsmødet vil fortsætte drøftelserne om EU’s støtte til det

palæstinensiske selvstyre, herunder i forhold til selvstyrets reformagenda. Derudover forventer jeg

et fokus på forberedelserne af mødet i Associeringsrådet mellem EU og Israel i februar 2025. Sam-

tidig ser vi i EU lige nu på mulighederne for snarlig at reaktivere EU’s grænsekontrolmission

i Rafah

(EUBAM Rafah) i samarbejde med selvstyret. Fra dansk side støtter vi op om en reaktivering af

missionen, ligesom vi ser positivt på at bidrage med personel til missionen. Vores forhåbning er, at

missionen konstruktivt kan bidrage til det positive momentum, som våbenhvilen har skabt, og på

sigt vil kunne bidrage til humanitære bevægelser ind og ud af Gaza samt understøtte, at selvstyret

igen får en myndighedsrolle i Gaza.

I Syrien ser vi som bekendt også en dynamisk situation, hvor det nye styre skal skabe rammerne

for, at det syriske folk kan bygge en bedre fremtid for sig selv. Samtidig er Syrien ramt af en dyb

økonomisk og humanitær krise. EU bør fortsætte det humanitære engagement, men også enga-

gere sig aktivt for at sikre en inkluderende og syriskledet politisk proces i Syrien. Vi skal holde alle

aktører op på bevarelse af Syriens suverænitet og territorielle integritet, behovet for beskyttelse af

civile samt kvinders og minoriteters rettigheder.

Det tyske og franske udenrigsministerbesøg i Syrien på vegne af EU's udenrigsrepræsentant i be-

gyndelsen af 2025 gav positive indikationer på mulighederne for samarbejde med det nye syriske

Side 23

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 284: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/1-25

16. europaudvalgsmøde 23/1 2025

styre. Samme indtryk fik jeg under min nylige rundrejse i Mellemøsten. Jeg planlægger i øvrigt at

besøge Damaskus snart. På rådsmødet forventer jeg en drøftelse af mulighederne for at lempe

EU’s sanktioner imod Syrien på udvalgte områder, ligesom man har gjort

fra amerikansk side.

Også i Libanon har vi siden vores sidste møde set en udvikling, som på mange måder er positiv.

Våbenhvilen fra november 2024 har deeskaleret konflikten mellem Hizbollah og Israel betydeligt.

Den 9. januar 2025 blev lederen af de libanesiske styrker valgt til præsident, efter embedet har

stået vakant i over 2 år. Og den 14. januar 2025 valgte Libanons parlament en ny premierminister

efter et meget kort tilløb. Begge dele fremstår som positivt, og det har skabt nyt håb og momentum

i Libanon. Forude venter en proces, hvor den nyvalgte premierminister skal danne en regering,

som kan lede Libanon i den rigtige retning. Jeg havde selv lejlighed til at mødes med den nyud-

nævnte præsident i sidste uge, og det gav indtryk af en vis optimisme om, at Libanon efter en lang

periode præget af Irans negative indflydelse og krigen mellem Hizbollah og Israel nu igen kan be-

væge sig fremad.

Derfor forventer jeg også på rådsmødet

en drøftelse af, hvordan vi fra EU’s side bedst kan under-

støtte Libanons udvikling i bestræbelserne på en fuld efterlevelse af FN’s Sikkerhedsråds resolu-

tion 1701. Det kan vi bl.a. gøre ved at støtte Libanons genopbygning, de libanesiske sikkerheds-

styrker og UNIFIL (FN’s

midlertidige styrke i Libanon).

EU bør samtidig presse på for, at den nye

libanesiske regering implementerer de økonomiske reformer, der er en betingelse for, at Libanon

bl.a. kan tiltrække stærkere støtte og private investeringer.

Claus Jørgensen (SF):

Der står i samlenotatet, at våbenhvilen udløber den 26. januar 2025. Det

er på søndag. Hvad sker der efter det?

Søren Søndergaard (EL):

Der er ét sted, hvor der ikke er fred i Mellemøsten, og det er på Vest-

bredden, hvor bosætterne angriber folk i en uendelighed. Ministeren har lige været der og har ved

selvsyn kunnet konstatere, hvad der sker. Der har været tale om at lave en forstærket sanktions-

pakke mod bosættere på grund af den absurde vold, de udøver mod andre israelske statsborgere,

som man jo er på Vestbredden. Nu har USA ganske vist besluttet at ophæve det, som Biden

havde indført, men vil ministeren tage det op på mødet?

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Til Søren Søndergaard: Jeg kan bekræfte, at

det, vi ser på Vestbredden i øjeblikket, er en bosætning, som kvantitativt overstiger det, vi har set

historisk. Det er meget, meget bekymrende, at der slås flere og flere huller i den ost, og at man der-

med de facto udhuler de grundlæggende forudsætninger for en permanent tostatsløsning med

sammenhængende palæstinensiske territorier. Man øger dagligt kompleksiteten. Enten skal man

rulle ret meget baglæns i forhold til det, der er status, eller også skal man ud i endnu større jord-

bytte. Det er vi selvfølgelig dybt bekymrede over. Derfor er regeringen tilhænger af skærpede sank-

tioner i forhold til bosætninger. Vi har de værktøjer, vi har, og kravet om konsensus gør det svært.

Jeg kan derfor ikke give en præcis prognose for, hvad der kommer til at ske. Jeg synes selv, at de

indførte sanktioner i forhold til ekstremistiske bosættere tog lang tid at få på plads. Det burde være

gået hurtigere. Vi var bagud i forhold til amerikanerne, og nu er vi på en trist baggrund markant

foran, fordi den nye administration har ophævet det.

Side 24

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 284: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/1-25

16. europaudvalgsmøde 23/1 2025

Til Claus Jørgensen: Man skal hele tiden se på visumspørgsmålene, og det kommer med nogle

balancepunkter, for der findes jo også russiske statsborgere, som vi sådan set gerne vil have om-

kring os. Hvis vi skal tro på, at der ultimativt findes et andet Rusland, så findes der også russere,

der ønsker demokrati og udvikling, så vi kan ikke bare afskære alle russere, men man skal heller

ikke være naiv.

