EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 309: Henvendelse fra Danske Rederier, med 10 anbefalinger til opskalering af produktionen af grønne brændstoffer til skibsfarten

Europaudvalget 2024-25
EUU Alm.del Bilag 309
Offentligt

Kurs mod

grøn horisont

10 anbefalinger til at få produktionen af

grønne brændstoffer til skibsfarten op i gear

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 309: Henvendelse fra Danske Rederier, med 10 anbefalinger til opskalering af produktionen af grønne brændstoffer til skibsfarten

Produktionen af grønne

brændstoffer skal op i gear

I Danske Rederier ved vi, at klimakrisen

både er en mulighed, men også en forpligt-

else. Denne erkendelse er dybt forankret

hos både større og mindre rederier, som

allerede har iværksat ambitiøse tiltag for

at fremme en mere klimavenlig skibsfart.

Desværre kan vi som branche ikke løse

hele udfordringen på egen hånd.

Skibsfartens omstilling til netto-nul emis-

sioner kræver en markant opskalering af

produktionen af grønne brændstoffer,

som er essentielle for omstillingen, især

på lange distancer, hvor elektrificering

ikke er praktisk muligt. For at svært om-

stillelige sektorer som skibsfarten kan

nå helt i mål, er det derfor nødvendigt, at

politikere og erhvervslivet samarbejder

om at øge produktionen af bæredygtige

brændstoffer i Europa og globalt. Europa

står overfor en geopolitisk udfordring,

hvor forsyningssikkerhed og energidiver-

sificering er afgørende for at undgå af-

hængighed af ustabile energimarkeder.

Hele værdikæden fra producent- til afta-

gerled er klar, men der er behov for poli-

tisk støtte og økonomiske incitamenter,

hvis projekterne skal få flyvehøjde, og hvis

Danmark og Europa skal være konkurren-

cedygtige med resten af verden.

Producenter af de grønne brændstoffer

har den seneste tid lagt flere projekter,

der skulle producere grønne brændstof-

fer med PtX-teknologi, i graven. Det har

de haft deres gode grunde til, men det

gør os i skibsfarten alvorligt bekymrede

for, hvornår og hvordan vi skal lykkes med

vores ambitioner om klimaneutral skibs-

fart. I Danmark har vi lovende projekter

som European Energy’s PtX-anlæg ved

Kassø, der skal levere 42.000 ton grøn

metanol årligt. Det er langtfra nok. Et stort

fragtskib kræver samme mængde årligt,

så vi skal i den grad op i produktionsskala

i EU.

Vi sidder ikke på hænderne og venter,

men gør alt hvad vi kan for at sejle så

energieffektivt som overhovedet muligt.

Skal vi lykkes med at gå hele vejen, er der

brug for handling nu. Derfor lancerer Dan-

ske Rederier nu 10 centrale anbefalinger,

der skal facilitere den grønne omstilling

og accelerere produktionen af grønne

brændstoffer til skibsfartens omstilling.

Kursen er sat mod en grøn horisont. Lad

os sammen få produktionen af grønne

brændstoffer op i gear.

Anne H. Steffensen

Adm. direktør

Danske Rederier

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 309: Henvendelse fra Danske Rederier, med 10 anbefalinger til opskalering af produktionen af grønne brændstoffer til skibsfarten

Danske Rederiers anbefalinger

til regeringen

Globalt erhverv kræver globale løsninger

Fossilt brændstof

Inden

skal vi

begrænse forbruget af fossile

brændstoffer i den globale

flåde med1

2030

For fuld dekarbonisering af

den nuværende globale flåde

(12,6 EJ) har vi brug for:

0,6 EJ

Diplomatisk offensiv for ambitiøs global regulering

1500-2000 GW

eller

Det der svarer til

Vedvarende energikapacitet på

Udvikling og opskalering af produktionen haster

Energieffektivitet

Operationelle foranstaltninger

kan give effektivitets-

gevinster på op til

Målrettet opskalering af produktionen af grønne brændstoffer

Finansiering er afgørende for flyvehøjde

15%

energiøer (10 GW)

150-200

eller

National øremærkning af midler fra EU-ETS til skibsfartens

grønne omstilling

Støtteordninger i Danmark til skibsfartens grønne omstilling

Støtteordninger i EU til skibsfartens grønne omstilling

Alternative brændstoffer

kan reducere drivhusgas-

emissioner

med over

Partnerskaber åbner nye døre

80%

meget store vindmøller

100.000-

133.333

Kilde: Søfartsstyrelsen, Factsheet, 2023.

Etablering af strategiske partnerskaber om produktion af

grønne brændstoffer

Etablering af Grøn Korridor i de nordiske lande

For at opnå dekarbonisering af internatio-

nal skibsfart inden 2050, skal brændstoffer

med nuludledning udgøre 27 pct. af det

samlede energiforbrug i 2036 og 93 pct.

i 2046.2 For at nå nul emission med PtX-

brændstoffer skal der til skibsfarten alene

bruges 3-4 gange mere VE-kapacitet, end

det EU allerede råder over i dag.

