EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 342: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/3-2025

Europaudvalget 2024-25
EUU Alm.del Bilag 342
Offentligt

Europaudvalget

Referat af 22. europaudvalgsmøde

Mødedato:

tirsdag den 18. marts 2025

Tidspunkt:

5 min. efter mødet i UPN, ca. kl. 14.15

Sted:

vær. 2-133

Dagsorden

Den 17. marts 2025

1. Afrapportering fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd 6. marts 2025

Forelæggelse ved statsministeren

Ekstraordinært Det Europæiske Råd 6/3-25

–

Bilag 7 (konklusioner vedr. forsvar)

Ekstraordinært Det Europæiske Råd 6/3-25

–

Bilag 6 (konklusioner vedr. Ukraine)

2. Forelæggelse af møde i Det Europæiske Råd 20.-21. marts 2025

Forelæggelse ved statsministeren

Det Europæiske Råd 20-21/3-25

–

Bilag 4 (udkast til konklusioner)

Det Europæiske Råd 20-21/3-25

–

Bilag 1 (udkast til kommenteret dagsorden)

3. Eventuelt

Praktiske oplysninger:

Hvor intet andet er angivet, afholdes Europaudvalgets ordinære møder for åbne døre. Tilmelding for tilhørere skal ske

senest kl. 12.00 dagen inden mødet

ved Europaudvalgets sekretariat ([email protected]; tlf. +45 33 37 36 10).

Der vil være pladsbegrænsning.

Anvendte forkortelser:

FO =Forhandlingsoplæg

=Lukket behandling

Side 1

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 342: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/3-2025

Europaudvalget

Referat af 22

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

tirsdag den 18. marts 2025

5 min. efter mødet i UPN, ca. kl. 14.15

vær. 2-133

Brigitte Klintskov Jerkel (KF), formand, Henrik Møller (S), næstfor-

mand, Thorkild Holmboe-Hay (S), Christian Friis Bach (V), Alexander

Ryle (LA), Alex Ahrendtsen (DF), Claus Jørgensen (SF) og Theresa

Scavenius (UFG).

Statsminister Mette Frederiksen.

Desuden deltog:

Punkt 1. Afrapportering fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd 6. marts

2025

Ekstraordinært Det Europæiske Råd 6/3-25

–

Bilag 7 (konklusioner vedr. forsvar)

Ekstraordinært Det Europæiske Råd 6/3-25

–

Bilag 6 (konklusioner vedr. Ukraine)

Punkt 1-2 blev forelagt samlet under punkt 1.

Forsvar

Statsministeren (Mette Frederiksen):

Vi lever i en meget urolig verden, og det placerer vores

kontinent i en skæbnestund. Derfor vil jeg starte med en af de få glædelige nyheder, nemlig at Eu-

ropa evner at holde sammen og vokse sig stærkere. Det er i mine øjne den eneste vej igennem

denne meget, meget svære tid, og derfor var det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd

(DER) den 6. marts 2025 rigtig vigtigt.

Kommissionsformanden havde forud for mødet lagt en række forslag på bordet om vores forsvars-

investeringer. Som I ved, er vi et af de lande, der virkelig mener, at Europa skal opruste. Derfor er

det afgørende at få ændret nogle af de finansielle og økonomiske spilleregler, så alle lande faktisk

også

kan

opruste med det, der er nødvendigt. Det drejer sig for det første om at udnytte fleksibilite-

ten i de finanspolitiske regler, så alle medlemslande kan investere mere i forsvar. Det andet er et

nyt låneinstrument på op imod 150 mia. euro, som giver EU-lande med høje låneomkostninger mu-

lighed for at låne på favorable renter. Det er altså fælles gæld baseret på princippet om lån til lån.

Det tredje element er bedre mulighed for at omprioritere strukturfondsmidler til forsvarsudgifter.

Jeg tror aldrig, en beslutning af den her karakter er blevet truffet så hurtigt, ud over noget undervejs

i corona. Det viser, at Europa godt kan, når vi vil, og når vi skal. Og det er det allervigtigste

–

lige-

gyldigt hvad der kommer til at møde os i disse år. Så det er rigtig godt.

Side 2

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 342: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/3-2025

22. europaudvalgsmøde 18/3 2025

Men økonomien er én ting; vi skal have barriererne væk, og vi skal have vores egne produktionslin-

jer op at køre, så der bliver produceret mere forsvarsudstyr direkte i Europa. Det handler mødet i

denne uge om. På den måde er der en meget klar sammenhæng mellem det seneste og det kom-

mende møde i DER.