Angående våbenhvilen: Den 26. januar 2025 skal det, som er aftalt, være på plads. Vi opfordrer

alle parter til at efterleve våbenhvilen. Der er nogle konditionaliteter, der skal på plads, bl.a. at LAF

(Libanons væbnede styrker) skal ned til grænsen til Israel og Hizbollah skal væk. Jeg kan ikke give

en præcis prognose for, hvordan det står på søndag. Jeg ved, at vurderingen er, at man ikke totalt

kan udelukke, at det midlertidige skal forlænges nogle dage for at få alle konditionaliteterne på

plads. Vi presser på for at få alle til at efterleve våbenhvilen, og der forekommer at være en god

prognose; der er godt momentum i den del af regionen.

4. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

5. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 25

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 284: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/1-25

16. europaudvalgsmøde 23/1 2025

Punkt 3. Forslag om en reform- og vækstfacilitet for Moldova

−

Orientering

KOM (2024) 0469

–

Bilag 2 (samlenotat)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 220 (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Jeg forelægger sagen til orientering.

Faciliteten skal understøtte og accelerere Moldovas vej mod EU.

Rådets forhandlingsposition blev helt mod forventning vedtaget på et rådsmøde i december 2024.

Forhandlingerne gik pludselig godt og var konstruktive

Europaudvalget skulle have været forelagt

sagen tidligere. Det skal jeg beklage.

Moldova er under stort pres fra Rusland. Jeg oplevede det selv senest, da jeg besøgte Moldova

med mine nordiske og baltiske kolleger i NB8-format (Nordic-Baltic 8) i oktober 2024. Rusland står

bag desinformationskampagner og bestræber sig på at underminere de demokratiske processer i

landet. Som jeg ser det, er et EU-medlemskab den bedste vej, hvis Moldova skal styrkes som selv-

stændig demokratisk stat. Og forventningen er, at jo tættere Moldova kommer på EU, jo mere vil

Rusland øge presset. Det er stærke kræfter, som Moldovas reformorienterede præsident, Maia

Sandu, og den moldoviske regering er oppe imod.

Derfor er Moldova et land, vi gerne vil hjælpe, og derfor har vi åbnet ambassade. Med det in mente

stillede kommissionsformanden i oktober 2024 et forslag om en facilitet, der skal bistå Moldova på

dets vej mod EU-medlemskab og bidrage til at gøre det synligt for lokalbefolkningen, at det er en

positiv proces.

Faciliteten kombinerer tilskud på 420 mio. euro med lån på favorable vilkår på op til 1.500 mio.

euro. I alt en pakke på 1.920 mio. euro i perioden 2025-2027. Faciliteten finansieres inden for den

eksisterende ramme

af EU’s instrument for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt sam-

arbejde (NDICI). Der blev forelagt forhandlingsoplæg om instrumentet i april 2019, så vi støtter

selvklart formålet.

Der var den 17. december 2024 enighed i Rådet om en forhandlingsposition, som formandskabet

kan bruge i trilogforhandlingerne med Europa-Parlamentet med henblik på at nå frem til en aftale. I

den situation, Moldova står i, er der et stort politisk pres for, at faciliteten vedtages snart, så effek-

terne af faciliteten vil kunne mærkes så hurtigt som muligt i Moldova.

Jeg skal beklage, at jeg orienterer udvalget på bagkant af Rådets forhandlingsposition, hvilket skyl-

des en fejl i vores interne EU-processer i ministeriet, da forhandlingerne gik meget hurtigt til sidst.

Theresa Scavenius (UFG):

Siger ministeren, at det ikke er til mandat, fordi der blev taget et gene-

relt mandat i 2019? Ellers var mit spørgsmål, hvorfor det ikke er til mandat.

Hvordan hænger det sammen med f.eks. Københavnskriterierne, og hvorfor er der behov for den

ekstra facilitet? Hvad er det afgørende? Vi har i forhold til Ukraine diskuteret, at det f.eks. kan be-

tyde privatisering af banker og offentligt ejede selskaber, når man skal konvergere med unionens

Side 26

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 284: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/1-25

16. europaudvalgsmøde 23/1 2025

indre marked. Det bliver der ikke sagt særlig meget om her. Her handler det meget om retssikker-

hed og alle mulige positive ting, men hvad betyder det mere præcist for Moldova, i forhold til hvad

vi opfatter som at konvergere med det europæiske indre marked?

Søren Søndergaard (EL):

Erkendte fejl skal man altid se mildt på.

Der står i samlenotatet, at regeringen finder det vigtigt, at finansiel støtte ledsages af effektiv kontrol

i forhold til svindel og korruption. Og det er der jo bestemt brug for, når vi snakker om Moldova. Er

det en speciel dansk position, eller er det en position, som alle er enige om, og som også fremgår,

ligesom i forhold til Ukraine?

Udenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Til Søren Søndergaard: Det er en generel posi-

tion. Det er der almen enighed om.

Til Theresa Scavenius: Der er ikke brug for at tage mandat, da der er taget mandat på selve grund-

konstruktionen tidligere. Derfor er det et orienteringspunkt. Det, jeg beklager, er, at vi ikke oriente-

rede, inden forhandlingspositionen blev vedtaget, men først kommer bagefter.

Der er tale om en meget beskeden del af den økonomiske volumen i naboskabsprogrammet, som

nu udmøntes på Moldova. Du spørger til sammenhængen med Københavnskriterierne m.v. Det er

nogle indholdsmæssige normer, man skal efterleve. Man får nogle økonomiske ressourcer til trans-

formationen

–

de 1,92 mia. euro, hvoraf 1,5 mia. euro er favorable lån og resten er reelle tilskud.

Den proces, man skal igennem, minder om det, vi diskuterede den 13. december 2024 i forhold til

Ukraine m.v. Det er en kalibrering af det moldoviske samfund, så det matcher de standarder, der

gælder i EU. Det er en lang og kompleks rejse, som kræver, at man er meget observant på netop

spørgsmål om retsstat, korruption m.v.

–

hvad jeg i øvrigt også har indtryk af, at man arbejder me-

get målbevidst med.