Udbygning af vedvarende energi er altafgørende

Udarbejdelse og udmøntning af en PtX-strategi for søfarten

Indfrielse af ambitionerne for udrulningen af vedvarende energi

Etablering af nødvendig infrastruktur på havnene

1 Det svarer til, at skibsfarten erstatter 15-30 mio. tons fossile brændstoffer inden 2030 for at opfylde IMO’s

GHG-strategis mål om en reduktion på 5-10 pct. i anvendelsen af teknologier og brændstoffer med nul

eller næsten nul drivhusgasemissioner.

2 Søfartsstyrelsen: Factsheet – The decarbonization of shipping, 2023.

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 309: Henvendelse fra Danske Rederier, med 10 anbefalinger til opskalering af produktionen af grønne brændstoffer til skibsfarten

Globalt erhverv kræver

globale løsninger

Skibsfarten er et globalt erhverv, som

opererer på tværs af landegrænser og

verdensdele. Derfor skal sektoren regu-

leres globalt, så det sikres, at dansk flag

fortsat er konkurrencedygtigt. 176 lande

i FN’s Søfartsorganisation, International

Maritime Organization (IMO) er blevet

enige om bindende mål og har samtidig

sat en stram deadline for at udvikle re-

gulering, der skal sikre, at sektoren i eller

omkring 2050 bliver klimaneutral. Kon-

kret skal der i 2025 vedtages en global

brændstofstandard, der frem mod 2050

sætter skærpede krav til brændstoffernes

klimaaftryk og en prismekanisme, der kan

bidrage til at reducere prisgabet mellem

grønne og fossile brændstoffer. Det er

desuden afgørende, at der fastsættes

en global certificeringsordning, da det vil

medføre en ensartet global implemente-

ring og kvalitet, dokumentere miljømæs-

sig bæredygtighed, skabe forbrugertillid,

sikkerhed og overholdelse af internatio-

nale standarder. Som stor skibsfartsna-

tion spiller Danmark en vigtig rolle i regi

af IMO og har dermed en unik mulighed

for at trække vigtig regulering og ramme-

vilkår for skibsfarten i den rigtige retning.

Danmark bør ikke gå enegang med natio-

nale mål for skibsfartens udledninger, men

arbejde benhårdt for en ensartet og am-

bitiøs global regulering. Det fastholder et

konkurrencedygtigt dansk flag. EU har

allerede vist vejen og bl.a. vedtaget regu-

lering, der bestemmer, hvor GHG-tungt

brændslet, som rederierne sejler på, må

være. Sådanne regler fra EU kan med

fordel overføres til IMO for at sikre incita-

menter til grøn omstilling af skibsfarten

globalt. Der er dog ingen sikkerhed for,

at nogen producerer den nødvendige

mængde brændstof.

Foruden at sikre fair og ensartet konkur-

rence, skaber international regulering sik-

kerhed og stabilitet omkring investering-

erne, der er nødvendige for, at produktio-

nen af de grønne brændstoffer øges. Det

vil efter alt at dømme sætte skub i produk-

tionen i EU og globalt, hvilket er altafgø-

rende for, at skibsfarten kan nå i mål helt

til netto nul.

Diplomatisk offensiv for

ambitiøs global regulering

Danske Rederier anbefaler, at regeringen prioriterer en diploma-

tisk offensiv for ambitiøs global regulering af skibsfarten i IMO.

Danmark spiller både en vigtig rolle og

har en afgørende mulighed for at bidrage

til den konkrete regulering, der skal ved-

tages i 2025 for at understøtte IMO’s

2050-mål. Det gælder både i selve for-

handlingerne, men også i den løbende

dialog og vidensdeling med centrale lande

op til IMO-forhandlingerne og derefter.

Samtidig bør Danmark bruge sit EU-for-

mandskab til at sikre, at vejen banes for

at skibsfarten kan levere på de ambitiøse

mål, der er sat i såvel IMO som EU.

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 309: Henvendelse fra Danske Rederier, med 10 anbefalinger til opskalering af produktionen af grønne brændstoffer til skibsfarten

Udvikling og opskalering af

produktionen haster

Så meget står skibsfarten for af de globale GHG-

udledninger. Til sammenligning udgjorde Tysklands

emissioner i 2022 ca. 1,8 pct. af de globale GHG-ud-

ledninger.3 Skibsfarten har som mål at være klimaneu-

tral i eller omkring 2050. Som omstillingssvær sektor,

går skibsfartens adgangsbillet til fuld grøn omstilling

gennem alternative brændstoffer.

Teknologien til produktionen af de grønne

brændstoffer er kendt, om end den stadig

kan forfines. Teknologierne mangler blot at

blive bragt til markedet i en skala, som på

sigt kan reducere omkostningerne ved over-

gangen til grøn skibsfart. Dog kan ønsket

om at forfine, eller vente på nye kvante-

spring, kræve tid, som er den knappeste

ressource vi har, når det kommer til den

klimamæssige udfordring, vi står overfor.

Med handling og fokusering kan der sæt-

tes skub i den grønne omstilling af en af de

store, svært omstilbare industrier.

For at sikre den nødvendige brændstofpro-

duktion til skibsfarten, er der derfor behov

for, at regeringen anlægger større fokus på

opskalering af allerede kendt teknologi.

