EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 313: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/3-25

Europaudvalget 2024-25
EUU Alm.del Bilag 313
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 E-mail:

[email protected]

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

EUJUR j.nr. 23/02607

7. marts 2025

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i

retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat procesdele-

gation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af general-

advokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske rege-

ring, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom. General-

advokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens hjemmeside

(http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-147/24

Titel og kort sagsresumé

Safi

Sagen vedrører:

1. Skal artikel 20 TEUF fortolkes således, at det ikke er

udelukket, at en forælder fra et tredjeland skal indrømmes

en afledt opholdsret i den medlemsstat, hvor den pågæl-

dendes mindreårige barn er statsborger og opholder sig

uden at have gjort brug af sine borgerskabsrettigheder,

mens denne forælder fra et tredjeland har opholdsret i en

anden medlemsstat?

Såfremt det ikke er udelukket, at en forælder fra et tredje-

land skal indrømmes en afledt opholdsret i den medlems-

stat, hvor den pågældendes mindreårige barn er statsborger

og opholder sig uden at have gjort brug af sine borger-

skabsrettigheder, mens denne forælder fra et tredjeland har

opholdsret i en anden medlemsstat:

2. Følger der af artikel 20 TEUF, sammenholdt med artikel

5, litra a) og b), i direktiv 2008/115 og artikel 6, stk. 2, i di-

rektiv 2008/115, i tilfælde af et afhængighedsforhold, som

begrunder indrømmelse af en afledt opholdsret i henhold

til artikel 20 TEUF, en forpligtelse for den besluttende

myndighed til at forvisse sig om, at udøvelsen af retten til

at bevæge og opholde sig frit er i overensstemmelse med

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Udlændinge- og In-

tegrationsministeriet

Proces-

skridt

Mundt-

lig for-

handling

Dato

25.03.25

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 313: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/3-25

barnets tarv, og at familielivet fortsat kan udøves, før myn-

digheden pålægger forælderen med tredjelandsstatsborger-

skab straks at begive sig til den medlemsstat, hvor den på-

gældende har sin opholdstilladelse eller en anden opholds-

ret, og bør der tages hensyn til disse faktorer ved bedøm-

melsen af ansøgningen om en afledt opholdsret?

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Forkortelser i sagstypekolonnen:

O-sag = Sagen følges til orientering

F-sag = Sagen følges med henblik på eventuel afgivelse af mundtligt indlæg

Sagsnr.

T-596/22

Titel og kort sagsresumé

PGI Spain m.fl. mod Kommissionen

Påstande:

—Kommissionens

afgørelse af 8. juni 2022, C (2022)

3942 final, statsstøtte SA. 102454 (2022/N)

—

Spa-

nien og SA. 102569 (2022/N)

—

Portugal

—

vedrø-

rende mekanismen til justering af produktionsomkost-

ninger med henblik på nedsættelse af engrosprisen på

el på det iberiske marked, annulleres.

—Kommissionen

tilpligtes at betale sagsomkostnin-

gerne

C-247/23

Deldits

Sagen vedrører:

1. Skal databeskyttelsesforordningens artikel 16 fortol-

kes således, at den myndighed, der i henhold til natio-

nal ret er ansvarlig for registrene, har pligt til i forbin-

delse med den registreredes udøvelse af sine rettighe-

der at berigtige personoplysningen om vedkommen-

des køn, som er registreret hos myndigheden, når den

pågældende oplysning er ændret efter indførelsen i re-

gistret og derfor ikke stemmer overens med princippet

om rigtighed i databeskyttelsesforordningens artikel 5,

stk. 1, litra d)?

2. Såfremt det første præjudicielle spørgsmål besvares

bekræftende, skal databeskyttelsesforordningens arti-

kel 16 da fortolkes således, at den kræver, at den per-

son, der anmoder om berigtigelse af oplysningen ved-

rørende sit køn, tilvejebringer dokumentation, der be-

grunder anmodningen om berigtigelse?

3. Såfremt det andet præjudicielle spørgsmål besvares

bekræftende, skal databeskyttelsesforordningens arti-

kel 16 da fortolkes således, at den person, der indgiver

anmodningen, har pligt til at godtgøre, at vedkom-

mende har gennemgået en kønsskifteoperation?

APS Beta Bulgaria et Agentsia za kontrol na

prosrocheni zadalzhenia

Udenrigsministe-

riet

Justitsministeriet

F-sag

Dom

13.03.25

Interessent

Energistyrelsen

Sags-

type

O-sag

Pro-

ces-

skridt

Dom

Dato

12.03.25

C-337/23

Justitsministeriet

O-sag

Dom

13.03.25

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 313: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/3-25

Spørgsmål:

1) Skal artikel 4, stk. 2, og artikel 6, stk. 1, i Rådets di-

rektiv 93/13/EØF om urimelige kontraktvilkår i for-

brugeraftaler (herefter »direktiv 93/13/EØF«) fortol-

kes således, at når en kreditaftale fastsætter en forplig-

telse for forbrugeren til at indgå en kautionsaftale med

en af kreditoren udpeget kautionist, udgør kautionsaft-

alens indhold ikke »hovedgenstanden« for aftalen med

denne tredjemand, men derimod en del af kreditafta-

lens indhold? Har det i denne henseende betydning,

om kreditoren og kautionisten er indbyrdes afhængige

personer?