Zelenskyj var med til det seneste møde i DER. Han fik en varm og hjertelig modtagelse af sine eu-

ropæiske kollegaer ved det bord, hvor han hører til. Min oplevelse er, at den europæiske støtte til

Ukraine, som kommer fra et højt niveau, er stigende i denne tid. Det er afgørende, for vi ved ikke,

hvad andre finder på at gøre.

Der er en sammenhæng mellem, at vi nu er ved at have de økonomiske rammer på plads, og at vi

skal have gang i den europæiske forsvarsindustri. Kommissionen forventes i morgen, den 19.

marts 2025, at præsentere en hvidbog om europæisk forsvar. Vi har sagt meget klart fra dansk

side, at den skal være så ambitiøs som overhovedet muligt.

Ursula von der Leyen lander i København nærmest nu. Når jeg er færdig med mødet med jer, ta-

ger jeg direkte ud og møder kommissionsformanden, og vi skal tale om lige præcis europæisk for-

svar og sikkerhed.

Min og regeringens holdning er meget, meget klar. Jeg mener, at vi om 3-5 år skal have et totalfor-

svar for Europa. Og det kommer til at kræve rigtig, rigtig meget af os. Det ønsker jeg afspejlet i dis-

kussionerne på det næste møde den 20.-21. marts 2025.

NATO er vores militære ramme, men det er relevant i EU-sammenhæng, fordi beslutninger om

f.eks. kapaciteter, vores egen forsvarsindustri og forsyningskæder skal træffes i EU-sammenhæng.

Forsvaret for Europa er det vigtigste på det kommende topmøde. Det er det, der primært skal have

vores energi.

Theresa Scavenius (UFG):

Jeg vil gerne spørge til

EIB’s

(Den Europæiske Investeringsbank) in-

vesteringskodeks. Der skal bruges 150 mia. euro, og man skal gøre det mere attraktivt at investere

i våben. Men hvilke regler gælder? Det fremgår både af udkast til rådskonklusionerne og af det,

som statsministeren taler om her, at vi skal have fjernet barrierer, men hvilke barrierer er der tale

om? Er det også nogle af de etiske barrierer, der tit har været i forhold til våbeninvesteringer? Vi

har f.eks. tiltrådt konventionen om klyngevåben. Gælder de stadig væk? Som jeg kan forstå det,

har EIB i forvejen lempet mange af kravene, f.eks. i relation til dobbelt anvendelse, og hvor stor an-

del der skal være. Kravene er ret flydende. Hvad er regeringens holdning i relation til at sikre etiske

investeringskodeksregler?

Et andet element er den større samtale om, hvorvidt det skal være europæiske investeringer. Skal

investeringer gå til f.eks. franske våbensystemer, eller er det også amerikanske? Hvad har regerin-

gen

–

også på de foregående møder

–

spillet ind med i forhold til de europæiske diskussioner, og

hvad påtænker I at gøre fremadrettet?

Alex Ahrendtsen (DF):

Statsministeren nævner totalforsvaret for Europa. Hvad indebærer det in-

den for NATO? Regeringen har været klog og har lavet forsvarsaftaler med nabolande

–

med Po-

len, Norge, Sverige, Finland osv. Det er klogt at gøre det, men det er nationalstater, der agerer.

Hvordan forestiller statsministeren sig totalforsvaret?

Side 3

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 342: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/3-2025

22. europaudvalgsmøde 18/3 2025

Statsministeren (Mette Frederiksen):

Til Theresa Scavenius: Der er alle mulige regler for våben-

produktionen. Der skal også være regler, når vi taler om dødbringende våben. Når vi taler om barri-

erer på et europæisk plan, går det ikke på et konventionsspor. Jeg har godt set, at nogle europæi-

ske lande begynder at diskutere, om alle konventioner på alle våbentyper kan bruges i den virke-

lighed, vi er i. Men det er ikke noget, vi diskuterer i EU. Det har jeg i hvert fald ikke oplevet tidligere.