Skibsindustrien står ved en

afgørende skillevej. Vi har

sat alle sejl for at nå vores

net-zero målsætning i 2050,

men skibsfarten kan ikke

gøre det alene. Vi skal samar-

bejde på tværs af industrier

og myndigheder for at finde

konkurrencedygtige alterna-

tiver til fossile brændstoffer

i tilstrækkelige mængder.

Torben Carlsen, administrerende

direktør for DFDS og formand

for Danske Rederier

3 IEA – International Energy Agency.

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 309: Henvendelse fra Danske Rederier, med 10 anbefalinger til opskalering af produktionen af grønne brændstoffer til skibsfarten

Målrettet opskalering af

produktionen af grønne

brændstoffer

Danske Rederier anbefaler, at regeringen fokuserer på at få

opskaleret produktionen af grønne brændstoffer til skibsfarten.

Afklaring af produktionen er

afgørende for at planlægge

omstillingen

Skibe til international skibsfart har nor-

malt en levetid på ca. 25 år. En beregning

på baggrund af data for dansk opererede

skibe giver følgende omstillingsgrad for

de valgte nedslagsår (se tabel nedenfor).

Opgørelsen viser, hvor stor en andel af

den dansk registrerede flåde, der i de an-

givne år, har en alder højere end 25 år, og

som derfor teoretisk kan være omstillet til

alternative drivmidler.4

Som det fremgår af tabellen, vil ingen af

de skibe, der var på vandet i 2022 være

det i 2050, hvis de holdes i drift i 25 år.

Hvis alle nybygninger fra 2022 var bygget

til at kunne sejle på PtX-brændstoffer, ville

100 pct. af skibene sejle på PtX brænd-

stoffer i 2047.4

Det betyder, at rederierne

skal indlægge

ordre på skibe, der kan sejle på grønne

brændstoffer, når man tager skibenes leve-

tid i betragtning. I øjeblikket består om-

kring 80 pct. af den bruttotonnage, der alle-

rede er i ordrebøgerne for Danske Rede-

riers medlemmer, af grønne skibe.

En vigtig forudsætning for opskalering

af produktionen af grønne brændstoffer

er bl.a. målretning af midlertidig finansiel

støtte og minimering af risiko på et gry-

ende marked. Et marked der består af

aktører, der i dag har truffet beslutning

om potentialet, men har brug for politisk

hjælp til skalering af produktion og efter-

spørgsel. Regeringen bør derfor hjælpe

markedet til at skalere allerede kendte

teknologier, så skibsfarten hurtigst muligt

kan få adgang til grønne brændstoffer.

Andel af dansk opererede skibe, der er ældre end 25 år

År

2025

2030

2035

2040

2045

2050

Antal, der er ældre end 25 år

269

523

1175

1622

1932

2000

Andel, der er skiftet

13 %

26 %

59 %

81 %

97 %

100 %

Kilde: Danske Rederier og COWI-beregninger, 2022.

4 COWI: Vedvarende energi til PtX-brændstoffer – det danske potentiale (teknisk rapport for Dansk Rederier

og Green Power Denmark), 2022.

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 309: Henvendelse fra Danske Rederier, med 10 anbefalinger til opskalering af produktionen af grønne brændstoffer til skibsfarten

Finansiering er afgørende

for flyvehøjde

Hvis vi skal nå i mål med skibsfartens

grønne omstilling, er der brug for adgang

til grønne brændstoffer til konkurrence-

dygtige priser. I dag er det tre til fem gan-

ge dyrere at sejle på grønne brændstoffer

i forhold til de fossile. Det betyder, at det

er den økonomiske barriere, der er den

største, når det kommer til at sejle grønt.

De nuværende midler til omstillingen af

skibsfarten er utilstrækkelige. Derfor bør

regeringen i højere grad afsætte øremær-

kede midler til finansiering af brændstof-

producenternes produktion af grønne

brændstoffer til skibsfarten.

Finansiering kan med fordel foregå gen-

nem de danske ETS-midler samt ved hjælp

af de eksisterende mekanismer fra EU's

Innovationsfond og EU’s Brintbank – i form

af enten ”grants-as-a-service” eller ”auction-

as-a-service”. Midlerne bør øges i takt med,

at søfarten omfattes fuldt af kvotehandels-

systemet i 2026 og i takt med indfasning af

fortrængningskrav i FuelEU Maritime, som

øges gradvist i de kommende år.

Midlerne kan med fordel afsættes til at

få skub i produktionsleddet. Faktisk er

forventningen, at omkring 80 pct. af inve-

steringerne forbundet med skibsfartens

grønne omstilling skal foretages andet-

steds i værdikæden end hos rederierne

– f.eks. produktionsled, infrastruktur på

havne og logistik.

National øremærkning af

midler fra EU-ETS til skibs-

fartens grønne omstilling

Danske Rederier anbefaler, at regeringen øremærker en

større andel af provenuet fra EU-ETS til omstilling af skibs-

farten. Midlerne bør i udgangspunktet bruges på at få sat

skub i produktionsleddet for grønne brændstoffer.

EU’s emissionshandelssystem (ETS) for

skibsfart er et nyt initiativ, der fra 2024 in-

kluderer CO2-udledninger fra søtransport

i EU’s eksisterende kvotehandelssystem.