2) Skal nr. 1), litra i), i bilaget til direktiv 93/13/EØF

fortolkes således, at når forbrugeren er forpligtet til i

forbindelse med en allerede indgået kreditaftale at stille

en kautionist

–

idet en af mulighederne består i, at for-

brugeren hyrer en af kreditoren udpeget person

–

skal

indholdet af forbrugerens forpligtelse i henhold til den

kautionsaftale, som indgås senere på datoen for indgå-

elsen af kreditaftalen, anses for at være uklart, eftersom

forbrugeren ikke havde mulighed for selv at udvælge

eller foreslå den person, der af kreditoren blev udpeget

som fremtidig kautionist?

3) Såfremt det forrige spørgsmål besvares således, at

kautionsaftalens genstand er klar, skal nr. 1), litra i), j)

og m), i bilaget til direktiv 93/13/EØF da fortolkes

således, at når forbrugeren har forpligtet sig til i for-

bindelse med en allerede indgået kreditaftale at stille en

kautionist

–

idet en af mulighederne består i, at forbru-

geren antager en af kreditoren udpeget person

–

skal

indholdet af forbrugerens forpligtelse i henhold til kre-

ditaftalen anses for at være uklart, idet dette kan med-

føre, at kreditaftalen eller enkelte af dens vilkår er ugyl-

dige?

4) Skal artikel 4, stk. 1, i direktiv 93/13/EØF, sam-

menholdt med artikel 8 i direktiv 2005/29/EF om

virksomheders urimelige handelspraksis, fortolkes så-

ledes, at der, når en person, som yder et lån, kræver, at

forbrugeren indgår en aftale med en af kreditgiveren

udpeget person, som sikrer kreditgiverens fordring

over for forbrugeren, altid er tale om udnyttelse af for-

brugerens ugunstige stilling og dermed om en aggres-

siv handelspraksis?

5) Såfremt det fjerde spørgsmål besvares benægtende,

skal artikel 4, stk. 1, og artikel 7 i direktiv 93/13/EØF,

sammenholdt med artikel 8 i direktiv 2005/29/EF om

virksomheders urimelige handelspraksis, da fortolkes

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 313: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/3-25

således, at i en ensidig retslig procedure såsom en be-

talingspåkravsprocedure, hvor forbrugeren ikke delta-

ger, kan retten begrunde tvivl om, at et kontraktvilkår

er urimeligt, alene med det forhold, at retten har mis-

tanke om, at vilkåret blev accepteret af forbrugeren på

grund af en urimelig handelspraksis, eller skal dette

sidstnævnte fastslås med sikkerhed?

6) Skal artikel 15, stk. 2, i direktiv 2008/48/EF om for-

brugerkreditaftaler (herefter »direktiv 2008/48/EF)

fortolkes således, at denne bestemmelse finder anven-

delse i tilfælde, hvor kreditaftalen er knyttet til en ac-

cessorisk tjenesteydelse, nemlig at en tredjemand stiller

kaution mod et vederlag, og giver forbrugeren mulig-

hed for ikke blot at gøre sine krav som følge af, at kau-

tionisten har handlet i strid med sine forpligtelser,

f.eks. ved at betale efter udløbet af en lovbestemt frist,

gældende, men også processuelle indsigelser, som ude-

lukker forpligtelsen over for kautionisten?

7) Giver artikel 15, stk. 2, i direktiv 2008/48/EF, sam-

menholdt med effektivitetsprincippet, og

–

hvis det

lægges til grund, at kreditaftalen og kautionsaftalen ud-

gør forbundne transaktioner

–

artikel 5 og 7 i direktiv

93/13/EØF, sammenholdt med nr. 1), litra b) og c), i

bilaget til dette direktiv, mulighed for

en national retspraksis, hvorefter kautionisten i en af-

tale, der er knyttet til en forbrugerkreditaftale, har

modtaget et vederlag fra forbrugeren til sikring af kre-

ditaftalen og har betalt det til hovedkreditoren på

grundlag af et kontraktvilkår på trods af udløbet af den

frist, der er fastsat i artikel 147 i Zakon za zadalzjeniata

i dogovorite (lov om forpligtelser og aftaler)

–

hvilket

i henhold til retspraksis medfører, at hele kautionen

bortfalder

–

alligevel kan påberåbe sig at være indtrådt

i den oprindelige kreditors rettigheder og under påbe-

råbelse af modstridende retspraksis om lovens anven-

delse kan kræve betaling af hovedskyldneren?

8) Skal artikel 3, litra g), i direktiv 2008/48/EF, sam-

menholdt med artikel 5 i direktiv 93/13/EØF, fortol-

kes således, at de årlige omkostninger i procent for lå-

net i tilfælde af en i kreditaftalen fastlagt forpligtelse til

at indgå en med kreditaftalen forbunden kautionsaf-

tale, hvilket medfører en forhøjelse af det samlede kre-

ditbeløb, også skal beregnes på grundlag af de forhø-

jede rater for vederlaget til kautionisten? Har det i

denne henseende betydning, hvem der har udvalgt

kautionisten, og om vedkommende er en af hovedkre-

ditoren afhængig person?

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 313: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/3-25

9) Skal artikel 10, stk. 2, litra g), i direktiv 2008/48/EF

fortolkes således, at det skal lægges til grund, at den

forkerte oplysning af de årlige omkostninger i procent

i en kreditaftale mellem en erhvervsdrivende og en for-

bruger som låntager udgør en manglende oplysning af

de årlige omkostninger i procent i kreditaftalen, og at

den nationale domstol skal anvende de retsvirkninger,

der i national ret er fastsat for manglende oplysning af

de årlige omkostninger i procent? Skal det lægges til

grund, at disse virkninger nødvendigvis også er bin-

dende for den kautionist, der har betalt, i forhold til

forbrugeren?

