EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 326: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-2025

Europaudvalget 2024-25
EUU Alm.del Bilag 326
Offentligt

Europaudvalget

Referat af 17. europaudvalgsmøde

Mødedato:

fredag den 7. februar 2025

Tidspunkt:

kl. 09.00

Sted:

vær. 2-133

Dagsorden

Den 6. februar 2025

1. Revision af energibeskatningsdirektivet

Forelæggelse ved økonomiministeren

−

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2021) 0563

–

Bilag 7 (samlenotat)

KOM (2021) 0563

–

Bilag 8 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 256 (kommenteret dagsorden)

KOM (2021) 0563

–

svar på spm. 10 om non-papers eller positionspapirer

EU-note (20222)

–

E 6 (EU-note af 19/5-22 om revision af

energibeskatningsdirektivet)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 212 (udvalgsmødereferat side 36, senest behandlet

i EUU 6/12-24)

2. Rådsmøde nr. 4077 (økonomi og finans) den 18. februar 2025

Forelæggelse ved økonomiministeren

Rådsmøde 4077

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 256 (kommenteret dagsorden)

3. Gennemgang af forslaget og fastlæggelse af tidsplan for B 51 (om at hæve

tærskelværdien for EU-udbud) (EL)

B 51

–

Bilag 1 (udkast til tidsplan)

4. Standardmandat vedr. anvendelse af særligt problematiske stoffer (REACH)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 258 (udkast til fælles brev om standardmandater)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 242 (notat om komitésag om standardmandat)

EU-note (20241)

–

E 6 (EU-note af 4/2-25 om forslag til standardmandat)

Side 1

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 326: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-2025

17. europaudvalgsmøde 7/2 2025

5. Afrapportering fra COSAC-formandsmødet

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 259 (referat fra COSAC-formandsmødet)

6. Status på invitation til rejse

7. Meddelelser fra formanden

Mødet genoptages kl. 10.15 med følgende dagsorden:

8. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om midlertidig fravigelse af visse

bestemmelser i forordning (EU) 2017/2226 og forordning (EU) 2016/399 for så vidt angår

den gradvise idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet

Forelæggelse ved udlændinge- og integrationsministeren

−

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2024) 0567

–

Bilag 3 (notat om forhandlingsoplæg)

KOM (2024) 0567

–

Bilag 2 (samlenotat)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 256 (kommenteret dagsorden)

KOM (2024) 0567

–

svar på spm. 1 om non-papers eller positionspapirer

9. Eventuelt

Der vedlægges foreløbig oversigt over det under punkt 2 nævnte møde.

Praktiske oplysninger:

Hvor intet andet er angivet, afholdes Europaudvalgets ordinære møder for åbne døre. Tilmelding for tilhørere skal ske

senest kl. 12.00 dagen inden mødet

ved Europaudvalgets sekretariat ([email protected]; tlf. +45 33 37 36 10).

Der vil være pladsbegrænsning.

Anvendte forkortelser:

FO =Forhandlingsoplæg

=Lukket behandling

Side 2

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 326: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-2025

17. europaudvalgsmøde 7/2 2025

Rådsmøde nr. 4077 (økonomi og finans) den 18. februar 2025

1. Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i 2023

−

Vedtagelse

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 236 (beslutningsreferat fra EUU-mødet 17/1-25)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 212 (udvalgsmødereferat side 37, behandlet i EUU

6/12-24)

Retningslinjer for EU’s budget for 2026

−

Vedtagelse

3. Rådskonklusioner vedr. det europæiske semester samt godkendelse af anbefalinger til

euroområdet

−

Vedtagelse

KOM (2024) 0704, KOM (2024) 0702

Implementeringen af EU’s fælles finanspolitiske regler

−

Vedtagelse

KOM (2025) 0014, KOM (2025) 0015

EU-note (20222)

–

E 21 (EU-nyt om reform af EU's finanspolitiske regler)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 212 (udvalgsmødereferat side 40, behandlet i EUU

6/12-24)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 115 (udvalgsmødereferat side 7, FO om planer for

finans- og strukturpolitik forelagt EUU 1/11-24)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 627 (udvalgsmødereferat side 1071, FO om reform

af finanspolitiske regler forelagt EUU 14/6-23)

5. Økonomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine

−

Udveksling af synspunkter

6. Implementeringen af genopretningsfaciliteten (RRF)*

−

Vedtagelse

KOM (2020) 0408, KOM (2022) 0231, KOM (2025) 0021, KOM (2025) 0025

7. Kommissionens konkurrenceevnekompas

−

Vedtagelse

KOM (2025) 0030

8. Internationale møder: Forberedelse af G20-møder 26.-27. februar 2025*

−

Vedtagelse

9. Eventuelt

Side 3

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 326: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-2025

17. europaudvalgsmøde 7/2 2025

10. Siden sidst

Punkt 1-2 hører under Økonomiministeriet og Finansministeriets ressort.

Punkt 3-4 hører under Økonomiministeriets ressort.

Dagsordenpunkt 5 hører under Økonomiministeriet, Forsvarsministeriet, Finansministeriet og

Udenrigsministeriets ressort.

Punkt 6 hører under Økonomiministeriets ressort.

Punkt 7 hører under Økonomiministeriet og Erhvervsministeriets ressort.

Punkt 8 hører under Økonomiministeriets ressort.

Punkter markeret med stjerne (*) forelægges ikke mundtligt for udvalget.

Side 4

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 326: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-2025

Europaudvalget

Referat af 17

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 7. februar 2025

Kl. 09.00

vær. 2-133

Brigitte Klintskov Jerkel (KF), formand, Henrik Møller (S), næstfor-

mand, Thorkild Holmboe-Hay (S), Christian Friis Bach (V), Karin Lil-

torp (M), Jens Henrik Thulesen Dahl (DD), Alexander Ryle (LA), Alex

Ahrendtsen (DF), Claus Jørgensen (SF), Søren Søndergaard (EL),

Martin Lidegaard (RV) og Theresa Scavenius (UFG).

Økonomiminister Stephanie Lose, udlændinge- og integrationsmini-

ster Kaare Dybvad Bek.

Desuden deltog:

Punkt 1. Revision af energibeskatningsdirektivet

−

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2021) 0563

–

Bilag 7 (samlenotat)

KOM (2021) 0563

–

Bilag 8 (notat om forhandlingsoplæg)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 256 (kommenteret dagsorden)

KOM (2021) 0563

–

svar på spm. 10 om non-papers eller positionspapirer

EU-note (20222)

–

E 6 (EU-note af 19/5-22 om revision af

energibeskatningsdirektivet)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 212 (udvalgsmødereferat side 36, senest behandlet

i EUU 6/12-24)

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Der kan muligvis opnås enighed om forslaget til revision

af energibeskatningsdirektivet på et rådsmøde i 2025, dvs. under polsk eller dansk formandskab.

Forslagets formål er at sikre et velfungerende indre marked med lige konkurrencevilkår og samtidig

anvende energiafgifter til at nå politiske målsætninger inden for klima- og miljøområdet.

Direktivet fastsætter minimumssatser for afgifter på f.eks. kul, gas og elektricitet samt obligatoriske

afgiftsfritagelser for bl.a. energiprodukter til luft- og søfart og visse frivillige afgiftsfritagelser.

Direktivet har brug for en revision. Det blev indført for mere end 20 år siden og er ikke længere tids-

svarende. F.eks. er minimumssatserne blevet udhulet af inflationen, da satserne ikke indekseres i

forhold til prisudviklingen.

Revisionen af direktivet er det sidste udestående i Fit for 55-pakken,

som skal udmønte EU’s 2030-

mål om mindst 55 pct. reduktion af CO

-udledninger i forhold til 1990-niveauet frem mod 2030.

Side 5

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 326: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-2025

17. europaudvalgsmøde 7/2 2025

Kompromisforslaget lægger op til konkrete forhøjelser af minimumssatserne i forhold til det gæl-

dende direktiv frem til 2038 og herefter en automatisk indeksering af minimumssatserne, så afgif-

terne følger med prisudviklingen.

Man ændrer også afgiftsstrukturen. Fremover vil afgifter blive beregnet på baggrund af energienhe-

der (f.eks. kr./GJ) i stedet for metriske enheder (f.eks. kr./l).

Det vurderes, at stigningen i minimumssatserne vil have en mindre betydning for de danske afgif-

ter, der generelt ligger over EU’s minimumssatser, også efter stigningen i minimumssatserne. Stig-

ningen betyder dermed, at danske virksomheder får lettere ved at konkurrere med andre europæi-

ske virksomheder. Forslaget indebærer dog højere afgifter på erhvervenes produktion, såkaldt kvo-

teomfattet proces og mineralogiske processer, f.eks. cementproduktion.

Regeringen ønsker en ambitiøs og omkostningseffektiv klimaindsats i EU, der kan realisere

EU’s

klimamål for 2030 samt drive den grønne omstilling både i Danmark og EU mod klimaneutralitet

senest i 2050.