Provenu fra EU-ETS kan med fordel an-

vendes som øremærket støtteordning til

skibsfartens grønne omstilling – herunder

til både produktions- og aftagerled. Idet

skibsfarten omfattes af EU-ETS, stiger

omfanget af midler, der kommer tilbage

til medlemsstaterne, markant. Disse mid-

ler bør reserveres til skibsfartens grønne

omstilling med særligt fokus på produk-

tionsleddet i værdikæden.

mia. kroner forventes dansk skibsfart at

bidrage med årligt til EU’s kvotehandelssystem,

når skibsfarten er fuldt indfaset i 20263

3 Danske Rederier, 2025.

af danske rederiers bestilte tonnage er skibe,

som kan sejle på grønne brændstoffer

80%

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 309: Henvendelse fra Danske Rederier, med 10 anbefalinger til opskalering af produktionen af grønne brændstoffer til skibsfarten

Støtteordninger i Danmark

til skibsfartens grønne

omstilling

Danske Rederier anbefaler, at regeringen etablerer støtte-

ordninger, der sikrer økonomisk støtte til skibsfartens grønne

omstilling – herunder til opskalering af produktionen af

grønne brændstoffer.

I takt med, at søfarten fuldt indfases i kvote-

handelssystemet, frigøres nye midler, som

Danske Rederier anbefaler at anvende til

national støtte for at fremme den grønne

omstilling. Danmark skal allokere flere

penge nationalt til skibsfartens grønne

omstilling og arbejde for, at EU gør det

samme. Det kunne f.eks. være ved:

•

Competitive bidding:

Regeringen be-

nytter Contracts for Difference (CfD)

som subsidieringsordning gennem en

”competitive bidding”-proces i forbin-

delse med PtX-udbud. Konkret kan CfD

(dobbeltsidet auktionsmekanisme) bru-

ges til at udligne forskellen mellem af-

tager- og producentled ved dobbelt-

auktioner inspireret af den tyske H2

Global-model, hvor differencen mellem

aftager- og produktionsled frembragt

ved dobbeltauktioner udlignes via

støtteordningen. Det skal være muligt

at tilpasse modellen løbende, så afreg-

ningsprisen følger prisforskellen mel-

lem fossile og grønne brændstoffer.

•

Auction-as-a-service under Brintban-

ken:

Regeringen udnytter muligheden

for EU’s ”auction-as-a-service”, hvor der

kan tilføres nationale midler til allerede

EU-kvalificerede danske projekter i

Brintbanken og dermed øge chancen

for, at disse opnår støtte via nationale

ETS-midler.

•

Grant-as-a-service:

Regeringen udnyt-

ter muligheden for EU’s ”grant-as-a-ser-

vice”-mekanisme, hvor der kan tilføres

nationale midler til allerede EU-kvali-

ficerede danske projekter under Inno-

vationsfonden og dermed øge chan-

cen for, at disse opnår støtte via natio-

nale ETS-midler.

Hvad er den Europæiske Brintbank?

EU-brintbanken er et initiativ lanceret af EU for at fremme produktion og anvendelse af

grøn brint som en del af den grønne omstilling. Den fungerer som en støtteordning,

der sikrer investeringer i brintprojekter og hjælper med at reducere risici ved udvikling

af brintinfrastruktur. Banken støtter især innovation og fremstilling af bæredygtig brint

gennem finansiering og garantier. Formålet er at styrke EU's energiuafhængighed og

reducere CO2-udledninger.

Andre EU-lande benytter allerede ordningens mulighed for auction-as-a-service, der

øger chancen for at allerede EU-kvalificerede projekter kan opnå støtte på nationalt

niveau. Det gælder bl.a. Spanien, Litauen og Østrig.5 Når Danmark ikke benytter mulig-

heden for "auction-as-a-service", stilles danske initiativer og industri derfor dårligere,

da de risikerer at blive afskåret fra de samme økonomiske og strategiske fordele som

deres europæiske konkurrenter.

5 Europa-Kommissionen: Joint press release by the Commission, Spain, Lithuania and Austria on the Euro-

pean Hydrogen Bank’s "auctions-as-a-service" scheme, increasing the funding for clean investments, 2024.

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 309: Henvendelse fra Danske Rederier, med 10 anbefalinger til opskalering af produktionen af grønne brændstoffer til skibsfarten

Støtteordninger i EU til skibs-

fartens grønne omstilling

Danske Rederier anbefaler, at regeringen arbejder for yderligere

dedikerede støttepuljer til skibsfarten gennem EU’s Brintbank.

Partnerskaber åbner nye døre

Danmark er et foregangsland på det grøn-

ne, men det er samtidig også åbenlyst,

at Danmark ikke alene kan producere en

tilstrækkelig mængde grønne brændstof-

fer til at imødekomme efterspørgslen på

grønt brændstof til skibsfarten. Danmark

bør derfor samarbejde med andre lande

i EU for at accelerere udviklingen og op-

skaleringen af grønne brændstoffer til

skibsfarten globalt. Internationale partner-

skaber sikrer adgang til ressourcer som

billig, grøn energi fra sol, vind og bio-

masse samt biogen CO2, hvilket er nød-

vendigt for produktionen af bæredygtige

brændstoffer. Ved at samarbejde med

strategisk vigtige lande kan vi fremme

innovation og sikre global adoption af

grønne løsninger. Søfartsstyrelsens

Zero-

Emission Shipping Mission,

der skal sikre

ambitiøse alliancer mellem lande, den

private sektor, forskningsinstitutter og ci-

vilsamfund, er et godt første skridt med

værdifulde fund, der nu skal konkretise-

res. En udfoldelse af disse partnerskaber

vil styrke dansk skibsfart og positionere

Danmark som en global leder inden for

grøn maritim transport.