Jeg har selv besøgt Moldova ad nogle omgange og haft mange samtaler med den siddende rege-

ring, og jeg oplever egentlig både et stort engagement og en professionalisme. Jeg skal ikke sam-

menligne eller gradbøje, men jeg synes, det var ret imponerende at opleve fagministre, som på

trods af landets ringe størrelse har en dyb indsigt i, hvordan ting fungerer, hvilke udfordringer der er

omkring politikredse og løndannelse, organisation, og hvordan det bl.a. kan medvirke til henholds-

vis modvirke korruption. Det forekom mig meget kompetent, men det er også meget tyndt funderet

rent ressourcemæssigt. Det er også derfor, der er brug for støtte.

Moldova er i øjeblikket også i en kæmpe energimæssig udfordring, som vi forsøger at håndtere. Vi

planlægger, at vi snart kan komme med en dansk energihjælpepakke på 40 mio. kr. I Transnistrien

er strømmen væk mange timer dagligt, og priserne på energi går op.

Side 27

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 284: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/1-25

16. europaudvalgsmøde 23/1 2025

Punkt 4. Rådsmøde nr. 4074 (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2025

Rådsmøde 4074

–

landbrug og fiskeri

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 220 (kommenteret dagsorden)

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Alle punkter forelægges til orien-

tering.

1. Formandskabets arbejdsprogram for første halvår 2025

−

Præsentation fra formandskabet

Ministeren havde ingen indledende bemærkninger til dette punkt.

Theresa Scavenius (UFG):

Vil ministeren opdatere på diskussionen om gmo-forslaget? Hvad er

den danske holdning og position til det, og hvad er status?

Støtter vi den 5-procentsregel, der bliver fjernet i forhold til de flerårige planer?

Claus Jørgensen (SF):

Der står i samlenotatet, at regeringens holdning er, at man vil tage for-

mandskabets prioriteter til efterretning. Jeg er glad for, at ministeren siger, at det ikke skal være på

bekostning af miljø og klima osv., men de lægger bl.a. op til at øge fødevareforsyningssikkerheden

i Europa. Den hurtigste og mest miljøvenlige måde at gøre det på ville jo være at reducere husdyr-

holdet. Fødevareministeriet har tidligere svaret os, at dansk landbrug kunne brødføde 2,2-3,2 milli-

oner personer, hvis grisebestanden blev skåret med 20 pct. og det tilsvarende foderareal bliver om-

lagt til afgrøder, som kan spises af mennesker. Det kunne man selvfølgelig også gøre på kvægpro-

duktionen. SF mener, at en stor del af landbrugsstøtten burde rette sig mod, at man omprioriterer

husdyrproduktionen til en europæisk plantefond. Vil regeringen tage styrkelse af fødevaresikkerhe-

den ved at omlægge f.eks. til produktion af mad til mennesker i stedet for til dyr med til formandska-

bet i Polen?

Hvad angår fiskeriet, kunne man også øge de samlede fangster, hvis man udlagde store områder

til at være trawlfri. En bedre beskyttelse af havbunden ville give bedre mulighed for, at fisk kunne

leve der. Der er i hvert fald gode erfaringer fra Lyme Bay i England. Vil regeringen tage det med til

diskussionerne med formandskabet eller måske endda tage det videre med til vores eget formand-

skab til efteråret?

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Theresa Scavenius spørger,

hvad status er for de nye genomteknikker. Forslaget har ligget længe under flere tidligere formand-

skaber. Bl.a. Spanien pressede voldsomt på, og jeg forstår, at Polen vil tage forslaget op igen og

se, om man kan finde et kompromis, så vi kan få forslaget vedtaget. Det vil give mulighed for, at

man kan bruge de muligheder bl.a. i forhold til at sikre planter, der kan være mere tørkeresistente

eller svamperesistente. Dermed skal man bruge færre planteværnsmidler osv., så der er mange

fordele, og vi er fra dansk side meget positive over for at presse på, hvad vi kan. Men det skal selv-

følgelig også være et godt kompromis, der ikke udvander tingene. Flere lande har haft spørgsmålet

om patenter oppe. Det er dog for tidligt at sige, hvor forslaget lander.

Hvad angår 5-procentsreglen, er det noget, vi støtter fra dansk side.

Side 28

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 284: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/1-25

16. europaudvalgsmøde 23/1 2025

Til Claus Jørgensen: Det polske formandskab lægger bl.a. vægt på sikkerhed i bred forstand, her-

under fødevareforsyningssikkerhed. Det synes vi selvfølgelig også er væsentligt. Trioformandska-

bet, som vi indgår i sammen med Polen og Cypern, har været i tæt dialog om det. Man kan sikre

forsyning på mange forskellige leder. Du nævner én måde at gøre det på. Den danske regering går

netop ind i arbejdet, om det er under det polske formandskab eller det danske, med en europæisk

plantestrategi. Det har vi allerede i Danmark, men skal det have volumen og endnu mere relevans,

vil det være fint at få en fælles europæisk plantehandlingsplan på banen, som bl.a. kunne trække i

den retning, som du også ønsker. Men i sidste ende er det selvfølgelig også et forbrugermæssigt

spørgsmål om, hvad man efterspørger.

I øvrigt vil brug af EU-støtten også komme til at indgå i forhandlingerne om den fælles landbrugs-

politik (CAP), som vi starter på lige om lidt. Forventningen er, at udspillet kommer i løbet af foråret

2025, og så vil de første drøftelser foregå under det danske formandskab. Vi forventer dog ikke, at

vi bliver færdige allerede i efteråret, men der vil selvfølgelig være nogle spor under det danske for-

mandskab i forhold til landbrugsforhandlingerne, som kan være afgørende også i forhold til den

danske trepartsaftale, hvor vi selvfølgelig også har brug for i hvert fald fleksibilitet i måden, vi kan

bruge støttemidlerne på.

Hvad angår fiskeri og trawlfri zoner, kan vi forhåbentlig meget snart indkalde til fiskeriforhandlinger i

Danmark og dermed også tage højde for og forhandle om, hvor man kan fiske med hvilke redska-

ber, herunder hvor man kan fiske med eller uden bundslæbende redskaber. Det kommer bl.a. til at

være en del af det udspil, regeringen vil komme med. Jeg har desværre ikke været i Lyme Bay,

som du referer til, men de har nogle erfaringer, som givetvis også kunne være relevante at tage

med i den overvejelse.