10) Skal artikel 23, andet punktum, i direktiv

2008/48/EF fortolkes således, at en af den nationale

lovgiver fastsat sanktion i form af forbrugerkreditafta-

lens ugyldighed, hvorefter kun det ydede kreditbeløb

skal betales tilbage, skal anses for at være forholdsmæs-

sig i tilfælde, hvor forbrugerkreditaftalen ikke indehol-

der en præcis oplysning af de årlige omkostninger i

procent, idet den ikke angiver omkostningerne til en af

kreditoren udvalgt professionel kautionist (selv om de

årlige omkostninger i procent er angivet med tal i kre-

ditaftalens tekst)?

11) Skal artikel 2, stk. 2, i direktiv 2009/138/EF om

adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsik-

ringsvirksomhed (Solvens II) (herefter »direktiv

2009/138/EF«), sammenholdt med del A, nr. 14), i bi-

lag I til dette direktiv, fortolkes således, at professionel

udøvelse af en aktivitet som kautionist mod vederlag,

idet det kautionerende selskab i alle tilfælde af mislig-

holdelse betaler hele beløbet for det lån, som en for-

bruger som hovedskyldner har optaget, og vederlaget

betales sammen med alle låneraterne uafhængigt af for-

brugerens misligholdelse, udgør »forsikringsvirksom-

hed« i dette direktivs forstand?

12) Såfremt det 11. spørgsmål besvares bekræftende,

skal artikel 14, stk. 1, i direktiv 2009/138/EF da for-

tolkes således, at en person, der udøver den i det 11.

spørgsmål omhandlede aktivitet, er underlagt en for-

pligtelse til at have en tilladelse fra de nationale tilsyns-

myndigheder, der er kompetente til at udstede tilladel-

ser til forsikringsgivere?

Cassella-med og MCM Klosterfrau

Sagen vedrører:

Foreligger der en farmakologisk virkning som om-

handlet i artikel 1, nr. 2), litra b), første alternativ, i di-

rektiv 2001/83/EF, når det pågældende stof (i den fo-

religgende sag D-mannose) ved hjælp af en reversibel

C-589/23

Lægemiddelstyrel

sen

O-sag

Dom

13.03.25

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 313: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/3-25

C-653/23

binding til bakterier, som formidles ved hjælp af hy-

drogenbindinger, forhindrer, at bakterierne binder sig

til humane celler (i den foreliggende sag blærevæggen)?

TOODE

Sagen vedrører:

1) Skal artikel 107, stk. 1, i traktaten om Den Europæ-

iske Unions funktionsmåde fortolkes således, at en

statsstøtte skal anses for at være »tildelt« på det tids-

punkt, hvor den kompetente offentlige myndighed

med urette afslog at erklære, at en bestemt person

havde ret til at modtage statsstøtten, såfremt dette fast-

slås ved en retsafgørelse efter udløbet af den fastsatte

frist for tildelingen af støtten?

2) Skal artikel 1, litra b), nr. ii), i Rådets forordning

(EU) 2015/1589 af 13. juli 2015 om fastlæggelse af reg-

ler for anvendelsen af artikel 108 i traktaten om Den

Europæiske Unions funktionsmåde fortolkes således,

at en støtte, som

–

såfremt den kompetente myndig-

hed ikke har truffet afgørelse om anerkendelse af en

ret til tildeling af støtten inden fristen for tildeling af

støtten

–

tildeles en bestemt person efter udløbet af

den frist for tildeling af støtten, som er fastsat i støtte-

ordningen, med henblik på fuldbyrdelsen af en retsaf-

gørelse, som fastslår, at den pågældende inden for den

frist for tildeling af støtten, som er fastsat i støtteord-

ningen, opfyldte alle de i national ret fastsatte betingel-

ser for at modtage den pågældende støtte, og at den

kompetente offentlige myndigheds afslag på at tildele

støtten var ulovligt, udgør eksisterende støtte?

Cividale et Flag m.fl

Sagen vedrører:

[1] Kan en foranstaltning som den, der følger af den

nationale lovgivning, der er nævnt i præmis 20 [i den

oprindelige version af herværende forelæggelsesafgø-

relse], og navnlig foranstaltningen ifølge artikel 2, stk.

2, litra a), i ministerielt dekret nr. 73/2004, kvalificeres

som »støtte« som omhandlet i artikel 107 TEUF og

108 TEUF samt i Rådets forordning (EF) nr.

659/1999 af 22. marts 1999?

[2] Kan en foranstaltning som den, der følger af den

nationale lovgivning, der er nævnt i præmis 20 [i den

oprindelige version af herværende forelæggelsesafgø-

relse], og navnlig foranstaltningen ifølge artikel 2, stk.

2, litra b), i ministerielt dekret nr. 73/2004, kvalificeres

som »støtte« som omhandlet i artikel 107 TEUF og

108 TEUF samt i Rådets forordning (EF) nr.

659/1999 af 22. marts 1999?

Bervidi

Sagen vedrører:

Erhvervsministe-

riet

Energistyrelsen

Ministeriet for

Fødevarer, Land-

brug og Fiskeri

O-sag

13.03.25

C-746/23

C-747/23

Erhvervsministe-

riet

O-sag

Dom

13.03.25

C-38/24

Social- og Bolig-

ministeriet

O-sag

13.03.25

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 313: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/3-25

a) Skal EU-retten, i givet fald også i lyset af De For-

enede Nationers konvention om handicappedes ret-

tigheder, fortolkes således, at »plejeren« med familiær

tilknytning til en alvorligt handicappet mindreårig, som

gør gældende, at denne er blevet udsat for indirekte

forskelsbehandling på arbejdspladsen på grund af den

ydede pleje, har ret til at påberåbe sig den beskyttelse

mod forskelsbehandling, som Rådets direktiv

2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle ram-

mebestemmelser om ligebehandling med hensyn til

beskæftigelse og erhverv ville anerkende den berørte

handicappede, såfremt denne var den berørte arbejds-

tager?