Danmark bør arbejde for, at der i EU øre-

mærkes midler til skibsfarten samt til-

deles yderligere økonomiske midler til

udbud dedikeret til produktion af grønne

brændstoffer til skibsfarten i regi af Brint-

banken. Der bør i tillæg til dette afsættes

dedikerede ressourcer til Energistyrelsens

hjemtagningssekretariat til at sikre mari-

timt sektorfokus.

Cadeler medvirker i HyLion-netværket i Skotland om

e-metanol til dekarbonisering af forsyningskæder

600.000.000

Så mange metriske tons e-ammoniak skal der til at

erstatte det nuværende forbrug af fossile brændstoffer.6

6 GMF: Green jobs and maritime decarbonization, 2024.

I Skotland planlægger partnere i HyLion-netværket at producere og anvende brint fra

vedvarende energikilder i den nærmeste fremtid og derefter omdanne det til e-meta-

nol, hvor rederiet Cadeler er en af de fremtidige aftagere.

Netværket består af partnere fra både producent- og aftagerled og har til formål at de-

karbonisere forsyningskæder ved at producere e-metanol til svært omstilbare industrier.

HyLion-netværket har en ambition om at etablere en grænseoverskridende europæisk

end-to-end forsyningskæde for brint og e-metanol. E-metanol planlægges produceret i

Skotland og leveret til forskellige anvendelsesområder i Storbritannien og Europa.

I den indledende pilotfase planlægges det at bruge 63.000 tons biogent CO2 om året til

produktionen af e-metanol. Denne CO2 skal dels komme fra biomasse og dels fra whisky-

industrien. Målet er at producere 9.000 tons brint og 45.000 tons e-metanol om året.

Projekter som dette giver værdikæden mulighed for at imødekomme de stigende

CO2-reduktionskrav og politiske beslutninger om udfasning af fossile brændstoffer.

Det forventes, at efterspørgslen på e-metanol vil stige markant i de kommende år, hvor-

for der er grundlag for skalerbar produktion af brint flere steder i verden.

danishshipping.dk

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 309: Henvendelse fra Danske Rederier, med 10 anbefalinger til opskalering af produktionen af grønne brændstoffer til skibsfarten

Etablering af strategiske

partnerskaber om produktion

af grønne brændstoffer

Danske Rederier anbefaler, at regeringen arbejder for at få

Danmark forpligtet i en række strategiske partnerskaber med

udvalgte lande om produktion af grønne brændstoffer.

Etablering af Grøn Korridor

i de nordiske lande

Danske Rederier anbefaler, at regeringen prioriterer indsatser

for samarbejde om grøn skibsfart i Nord – og Østersøen,

herunder konkrete grønne ruter.

Strategiske partnerskaber med udvalgte

lande vil sikre adgang til ressourcer, tekno-

logi og markeder, der er afgørende for at

udvikle og skalere produktionen af bære-

dygtige brændstoffer. Ved at handle nu,

kan Danmark ikke blot reducere den mari-

time sektors klimaaftryk, men også styrke

sin position som en innovativ og ansvar-

lig grøn søfartsnation. Partnerskaberne

kunne med fordel fokuseres på markeder,

som Danmark allerede har en grøn stra-

tegisk rammeaftale med, eller hvor dansk

skibsfart i dag allerede har markante bun-

kering-interesser. Med partnerskaberne

skal der skabes bedre rammer for danske

investeringer i produktion af grønne brænd-

stoffer samt forbedrede aftagermulig-

heder for danske rederier

Norden har potentiale til at blive en føren-

de region inden for grøn skibsfart. Jo hur-

tigere vi handler, desto bedre vil de nor-

diske lande kunne positionere sig som

internationale aktører og udnytte etable-

ringen af grønne korridorer som en øko-

nomisk styrkeposition. For at Norden kan

blive en foregangsregion inden for grøn

skibsfart, er det afgørende, at der tages

lederskab for hele værdikæden fra pro-

duktion og distribution til anvendelse af

grønne brændstoffer. Her er det vigtigt, at

regeringen tager lederskab på initiativer,

som på tværs af landegrænser kan skabe

incitamenter for brændstofproducenter,

havne og ikke mindst rederier til at acce-

lerere omstillingen. Regeringen kan med

fordel bygge videre på den indsats, der al-

lerede er søsat i regi af Nordisk Råd, hvor

der i 2022 blev underskrevet erklæring

om grøn søfart i Norden.