Det er i virkeligheden mere noget helt banalt, som at det tager for lang tid at lave en ny våbenfabrik

i Europa og at få udvidet produktionen, og at der er lange godkendelsesprocedurer som med alt

muligt andet i Europa. Hvis man gerne vil have en markant hurtig oprustning af Europa, har vi ikke

ret lang tid til at få produceret alle våben. Så det går mere i den retning. Vi har støttet, at EIB får ud-

videt sin horisont og vil kunne foretage investeringer direkte i våbenproduktion. Der er vi ikke helt

endnu. Men det er rigtigt, at de har kigget ned i sådan noget som dobbelt anvendelse

–

og infra-

strukturinvesteringer, som også vil kunne bruges militært og den slags. Jeg tror godt, de kunne gå

endnu længere. Det har vi i hvert fald et ønske om for at få mere privatkapital genereret til den nød-

vendige oprustning.

Hvad angår køb af europæiske eller andre våbensystemer, handler det

–

med danske briller

–

at få kampkraften op så hurtigt som overhovedet muligt. Vi skal købe det, som forsvarschefen me-

ner er det rigtige at købe, så hurtigt som det kan lade sig gøre. Men når jeg taler om, at vi skal

kunne meget mere i Europa, handler det også om vores egen våbenindustri. Så selvfølgelig synes

jeg

–

som Macron og andre har sagt

–

at der i de kommende års oprustning også skal være en

skelen til, at vi får lagt flere af investeringerne i Europa

–

selvfølgelig også fordi det skaber arbejds-

pladser, også i et land som vores eget.

Til Alex Ahrendtsen: Når jeg taler om et forsvar for Europa, er det ikke i modsætning til NATO.

NATO laver både styrkemålene og forsvarsplanerne og kommer med den militærfaglige vurdering

af, hvad hvert enkelt land skal have i sit eget forsvar. En del af det er f.eks. at passe på den østlige

flanke for at kunne passe på NATO. Det regime gælder stadig væk, og det er det, vi navigerer ef-

ter, når vi laver forsvarsforlig.

Når jeg kigger på verden med europæiske briller

–

med truslen fra Rusland og i øvrigt fra

terror sydfra, og med den usikkerhed, der er skabt fra amerikanernes side

–

mener jeg som euro-

pæer, at Europa skal kunne forsvare sig selv fuldstændigt inden for nogle få år. Men for mig er det

ikke i modsætning til NATO, og det er i øvrigt heller ikke i modsætning til, at forsvaret er et nationalt

anliggende. For mig er det helt naturligt at samordne vores forsvarspolitik med de lande, der er om-

kring os, hvad vi jo i vid udstrækning gør allerede nu. Det kan I se intensiveret med de nordiske og

baltiske lande, og vi kigger også meget til Polen og Tyskland. Vi har et rigtig godt samarbejde med

briterne og med nederlænderne. Der har tegnet sig en sikkerhedspolitisk hestesko over Nordeu-

ropa lige nu, som vi heldigvis er en meget stærk del af. Det er klart, at der er Dannebrog på skulde-

ren, men i et meget tæt samarbejde med vores nabolande. Vi diskuterer

–

også på tværs af lande-

grænserne

–

at der er nogle kapaciteter, man som land har brug for at have hundrede pct. til rådig-

hed hele tiden. Der kan være andre kapaciteter, man godt kan bruge sammen, fordi man ikke be-

høver at bruge det hele tiden. Der er f.eks. nogle flytyper, man godt kunne have sammen med an-

dre lande, fordi man ikke har brug for kapaciteten 24-7. Jeg tror, man kommer til at se mere af den

Side 4

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 342: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/3-2025

22. europaudvalgsmøde 18/3 2025

type forsvarssamarbejde

–

også fordi vi skal have et øje på kritisk infrastruktur og på vores havom-

råder; vi har sabotage i Østersøen, vi har det høje nord, jeg kunne blive ved. Meget af det kan vi

lige så godt gøre på tværs af landegrænser.

Theresa Scavenius (UFG):

Jeg håber meget, at statsministeren vil rejse diskussionen om de eti-

ske kodekser. Der er ikke særlig stramme regler i forhold til de etiske kodekser i EIB-regi, fordi det

tidligere slet ikke har været muligt at investere i våben. Derfor mangler der nogle regler.

Jeg vil også spørge til de indirekte politiske konsekvenser af alle disse investeringer. Jeg hører fra

statsministeren

–

og også fra Europa

–

at alt det, der sker nu, ikke har nogen konsekvenser for an-

dre områder, f.eks. klimaområdet eller det sociale område. Men kan der være nogle indirekte effek-

ter af, at vi nu indfører undtagelser for de mellemfristede planer? Vi har lige indført strammere reg-

ler, fordi for mange lande i EU har for høj gæld og det er for risikabelt. Når landene skal lave nye

investeringer, kan det godt påvirke, hvorvidt de skal have strammere budgetter på andre punkter.