Regeringen arbejder derfor for en ambitiøs revision af direktivet. Vi arbejder bl.a. for en ophævelse

af de gældende obligatoriske afgiftsfritagelser for energiprodukter til flyvninger i EU-luftrum og til

sejlads i EU-farvand. Det er formentlig ikke muligt at opnå enighed om det i EU. Regeringen vil i

givet fald arbejde for, at der indføres en revisionsklausul, så der på et senere tidspunkt igen vil

skulle tages stilling til afgiftsfritagelserne.

Regeringen vil desuden arbejde for at fastholde den automatiske indeksering af minimumsafgif-

terne, som sammen med en forhøjelse af satserne vil betyde, at energiafgiftsniveauet i EU nærmer

sig det danske.

Jeg beder om mandat fra udvalget, hvor vi fra dansk side

•

lægger stor vægt på,

at en samlet aftale overordnet bidrager til at nå EU’s energi-,

klima-

og miljømål.

lægger stor vægt på, at det gældende minimumsafgiftsniveau forhøjes og indekseres lø-

bende og automatisk, hvormed Danmark kan fastholde det gældende afgiftsniveau.

lægger stor vægt på, at affaldsforbrænding omfattes af direktivet, og som minimum at

Danmark kan bevare sin nuværende afgiftsstruktur på affaldsforbrænding.

lægger vægt på, at den obligatoriske afgiftsfritagelse fra sø- og luftfart ophæves, og at be-

stemmelserne om sø- og luftfart ikke medfører kulstoflækage og dermed bliver så ambiti-

øse som muligt.

lægger vægt på, at en samlet aftale overordnet afspejler danske interesser.

lægger vægt på, at der gives tid til implementering af direktivet i Danmark.

•

Alex Ahrendtsen (DF):

Normalt stemmer Dansk Folkeparti altid for forhandlingsoplæg, der om-

handler det indre marked, hvis det er fornuftigt. Men jeg oplever, at flertallet i udvalget ofte siger ja

til mere bureaukrati og øgede afgifter. Det tror jeg også er tilfældet her. Det vil medføre flere afgifter

for erhvervsvirksomheder og dermed også for borgerne. Det vil medføre mere bureaukrati, og det

Side 6

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 326: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-2025

17. europaudvalgsmøde 7/2 2025

er jo ikke det, vi skal

–

vi skal den modsatte vej. Er regeringen slet ikke bekymret for, at man over-

hovedet ikke kommer i bund på de områder? Hvad vil regeringen gøre overordnet set for at ned-

bringe bureaukratiet? Det gør man i hvert fald ikke med dette forhandlingsoplæg. Og hvad vil man

gøre for at få sænket afgifterne generelt, ikke bare på dette område?

Theresa Scavenius (UFG):

Regeringen siger, at det er en prioritet, at forslaget overordnet bidra-

ger til EU’s energi-,

klima- og miljømål. Hvilke klima- og miljømål bidrager dette forslag til? Det er jo

blevet udvandet så meget, at der slet ikke er noget miljø. Spørgsmålet er, om der er noget klima

tilbage. Jeg kan også se, at man i nogle af formålsparagrafferne har fjernet lige præcis de ambiti-

øse sætninger, der handlede om, at man skulle bidrage til at reducere klimagasser.

Der er forskellige undtagelsesmuligheder i forhold til at fratage hele landbrugsområdet, og man kan

også fritage fra beskatning på baggrund af særlige nationale interesser. Vil Danmark bruge de und-

tagelsesmuligheder? Mange ønsker jo minimumsimplementering. Er ministeren ikke bekymret

over, at man gør undtagelsesparagrafferne så brede? Det betyder jo, at det indre marked er udfor-

dret, hvis alle lande har forskellige undtagelser, hvor deres venner i forskellige virksomheder skal

undtages. Så risikerer hele det indre marked at bryde sammen.

Søren Søndergaard (EL):

For Enhedslisten er kernespørgsmålet spørgsmålet om biomasse, og

det er ikke omfattet af direktivet. På et tidspunkt ville Kommissionen have det med, fordi det er me-

get problematisk med biomasse, hvis man vil gøre noget for klimaet og miljøet. Men nu er det ude

af kompromisforslaget. Man kunne forestille sig, at det ville være en dansk prioritet at få det ind på

den ene eller den anden måde. Hvorfor vil ministeren ikke arbejde for, at det fremtidige direktiv gør

det praktisk muligt at afgiftsbelægge biomasse

–

eller i hvert fald, hvis der ikke kan opnås flertal om

det, at man giver mulighed for på frivilligt niveau at gennemføre det?

Vi forstår, at der ikke er lavet nogen nonpapers, der er relevante for Europaudvalget at kende til.

Betyder det, at regeringen ikke har rejst spørgsmålet om biomasse i et nonpaper i et forsøg på at

skaffe opbakning til spørgsmålet?

Vi er som sagt kritiske over for det med biomasse, og hvis ikke regeringen kan lægge afgørende

vægt på, at der kommer noget ind om det, så har vi svært ved at støtte forslaget.

Kompromisforslaget indebærer, at affaldsforbrænding til produktion af varme er undtaget. Det er

absolut positivt, men formuleringen er ikke særlig tydelig. Der står: »Det er vurderingen, herunder

pba. dialog med Kommissionen, at det ikke har betydning for Danmarks nationale afgifter, dvs. at

Danmark kan opretholde de afgifter på affaldsforbrænding, som vi har i dag.« Men er det en ga-

ranti? Er der noget på skrift, vi kan stå og vifte med?

Martin Lidegaard (RV):

Det er et komplekst dossier, men det er utrolig vigtigt, for hvis man får lagt

de rigtige afgifter på fossile brændsler og andet, der bidrager til CO

-udledning, er der ingen tvivl

om, at det er den mest omkostningseffektive og gennemgribende måde, vi kan nå vores klimamål

på. Derfor er det bekymrende, at det er blevet så udvandet, for det er dyrere at nå målet på andre

måder.

Side 7

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 326: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-2025

17. europaudvalgsmøde 7/2 2025

Når det er sagt, er vi bag regeringen i forhold til at få det så ambitiøst som overhovedet muligt. Det

bliver vigtigt, hvordan Danmark stiller sig. Vi er kommende formænd for EU, og derfor skal der her-

fra lyde en kraftig opfordring til, at Danmark virkelig rigger sejlene og gør alt, hvad vi kan, for at

skærpe forslaget.

Der lægges stor vægt på, at den samlede pakke bidrager til at nå klimamålene og målene for Fit for

55. Man kunne mene, at man skulle lægge afgørende vægt på, at den samlede pakke gjorde no-

get for miljøet, så vi ikke risikerer at ende med en pakke

–

ligesom med de danske flyafgifter

–

som

faktisk overhovedet ikke har nogen betydning for hverken miljø eller CO

. For så er vi jo sådan set

dårligere stillet, fordi vi er bundet frem til 2038. Jeg kender godt EU-systemet, og vi ved alle sam-

men, hvor svære diskussionerne er; der skal være enstemmighed, så jeg er med på, at vi ikke får

alt igennem. Men vi skal ikke ende med at fastfryse den nuværende situation i 15 år. Så skulle re-

geringen ikke mande sig op til, at den samlede pakke skal være et skridt den rigtige vej? Det kan

godt være, skridtet ikke bliver stort, men dog et skridt i den rigtige retning.

Jeg vil også spørge ind til biomasse. Det er et smertensbarn i Danmark, og vi er mange, der øn-

sker en afgift på biomasse. Vi er også nogle, der var med for 10 år siden, da vi prøvede at lave en

afgift på biomasse i Danmark, som bl.a. var besværliggjort af, at det var utrolig svært i forhold til im-

port

–

ikke kun fra EU, men i meget vidt omfang fra EU, de nordiske lande og Baltikum især. Derfor

ville det have en kæmpe betydning, hvis man lagde en minimumssats på biomasse. Det ville gøre

det meget lettere for Danmark at indføre en tilsvarende afgift, hvilket vi klart burde gøre for at be-

grænse mængden af afbrændt biomasse i Danmark. Så i forlængelse af Søren Søndergaards

spørgsmål vil jeg gerne vide, om noget forhindrer Danmark i at indføre en afgift på biomasse, hvis

ikke vi kan få det, vi burde få, nemlig en minimumsafgift?

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Til Alex Ahrendtsen angående øgede afgifter: Forslaget

bidrager til grøn omstilling, og det bidrager ikke til øget afgift på en lang række områder i Danmark,

fordi Danmark i forvejen har højere afgifter, og derfor vil det isoleret set fremme konkurrencedygtig-

heden for danske virksomheder.

Jeg er enig med Alex Ahrendtsen i den generelle opmærksomhed på bureaukrati. Vi kan vende

tilbage til det i forbindelse med min forelæggelse af dagsordenen for Økofin, hvor bl.a. konkurren-

ceevnekompasset er på (punkt

2.7).

Kommissionens dagsorden, der handler om generelt at redu-

cere byrder og bureaukrati med 25 pct. for virksomhederne og med 35 pct. for de små og mellem-

store virksomheder, er en rigtig vigtig dagsorden. Det viser Draghirapporten også. Vores vurdering

af dette forslag er, at det på mange måder er en videreførelse af afgifter på energiprodukter, som

bidrager til grøn omstilling, og det er trods alt ikke en mulighed, at de bare forsvinder. Så jeg me-

ner, at bureaukratidagsordenen skal adresseres på anden vis, og det kommer der også rigtig gode,

oplagte lejligheder til.