Vedvarende energi

og Grøn Brint: TE H2,

CIP og A.P. Møller

Capital indgår partner-

skab om storskala-

projekt i Marokko

Et partnerskab bestående af TE H2 (Total-

Energies og EREN Group) og de to dan-

ske selskaber Copenhagen Infrastructure

Partners (CIP) samt A.P. Møller Capital,

skal sikre opførelse af 1GW onshore sol-

og vindkapacitet, der skal drive produk-

tion af grøn brint gennem elektrolyse

af afsaltet havvand og omdanne det til

200.000 tons grøn ammoniak årligt til

det europæiske marked. Placeringen af

‘Chbika’-projektet er nær den atlantiske

kyst i Guelmim-Oued Noun-regionen og

udgør den første fase af et udviklingspro-

gram, der sigter mod at skabe et verdens-

førende grøn brint-produktionscenter.

TE H2 og CIP vil være ansvarlige for ud-

viklingen af vedvarende energiproduktion

(sol, vind, grøn brint og dens derivater),

mens A.P. Møller Capital vil udvikle havnen

og den tilknyttede infrastruktur. Denne

kontrakt, der er første af sin slags i Ma-

rokko, fremhæver muligheden for at lave

strategiske partnerskaber i forbindelse

med fremme af den grønne omstilling.

Lande som Marokko har potentiale til at

levere økonomisk overkommelig og ren

energi til Europa, samtidig med, at det

understøtter landets egen dekarbonise-

rede industrielle udvikling.

danishshipping.dk

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 309: Henvendelse fra Danske Rederier, med 10 anbefalinger til opskalering af produktionen af grønne brændstoffer til skibsfarten

Udbygning af vedvarende

energi er altafgørende

400

Forventet efterspørgsel af vedvarende strøm (PJ)

fra forskellige sektorer som resultat af omlægningen

af skibsfarten mellem 2020 og 2030

Udbygning af vedvarende energi er byden-

de nødvendigt for den grønne omstilling,

men kræver en lang investerings- og op-

bygningshorisont. Uden en stabil forsy-

ning risikerer sektoren høje omkostninger

og manglende tilgængelighed af grøn

strøm. Klare politiske rammer sikrer inve-

steringer og fremmer den nødvendige in-

frastruktur til at understøtte skibsfartens

grønne omstilling og giver rederierne

klarhed omkring forventet tidslinje, der har

afgørende betydning for, at de bl.a. kan

justere og planlægge indkøb af nye skibe.

På vej mod net-zero i 2050 vil brændstoffer

baseret på PtX-teknologi være essentielle

i reduktion af emissioner fra skibsfarten.

Regeringen (Mette Frederiksen I) lovede i

sin PtX-strategi fra 2021, at der skulle ud-

arbejdes en PtX-strategi til søfarten. Den

lader dog stadig vente på sig. I forbindel-

se med udrulningen af vedvarende energi

og PtX-anlæg bør der derfor skabes po-

litisk afklaring omkring PtX i Danmark og i

EU, såvel som der skal foreligge afklaring på

den omfattende nødvendige infrastruktur.

Produktion af vedvarende energi og PtX

i Europa handler ikke kun om at beholde

den grønne førertrøje eller nå i mål med

den grønne omstilling af tunge industrier.

Det skaber også grønne arbejdspladser

og lokale erhvervsaktiviteter. Geopolitik er

desuden blevet et afgørende parameter,

når det kommer til energi-forsyning.

Dansk og/eller europæisk PtX-produktion

vil sikre den nødvendige energiuafhængig-

hed. Der er med andre ord en række af-

ledte positive effekter ved at få indfriet

de danske og europæiske ambitioner om

mere vedvarende energi.

Når der tales om opskalering af produktio-

nen af grønne brændstoffer, er det vigtigt

at tage højde for den aktuelle situation,

herunder de udfordringer, der har præget

havvindsudbuddene samt udsættelsen af

Energiø Bornholm. Disse forhold kan på-

virke tidsplanen for udbygningen og ska-

ber usikkerhed om den forventede kapa-

citet frem mod 2030-2035. Der er dog

fortsat politiske ambitioner om at imøde-

gå udfordringerne, blandt andet med den

seneste politiske aftale om brintinfrastruk-

tur til Tyskland, som skaber optimisme for

den fremtidige udvikling.

For at sikre nok grøn strøm til at dække

indenrigsskibsfarten og levere brændstof

til den del af den internationale søfart, der

bunker i Danmark, forventes det, at der i

Danmark i 2030 skal allokeres 12,7 GW

årligt til produktionen af grønne brænd-

stoffer.7 I dag har Danmark ca. 2,6 GW

offshore vind, 5 GW onshore vind (tal fra

udgangen af 2023) og 3,7 GW solenergi

pr. 30. juni 2024.8 Af disse ca. 11,3 GW er 0

GW øremærket til produktionen af grønne

brændstoffer.