Theresa Scavenius (UFG):

Jeg er ærgerlig over, at vi støtter at lempe 5-procentsreglen, for det

betyder jo dårligere havmiljø.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Jeg noterer mig den uenighed,

og det er helt fair.

Side 29

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 284: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/1-25

16. europaudvalgsmøde 23/1 2025

2. Internationale handelsaftaler og -forhandlinger på landbrugsområdet

−

Information fra Kommissionen og udveksling af synspunkter

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 96 (udvalgsmødereferat side 59, senest behandlet i

EUU 11/10-24)

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Der er tale om en tilbageven-

dende drøftelse i Rådet. Drøftelserne forventes bl.a. at handle om samhandelen med Ukraine, hvor

en række medlemslande ønsker mindre markedsadgang. Det synes jeg er den forkerte vej at gå.

Der må ikke være tvivl om EU’s støtte til Ukraine.

Der vil også være fokus på EU-Mercosur-aftalen. Aftalen er et stort gennembrud efter mange års

forhandlinger. For en lille, åben økonomi som den danske er det vigtigt med adgang til de globale

markeder.

Grundlæggende er vi i en situation, hvor der er mange geopolitiske udfordringer. Det er netop også

med til at understrege vigtigheden af både den fælles handelspolitik og det indre marked.

Theresa Scavenius (UFG):

De handelspolitiske aftaler har grundlæggende ikke en særlig stram

miljø- og klimapolitisk ramme, selv om der er kapitler om det, for de er ikke juridisk bindende. Ud-

fordringen er, at der skal importeres en masse, bl.a. kød, og det er dårligt for vores danske kødpro-

duktion. Fra et miljø- og klimaperspektiv synes jeg ikke nødvendigvis, at det er en udfordring. Men

man kan godt ud fra deres landbrugssynspunkt se et problem i, at vi nu skal importere en masse,

der har andre bæredygtighedskrav end dansk og europæisk produktion har. Så der er en uretfær-

dighed her, hvorimod f.eks. bilindustrien i Europa får en god aftale. Det ligner lidt, at nogle af han-

delsaftalerne f.eks. er gode for bilindustrien, men dårlige for vores landbrugsproduktion. Hvordan

vurderer ministeren det?

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Helt grundlæggende tror jeg, at

det vil være en klar fordel for alle sektorer, at der er mest mulig frihandel, så f.eks. fødevarer bliver

produceret under de forhold, man aftaler

–

f.eks. de klimatiske forhold, der også er en del af opga-

ven. Hvor meget fylder forskellige kriterier, bæredygtighedskriterier osv. i aftalerne? Det er jo i sid-

ste ende en forhandling, hvor begge parter skal kunne se sig selv i aftalen. Jeg synes, at det er det,

som EU har gjort i forhold til EU-Mercosur-aftalen. Med den geopolitiske dagsorden vi vel ser ind i,

tror jeg, at EU har brug for alle frihandelsaftaler med de regioner i verden, som er interesseret i at

indgå den slags aftaler. Men en aftale skal jo indgås på rimelige vilkår og ikke for enhver pris. Det

er heller ikke min vurdering, at EU-Mercosur-aftalen er indgået for enhver pris.

Theresa Scavenius (UFG):

Det handler om de spejlingparagraffer, vi har snakket om mange

gange. Det er uhensigtsmæssigt, at vi stiller vores egne producenter dårligere end andre og ikke

har de samme regler handelspolitisk, som vi har i Europa.

Claus Jørgensen (SF):

Hvordan vil Danmark håndtere den proces, når EU skal til at finde ud af,

hvor står vi henne?

Nogle af ngo’erne

sætter spørgsmålstegn ved, om tillæggene til aftalen er juridisk bindende. Hvad

er den danske vurdering af det?

Side 30

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 284: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/1-25

16. europaudvalgsmøde 23/1 2025

Verden har ændret sig siden i mandags, hvor Trump rykkede ind i Det Hvide Hus. Er det så grøn

en aftale, vi kan få med Trump? Det handler jo meget om konkurrence og sikkerhed. Risikerer

man, at vi får noget, der er værre, eller at andre lande rykker ind, hvis vi siger nej til den aftale?

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Til Claus Jørgensen: Hvad an-

går, om tillæggene er juridisk bindende, må jeg henvise til Udenrigsministeriet, som har ansvaret

for den del.

Er det den bedste aftale, man kan få, også de nye geopolitiske omstændigheder taget i betragt-

ning? Kan vi få noget værre, hvis ikke vi var gået ind i det

–

havde andre søgt ind i en anden frihan-

delsaftale med nogle andre konditioner og ladet EU stå tilbage alene? Jeg er helt sikker på, at der

er en masse, der har gjort sig de overvejelser, også dem, som har været tættere på forhandlin-

gerne i EU-sporet i forhold til EU-Mercosur-aftalen. Så vi kan kun gisne om, hvad der var sket, hvis

ikke man havde indgået den aftale.

Til Theresa Scavenius og Claus Jørgensen: Vi indgår kun aftaler, hvis man kan se sig i aftalen med

alle de konditioner, der i øvrigt ligger rundt om det, og det gælder på begge sider i aftalekredsen.

Derfor er det min vurdering, at det er en fornuftig aftale med de muligheder, det giver. I en situation,

hvor vi kan se tendenser til at trække sig sammen og indføre toldbarrierer osv., tror jeg, at vi i hvert

fald i en lille, åben økonomi som den danske alt andet lige har en større fordel i at indgå i de aftaler

end at stå uden for.

Side 31

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 284: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/1-25

16. europaudvalgsmøde 23/1 2025

3. Behov for ændringer af procedurer for gennemgang af præstationsrapportering af

de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik samt forenkling

−

Information fra formandskabet og udveksling af synspunkter

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 13 (udvalgsmødereferat side 32, senest behandlet i

EUU 20/9-24)

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Mange medlemslande, herunder

Danmark, har oplevet rapporteringsprocessen som tung og bureaukratisk. Kommissionen tog i ef-

teråret 2024 skridt i den rigtige retning for at lette processen, men der er forsat behov for at se på

yderligere tiltag.

Grundlæggende er idéen med de strategiske planer og en mere resultatbaseret tilgang god, men vi

risikerer, at mange medlemslande vil være imod, hvis processen er for tung.