Til Theresa Scavenius: Forslaget kræver enstemmighed, og derfor bliver tingene flyttet, men det er

klart regeringens vurdering, at direktivet skubber EU i en grøn retning. Det bidrager til Fit for 55-

pakken, som skal bidrage til 2030-klimamålsætningen om en reduktion på mindst 55 pct. af CO

frem mod 2030. Minimumssatserne vil med dette udspil blive hævet til højere niveauer, og niveau-

erne vil blive inddelt efter, hvor forurenende energiprodukterne er. Det vil sige, at afgifterne er hø-

Side 8

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 326: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-2025

17. europaudvalgsmøde 7/2 2025

jest for de mest forurenende fossile brændsler, f.eks. kul og benzin. Derudover indebærer det nu-

værende forslag, at satserne hæves og indekseres automatisk. De nuværende satser er nominelt

fastlåste

–

det har de været i 20 år, hvilket har udhulet værdien af dem. Forhøjelsen og indekserin-

gen vil altså bidrage til at skubbe i en grøn retning. Regeringen havde gerne set, at nogle af tin-

gene i forslaget fortsat havde været mere ambitiøse, men det trækker stadig EU i en grønnere ret-

ning

–

i øvrigt på en måde, hvor det også vil være en konkurrencefordel for de danske virksomhe-

der. Derfor støtter vi kompromisforslaget.

Til Søren Søndergaard: Det er rigtigt, at biomasse ikke er omfattet i det gældende direktiv. Bio-

masse var en del af et forslag fra Kommissionen, som er udgået, og det er ikke en del af kompro-

misforslaget her. Det er et udtryk for, at forhandlingerne er svære, og man skal finde kompromiser.

Selv om biomasse ikke er obligatorisk omfattet af afgifter, forhindrer direktivet ikke, at EU-landene

selv kan lægge afgifter på det. Det er en parallel til affaldsforbrænding. Men regeringen har ikke

planer om at lægge danske afgifter på biomasse.

Affaldsforbrænding er ikke en del af forslaget. Det er en væsentlig del af den danske afgiftsstruktur,

og derfor er det rigtig vigtigt for regeringen, at man stadig væk kan opretholde den tilgang, både af

økonomiske og klimamæssige hensyn. Derfor har der været dialog med Kommissionen, og Kom-

missionen har bekræftet, at vi kan opretholde den tilgang. Det er meget vigtigt set fra et dansk per-

spektiv, og derfor kunne man principielt set have vægtet det hensyn endnu højere, men man skal

huske på, at der er en sandsynlighed for, at direktivet skal forhandles endeligt på plads under

dansk formandskab, og derfor prøver vi at balancere vores position. Men vi gør det med baggrund

i, at vi har en klar tilkendegivelse fra Kommissionens side om, at vi kan opretholde vores tilgang.

Til Martin Lidegaard: Vi ved ikke, om forslaget lander under polsk eller dansk formandskab, men vi

vil selvfølgelig være klar til det, hvis det skulle vise sig, at forslaget ikke er landet, før det er Dan-

marks tur til at tage over.

Martin Lidegaard spørger, om ikke man burde lægge mere vægt på, at pakken samlet set trækker i

den rigtige retning. Det er regeringens opfattelse, at kompromisforslaget rent faktisk trækker i den

rigtige retning, og vi ser ikke, at man fastfryser noget i 15 år, også selv om forslaget har fået en an-

den karakter i forhold til Kommissionens udspil. Der er både rangering af typen af produkter og lø-

bende indekseringer. Derfor er det klart vurderingen, at det trækker i den rigtige retning.

Christian Friis Bach (V):

Jeg kan godt forstå dem, der studser lidt over, at der kommer et forslag

om at hæve energipriserne for den europæiske industri i en tid, hvor Draghi lige har fremlagt en

rapport om, at høje energipriser er til ugunst for den europæiske konkurrenceevne, og hvor man på

den anden side af Atlanterhavet er i fuld gang med at sænke energipriserne. Men det er afgørende

for at sikre et ensartet konkurrenceniveau, og det er godt at se, at EU fastholder sine høje klimaam-

bitioner.

Det kan godt gøre, at man på sigt får endnu mere brug for CBAM (CO

-grænsetilpasningsmekanis-

men), som bør træde i kraft den 1. januar 2026. Mekanismen skal sikre en fair konkurrence, så

virksomheder ude i verden, der ikke overholder klimabetingelserne, kan stilles mere lige, når de

sælger deres varer på det europæiske marked. Jeg hører, at Kommissionen er i gang med at se

på CBAM og måske endda udskyde den. Kan ministeren sige mere om det?

Side 9

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 326: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-2025

17. europaudvalgsmøde 7/2 2025

Man skal ikke underkende dampskibe og damplokomotiver. En lang række almennyttige foreninger

kan blive ramt hårdt, og de har henvendt sig. Kan man anvende undtagelsesbestemmelserne over

for almennyttige foreninger?

Claus Jørgensen (SF):

Vi lægger os i slipstrømmen på det, Martin Lidegaard og Søren Sønder-

gaard siger om biomasse. Vi synes også, at Danmark bør bringe minimumsafgifter på biomasse til

bordet.

Vi synes også, at der bør lægges stor vægt på at ophæve afgiftsfritagelsen for sø- og luftfart. Hvis

afgiftsfritagelsen ikke ophæves, hvad betyder det så for flyafgiften i Danmark?

Ministeren nævnte, at der kommer de højeste afgifter på olie, kul osv., men er det rigtigt, at kul får

en relativt lavere afgift end de andre?

Brigitte Klintskov Jerkel (KF):

Regeringen skriver i samlenotatet, at der vil skulle udarbejdes en

måling af konsekvenserne for erhvervslivet, så snart en endelig kompromistekst for direktivforsla-

get foreligger. Betyder det, at regeringen ikke har overblikket over det endnu?

Jens Henrik Thulesen Dahl (DD):

I Danmarksdemokraterne har vi en udfordring med forslaget. Vi

mener ikke, at EU skal definere skatterne i medlemslandene, og det gør man jo med dette forslag.

Jeg ved godt, at ministeren vil sige, at det kan udjævne konkurrencemulighederne i EU, men jeg

har en stor bekymring for, hvad det vil gøre for konkurrenceevnen for EU i forhold til f.eks. USA.

Når man ser på udviklingen i øjeblikket, har vi ikke brug for højere afgifter. Vil ministeren kommen-

tere på det?

Danmarksdemokraterne støtter ikke forhandlingsoplægget.

NOT

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Til Christian Friis Bach: Vi må vende tilbage med et skrift-

ligt svar på spørgsmålet om undtagelsesbestemmelserne i forhold til de almennyttige foreninger.

Overvejelserne om konkurrenceevne

er helt relevante. Vi er optagede af, at EU’s konkurrenceevne

bliver styrket, og der er ingen tvivl om, at energipriserne er en kilde til dårligere konkurrenceevne

for Europa, hvilket Draghi også påpeger. Men afgiftsdelen er trods alt en relativt begrænset del. En

lavere afgift er ikke svaret i forhold til reelt at forbedre konkurrenceevnen på energiområdet, for så

ville man risikere at få en mindre omkostningseffektiv grøn omstilling. Til gengæld er der ingen tvivl

om, at det er nødt til at være en prioritet

at sænke EU’s energipriser. De bedste veje til at gøre det

er ikke at kigge på denne afgiftsdel, som i øvrigt bidrager til det indre marked, men at sørge for, at

der kommer meget mere grøn strøm, og at vi får et langt mere udbygget og velfungerende elmar-

ked i Europa. Vi ved, at Kommissionen er optaget af det og kommer til at arbejde med det. Der er

store greb og små greb, og hvis man skal forbedre EU’s konkurrenceevne på energiområdet, skal

man anvende de store greb, hvis det for alvor skal batte, og afgifterne er ikke et af de store greb.

Vi har også hørt, at Kommissionen vil kigge på revisioner og tilpasninger af CBAM, men jeg kan

ikke på nuværende tidspunkt redegøre for de overvejelser. Man kunne forestille sig, at vi bliver klo-

gere, når de præsenterer deres omnibusforslag senere på måneden.

Til Claus Jørgensen angående sø- og luftfart: Vægtene afspejler, at der skal være enstemmighed i

sagen, og at Danmark skal kunne forhandle. Der er stærke holdningstilkendegivelser fra en gruppe

lande, og det er i virkeligheden relativt forståeligt, når man ser på, hvordan de lande er indrettet i

Side 10

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 326: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-2025

17. europaudvalgsmøde 7/2 2025

forhold til struktur og tilgængelighed. Til gengæld vil der ikke være noget til hinder for, at afgiften på

nationalt niveau vil kunne opretholdes. Hvis man havde lyst

–

og jeg siger ikke, at vi skal det

–

kunne man også bilateralt lave aftaler om afgifter. Grupper af lande ville altså kunne gøre det inden

for rammerne af dette.