350

300

250

200

150

100

2020

2025

2030

Spænd mellem den politisk vedtagede kapacitet og elproduktion jf. Danmark kan mere II

Eksport af drivmidler til den internationale skibsfart

Brændstof til international skibsfart bunket i danske havne

Brændstof til international luftfart bunket i danske lufthavne

Indenrigsskibsfart

Danske sektorer (ekskl. indenrigsskibsfart) ved opnåelse af klimaloven

Kilde: COWI 2022: Vedvarende energi til PtX-brændstoffer i skibsfarten – det danske potentiale

Sammenholdes behovet for grøn strøm

med den planlagte produktion jf. mini-

mumsestimatet, vil der frem mod 2035

mangle grøn strøm i Danmark, selv hvis

de ellers aftalte planer om energiøer og

øvrig udbygning af havvind var blevet rea-

liseret.9 Først omkring 2042, ved opfø-

relsen af yderligere 7 GW fra energiøen

i Nordsøen, vil den planlagte produktion

kunne imødekomme både indenlandsk

efterspørgsel og et vist omfang af eks-

port til andre havne eller levering til en

del af skibstrafikken gennem Østersøen.9

Potentialet er der, men det sker ikke af sig

selv. Disse tal fra 2022 viser de samme ten-

denser, som vi ser i dag – om end rammer-

ne i dag er betydeligt forsinkede. Det er et

stort problem for den grønne omstilling.

7 COWI: Vedvarende energi til PtX-brændstoffer – det danske potentiale (teknisk rapport for Danske

Rederier og Green Power Denmark), 2022.

8 Energistyrelsen, 2024.

9 COWI: Vedvarende energi til PtX-brændstoffer – det danske potentiale, 2022.

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 309: Henvendelse fra Danske Rederier, med 10 anbefalinger til opskalering af produktionen af grønne brændstoffer til skibsfarten

European Energy og Maersk styrker

partnerskabet med en ny aftale om

årlig levering af op til 16.000 tons

e-metanol

Laura Maersk er indsat i Østersøen, hvor hun sej-

ler mellem havnene i Bremerhaven, Helsingborg,

Halmstad, Kalundborg og Fredericia. De grønne

brændstoffer kommer fra European Energy’s

produktionsanlæg i Kassø tæt ved Åbenrå, der

er et kommercielt storskala e-metanol anlæg.

E-metanol er et syntetisk brændstof, der produ-

ceres ved hjælp af vedvarende energi og CO2, og

det er en central brik i Maersk's strategi om at

reducere CO2-udledningen og opnå klimaneu-

tralitet i deres skibsfart.

Aftalen mellem European Energy og Maersk er

et skridt mod at fremme brugen af bæredygtige

brændstoffer i den globale skibsfartsindustri,

som står over for store udfordringer i forhold til

at reducere sine emissioner. Maersk har sat sig

som mål at blive CO2-neutral inden 2040, og

partnerskabet med European Energy er en vigtig

del af denne ambition.

European Energy, som har specialiseret sig i at

udvikle og levere grøn strøm, har allerede eta-

bleret sig som en af de førende aktører inden for

produktion af e-brændstoffer. Med den nye af-

tale om e-metanol er de med til at skabe et mar-

ked for grønne brændstoffer, som kan erstatte

fossile brændstoffer i flere sektorer, herunder

skibsfarten.

Aftalen betyder, at Laura Maersk får leveret

e-metanol fra Kassø-anlægget, hvilket sikrer en

stabil og bæredygtig forsyning af brændstof til

Maersk’s flåde. Dette partnerskab markerer en

milepæl i overgangen til grønnere skibsfart og

viser, hvordan samarbejder mellem store energi-

selskaber og rederier kan bidrage til at fremme

den grønne omstilling i transportsektoren.

Udarbejdelse og udmøntning

af en PtX-strategi for søfarten

Danske Rederier anbefaler, at regeringen udarbejder en

PtX-strategi for søfarten som beskrevet i PtX-strategien fra

2021, der klarlægger potentialet og ambitionerne for PtX.

Politisk afklaring omkring PtX for søfarten

i Danmark og i EU vil sikre, at skibsfarten

som svært omstilbar sektor får afklaring

på forsyningen af grønne brændstoffer,

hvilket er et afgørende skridt mod netto-

nul. En PtX-strategi vil give den nødven-

dige afklaring for rederierne ift. hvad de

kan forvente og planlægge efter i Dan-

mark og i EU.

Med en PtX-strategi for søfarten bør der

bl.a. fastsættes et mål for produktion af

grønne brændstoffer til skibsfarten. Ved at

sætte mål for produktionen af grønne

brændstoffer, tages problemet med mang-

lende tilgængelighed af grønne brænd-

stoffer til skibsfarten ved roden. EU’s direk-

tiv

Renewable Energy Directive

(RED III)

om vedvarende energi opfordrer med-

lemslande med søhavne til at bestræbe

sig på at sikre, at andelen af vedvarende

brændstoffer, der ikke er af biologisk op-

rindelse, fra 2030 udgør mindst 1,2 pct. af

den samlede mængde energi, der leveres

til søtransporten. Danmark bør som mini-

mum inkludere denne opfordring i imple-

mentering af direktivet, da det forventeligt

vil kunne kickstarte brændstofskiftet in-

den for søtransport.

At sætte mål for produktion dedikeret til

skibsfarten har en direkte og indirekte ef-

fekt på at fremskynde produktionen. Disse

mål fungerer som stærke drivkræfter,

fordi de skaber en kombination af markeds-

incitamenter, reguleringspression og sam-

tidig sender signaler til investorer og pro-

ducenter.

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 309: Henvendelse fra Danske Rederier, med 10 anbefalinger til opskalering af produktionen af grønne brændstoffer til skibsfarten

Indfrielse af ambitionerne

for udrulningen af ved-

varende energi

Danske Rederier anbefaler, at regeringen indfrier ambitionerne

for udrulning af vedvarende energi, ved som minimum at

realisere ”Danmark kan mere II”.