Formandskabet forventes ligeledes at lægge op til en drøftelse af muligheder for generel forenkling

af den fælles landbrugspolitik (CAP), herunder også den grønne arkitektur. Der er behov for at

have et konstant fokus på forenkling. Det er vigtigt, at ordningerne er enkle og velfungerende, så

de reelt understøtter den grønne omlægning. Forenkling skal ikke ske på bekostning af vores am-

bitioner på bl.a. miljø- og klimaområdet.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

4. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

samarbejde mellem myndigheder med ansvar for håndhævelse af direktiv (EU)

2019/633 om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs-

og fødevareforsyningskæden

−

Information fra Kommissionen og udveksling af synspunkter

KOM (2024) 0576

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Forslaget har til formål at etab-

lere rammerne for samarbejde mellem myndigheder for bedre at håndhæve og sanktionere urime-

lig handelspraksis på tværs af medlemslandene.

Fra dansk side hilses forslaget velkommen. Det er dog vigtigt, at Kommissionen kommer med en

konsekvensanalyse af forslaget. Derudover vil vi have fokus, at de administrative byrder, som for-

slaget kan medføre, bliver mindst mulige.

Se debatten under punkt 5.

Side 32

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 284: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/1-25

16. europaudvalgsmøde 23/1 2025

5. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring

af forordning (EU) nr. 1308/2013, (EU) 2021/2115 og (EU) 2021/211 vedrørende

styrkelse af landbrugernes position i fødevareforsyningskæden

−

Information fra Kommissionen og udveksling af synspunkter

KOM (2024) 0577

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Med forslaget lægger Kommissi-

onen bl.a. op til et obligatorisk krav om brug af skriftlige kontrakter ved salg og levering af land-

brugsprodukter. Endvidere foreslås der krav til indholdet af disse kontrakter, bl.a. et krav til prissæt-

ning af landbrugsprodukterne. Forslaget indeholder også styrkede incitamenter til, at landmæn-

dene indgår i producentorganisationer. Forslaget vil endvidere specificere brugen af frivillige udtryk

som fair, retfærdig samt kort forsyningskæde på landbrugsprodukter.

Danmark vil lægge stor vægt på, at de administrative byrder begrænses, og at Kommissionen tilve-

jebringer en konsekvensanalyse af forslaget med fokus på de administrative byrder.

Derudover er det vigtigt, at producenter, som leverer til deres andelsvirksomhed, undtages fra krav

om anvendelse af skriftlig kontrakt. I dansk optik er de eksisterende regler på området tilstrække-

lige.

Christian Friis Bach (V):

Det er ikke meget korn, jeg leverer mere, men når jeg gør

–

især økolo-

gisk korn

–

har jeg et indtryk af, at der er for mange kontrakter. Man skriver under her og der og

alle steder, og dokumenter i et plastikchartek skal følge med vognmanden. Jeg kan ikke se beho-

vet for noget af det. Derfor vil jeg bare udtrykke min tilfredshed med, at ministeren med meget høj

stemme lægger stor vægt på, at vi skal mindske de administrative byrder.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Jeg er glad for, at du noterede

dig, at jeg lagde særlig vægt på, at vi skal have minimeret de administrative byrder, så meget som

det overhovedet kan lade sig gøre. I en dansk kontekst er vi i stor udstrækning vant til andelssel-

skaber, hvor landmændene er deres egen ejer og sælger til sig selv i selskabskonstruktioner. Vi

kender det f.eks. fra Danish Crown og Arla. Det er jo lidt paradoksalt, at man så skal stille krav til

sig selv om, hvilke aftaler man indgår med sig selv. Derfor arbejder vi lige præcis for, at den del

ikke kommer til at være omfattet af de krav. Men der er andre steder, hvor man ikke har den kon-

struktion, og hvor der kan været et ulige forhold mellem den store mastodontindkøber og den lille

landmand, som står helt isoleret alene.

Theresa Scavenius (UFG):

Hvorfor bliver dette forslag og forslaget under punkt 4 ikke forelagt til

forhandlingsoplæg? Hvorfor skal de hastes igennem? Ministeren siger, at vi ønsker, at der bliver

lavet konsekvensrapporter, men er det ikke for sent i processen? Jeg synes, at det er meget svært

at forstå, hvad forslagene handler om.

Der står noget med, at man med forslaget foreslår en ny bestemmelse om frivillig fødevareinforma-

tion, f.eks. udtryk som fair og retfærdig. Jeg synes, at det er svært at forstå, hvad forslaget går ud

på, for vi har i udvalget mange gange diskuteret andre forslag, som handler om, at man skal

stramme op i forhold til greenwashing og markedsføringsregler, hvor man ikke bare må bruge ord,

hvis der ikke er evidens for det. Kan ministeren uddybe det?

Side 33

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 284: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/1-25

16. europaudvalgsmøde 23/1 2025

Et andet nedslagspunkt er, at man hæver EU’s støtte fra 50 til 70 pct. over de faktiske udgifter ved

f.eks. naturkatastrofer. Det lyder jo fuldstændig vanvittigt, at man kan få 70 pct. ekstra finansiel

støtte igennem producentorganisationer og sammenslutning af producentorganisationer.

Vil ministeren uddybe de to punkter?

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Der ligger i forslaget bl.a. en

præcisering af udtrykkene fair, retfærdig og korte forsyningskæder, så de kun kan anvendes, hvis

de refererer til forhold, som kan styrke landmændenes position, f.eks. at man har fået en fair afreg-

ning. Vi mener dog, at de gældende bestemmelser i fødevareinformationsforordningen er tilstræk-

kelige til at undgå vildledning af forbrugerne.

Begge forslag bliver selvfølgelig forelagt til forhandlingsoplæg efter normal procedure. De er først

kommet frem i december 2024, så dette er en præsentation af forslagene.

Theresa Scavenius (UFG):

Det er fint, at forslagene kommer til mandat senere, men der er ingen

konsekvensrapport, og hvorfor skal de hastes igennem på den måde?