Til Brigitte Klintskov Jerkel: Der er i samlenotatet en beskrivelse af effekterne med udgangspunkt i

det oprindelige forslag. I og med at det danske niveau er højere end minimumsniveauet

–

også

selv om minimumsniveauet bliver hævet

–

er det relativt begrænset, hvor meget det rammer de

danske virksomheder. Det er reelt kun effekter i forhold til mineralogiske processer og kvoteomfat-

tet proces. Vi har et bud på, hvordan det ser ud i forhold til det, der ligger nu. Når man ved, hvordan

det ender, skal det revideres.

Til Jens Henrik Thulesen Dahl: Det er rigtigt, at en forhøjelse af afgifter isoleret set er ekstra udgif-

ter. Der vil også være et stigende incitament til at omlægge til grønne alternativer og finde mindre

energitunge løsninger. Det er også rigtigt, at der er stor opmærksomhed på konkurrenceevnen i

EU versus USA. Jævnfør svarene, jeg har givet tidligere, er det nok på en lang række andre felter,

man bør tage fat. Det vil medføre langt større konsekvens og succes, end hvis man kastede sig

over denne del.

Theresa Scavenius (UFG):

Jeg støtter det, der er sagt om biomasse.

Vil ministeren svare på mit spørgsmål om undtagelsesmuligheder?

Jeg vil også gerne vende tilbage til hovedspørgsmålet om, hvorvidt forslaget bidrager til grøn om-

stilling. Vil ministeren være mere præcis omkring, hvad det bidrager med? Jeg tror, vi er enige om,

at det ikke bidrager til bedre miljø. Spørgsmålet er, om der er en CO

-reduktion. Vi er enige om, at

det ikke er en CO

-afgift, så det har jo ikke noget med udledningerne at gøre, og problemet med at

beskatte pr. energiindhold er, at kul bliver beskattet relativt lavere. Derfor skal der bruges mere kul,

og derfor vil der være en større CO

-udledning. Det ligner, at CO

-udledningen vil stige på grund af

disse ændringer, selv om kul indekseres og minimumssatserne bliver lidt højere for energiindhol-

det, for det gælder ikke for CO

-udledningen. Vil ministeren kommentere på det?

Vil ministeren kommentere på, hvordan affaldsforbrænding spiller sammen med affaldsloven, som

blev vedtaget i 2024, og som har en stor effekt for hele affaldsforbrændingssektoren fremadrettet?

Der var bl.a. en diskussion i forbindelse med affaldsloven om, at affaldssektoren skal bidrage til

-reduktioner, og CO

-afgifter på affaldssektoren blev diskuteret. Men dette forslag handler ikke

om CO

-afgifter, men energiafgifter, så hvad betyder det i forhold til at indføre en CO

-afgift på af-

fald fremadrettet i Danmark?

Søren Søndergaard (EL):

Jeg må indrømme, at jeg ikke helt bliver betrygget af ministerens be-

svarelse om, at man har snakket med Kommissionen. Er der et stykke papir eller ej, hvor det klart

fremgår? Ville det ikke være et oplagt emne for både nogle i Danmark og nogle i andre lande at

rejse for EU-Domstolen som konkurrenceforvridning? Affaldsforbrænding er grænseoverskridende.

Man skal være hundrede procent sikker på, at det er fuldstændig afklaret.

Er der nogen nonpapers fra Danmark, hvor vi har prøvet at spille ind i forhold til biomasse?

Side 11

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 326: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-2025

17. europaudvalgsmøde 7/2 2025

Ministeren fik ikke helt svaret på det forslag, Martin Lidegaard rejste, nemlig at man lægger afgø-

rende vægt på, at

en samlet aftale overordnet bidrager til at nå EU’s energi-,

klima- og miljømål.

»Afgørende« betyder, at Danmark kun kan stemme for aftalen, hvis det er tilfældet. Det, der står

nu, betyder i teorien, at Danmark kan stemme for en aftale, som ikke overordnet bidrager til at nå

EU’s energi-,

klima- og miljømål. Det bliver vi nødt til at få afklaret. Kan man forestille sig, at en re-

gering i Danmark for at opnå enighed

–

eventuelt fordi vi selv har formandskabet

–

kan stemme for

en aftale, som ikke overordnet bidrager til at opnå disse mål? Jeg ville tro, at regeringen naturligvis

ville gå med til at lægge afgørende vægt på det, for hvad er ellers hele formålet med denne

øvelse?

Claus Jørgensen (SF):

Jeg hører fra Bruxelles, at der er forskel på, hvor svært det er at blive

enige om afgiftsfritagelsen for henholdsvis sø- og luftfart. Det lyder til, at det er rigtig svært at gøre

noget ved søfart. Men er der en mulighed i forhold til luftfart? Jeg hører, at nogle lande godt kunne

se sig selv i det, så måske skulle man dele det op.

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Til Theresa Scavenius: Det er rigtigt, at der er undtagel-

sesbestemmelser, og at Danmarks tilgang til implementering af EU-lovgivning er minimumsimple-

mentering. Der er altid en balance i undtagelser; omvendt kan det i en afgrænset form gøre, at der

kan opnås de nødvendige kompromiser. Nogle af de obligatoriske undtagelser, jævnfør diskussio-

nen om sø- og luftfart, havde regeringen gerne set var blevet ophævet, men der kan jo være sær-

interesser; Christian Friis Bach nævnte almennyttige foreninger i forhold til dampskibe og damptog.

NOT

Kul vil ligge i den højeste afgiftsklasse med den højeste minimumssats. Den relative del af spørgs-

målet må vi svare på skriftligt.

Til Claus Jørgensen: Det er ikke nødvendigvis de samme lande

–

nogle lande har holdninger til sø-

fart, og nogle lande har holdninger til luftfart. Men der skal være enstemmighed. Vurderingen er, at

hverken sø- eller luftfart har gang på jord.

Til Søren Søndergaard angående affald: Det er regeringens klare holdning, at det er tilkendegivet,

og det har Skatteministeriet også på skrift fra Kommissionen.

Mig bekendt har vi svaret på, om der er nonpapers, og svaret på det var nej.

Angående afgørende vægt og spørgsmålet om, hvorvidt forslaget bidrager til den grønne omstil-

ling: Afgifterne i det nuværende direktiv er blevet udhulet over 20 år, fordi de ikke har været indek-

seret. Nu går man til at have et direktiv, hvor man dels forhøjer, dels løbende derefter indekserer

afgifterne, og det er en del af grunden til, at vi vurderer, at det vil bidrage til den grønne omstilling.

Ambitionen er, at det skal bidrage til Fit for 55-pakken,

til EU’s grønne omstilling og til klimamålet

for 2030. Jeg synes, vægtningen ligger fint med en stor vægt på, at det bidrager til at nå EU’s

energi-, klima- og miljømål, også i lyset af det nuværende kompromisforslag.

Theresa Scavenius (UFG):

Vil Danmark bruge undtagelsesmulighederne, og i så fald hvor?

Kul har et meget lavere energiindhold, så der skal brændes meget mere kul af for at få den samme

mængde som ved olie og gas, og det er negativt for CO

-udledningerne. Det vil sige, at selv om

der er en lille forhøjelse af afgifterne, kan det samlet set have en negativ klimaeffekt, fordi det sta-

Side 12

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 326: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-2025

17. europaudvalgsmøde 7/2 2025

dig vil være billigt at bruge kul. Det er fint, hvis der bliver svaret skriftligt. I den forbindelse kunne mi-

nisteren måske også svare på, hvor høj forhøjelsen egentlig er. Det er nemlig stadig uklart for mig,

for i materialet kan jeg kun se afgifterne fra 2028. Man kan altså ikke sammenligne dem med, hvor-

dan det har set ud før.

Jeg kan ikke støtte forhandlingsoplægget.

Martin Lidegaard (RV):

Det lyder til, at regeringen er sikker på, at forslaget bidrager til at nå EU’s

energi-, klima- og miljømål, og så burde man jo kunne lægge afgørende vægt på, at det faktisk gør

det og ikke bare ender som en papirtiger, som ikke fører til noget. Den afgørende vægt ville være

et stærkt signal til EU, som vi skal lede om ganske få måneder, og også til den danske befolkning.

Vi laver ikke øvelsen for øvelsens egen skyld, men for at flytte noget på klima- og miljøområdet, og

som ministeren selv siger, vil det styrke den danske konkurrenceevne.

Claus Jørgensen (SF):

Det er ikke så ambitiøst, som vi gerne ville have haft det, men vi mener, at

det vil gøre en forskel. Martin Lidegaard og Søren Søndergaard har nogle gode pointer om afgø-

rende vægt, men vi mener også, at forhandlingsoplægget løfter, så derfor støtter vi det.

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Til Theresa Scavenius: Danmark vil bruge undtagelser i

det omfang, det giver mening. Spørgsmålet om dampskibe og damplokomotiver illustrerer, at der

kan være mange elementer i det. Den danske tilgang er, at vi som klar hovedregel minimumsim-

plementerer, og det betyder, at vi bruger undtagelser, når det giver mening.

Vi svarer skriftligt på spørgsmålene om kul.