Beskæftigelses-

ministeriet

Medarbejder- og

Kompetencestyr-

relsen

b) Hvis spørgsmål a) besvares bekræftende, skal EU-

retten, i givet fald også i lyset af De Forenede Natio-

ners konvention om handicappedes rettigheder, da

fortolkes således, at den ovennævnte »plejers« arbejds-

giver er forpligtet til at foretage rimelige tilpasninger

med henblik på at sikre, at princippet om ligebehand-

ling i forhold til andre arbejdstagere også overholdes

over for denne »plejer«, på tilsvarende måde som med

hensyn til handicappede i kraft af artikel 5 i Rådets di-

rektiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om gene-

relle rammebestemmelser om ligebehandling med hen-

syn til beskæftigelse og erhverv?

C-120/24

c) Hvis spørgsmål a) og/eller spørgsmål b) besvares

bekræftende, skal EU-retten, i givet fald også i lyset af

De Forenede Nationers konvention om handicappe-

des rettigheder, da fortolkes således, at begrebet »ple-

jer«, som er relevant i forbindelse med anvendelse af

Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000,

omfatter enhver person, som er familiemedlem eller

samlever, og som i et hjem, selv uformelt, alene og

uden vederlag, yder kvantitativt relevant, kontinuerlig

og langvarig pleje til en person, der på grund af sit al-

vorlige handicap er ude af stand til selv at udføre de

daglige aktiviteter, eller skal EU-retten fortolkes såle-

des, definitionen af »plejer« har større eller mindre ræk-

kevidde end det ovenstående?

Unigames

Sagen vedrører:

»1) Udgør en national bestemmelse som den, der er

fastsat i artikel 10, stk. 19, i Lietuvos Respublikos aza-

rtinių lošimų įstatymas (Republikken Litauens lov om

spil) en »teknisk forskrift« som omhandlet i artikel 1,

stk. 1, litra f), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

Justitsministeriet

Erhvervsministe-

riet

Skatteministeriet

O-sag

Dom

13.03.25

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 313: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/3-25

(EU) 2015/1535 af 9. september 2015 om en informa-

tionsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter

samt forskrifter for informationssamfundets tjenester,

for så vidt som den vedrører oplysninger om spil of-

fentliggjort på en spiludbyders websted?

2) Skal direktiv 2015/1535 fortolkes således, at en be-

stemmelse i national lovgivning, såsom Republikken

Litauens spillelov, hvis bestemmelser skal meddeles i

henhold til artikel 5, stk. 1, i direktiv 2015/1535, når

de anses som »tekniske forskrifter« som omhandlet i

direktivets artikel 1, stk. 1, litra f), ikke kan gøres gæl-

dende over for virksomheder i en sag om erstatnings-

ansvar for administrative lovovertrædelser, hvis æn-

dringerne af den bestemmelse, der anses for at være

en teknisk forskrift, ikke er blevet meddelt, men den

tidligere vedtagne lov blev meddelt?«

John Cockerill

Sagen vedrører:

• Har

artikel 4 i direktiv 2011/96/EU direkte virkning,

og skal denne bestemmelse, sammenholdt med andre

EU-retskilder, fortolkes således, at den er til hinder for

en lovgivning i en medlemsstat,

i) hvori der er indført et skattekonsolideringssystem

(koncernintern overførsel), der på visse betingelser gør

det muligt for koncerner at overføre hele eller en del

af visse datterselskabers skattepligtige overskud til an-

dre datterselskaber, der har haft underskud i løbet af

skatteåret (den koncerninterne overførsel), og

ii) som med hensyn til modtaget udbytte udelukker un-

derskudsgivende selskaber, der opfylder betingelserne

for skattefritagelse i henhold til lovgivningen i den

medlemsstat, der gennemfører direktiv 2011/96, fra

denne fordel?

•

Kan denne lovgivning omfattes af anvendelsesområ-

det for artikel 1, stk. 2, i direktiv 2011/96, hvori det

præciseres, at direktivet »ikke [er] til hinder for anven-

delsen af interne bestemmelser eller overenskomster,

som er nødvendige for at hindre svig og misbrug«[?]

Familienstiftung

Sagen vedrører:

Skal artikel 40 i aftalen om Det Europæiske Økonomi-

ske Samarbejdsområde (EØS-aftalen) af 2. maj 1992

fortolkes således, at den er til hinder for en medlems-

stats nationale ordning for opkrævning af arveafgifter

og gaveafgifter, som for beskatningen af en overførsel

af aktiver til en udenlandsk fond på grundlag af en stif-

telsesforretning inter vivos også anvender det højeste

skattetrin III, hvis fonden i det væsentlige er oprettet i

C-135/24

Skatteministeriet

O-sag

Dom

13.03.25

C-142/24

Skatteministeriet

O-sag

13.03.25

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 313: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/3-25

C-230/24

en families eller bestemte familiers interesse (familie-

fond), mens skattetrinnet i et tilsvarende tilfælde for en

indenlandsk familiefond retter sig efter slægtskabsfor-

holdet for den begunstigede, der ifølge stiftelsesdoku-

mentet er fjernest beslægtet med gavegiveren (stifte-

ren), hvilket for en indenlandsk familiefond fører til

anvendelse af de gunstigere skattetrin I eller II?