Bekymrer statsministeren sig om, hvorvidt de store investeringer på forsvarsområdet kommer til at

have store konsekvenser for andre områder? Jeg noterer mig, at der i den nationale debat er par-

tier, der begynder at mene, at man skal prioritere forsvar i stedet for DR og andre ting. Det er jo en

politisk diskussion, som er meget nærliggende, men hvordan står statsministeren her? Hvordan

synes Danmark, låneoptagene skal være? Det er jo en bekymring, at vi lige har lavet de mellemfri-

stede stramme planer, hvor vi så skal forholde os til, at landene ikke har råd til, hvad de ellers har

planlagt.

Se ministerens svar under emnet »Den grønne omstilling«.

Ukraine

Statsministeren (Mette Frederiksen):

Vi kommer selvfølgelig til at tage udgangspunkt i de aktu-

elle drøftelser, bl.a. om en 30-dages våbenhvile. Jeg synes, det er klogt, at Ukraine har sagt ja til

det. Jeg har min tvivl over for, om Rusland kommer til at sige ja

–

om de mener det. De kunne jo

sådan set bare slutte krigen nu, hvis de ønskede fred. Jeg nærer ikke stor tillid til det russiske sam-

fund, hvad angår freden i Europa.

Alex Ahrendtsen (DF):

Det er glædeligt at høre, at støtten til Ukraine er stigende i Europa. I Dan-

mark kan vi være stolte af vores indsats

–

igen, ros til regeringen. Vil statsministeren presse på

over for de nølende EU-lande? Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at Norge har tjent tusind

milliarder, altså en billion, på Ukrainekrigen igennem stødt stigende oliepriser og for nylig har done-

ret 50 mia. norske kroner. Der er lande som Spanien, Italien og andre, som ikke har ydet den ind-

sats, Danmark har. Det er vi ret forargede over, så vil statsministeren presse på over for dem?

Statsministeren (Mette Frederiksen):

Jeg har ikke brugt min energi på at sige, hvad andre lande

har skullet gøre. Jeg håber, at vi ved at have turdet lægge os i front undervejs i vores støtte til

Ukraine, har trukket andre lande med i en retning, men jeg kommer ikke til at pege fingre ad andre

lande. Der er jo mange lande, der ikke har gjort lige så meget som Danmark, i og med at vi ligger

helt i toppen, men jeg vil egentlig hellere prøve at tjene som et eksempel på, hvordan man kan

gøre tingene, som vi f.eks. har gjort det med vores F-16-koalition og med vores investeringer di-

rekte ind i den ukrainske våben- og forsvarsindustri.

Side 5

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 342: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/3-2025

22. europaudvalgsmøde 18/3 2025

Theresa Scavenius (UFG):

Fra europæisk side har vi lavet masser af låneaftaler med Ukraine,

som skal løbe over mindst 45 år. Vi har lavet masser af reformspor, som slet ikke er kommet or-

dentligt i gang endnu, men som har været betingelser for, at vi kunne give den støtte, vi har givet.

Er der nogen drøftelser om, hvad det betyder for fredsforhandlingerne, både med Rusland og USA

og i forskellige konstellationer? Hvad betyder det for vores lån og de reformbetingelser, vi har kræ-

vet af Ukraine, når der kommer en fred? Kommer de til at løbe videre? Derudover er de russiske

indefrosne midler en del af hele lånemekanismen til Ukraine. Hvad kan det have af konsekvenser

for vores Ukrainepolitik på europæisk plan, hvis lånemekanismen bliver skruet anderledes sammen

på grund af fredsforhandlingerne?

Statsministeren (Mette Frederiksen):

Jeg tror ganske enkelt, det er for tidligt at sige noget om

økonomien. Hvis der på et tidspunkt bliver indgået en fredsaftale med Rusland, som Vesten ligger

til grund, man kan stole på

–

det har jeg svært ved at se for mig

–

bliver der jo nogle overvejelser

om Ukraines vej herefter, både militært, økonomisk, reformmæssigt og i forhold til EU.