Angående afgørende vægt: Det ene kan vendes mod det andet. Jeg forstår godt synspunktet om,

at hvis man mener, at det skubber i den rigtige retning, hvorfor kan man så ikke lægge afgørende

vægt, men hvis det skubber i den rigtige retning, hvorfor behøver man så? Der er også ønske om

større vægte på andre dele, men forslaget kræver enstemmighed, der er meget energi i forhandlin-

gerne, og vi kommer potentielt til at skulle forhandle det under dansk EU-formandskab, og derfor er

det ud fra en samlet betragtning regeringens vurdering, at forhandlingsoplægget er fornuftigt.

Theresa Scavenius (UFG):

Kan ministeren svare på, hvor meget CO

-reduktion forslaget vil med-

føre? Det er jo det, det handler om, når vi snakker klimapolitik. Det må der være lavet beregninger

af. Jeg ved, der er kommet et nyt kompromisforslag, og det gør det sværere, men det er lidt håb-

løst at have en samtale på baggrund af gisninger og forhåbninger.

Angående undtagelser: Der er en specifik paragraf om, at vi kan undtage landbruget. Vil regerin-

gen benytte sig af den mulighed?

NOT

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Jeg kan ikke tallene. Vi svarer på det skriftligt.

Det er rigtigt, at der i direktivet er lagt op til at videreføre undtagelsesmulighederne for brændstof

anvendt i landbruget. Jeg har ingen grund til at antage, at regeringen ikke vil opretholde de undta-

gelsesbestemmelser, vi anvender i dag.

Formanden (Brigitte Klintskov Jerkel):

Jeg kan konkludere, at der ikke er flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet kun Danmarksdemokraterne, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og The-

resa Scavenius (UFG) har ytret sig imod det.

Side 13

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 326: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-2025

17. europaudvalgsmøde 7/2 2025

Punkt 2. Rådsmøde nr. 4077 (økonomi og finans) den 18. februar 2025

Rådsmøde 4077

–

Bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 256 (kommenteret dagsorden)

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Alle sager forelægges til orientering.

Sortlisten over skattely

Søren Søndergaard (EL):

Vi fik forleden oversendt et fortroligt notat fra Økonomiministeriet med

sortlisten over skattely. Da det er fortroligt, vil jeg ikke referere indholdet, men jeg vil blot notere, at

der i første linje står: »Rådet ventes den 18. februar 2025 uden videre drøftelse at vedtage en op-

datering af EU’s fælles sortliste over skattely.« Jeg forstår det på den måde, at punktet er på dags-

ordenen. Der står ikke »uden drøftelse«, men »uden

videre

drøftelse«. Er det på dagsordenen, el-

ler er det ikke på dagsordenen? Hvis det er på dagsordenen, hvad er så grunden til, at vi ikke får

en orientering om det? Det kunne gøres i fortrolig form. Er det, fordi ministeren føler sig fuldstændig

dækket ind og synes, at konklusionerne er uproblematiske? Vi har tidligere diskuteret det og rejst

spørgsmålet om en række lande, der stadig står på listen. Måske vurderer ministeren, at det er helt

uproblematisk, og så er det rimeligt, at det ikke er sat på. Men ellers vil jeg opfordre ministeren til,

at vi på et senere møde kan få en fortrolig drøftelse om notatet og den udvikling, det repræsente-

rer.

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Det er på som et A-punkt, altså en beslutning som konse-

kvens af det tekniske arbejde. Vurderingen er, at det er i tråd med rådskonklusionerne fra 2017,

hvor tilslutningen fra dansk side er sket på baggrund af udvalgets mandat.

Jeg vil foreslå, at vi tager en fortrolig drøftelse på et tidspunkt, hvis der er brug for yderligere.

Side 14

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 326: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-2025

17. europaudvalgsmøde 7/2 2025

1. Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i 2023

−

Vedtagelse

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 236 (beslutningsreferat fra EUU-mødet 17/1-25)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 212 (udvalgsmødereferat side 37, behandlet i EUU

6/12-24)

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Økofin skal vedtage sin henstilling om regnskabsgodken-

delsen for EU’s budget 2023, den såkaldte decharge. Det er Europa-Parlamentet,

der træffer afgø-

relse om decharge til Kommissionen i lyset af Rådets henstilling.

Finansministeren forelagde sagen til forhandlingsoplæg den 17. januar 2025 og fik mandat til at

stemme imod Rådets henstilling, hvis den ikke indeholder en meget tydelig kritik af, at fejlraten

endnu en gang er steget og nu har nået det højeste niveau i 16 år.

Den endelige henstilling foreligger nu. Regeringen vurderer, at ordlyden i henstillingen ikke i til-

strækkelig grad afspejler alvoren af den markante stigning i fejlraten og det faktum, at Revisionsret-

ten for femte år i træk har afgivet en negativ erklæring for betalingerne som helhed.

Regeringen agter derfor at stemme imod Rådets henstilling.

Søren Søndergaard (EL):

Jeg er glad for, at man fastholder at stemme nej til et regnskab, som for

30. år i træk ikke har fået en ren revisorpåtegning.

Side 15

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 326: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-2025

17. europaudvalgsmøde 7/2 2025

Retningslinjer for EU’s budget for 2026

−

Vedtagelse

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Retningslinjerne udgør et input til Kommissionen om,

hvordan Rådet ønsker, at budgetudkastet udformes.

Retningslinjerne ventes at være i overensstemmelse med de klassiske budgetprincipper, som Dan-

mark traditionelt har fremhævet i budgetforhandlingerne. Det vil sige, at der skal sikres tilstrækkelig

luft i budgettet til uforudsete udgifter, og at merudgifter skal finansieres via omprioriteringer.

Jeg forventer, at Danmark kan tilslutte sig formandskabets forslag, og at der vil være bred enighed

om forslaget.

Theresa Scavenius (UFG):

Budgetkommissæren, Piotr Serafin, var på besøg i denne uge, og han

talte om en risiko for en reduktion af budgettet på 20 pct. på grund af merudgifterne. Jeg undrer

mig over, at ministeren ikke kommer mere ind på det, men bare nævner det i en bisætning. Rege-

ringens holdning er, at merudgifter skal finansieres gennem omprioriteringer, hvilket betyder bespa-

relser på andre områder. Hvilke områder skal nedprioriteres?

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Da genopretningslånet blev besluttet i 2020, var renterne

lave, og derfor blev der sat beskedne beløb af til renter i den flerårige finansielle ramme (MFF).

Renterne er som bekendt steget, og de udgifter skal dækkes i tre trin. Først skal man bruge de ek-

sisterende bevillinger, og derefter vil man skulle gøre det ved forskellige former for omprioritering. I

stats- og regeringschefernes aftale fremgår det, at omkring halvdelen af merudgifterne skal dæk-

kes af trin to. Hvis der derefter er brug for flere midler, er det uden for udgiftsloftet. Det er et udtryk

for, at der kun er de samme til at betale, og derfor er det vurderingen, at det er fornuftigt at stå på,

at der er behov for at dække nogle af udgifterne via omprioritering. Vi vil vende tilbage til det, når

det er mere konkret.

Theresa Scavenius (UFG):

Jeg er bekymret over, at situationen ikke bliver taget mere alvorligt.

Man har taget så store lån uden at have styr på forventninger til, at renterne kan stige. Det kan vel

ikke komme som en overraskelse, at renterne ikke kun kan være faldende og negative, men at de

også kan stige. At optage lån på den måde er dybt uansvarligt, og det gør mig endnu mere bekym-

ret, at man ikke efterfølgende forsøger at rydde op og få styr på det. Og nu bliver resultatet, at vi

sparer. Renteudgifterne er allerede nu fordoblet, og det vil sandsynligvis ske mange gange, hvis

ikke der sker noget. Jeg synes, der skal være en meget strammere rentepolitik. Hvordan kan vi

stramme op på det?

Ministeren skylder os i øvrigt at fortælle os, hvor pengene skal tages fra. Der er jo ikke så mange

poster i det europæiske budget. Er det fra administration, som i forvejen lider? Det har jo vist sig, at

Kommissionen ikke har ressourcer til at sikre, at pengene bliver brugt korrekt. Er det der, pengene

skal tages fra? Jeg kan håbe på, at det tages fra den store landbrugskasse, men det er der sikkert

ikke politisk opbakning til. Det er en useriøs tilgang til området, og jeg er ret ærgerlig over, at rege-

ringens stramme budgetdisciplin ikke også afspejler sig her.

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Ønsket om at omprioritere afspejler rent faktisk en stram

budgetdisciplin. EU’s budget henhører under finansministeren.

Side 16

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 326: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-2025

17. europaudvalgsmøde 7/2 2025

3. Rådskonklusioner vedr. det europæiske semester samt godkendelse af anbefalinger

til euroområdet

−

Vedtagelse

KOM (2024) 0704, KOM (2024) 0702

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Økofin skal vedtage rådskonklusioner om varslingsrap-

porten vedrørende makroøkonomiske ubalancer samt anbefalinger til euroområdet som helhed.

I konklusionerne ventes Rådet at notere sig varslingsrapportens vurdering af, at ti lande har risici

for makroøkonomiske ubalancer og derfor skal analyseres yderligere.

Rådet ventes generelt at erklære sig enig i de udfordringer, som Kommissionen fremhæver for de

pågældende lande. Det drejer sig bl.a. om udfordringer vedrørende landenes betalingsbalancer,

konkurrenceevne og huspriser.