Banco Santander

Sagen vedrører:

Er det i strid med Rådets direktiv 93/13/EØF af 5.

april 1993 og ækvivalensprincip-pet at anvende mulig-

heden for at holde ugyldigheden på grund af urimelig-

hed og de genoprettende virkninger heraf adskilt, såle-

des at der ikke anvendes forældelsesfrister på ugyldig-

heden, samtidig med at der anvendes forældelsesfrister

på kravet om tilbagebetaling, når der i national spansk

ret hverken findes bestemmelser eller rets-praksis, som

anvender en sådan adskillelse på andre retsforhold?

BSW

—

management company of »BMC« hold-

ing mod

Rådet

Påstande:

—

Rådets

gennemførelsesafgørelse

(FUSP)

2023/1592 af 3.

august 2023 om gennemførelse af afgørelse

2012/642/FUSP

om restriktive foranstaltninger på baggrund af situati-

onen i

Belarus og Belarus’ involvering i den russiske aggres-

sion

mod Ukraine og Rådets gennemførelsesforordning

(EU)

2023/1591 af 3. august 2023 om gennemførelse af

artikel 8a, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 765/2006

restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen

Belarus og Belarus' involvering i den russiske aggres-

sion mod

Ukraine, der medtager sagsøgeren på listen i bilag I til

forordning (EF) nr. 765/2006 og på listen i bilag I til

afgørelse

2012/642/FUSP, annulleres i henhold til artikel 263

TEUF, for så vidt som de vedrører sagsøgeren.

—

Rådets tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Ungarn mod Kommissionen

Påstande:

—

Rettens dom afsagt den 12. juli 2023 i sag T-491/21

ophæves.

—

Principalt annulleres Kommissionens

gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/988 af 16. juni

2021 om

udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som

medlemsstaterne har afholdt inden for rammerne af

Den

Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og

Den

Justitsministeriet

O-sag

Dom

13.03.25

T-1042/23

Skatteministeriet

O-sag

Dom

19.03.25

C-587/23 P

Ministeriet for

Fødevarer, Land-

brug og Fiskeri

O-sag

Dom

20.03.25

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 313: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/3-25

C-655/23

Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdi-

strikterne

(ELFUL) ( 1 ), for så vidt som denne afgørelse vedrø-

rer

Ungarn, og hvorved beløbet 1 887 692,57 EUR ude-

lukkes fra

EU-finansiering under ELFUL som »Udvikling af

landdistrikter

—

ELFUL

—

skovbrugsforanstaltnin-

ger«

vedrørende regnskabsårene 2016-2019, idet der ikke

var

gennemført hovedkontrol.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostnin-

gerne.

Quirin Privatbank

Sagen vedrører:

1) a) Skal databeskyttelsesforordningens artikel 17

fortolkes således, at den registrerede, når den dataan-

svarlige har afsløret vedkommendes personoplysnin-

ger ved ulovlig videregivelse heraf, har ret til at for-

lange, at den dataansvarlige undlader på ny at videre-

give disse personoplysninger ulovligt, når den regi-

strerede ikke samtidig forlanger, at den dataansvarlige

sletter de pågældende oplysninger?

b) Kan en sådan ret til at begære forbud mod videre-

givelse (også) følge af databeskyttelsesforordningens

artikel 18 eller en anden bestemmelse i databeskyttel-

sesforordningen?

2) Såfremt det første spørgsmål 1, litra a) og/eller det

første spørgsmål, litra b) besvares bekræftende:

a) Er der kun ret til at begære forbud mod videregi-

velse i henhold til EU-retten, når der er begrundet

frygt for fremtidige yderligere indskrænkninger af de

rettigheder, der tilkommer den registrerede i henhold

til databeskyttelsesforordningen (risiko for genta-

gelse)?

b) Foreligger der formodning om risiko for genta-

gelse som følge af den overtrædelse af databeskyttel-

sesforordningen, der allerede er sket?

3) Såfremt det første spørgsmål, litra a) og b) besvares

benægtende: Skal artikel 84, sammenholdt med artikel

79, i databeskyttelsesforordningen fortolkes således,

at de nationale domstole ud over at tilkende den regi-

strerede, hvis personoplysninger er blevet afsløret

som følge af ulovlig videregivelse fra den dataansvar-

liges side, ret til erstatning for den materielle eller im-

materielle skade i henhold til databeskyttelsesforord-

ningens artikel 82 samt de krav, der følger af artikel

Energistyrelsen

Udlændinge- og

Integrationsmini-

steriet

O-sag

20.03.25

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 313: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/3-25

17 og 18 i databeskyttelsesforordningen, endvidere

kan tilkende den registrerede ret til at begære forbud

mod, at den dataansvarlige på ny videregiver disse

personoplysninger ulovligt, i henhold til national ret?

4) Skal databeskyttelsesforordningens artikel 82, stk.

1, fortolkes således, at det er tilstrækkeligt til at fastslå,

at der foreligger en immateriel skade i henhold til

denne bestemmelse, at der blot er indtrådt negative

følelser som f.eks. ærgrelse, irritation, utilfredshed,

bekymring og angst, der som sådan hører til de almin-

delige problemer i tilværelsen og ofte er en del af

hverdagen? Eller er det en forudsætning for at kunne

lægge til grund, at der foreligger en skade, at der er

opstået en ulempe for den berørte fysiske person, der

går videre end disse følelser?