Migration

Statsministeren (Mette Frederiksen):

Kommissionen præsenterede i sidste uge forslag til ny for-

ordning om hjemsendelser. Det er rigtig, rigtig positivt, fordi det bl.a. baner vejen for udrejsecentre i

tredjelande

–

noget, vi har kæmpet hårdt for i en årrække fra dansk side, og nu kommer det euro-

pæiske gennembrud. Det er helt afgørende. Jeg var i Rom i sidste uge. Som I ved, har jeg indgået

et meget tæt makkerskab med Giorgia Meloni. I mine øjne har vi i løbet af de næste par måneder

brug for at have en samlet europæisk vision for migration og udlændingeområdet. Det momentum,

der begynder at tegne sig, er godt. Men også her har vi behov for at træffe de næste beslutninger,

bl.a. i forhold til tredjelande, og at vi skal have hjemsendt folk, der begår kriminalitet i Europa.

Alex Ahrendtsen (DF):

Det er glædeligt, hvis der nu kommer gang i hjemsendelserne. Det har vi

talt om mange gange i udvalget. Hvor mange bliver det? Hvad kommer der til at ske? Hvor hurtigt

kommer det til at ske? Er der nogle nølende stater, eller er der enighed om for alvor at gøre det?

Statsministeren (Mette Frederiksen):

Der er stadig væk forskellige holdninger til det. Jeg lægger

ikke skjul på, at jeg er en af de hårde hunde. Jeg har grundlæggende det synspunkt, at hvis man

kommer til Europa udefra og ikke opfører sig ordentligt og begår en voldtægt, sælger narko eller

begår vold, så skal man forlade Europa. Hvis ikke man vil gøre det frivilligt, synes jeg, man skal

smides ud af Europa. Det er min helt klare holdning. Jeg har så svært ved at forstå, at man kom-

mer til et af de bedste steder i verden, f.eks. vores eget land, og så begår man alvorlig kriminalitet.

Det er i mine øjne grundlag for, at man skal ryge ud, men vi kan ikke altid sende folk hjem. Derfor

bliver vi også nødt til at kigge ind i

–

synes jeg

–

at nogle af de internationale konventioner nogle

gange beskytter forbryderen i stedet for offeret eller fællesskabet. Det er også en dialog, jeg i sti-

gende grad har med nogle af mine kollegaer, som har de samme problemer. Det går ganske vist

ret godt med at få hjemsendt folk i Danmark lige nu, og vi har få i udrejseposition i forhold til tidli-

gere. Men der er alt for mange mennesker i Europa på et forkert grundlag, som vi ikke får hjem-

sendt.

Side 6

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 342: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/3-2025

22. europaudvalgsmøde 18/3 2025

Jeg håber selvfølgelig på at få overbevist stadig flere kollegaer om, at vi må gøre fælles front i Eu-

ropa. Jeg tror, vores befolkninger forventer det af os. Det er også en del af at have en ordentlig

kontrakt med vores befolkninger, synes jeg. Hvis folk kommer hertil udefra for at arbejde, eller fordi

de har behov for beskyttelse, så skal de saftsuseme opføre sig ordentligt. På den måde betragter

jeg udlændingepolitik, som når jeg kigger på mit eget hjem; hvis jeg inviterede gæster hjem til mig

og de så slog en ned i gangen, ville jeg jo ikke bare sige »bliv da lige til i morgen

–

så kan vi snakke

om det«. Så ville jeg bede vedkommende om at forlade min lejlighed med det samme. Sådan skal

vi også have lov at have det som land, synes jeg. Det er ikke alle, der ser det på samme måde,

men bevægelsen er entydigt i vores retning, og det er nok, fordi befolkningerne entydigt er i vores

retning på det her område.

Theresa Scavenius (UFG):

Konventionerne er jo typisk menneskerettigheder, som handler om at

beskytte borgeren imod autoritære stater

–

og ikke staterne, der skal beskyttes over for enkelte

borgere.