Danmark kan mere II

Selv hvis det mest ambitiøse scenarie i regeringsudspillet ”Danmark kan mere II” var

blevet realiseret, vil der først i starten af 2030’erne være nok grøn strøm til at dække

indenrigsskibsfarten og levere brændstof til den del af den internationale søfart, der

bunker i Danmark. ”Danmark kan mere II” indeholder på strømsiden 1-4 GW ekstra

havvind inden udgangen af 2030 samt en firedobling af den samlede produktion fra

solenergi og landvind – frem imod 2030.

Regeringens oplæg til udbygning af vedvarende energi skal som minimum gennem-

føres, hvis den grønne omstilling af skibsfarten skal blive til noget — og hellere i dag end

i morgen. Hvis ikke vi går efter den mest ambitiøse udbygning af vedvarende energi, vil

det forsinke omstillingen af skibsfarten med op til 15 år.

Kilde: Vedvarende energi er forudsætningen for grøn skibsfart (2022), Danske Rederier/Green Power

Denmark.

I kraft af vores geografiske placering har

Danmark betydelige ressourcer til at ud-

bygge vind- og solenergi. Dette skaber

en enestående mulighed for at producere

grønne brændstoffer, som vi bør udnyt-

te fuldt ud. Store mængder vedvarende

energi er afgørende for PtX. For at Dan-

mark kan opnå succes med storskalapro-

duktion af grønne skibsbrændstoffer, er

det nødvendigt, at danske strømpriser

bliver mere konkurrencedygtige.

Selv hvis man af politiske og/eller økono-

miske årsager ønsker at satse på samar-

bejde, der indebærer, at brændstofferne

produceres andetsteds i EU, vil det stadig

være altafgørende, at der på tværs af kon-

tinentet produceres markant mere ved-

varende energi og den nødvendige infra-

struktur etableres. Uden tilstrækkelig grøn

strøm og en effektiv udbygning af elnettet

risikerer vi, at konkurrencedygtig PtX bli-

ver hæmmet i både Danmark og EU.

Politisk bindende mål for udrulning af

vedvarende energi spiller derfor en cen-

tral rolle i at fremme produktionen af

grønne brændstoffer til skibsfarten. Da

grønne brændstoffer som grøn ammoni-

ak, metanol og brint som udgangspunkt

produceres ved hjælp af elektricitet fra

vedvarende energi, skaber disse mål et

fundament for både økonomisk og tekno-

logisk udvikling.

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 309: Henvendelse fra Danske Rederier, med 10 anbefalinger til opskalering af produktionen af grønne brændstoffer til skibsfarten

Etablering af nødvendig

infrastruktur på havnene

Danske Rederier anbefaler, at regeringen med udgangspunkt i

Havnepartnerskabets anbefalinger sikrer, at der etableres den

nødvendige infrastruktur i relevante havne, der muliggør den na-

tionale og regionale efterspørgsel på fremtidens havneydelser.

Ifølge Havnepartnerskabet vil der frem-

over skulle stilles plads og infrastruktur til

rådighed til en række nye opgaver, mens

de eksisterende havneerhverv fortsat skal

have plads og mulighed for at udvikle sig

på de danske erhvervshavne. Vækstom-

råder såsom udbygning af havvind, CCUS

og øget militær tilstedeværelse forventes

at optage mere plads i fremtiden, såvel

som grønne brændstoffer og behovet for

bunkering, hvor der er sket en markant

kompleksitet i brændstofsudvalget, for-

venteligt vil fylde mere.

Etablering af den nødvendige infrastruk-

tur i relevante havne skal dermed mulig-

gøre den nationale og regionale efter-

spørgsel samt imødekomme de klassiske

havneaktiviteters stigende behov for plads

samtidig med, at der allokeres plads til

den grønne omstilling på havnen.

De klassiske aktiviteter på

havnene kommer ikke til

at fylde mindre fremover

samtidig med, at aktivite-

ter knyttet til udbygning

af vedvarende energi

kommer til at kræve mere

plads i udvalgte havne.

Jacob K. Clasen, viceadm. direktør

i Danske Rederier

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 309: Henvendelse fra Danske Rederier, med 10 anbefalinger til opskalering af produktionen af grønne brændstoffer til skibsfarten

Danske Rederier er talerør for Danmarks stør-

ste eksporterhverv og kernen i den maritime

klynge, Det Blå Danmark.

Danske Rederier er en branche- og arbejds-

giverorganisation, som repræsenterer dansk

skibsfart – en massiv bidrager til økonomi og

beskæftigelse i Danmark. Danske Rederier har

over 90 medlemmer, som tæller rederierne og

offshore-virksomheder. Danske Rederier er

rederiernes stemme, engageret i at fremme

dansk skibsfarts interesser både herhjemme

og globalt.

Danske Rederier er i dag en moderne interesse-

organisation, der repræsenterer rederiernes

interesser i forhandlinger og er med til at råd-

give regeringens delegationer og samarbejde

med forskellige internationale rederiorganisa-

tioner i EU og globalt.

Danske Rederier / Amaliegade 33 / DK–1256 København K