Der var også lige mit spørgsmål om forhøjelsen fra 50 til 70 pct. af de faktisk afholdte udgifter f.eks.

ved naturkatastrofer.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen):

Vi påpeger lige præcis over for

Kommissionen, at de skal lave konsekvensanalyser. Vi vil også i Rådet give udtryk for det syns-

punkt. Det er ret vigtigt for os, at vi har konsekvensanalyser, bl.a. af de administrative byrder, der

bliver pålagt, så man kan se, om man kan gøre det klogere. Konsekvensanalyser er vigtige, uanset

om man synes om indholdet i forslaget eller ej.

Jeg vil gerne vende tilbage med et skriftligt svar på spørgsmålet om de 50 til 70 pct.

6. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

7. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 34

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 284: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/1-25

16. europaudvalgsmøde 23/1 2025

Punkt 5. Rådsmøde nr. 4076 (almindelige anliggender) den 28. januar 2025

Rådsmøde 4076

–

almindelige anliggender

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 220 (kommenteret dagsorden)

Europaministeren (Marie Bjerre):

Alle punkter forelægges til orientering.

1. Præsentation af det polske formandskabs prioriteter

−

Politisk drøftelse

Europaministeren (Marie Bjerre):

De polske hovedprioriteter udgør pejlemærkerne for Rådets

arbejde i indeværende halvår. Generelt forventer jeg et ambitiøst og handlekraftigt formandskab.

Programmet, der bærer titlen »Sikkerhed, Europa!«, er allerede fastlagt af det polske formandskab

og er ikke til forhandling. Der er derfor tale om en orientering fra formandskabet, og jeg forventer

ikke en drøftelse af punktet på rådsmødet.

De konkrete forslag, der måtte blive fremlagt eller behandlet under polsk formandskab, vil som van-

lig løbende blive forelagt udvalget.

Christian Friis Bach (V):

Det polske formandskab vægter samhørighedspolitikken meget højt. På

europaudvalgsmødet den 17. januar 2025 drøftede vi Revisionsrettens rapport, og næsten hver

tiende udbetaling af samhørighedsmidlerne er fejlbehæftet. Det er en tredjedel af EU’s budget.

Flere fonde overlapper og udbetaler penge i alle mulige konstruktioner. Hvis man skal sætte fokus

på at udjævne forskelle i Europa, skal kapitalmarkedsunionen, elnettet, kunstig intelligens og nogle

af de andre store investeringer, vi skal have gang i, måske lidt højere op på dagsordenen. Hvad er

ministerens kommentar til det?

Claus Jørgensen (SF):

Man savner lidt klima, miljø og den grønne dagsorden i Polens prioriteter

for formandskabet. Vil Danmark hejse den grønne fane? Verden er et andet sted, end den var for

bare 6 dage siden, men det grønne er jo vigtigt.

Søren Søndergaard (EL):

I forlængelse af det, Christian Friis Bach siger, kunne ministeren måske

nævne for polakkerne, at opbakningen fra nettobidragsydere til EU ikke bliver styrket af den slags

fejlprocenter. EU har ikke fået godkendt sit regnskab i 30 år, og det går i den forkerte retning. År for

år de sidste 4 år er det gået i den forkerte retning. Man bør sige til polakkerne, at man nok med det

samme skal starte diskussionen om, hvordan man kan få nedbragt fejlprocenten, hvis de drømmer

om opbakning til især de områder, hvor der er delt forvaltningsmyndighed, bl.a. i forbindelse med

strukturfondene.

Europaministeren (Marie Bjerre):

Til Christian Friis Bach: Jeg er enig. Der er brug for at moderni-

sere

EU’s budget, og at vi fokuserer på vores konkurrenceevne og vækst. Regeringen mener, at

samhørighedspolitikken bør fylde mindre, fordi vi har behov for at tilgodese andre prioriteter, men vi

har ikke lagt os fast på et niveau for samhørighedspolitikken. Vi har heller ikke set et forslag fra

Kommissionen. Jeg er ikke nødvendigvis så optaget af niveauet, men af hvad man får ud af sam-

hørighedsmidlerne. Det er vigtigt, at vi får fokuseret på, at midlerne leverer resultater, så de rent

faktisk kommer Europa og medlemslandene til gavn, og man får lavet reformer og vækst i de

Side 35

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 284: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/1-25

16. europaudvalgsmøde 23/1 2025

lande. Jeg er opmærksom på, at midlerne betyder enormt meget i visse lande, og det er nok ureali-

stisk at tro, at man kan sænke niveauet for samhørighedsmidlerne meget. De er jo vigtige for vores

sociale balance. Men vores fokus vil være på, at der skal være resultater, og mit indtryk er, at den

tilgang flugter godt med Kommissionens anbefalinger.

Jeg er glad for, at Claus Jørgensen spørger ind til klima og miljø. Jeg må desværre erkende, at jeg

ikke får det spørgsmål særlig tit, når jeg rejser rundt i Europa, for den dagsorden fylder desværre

mindre. Jeg deler Claus Jørgensens bekymring. Det er alvorligt; vi kan se klimaforandringerne alle-

rede nu, og det går den forkerte vej. Vi bliver nødt til at gøre mere for at stoppe klimaforandringerne

og for at nå vores klimamål. Det er en vigtig dansk prioritet, også under formandskabet.

Det polske formandskabs primære prioriteter handler om sikkerhedsdagsordenen, hvilket regerin-

gen også vægter højt. Der er en række underprioriteter, bl.a. energiafhængighed, og her spiller kli-

madagsordenen ind. Vi skal være uafhængige og have mere grøn strøm, så vi forsøger at spille

den grønne dagsorden ind dér, hvor det kan være relevant. Vi må bare erkende, at Europa står

over for mange udfordringer: uafhængighed, sikkerhed, konkurrenceevne osv., og de dagsordener

er rykket højere op. Det handler om at få den grønne dagsorden til at spille godt sammen med de

emner, og det gør den også. Vi har formået at reducere CO

-udledningen, samtidig med at Europa

har vækstet, og de teknologier skal vi leve af i fremtiden. Derfor gør jeg en indsats for at få kommu-

nikeret det og få lagt pres på for, at vi prioriteter klimaindsatsen. Det er vigtigt, og det vil jeg gerne

understrege endnu en gang.

Til Søren Søndergaard: Det er rigtigt, at der har været høje fejlprocenter. Det er vigtigt at påpege i

den sammenhæng, at det ikke nødvendigvis skyldes misbrug af midlerne. Fejlene kan f.eks. skyl-

des, at man mangler bilag. Men det er et problem, og fejlprocenten bør komme ned.