Statsministeren (Mette Frederiksen):

Vi er grundlæggende uenige på noget af konventions-

spørgsmålet. Når jeg kigger på Danmark, ser jeg det jo ikke som en fjern stat. Jeg ser det som mit

land,

mit

fællesskab,

min

stamme,

min

familie, os, der er her. Og min vigtigste opgave er at passe

på os. Når man kommer hertil som udlænding udefra og begår alvorlig kriminalitet, forbryder man

sig i mine øjne jo ikke kun mod et andet individ

–

det gør man først og fremmest; der er et offer og

nogle pårørende

–

men man forbryder sig mod alle os og det, jeg tror på: et tillidsfuldt, åbent og frit

samfund. Hver gang nogen begår en voldtægt, et mord eller narkokriminalitet, gør de vores sam-

fund lidt svagere, lidt dårligere, lidt mere usikkert. Det er der ikke nogen, der skal have lov til at gøre

i mine øjne. Og når konventionerne kommer til at beskytte forbryderen og ikke offeret, bliver vi nødt

til at genoverveje, om snittet er lagt rigtigt. Vi skal fordomsfrit kunne diskutere, at nogle af konventi-

onerne, som er skabt i bedste mening, også er skabt i en anden tid, hvor der var et andet kriminali-

tetsbillede, hvor islam spillede en anden rolle nogle steder, end det gør i dag, osv. Jeg er meget,

meget stærk tilhænger af internationale spilleregler. Men indholdet af de internationale spilleregler

skal man altid kunne diskutere og forbedre, så de faktisk passer på de rigtige. Det gør konventio-

nerne desværre ikke altid.

Theresa Scavenius (UFG):

Jeg er lidt ærgerlig over, at statsministeren taler om alle indvandrere

og flygtninge, som om det er voldtægtsforbrydere. Vi har jo at gøre med masser af mennesker, og

vi har masser af humanitære kriser, så man kunne fokusere på at beskytte borgerne.

Statsministeren (Mette Frederiksen):

Jeg vil ikke have siddende på mig, at jeg har sagt, at alle

udlændinge er voldtægtsforbrydere. Det har jeg aldrig nogen sinde sagt. Det er meget svært at se

bort fra den kraftige overrepræsentation af primært unge mænd med ikkevestlig baggrund

–

især

fra nogle lande i Nordafrika og Mellemøsten

–

i voldsstatistikker, og sådan set også hvad angår

voldtægter og narkokriminalitet. Ser man bort fra det, ser man bort fra et i mine øjne meget, meget

alvorligt samfundsproblem, som er med til at undergrave det Danmark, jeg tror på og holder af og

vil kæmpe for. Men at oversætte det til, at jeg skulle have påstået, at alle udlændinge er voldtægts-

forbrydere, er selvfølgelig ikke sandt. Der er heller ikke noget, der har indikeret det.

Theresa Scavenius (UFG):

Det har jeg heller ikke sagt. Det var ministeren, der selv sagde det.

Det var eksemplet med voldtægtsforbrydere.

Side 7

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 342: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/3-2025

22. europaudvalgsmøde 18/3 2025

Konkurrenceevne

Statsministeren (Mette Frederiksen):

Vi har også konkurrenceevne på dagsordenen, så det er

alle de store spørgsmål, men tingene hænger sammen. Lavere energipriser er afgørende. Vi bliver

nødt til at producere mere energi i Europa.

Budget

Statsministeren (Mette Frederiksen):

Der vil være en første, meget overordnet drøftelse af det

næste budget. Budgettet skal virke fra 2028 og frem, men stille og roligt begynder forarbejdet.

Mellemøsten

Statsministeren (Mette Frederiksen):

Jeg tror, at Mellemøsten og Syrien også vil komme på

dagsordenen. Våbenhvileforhandlingerne er gået i hårdknude. Vi skal prøve at hjælpe det tilbage

på sporet.

I forhold til Syrien er det vigtigt

–

som også udenrigsministrene talte om på deres rådsmøde i går

–

at EU understøtter en fredelig proces i Syrien, der er inkluderende i forhold til de forskellige gruppe-

ringer.

Claus Jørgensen (SF):

Det er en forunderlig tid. I nat gik Israel igen til angreb i Gaza. Jeg tænker,

at I også skal diskutere det. Kommer det til at ændre den holdning, som EU har til konflikten?

Statsministeren (Mette Frederiksen):

Jeg forventer ikke, at Mellemøsten kommer til at fylde mest

på mødet, men selvfølgelig iagttager vi den udvikling, der er i gang lige nu. Det var en skrøbelig vå-

benhvile, og det, der foregår dernede nu, er ret voldsomt. Jeg tænker, vi kommer til at gøre status,

og at vi også kommer til at melde, at vi fra EU’s side er villige til at understøtte at få tingene tilbage

på sporet.