Danmark er ikke blandt de lande, der vurderes at have risiko for ubalancer i varslingsrapporten.

Anbefalingerne til euroområdet som helhed ventes bl.a. at fokusere på forbedringer af europæisk

konkurrenceevne, økonomisk robusthed og makroøkonomisk og finansiel stabilitet. Det er alene

eurolandene, som vedtager anbefalingerne til euroområdet som helhed. Anbefalingerne vil føde ind

i de landespecifikke anbefalinger til de enkelte eurolande, som skal vedtages til sommer.

Regeringen kan støtte rådskonklusionerne med det ventede hovedindhold. Regeringen finder det

centralt, at EU-landene gennemfører reformer for at nedbringe makroøkonomiske ubalancer og

sikre mere robuste økonomier.

Regeringen kan notere sig anbefalingerne til euroområdet.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 17

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 326: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-2025

17. europaudvalgsmøde 7/2 2025

4. Implementeringen

af EU’s fælles finanspolitiske regler

−

Vedtagelse

KOM (2025) 0014, KOM (2025) 0015

EU-note (20222)

–

E 21 (EU-nyt om reform af EU's finanspolitiske regler)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 212 (udvalgsmødereferat side 40, behandlet i EUU

6/12-24)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 115 (udvalgsmødereferat side 7, FO om planer for

finans- og strukturpolitik forelagt EUU 1/11-24)

EUU alm. del (20222)

–

Bilag 627 (udvalgsmødereferat side 1071, FO om reform

af finanspolitiske regler forelagt EUU 14/6-23)

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Økofin skal vedtage en rådshenstilling vedrørende Un-

garns mellemfristede plan og en underskudshenstilling om korrektion af det uforholdsmæssig store

underskud i Ungarn.

Rådets henstillinger godkender Ungarns udgiftssti, der skal sikre, at de ungarske underskud brin-

ges under 3 pct. af bnp inden udgangen af 2026. Udgiftsstien vil derudover sikre, at den ungarske

gæld gradvis bliver bragt ned på et mere holdbart niveau på linje med kravene i de finanspolitiske

regler.

For regeringen er det vigtigt, at der sikres en effektiv implementering af de finanspolitiske regler.

Regeringen kan tilslutte sig Økofins vedtagelse af henstillinger til Ungarn på baggrund af Kommis-

sionens forslag.

Medlemmerne havde ingen kommentarer til dette punkt.

Side 18

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 326: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-2025

17. europaudvalgsmøde 7/2 2025

5. Økonomiske og finansielle konsekvenser af Ruslands invasion af Ukraine

−

Udveksling af synspunkter

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Drøftelserne ventes bl.a. at have fokus på Ukraines øko-

nomi og finansieringsbehov. Kommissionen ventes at give en status på udbetalingerne under

Ukrainefaciliteten og den nye lånepakke, hvor lånene fra EU, USA og de andre G7-medlemmer til-

bagebetales med afkastet fra immobiliserede russiske centralbankaktiver.

Forventningerne til Ukraines finansieringsbehov i de næste 2 år blev opdateret i december 2024.

Her vurderede IMF (Den Internationale Valutafond) og Ukraine, at de planlagte udbetalinger fra EU

og internationale partnere vil være tilstrækkelige til at dække behovet på omkring 40 mia. euro i

2025 og omkring 23 mia. euro i 2026. Finansieringsbehovet kan dog stige yderligere afhængigt af

krigens udvikling, og det er derfor vigtigt, at vi fortsat følger situationen tæt.

Drøftelserne ventes derudover at komme ind på økonomiske aspekter af sanktionerne mod Rus-

land og udviklingen i russisk økonomi. Der er tegn på, at den russiske økonomi er under stigende

pres og bl.a. lider under høj inflation, forsyningsproblemer og finansielle ubalancer.

Regeringen finder det vigtigt, at EU indtager en ledende rolle i forhold til økonomisk støtte til Ukra-

ine, så længe det skulle være nødvendigt. Regeringen støtter, at EU fortsat lægger pres på Rus-

land ad sanktionssporet.

Theresa Scavenius (UFG):

Hvad er finansieringsbehovet, og hvordan går det med udbetalingerne

af lånene osv.?

Jeg er grundlæggende imod, at vi bruger de russiske indefrosne midler, og måden, vi finansierer

det på. Derudover er der ikke opnået enighed om, hvorvidt vi kan forlænge brugen af de russiske

indefrosne midler, og det er et problem for konceptet. Vil ministeren kommentere på risikoen med

konceptet, hvis brugen af de russiske indefrosne midler ikke kan forlænges?

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Der er vedtaget en 6-måneders forlængelse af sanktio-

nerne, som er første skridt. Der er løbende drøftelser for at sikre, at man forhåbentlig kan få en

enighed om også at gøre det videre frem. Fra dansk side vil vi kaste alle kræfter ind i, at det rent

faktisk kan lade sig gøre.

6. Implementeringen af genopretningsfaciliteten (RRF)

−

Vedtagelse

KOM (2020) 0408, KOM (2022) 0231, KOM (2025) 0021, KOM (2025) 0025

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 19

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 326: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-2025

17. europaudvalgsmøde 7/2 2025

7. Kommissionens konkurrenceevnekompas

−

Vedtagelse

KOM (2025) 0030

Økonomiministeren (Stephanie Lose):

Kommissionen ventes at præsentere sit konkurrenceev-

nekompas, der blev offentliggjort den 29. januar 2025. Hensigten med kompasset er at sætte ret-

ning for det videre arbejde med at styrke europæisk konkurrenceevne.

Kompasset deler generelt flere af vurderingerne i Mario Draghis rapport fra september 2024, her-

under at den europæiske konkurrenceevne er udfordret af en svag produktivitetsvækst. Kompasset

fremfører på den baggrund en række overordnede prioriteter for arbejdet i EU.

Konkurrenceevnekompasset lægger bl.a. op til, at EU på linje med anbefalingerne i Draghirappor-

ten skal sætte ind på tre overordnede indsatsområder.

For det første skal innovationsgabet i forhold til USA lukkes. Det vil sige, at EU bl.a. skal skabe

nogle bedre rammer for innovation samt opstart og skalering af europæiske virksomheder og

styrke europæisk forskning, udvikling og digitalisering.

For det andet er der brug for en samlet plan i EU for grøn omstilling og styrket konkurrenceevne.

Det handler overordnet set om, at den grønne omstilling i EU skal være med til at sikre lavere ener-

giomkostninger for europæiske virksomheder og styrke udviklingen af grønne teknologier.

For det tredje skal EU reducere sine økonomiske afhængigheder og styrke sin økonomiske sikker-

hed. Det betyder bl.a., at EU skal mindske sin afhængighed af enkelte leverandører af kritiske va-

rer ved at investere i europæiske alternativer, gøre øget brug af fælles indkøb og diversificere sine

værdikæder. Det betyder også, at EU skal have værktøjerne til at svare igen på unfair handelsprak-

sis og kunne varetage sine egne sikkerhedspolitiske hensyn.

Foruden de tre overordnede indsatsområder peger Kompasset på en række grundlæggende forud-

sætninger og horisontale indsatser, som skal bidrage til styrket konkurrenceevne. Der er bl.a. be-

hov for enklere og bedre regulering med færre byrder, et dybere indre marked og mere integrerede

kapitalmarkeder med bedre rammer for mobilisering af private investeringer.

Kommissionen peger også på, at der er behov for et refokuseret EU-budget med omprioriteringer

til fordel for konkurrenceevnepolitikker samt styrket koordination af de nationale indsatser og dem,

der gøres på EU-niveau.

Præsentationen på Økofin vil kunne give anledning til en overordnet diskussion af kompasset. Ar-

bejdet med at sikre enklere regler samt mere effektive kapitalmarkeder ventes at være nogle af de

temaer, som i særlig grad kommer til at optage Økofin.

Det er vigtigt for regeringen, at EU’s konkurrenceevne og produktivitet styrkes gennem bedre ram-

mebetingelser for europæiske virksomheder og private investeringer. Det vil bl.a. kræve færre byr-

der og mindre bureaukrati. Og det er vigtigt for regeringen, at indsatserne på EU-niveau suppleres

af ambitiøse nationale reformer, der kan styrke produktiviteten og vækstpotentialet. Endelig er det

vigtigt for regeringen, at der gøres konkrete fremskridt på kapitalmarkedsunionen og mobiliseres

mere privat kapital, som er den primære kilde til at løfte investeringsniveauet.

Side 20

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 326: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-2025

17. europaudvalgsmøde 7/2 2025

Henrik Møller (S):

Fokusset er hardcore erhvervsrettet, og det skal det selvfølgelig også være,

men jeg vil gerne understrege, at et af hovedbudskaberne i de horisontale indsatser også er et

spørgsmål om arbejdsstyrkens færdigheder og social retfærdighed. Det element skal også med.

Uddannelse er også et ben, der skal stås på, hvis vi skal klare os i den fremtidige konkurrence. Det

må ikke blive glemt i disse drøftelser.