5) Skal databeskyttelsesforordningens artikel 82, stk.

1, fortolkes således, at graden af skyld, som den data-

ansvarlige eller dennes medarbejdere har udvist, er et

relevant kriterium ved fastsættelse af størrelsen af den

immaterielle skade?

6) Såfremt det første spørgsmål litra a), b) eller det

tredje spørgsmål besvares bekræftende:

Skal databeskyttelsesforordningens artikel 82, stk. 1,

fortolkes således, at der ved fastsættelse af størrelsen

af den immaterielle skade kan foretages en reduktion

under hensyntagen til, at den berørte ud over sin ret til

kompensation også har ret til at begære forbud mod

videregivelse af sine personoplysninger?

Sumitomo Chemical Agro Europe

Sagen vedrører:

1. Når den kompetente nationale myndighed, som har

modtaget en ansøgning om tilladelse til markedsføring

af et biocidholdigt produkt før den 1. september 2013,

og som i henhold til artikel 91 i forordning nr.

528/2012 har behandlet denne ansøgning på grundlag

af de nationale bestemmelser, der gennemfører direk-

tiv 98/8/EF, efter udstedelsen af denne tilladelse

modtager en anmodning fra tredjemand om adgang til

oplysninger vedrørende det biocidholdige produkt,

som myndigheden har godkendt, og det aktivstof, som

det indeholder, herunder navnlig dets tekniske ækviva-

lens med et godkendt aktivstof, skal denne myndighed

da behandle denne anmodning i lyset af fortroligheds-

reglerne i de nationale bestemmelser, der gennemfører

artikel 19 i direktiv 98/8/EF, eller de regler, der er fast-

sat i artikel 66 og 67 i forordning nr. 528/2012?

C-809/23

Patent- og Vare-

mærkestyrelsen

O-sag

Dom

20.03.25

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 313: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/3-25

2. Såfremt en sådan anmodning om adgang er omfattet

af direktiv 98/8/EF, hvis artikel 19 ikke berører Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4 af 28. ja-

nuar 2003:

–

gør denne artikels stk. 3, litra k), der bestemmer, at

efter at tilladelsen til markedsføring af det biocidhol-

dige produkt er givet, omfatter fortroligheden under

ingen omstændigheder »de i artikel 5, stk. 1, litra c),

omhandlede analysemetoder«, det da muligt for den,

der anmoder om adgang, at indhente alle detaljerede

oplysninger vedrørende disse metoder, også selv om

deres videregivelse kan bringe forretningshemmelighe-

der i fare, eller kun generelle oplysninger om arten af

disse metoder og i givet fald om de konklusioner, som

metoderne har givet anledning til?

–

gør de »fysiske og kemiske oplysninger vedrørende

det aktive stof og det biocidholdige produkt«, som ikke

kan forblive fortrolige, efter at godkendelsen er givet,

jf. artikel 19, stk. 3, litra f), det da muligt for den, der

anmoder om adgang, at stille krav om videregivelse af

detaljerede oplysninger vedrørende sammensætningen

af aktivstoffet eller det biocidholdige produkt, selv om

disse oplysninger direkte eller indirekte vil kunne af-

sløre fremstillingsprocesser?

3. Hvis en sådan anmodning om adgang derimod er

omfattet af forordning nr. 528/2012:

–

har EU-lovgiver da ved denne forordnings artikel 66

og 67, som ikke henviser til direktiv 2003/4, haft til

hensigt at fastsætte en specifik og udtømmende ord-

ning for videregivelse af oplysninger vedrørende bio-

cidholdige produkter og deres aktivstoffer til offentlig-

heden og dermed tilsidesætte bestemmelserne i direk-

tiv 2003/4, for så vidt som de fastsætter dels, at forret-

ningshemmeligheder ikke kan være til hinder for vide-

regivelse af oplysninger om emissioner til miljøet, dels,

at såfremt videregivelse af andre miljøoplysninger kan

skade en virksomheds kommercielle interesser, skal

den kompetente administrative myndighed forud for

en eventuel afvisning af videregivelse afveje denne

virksomheds interesse over for offentlighedens inte-

resse?

–

er videregivelsen af en vurderingsrapport om teknisk

ækvivalens mellem et godkendt aktivstof og aktivstof-

fet i et biocidholdigt produkt, udarbejdet i forbindelse

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 313: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/3-25

med en ansøgning om tilladelse til markedsføring af

dette produkt, da omfattet af artikel 67, stk. 3, litra e),

i forordning nr. 528/2012, som bestemmer, at vurde-

ringsrapporten for godkendte aktivstoffer skal offent-

liggøres, medmindre ansøgeren har anmodet om for-

trolig behandling, af samme artikels stk. 4, litra b), som

bestemmer, at vurderingsrapporten for et godkendt bi-

ocidholdigt produkt skal offentliggøres, medmindre

ansøgeren har anmodet om fortrolig behandling, eller

af andre regler?

–

gør artikel 66, stk. 3, litra j), i forordning nr.

528/2012, som bestemmer, at efter meddelelse af tilla-

delsen til markedsføring af det biocidholdige produkt

»afvises« adgang til »de i artikel 19, stk. 1, litra c), om-

handlede analysemetoder« »under ingen omstændighe-

der«, det da muligt at indhente alle detaljerede oplys-

ninger vedrørende disse metoder, også selv om deres

videregivelse kan bringe forretningshemmeligheder i

fare, eller kun generelle oplysninger om arten af disse

metoder og i givet fald om de konklusioner, som me-

toderne har givet anledning til?