Told og handelsregler

Christian Friis Bach (V):

Jeg synes, det er vigtigt, at man tilstræber, at responsen på de ameri-

kanske toldsatser ligger inden for de internationale handelsregler. Det fornemmer jeg også, at EU

gør med de varslinger, der er, og med den måde, man tilrettelægger det på. Jeg håber, det bliver

afspejlet i rådskonklusionerne.

Simplificering

Christian Friis Bach (V):

På simplificeringsdagsordenen har Kommissionen sat nogle mål, men

det glemmes nogle gange i teksten, hvornår de mål skal nås. Man kunne måske lige få præciseret,

at det skal være inden for indeværende periode, og at der gerne må ligge en konkret plan.

Side 8

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 342: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/3-2025

22. europaudvalgsmøde 18/3 2025

Udvidelse

Christian Friis Bach (V):

Jeg er lidt bekymret for udvidelsesdagsordenen. Jeg forstår godt, at den

måske glider lidt i baggrunden på dette rådsmøde, men jeg synes, det er vigtigt at holde fokus på

den

–

også på det her rådsmøde.

Statsministeren (Mette Frederiksen):

Jeg er meget, meget enig. Jeg oplever egentlig, at der er

en stor opmærksomhed på hele udvidelsessporet. Ungarn har sagt meget klart, at de kommer til at

blokere på det område. Det er ikke uden udfordringer. Men vi kigger også ind i, hvordan vi bruger

vores formandskab, som starter lige om lidt. I en situation som med Ukraine, hvor visse allierede

ikke vil være med til, at de bliver optaget i NATO

–

hvor jeg selv mener, at udvidelsesprocessen

burde være sat i gang for år tilbage

–

bliver udvidelsen i forhold til EU endnu vigtigere.

Alex Ahrendtsen (DF):

Udvidelsesdiskussionen er højaktuel, og den er også virkelig interessant.

Spørgsmålet er, om det er realistisk, at Ukraine kan blive medlem af EU. Tror statsministeren ikke,

at det er mere realistisk, at Ukraine på sigt bliver et neutralt land rustet til tænderne, lidt a la Østrig,

som dog ikke er rustet til tænderne, men som er neutralt? Hvordan kan man overhovedet se en vej

hen imod, at Ukraine bliver optaget i EU, endda NATO, med Rusland som den store aggressor?

Jeg har svært ved at se den, men det kan være, at jeg er lidt blind.

Statsministeren (Mette Frederiksen):

Jeg tror ikke på neutralitet. Det findes ikke. At påkalde sig

neutralitet er jo at træffe et valg, f.eks. ikke at kæmpe for det, man skal kæmpe for. Jeg har aldrig

nogen sinde stået i en situation, hvor jeg har troet på at være neutral. Det gør jeg bestemt heller

ikke i det angreb, vi ser fra Rusland ind mod Europa netop nu. Jeg kommer aldrig til at være forta-

ler for, at Ukraine skulle være et såkaldt neutralt land. Jeg kommer til at være fortaler for

–

resten af

mit liv, tror jeg

–

at Ukraine definerer Ukraines fremtid, og det skal Rusland og andre ikke gøre. Og

ukrainernes ønske er i hvert fald for nærværende helt entydigt det europæiske spor. De har sagt

igen og igen, at både NATO- og EU-medlemskab er meget, meget højt på deres dagsorden. Det

har vi valgt at bakke op om, og det vil jeg mene er det rigtige at gøre for Europa.

Jeg mener ikke, at Rusland skal have så meget som en millimeters indflydelse på, hvad europæi-

ske lande gør, så jeg anerkender ikke

–

og jeg kan jo komme i mindretal på et tidspunkt; det er pri-

sen for ikke at ville være neutral

–

at man skal have en diskussion med Rusland om, hvilke tropper

der må være i Ukraine, eller om Ukraines fremtid ligger i EU eller ej. De kan få indflydelse på deres

egen fremtid

–

ikke på vores andres.