8. Internationale møder: Forberedelse af G20-møder 26.-27. februar 2025

−

Vedtagelse

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

9. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

10. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 21

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 326: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-2025

17. europaudvalgsmøde 7/2 2025

Punkt 3. Gennemgang af forslaget og fastlæggelse af tidsplan for B 51 (om at hæve

tærskelværdien for EU-udbud) (EL)

B 51

–

Bilag 1 (udkast til tidsplan)

Punkter blev behandlet for lukkede døre.

Side 22

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 326: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-2025

17. europaudvalgsmøde 7/2 2025

Punkt 4. Standardmandat vedr. anvendelse af særligt problematiske stoffer (REACH)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 258 (udkast til fælles brev om standardmandater)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 242 (notat om komitésag om standardmandat)

EU-note (20241)

–

E 6 (EU-note af 4/2-25 om forslag til standardmandat)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 25

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 326: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-2025

17. europaudvalgsmøde 7/2 2025

Punkt 5. Afrapportering fra COSAC-formandsmødet

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 259 (referat fra COSAC-formandsmødet)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 34

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 326: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-2025

17. europaudvalgsmøde 7/2 2025

Punkt 6. Status på invitation til rejse

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 35

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 326: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-2025

17. europaudvalgsmøde 7/2 2025

Punkt 7. Meddelelser fra formanden

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 36

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 326: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-2025

17. europaudvalgsmøde 7/2 2025

Punkt 8. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om midlertidig fravigelse

af visse bestemmelser i forordning (EU) 2017/2226 og forordning (EU) 2016/399 for så

vidt angår den gradvise idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet

−

Nyt forhandlingsoplæg

KOM (2024) 0567

–

Bilag 3 (notat om forhandlingsoplæg)

KOM (2024) 0567

–

Bilag 2 (samlenotat)

EUU alm. del (20241)

–

Bilag 256 (kommenteret dagsorden)

KOM (2024) 0567

–

svar på spm. 1 om non-papers eller positionspapirer

Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):

Der er tale om en ekstraordinær

sag. Kommissionen har fremlagt forslaget i december 2024. Jeg forelægger i dag sagen med hen-

blik på et forhandlingsoplæg, da det polske formandskab har oplyst, at de arbejder for at fremsætte

forslaget til generel indstilling allerede i slutningen af februar/starten af marts 2025.

Derfor har det desværre ikke været muligt at orientere Folketingets Europaudvalg om sagen, før

jeg forelægger dette forhandlingsoplæg.

Jeg vil gerne takke for udvalgets fleksibilitet i den forbindelse.

Forhandlingsoplæg vedrørende forordningsforslag om gradvis idriftsættelse af EES

Forslaget er omfattet af det danske retsforbehold, men udgør en udbygning af Schengenreglerne.

Danmark skal derfor inden 6 måneder efter vedtagelsen beslutte, om Danmark vil gennemføre

retsakten i dansk ret og dermed være bundet på mellemstatsligt grundlag.

Forslagets indhold

Det kommende EES (ind- og udrejsesystemet) har i sig selv til formål at erstatte den fysiske stem-

pling af rejsedokumenter for tredjelandsstatsborgere, der passerer Schengenområdets ydre græn-

ser, med en elektronisk sagsmappe samt et yderligere krav om optag af biometri.

Der er i denne sag tale om et forslag, der skal gøre det muligt at afvige visse bestemmelser i den

oprindelige EES-forordning fra 2017, som Danmark har tilsluttet sig, og som jeg løbende har orien-

teret om.

Forslaget indgår således i den samlede interoperabilitetsarkitektur, som vedrører implementeringen

af større it-systemer på området for grænsekontrol og visum. Dette indebærer foruden EES bl.a.

systemet for rejsetilladelser til visumfri personer (ETIAS) og omfattende ændringer til det eksiste-

rende visumsystem (VIS).

Desværre har implementeringen af visse af disse systemer været plaget af forsinkelser, som særlig

har været på grund af forsinkelser fra EU’s side i udviklingen

af EES. Senest har det ikke vist sig

muligt at idriftsætte EES i fjerde kvartal af 2024, som vi i Rådet ellers gav vores støtte til i oktober

2023.

Side 38

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 326: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-2025

17. europaudvalgsmøde 7/2 2025

Kommissionen har henvist til, at tre medlemslande (Frankrig, Tyskland og Nederlandene) ikke har

ønsket at indsende den erklæring om parathed, der er en lovpligtig forudsætning for, at systemet

kan tages i drift. Danmark er blandt de medlemslande, der indsendte erklæring rettidigt.

På baggrund af disse forsinkelser har Kommissionen dermed fremsat dette forslag om en mere

fleksibel idriftsættelse. Kort fortalt har forordningsforslaget til formål at lette den endelige implemen-

tering af EES-forordningen og dermed sikre en forsvarlig idriftsættelse af systemet.

Jeg kan fremhæve de følgende elementer fra Kommissionens forslag:

For det første har forslaget til hensigt at muliggøre en gradvis idriftsættelse af EES, hvilket ikke er

muligt under den oprindelige EES-forordning. Der lægges konkret i forslaget op til en periode på

180 dage, hvori medlemsstaterne gradvis er forpligtet til at øge anvendelsen af systemet med hen-

blik på fuld idriftsættelse ved udgangen af perioden.

For det andet lægges der op til, at medlemsstaterne på de ydre grænser skal fortsætte den fysiske

stempling af rejsedokumenterne i den gradvise idriftsættelsesperiode for at opretholde den syste-

matiske grænsekontrol.

For det tredje foreslås det, at medlemsstaterne og EU's agentur med ansvar for at forvalte de store

it-systemer på Schengenområdet (eu-LISA) udarbejder månedlige rapporter om status på anven-

delsen af systemet under den gradvise idriftsættelsesperiode.

Endelig omfatter forslaget også foranstaltninger, der skal gøre det muligt for medlemsstaterne helt

eller delvis at suspendere systemet i en kort periode under ekstraordinære omstændigheder, f.eks.

tekniske problemer eller situationer med stor kødannelse ved grænseovergangene.

Regeringens holdning

Regeringen er generelt positivt indstillet over for forslaget.

Det er vigtigt, at der sker en korrekt og rettidig, men også forsvarlig, implementering af de kom-

mende it-systemer, på såvel EU-plan som i samtlige medlemsstater, da det er af betydning for bl.a.

effektiv kontrol med EU’s ydre grænser.

Det er ligeledes vigtigt at sikre en effektiv og rettidig implementering, da de gentagne forsinkelser

har konsekvenser for vores implementering i Danmark i forhold til økonomi og ressourcetræk hos

myndighederne.

Det forventes af tekniske årsager, at Danmark vil idriftsætte systemet fuldt fra første dag. Af den

grund er det helt afgørende, at forslaget ikke medfører uforholdsmæssige konsekvenser for de

lande, som er klar til at anvende systemet fuldt ud fra starten af den gradvise idriftsættelsesperiode.

Vi er samtidig opmærksomme på, at den gradvise idriftsættelsesperiode ikke skal kunne forlænges

yderligere, da det vil føre til yderligere ressourcetræk for alle medlemsstater.

Det er vigtigt for mig som udlændinge- og integrationsminister, at vi i Danmark og EU har en effek-

tiv håndtering af den fælles grænseforvaltning af de ydre grænser. Det vil regeringen arbejde for

under de videre forhandlinger.

Side 39

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 326: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-2025

17. europaudvalgsmøde 7/2 2025

Forhandlingsoplæg

Forhandlingerne om forslaget er stadig i fuld gang, og vi kender ikke det endelige udfald. Men det

polske formandskab har som nævnt oplyst, at de stiler mod at nå til enighed i Rådet ved udgangen

af februar/i starten af marts 2025.

Det er derfor, jeg i dag søger opbakning til, at Danmark kan tilkendegive, at vi støtter forslaget, og

at man efter vedtagelsen vil meddele Rådet og Kommissionen, at Danmark vil gennemføre retsak-

ten i dansk ret.

På den baggrund har jeg et forhandlingsoplæg med til udvalget, som lyder, at man fra dansk side

•

støtter forslaget om den gradvise idriftsættelse af EES og i den forbindelse vil arbejde for,

at forslaget bliver vedtaget hurtigst muligt for at forhindre yderligere forsinkelser.

lægger vægt på, at forordningsforslaget ikke medfører uforholdsmæssige konsekvenser

for medlemsstaterne, herunder særlig for de lande, som er klar til at implementere EES

fuldt ud fra starten af den gradvise udrulningsfase.

arbejder for at skabe klarhed over, hvordan situationen håndteres, hvis en eller flere med-

lemsstater ikke er i stand til at anvende EES fuldt ud ved udgangen af den gradvise udrul-

ningsfase.

•

Brigitte Klintskov Jerkel (KF):

Dansk Luftfart og Danske Shipping- og Havnevirksomheder vurde-

rer i deres høringssvar, at forslaget risikerer at medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser for

både lufthavne og luftfartsselskaber, og at politiets ressourceforbrug vil blive markant forøget i ud-

rulningsperioden, da der både skal udføres EES-kontrol og almindelig paskontrol i pasboksene.

Hvornår forventer ministeren at kunne levere en mere præcis opgørelse af forslagets statsfinan-

sielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser?

Søren Søndergaard (EL):

Jeg havde præcis det samme spørgsmål. Vi må have de samme lobby-

ister.