Theresa Scavenius (UFG):

Får vi en liste over de konkrete forslag, der kommer under det polske

formandskab?

Europaministeren (Marie Bjerre):

Vi forventer, at Kommissionen kommer med sit arbejdsprogram

den 11. februar 2025, hvor der vil fremgå en konkret liste med prioriteter.

Side 36

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 284: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/1-25

16. europaudvalgsmøde 23/1 2025

2. Den landespecifikke retsstatsdialog

−

Politisk drøftelse

KOM (2024) 0800

Europaministeren (Marie Bjerre):

Der er lagt op til en drøftelse af fire landekapitler i Kommissio-

nens retsstatsrapport fra 2024. Det drejer sig om kapitlerne om Ungarn, Portugal, Rumænien og

Slovenien.

Som ved tidligere retsstatsdialoger vil Kommissionen først kort introducere landekapitlet for hvert

enkelt af de fire medlemslande. De pågældende medlemslande vil herefter redegøre for den sene-

ste udvikling i deres respektive lande og deres opfølgning på retsstatsrapportens anbefalinger.

Derefter kan alle medlemslandene afgive indlæg og stille spørgsmål.

Min forventning er, at vi får en konstruktiv drøftelse og dialog. Det har vi også haft, når den lande-

specifikke dialog tidligere har været på dagsordenen.

Jeg regner med, at der under drøftelsen vil være særlig fokus på Ungarn på grund af den fortsat

bekymrende retsstatssituation i landet. Drøftelsen vil formentlig bygge på den statusdrøftelse, vi

havde under artikel 7-proceduren mod Ungarn i november 2024.

Jeg vil engagere mig aktivt i den landespecifikke retsstatsdrøftelse, ikke mindst for at støtte op om

formatet for retsstatsdialogen, som er et vigtigt værktøj til beskyttelse af retsstatsprincippet. Den

muliggør nemlig, at medlemslandene løbende kan se hinanden efter i sømmene og være med til at

sikre, at retsstatsprincippet efterleves i EU. Derfor er det vigtigt, at retsstatsdialogen bliver videre-

ført under fremtidige formandskaber. Det vil den også blive under vores eget.

Claus Jørgensen (SF):

Danmark har også fået nogle anbefalinger, bl.a. at vi skal indføre regler

om svingdørssituationer for ministre, så man sikrer, at man ikke går fra f.eks. en ministerpost til at

være ansat i en lobbyvirksomhed inden for samme område. Er det ikke en god idé at få styr på

det? I anbefalingerne til Danmark nævnes det også, at man bør reformere offentlighedsloven, så vi

kan styrke muligheden for aktindsigt. Hvordan vil regeringen arbejde for, at Danmark lever op til an-

befalingerne fra Kommissionen?

Søren Søndergaard (EL):

Det er rigtig godt, at ministeren vil forsvare retsstatsmekanismen. Hvad

vil ministeren sige om Ungarn?

Europaministeren (Marie Bjerre):

Til Claus Jørgensen: Anbefalingerne til Danmark er ikke på

dagsordenen denne gang, og derfor forventer jeg ikke, at jeg vil modtage spørgsmål om det på

rådsmødet. De landespecifikke anbefalinger til Danmark hører under justitsministeren, og justitsmi-

nisteren har tidligere redegjort for den danske holdning til anbefalingerne. Der er bl.a. anbefalinger

til svingdørspolitik, hvor vi som bekendt ikke ser ens på det.

Theresa Scavenius (UFG):

Der er både en demokratidel, der handler om retsstaten, og en bud-

getdel. Angående budgetdelen: Jeg er dykket ned i rapporten for Ungarn. Hvor kan vi politisk have

styring med fejlraterne? Revisionsrapporten kan vise en fejlrate på op imod 10 pct. på nogle poster,

men hvad gør vi ved det? Der er faktisk ret mange steder, hvor der er lavet møder, hvor man netop

kan gå ind og kigge på, om pengene bliver brugt på det, de skal. Det er dette instrument jo netop

Side 37

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 284: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/1-25

16. europaudvalgsmøde 23/1 2025

også til for. Nogle af midlerne fra genopretningsfaciliteten er afhængige af, at Ungarn gør nogle

specifikke ting. Det er altså regeringens opgave at være med til at sikre sig, at pengene allokeret til

specifikke ting bliver overholdt. Det er et problem i Ungarn, men det er også en generel problemstil-

ling. Jeg er ked af, at regeringen gentagne gange ikke viser, at de arbejder hårdt nok for at sørge

for, at pengene bliver brugt rigtigt.

Angående retsstatsdelen: Jeg synes, det er svært at forstå, hvordan regeringen vil bidrage til dis-

kussionerne i forhold til kritik f.eks. af Ungarn, når man ikke selv er villig til at lytte til kritikken. Kritik-

ken af Danmark er selvfølgelig mindre end kritikken af Ungarn, men den er stadig væk ret funda-

mental, f.eks. på svingdørslobbyismeområdet og i forhold til offentlighedsloven. Det har været kriti-

seret i mange år, og man nægter at lytte. Hvordan kan vi så bede Ungarn om at følge anbefalin-

gerne?

Jeg interesserer mig meget for lovkvalitet, parlamentarisme og Folketingets mulighed for at udøve

oppositionsarbejde. Derfor undersøgte jeg de dele af rapporten for Ungarn, og der står specifikt, at

den ungarske regering tryner deres parlaments arbejde. Bl.a. er der korte høringsfrister, og det

praktiske arbejde i forhold til ændringsforslag bliver eroderet langsomt. Det samme ser vi i det dan-

ske Folketing. Hvordan vil ministeren bidrage til diskussionen om kritikken af Ungarn, når vi ikke

engang selv kan finde ud af at opretholde de samme institutioner?

Søren Søndergaard (EL):

Jeg mangler et svar på, hvad ministeren vil sige om Ungarn.