–

skal artikel 67, stk. 1, litra h), i samme forordning,

som bestemmer, at der fra datoen for godkendelse af

et aktivstof gives vederlagsfri og offentlig adgang til

»de i bilag II, [...] afsnit 2, punkt 4.2, omhandlede ana-

lysemetoder«, da fortolkes således, at bestemmelsen re-

elt henviser til bestemmelserne i afsnit 2, punkt 4.3, i

bilag II, som den henviste til forud for vedtagelsen af

Kommissionens delegerede forordning af 19. oktober

2020 om ændring af bilag II og III til forordningen?

Såfremt disse bestemmelser skal fortolkes således, at

de henviser til de nugældende bestemmelser i afsnit 2,

punkt 4.2, i bilag II, og hvis det antages, at disse be-

stemmelser finder anvendelse på et aktivstof, der ikke

er blevet godkendt, men som er anerkendt som væ-

rende teknisk ækvivalent med et godkendt aktivstof,

gør den principielle videregivelse af de »analytiske me-

toder til analyse af den industrielt fremstillede mikro-

organisme«, som er nævnt i dette punkt 4.2, det da mu-

ligt for den, der anmoder om adgang, at indhente alle

detaljerede oplysninger vedrørende disse metoder,

også selv om deres videregivelse kan bringe forret-

ningshemmeligheder i fare, eller kun generelle oplys-

ninger om arten af disse metoder og i givet fald om de

konklusioner, som metoderne har givet anledning til?

4. Såfremt bestemmelserne i direktiv 2003/4 finder an-

vendelse på den foreliggende tvist, kan kvalificeringen

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 313: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/3-25

som »oplysninger om emissioner til miljøet« som om-

handlet i dette direktivs artikel 4, stk. 2, der omfatter

angivelser vedrørende arten, sammensætningen og

mængden af samt datoen og stedet for disse emissioner

samt oplysninger om deres indvirkning på miljøet på

kort eller lang sigt, da gælde for oplysninger, som den

kompetente myndighed fremlægger eller modtager i

forbindelse med undersøgelsen af, om et aktivstof er

teknisk ækvivalent med et godkendt aktivstof, eller kan

den kun gælde for oplysninger om det biocidholdige

produkt, som indeholder et sådant stof, eftersom det

er det produkt i alle dets bestanddele, der udledes i mil-

jøet, og ikke blot aktivstoffet?

C-61/24

Lindenbaumer

Sagen vedrører:

Efter hvilke kriterier skal ægtefællernes sædvanlige op-

holdssted som omhandlet i artikel 8, litra a) og b), i

forordning nr. 1259/2010 fastslås, og herved navnlig:

–

Påvirker det forhold, at en person er udstationeret

som diplomat, spørgsmålet, om det kan lægges til

grund, at ægtefællerne har deres sædvanlige opholds-

sted i modtagerstaten, eller er en sådan udstationering

endog til hinder for at drage denne konklusion?

–

Skal ægtefællerne have været fysisk til stede i en stat

i længere tid, for at det kan lægges til grund, at de har

deres sædvanlige opholdssted dér?

–

Skal der foreligge en vis familiemæssig og social til-

knytning til den pågældende stat, for at der kan være

sædvanligt opholdssted dér?

Porcellino Grasso

Sagen vedrører:

a) Er dels bestemmelserne i artikel 288 TEUF, 291

TEUF og 297 TEUF samt det [EU]-retlige princip om,

at en afgørelse fra Europa-Kommissionen har retsvirk-

ninger, indtil den annulleres

–

som fastslået i [Domsto-

lens] dom i sag C-245/92 P [Chemie Linz mod Kom-

missionen], i sag C-475/01 [Kommissionen mod Græ-

kenland], i sag C-362/14 [Schrems], i sag C-533/10

[CIVAD], i sag 314/85 [Foto-Frost mod Hauptzol-

lamt Lübeck-Ost], i sag C-644/17 [Eurobolt] og i sag

C-199/06 [CELF og Ministre de la Culture et de la

Communication]

–

dels artikel 9, stk. 3, i forordning

nr. 1974/2006 samt artikel 18 og 19 i forordning nr.

1698/2005 til hinder for en praksis hos de rumænske

Social- og Bolig-

ministeriet

O-sag

Dom

20.03.25

C-116/24

Justitsministeriet

Ministeriet for

Fødevarer, Land-

brug og Fiskeri

Miljø- og Lige-

stillingsministe-

riet

O-sag

Dom

20.03.25

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 313: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/3-25

nationale myndigheder, som består i at vedtage natio-

nale retsakter, der er i strid med Kommissionens gen-

nemførelsesafgørelse C(2012) 3529 final af 25. maj

2012 om godkendelse af korrektion af det rumænske

program for udvikling af landdistrikter for program-

meringsperioden 2007-2013, eller i at undlade at an-

vende denne afgørelse, så længe den ikke er blevet æn-

dret eller annulleret?