Alex Ahrendtsen (DF):

Jeg er fuldstændig enig i, at Ukraine selv skal vælge sin skæbne. Det skal

Putin og Rusland ikke blande sig i, men det gør de. Og det kommer de også til. Så én ting er, hvad

vi gerne vil, og noget andet er, hvad andre gerne vil. Finland er jo interessant i den henseende. De

kæmpede også en heroisk kamp mod Kommunistrusland, afstod store områder i Karelen og var så

neutralt, indtil de blev medlem af NATO. Det vil sige, at de havde tålmodighed til at have en fremtid

i NATO og Europa. De opbyggede en stor hær. Det har de stadig væk, og derfor er de så stærke i

dag. Skal man ikke være lidt tålmodig med hensyn til Ukraine og sørge for, at Ukraine er bom-

stærkt militært, og så måske vente lidt med at tilbyde dem medlemskab? Jeg kan godt forstå, man

gør det. Det er også det rigtige at gøre. Jeg spørger bare, om det er realistisk og klogt i den nuvæ-

rende situation. Vi har tidligere talt om, at vi skal have temperaturen ned. Var det en vej?

Side 9

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 342: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/3-2025

22. europaudvalgsmøde 18/3 2025

Statsministeren (Mette Frederiksen):

Til Alex Ahrendtsen: Jeg er enig i, at det er afgørende, at

Ukraine står så stærkt som overhovedet muligt militært. Det er derfor, vi har valgt den danske vej

igennem det her og givet og finansieret så meget, som vi har, og nu understøtter så meget af pro-

duktionen som overhovedet muligt. Det er også en måde at fremtidssikre det ukrainske forsvar og

den ukrainske hær på. Men at meddele ukrainerne nu, at et medlemskab af EU udskydes, ville

være forkert. Jeg bliver på den position, jeg har haft hele tiden, også på det spørgsmål.

Den grønne omstilling

Claus Jørgensen (SF):

Vi bakker op om forsvarsopbygning og alle de ting, vi har været med til at

stemme for, men vi hører også fra vores grønne venner, at de er bekymrede for, at hele den

grønne omstilling falder lidt bagom på grund af alt det, der sker. Heldigvis står der jo også i teksten,

at den grønne omstilling er vigtig, og at vi skal have grøn energi. Men er det statsministerens for-

nemmelse, at der stadig er bred opbakning til, at vi skal have den grønne omstilling ført igennem,

eller er det ved at trille godt ned ad dagsordenen, så det er endnu vigtigere, at Danmark har den

grønne førertrøje på hele vejen, også selv om der sker en masse forfærdelige ting?

Statsministeren (Mette Frederiksen):

Det korte svar på det er, at det suser ned på dagsordenen

lige nu. Der er ingen, der taler om klima mere. På den måde er politik jo en fascinerende størrelse,

for så er der pludselig noget, alle er optaget af, og så er ingen optaget af det længere. Men klimaet

har det jo stadig væk dårligt, og klimaforandringerne kommer med kæmpestore konsekvenser. Så

vi har faktisk tænkt os

–

selv i en bøvlet tid

–

at holde den grønne fane højt, også i det europæiske

spor, bl.a. på energiområdet. Jeg er enig i, at det er afgørende.

Det hænger lidt sammen med det spørgsmål, Theresa Scavenius rejser, nemlig om det, at

vi skal investere i forsvar, kommer til at have konsekvenser. Ja, selvfølgelig gør det det. Alt andet

ville da være vanvittigt at påstå. Det har det jo allerede i Danmark nu, når vi vælger at bruge 50

mia. kr. i 2025 og 2026 oven på det, vi allerede har afsat. Det er 50 mia., vi kunne have brugt til no-

get andet. Jeg tror, vi hurtigt bare på det her møde kunne finde nogle fantastisk gode formål, vi

kunne bruge 50 mia. på, som kunne være opbyggeligt og få vores fremtid til at tegne grønnere og

lysere. Så oprustning kommer med en pris. Det gør ufriheden og ufreden bare også. Og nogle

gange er vi på et af de historiske steder, hvor jeg tror, der kun er to muligheder

–

enten at gå til den

ene eller den anden side. Hvis ikke Europa er villig til at forsvare sig selv i de kommende år, tror

jeg, krigen udvides til andre territorier end det ukrainske. Derfor er der i mine øjne ingen vej uden

om en markant oprustning af Europa nu.

Side 10

EUU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 342: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/3-2025

22. europaudvalgsmøde 18/3 2025

Punkt 2. Forelæggelse af møde i Det Europæiske Råd 20.-21. marts 2025

Det Europæiske Råd 20-21/3-25

–

Bilag 4 (udkast til konklusioner)

Det Europæiske Råd 20-21/3-25

–

Bilag 1 (udkast til kommenteret dagsorden)

Punkt 1-2 blev forelagt samlet under punkt 1.

Mødet sluttede kl. 14.55.

Side 11