Europaministeren (Marie Bjerre):

Til Søren Søndergaard: Ungarn er enormt bekymrende, og Un-

garn har vedvarende fået kritik. Nu er der syv anbefalinger til Ungarn på områder, hvor der ikke er

leveret fremskridt, hvilket fremgår af rapporten. Der er tale om en række problemer, såsom korrup-

tion, mediefrihed, uafhængighed, diskrimination af mindretal osv. Jeg har tænkt mig at involvere

mig i dialogen, og jeg kommer nok bl.a. til at nævne den suverænitetslov, de har vedtaget, hvor det

bliver meget svært for oppositionen at få finansiering. Man går efter dem, der får finansiering fra ud-

landet, og det er meget svært at få finansiering internt i landet. Det er et enormt problem for demo-

kratiet i Ungarn. Så er der et problem med mediepluralismen i landet, som jeg også vil bemærke.

Jeg kan ikke understrege nok, hvor bekymrende jeg synes det er med Ungarn, bl.a. at der ikke bli-

ver leveret fremskridt.

Til Theresa Scavenius: Jeg er ikke enig i præmissen om, at vi ikke troværdigt kan kritisere Ungarn,

når der også er anbefalinger til Danmark. Danmark har gjort fremskridt på nogle af vores anbefalin-

ger. Sidst fik vi fire anbefalinger, og vi har gjort helt eller delvis fremskridt på tre af anbefalingerne.

Det er altså ikke korrekt, at Danmark ikke lytter til anbefalingerne

–

modsat Ungarn.

For spørgsmål om, hvad vi konkret har gjort i forhold til de fire anbefalinger, henviser jeg til justits-

ministeren.

Theresa Scavenius (UFG):

Det er ikke rigtigt, at vi har lyttet til kritikken. Der er en misforståelse

omkring offentlighedsloven. Man har nedsat en kommission, og så mener man, at man har lavet

fremskridt, men vi har jo netop lige strammet offentlighedsloven. Kommissionen har misforstået

det. Kommissionen kritiserer også, at vi har for lukket privat støtte. I rapporten tror de, at forslaget

med at begrænse offentlig støtte har noget med det at gøre.

Side 38

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 284: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/1-25

16. europaudvalgsmøde 23/1 2025

Søren Søndergaard (EL):

Det, ministeren vil sige, lyder rigtig godt, men ministeren kan få et pro-

blem i forhold til udlandsfinansiering, når Danmark ikke har levet op til vores anbefaling omkring

partifinansiering. Tværtimod forbereder man nu en ny lovgivning mod udlandsfinansiering. Jeg skal

ikke give Ungarn råd, men det ville jo være relativt let for Ungarn at vende den i luften. Det viser det

generelle princip om, at det er godt at lede med et godt eksempel.

Europaministeren (Marie Bjerre):

Til Theresa Scavenius og Søren Søndergaard: Man kan sim-

pelt hen ikke sammenligne Danmark og Ungarn. Det er en ret grotesk sammenligning. Mediefrihe-

den, uafhængigheden af institutioner, korruptionsbekæmpelsen, mediepluralismen osv. tåler ingen

sammenligning. Det er ret vildt, hvad der foregår i Ungarn, og jeg tager det alvorligt. De følger ikke

op på anbefalingerne, de tilsidesætter udbud, og der er ikke længere mediefrihed. Det er meget

svært at være opposition og civilsamfund. Tilmed har Ungarn indført en række ret voldsomme lov-

givninger, der gør det svært at være et mindretal, bl.a. på lgbt+-området. Civilsamfundsorganisatio-

nerne, der kæmper for beskyttelse, har meget strenge vilkår

–

de er afhængige af finansiering, og

de får så hjælp udefra. F.eks. har Tranparency International kontor i Ungarn, og de har ikke mulig-

hed for at få finansiering udefra. At sammenligne det med Danmarks anbefalinger er grotesk.

Det er justitsministerens område at følge op på anbefalingerne til Danmark, men Danmark har gjort

helt eller delvis fremskridt på tre ud af fire anbefalinger fra 2023. Så kan der være politiske uenighe-

der om, hvad man skal gøre i forhold til svingdørspolitik, og sådan må det være.

Theresa Scavenius (UFG):

Det er ikke en fair udlægning af det. Hvad er de tre fremskridt?

Europaministeren (Marie Bjerre):

Vi har fået fire anbefalinger, og vi har gjort helt eller delvis frem-

skridt på tre af dem. Det handler om at sikre tilstrækkelige ressourcer til vores retssystem, at sikre

indsamling af data vedrørende korruptionsrelaterede lovovertrædelser samt reform af offentlig-

hedsloven. Derudover er der en anbefaling omkring svingdøre for ministre, lobbyisme og formueer-

klæringer, og der konkluderes ingen fremskridt. Danmark har på den baggrund fået tre nye anbefa-

linger:

•

Fuldføre revisionen af retshjælpssystemet under hensyntagen til europæiske standarder

for retshjælp.

Indføre regler om svingdørssituationer for ministre og om lobbyvirksomhed samt sikre til-

strækkelig kontrol med indberetning af aktiver, der indgives af personer i ledelsesfunktio-

ner.

Videreføre processen med at reformere offentlighedsloven med henblik på at styrke retten

til aktindsigt, navnlig ved at begrænse begrundelserne for afslag for aktindigtsanmodninger

under hensyntagen til europæiske standarder.

•

Jeg kan ikke gå nærmere ind i opfølgningen på anbefalingerne. Jeg må endnu en gang henvise til

justitsministeren, der er ressortansvarlig på området.

Side 39

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 284: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/1-25

16. europaudvalgsmøde 23/1 2025

3. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

4. Siden sidst

a) Processen for udvælgelsen af de danske medlemmer af

EU’s Økonomiske og

Sociale Udvalg (ØSU)

Punktet fremgår ikke af dagsordenen, men blev tilføjet under mødet.

Europaministeren (Marie Bjerre):

Den nuværende mandatperiode udløber den 20. september

2025. Udvalget skal derfor beskikkes på ny for en kommende 5-årig periode.

Til brug for udvælgelsen af de danske kandidater har Udenrigsministeriet igangsat en offentlig hø-

ring, hvor alle relevante aktører har mulighed for at tilkendegive deres interesse.

Processen vil foregå på samme måde som ved tidligere udvælgelser af danske kandidater. Fristen

for interessetilkendegivelse er den 28. februar 2025. Vi forventer at have afklaring i løbet af april

2025.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Mødet sluttede kl. 11.29.

Side 40