Notat
Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Kultur-
udvalg om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-663/24
Indledning
Den belgiske forfatningsdomstol (Cour Constitutionelle) har forelagt EU-
Domstolen en række præjudicielle spørgsmål vedrørende fortolkningen af artikel
15 i direktiv 2019/790 om ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre
marked
1
(”DSM-direktivet”) i forhold til fastsættelsen af rimelig
kompensation for
onlineanvendelse af pressepublikationer.
Sagen for EU-Domstolen vedrører den belgiske gennemførelse af DSM-direktivet
og er anlagt af Google, Meta, Spotify, Sony og Streamz
(”sagsøgerne”).
Sagen har store ligheder med EU-Domstolens præjudicielle sag C-797/23, Meta,
idet den også omhandler fortolkningen af DSM-direktivets artikel 15, herunder
medlemstaternes mulighed for at fastsætte regler om forhandlingsordninger i de
tilfælde, hvor parterne ikke kan nå til enighed om et rimeligt vederlag. Regeringen
afgav indlæg i sag C-797/23 d. 29. april 2024. Der er endnu ikke faldet dom i sagen.
Sagens faktiske omstændigheder og juridiske problemstillinger
DSM-direktivets artikel 15 tildeler udgivere af pressepublikationer nye rettighe-
der, idet presseudgiverne får tildelt en eneret i relation til udbydere af informati-
onssamfundstjenesters onlinebrug af deres pressepublikationer. Eneretten gælder i
to år fra udgivelsen af en pressepublikation.
Informationssamfundstjenester kan være nyhedsaggregatorer, medieovervågnings-
tjenester, søgemaskiner eller sociale medie-platformstjenester, som f.eks. Google og
Facebook.
I den nationale implementering af DSM-direktivets artikel 15 har Belgien indført
den nye beslægtet rettighed for presseudgivere, når deres pressepublikation anven-
des på internettet af udbydere af informationssamfundstjenester og samtidig fast-
sat, at presseudgiveren og udbyderen af informationssamfundstjenester er forplig-
tede til at forhandle i god tro om anvendelsen af denne rettighed og det vederlag,
der skal betales herfor. Hvis der ikke indgås en aftale, kan hver af parterne indlede
en tvistbilæggelsesprocedure ved et særligt organ, IBPT, som træffer bindende ad-
ministrative afgørelser.
Derudover indføres der i belgisk ret krav om, at informationssamfundstjenesterne
skal betale vederlag for en pressepublikation uanset om indholdet er ophavsretligt
beskyttet eller ej, eller om pressepublikationen er bag en betalingsmur.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/790 af 17. april 2019 om ophavsret og beslægtede rettigheder på
det digitale indre marked og om ændring af direktiv 96/9/EF og 2001/29/EF.
1
12. februar 2025
BMSH
Jour. nr. 206787