b) Henset til medlemsstaternes generelle pligt til at

overholde EU-retten, har en national ret, når denne

befinder sig i en situation, hvor denne kan overholde

en fortolkende dom afsagt af [Domstolen] i henhold

til artikel 267 TEUF (dvs. dom af 17.9.2022 i sag C-

443/21), der imidlertid ikke indeholder vurderinger

om gyldigheden og retsvirkningerne af Europa-Kom-

missionens gennemførelsesafgørelser (Kommissio-

nens afgørelse C(2012) 3529 final af 25.5.2012 og

Kommissionens afgørelse 2018/873 af 13.6.2018),

men kun vurderinger om tilbagesøgningen af støtte i

mangel af en afgørelse herom fra Europa-Kommissio-

nen, da beføjelse til, i sin afgørelse i en for den natio-

nale ret verserende sag, at tage hensyn til retsvirknin-

gerne og begrundelsen for (overvejelserne i) en dom,

som Retten har afsagt i et annullationssøgsmål i hen-

hold til artikel 263 TEUF vedrørende en gennemførel-

sesafgørelse fra Europa-Kommissionen i en lignende

sag (dvs. dom af 18.1.2023 i sag T-33/21)?

c) Kræver princippet om statens ansvar, at den rumæn-

ske stat i en situation som den foreliggende skal betale

støttemodtagerne under foranstaltning 215 de støtte-

satser, der blev fastsat i Kommissionens gennemførel-

sesafgørelse C(2012) 3529 final af 25. maj 2012, i hele

støttemodtagernes forpligtelsesperiode?

Ineo Infracom

Sagen vedrører:

1) Skal artikel 1, stk. 1, andet afsnit i Rådets direktiv

98/59/EF om tilnærmelse af medlemsstaternes lov-

givninger vedrørende kollektive afskedigelser fortolkes

således, at afskedigelser af økonomiske grunde på bag-

grund af arbejdstagernes afvisning af at lade deres an-

sættelseskontrakt berøre af bestemmelserne i en kol-

lektiv aftale om mobilitet skal anses for at udgøre op-

sigelser af arbejdskontrakter, som foretages af en ar-

bejdsgiver af en eller flere grunde, som ikke kan tilreg-

nes arbejdstagerne selv, hvorfor der skal tages hensyn

hertil ved beregningen af det samlede antal afskedigel-

ser?

C-249/24

Beskæftligelses-

ministeriet

O-sag

20.03.25

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 313: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/3-25

C-632/23

C-67/24

2) Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende,

skal artikel 2, stk. 2-4, i direktiv 98/59/EF da fortolkes

således, at den omstændighed, at samarbejdsudvalget

er blevet informeret eller konsulteret inden indgåelsen

af en kollektiv aftale om intern mobilitet med repræ-

sentative fagforeninger i henhold til artikel L. 2242-21

ff. i lov om arbejdsretlige regler, fritager arbejdsgiveren

for at informere og konsultere arbejdstagernes repræ-

sentanter, når antallet af påtænkte afskedigelser over-

stiger det antal afskedigelser, der er bestemt i før-

nævnte direktivs artikel 1, [stk. 1, første afsnit,] litra

a)?«

Europa-Kommissionen mod Republikken Bulga-

rien

Påstande:

—

Det fastslås, at Republikken Bulgarien har tilsidesat

sine forpligtelser i medfør af artikel 288, stk. 4, TEUF

og artikel 4-6 i Kommissionens afgørelse (EU)

2015/456 af 5. september

2014 om støtteordningen SA.26212 (11/C) (ex

11/NN

—ex

CP 176/A/08) og SA.26217 (11/C) (ex

11/NN

—

ex CP 176/B/08) iværksat af Republikken

Bulgarien, C(2014) 6207 final, idet den ikke inden for

den fastsatte frist har truffet alle nødvendige foran-

staltninger med henblik på fra

modtagerne at tilbagesøge den statsstøtte, som ved den

nævnte afgørelse blev erklæret for ulovlig og uforenelig

med det indre marked, og ikke har fremsendt alle nød-

vendige oplysninger.

—

Republikken Bulgarien tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

Amozov

Sagen vedrører:

1. Skal 15. betragtning til Rådets forordning (EF) nr.

4/2009 af 18. december 2008 om kompetence, lov-

valg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og

samarbejde vedrørende underholdspligt fortolkes såle-

des, at denne ikke er til hinder for en national retsprak-

sis, hvorefter retternes internationale kompe-tence til

at påkende anmodninger vedrørende underholdsbi-

drag for personer, der har deres sædvanlige opholds-

sted i et tredjeland (her Canada), fastlægges i henhold

til national lovgivning og ikke i henhold til forordnin-

gen?

2. Skal artikel 3 og 8 i forordning (EF) nr. 4/2009 for-

tolkes således, at disse bestemmelser ikke er til hinder

for en national retspraksis, hvorefter begrebet »an-

modning vedrørende underholdsbidrag« ikke omfatter

en anmodning om nedsættelse af underholdsbidrag, og

forordningens artikel 3-6 kun finder anvendelse på an-

modninger om tildeling af underholdsbidrag?

3. Skal artikel 6 i forordning (EF) nr. 4/2009 fortolkes

således, at begrebet »[den] nationalitet[,] begge parter

har« også omfatter tilfælde, hvor en eller flere parter

har dobbelt statsborgerskab, eller omfatter det kun til-

fælde, hvor de har fuldstændig identiske nationaliteter?

4. Skal artikel 7 i forordning (EF) nr. 4/2009 fortolkes

således, at denne be-stemmelse ikke er til hinder for at

Erhvervsministe-

riet

O-sag

27.03.25

Social- og Bolig-

ministeriet

O-sag

Dom

27.03.25

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 313: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7/3-25

det lægges til grund, at der foreligger et »undtagelses-

tilfælde«, når den bidragspligtige indgiver en anmod-

ning om nedsættelse af underholdsbidrag og den bi-

dragsberettigede har sit sædvanlige opholdssted i et

tredjeland og ud over sit statsborgerskab ikke har no-

gen yderligere tilknytning til Unionen?