Som alle husker, stemte vi for forslaget i 2016. Vi kan ikke se, at der er nogen ændring sådan set.

Det er et spørgsmål om, hvordan man implementerer det, så vi kan også støtte det mandat, der

ligger til regeringen.

Claus Jørgensen (SF):

Vi støtter også fra SF. Jeg har et spørgsmål om data, for det er nogle vir-

kelig personlige data, der nu bliver samlet ind fra de mennesker, der kommer fra andre lande. Der

er meget diskussion om servere lige nu. Hvor ligger de henne? Hvem har dem? Er det amerika-

nerne? Der er også diskussioner af, om det er godt, at de ligger på servere i USA, i forhold til deres

lovgivning om at få adgang. Eller ligger de på europæiske servere? Kan ministeren sige noget om,

hvordan det ser ud med de data, og hvor de opbevares? Vi skal selvfølgelig leve op til GDPR osv.,

men er der ekstra sikkerhed omkring disse data?

Theresa Scavenius (UFG):

Spørgsmålet om datasikkerhed er virkelig relevant, og jeg ser frem til

at høre svaret.

Jeg har et konkret spørgsmål i forhold til ordlyden. Den første del af regeringens forhandlingsoplæg

handler om, at det skal vedtages hurtigst muligt. Fint nok. Men det næste handler så om, at det

Side 40

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 326: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-2025

17. europaudvalgsmøde 7/2 2025

ikke må medføre uforholdsmæssige konsekvenser for medlemsstaterne. Hvad betyder det mere

konkret? Derudover arbejder man for at sikre klarhed over, hvordan situationen håndteres, hvis det

ikke bliver gradvis udrullet. Hvad betyder det mere præcist?

Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):

Til Brigitte Klintskov Jerkel: Det

er klart, at der er et ressourcetræk ved at have en dobbelt proces. Vi havde ønsket, at det var klar

til implementering, ligesom det er i Danmark. Vi ved ikke endnu, hvornår overgangsperioden træ-

der i kraft. Derfor er vores udgangspunkt, at vi selvfølgelig har overblikket over de præcise omkost-

ninger på det tidspunkt, hvor den træder i kraft

–

både i forhold til ressourcetræk i staten og også

mere generelt, men det er selvfølgelig en lidt sværere beregning at lave erhvervsøkonomisk. Men

det er selvfølgelig vigtigt, at vi har en fornemmelse af, hvor det ligger henne. Det er jo ikke vores

ønske, at det er blevet udskudt. Det kommer af nogle mere principielle diskussioner, man bl.a. har i

Tyskland om, hvordan man registrerer sine borgere, og hvad der har været tidligere i de to Tysk-

lande, som var der før det nuværende. Og hvordan går det med den politiske kultur, man har? Det

er nogle principielle diskussioner, som vi ikke på samme måde har i Danmark, og det har i hvert

fald været nyt for mig, at man på den måde har forsinket processen. Men vi bliver nødt til at vide,

hvornår og under hvilke omstændigheder det skal træde i kraft, før vi kan beregne, hvilke omkost-

ninger det har.

Til Claus Jørgensen: Der er faste regler for, hvordan de her data skal opbevares, også i forhold til

tredjelande, og hvordan man ikke må sende det ud af medlemsstaterne, hvis det er særlig følsomt.

Det er selvfølgelig forudsætningen her, at det er overholdt. Vi vil selvfølgelig også gerne give en

mere præcis beskrivelse af de rammer, så det står helt klart. Rigspolitiet administrerer det i Dan-

mark, og de har mere præcise oplysninger om, hvordan vi håndterer.

Til Theresa Scavenius: Du har ret i, at det er lidt uklare formuleringer, som vi bruger. Vores medde-

lelse med mandatet er, at vi gerne vil have det i gang, og at vi ikke skal skubbe det yderligere. Vi

respekterer, at der kan være nogle mere principielle diskussioner eller nogle overvejelser i andre

medlemslande, som måske ikke er lige så fremtrædende i den danske debat. Men vi synes, at

man må finde ud af, hvad vejen er til at implementere det, og i hvert fald sørge for, at det ikke bliver

forsinket yderligere. Vi taler om 180 dage. Vi kan godt udføre dobbelt paskontrol inden for en nor-

mal ramme i den periode, men hvis det udvider sig meget, så bliver det jo også en meget større

belastning.

Christian Friis Bach (V):

Jeg tænker, der er ret meget digitalisering i det her og en hel masse

medarbejdere, der skal lære at bruge det. Er det klogt, at vi fra dansk side lægger vægt på, at vi

igangsætter det over det hele fra dag et? Eller havde det været klogere, hvis vi havde lavet en lidt

mere gradvis indfasning, så vi ikke risikerer, at passagerer hober sig op ved grænseovergangene?

Men fuld opbakning selvfølgelig.

Jens Henrik Thulesen Dahl (DD):

Danmarksdemokraterne bakker fuldt op om mandatet, og vi ser

også gerne, at det bliver indført så hurtigt som muligt. Men samtidig bliver det også nævnt, at der

forventeligt er et ressourcetræk. Derfor vil jeg bede ministeren betrygge dem, der nu får en opgave,

om, at der rent faktisk vil komme de ekstra ressourcer, der bliver behov for

–

i hvert fald i den peri-

ode, hvor man i et eller andet omfang skal køre dobbeltsystemer

–

så vi kan være sikre på, at der

faktisk er ressourcerne til at indføre det.

Side 41

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 326: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/2-2025

17. europaudvalgsmøde 7/2 2025

Theresa Scavenius (UFG):

Det er nogle rigtig gode spørgsmål, der bliver stillet hele vejen rundt,

og derfor kunne det netop være noget af det, der var med i forhandlingsoplægget, så man lagde

afgørende vægt på, at der var god datasikkerhed, at ressourceforholdene var i orden osv.

Jeg har et spørgsmål til den principielle diskussion. Ministeren siger, at nogle lande er kritiske over

for forslaget. Hvad handler det om

–

ud over de diskussioner, vi har her om datasikkerhed? Er der

andre elementer i den principielle diskussion?

Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):

Til Christian Friis Bach: Rigspoli-

tiet har oplyst, at det

–

med de tekniske systemer, vi har

–

giver bedst mening at implementere det

samlet på én gang. Det er deres anbefaling, at vi gør det sådan. Det kommer selvfølgelig til at give

noget bøvl for dem, og dermed også for borgerne, fordi politiet så ikke kan bruge deres energi på

noget andet. Alternativet skulle være, at man på en eller anden måde udskød det samlet set. Jeg

ved ikke, om det nødvendigvis ville føre til en hurtigere implementering. Det tror jeg ikke.

Til Jens Henrik Thulesen Dahl: Vi har fået at vide, at der er ressourcer inden for rammen. Vi har

endnu ikke fået et præcist tal fra politiet på, hvad de mener, der skal bruges, men det er klart, at der

–

uanset hvornår vi overgår til sådan et system

–

vil være udgifter til at oplære folk i nye systemer

og til at prøve at få overblik over, hvordan man gør det. Jeg er fuld af overbevisning om, at disse

systemer, både EES og ETIAS, kommer til at være gode på den måde, at vi bedre kan overskue,

hvem der er inden for Unionen, og har bedre mulighed for at føre kontrol med de folk, som måske

ikke burde være der. Så jeg tror, det kan betale sig på lang sigt. Men det er klart, at der især i over-

gangsperioden vil være træk, som der ellers ikke ville have været.

Til Theresa Scavenius: Det er i hvert fald min egen oplevelse af diskussionen med bl.a. tyske re-

præsentanter, at man der har en mere forsigtig tilgang til digitalisering og registrering af borgere.

Det er også et ret enestående system, vi har i Danmark og i Norden. I de fleste europæiske lande

findes der ikke et centralt personregister. Man kan diskutere, hvilke kulturelle årsager der er til, at vi

har accepteret det, når andre lande ikke har accepteret det, selv om de er langt større og kunne

have langt mere brug for sådan et system. Jeg tror, der er en mentalitetsforskel. Jeg tror, vi har set

den digitalisering, der er sket i det danske samfund inden for de sidste 10-15 år, som helt naturlig.

Vi synes, det ville være mærkværdigt, hvis man fik et brev, når man skulle indkaldes til sin praktise-

rende læge, hvor man i Tyskland ser det som mere naturligt, at man får tingene mere analogt. Og

nedenunder det ligger der jo også

–

i og med at Tyskland har den historie, de har, med efterret-

ningstjenester i Østtyskland osv.

–

at man har en større opmærksomhed om registrering af person-

lige forhold i forhold til lande som f.eks. Danmark eller Sverige, som måske har en mere fredelig

historie.

Theresa Scavenius (UFG):

Ja, det er jo historien og tillid til staten, der er diskussionen. Men på

grund af de mange løse formuleringer, og fordi der ikke er fokus på de principielle og dataetiske

forhold, kan jeg ikke støtte forhandlingsoplægget.

Formanden (Brigitte Klintskov Jerkel):

Jeg kan konkludere, at der ikke er et flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet kun Dansk Folkeparti og Theresa Scavenius (UFG) har ytret sig imod

det.

Mødet sluttede kl. 11.44.

Side 42